Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 40. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Relaterede dokumenter
Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 41. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 42. driftsår ( ) Karsten Sørensen

Bestyrelsens årsberetning for 2012 klubbens 40. driftsår

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 38. drifts år ( ) Karsten Sørensen

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 36. driftsår( ) Karsten Sørensen

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 43. driftsår ( ) Karsten Sørensen

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

Generalforsamling i Odder Golfklub 2017 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Referat Generalforsamling i Maribo Sø Golfklub Torsdag den 15. marts 2018 kl På Hotel Søpark, Maribo

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Generalforsamling i Odder Golfklub 2018 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP REFERAT AF BESLUTNINGER TRUFFET PÅ 43. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 15. DECEMBER 2016

1. Valg af dirigent. - Bestyrelsen foreslog Morten B. Dalsgaard Morten Dalsgaard blev enstemmigt valgt som dirigent.

Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Generalforsamling i Odder Golfklub 2019 Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

Hedensted Golf Klub Generalforsamling 2014

BILAG A Behandles og godkendes enkeltvis. Forslag til ændring af vedtægter. 1 stk. 3 ændres til (kommende tekst) 1 stk. 3 (nuværende tekst)

Bestyrelsens årsberetning for 2013 klubbens 41. driftsår

Velkommen til Odder Golfklubs ordinære generalforsamling

I henhold til vedtægternes 8, Indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Golf Club Harekær. Søndag d. 23. marts 2014 kl i Cafe 19.

Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Mogens Broe Andersen, som blev valgt med akklamation.

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 14. MARTS 2017, KL I STALDEN

Generalforsamling Skive Golfklub 29. november 2016

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE DEN 31. MAJ 2012

Medlemstallet pr. 31. december 2015

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl i Klubhuset.

Åens Grundejerforening.

På indtægtssiden er vi optimistiske og arbejder vi med et budget der ligger en smule over det over de tal der blev realiseret i år.

Bestyrelsesmøde Dato: 08. november 2010 kl

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

REFERAT af ekstraordinær generalforsamling i Horsens Golfklub d. 6. dec

VELKOMMEN. til ordinær generalforsamling i Himmerland Golf Klub

Referat - Minutes of Meeting

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

VELKOMMEN. Preben Aaen DAGSORDEN 1. VALG AF DIRIGENT. til ordinær generalforsamling i Himmerland Golf Klub. 1.

Nyhedsbrev for Hvideklit Nr. 8 juni 2015

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

Referat fra Generalforsamlingen i Sorø Golfklub, 24. november 2016

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 26.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Generalforsamling 24. november 2009

Bestyrelsens beretning for til generalforsamling i Ribe Golf Klub. den 26. februar 2018

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 10. MARTS 2015, KL I STALDEN

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

GENERALFORSAMLING 2018

a. På dagen hvor det skulle have været tilgængelig gør bestyrelsen opmærksom på det via

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Vedtægter for Aarhus Golf Club

Referat af ordinær generalforsamling i Fredensborg Golf Club d. 27. februar 2019 kl

Ordinær generalforsamling mandag den 20. marts REFERAT

Bestyrelsens årsberetning for 2011 klubbens 39. driftsår

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Generalforsamling og distriktsmøde 29. oktober 2012

VELKOMMEN. ( Informations- og dialogmøde, Sønderjylland

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 46. driftsår ( )

Dato: Tidspunkt: Kl. 19,30. Deltagerantal 96

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Prøvemedlem Velkommen. Her får du glad golf for alle aldre

1. Valg af dirigent Preben Bagger blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig.

Punkt 4.a Forslag nr. 1 fra bestyrelsen

Bestyrelsen. Referat af ordinær generalforsamling

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB, MOGENSTRUP

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Velkommen til ordinær generalforsamling Brande Golfklub. Den 24. februar 2015 kl

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

Der var udsendt foreløbig dagsorden ifølge vedtægter for Torsdagsherreklubben i Sønderjyllands Golfklub:

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK GOLFKLUB

Udstykning af arealet startes op allerede nu, så salget kan blive godkendt på generalforsamlingen.

Hammel Golf Klub. Hammel Golf Klub igen på Golf Danmarkskortet

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Referat af Generalforsamling i Alssund Golfklub 2011

Emne Bestyrelsesmøde Dagsorden: 1. Sidste referat 10. Markedsføringsudvalget Eventuelt 11. Sponsorudvalget Regnskab og budgetter 12. IT udvalg 13.

Vision på Jyllands smukkeste parkbane! En unik golfoplevelse. Baggrund

indkalder til ordinær generalforsamling

Det er ikke klubbens formål at være formuesøgende og/eller opbygge større formue.

Himmelbjerg Golf Club.

NORDDJURS GOLFKLUB Ordinær generalforsamling Dato:

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat fra bestyrelsesmøde i Hjørring Golfklub den 22. oktober 2013

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Brøndby Golfklub. Velkommen til Generalforsamling Brøndby Golfklub på Facebook

Referat fra Nordborg Golfklubs ordinære generalforsamling den 23. marts 2006 i Nordals Idrætscenter.

Bestyrelsesberetning 2017

Ved optagelse i klubben betaler aktive medlemmer ikke indskud (optagelsesgebyr), da nye medlemmer henvises til medlemskontingent uden indskud.

BESTYRELSENS ARBEJDSOMRÅDER

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 23.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Transkript:

Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling - 2013 Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Horsens Golfklubs ordinære generalforsamling for klubbens 40. driftsår (1971-2012) REFERAT Dato: Ref.: 260213 Karsten Sørensen Formanden Per Offersen bød velkommen til den 40. generalforsamling i Horsens Golfklub. 1. Valg af dirigent. Advokat Michael Bach Jensen blev efter bestyrelsens forslag valgt som dirigent. Michael Bach Jensen kunne konstatere, at generalforsamlingen var rettidig (sket 29. januar) og lovlig (3 ugers varsel til afholdelse i februar) indvarslet. Michael gennemgik herefter dagsordenens punkter. 72 stemmeberettigede medlemmer var mødt. 2. Beretning om klubbens virksomhed. (Formand Per Offersen - mundtlig fremlæggelse til GF 26.02.13)

Beretning om klubbens virksomhed 2012 (mundtlig fremlæggelse til GF 26.02.13) Jeg henviser til den skriftlige beretning som blev offentliggjort på vores hjemmeside d.8. februar samt kopi af beretningen som også er tilgængelig på opslagstavlen i klubhuset. Jeg håber at I har haft lejlighed til at læse beretningen da min hensigt i aften blot er at give et resume og fremhæve eventuelle forhold sket efter beretningens offentliggørelse. Endnu et år er gået og nummer 40 i rækken. Et år, der har lignet de sidste par år. Et år med nødvendige økonomiske prioriteringer, med fokus på fortsat at være en attraktiv golfklub, som kan fastholde og tiltrække medlemmer. En nødvendig prioritering for at sikre indtægtsgrundlaget på kort og langt sigt. I al beskedenhed mener bestyrelsen, at med de midler, der er til rådighed, herunder de markedsvilkår der hersker, klarer Horsens Golfklub sig fint i konkurrencen. Bestyrelsen ser positivt på året, der er gået, og på fremtiden, der venter, men erkender, at tingene ikke går så let som tidligere tider. Men hvor gør det det i Dansk Golf? Horsens Golfklub har haft et tilfredsstillende år hvor jeg specielt vil fremhæve: Vi har fået 64 nye medlemmer, hvilket er 8 færre end i 2011 Vi har haft den mindste nettotilbagegang i antal siden 2008 (24, -3%) Vi har haft mange prøvemedlemmer men med et stort frafald når indskuddet skulle betales Vi har haft en god fremgang på greenfee indtægten Vi har præsteret et overskud men ikke helt som budgetteret Men alligevel har vi fortsat en god sund økonomi med en god likviditet. Bestyrelsen har gennem hele sæsonen haft speciel fokus på følgende områder: Økonomi. At erhverve nye medlemmer At sikre fastholdelse af vores nuværende sponsorindtægter. Forskønnelse på banen At skabe øget aktivitet, som kan generere flere indtægter. Vi har haft 74 prøvemedlemmer i 2012, hvilket er det højeste antal prøvemedlemmer i de sidste mange år i Horsens Golfklub. Desværre har ikke alle 74 prøvemedlemmer accepteret medlemsskab ved årets slutning, hvor vi kun har indgået aftale med 35 prøvemedlemmer, som alle har accepteret et seniormedlemskab. Af de resterende prøvemedlemmer har en del endnu ikke taget stilling til medlemskab, mens andre har udmeldt, at de ikke er interesseret i et medlemskab. Det er en høj procentvis andel, som det ikke er lykkedes at overbevise om, at det er en god investering at blive medlem af Horsens Golfklub. Det afspejler dels den generelle udvikling, der er i Dansk Golf, men også den konkurrence, der lokalt er i området for at tiltrække medlemmer. Vi har de sidste par år ændret og justeret på vores indmeldelsesbetingelser, ligesom vi også sidste år indførte en mere fleksibel uddannelse til golfkørekortet. Det er muligt, at der skal foretages yderligere justeringer, hvilket bestyrelsen vil overveje i løbet af 2013. I de sidste 5 år har klubben ikke været i stand til at generere en vækst i antal medlemmer eller blot kunne præstere en neutral udvikling.

På sigt er det et problem, men heldigvis er Horsens Golfklub fortsat begunstiget af en solid medlemsskare, der har kunnet bidrage til at fastholde indtægterne på et niveau, der kan modsvare de omkostninger, vi har for at kunne drive klubben. Det er ikke en selvfølge at Horsens Golfklub fortsat vil have en solid medlemsskare og med en gennemsnitlig nettoafgang hvert år på 3 % kan man regne sig frem til hvornår det bliver rigtigt kritisk. Hertil kommer at 66% af medlemmerne er over 50 år. Heraf udgør aldersgruppen over 65 år alene 31%. Denne aldersgruppe er forøget betragteligt i antal de seneste år, men er dog faldet i 2012. Kun 6% af medlemmerne er under 35 år. Antallet af medlemmer i denne aldersgruppe er mere end halveret siden 2007. Det er således ikke kun ændring i adfærdsmønstre og fritids interesser der giver Horsens Golfklub udfordringer men også en begyndende aldersgenerationsskifte giver udfordringer. Det kan nævnes, at for 40% af vore faktiske udmeldelser, passive som aktive, er medlemmerne ældre end 60 år og er et udtryk for begyndende alderdoms udfordringer som gør at golfspillet ikke kan udøves. Ved udgangen af 2012 var vi 883 seniormedlemmer mod 907 i 2011 Totalt set var vi ved årets udgang i alt 1185 medlemmer inklusiv 175 passive og 21 medlemmer under 10 år. Ved udgangen af 2011 var vi 1244 medlemmer inklusiv 181 passive og 38 medlemmer under 10 år. I øvrigt kan jeg henvise til beretningen hvor der en udførlig statistik oversigt for bevægelserne indenfor de enkelte medlemskategorier samt oversigt over medlemmernes alderssammensætning og handicap udvikling. Greenfee og Østjysk Golfring Vi har haft besøg af rigtig mange gæster i 2012, og antalsmæssigt er det et af de bedre år. På 18 huls-banen har vi registreret en total fremgang på 12% i forhold til 2011. Specielt juli, august og september har været gode med en fremgang på 17%. Det er en god positiv udvikling, hvor vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra vores gæster, som har haft en god oplevelse. Gode oplevelser fra vores gæster giver endnu flere ambassadører for Horsens Golfklub og dermed også anbefalinger til nye og flere gæster. Antal af gæster er et vigtigt element i at generere indtægter for golfklubben, men også for Cafeen og Proshoppen er gæster vigtige. Greenfee indtægten for 18 huls banen er, på trods af mange rabatordninger, også fulgt med, hvor vi kan fremvise en fremgang på 12 % I 2011 havde vi tilsvarende økonomisk fremgang på 18 huls-banen, hvorfor det går den rigtige vej. Indførsel af Pay & Play på Par 3-banen har medført en stor fremgang i antallet af gæster, siden vi åbnede op for banen i midten af maj måned. Fremgangen er på 56% og kan alene henføres til åbning af Pay and Play. Flere års nedgang i antal greenfee-gæster på Par 3-banen er vendt til en stor fremgang. Samtidig er greenfee-indtægten på Par 3-banen forøget med 185 %

Vi kan hermed konkludere, at vores fokus på at generere flere indtægter er lykkedes på dette område. Bestyrelsen har store forventninger til yderligere vækst for Par 3-banen, alene fordi vi først rigtigt kom i gang i løbet af maj måned. Attraktive medlemsfordele, konkurrence dygtige medlemsformer og vilkår, gode faciliteter og ikke mindst gode sociale rammer skabt af glade og tilfredse medlemmer, er parametrene for at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Horsens Golfklub har det hele og det er bestyrelsens opgave fortsat at kunne udvikle klubben og skabe den nødvendige tilvækst. Et af de mest synlige medlemsfordele er fritspilsordningen i Østjysk Golfring. 401 medlemmer i Horsens Golfklub havde et fritspilskort i 2012 hvilket er tæt på 45 % af vore senior medlemmer. Antallet af fritspilkort er fordoblet siden starten i 2009 og med mere end 9.500 gæster på de 5 golfbaner i 2012 må ordningen fortsat betragtes som en stor succes. I 2013 kommer Skanderborg Golfklub igen med i Østjysk Golfring, således at der nu er 6 golfklubber med i fritspilsordningen. Vi glæder os til igen at samarbejde med Skanderborg Golfklub og glæder os også over den udvikling vi har gennemført i Østjysk Golfring. Banerapporten, som blev udarbejdet i 2003, er fortsat bestyrelsens styringsværktøj til allokering af ressourcer. Som bekendt har bestyrelsen ikke foretaget disponeringer til anlægsinvesteringer på banen, hverken i 2011 og 2012. Der vil heller ikke blive foretaget anlægsinvesteringer i 2013. Vi må erkende, at golfklubbens økonomi på nuværende tidspunkt ikke kan præstere overskud som berettiger disponering i investering af den sidste del af planen. Ifølge planen mangler vi fortsat 6 nye greens og et antal nye teesteder. Den resterende investering er anslået til ca. 3,5 mio. kr. I årets løb har vi afsluttet det påbud, vi fik fra Horsens Kommune i 2011. Påbuddet omhandlede reetablering af hvid tee på hul 8, som er ført tilbage til den oprindelige mosenatur. Yderligere har vi etableret erstatningsnatur som erstatning for gul, blå og rød tee på hul 8. Området, er et 3.000 m 2 areal, som er etableret vest for hul 4. Omkostningen for disse arbejder beløber sig til kr. 150.000 Øvrige arbejder, der er foretaget, er primært generel vedligeholdelse med speciel fokus på greens, bunkers og afvanding (dræning). Hertil er der klippet græs i store mængder, da vækstbetingelser også i 2012 har været gode. Dette betød, at Hede Danmark intensiverede klipningen, således at banen fremstod i en flot velklippet stand hen over sommeren. Konsekvensen har været en stor overskridelse af vedligeholdelseskontoen. Indvielsen af vådområdet har skabt en ny dimension af naturen i og ved golfbanen, ligesom afgræsning af udenomsarealer har øget oplevelsesværdien for alle os, som kommer på golfbanen.

Det er et resultat af generel øget fokus på naturpleje, som i den forbindelse tilgodeser golfklubben. Tendenser går mod bedre udnyttelse af golfbanen som ressource i harmoni med golfspil, rekreationsområder, natur og kulturpleje samt biologisk mangfoldighed. Vi vil måske i fremtiden opleve en såkaldt multifunktionel golfbane, hvor arealet bliver benyttet af andre aktivitetsformer sammen med golfspillet (stier til løb, gang, cykel, ski etc.). Strammere lovgivning for brug af sprøjtemidler er indført, og der forventes yderligere stramning i løbet af 2013. Miljøstyrelsen er begyndt at kontrollere golfklubber, og alene i 2012 har Miljøstyrelsen besøgt 30 golfklubber. I 6 klubber fandtes sprøjtemidler, der ikke er tilladt. Horsens Golfklub har ikke haft besøg af Miljøstyrelsen, men byder Miljøstyrelsen velkommen, og Horsens Golfklub benytter ikke sprøjtemidler, der ikke er tilladt. Derimod har Hede Danmark fokus på at minimere brugen mest muligt, år efter år. Vi har haft en 1-årig kontrakt med Hede Danmark, som bestyrelsen har fornyet for 2013. Hede Danmark har en professionel indgang til banepleje og en unik professionel medlemskommunikation vedr. banens pleje og forhold. Bestyrelsen betragter samarbejdet med Hede Danmark som gensidig konstruktivt og som et godt professionelt samarbejde. Den 4. april åbnede vi vore sommergreens og lukkede dem igen d. 26. november. En periode på 7,5 måned. Det må siges at være flot med den beliggenhed, golfbanen har. Sæsonen har givet flere flotte sports resultater og specielt fra nogle af de helt unge spillere. Klubbens højest rangerende hold 2. division Senior Mix, sluttede på en flot 2. plads efter en tæt slutkamp. 3. divisions herre, sluttede ligeledes på en flot 2. plads. Kvalifikationshold herre havde en god sæson, vandt deres pulje og kom i oprykningsspil, som holdet dog tabte og dermed forblev i kvalifikationsrækken. Kvalifikationsholdet damer, debuterede som turneringshold og klarede sig flot med en 2. plads I veteranklassen Mix, debuterede ligeledes som turneringshold og fik en god debut med en 3. plads. Individuelt havde vi et rigtig flot år Stephanie Astrup vandt den gennemgående Pige tour-turnering. Hun blev endvidere DK årgangsmester - vandt DGU s Short Game samt vandt 2 ranglisteturneringer. I efteråret blev Stephanie også udtaget til landsholdet. Camilla Bang vandt også en ranglisteturnering og blev af DGU kaldt til landsholds-try-out. På herresiden vandt Christian Lind 2 ranglisteturneringer. Herudover deltog flere spillere i ECCO tour-turneringer og andre ranglisteturneringer med gode resultater.

Der er afholdt 9 klubturneringer i sæsonen, og 3 turneringer gennemførte vi ikke i forhold til 2011. Antallet af deltager til vore turneringer er faldende og har været det de sidste 4 år Et gennemsnitligt antal på 58 deltagere, og i nogen turneringer endda mindre, er klart i underkanten i forhold til de ressourcer, der involveres fra sponsorer til frivillig arbejdskraft. Fra bestyrelsen skal der lyde, igen i år, en opfordring til at deltage, hvilket også samtidig styrker det sociale engagement i klubben. Karsten og Susanne har som sædvanlig haft et travlt år og er dybt involveret i de problemstillinger og udfordringer som vi har i golfklubben og som jeg også har omtalt i beretningen. Bestyrelsen er glade for vores samarbejde ligesom alle vore medlemmer sætter pris på jeres hjælpsomhed. En stor tak til Else, Graham og Steffen for et rigtigt godt samarbejde i løbet af året. I er en vigtigt del af Horsens Golfklub, både for medlemmerne men også for alle vore gæster som besøger os i løbet af sæsonen. 33 år i Horsens Golfklub forpligter for både Oakley og Horsens Golfklub Der skal også lyde en stor tak til Jan Rasmussen som gør en stor indsats med at sluse vores yngste medlemmer sikkert ind i golfspillets finesser. En lige så stor tak til Pernille og Henrik og jeres medarbejdere for også et godt samarbejde i løbet af året. I har fortsat gang i en rivende udvikling som vi er glade for at være en del af. Det føles rart at komme i cafeen og dejligt at være medlem af en golfklub som fortsat kan tilbyde mad og drikke af høj kvalitet. Tak til Hede Danmark for vores samarbejde og jeres professionelle faglige indgang som vores medlemmer får indblik i ved jeres måde at kommunikere på. I har jeres daglige udfordringer med en bane som ikke altid udgør det perfekte grundlag for optimale vækst betingelser men hvor I alligevel formår at få et godt resultat. En stor tak til alle vore frivillige som udfører et kæmpearbejde i klubben. Uden jeres hjælp ville vi være ringe stillet og som klub er vi privilegeret at I har tid og lyst til at gøre en forskel. En speciel tak til begynderudvalget, som efter mange års trofast arbejde har besluttet at stoppe og lade nye kræfter komme til. Nye kræfter er fundet og vi ser frem til at indlede et nyt samarbejde med nye ansigter i begynderudvalget. Vi har igen i 2012 haft et højt bidrag fra vores sponsorer og der skal ligeledes lyde en stor tak for jeres villighed og lyst til at hjælpe og støtte Horsens Golfklub. Det er ikke en selvfølge men I er der og vi har brug for jeres støtte. Vi er klar over de udfordringer erhvervslivet har i disse tider og vi er taknemmelig for jeres fortsatte støtte. Afslutningsvis vil jeg kort resumere bestyrelsens generelle holdning til den nære fremtid. Der er udfordringer, som i enhver anden branche. Udfordringer løses, eller man forsvinder i recession med deraf afledte konsekvenser. Bestyrelsen bestræber sig på at løse udfordringerne og tror på, at de kan løses. Faldende medlemsantal Pres på indskud Faldende antal arrangementer

Faldende medlemstal betyder konkret, at vi har en nettoafgang, og at vi ikke kan erstatte naturlig afgang med nye medlemmer. Det er en skidt udvikling, og årsagen kan være mange: Faldende interesse for golf, øget konkurrence, således at klubben ikke får en høj nok andel af nye potentielle medlemmer, ændrede markedsvilkår for indmeldelsesbetingelser i en golfklub eller andre barrierer inden for fritidsaktiviteter. Bestyrelsen er opmærksom på disse tendenser og vil i 2013 følge udviklingen endnu mere tæt og eventuelt fremsætte forslag til korrektion i fremtidige medlemsbetingelser - såfremt det skønnes at kunne stoppe den negative trend. Horsens Byråd har i august 2012 vedtaget lokalplanen for området nord for Bygholm Sø. Lokalplanen beskriver bl.a. udbygning af et boligområde med op til 1.000 boliger. Vi er klar over, at udbygningen vil strække sig over en årrække, men udviklingen kan på sigt have en stor positiv effekt på medlemsudviklingen i Horsens Golfklub. Lokalplanen indebærer også en lysregulering ved indkørslen til Horsens Golfklub. Dette arbejde igangsættes primo april og forventes afsluttet august 2013. Vi har også i 2012 haft et fald i antal af arrangementer, som afspejler den tilbageholdenhed, der er i erhvervslivet. Tendensen er mindre og færre arrangementer. Vi tror, at P&P-konceptet kan være en ny vinkel for at skabe fornyet aktivitet, og vil fokusere på dette i 2013. Horsens Golfklub er fortsat en attraktiv golfklub, som har en berettigelse, og hvor der er plads til alle. En golfklub med mange medlemsfordele, og hvor vi for god ordens skyld blot vil nævne Vi har en god, udfordrende og afvekslende bane Vi har et spændende og velfungerende golfanlæg med alle nødvendige faciliteter Vi har en god Proshop med et stort udvalg Vi har en god Cafe med gode åbningstider og et stort, varieret udvalg. Vi har dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere Vi har en god og robust økonomi Vi har adgang til tilkøb at et fritspilskort til 5 af vore naboklubber Vi er en forening med et godt socialt fundament og med medlemsdemokrati Bestyrelsen vil i 2013 fokusere og prioritere dens arbejde som i 2012 og som er følgende: Fokus på økonomi Fokus på at erhverve nye medlemmer Fokus på at sikre og fastholde vores nuværende sponsorindtægter Fokus på forskønnelse på banen Fokus på at skabe øget aktivitet, som kan generere flere indtægter Vi glæder os til sæson 2013, nr. 41 i rækken, og byder på forhånd velkommen til standerhejsning i klubhuset søndag den 24. marts kl. 10.00. Dette var ordene og jeg takker for jeres opmærksomhed. Dirigenten sagde tak til formanden og spurgte efter kommentarer. Der var ingen kommentarer og beretningen blev godkendt

Årets Juniorpokal Traditionen tro blev årets juniorpokal uddelt på dette tidspunkt af generalforsamlingen. Årets junior 2012 Kamilla Bang Christensen Pokalen blev overrakt at Junior- og Elitechef Hans Lomholt med følgende motivation: Motivation: - Ihærdig og en hyppig gæst på træningsanlægget. - God indstilling til golfsporten - Ubesejret i Danmarksserien i 2012 - Ranglistevinder - Landsholdskandidat - God social indstilling Med dit talent, træningsindsats og den glæde du finder ved spillet, har du muligheden for at nå langt med golfen. Vi håber, du må bevare din glæde ved golfsporten og ønsker dig mange gode oplevelser samt held og lykke fremover. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Økonomichef Steen Funch fremlagde regnskabet. Da regnskabet var udsendt i forvejen gennemgik Steen ikke hele regnskabet, men knyttede kommentarer til enkelte punkter. 4. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af medlemskontingent. Økonomichef Steen Funch fremlagde budgettet for 2013. Budgettet er også for 2013 lagt ud fra et forsigtigt udgangspunkt på grund af markeds-

situationen og konkurrenceforholdene i øvrigt. Der budgetteres med et overskud på 27 tkr.

Kontingenter 2013 Dirigenten spurgte, om der var kommentarer til budget, kontingent og indskud. Troels Fynbo Larsen, Medl. :2324 Der blev spurgt ind til fremtidig likviditet i forbindelse med omlægning af kreditforeningslån: Steen kunne bekræfte at likviditeten ikke forringes i 2013. Troels Fynbo Larsen, Medl. :2324 Der blev spurgt om budgettet for kontrakt med Hede Danmark var det maximale Horsens Golfklub kan komme til at betale. Banechef Per Hald kunne besvare bekræftende herpå. Susanne Holten, Medl.1379: Der blev spurgt hvad forhøjelsen af klubadministration dækkede over. Økonomichef Steen Funch fortalte at det drejede sig om forhøjede gager som var fremskrevet med indekset, samt afsætning af midler til en ny kommunikationsstrategi. Thomas Nørgård, Medl. 2682: Der blev spurgt hvorfor der var brugt færre penge på junior og elite: Junior/elite chef Hans Lomholdt forklarede de færre udgifter med nedgang i antallet af juniorer samt øget egenbetaling til træningslejr. Hermed er budget, kontingent samt indskud for 2012 vedtaget. 5. Forslag fra bestyrelsen: Der forelå ikke forslag fra bestyrelsen: 6. Forslag fra medlemmerne. Der forelå ikke forslag fra medlemmerne.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg: Jan Rye medl. 991 (villig til genvalg) Steen Funch, medl. 35 (villig til genvalg) Henning Barsøe medl. 1970 udtræder af bestyrelsen. Karen Grøn medl. 1905 blev foreslået af bestyrelsen Jan, Steen og Karen blev enstemmigt valgt. Bestyrelsen består herefter af: Per Offersen, Steen Funch Hansen, Per Hald, Jan Rye, Hans Lomholt og Karen Grøn. Valg af suppleanter: Bestyrelsen foreslog: Jens Peter Nielsen, medl. 1668 og Troels Fynbo Larsen medl. 2324 Begge ovennævnte blev valgt. 8. Valg af revisor og revisorsuppleanter: Bestyrelsen foreslår valg af Revisor Helle Lorentzen, medl.nr. 2684. Bestyrelsen foreslår valg af Erling Walther Madsen, medl. nr.764 som revisorsuppleant. Begge ovennævnte blev valgt. 9. Eventuelt. Lis Jacobsen, Medl. 678: Der blev spurgt om bestyrelsens holdning til de nye handicapregler må man deltage i turneringer når man ikke har et EGA handicap? Per Offersen: Det er ikke blevet drøftet endeligt i bestyrelsen, men bliver taget på dagsorden på førstkommende møde. Kaj Atzen, medl 494: Der blev spurgt om fritspilsordningen var en ubetinget succes, når en runde kun indbringer ca. kr. 80,-. Per Offersen: Fritspilsordningen er tænkt som en medlemsfordel og ikke et redskab til at øge indtjeningen. Der omsættes mere i cafe og shop via de mange besøg fra de andre klubber i Østjydsk Golfring. Sven Paulsen, medl. 274: Hvorfor er det ikke alle søer, der bliver oprensede. Per Hald: Der blev henvist til den økonomiske ramme, der er afsat. Susanne Holten, medl.1379: Der blev efterlyst mere fokus på turneringer, herunder evt. andre former for at skærpe interessen for deltagelse, og herigennem styrke det sociale liv i klubben:

Per Offersen: Bestyrelsen tager det med i de fremtidige overvejelser. Flemming Sørensen, medl. 2655: Efterlyste rep. af huller i vejen ind til klubben: Per Hald lovede en snarlig løsning. Jens Peter Nielsen medl. 1668: Ønsker reminder udsendt i så god tid at man kan nå at indsende forslag til generalforsamlingen. Taget til efterretning. Bo Nielsen, medl. 3024: Ønske om opdatering af hjemmeside speciel fokus på elitesiderne. Ligeledes ønske om oplysninger om rullelængder på greens. Hans Lomholt: Gav løfte om opdateringer noget oftere. Annie Jensen, medl. 1891: Ønskede bedre rengøring på toilet hul 2: Per Offersen lovede at der bliver opprioriteret. Gunnar Fogh, medl. 1574: Gjorde opmærksom på det værdifulde i lysregulering ved indkørsel til Horsens Golfklub. Sikkerheden bliver forøget væsentligt. Der blev yderligere fremsat ønske om at vi gør en indsats for at holde svaler væk fra drivingrange, da de sviner meget. Efter den gode spørgelyst afsluttede dirigenten generalforsamlingen og overgav ordet til Formand Per Offersen. Per takkede for en god generalforsamling. Der var lykønskninger med genvalg til Jan Rye og Steen Funch. Ligeledes lykønskning til nyvalgte Karen Grøn. Derefter tillykke med valget til suppleanter og revisorer. Per takkede bestyrelsen for godt samarbejde igennem året der er gået. Der blev rettet en speciel tak til Henning Barsøe for indsatsen i bestyrelsen. Per gjorde opmærksom på Åbent Hus dage, foredrag med Iben Tinning d. 6. marts og standerhejsning d. 24. marts. Til slut stor tak til dirigent Michael Bach Jensen for suveræn ledelse af generalforsamlingen Referent Karsten Sørensen