Til stede: Erling Post Kirsten Thabasz-Zaluski Vibeke Kahl Helge Poulsen Dagmar Brendstrup Jakob Vedsted Mette Foged Jørgen Ivar Mikkelsen Peter Gjelstrup Susanne Bødker Eva Kullberg Jette Sørensen Anne Sophie Gamborg Afbud fra: Marianne Aude Peter Brostrøm Formand Friluftsrådet, Østjylland Foreningen af Private Lodsejere i og omkring Mols Bjerge Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning VisitDenmark Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn Nationalpark Mols Bjerges Venner Djursland Landboforening Danmarks Naturfredningsforening, Syddjurs Sammenslutningen af grundejerforeninger i Syddjurs Kommune - SAM Dansk Botanisk Forening Dansk Geologisk Forening Dansk Skovforening Syddjurs Byråd Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Fra sekretariatet: Mika Leth Pedersen, Sekretariatsleder Bo Skaarup, Nete Thomsen, referent Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referater 3. Miljøvurdering af Forslag til Nationalpark Mols Bjerge 13. Visning af TV-klip 5. Forslag til lokalplan nr. 355 for udvikling og bevaring i Dråby 6. Mødekalender 2012 7. Velkomstcenter 8. Budgetopfølgning 9. Friluftsrådets konkurrence om friluftsliv i nationalparkerne 10. Formidling af kystkultur og sikring af kulturhistoriske skibe 4. Endelig vedtagelse af plan for Nationalpark Mols Bjerge 2012 2018 11. Medlemskab af Europarc 12. Disponering af restbeløb fra bevillingen 14. Sommerformidling og Ebelfestival 15. Orientering om aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde 16. Orientering fra landets øvrige nationalparker 17. Åben for tilføjelser 18. Evt. Side 1 af 16
1. Godkendelse af dagsorden Erling: Mødet slutter kl. 19.00. Det er måske ikke muligt at nå gennem dagsordenen. Han beder om at lægge punkt 4 ned efter punkt 10 og punkt 13 lægges op før punkt 5. 2. Godkendelse af referater Bilag: Referat fra bestyrelsesmøde den 25. august 2011 Referat fra bestyrelsesmøde den 25. oktober 2011 Med dagsorden er udsendt 2 referater. Referatet fra forrige møde den 25. oktober 2011 blev udsendt som udkast onsdag den 2. november og ved bemærkningsfristens udløb havde 2 bestyrelsesmedlemmer fremsendt kommentarer. Ændringerne er vist med rødt og det tilrettede referat er vedlagt som bilag. På bestyrelsesmødet den 25. oktober 2011 blev det besluttet, at referatet fra mødet den 25. august 2011 skulle gøres mere læsbart. Nyt tilrettet referat er vedlagt som bilag. Formanden indstiller 1. at referatet fra mødet den 25. august 2011 godkendes 2. at referatet fra mødet den 25. oktober 2011 godkendes 3. at sagsfremstillinger og indstillinger fremover indgår i referatet a) Referat fra 25. august 2011: Vibeke: Ønsker følgende ændret: Punkt 1: Det bør fremgå, at mødet er lydoptaget, og at lydoptagelsen anvendes ved tvivlstilfælde Punkt 4. forsiden: Præcision af, hvad der er godkendt. Punkt 4. side 4: Præcision af, hvad der er godkendt. Punkt 4. side 16, 7. linje: Præcision af, hvem der har bedt naturgruppen om at lave afsnit om fugle og dyr. Punkt 4. side 16, linje 28: Formulering ændret til: Erling bør spørge om det er i orden at eksponere Rugaard i det omfang, der er lagt op til. Punkt 4. side 24: Præcision af reglerne for ekstra offentlig høring. Punkt 4. side 35: Under konklusion tilføjes linjen: Formuleringen bliver: Punkt 4. side 39: Under konklusionen ændres styregruppe til følgegruppe. Punkt 4. side 39, 2. afsnit: Formulering ændres til: som sammenskrev høringssvarene til noget politikerne kunne tåle at høre. Det blev så bovlamt, at mange af pointerne gled ud. Det er betænkeligt, at der sidder en topleder i Naturstyrelsen og bevilger penge til Naturstyrelsen, der så også er det organ, der efterfølgende skal indstille høringssvar til politikerne. Og at denne indstilling består af at sammenskrive høringssvar mod nationalparken. Punkt 4. side 39, 3. afsnit: Formuleringen ændres til: Når vi nu siger, at vi har plads i følgegruppen går vi ind og godkender processen om nationalparkens etablering. Punkt 4. side 39, 5. afsnit: Formuleringen ændres til: at Naturstyrelsen inden nationalparkens vedtagelse har fået bevilget et ganske betydeligt beløb til bl.a. vedligehold af statens bygninger og stisystemer. Midler som ikke tilfalder nationalparkbestyrelsen. Og at naturstyrelsen samtidig Beslutning: Dagsorden godkendt med rækkefølgen: 1-2-3-13-5-6-7-8-9-10-4-11- 12-13-14-15- 16-17-18 Beslutning: Referat fra 25. august godkendt med Vibekes ændringer. Referat fra 25. oktober godkendt med Vibekes ændringer. Sagsfremstillin ger skal medtages i referat. Uenighed i sagsfremstillin -gen skal fremgå af referatet: Kommentarer til sagsfremstillin -gen. Side 2 af 16
efterfølgende er det organ, der har beføjelser til at lave sammenskrevne resumerer af høringssvar til beslutningstagende politikere. I resuméet censureres væsentlige modargumenter bort. Det sker jo fordi, situationen er at udpeges nationalpark Mols Bjerge ikke, så bortfalder de netop vundne midler til Naturstyrelsen. Det er her vi er nu. Men det bør stå klart at bestyrelsen ikke bifalder forløbet og hun mener bestyrelsen alene gav mandat til at drøfte hvordan nationalparken skulle præsenteres montrerne. Punkt 4. side 47, 4. afsnit: Formuleringen ændres til: Vibeke: 1. spalte sidste afsnit hvis græsningstrykket fremover differentieres opstår måske problemer med invasive arter. Punkt 4. side 47, 9. afsnit: Konklusion overføres til højre kolonne Punkt 4. side 47, 14. afsnit: Konklusion overføres til højre kolonne Punkt 4. side 50, 4. afsnit: Formuleringen ændres til:.. Hun foreslår, at der tilbydes gulerod i form af en puljeordning, hvor ejere kan søge midler så bestyrelsen på den måde støtter bevarende forhold, men ikke nævne, at vi kan eller vil lave bevarende lokalplaner. Punkt 4. side 50, 16. afsnit: Formuleringen ændres til: trækker en helt ny plan ned over mennesker, der har købet ejendommen under andre vilkår. Det er en dyb, dyb indgriben at lave bevarende lokalplan. Vi kan tilbyde en gulerod i form af støtte til bevarende tiltag frem for pisken, som bevarende lokalplaner er. Punkt 4. side 53, 3. afsnit: Konklusion præciseres og føres til højre kolonne. Punkt 4. side 56, 1. og 2. afsnit: Formuleringen ændres til: Vibeke har lavet projektet om fødevarer. Det tager udgangspunkt i citater fra publikationer til kommende studerende på Aarhus Universitet. Ønsket var at finde en fællesnævner med universitetet som forskningsinstitution. Der er flere forskellige tiltag Men gruppen som hun har drøftet det med fandt citaterne for politiske. Derfor er formuleringen ændret. Mika: I siger, at projektet 25 s formål er at styrke naturen, hvilket er svært at se. Det er mere et erhvervsudviklings projekt. Han foreslår at strege formålet med at styrke og udvikle naturen. Vibeke: Det er også for at styrke naturen. Når man skal styrke naturen, er det ofte opfattelsen, at man er nødt til at aflive noget andet. Projektet her modbeviser det. Formålet er at vi fortsat skal kunne lave fødevarer i samspil med naturen. Punkt 4. side 57: Nederst: Præcisering af, hvad der skrives og sendes i trykken. b) Referat af møde den 25. oktober 2011 Vibeke: Ønsker følgende ændret: Punkt 2, line 23:, at det skal være ønskes udskiftet med, at uanset valg af form i fremtiden, skal den eksisterende vedtagne form udføres. Punkt 3, linje 2: Kommunens dispositioner det bør fremgå hvilke dispositioner. Punkt 3, Status på AFF arbejdsgruppen: Ønsker uddybning af, hvad arbejdsgruppen er og hvad der er indhentet tilbud på. Punkt 7, 3. afsnit: Ønskes omformuleret til: Vibeke: Ønsker opstilling med nøjagtig angivelse af hvad konsulentydelserne dækker, hvem leverandøren er, og hvad det har kostet. Vibeke: I forbindelse med de tal, som er disponeret, men ikke er med i opgørelsen spørger hun om flere ugers henlæggelser er tegn på sløv behandling og bogføring, eller om det skyldes andre forhold. Punkt 7, 4. afsnit: Uddybning af Peter B. s forklaring ønskes Punkt 12, 2. afsnit: Ønskes omformuleret til: Vibeke: Henviser til de roll ups, der er lavet til møderne og Ebelfestivalen. Der var afbilledet en bæver. Netop bæveren var der et flertal i bestyrelsen der var enige om ikke skulle indgå i fremtidige projekter. Nogle blev meget ærgerlige over at se det. Punkt 12, 5. afsnit: Ønskes omformulering til: Vibeke: Måske har de ikke behovet, samlet repræsenterer bestyrelsen de fleste synspunkter og vi udfylder måske således rammerne for de fleste. Punkt 12, sidste afsnit: Ønskes omformuleret til: Vibeke: Mødet er primært en indkaldelse for at drøfte planen med vores medlemmer. Men er I interesseret kan vi godt give referat. Side 3 af 16
c) er i referat Erling: Har forsøgt at lave sagsfremstilling med indstilling af hensyn til lettere gennemgang af dagsordenpunkterne. Det fjerner opstartsdebatten i forbindelse med mange punkter. Han ønsker, at sagsfremstillingerne fremgår af referatet; det vil gøre referaterne lettere at læse, end hvis vi ikke har dem med. Vibeke: Foreslår en fast rubrik under sagsfremstillingen, for dem, som ikke kan godkende sagsfremstillingen. Erling: Det er ikke normalt i referat med et sådant punkt, men han kan sagtens leve med et punkt i referatet om misbilligelse af sagsfremstillingen. Jakob: Det kan ligge i debatten, det væsentligste er vel, at der kan korrekses. Han foreslår, at der laves et punkt: Kommentarer til sagsfremstillingen. Kirsten: Tilslutter sig punkt 3 i indstillingen. Mette: Spørger om der skal være et samlet punkt Jakob: Det skal være under hvert punkt. Der blev nikket til dette forslag. 3. Miljøvurdering af Forslag til Nationalparkplan Mols Bjerge Bilag Høringssvar fra Djursland Landboforening En miljøvurdering af forslaget til Nationalparkplan Mols Bjerge skal i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936 af 24/09/2009) gennemføres inden bestyrelsen kan vedtage nationalparkplanen endeligt. Miljøvurderingen skal fremlægges i mindst 8 ugers høring og offentlighedsfasen blev igangsat sideløbende med planforslaget den 14. september 2011. Offentlighedsfasen udløb den 9. november 2011 og sekretariatet har modtaget ét høringssvar, som kom fra Djursland Landboforening. Landboforeningen udtrykker en generel kritik af, at miljøvurderingen inddrager pilotprojektrapporten fra 2005 i vurderingen, samt at der flere steder drages konklusioner om, at planen vil bevirke en styrkelse af naturværdierne som følge af reduktion i landbrugets påvirkning. Det fremføres for det første, at der ikke er nogen garanti for gennemførelse af tiltag, og for det andet at initiativerne må forventes at ske på ekstensivt dyrkede arealer, hvorfor miljøeffekten vurderes som begrænset. Landboforeningen anmoder om helt konkrete tilretninger i miljøvurderingens beskrivelser eller konklusioner, og disse kan sekretariatet anbefale. Beslutning: Miljøvurdering er godkendt med de foreslåede ændringer. Formanden indstiller, at miljøvurderingen godkendes endeligt med følgende tilretninger: 1. i samarbejde med ændres til for på side 3. i 2. afsnit 2. på side 4 i 2. afsnit efter 3. sætning indsættes følgende sætning: Reduktionens størrelse er dog uvis og muligvis beskeden, da hovedparten af tiltag forventes at ske på allerede ekstensivt drevne arealer. Det kan dog ikke udelukkes, at nationalparkplanen skaber øget interesse for ekstensiv drift, og at visse intensive arealer således ekstensiveres eller opkøbes til ekstensiv drift. 3. efter sidste punktum på side 4 2. afsnit indsættes: Det bør dog nævnes, at overvågning og kortlægning af naturen ikke i sig sikrer en højere kvalitet i naturindholdet 4. sætningen Nationalparkplanen vil ikke.. på side 5 i 3. afsnit fjernes 5. efter sidste punktum i sidste afsnit på side 9 indsættes: Der er dog ingen garanti herfor, da Nationalparkplanen kun kan bygge på frivillige aftaler Side 4 af 16
6. betegnelsen Dansk Landbrug erstattes med Landbrug og Fødevarer i 2. og 3. afsnit på side 10 7. ordet braklægning fjernes i næstnederste linje i 2. afsnit på side 10 8. de 8 sidste linjer i 3. afsnit på side 10 udtages 9. 3. sætning i 3. afsnit på side 14 afkortes ved udtagning af mindske opvæksten af invasive arter 10. de sidste 2 sætninger i 3. afsnit på side 16 fjernes 11. 5. og 6. afsnit på side 17 fjernes 12. 4. afsnit på side 21 fjernes. Kirsten: Har ikke fået tilsendt miljøvurderingen på papir. Har ellers bedt om at få alt i papir. Hun synes, det er meget at betale 24.000 for noget, vi selv har sagt i målsætningen. Vibeke: Henviste til høringssvar om, at benzindepotet ikke er med. Hun ønsker at vide, om det skal med. Mika: Det skal ikke med. Det skal beskrive konsekvenserne af planen. Alle, der har sendt høringssvar, får tilsendt bemærkningsnotatet, så de kan se, hvordan det er blevet behandlet. Jørgen Ivar: Er noget overrasket over miljøvurderingen, høringssvaret fra Landboforeningen vil korrekse denne, så miljøvurderingen kan blive så korrekt, som den kan være, ellers er han enig med Kirsten i, at kvaliteten af miljøvurderingen ikke er i orden. Erling: Vi har betalt Landboforeningen for at lave denne tilpasning. Mika: Til miljøvurdering var der 8 ugers offentlighedsfase, der kom 1 høringssvar fra Landboforeningen. Der var i miljøvurderingen taget udgangspunkt i Pilotprojektet. Sekretariatet er enig med Landboforeningen i indvendingerne og tager formuleringerne ind. Det ligger i de 12 punkter i indstillingen. Miljøvurderingen er godkendt med de foreslåede ændringer. 13. Visning af tv klip Nationalpark Mols Bjerge har igennem mere end 1 år arbejdet med produktion af videoklip til bl.a. Nationalparkens egen hjemmeside. Der foreligger nu 8 færdigredigerede klip. De produktionstekniske, koncept- og aftalemæssige rammer er på plads, men der hersker stadig tvivl om, hvordan videoklippene kan offentliggøres sammen med adgangsforholdene. Ligeledes mangler der afklaring, om klippene bør afventer evt. mulighed for først at blive vist på f.eks. TV 2 Østjylland. Beslutning: Der linkes til Naturstyrelses adgangsmatrix og videoklip kan vises på hjemmesiden. Formanden indstiller 1. at Nationalparken i tilknytning til hjemmeside-visningerne linker til Naturstyrelsens adgangsmatrix, da denne vejledning forholder sig til juridisk praksis på området. 2. at videoklippene offentliggøres på hjemmesiden og således ikke afventer udfaldet af evt. samarbejdsaftaler med tv-udbydere. Vibeke: På sidste møde lovede hun at se på matrix på Naturstyrelsens hjemmeside. Hun finder den vanskelig tilgængelig, men det er en smart model og professionelt lavet, så den er i orden. Med hensyn til visning af klip på hjemmesiden, kunne hun ikke godkende det sidste gang, fordi der var besluttet noget andet. Erling: Vil gerne kunne vise dem på hjemmesiden nu. Vibeke: Ud fra de foreliggende oplysninger nu, kan hun godkende, at de vises på hjemmesiden. Beslutning: Der linkes til Naturstyrelses adgangsmatrix og videoklip kan vises på hjemmesiden. Side 5 af 16
5. Forslag til lokalplan nr. 355 for udvikling og bevaring i Dråby Bilag Mail til nationalparkbestyrelsen af 7. november 2011 fra Thorkild Hansen Bemærkninger fra en følgegruppe til planarbejdet Byrådet i Syddjurs Kommune har fremlagt ovennævnte forslag til lokalplan i offentlig høring fra den 1. november 2011 til den 3. januar 2012, og planen kan fra byrådets elektroniske dagsorden downloades på følgende adresse: http://www.syddjurs.dk/portaler/politik+og+demokrati/kort+og+planer/materiale/forslag+til+lokal planer/syddjurs/forslag-lp355 Efter planlovens 29 c kan en nationalparkfond gøre indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Da et helt centralt formål med lokalplanen er at bevare og genoprette kulturmiljøet i Dråby, er lokalplanen fuldt i overensstemmelse med nationalparkbestyrelsens intentioner, som de er udtrykt i forslaget til nationalparkplan. En lokal følgegruppe i Dråby har henvendt sig til nationalparkbestyrelsen med en anmodning om, at bestyrelsen forholder sig til lokalplanens afgrænsning af landsbyen. Følgegruppen mener, at et område i landsbyens sydlige del indeholdende bl.a. den gamle sognefogedgård med omgivende beplantning og eng burde medtages i planen. Dråby er i bekendtgørelsen for Nationalparken afgrænset som nationalt betydningsfuldt kulturmiljø. Bekendtgørelsens afgrænsning ligger inden for planområdet med undtagelse af et mindre område fra sognefogedgården til landsbyen. En del af det område, som følgegruppen ønsker medtaget i bevaringsplanen, er således et udlagt kulturmiljø i nationalparkbekendtgørelsen. Sekretariatet vil anse det for mest hensigtsmæssigt, hvis hele afgrænsningen i bekendtgørelsen lå inden for lokalplanområdet. Dette ønske er delvis sammenfaldende med følgegruppens anmodning. Sekretariatet mener ikke den divergerende landsbyafgrænsning på nogen måde er væsentlig for sikring af landsbyens kulturmiljø, bl.a. fordi det pågældende område er beskyttet, som et udlagt kirkeindsigtsområde i Syddjurs Kommuneplan. Konklusion: Der sendes et brev, som gør opmærksom på afgrænsningen i Nationalpark bekendtgørelsen, ikke som en indsigelse, men som generel oplysning. Formanden indstiller, at nationalparkbestyrelsen fremsender en bemærkning til planforslaget (altså ikke en indsigelse efter planlovens 28 og 29c) om, at hele nationalparkbekendtgørelsens landsbyafgrænsning bør medtages i lokalplanen. Erling: Ser gerne, at afgrænsningen er som i Bekendtgørelsen for Nationalpark Mols Bjerge, vi går ikke ind og blokerer for planen, for der må ikke bygges på det pågældende område alligevel på grund af kirkeindsigtslinjen. Jørgen Ivar: Hvem ejer det omtalte areal? Jakob: Problemet er, at man i landsbyen har en kile af landbrugsjord, der nok ejes af sognegården, det er landzone, og derfor vil kommunen i forhold til planlovgivningen holde det adskilt. Det må være væsentligst med viden, og skal man forstå Dråby, skal man have det med. Kulturhistorisk er det vigtigt. Jørgen Ivar: Hvis vi skal sende det, som Erling gerne vil, er vi nødt til at vide, hvem der ejer det. Erling: Vi sender høringssvar, men ikke med blokering. Vibeke: Som hun har forstået det, vil de gerne have Nationalparkens opbakning til udvidelse af lokalplanen. Kan ikke acceptere det ud fra drøftelserne den 25. august omkring lokalplaner. Mika: Viser på kort, hvordan lokalplanen er i forhold til udlægningen af kulturmiljøer i Bekendtgørelsen for Nationalpark Mols Bjerge. Man kan godt have landzone i landsbyer. Det vi ønsker er, at udpegningen i bekendtgørelsen er indeholdt i lokalplanen eller omvendt. Jakob: Museet påpeger, at den enlige gård er central i Dråby, og museet vil gerne have den med. Side 6 af 16
Susanne: Støtter Erlings indstilling. Vibeke: Har hørt hvad Jakob siger, hun fremhæver, at hun er i tvivl om, om vi har tonet rent flag, det skal være på frivillig basis, og hvis vi lægger nogle ind i en lokalplan, handler vi imod det, vi bestemte. Mette: Vi har ansvar overfor private lodsejere og frivillighed, men også i forhold til bekendtgørelsen. Anne Sophie: Vi skal have øje for frivillighedsprincippet. Erling: Spørger om, der er flertal for at sende det, som indstillingen nævner. Dagmar: en er vanskelig at forstå, hvilken bemærkning vil man sende? Mika. Læser indstillingen uden den indskudte sætning. Jakob: Det berører ikke gården, men kun de små områder. Kirsten: Har bedt om, at vi får høringsret. Det er fint at vi bliver hørt. Hun tilslutter sig indstillingen. Jørgen Ivar: Der er en mængde afstandskrav, og vi kan måske indskrænke mulighederne for udvidelse for landbruget på grund af afstandskrav. Og det bør Nationalparken ikke deltage i. Vibeke: Henviser til Anne Sophies bemærkning fra den 25. august, at sker det ikke ad den ene vej sker det af den anden. Erling: Spørger, om Vibeke vil stille forslag om ikke at sende det høringssvar som er indstillingen. Vibeke: Ja Mika: Viser afgrænsningen, og siger, at man kan sende et brev, som gør opmærksom på afgræsningen i Nationalpark bekendtgørelsen, ikke som en indsigelse, men som generel oplysning. Det accepteres af alle. 6. Mødekalender 2012 I henhold til bestyrelsens beslutning på mødet den 25. oktober er bestyrelsesmøderne planlagt til afholdelse ca. hver anden måned. Der forventes i 2012 igangsat flere projekter, hvortil der også vil være mødeaktivitet med forventet bestyrelsesdeltagelse Formanden indstiller følgende mødedatoer til godkendelse, dog således at planlagte møder aflyses hvis der ikke skønnes behov: Onsdag den 25. januar 2012 Lørdag den 25. februar 2012 (NB) Onsdag den 21. marts 2012 Torsdag den 10. maj. 2012 (NB) Mandag den 11. juni 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Onsdag den 10. oktober 2012 Tirsdag den 11. december Bestyrelsesmøde Temadag Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Konklusion: Nye mødedatoer for bestyrelsesmøder i 2011: (10. januar) 25. januar 21. marts 9. maj 11. juni 21. august 10. oktober 11. december Temadag: 3. marts 2011 Vibeke: Vibeke kan ikke den10 maj. Dagmar: Peter B. kan ikke den 25. feb. Kan der findes en anden dag? Onsdag den 9. maj - vedtaget Erling: Lørdag den 25. feb.: Programmet er procedurer og rådgivning om formiddagen og prioritering af bilag om eftermiddagen, derfor er det vigtigt, at alle kan. Dagmar: Foreslår 3. marts. 9. maj og 3. marts vedtages. Erling: Vi skal involvere råd, bestyrelse og ekstern konsulent Vibeke: De to punkter til formiddagen er meget ambitiøst. Foreslår at nogle arbejder med det inden. Side 7 af 16
Mika: Det var tanken, at konsulenten sammen med sekretariatet fremlægger et oplæg på bestyrelsesmødet i januar. Konsulenten kan deltage i dette punkt. Kirsten: Spørger, om man kan sende et skriftligt oplæg, hvis man er forhindret til konferencen. Erling: Det vil jo ikke få samme vægt, men selvfølgelig kan man det. Erling: Dagmar og Erling har snakket sammen om mulige konsulenter og Erling har møde på fredag med en af dem. Den anden virker ikke som relevant, da han kun har med salg på internet. 7. Velkomstcenter Bilag Indlæg fra Helge Poulsen For at imødegå den misforståelse, at det er nationalparkbestyrelsen, der pt. indretter og klargør besøgscentre i Karlsladen og Øvre Strandkær, har Helge Poulsen, bestyrelsesmedlem fra Lodsejerforeningen Mols Bjerge Fredning, udarbejdet et forslag til bestyrelsen om besøgs-/ informationscenter med satellit-centre. Det fremføres i forslaget, at bestyrelsen snarest bør beslutte, hvilke besøgscentre, man vil opbygge eller støtte / indgå et samarbejde med således, at nationalparkbestyrelsen ikke forspilder gode muligheder for at få indrettet faciliteter for de besøgende i Nationalparken. Efter forslaget bør centret placeres ved hovedindfaldsvejen fra motortrafikvejen, hvorfor det fremføres, at Kalø Gods og Karlsladen vil være det optimale. Konklusion: Sekretariatet udarbejder en liste over formidlingsforpligtelser. Mulige faciliteter og mulige samarbejds partnere, beskrives for videre bearbejdning. Formanden indstiller, at forslaget indgår i projekt nr. 21 om Nationalparkbesøgscenter, og at prioriteringen af projektet drøftes på den planlagte temadag i februar 2012. Helge: Vi kan ikke leve med ikke at melde vores planer ud om centre og formidling, fordi folk tror nogle af de nuværende projekter er nogle vi laver. Vi skal kunne melde ud, hvor vi er henne, og hvad vores planer er. Han vil gerne have det på den 3. marts på temadagen. Erling: Ser gerne, at vi får defineret vore formidlingskrav og finder samarbejde om dem. Ser gerne, at alle muligheder for besøgscentre og velkomstcentre listet op, så alle muligheder kommer på bordet, inden vi definerer det. Han spørger om det er det, vi begynder med den 3. marts. Kirsten: Det er fint, det Helge indstiller, også at det kommer på den 3. marts. Men Sletterhage fyr skal tages ud. Erling: Sekretariatet kan godt gå i gang med at liste formilingsforpligtelser i henhold til bekendtgørelsen, så har vi et kvalificeret grundlag at diskutere ud fra. Anne Sophie: Det er vigtigt, at vi får mulighed for at diskutere det den 25. januar, så der er to trin i debatten. Erling: En liste med forpligtelse og en med mulige samarbejdspartnere. Til den 25. januar har sekretariatet lavet listen som grundlag. Vibeke: På mødet har man to projekter, og det er at foregribe processen at sætte dette foran projekt 1. Vi er mange, der er mere eller mindre inhabile, hendes arbejdsgiver har købt Fuglsøcentret, Peter Brostrøm vedr. Karlsladen, Jakob vedr. Maltfabrikken o.s.v. Vi kan ikke forcere noget. Peter G: Tilslutter sig opgørelsen inden man tager stilling. Susanne: Det er os selv, vi skal have plan for. Hvilke opgaver vi skal i gang med, så det er ok Mika: Man kan også se på, hvordan formidlingen i Karlsladen og Øvre Strandkær bliver. Han vil gerne lave listen og en swot analyse med styrker /svagheder og muligheder, som bestyrelsen kan arbejde med. Side 8 af 16
Mette: Fint med oplæg og muligheder og samarbejdspartnere. Hun kan forstå Helges synspunkt, Hun kender til folk, som arbejder i Karlsladen, der tror de arbejder for Nationalparken. Vibeke: Vil fastholde, at hvis vi siger ja til Helge, har vi sprunget projekt 1 over. Der ligger mange muligheder i forskellige typer projekter, og der er en proces efter den 3. marts. Hun er enig i indstillingen. Dagmar: Enig, og hun vil også gerne i samme ombæring vide, hvad er bliver lavet i Karlsladen og Øvre Strandkær. Konklusion: Sekretariatet udarbejder en liste over formidlingsforpligtelser, eksisterende formidlingssteder og muligheder i Nationalparken, som grundlag for kommende drøftelser. 8. Budgetopfølgning Bilag Økonomioversigt Bestyrelsen besluttede på sit møde den 25. oktober at økonomioversigten fremover skal indeholde noter med forklaringer på særlige konti. Sekretariatet har som bilag udarbejdet en økonomioversigt med specifikationer inden for relevante kontoområder så som konsulentbistand og kursusudgifter. Oversigten fremlægges til orientering. Der udarbejdes rapport over studieturen til Tjekkiet. Susanne: Skulle vi have et oplæg om kørselsgodtgørelse? Erling: Det ligger på januar mødet. Mika. Henviser til noter på bagsiden af budgetopfølgningen. Kirsten: Hvordan kan der bruges så mange penge til studieturen til Tjekkiet uden, at der foreligger en rapport til bestyrelsen. Erling: Den laves. 9. Friluftsrådets konkurrence om friluftsliv i nationalparkerne Friluftsrådet har igangsat en konkurrence i samarbejde med bl.a. nationalparkerne Mols Bjerge, Thy og Vadehavet. Konkurrencen sætter fokus på friluftsliv og naturoplevelser i nationalparkerne, og man kan vinde 250.000 kr. til et projekt i hver nationalpark. Projektet skal skabe nye konkrete friluftsmuligheder for besøgende i parken. Vinderprojektet udføres i dialog eller samarbejde med nationalparkernes sekretariater/bestyrelser, og hver nationalparkbestyrelse skal udvælge 3 projekter til videre behandling i en dommerkomite, hvortil hver nationalpark skal udpege en repræsentant. Formanden indstiller 1. at der nedsættes en arbejdsgruppe på 5 bestyrelsesmedlemmer, som til næste bestyrelsesmøde udarbejder en indstilling om hvilke 3 projekter, der skal indstilles til dommerkomiteen. 2. at næstformanden indgår i dommerkomiteen. Erling: Der er indkommet 13 forslag for Nationalpark Mols Bjerge 1 for Vadehavet og 6 for Thy. Vi har i går fået dem tilsendt på mail og ønsker en gruppe med Bo Skaarup som koordinator nedsat. Kirsten: 13 ud af 22 forslag vedrører Mols Bjerge. Der skal sidde en fra hver nationalpark i dommerkomiteen. Hun erklærer sig selv inhabil. Arbejdsgruppe: Jørgen Ivar, Jette, Helge, Anne Sophie, Erling. Peter Gjelstrup indtræder i dommerkomiteen. Forslagene lægges ud digitalt, der printes til arbejdsgruppen. Side 9 af 16
Erling ønsker gruppen på 5 nedsat: Det blev: Jørgen Ivar, Jette, Helge, Anne Sophie, Erling. Vi lægger forslagene ud digitalt, men der er papir tryk til 5 mands gruppemedlemmerne. Der var enighed om, at næstformanden, Peter Gjelstrup, indgår i dommerkomiteen 10. Formidling af kystkultur og sikring af kulturhistoriske skibe På mødet i oktober besluttede, bestyrelsen at formanden og sekretariatet skulle afholde møde med repræsentanter for Veteranskibet Skødshoved på baggrund af deres ansøgning om midler til dækning et underskud i skibets drift. Endvidere anmodede bestyrelsen om yderligere oplysninger om ejerforhold, vedtægter og budgetter. Der blev afholdt møde med repræsentanter for Skødshoved mandag den 7. november, og formanden har endvidere den 16. november holdt møde med repræsentanter for 2 andre foreningsdrevne bevaringsværdige kulturhistoriske skibe ( Håbet og Rigmor ), som er hjemmehørende i Nationalparken. Formanden indstiller at, der som en del af projektet nr. 17 om styrkelse af kultur- og friluftsmulighederne i kystzonen, igangsættes et projekt, hvor skibsbevaringsforeningerne i Nationalparken sammen med en undergruppe fra bestyrelsen, udarbejder en strategi og handleplan. Bestyrelsens undergruppe til dette: Kirsten og Erling Projektet er udviklet til at blive et netværksfaciliterings forum. Erling: Der arbejdes hen mod hjælp i form af markedsføring m.v. i et forum, hvor vi kan hjælpe dem fremad. Det er et samarbejdsorgan for de tre venneforeninger, altså en netværksgruppe. Er der nogle der vil være med i bestyrelsens undergruppe? Kirsten og Erling meldte sig. Vibeke: Det, du indstiller, er, at vi på nuværende tidspunkt igangsætter et projekt. en skal gå på:.. at vi undersøger muligheden for. Dagmar: Enig. Hun spørger, om der har været møde. Erling: Der har været møde ikke blot med Skødshoved, men også med de to andre, og der er forståelse for, at det ikke kun drejer sig om Skødshoved. Vibeke: Hvis vi gør det - skal vi så lave små grupper, der skal hjælpe ansøgere med ansøgninger. Erling: Det skal undersøge, hvilke muligheder er på det her område. Vibeke: Hvorfor er det lige det her projekt, vi skal hjælpe? Erling: Det er ikke den måde, vi fremover vil behandle ansøgninger på. Anne Sophie: Ser det som en øvelse for at se, hvor meget vi kan være med i i netværks sammenhæng, fx med lokalehjælp m.v. Vi skal være det sted, hvor netværk mødes og samles, dvs. facilitere et samarbejde. Kirsten: Skødshoveds Venner har henvendt sig to gange, fordi planen var forsinket. Vi har bedt om en langsigtet plan. Sildebåden har allerede fået mange penge som kystkulturcenter, men hvis Nationalpark Mols Bjerge vil være med i kystkulturcenter, så er Skødshoved den eneste mulighed. Mika: Til hvert projekt skal der være en undergruppe af bestyrelsen. Jette: Enig, hun henviser til Temadag i august 2010, hvor det blev påpeget, at man skulle bringe de rigtige folk sammen på den rigtige tid. Vibeke: Vi skal ikke nå længere end de andre skibe, det er noget, vi skal træffe beslutning om under projekt 17. Mika: Det er det Erling har gjort ved at henvende sig til alle skibe, og Skødshoved har ikke fokus på de manglende penge. Bo: Man kan bringe netværk sammen og give dem en pejling i forhold til Nationalparkplanen, så de får en affyringsrampe. De kan se deres rolle i nationalparksammenhæng. Side 10 af 16
Jakob: Vi har sagt tydeligt i planen, at vi vil kystkulturen, og der skal Skødshoved også indgå sammen med de andre. Bo: Det her er et eksempel på, at en specifik problemstilling hæves til noget andet og mere. 4. Endelig vedtagelse af plan for Nationalpark Mols Bjerge 2012 2018 Bilag Bemærkningsnotat Med en endelig vedtagelse af nationalparkplanen vil Nationalpark Mols Bjerge komme i drift og få en selvstændig bevilling fra finansloven. Vedtagelsen af den første nationalparkplan udgør en milepæl for en lang proces igangsat med udvalgsarbejde samt pilotprojekt og efterfulgt af lovgivning, bekendtgørelse, nedsættelse af bestyrelse og råd samt oprettelse af et sekretariat. Vedtagelsen af en nationalparkplan, skal i henhold til nationalparkloven tilpasses Natura 2000 planerne, med et vedtagelsesinterval på maksimalt 2 år efter sidstnævnte planers vedtagelse. Miljøministeriet har oplyst, at Natura 2000 planerne vil blive vedtaget inden udgangen af 2011. Forslaget til Nationalparkplan har været i offentlig høring fra den 14. september til den 7. december 2011, og det fremlagte forslag bygger i udstrakt grad på forslag og ideer, som bestyrelsen modtog i den indledende offentlighedsfase, der blev afviklet i efteråret 2010. I planforslagets offentlighedsfase blev der afholdt 4 offentlige møder i første halvdel af oktober 2011 og planforslaget blev præsenteret og drøftet fra en stand på Ebelfestivalen i en uge i midten af oktober. På de offentlige møder deltog samlet omkring 120 personer, og på Ebelfestivalen var sekretariat, bestyrelse og råd i dialog med omkring 2500 personer. Planens forslag til handlinger og igangsætning af projekter har i offentlighedsfasen været udstillet på Rønde Bibliotek og i kommunens administrationsbygning i Ebeltoft. Bestyrelsen har i offentlighedsfasen (frem til 2. december) modtaget 30 skriftlige høringssvar til den fremlagt plan. Langt hovedparten af de indkomne ideer, bemærkninger og ændringsforslag vedrører frilufts- og aktivitetsmuligheder i Nationalparken. I Bemærkningsnotatet, som er bilag til sagen, ses et kort resumé af hver af de indkomne skrivelser samt sekretariatets bemærkninger og anbefalinger til bestyrelsen. Sekretariatets anbefalinger kan såvel vedrøre tilretninger i det fremlagte planforslag som i de bilag, der er udarbejdet på baggrund af planens handlingsdel. Alle fremsendte høringssvar kan i sin helhed ses på Nationalparkens hjemmeside på adressen www.nationalparkmolsbjerge.dk Beslutning: Der afholdes særskilt møde den 10.1.2012 til gennemgang og vedtagelse af planen. Bemærkningsnotatet lægges på dropbox. Der ageres ikke på gruppers indlæg i facebook grupper. De projekter, som kan relateres til bilag, føres ind i bilagene og opdateres på hjemmesiden Formanden indstiller 1. at planen for Nationalpark Mols Bjerge vedtagelse endeligt med de ændringer, som fremgår med rød skrift af bemærkningsnotatets anbefalinger 2. at planens offentlige bekendtgørelse afventer Natura 2000 planernes vedtagelse. Jørgen Ivar: Generelt er der mange høringssvar, der ikke giver anledning til ændring i planen. Vi bør gøre det synligt at det kommer med i bilagene. Mika: God ide, det kan skrives ind i bilagene, som er tilgængelige på nettet. Sender af høringssvar modtager så bemærkningsnotatet og det relevante bilag. Susanne. Vi har forpligtelse til at gøre noget, bl.a. handicapfaciliteter, det har vi måske ikke være så gode til. Høringssvarene kan være en indikation af, at vi bør gøre noget mere. Mette: Enig med Susanne. Generelt: Glædeligt, at der er så mange der har vist interesse, men hun er Side 11 af 16
skuffet over ikke at have fået fat i naturfolkene. De gider ikke mere, fordi planen er uambitiøs, det er synd. Kirsten: Mener det er for tidligt at gennemgå bemærkningsnotatet, da punkterne måske ikke er helt fyldestgørende, fx mangler hun et forslag fra Friluftsrådets høringssvar. Erling: Henviser til opfordringen om at læse notatet sammen med bilagene, det er vigtigt, at konklusionerne er rigtige, det kan redigeres. Processen har været meget hektisk. Vibeke: Det er et godt værktøj Mika har lavet, meget retvisende resume med anbefaling og bemærkninger. Vi skal være obs på, at det er sekretariatets bemærkninger og anbefalinger, ikke bestyrelsens. Det er vigtigt, for der kan godt være på anden baggrund, at vi når til samme resultat. -- Jørgen Ivar: Vi har kun en time til mødet slutter, skal vi lægge et andet møde ind? Erling: Vi kan ikke nå det på en time. Kristen: Det er normalt, at alle bilag er ude 1 uge før mødet. Hun beder om 1 særskilt møde i næste uge. Vibeke: Mika har af gode grunde ikke kunnet sende det hele ud, men vi har kunnet se det på nettet, det har ikke været optimalt, men det var det, der var muligt. Mika: Tilslutter sig et møde, hvor man drøfter ud fra bilagene og udbygger bemærkningerne med bestyrelsens beslutninger. Helge: Det er væsentligt at skelne mellem det, der skal i bilag og det, der ændrer planen. Mika: Det er bl.a. hensigten med bemærkningsnotatet. Vibeke: Værktøjet er godt, men vi skal have to kolonner mere bestyrelsens bemærkning og anbefalinger og hvilke projekter, punktet hører ind under. Erling: Hvert bestyrelsesmedlem kommer med sit input i form af skema, så det giver godt grund lag for beslutning. Susanne: Foreslår at lægge bemærkningsnotatet som dropbox eller google dokument, hun anbefaler dropbox. Vibeke: Vil Mika så lave henvisninger til projekter flere steder Mika: Der skal der være mulighed for at udvide resumeet med bestyrelsens kommentarer. Det skal være nye kolonner. Her skriver man, hvis noget mangler i resumeet. Vibeke: Kan vi ikke have ekstra felter, fx sætte nye rækker ind og begynde tabelrækken med (bilagsnummer). Erling: Vi laver dropbox inden jul og foreslår ekstra møde tirsdag den 10. januar 16.30 på Jagtslottet. Kirsten: Bad om at få handicap problemstillingen ind i stiplanen, så det er dejligt, at andre også gerne vil arbejde med det. Susanne: Hvad med de naturfolk, som er desillusioneret over planen, det gør os ikke rolige, at nogle, der ved noget om det, er så meget imod. Erling: Deres holdninger er så smalle i forhold til gældende lov og bekendtgørelse, at det kan vi ikke gøre noget ved. Peter G: Har ikke fundet anledning til at svare på det. Erling og Peter G diskuteret, hvordan man håndterer det. Mette: Synes det er tankeværende, at de ikke engang har lavet et høringssvar, det er ærgerligt, og at nogle, som har arbejdet med problemstillingen længe, melder sig ud af processen. Jørgen Ivar: Det er gået galt for længe siden, der er ikke de håndtag i loven, som de har ønsket, og derfor er de desillusionerede. Side 12 af 16
Erling: Respekten for, at der er en lovgivning ligger på så lille et sted, at det ikke kan håndteres. Susanne: Vi skal tænke os om, om vi har prioriteret rigtigt, det tror hun, men vi skal være opmærksomme på det. BO: Vi skal være opmærksomme på, hvor man gør sin mening gældende, det er vigtigt, at holde sig for øje, at det er i høringssvarene, og ikke andre steder. I forhold til facebook forholder vi os passivt. Anne Sophie: Det er vigtigt, at vi optræder korrekt og gør det, vi skal, uanset hvad andre siger. Der er en demokratisk proces, og det er ok. Peter G: Udgangspunkt i lov og udformning får kritik, så er det ikke interessant. Jakob: Så længe det ikke kommer på vores bord, skal vi ikke gøre noget. Helge: Helt enig, der har været rigelig mulighed for at give udtryk for sine holdninger på rette sted. Jette: Enig i, at vi skal holde os fra facebook, men det er en magtfaktor. Vibeke: Helge og jeg er eksempler på, at der har været et høringsfase inden oprettelsen af nationalparken, og på, at gør man sin mening gældende på det rette tidspunkt, får man indflydelse. Mika har været meget opmærksom på det, og bestyrelsen har også været god til det. Vi har spilleregler, det rigtige forum er ved at kontakte bestyrelsen, vi kan ikke styre undergrundsbevægelserne. Bo: Det er som Jette siger en magtfaktor, så vi skal være opmærksomme på, at der ikke sker en udenomsdemokratisk proces. Vibeke: Det er jo ikke forkert at have en smal dagsorden, den skal bare fremføres de rigtige steder. Jakob: Vibeke har ret, planen er en konsensus, måske ikke det vi helt ville have, men et arbejdsredskab. Det er godt. Jette: Enig, vi står ved det, vi har lavet i planen. Mika: Nogle af høringssvarene har delvis fokus på naturen det kan vi være mere opmærksomme på i det videre arbejde. 11. Medlemskab af Europarc Bestyrelsen besluttede på mødet den 25. oktober, at der skal udarbejdes en sagsfremstilling, hvorudfra bestyrelsen kan træffe beslutning om medlemskab af Europarc. Europarc er en europæisk organisation for beskyttede naturområder og nationalparker, som blev oprettet i 1973. Organisationen har til formål at understøtte arbejdet i nationalparker og beskyttede områder gennem igangsætning af forskningsprojekter, udgive publikationer, afholde konferencer, og organisationen har stor fokus på, til gensidig glæde og gavn, at skabe netværk mellem personer, som arbejder med beskyttede naturområder og nationalparker i Europa. Organisationen har lige valgt ny formand for den kommende 6 årige periode. Efter bl.a. dansk indstilling faldt valget på svenskeren Thomas Hanson, hvilket forventes at øge mulighederne for både at påvirke organisationen og drage nytte af medlemskabet. Omkring 440 natur- og nationalparkområder fra 36 forskellige lande er medlemmer af organisationen og fra Danmark er Nationalpark Thy og Naturpark Maribosøerne medlem. Konklusion: Vi melder os ind i Europarc. Pris for fuldt medlemskab inkl. deltagelse i den baltiske sektion er omkring 4.500 kr. pr år. Bestyrelse og sekretariat har deltaget i organisationens 2 seneste årskonferencer og erfaringerne herfra har, som det er fremgået af udleverede afrapporteringer, været positive. Formanden indstiller, at Nationalparken indmeldes i Europarc Side 13 af 16
Vibeke: Mangler, at sagsfremstillingen har argumenter for og imod. Hun spørger, om der er nogle politiske holdninger knyttet til Europarc, har de fx en holdning til traditionelt landbrug? Hun vil gerne have en mere nuanceret sagsfremstilling og have klarlagt, om der er noget kontroversielt, som kan støde nogle bestyrelsesmedlemmer. Mika: Formålet med Europarc er: Organisationen har til formål at understøtte arbejdet i nationalparker og beskyttede områder gennem igangsætning af forskningsprojekter, udgive publikationer, afholde konferencer, og organisationen har stor fokus på, til gensidig glæde og gavn, at skabe netværk mellem personer, som arbejder med beskyttede naturområder og nationalparker i Europa. Vibeke: Har de politisk holdninger? Kirsten: Der blev bedt om en indstilling, og det giver sagsfremstillingen. Vibeke: en beskriver kun fordele. Kirsten: Problemstillingen kan sammenlignes med en forretning, der overvejer at være med i en handelsstandsforening eller ej. Her får man informationer, man ikke får andre steder fra. Jakob: Der 440 medlemmer i 36 lande, så de har sikkert ikke noget fælles fodslag, det er et netværk. Et godt netværk til udveksling af ideer og informationer. Man kan vel melde sig ud, hvis galt skal være. Jørgen Ivar: Det har Jakob ret i, men hvad er det vi ekstra får ud af ved at være medlem? Vi har jo været og med og fået informationer. Mika: Vi kan ikke være med i den baltiske session. Peter G: Det kan være interessant at vide, hvilke aktiviteter der er Mette: Er på bølgelænge med Jakob Vibeke: I sagsfremstillingen skal der være både for og imod fremadrettet - ellers er Jakobs bemærkninger ok Kirsten: Vi har ikke stemmeret uden at være medlem Jakob: Kan det, Vibeke efterlyser, skrives ind, og vi kan tage det på næste gang? Vibeke: Eksempel: Hvis de andre ikke ligner os, hvad så? Anne Sophie: De skriver meget om fredede arealer. Mika: Det er om beskyttede arealer. Erling spørger til om vi skal melde os ind. Det blev der nikket til. Jørgen Ivar bakker ikke op om indmeldelsen i Europarc. Konklusion: Vi melder os ind i Europarc. 12. Disponering af restbudget fra bevilling Bilag Driftsbudget for den resterende del af etableringsfasen i 2012 Nationalparkbestyrelsen fik fra Miljøministeriet i 2009 en samlet bevilling på kr. 6 mio. til sin drift frem til den første nationalparkplans vedtagelse. Når planen er vedtaget og parken er i drift, vil Nationalparkens bevilling udgå direkte fra finansloven. Erfaringer fra Thy viser dog, at der går omkring 3 måneder fra planens vedtagelse til ministeriel frigivelse af finanslovsbevillingen. Som det fremgår af det fremlagte budget forventes der ved planens vedtagelse at være et ikke forbrugt beløb på lidt over 1,4 mio kr. Som det ses af driftsbudget for den resterende del af etableringsfasen i 2012 (anslået til 1. kvartal) er forbruget til at drive sekretariatet med de aktiviteter der er igangsat lidt under 650.000 kr. Således er der ca. kr. 800.000 kr., som kan Bestyrelsen kommer med skriftlige input til disponering af restbevilling til sekretariatet inden den 10. januar 2012. Side 14 af 16
disponeres til igangsætning af projekter fra etableringsbevillingen. Formanden indstiller, at vi i januarmødet udarbejder disponeringsplanen og at bestyrelsesmedlemmer inden mødet har fremsendt forslag til disponering. (i god tid inden mødet) Erling: Det er en prioritering udover den prioritering, der ligger efter behandling af bilagene. Forslår, at det tages op på næste møde, input fra bestyrelsen skal sendes til sekretariatet inden den 10. januar. Anne Sophie: Foreslår at pengene bruges til at lave netværksgrupper. Det vil give god borgerinddragelse. Konklusion: Skriftlige input inden 10. januar. 14. Sommerformidling og Ebelfestival Bestyrelsen besluttede på mødet den 25. oktober, at en evaluering af sommerformidlingen skulle fremlægges på næste bestyrelsesmøde. Sekretariatet udsendte mandag den 14. november evalueringer af de to aktiviteter. De gjorte erfaringer fremlægges til orientering, og vil indgå i planlægningen af næste års aktiviteter. Bo laver oplæg til indhold af næste års udstilling ved Ebelfestivalen Bo: Der er udsendt materiale, han hører gerne kommentarer. Der var ca. 2000 mennesker i vores stand ved Ebelfestivalen. Dagmar: PowerPoint præsentationen giver ikke et ret godt billede af, hvad Bo mener. Mette: Spørger til, hvad man fremadrettet vil? Erling: Næste år vil det være naturligt at eksponere prioriteringen og de muligheder, det giver. Kirsten: Der var mange spørgsmål om projekter. Hun forventer, at det fremover kan blive et informationssted til befolkningen. Bo: Foreslå, at han kommer med et forslag til, hvordan det vil se ud i 2012 ud fra vores erfaringer. Mette: Spørger, om de besøgende var lokale eller turister Erling: Der var flest lokale i starten. 15. Orientering om aktiviteter siden sidste bestyrelsesmøde Bilag Aktivitetsoversigt Orientering. En aktivitetsoversigt opdelt på projekter, møder og oplæg fremlægges til orientering Erling: Der arbejdes med et seminar en nationalparkskonference, hvor ministeren også har indlæg. Seminaret foregår i København den 30. januar fra 9.00 til 16.00. Skovhjælperprojektet arbejdes der en del med, og det ser ud til at tage sin begyndelse med Gravlevstien i foråret. Eva: Har vi aftalt nationalparkdag? Bo: Har forsøgt at koordinere med de andre nationalparker, og det tages op på fælles møde i januar. Side 15 af 16
Bo: Gjorde opmærksom på, at man fra Vejdirektoratet har åbnet mulighed for at få store skilte langs motorvejene om seværdigheder. Mette: Temamøde i byrådet: Hvis hun skal deltage i sådan noget igen, vil hun ønske, at byrådet var mere forberedte det var spild af tid. Vibeke: Høringssvar: De 59 svar, der er inde nu, tager vi for gode varer. I forhold til om alle er rettidigt indkomne, oplyser hun, at det mener hun de er, bl.a. fordi der nu arbejdes med to postdage. 16. Orientering om aktiviteter i landets øvrige nationalparker Bestyrelsen besluttede på mødet den 25. oktober, at der løbende skal orienteres om aktiviteter i de øvrige nationalparker. På baggrund af bl.a. et møde med sekretariatslederne i de 3 udlagte parker vil bestyrelsen blive mundtligt orientering. Udsat til næste møde. Referat Udsat til næste møde. Side 16 af 16