17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab for sit arbejde med at indhente et salærresponsum fra Advokatrådets Responsumudvalg, selv om advokaten måtte få medhold i, at det af selskabet bestridte salær er korrekt beregnet. Højesteret har herved omgjort en principiel kendelse, som Advokatnævnet havde truffet in plenum. Herved har Højesteret taget afstand fra Advokatnævnets vurdering af, at forsikringsselskabet ikke har samme retsstilling i forhold til advokaten, som advokatens direkte klient (selskabets forsikringstager) har. Udover det nævnte hovedemne vedrørte sagen tillige nogle formelle spørgsmål vedrørende Advokatnævnets henholdsvis domstolenes kompetencer; herunder domstolenes prøvelsesadgang. Efter en retssag, hvortil der var givet retshjælpsdækning, kunne advokat A ikke blive enig med forsikringsselskabet F om størrelsen af sit salær. A indbragte spørgsmålet for Advokatrådets Responsumudvalg, R, der i et vist omfang gav A medhold. Herefter betalte F salær iht. R's udtalelse. Nu krævede A imidlertid et nyt salær for det arbejde, han havde haft med at indbringe sagen for R. Dette salær afviste F at betale, hvorefter A nu indbragte dette spørgsmål for R. R udtalte, at spørgsmålet om advokatens ret til salær for indbringelse af sagen for Responsumudvalget i forhold til selskabet måtte afgøres af domstolene. R bemærkede dog samtidig, at i forholdet mellem advokat og klient kunne advokaten ikke kræve et sådant salær. Da A fastholdt sit krav, indgav F såvel salærklage som adfærdsklage over A. Kredsbestyrelsen (dengang 1. instans i salærklager) fandt, at A ikke var berettiget til at opkræve salær i en sådan situation. Denne kendelse kærede A til Advokatnævnet (dengang 2. instans i salærklager), der samtidig skulle tage stilling til adfærdsklagen. Det samlede Advokatnævn traf en principiel afgørelse, hvori man fandt, at A var berettiget til at opkræve et sådant salær af F. Advokatnævnet lagde i den forbindelse til grund, at der er forskel på (1)
2/3 17. JUNI 2010 retsforholdet mellem advokat og klient og (2) retsforholdet mellem advokat og retshjælpsforsikringen. Advokatnævnets kendelse var baseret på en række forudsætninger om retshjælpsforsikringssager, der efter F's opfattelse var uden hold i virkeligheden (og heller ikke juridisk relevant). Da F fortsat afviste at betale A's salær, anlagde A retssag mod F. Sagen blev som følge af dens principielle betydning henvist fra byretten til behandling i Østre Landsret i 1. instans. Udfaldet af landsretssagen (trykt som FED 2008.19 Ø) blev, at F fik fuldt medhold - såvel vedrørende sagens formelle som materielle spørgsmål. Af landsrettens præmisser kan navnlig følgende udledes: - Domstolenes adgang til at regulere en salærtvist, som er afgjort af Advokatnævnet, er reguleret af retsplejelovens 147 a, hvorefter sagen kan indbringes af paterne for domstolene. Hverken efter ordlyden af 147 a eller efter bestemmelsens sammenhæng med de øvrige regler i retsplejelovens kap. 15 a og b om hhv. salær- og disciplinærklager er der grundlag for at antage, at domstolene er afskåret fra at tage stilling til en salærtvist i det omfang, afgørelsen tillige direkte eller indirekte vil berøre spørgsmålet om god advokatskik. - Der er ikke grundlag for at statuere, at domstolene skal udvise tilbageholdenhed ved prøvelse af et søgsmål som det omhandlede, hvor Advokatnævnets kendelse i givet fald skal tilsidesættes. - Når en advokat påtager sig at føre en retshjælpsforsikringssag, er han bundet af de gældende retshjælpsforsikringsbetingelser. - Advokatens salær skal herefter afregnes i overensstemmelse med de retningslinjer for sagsomkostninger i borgerlige sager, som følges af domstolene. - Det er ikke forsikringsselskabet, der fastsætter salærets størrelse (i modsætning til, hvad Advokatnævnet lagde til grund). - Forsikringsselskabet har ikke kompetence til at pålægge advokaten at indbringe sagen for Responsumudvalget (i modsætning til, hvad Advokatnævnet tilsyneladende lagde til grund). - En sådan salærtvist mellem advokaten og retshjælpsforsikringen adskiller sig ikke fra andre sager, hvor der er tvist mellem advokaten og dennes direkte klient. - I sådanne sager er retsforholdet mellem advokat og forsikringsselskab derfor det samme som retsforholdet mellem advokaten og den direkte klient (= selskabets forsikringstager). - Man kan ikke pålægge forsikringsselskabet at betale salær til advokaten for dennes arbejde med forelæggelse af sagen for Advokatrådets Responsudvalg, idet der hverken er aftale herom mellem parterne eller anden form for hjemmel. A ankede denne dom til Højesteret, der ved dom af 10. juni 2010 stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten. Sagsøger og appellant i sagen var advokat Lars Sandager, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Umiddelbart viser dommen, at advokaten ikke uden aftale eller anden hjemmel kan kræve sagsomkostninger betalt af modparten i en salærtvist, der er indbragt for Advokatrådets Responsumudvalg. Mere interessant er det imidlertid, at Højesteret har tilsidesat Advokatnævnets opfattelse af, at et forsikringsselskab ikke over for advokaten har samme retsstilling, som advokatens direkte klient - selskabets forsikringstager - har. Højesterets
3/3 17. JUNI 2010 resultat harmonerer med det grundlæggende synspunkt, at når forsikringsselskabet overtager klientens betalingsforpligtelse i forhold til advokaten, indtræder selskabet i klientens retsforhold til advokaten - med de samme pligter og samme rettigheder. Med Højesterets stadfæstelse in terminis af landsrettens dom er det endvidere fastslået, at advokatens salær i retshjælpsforsikringssager skal beregnes i overensstemmelse med retspræsidenternes vejledende retningslinjer for sagsomkostninger i borgerlige sager, jf. forsikringsbetingelsernes 11, stk. 5. Retsforholdet mellem advokaten og forsikringsselskabet hviler på den aftale, parterne indgår i forbindelse med, at selskabet afgiver dækningstilsagn. Herved anses advokaten for at have accepteret selskabets forsikringsbetingelser. Endelig fastslår Højesteretsdommen, at der ikke gælder nogen begrænsninger i domstolenes prøvelse af advokatmyndighedernes afgørelse i en salærtvist; heller ikke selv om domstolenes vurdering af salærtvisten implicerer en stillingtagen til begrebet god advokatskik (der endeligt afgøres af advokatmyndighederne i sager, hvor advokaten findes at have handlet i overensstemmelse med god advokatskik). Frederiksberggade 16, 1459 København K Tel 33 11 45 45 Fax 33 11 80 81 www.nnlaw.dk Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye højesteretsdom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK