Opus. Hvad vil vi fortælle om. Opus historie. Opus nu. Inklusionskriterier. Opus er et permanent tilbud med 2 teams indenfor HS Opus Nørrebro N



Relaterede dokumenter
Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Holdningen til patienten: som man er glad for at fåf. besøg g af og prøver at lokke til at

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Medicinmodulet Symptommestringsmodulet Samtalemodulet Konfliktløsningsmodulet

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

Resume af forløbsprogram for depression

Trondheim marts Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

OPUS behandlingen i Region Sjælland. TOP konference Slagelse 18.november 2015

Familiesamarbejde & Flerfamiliegrupper

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Praktikstedsbeskrivelse Psykoseteam, Vejle

Pårørendesamarbejdet i OPUS

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Tidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Tidlig Interventions Team

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

Bruger-, patient- og pårørende politik

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

I Minibo får du en ny chance

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Recovery Ikast- Brande Kommune

Distriktspsykiatrien Nykøbing F.

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Distriktspsykiatrien Maribo

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Hvad er mental sundhed?

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Metodebeskrivelse: Assertive Community Treatment (ACT)

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Tidlig Interventions Team

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Psykiatrisk Klinik Maribo

Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Koordinerende indsatsplan

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4, Kolding

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Projekt Bedre Udredning

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Distriktspsykiatrien Næstved

Psykiatrisk Syd Psykiatrisk Klinik Næstved Ramsherred 1. 1sal, Næstved

Brugeren som samarbejdspartner

Smerteseminar AUH d. 28. februar Børnesmertecenter Børneafdelingen

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse Lukket afsnit H4/H5, Kolding

Psykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium

Housing First og bostøttemetoderne

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Psykiatrisk Klinik Holbæk

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Klinik for selvmordsforebyggelse

The Danish OPUS Trial:

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Distrikts og lokalpsykiatrien

Generel klinisk studieplan Aarhus Kommune Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Det Opsøgende Team.

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Labyrint; Stedet de unge finder vej!

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Transkript:

Opus Psykolog Allan Fohlmann allan.fohlmann fohlmann@opus-kbh.dk Hvad vil vi fortælle om Hvad oplever vi virker Tilbudene i Opus Resultater opsummering af hvad der mon virker De 3 værdier v i vores tilgang Barriere i vores arbejde Om arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet det 1 2 Opus historie Opus startede som forskningsprojekt i januar 1998 Som samarbejde mellem H:S og København K Kommune FAF Behandlingstilbud ifølge OPUS- manualer stort set uændrede u siden. De første f 2 år r var forskere tilknyttet. Januar 2003 overtog H:S OPUS 3 Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2årigt 2 behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer Med inddragelse af familie og netværk Med koordinering af samspillet mellem de forskellige parter, der kan støtte tte Med en kombination af biologiske, psykologiske og psykosociale behandlingstiltag 4 Inklusionskriterier Alder: 18-35 år. Diagnose i F 20-29 29-området Mindre end 6 måneders m behandling med antipsykotisk medicin i relevant dosering Opus nu Opus er et permanent tilbud med 2 teams indenfor HS Opus Nørrebro N dækker d BBH, Frb.. og RH s optageområde Opus Vesterbro dækker d HH og AH s optageområde 5 6

Opus Tværfagligt støttende ttende team: Psykiater, psykolog, ergoterapeut, socialrådgiver, sygeplejerske, erhvervskonsulent Personale-patient patient-ratio: 1:11 2årig tilknytningen Opsøgende, vedholdende kontakt ved uddannet kontaktperson - ugentlig eller mere Fleksibilitet med hensyn til tid og sted for patientkontakten hotline-funktion og nem tilgængelighed Regelmæssig justering af behandlingsplan med hensyn til medicinering af psykisk lidelse, misbrug, somatisk lidelse, sociale problemer, aktiviteter, kontakt til familie Hjemmebesøg g anvendes hyppigt Patientens netværk inddrages Patientens deltagelse i aktiviteter i lokalområdet understøttes. ttes. 7 samarbejdspartner Patienten og Familien Stamafdelinger i psykiatrien Lokalcenter Væresteder Socialpsykiatriske boliger Uddannelsessteder Arbejdspladser Primærsektoren rsektoren egen lægel Distriktspsykiatriske center 8 Behandlingstilbud Individuelle samtaler med kontaktperson Familiesamtaler Flerfamiliegrupper Psykoedukation Social færdighedstrf rdighedstræning Individuelle psykologsamtaler Medicinsk behandling Kropsgrupper/Individuelle kropsterapiforløb Fredagshygge. KONTAKTPERSONEN Den primære re behandler, der skal sikre: En relevant behandling. At der udfærdiges handleplaner. At der er kontinuitet i behandlingen. At alle behandlings tilbud bliver koordineret. Kontaktpersonen arbejder udfra et kognitivt terapeutisk grundlag. Kontaktpersonens første f opgave er at skabe kontakt og behandlingsalliance. 9 10 Familieinddragelse Individuelle møder m med familien Psykoedukation Flerfamiliegrupper. Løbende kontakt med familien 11 Flerfamiliegruppe ad modus McFarlane: Lukket gruppe bestående ende af 4 6 patienter og deres pårørende p rende samt 2 gruppeledere Der kan deltage 2 pårørende p rende pr. patient, og det skal vurderes, om disse kan deltage nogenlunde regelmæssigt i gruppen. 1½ time hver 14. dag i 1½1 år Struktureret problemløsning 12

Socialfærdighedstr rdighedstræning ad modus Liberman: Gruppe med 6 8 deltagere og 2 trænere Inkluderes efter vurdering af kontaktperson og psykolog 1½ time hver uge i 1 år Psykoedukation,, brainstorms og diskussioner med udgangspunkt i deltagernes egne vanskeligheder samt træning i socialfærdigheder opdelt i moduler. Hjemmeopgaver Der arbejdes med 4 moduler. 1. Modul: Medicin (ca. 8 sessioner) 2. Modul: Symptommestring (ca. 10..) 3. Modul Samtalefærdigheder (ca. 17..) 4. Modul Konfliktløsning (ca. 10..) 13 14 Individuel SFT Ergoterapeuten har fx individuelle forløb med: Patienter, med behov for SFT, men som ikke magter strukturede gruppeforløb Afgrænsede problemstillinger, fx bus- træning Træning i basale sociale færdighederf Fredagshygge At give mulighed for et uformelt hyggeligt samvær r med ligesindede i et trygt miljø. Udlevering af medicin. Afklaring af evt. akutte problemstillinger. 15 16 INDIVIDUELLE PSYKOLOGSAMTALER Kognitiv terapi Alle kan fåf afklarende samtale Patienten skal kunne holde ud at sidde og tale koncentreret i 45-50 50 min.; Arbejde med de besværlige ting, ikke være v nervøs s ved psykologen, etc. Der arbejdes med afgrænsede problemstillinger der evalueres jævnligtj Det skal være v gavnligt og virksomt. Som udgangspunkt vil der være v tale om 12 samtaler, der evt. kan forlænges med 6-126 yderligere. Vedligeholdelse af teamet og koordinering Tværfaglige møderm Supervision Behandlingskonference Personalemøder, med behandling af akutsager, koordinering af kalender etc. Intern supervision FFG-supervision ved psykiater Kp-funktionen ved psykolog Erfaringsudveksling De to team imellem udfra temaer Undervisning udfra temaer Kriseplaner yderligere. 17 18

547 patients included and randomised 275 patients allocated to integrated treatment (OPUS-team) 272 patients allocated to standard treatment Resultater 1 suicide 274 with information about service use (100 %) 265 with information about service use (97 %) 4 suicides 1 unexplained death 1 death by accident 1 withdrew consent 69 patients could not be traced, moved far away, refused or did not turn up 98 patients could not be traced, moved far away, refused or did not turn up 205 interviewed after two year (75%) 163 interviewed after two year (61 %) 19 20 Hospitalsindlæggelser og sengedagsforbrug i løbet af første to år Integrated Standard Sign. (N=266) (N=247) Andel patienter som slet ikke var indlagt % 36 29 0.08 Sengedagsforbrug, mean 89 112 0.08 Sengedagsforbrug, median 21 45 0.03 Er vi pengene værd? v De sparede udgifter til hospitals- behandling for et år r (gennemsnit af første og andet år) svarer til 4,5 million kroner for 100 patienter - hvilket svarer til lønudgifterne l for 10 personalemedlemmer Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, Department of Psychiatry, 21 2004 22 Tilfredshed med behandlingen Psykotiske symptomer efter et år Mean values at follow-up Would you recommend this treatment to a friend? 60 3 50 40 30 20 10 0 Definitely I think so I don't think so Definitely not OPUS team Standard Psychotic dimension, SAPS 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Integrated treatment (OPUS team) Standard Baseline One year Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, Department of Psychiatry, 23 2004 24

Psykotiske symptomer efter to år Mean values at follow-up The Danish OPUS Trial Konklusion: Psychotic dimension, SAPS 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Baseline Two year Integrated treatment (OPUS team Standard Forløbet af psykotiske og negative symptomer var signifikant bedre i OPUS team gruppen Sengedagsforbruget blev reduceret med 25 procent i OPUS team gruppen sammenlignet med standard behandlingen Ingen signifikant forskel mellem andelen som modtager antipsykotisk medicin Lavdosis strategi var implementeret i OPUS team gruppen 25 Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, Department of Psychiatry, 2004 26 The Danish OPUS Trial Konklusion: Signifikant mindre misbrug i OPUS team gruppen Signifikant færre f patienter i OPUS team gruppen mistede kontakten til psykiatrien Patienterne var signifikant mere tilfredse med behandlingen i OPUS team gruppen and i standard behandlingen Samarbejde er værdifuldt. ACT mister sin effektivitet, hvis der er for få sengepladser som backup (Peter Tyrer et al: Randomised controlled trial of two models of care for discharged psychiatric patients (n=155) 1998) Effekten af SFT kan især generaliseres og måles ved opnået arbejde hvis interventionen understøttes af jobkonsulent (SfR 2004) Se http://www.sst.dk/publ/publ2004/refprogskizo.pdf Psykoedukation virker især når familien inddrages, 12 tilbagefald undgås eller udskydes pr. 100 patienter indenfor 1 år Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, Department of Psychiatry, 2004 27 Pekkala & Merinder 2004 28 Hvad virker. Det samlede tilbud Den Lave Caseload, det multidisciplinære.. Det tidligt opsøgende Det inddragende Det tilgængelige Det fleksible Det imødekommende 29 Værdier 30

Værdier Respekt: Holdning til patienter og pårørende: p rende: En længe l ventet gæst, g vi gerne ser, vil blive rigtig længe l Skal afspejles af det sprog vi bruger når n r vi taler til og om patienter, pårørende, p rende, samarbejdes partnere og kollegaer. Skal kunne genkendes i de handlinger vi foretager. Fleksibilitet.. God tid. Tilgængelighed. Hjemmebesøg. Tilbyde kontakt. Tilgængelighed. Hjælp i kritiske situationer. Faglighed: Grundl Grundlæggende for respekt og ansvarlighed, skræddersyet behandling.tværfaglighed. Åbenhed. Nysgerrighed/inspiration. Overholde caseload.. Supervision. Opdateret med ny viden. Udbrede viden. kritisk/undersøgende. Indgå i samfundsdebatten. Mindske stigmatisering. Ansvarlighed: Ansvarsplacering. Ansvar for at holde kontakten. Sammenhæng ng i behandlingen/opfølgning. lgning. Tovholder,, sikre at behandlingsansvaret videregives Marianne Melau,, Sygeplejerske og teamleder for Opus Bispebjerg 31 Holdningen til patienten: En længe l ventet gæst, g som man er glad for at fåf besøg g af og prøver at lokke til at blive længe. l En samarbejdspartner, hvis indsigt og indstilling er en afgørende faktor for forløbets udfald. En person med selvstændige præferencer, som behandling i videst muligt omfang skal tilpasses Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling, 32 2002 Holdningen til de pårørende: p rende: De nærmeste n samarbejdspartnere, som kan blive til uvurderlig hjælp, som påp grund af den særlige s tilknytning har stort engagement i forhold til patienten. En ressource, hvis lige ikke findes. Barriere Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital, psykiatrisk afdeling, 33 2002 34 Hvilken barriere møder m vi og de unge.. For mange stressende faktorer For fåf opbyggende faktorer Symptomer Ungeydelsen Dårlige økonomiske, uddannelsesmæssige ssige eller boligmæssige muligheder Når r der er for fåf eller for unuancerede tilbud Når r samarbejdet med andre bliver svært Holdninger til symptomer, muligheder for forbedring og medicin forbedring og medicin Lav Sårbarhed Høj 36 35 Høj Stress Lav Stress-sårbarheds rbarheds model Ubehag Opbyggende faktorer velbehag Symptomer Stressende faktorer

Fra en SFT-gruppe Eksempel med hvad de kunne nævne n af henholdsvis Opbyggende og stressende faktorer: 37 Søvn Fritid Beskæftigelse Positiv respons Regelmæssig livsførelse Afbalanceret forestillingsverden; at fx kunne tale med andre om sine forestillinger og symptomer. Mulighed for at dyrke sine interesser Meningsfyldt aktivitet Have kontakt til andre fx familie, venner, behandler. Plads til at have det skidt Medicin Mad og drikke At lave noget med kroppen Noget at stå op til Afslapning Fredelige og rolige omgivelser Skrive digte eller udfolde sig kunstnerisk 38 Negativ respons Stoffer For meget at lave, for dybt og for længel Mobning Mangel påp fritid Mangel påp søvn Konflikter Ensomhed (ingen kommunikation med omverdenen) Miste venner Isolation Mangel påp beskæftigelse Ikke noget fornuftigt at tage sig til Dårlige rutiner Symptomer Vrangforestillinger At være v alene med sine vrangforestillinger Afsporet regelmæssig livsførelse Opvask, rod Når r andre fortæller for meget om deres symptomer (mere end man kan rumme) Uddannelse og arbejdsmarked man kan rumme) 39 40 Erhvervskonsulenten tilbud til patienter om: støtte tte til at fåf afklaret deres uddannelses-/erhvervssituation. støtte tte til at fåf udarbejdet en uddannelses-/erhvervsplan der kan indgå i socialforvaltningens handleplan. støtte tte til at fåf igangsat en erhvervs-/ uddannelses-/revalideringsplan. støtte tte under afviklingen af en uddannelses-/erhvervsplan /erhvervsplan. 41