Lærkehøj - et herberg for hjemløse

Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter November 2003 Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen

CASA Lærkehøj - et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter November 2003 Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Lærkehøj et herberg for hjemløse Rapport 1 Resumé og opmærksomhedspunkter CASA, November, 2003 ISBN 87-91285-79-8 Elektronisk udgave: ISBN 87-91285-80-1

Forord Lærkehøj er et nyt herberg med natvarmestue på Frederiksberg, som åbnede for beboerne den 2. september 2002. Herberget drives som en 94-boform af KFUKs Sociale Arbejde, som har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. I de første tre år modtager Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje. Målgruppen for Lærkehøj er hjemløse med massive misbrugsproblemer og/eller sindslidende. Lærkehøj har 26 værelser, som har været beboet af forskellige hjemløse, der har boet der i kortere eller længere tid. En del af de nuværende beboere har boet der fra starten. Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA er blevet bedt om løbende at evaluere stedet på den måde, at CASA har været med fra implementeringsfasen, og ideen er at følge Lærkehøj i de første tre år. Denne rapport er den første i rækken. Den retter sig i første omgang til medarbejderne og de daglige brugere af Lærkehøj. Formålet med rapporten er at opsamle de første erfaringer med det sociale arbejde, og hvordan det er at bo på Lærkehøj. Der er foretaget interview med alle medarbejdere, inklusive forstander og den daglige leder. Derudover er der foretaget interview med 10 brugere. Der har været aftalt nogle bestemte dage, hvor CASAs medarbejdere kom på besøg på Lærkehøj. Medarbejderne på Lærkehøj orienterede så beboerne og beboerrådet om dette og arrangerede de pågældende dage kaffe med kage. Der blev så aftalt og afholdt interview med de beboere, som ønskede at deltage. Et interview der varede mellem et kvarter og en halv time. Alle interview er foretaget i maj og juni 2003. Det er disse interview, som ligger til grund for denne rapport: Lærkehøj et herberg for hjemløse. Resumé og opmærksomhedspunkter rapport 1. Rapporten er en sammenfatning om livet, det sociale arbejde og samarbejdet på Lærkehøj samt påpegning af nogle opmærksomhedspunkter som inspiration til det videre arbejde. Som baggrundsmateriale for denne rapport foreligger der to notater. Notat 1: Lærkehøj det sociale arbejde med beboerne og notat 2: Beboernes oplevelser og vurderinger. Rapporten er skrevet af Claus B. Olsen og Finn Kenneth Hansen, CASA. CASA Oktober 2003

Indholdsfortegnelse Resumé og opmærksomhedspunkter...6 Lærkehøj en 94-boform...6 Beboerne og livet på Lærkehøj...7 Grundprincipper i arbejdet med beboerne...10 Hjemløse med misbrug...12 Samarbejde på Lærkehøj...13 Samarbejde og samarbejdspartnere...14 Opmærksomhedspunkter...15

Resumé og opmærksomhedspunkter Lærkehøj en 94-boform Lærkehøj er et nyt herberg med en natvarmestue på Frederiksberg. Lærkehøj har plads til 26 beboere. Målgruppen er hjemløse med massive misbrugsproblemer og/eller med en sindslidelse. Herberget er etableret i tilknytning til herberget Lindevangen i regi af KFUKs Sociale Arbejde og med driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune som en 94-boform. I de første tre år får Frederiksberg Kommune støtte fra Socialministeriets Hjemløshedspulje. Baggrunden for etableringen af Lærkehøj er, at Frederiksberg Kommune ikke tidligere havde et herberg, der kunne rumme hjemløse med massivt misbrug og/eller med en sindslidelse, idet naboherberget Lindevangen rummer familier (typisk enlige kvinder) med børn. Hjemløse misbrugere og psykisk syge var derfor henvist til andre amters 94-boformer, typisk i København Kommune. Lærkehøj åbnede for beboere den 2. september 2002 og allerede i løbet af oktober var alle 26 værelser besat. Fra Lærkehøjs åbning i september 2002 til 23. juni 2003 har der i alt boet 66 personer på Lærkehøj, hvoraf 6 har været gengangere. Der har været tale om 56 mænd og 10 kvinder. Den største gruppe af beboerne er mellem 30 og 39 år. Der har været indskrevet 8 personer under 25 år. Hovedparten af beboerne er frederiksbergborgere. Ca. 30% er kommet fra omegnskommunerne, primært Københavns Kommune. Ca. 10% har haft en anden etnisk baggrund end dansk. Der er, foruden forstanderen 1, ansat 16½ medarbejdere på Lærkehøj: 1 daglig leder 1 socialrådgiver 1 sygeplejerske 5 pædagogiske medarbejdere 5 nattevagter 1 receptionist 1½ køkkenmedarbejdere 1 rengøringsassistent Der har været tale om en stabil medarbejdergruppe. I løbet af det første år har kun to medarbejdere fra natvarmestuen opsagt deres stillinger med den begrundelse, at der kom for få personer i natvarmestuen. Begge stillinger er blevet genbesat. 1 Som også er forstander på herberget Lindevangen, der ligger lige ved siden af Lærkehøj. 6

Beboerne og livet på Lærkehøj De hjemløse beboerne Beboerne er en blanding af stofmisbrugere, alkoholikere og psykisk syge, som har svært ved at opholde sig andre steder. Nogle af de hjemløse, som bor på Lærkehøj, har levet en barsk tid på gaden som hjemløse i mange år. Andre er på grund af uheldige omstændigheder misforståelser omkring lejlighedsarrangementer, skilsmisser, problematisk boligsituation med forældre m.m. endt i en hjemløssituation. Andre igen har haft svært ved at finde ud af tilværelsen, fordi de fx har haft vanskelige opvækstvilkår eller har haft en meget ensom tilværelse. Nogle har været hjemløse og stået uden bolig, men uden at de nødvendigvis er havnet på gaden. De har boet hos forældre eller boet sammen med venner eller bekendte. Men da de ikke har kunnet holde det ud længere, er de endt på herberg. Alle former for misbrug er repræsenteret blandt de hjemløse. Mange af beboerne er kendetegnet ved at være blandingsmisbrugere af alkohol og stoffer, herunder piller og hash. Nogle enkelte ryger kun hash eller er alkoholikere. Mange er på metadon. Beboerne er misbrugere i forskellig grad. En stor del har været misbrugere og har færdedes i et misbrugsmiljø i adskillige år. Nogle har været i behandling, andre har ikke. Nogle har prøvet at komme ud af det, uden at det er lykkedes. Enkelte har et ønske om at komme ud af det med henblik på at starte en mere normal tilværelse. De fleste af beboerne i dag lever af kontanthjælp. Nogle er blevet henvist til Lærkehøj fra psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital, andre er blevet henvist fra Rådgivningscentret (FKRC), andre igen har selv søgt om at komme på Lærkehøj enten, fordi de kendte det eller, fordi de har hørt om det fra andre eller har været på besøg i natvarmestuen. Nogle af beboerne på Lærkehøj har ikke kendt til institutionen, før de fik tilbudt et værelse på boformen. Andre har fra deres tidligere hjemløseperioder kendt til herberger og forsorgshjem, og ikke alle har gode erfaringer. Der er enkelte, som tidligere har boet på Lindevang og kender området. Der er beboere, som har gjort sig tanker om Lærkehøj, eller det at komme på herberg. De, der ikke har kendt så meget til herberger, har været stærkt i tvivl om at tage imod tilbudet, fordi de har en opfattelse af, at det kun er de dårligt stillede, som bor der. For andre, som har prøvet at bo på herberg, er 7

det derimod de dårlige erfaringer, som har været baggrunden for, at de har været i tvivl om at tage imod tilbudet. Livet på Lærkehøj Hverdagen på Lærkehøj er på mange måder forskellig fra det hverdagsliv, de fleste har oplevet ved at bo på gaden, hos venner og bekendte og måske familie. For de nuværende beboere har tilværelsen, inden de kom på Lærkehøj, været præget af megen flakken rundt og af en stadig usikkerhed i hverdagen om, hvor man hører til. Det gælder både fysisk i form af et sted at bo/overnatte og psykisk i form af socialt samvær og et socialt tilholdssted. Hverdagen kan på den ene side synes lang og træls, da der ikke sker så meget, og fordi dagene ligner hinanden. På den anden side er der mulighed for social kontakt, for hjælp og støtte og en vis struktur på hverdagen med samlingsmulighed omkring morgenmad, frokost og aftensmad. Hverdagen udspiller sig i en vekslen mellem ophold på værelserne nogle for sig selv, andre i selskab med andre og daglige gøremål og arrangementer ud af huset. De mere daglige gøremål er besøg til og kontakt med rådgivningscentret, distriktspsykiatrisk afdeling, praktiserende læge og nogle gange socialforvaltningen. De daglige arrangementer er indkøb, gåture og besøg hos familie. Ud af huset arrangeres der ture, som nogle af beboerne deltager i afhængig af, hvor turen går hen samt af, hvordan de har det. På Lærkehøj er der etableret et beboerråd, der holder møde en gang om måneden. Det er forskelligt, hvor mange der kommer til beboermøderne. De fleste gange er det kun få, ud over de som er valgt til beboerrådet. Men for dem, der deltager, giver det en information og en opfattelse af indflydelse. Generelt mener beboerne, at der bliver taget hensyn til deres ønsker, og de, der er aktive i beboerrådet, kan pege på flere eksempler, hvor de har gjort deres indflydelse gældende. Beboerne er meget tilfredse med de regler, der er på stedet, og finder, at de er helt i orden. De er i mange tilfælde mere restriktive med hensyn til overholdelse af reglerne. Hvad angår reglerne ser beboerne det selv som en form for sikkerhed, at de kan bo der med deres misbrug, men også som en tryghed. De beboere, der er på Lærkehøj, har hver for sig deres sociale og personlige problemer at slås med, ligesom de har forskellige problematikker med i bagagen. Det er derfor også forskelligt, hvad de lægger vægt på, når de omtaler deres ophold på Lærkehøj. 8

Beboerne peger på følgende betydende forhold: Tryghed og ro stabil hverdag Det sociale samvær fællesskab Tjek på personlige ting Fysisk bedre taget på i vægt Personlig overlevelse gjort en forskel At have sit eget mit hjem. Beboerne kan leve med deres misbrug på Lærkehøj. Det har netop været formålet med Lærkehøj, at det skulle omfatte hjemløse med misbrug. Det fremhæves da også af brugerne, at de er glade for, at de kan bo der med deres misbrug, og at det med de givne regler kan finde sted på værelserne. Spørgsmålet er, om det påvirker deres misbrugsituation, at de er kommet på Lærkehøj. Og hvordan har de det med at bo sammen med andre misbrugere? På den ene side er der beboere, som mener, at det ikke påvirker dem at være sammen med andre misbrugere, også selvom der er tale om et forskelligt misbrug. De ser det ikke som et problem, at de bor sammen med andre, der er misbrugere. De har et afklaret forhold til deres egen situation. De fremhæver det fordelagtige i, at der netop er plads til, at man kan leve med sit misbrug. Det gælder specielt dem, der har erkendt, at de har et misbrug og ikke mener, at de kan komme ud af det eller tør komme ud af det. På den anden side er der beboere, som har et ønske om at komme ud af deres misbrug, og her er det imidlertid ikke den mest gunstige situation. De peger på, at man skal være meget stærk og have en stærk karakter, hvis man har intentioner om at begrænse eller komme ud af sit misbrug. For dem, der ønsker at komme ud af det, er det vanskeligt at leve med misbruget i dagligdagen. Grundholdningen er, at der skal være plads til alle. Både misbrugere og psykisk syge. Både stærkt misbrugende og mindre misbrugende. Generelt accepterer beboerne hinanden, og der er en vis grad af tolerance og tålmodighed i forhold til krævende beboere. På den måde giver beboerne udtryk for, at de er trygge ved at bo på Lærkehøj. De synes, der er plads til alle, og at der er en rar stemning. Andre beboere giver udtryk for, at de har det svært med nogle grupper på boformen. Det gælder specielt de psykisk syge. De synes ikke, at misbrugere og psykisk syge kan være på samme boform. Det skaber vanskeligheder, også fordi de enkelte beboere kommer med forskellig bagage og med forskellige forventninger til stedet og til deres fremtid. Beboerne er glade for kontaktpersonordningen. Kontaktpersonerne bliver omtalt som nogen, de altid kan henvende sig til og kan snakke med om tin- 9

gene. Men også personalet som sådan bliver omtalt positivt. Beboerne synes, der er tale om stor hjælpsomhed, og omsorgen kan i nogen tilfælde være overvældende. Der er nogle, som man snakker bedre med end andre. For nogle er de mere uformelle kontakter og snakker vigtige. Beboerne på Lærkehøj synes, at de får en god hjælp og støtte. Til gengæld er de ikke tilfredse med den behandling, de får fra fx sagsbehandlere og institutioner. De synes, at sagerne trækker ud, og det gør i mange tilfælde tingene vanskeligere. Ud fra beboernes synspunkt er det primært sagsbehandlerne i kommunen, som er barriere for, at der ikke sker noget, og barriere for, at de ikke kan komme videre. Grundprincipper i arbejdet med beboerne Grundholdningen i forhold til beboerne er, at de skal have retten til at leve det liv, de selv synes er rigtigt. Der er ikke tale om at sætte værdinormer for beboerne. Lærkehøj har få regler, der sætter grænser for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Der skelnes mellem regler og retningslinier. Regler medfører sanktioner, hvis de brydes, mens retningslinier ikke nødvendigvis medfører sanktioner. Princippet er, at der skal være så få regler som muligt fx forbud mod vold og trusler. I arbejdet med beboerne kan man skelne mellem det individrettede og det fællesskabsrettede arbejde. Derudover kan man tale om det pædagogiske arbejde. Det individrettede arbejde Princippet er at møde folk individuelt, hvor de er. Arbejdet i forhold til den enkelte beboer er baseret på en løbende dialog, rådgivning, hjælp og støtte i forhold til den enkelte beboers praktiske hverdag og sociale situation og udarbejdelse af handleplaner m.m. Den enkelte beboer har en kontaktperson. Kontaktpersonen er tovholder i forhold til at holde styr på de formelle ting en form for case-managerfunktion men også en person, beboeren kan have tillid til og henvende sig til i tilfælde af problemer. Ordningen udelukker dog ikke, at andre medarbejdere kan have en god personlig relation til beboere, som har en anden kontaktperson. For beboernes vedkommende har det givet en stor tryghed, at de ved, hvem deres kontaktperson er, uden at det udelukker, at de tager kontakt til og har et godt forhold til andre ansatte. En væsentlig opgave for kontaktpersonen er at arbejde med handleplaner og aftaler i forhold til at komme videre med en beboers situation. I forhold til 10

de beboere, der gerne vil være i fred, kan det være vanskeligt at aftale vilkår for et videre forløb. Det fællesskabsrettede arbejde Det er en målsætning at skabe et fællesskab blandt de forskellige personer, som bor på Lærkehøj. Som på andre boformer er der på Lærkehøj en række aktiviteter i huset og en række aktiviteter ud af huset. En fælles aktivitet i huset er den daglige fælles mad og spisning, men det er frivilligt at deltage. En del af beboerne henter kun maden og indtager den på værelset. Det er ikke alle, der deltager i alle måltider. Ud over de faste spisetider, som skaber en vis struktur i hverdagen, er hverdagen i høj grad overladt til den enkelte. Der er ikke faste arrangerede aktiviteter i huset. Der er mulighed for selvaktiviteter som fx computer og billard, men er der stemning for fælles aktiviteter, bliver de arrangeret, fx smykkeværksted. Samtidig er der mulighed for at blive beskæftiget, hvis man henvender sig til pedellen, som altid har en eller anden opgave eller noget, der skal laves. Aktiviteterne ud af huset omfatter bl.a. deltagelse i sport, badminton, svømning m.m. Derudover arrangeres ture til forskellige seværdigheder fx museer, Tivoli-besøg, aktivitetsture bl.a. fisketure eller begivenheder fx biografture, sportskampe eller deltagelse i fodboldturnering for beboerne på boformerne. Det er forskelligt, hvor mange der deltager i de forskellige arrangementer alt afhængig af, hvad det er, og hvordan beboerne har det. Det pædagogiske arbejde I det daglige pædagogiske arbejde er det holdningen, at omsorg og krav ikke udelukker hinanden. Omsorg er væsentlig i forhold til det liv, mange af de hjemløse har ført og som såvel fysisk som psykisk har sat sig spor. Omsorgen skal ikke være omklamrende, men hvile på et princip om at frigøre ressourcer og være hjælp til selvhjælp. I dette arbejde skal der tages individuelle hensyn. Det samme gælder krav. For store krav kan virke som nederlag, for få krav virker ikke befordrende for den personlige udvikling. Det pædagogiske arbejde hviler på en række forskellige principper. For det første det individuelt motivationsrelateret princip. Via den respektfulde dialog forsøger personalet at indkredse den enkelte beboers problemstillinger, og i den efterfølgende proces arbejdes der for at motivere den enkelte bruger til at arbejde med disse problemstillinger. Et andet er rummelighedprincippet. Der skal være plads til alle, og der skal skabes rum for at gøre ting i fællesskab. Det kan dreje sig om forskellige former for aktiviteter. Pædagogisk handler det om: 11

Adfærdstræning/regulering At få nye oplevelser At opleve at være en del af det øvrige samfund. For det tredje arbejdes der med et konfrontationsprincip, det vil sige at turde sige, hvad det handler om med henblik på at få kommunikationen med beboeren i gang. Det er opfattelsen, at Lærkehøj arbejder efter nogle holdninger og principper, som klart går ud på ikke at være en form for opbevaringssted, men et udviklingssted, der udfører en form for socialpædagogisk behandling i form af adfærdstræning og inddragelse i aktiviteter og arbejdsfunktioner, og hvor der med udvikling først og fremmest tænkes på den enkelte beboers personlige udvikling. Hjemløse med misbrug Lærkehøj er målrettet hjemløse med et misbrug og/eller en psykisk lidelse. På Lærkehøj er indtagelse af spiritus og/eller euforiserende stoffer tilladt på beboernes egne værelser, men det er ikke tilladt på fællesarealerne. Desuden er salg af stoffer ikke tilladt. Holdningen blandt medarbejderne er generelt, at det er bedre, at beboerne foretager deres misbrug på værelserne, end de gør det uden for under dårlige sanitære vilkår. Det er den generelle erfaring, at tilværelsen for beboere med misbrug bliver mere afslappet i forhold til fx at bo på gaden, og at deres misbrug mindskes. På den måde er der blandt medarbejderne en oplevelse af, at der kommer ro på misbruget i huset. Der er imidlertid ikke enighed mellem medarbejderne om, hvilken effekt opholdet i huset har på beboernes misbrug. Det er en grundopfattelse i huset, at ikke alle kan komme ud af misbruget. Der er en erkendelse af, at mange vil have tilbagefald og komme i misbrugsmiljøer uanset, om de bor på Lærkehøj. Der er ikke en facitliste for, hvordan man behandler misbrugere. Man må acceptere, at de kan være langt ude, men man må heller ikke opgive dem. Det hjælper ikke at stresse dem til behandling. Men det er svært som professionel at være vidne til, at misbruget forværres. Medarbejderne oplever, at det er svært for brugere, der gerne vil ud af misbruget, at være på Lærkehøj. Linien i forhold til de unge beboere er dog at handle mere konsekvent og konfronterende, så de kan undgå at blive hærdede misbrugere. 12

Opmærksomheden omkring misbruget består i kontakten til rådgivningscentret og at følge op på, at beboerne får passet denne kontakt, ligesom personalet holder møder med centret om planerne for de enkelte beboere. Den generelle politik på Lærkehøj er at lægge vægt på en harm reduction strategi, fordi der er tale om hærdede misbrugere. Pointen er, at hvis man stiller dem over for kravet om være clean, så vil de ikke benytte stedet og er tilbage i en sumpet tilværelse igen. Et forbud mod misbrug vil have den risiko at sende mange af beboerne på gaden igen. Den konsekvenspædagogiske linie virker således ikke i forhold til de hærdede misbrugere, men kan være virkningsfuld i forhold til unge, skrøbelige og sårbare beboere, der kan være på vej ud i et længerevarende misbrug. Samarbejde på Lærkehøj Den interne samarbejdsstruktur på Lærkehøj omfatter følgende møder: Morgenmødet udgør starten på arbejdsdagen og omfatter gennemgang af meldinger fra nattevagterne, tilrettelæggelse af dagen og fordeling af dagens opgaver. Tilsvarende afholdes der eftermiddagsmøde kl. 15 med henblik på overlapning til aftenvagterne. Personalemøde afholdes hver 6. uge, og i princippet er alle medarbejdere med. På personalemødet drøftes emner af fælles interesse for personalet. Supervision foregår ligeledes hver 6. uge. Personalet er her opdelt i to grupper. Supervisionen foregår med udgangspunkt i konkrete arbejdsmæssige erfaringer og problemer med at håndtere arbejdspres. Pædagogmøde afholdes hver 14. dag med deltagelse af dag- og aftenvagterne og socialrådgiveren. Emnet for møderne er den pædagogiske praksis, herunder handleplaner. Resultaterne af møderne bliver præsenteret på personalemøder, og referaterne bliver lagt åbent ud i mappe. Vikarer er ikke med til supervision, men afdelingslederen har et møde med vikargruppen hver måned. Der er tale om yngre mennesker, der er under uddannelse og er engagerede i området. Vikargruppen er præget af udskiftning. Kravet er, at de skal være over 25 år. Supervisionen betragtes som et led i en professionaliseringsproces for medarbejderne, og generelt er der et positivt indtryk af supervisionen. Man kommer ind på nogle væsentlige ting og har godt af at høre om andres erfaringer og problemer. Det er opfattelsen, at der er et generelt godt samarbejde de ansatte imellem og imellem de forskellige faggrupper. Det er opfattelsen, at der ikke er skarpe grænser mellem faggrupperne. Samarbejdet og det daglige arbejde opfattes stadig som noget forholdsvis nyt og noget, der hele tiden udvikles. De 13

retningslinier, som blev fastlagt fra starten, er blevet udfordret, og det er opfattelsen, at der er behov for revision eller præcisering af fælles retningslinier. Dag- og aftenvagterne samt socialrådgiverne har gang i en proces, hvor de skal dokumentere og skriftliggøre, hvad det er, de gør det vil sige sætte ord på den praktiske pædagogik. De skal forsøge at skrive nogle cases ned og knytte nogle begreber på. Hvad er det, vi gør, hvad er det, vi vil? Herunder bl.a. vurdere den enkeltes boevne og pege på muligheder for at lave botræning. Der er sat en kvalitetssikringsproces i gang dels i form af en arbejdsgruppe, der skal foretage en beskrivelse af den pædagogiske praksis, dels i form af udvikling af et nyt skema til dokumentation og handleplan. Samarbejde og samarbejdspartnere De primære samarbejdspartnere for Lærkehøj er: 1. Kommunale forvaltninger og sagsbehandlere 2. Misbrugsrådgivningen 3. Psykiatrien Lærkehøj er nu inde under familieafdelingen i Frederiksberg Kommune. Samarbejdsrelationen til ledelsen er god i kraft af den organisatoriske placering, mens erfaringerne med de enkelte sagsbehandlere er skiftende. Mange beboere oplever, at der ikke er hjælp til dem, og medarbejderne på Lærkehøj synes, at beboerne ofte bliver svigtet. Derfor ser de det som deres opgave, at samarbejdet bliver bedre, så den enkelte beboer får en bedre behandling. Problemet i forhold til adskillige af sagsbehandlerne er, at de ikke synes at prioritere og/eller har for dårlige arbejdsvilkår til at give Lærkehøjs beboere en ordentlig behandling. Holdningen til Lærkehøjs beboere og den behandling, den enkelte beboer får, bærer præg af, hvad den enkelte sagsbehandler har lyst til, og hvor meget hun vil bruge af tid og ressourcer. Der savnes en linie fra ledelses side i familieafdelingen både til prioritering af målgruppen og med hensyn til, hvilken kompetence den enkelte sagsbehandler har. Erfaringen er, at ansvaret for at holde gang i processen som regel ligger i Lærkehøj. Lærkehøj har et godt samarbejde med misbrugsrådgivningscentret. Medarbejderne betragter personalet på centret som engagerede, vidende, konstruktive og professionelle i forhold til beboerne. Samarbejdet foregår efter ad hoc aftaler om, hvem der tager teten i samarbejdet og står for indstillinger m.v. 14

Samarbejdet med rådgivningscentret beskrives som et forholdsvis problemløst samarbejde. Der er en udbygget dialog om klienter og en god struktur i samarbejdet. Knap halvdelen (ca. 40%) af beboerne har kontakt med centret. Erfaringerne med samarbejdet med psykiatrien er mere blandede. Der er både tale om gode og dårlige forløb. Der var mange henvendelser i starten, men siden har der været tale om få henvendelser. Det er opfattelsen, at det er svært for psykiatrien at acceptere sindslidende med misbrug, og at distriktspsykiatrien ikke er tilstrækkeligt deltagende og ønsker at skubbe psykisk syge med misbrug over i misbrugssektoren, fordi de er svære at medicinere. Det er vigtigt at synliggøre problemstillingen og behovet for erfaring og kompetence. Opmærksomhedspunkter Lærkehøj er et nyt herberg. Erfaringerne fra den første tid er imidlertid, at det allerede er lykkedes at samle et engageret, fagligt kompetent personale, der fra starten har forstået at sætte beboerne i centrum. Det er først og fremmest deres problemer og hverdag, der er omdrejningspunktet i det daglige sociale arbejde. Alle ansatte giver udtryk for, at de er tilfredse med Lærkehøj som arbejdsplads. Nu er Lærkehøj på vej ind i en hverdagsrytme det medfører et behov for at diskutere og finde frem til fælles retningslinier (i stedet for regler) bl.a. om serviceniveauet i forhold til beboerne hvad er det fælles niveau? I dagligdagen lægges der vægt på en pædagogisk praksis omfattende: 1. At være tæt på beboerne 2. Omsorg hvor den positive indgang er ved at blive nuanceret til en mere grænsesættende model 3. Relationskompetence at kunne sige tingene åbent og ærligt til beboerne og virke som et spejl med konstruktiv respons for adfærd 4. Tillid og åbenhed udbredt lyst til at møde folk åbent i kontrast til manglende tiltro et naivt udgangspunkt i kontakten 5. Handleplan/opholdsplan i dialog med beboerne 6. Kontaktpersonordning a) dialogperson til brugerne, b) fokus på at varetage beboerens interesse 7. Brugerinddragelse og brugerindflydelse beboerråd. Beboerne er med deres forskellige problematikker glade for at bo på Lærkehøj. Der er mange faciliteter, god stemning, muligheder for både at være sig selv og deltage i et socialt fællesskab med andre, og der er god hjælp og støtte fra personalet. Beboerne har fået styr på deres hverdag, fået ro om deres personlige situation, og nogle har fået perspektiv på deres hverdag og 15

fremtid, hvor de ser mulighederne for at komme ud af deres misbrug og få deres egen bolig. For personalet er der imidlertid en række udfordringer i dagligdagen, som giver grundlag for forskellige afvejninger, hensyn og prioriteringer. Der er tale om en række balancer og dilemmaer, som kan være vanskelige. Det gælder forhold som hensynet til den enkelte beboer i forhold til det fælles og fællesskabet, det gælder forholdet mellem omsorg og krav i forhold til beboerne, det gælder misbrugsproblematikken, og det gælder barrierer for beboernes personlige udvikling. I dette afsnit skal der peges på en række af disse balancer og dilemmaer, oplistet ud fra det, vi har kaldt opmærksomhedspunkter. Det vil sige forhold, som det kan være vigtige at tage op til drøftelse personalet imellem og med brugerne. Der er ikke tale om anbefalinger, men netop opmærksomhedspunkter tænkt som inspiration til det videre arbejde. Målgruppen misbrugere og psykisk syge Målgruppen er hjemløse med misbrugsproblemer og psykisk syge. Der er tale om en grundig visitation og procedure ved indskrivning til Lærkehøj og de beboere, som bor på Lærkehøj, falder alle inden for målgruppen. Der lægges vægt på, at der er plads til alle, og at beboerne udviser tolerance og tålmodighed og forsøger at rumme hinanden. Det giver dog indimellem vanskeligheder, hvilket ikke er overraskende. Der er beboere, som har svært ved at kunne rumme de psykisk syge, der, selvom de er få, fylder meget. Der er beboere, som har haft det svært med, at der ikke er blevet grebet ind over for de psykisk syge, når de på fællesarealerne har udvist en aparte adfærd. Ligeledes er der blandt misbrugere en irritation over, at de skal sættes i bås med de psykisk syge, og beboerne giver udtryk for, at de psykisk syge burde være et sted for dem selv. Andre giver udtryk for den opfattelse, at hvis de psykisk syge skal være der, burde personalet være bedre til at takle deres adfærd. Spørgsmålet er, om de psykisk syge fylder for meget, og hvordan man kan tackle problemerne. Misbrugspolitikkens dilemma De fleste beboere har et misbrugsproblem, også de psykisk syge. Der er tale om stort set alle former for misbrug med blandingsmisbrug som det dominerende. Omfanget af misbruget er dog forskelligt. Nogle har svære misbrugsproblemer, mens andre kun ryger hash eller er alkoholikere. Det er accepteret at have et misbrug på Lærkehøj, men det må kun indtages på beboernes egne værelser, ikke på fællesarealerne. Misbruget spiller en stor rolle i dagligdagen. På den ene side bidrager det til fællesskab mellem 16

beboerne, på den anden side påvirker det de enkelte beboers adfærd og motivation til deltagelse. Det er opfattelsen, at de, der har et stort misbrug, får det stabiliseret. Pædagogerne peger på, at det kan være svært at være vidne til, at beboerne har et misbrug, der går op og ned og er ofte i tvivl om, hvilke signaler man som pædagog skal sende i forhold til det. Der er også beboere, der peger på, at det er svært at nedbringe misbruget, når man bor på Lærkehøj, fordi det er så stor en del af dagligdagen i huset og blandt beboerne. Det vil være en vigtig drøftelse personalet imellem og med beboerne, hvordan man skal forholde sig til misbrugsproblematikken. Hvordan kan man tage hensyn til hinanden med de regler, der foreligger i dag? Kan man ændre miljøet, og kan personalet få en skarpere profil på misbruget? Kræver det et yderligere samarbejde med rådgivningscentret? Der er forskellige opfattelser af misbruget og af, hvordan det påvirker beboerne og dermed også forskellige måder at tackle problematikkerne omkring misbruget i dag. Det ville være vigtigt i en dialog at få diskuteret sig frem til mere fælles holdninger og retningslinier i forhold til misbrugsproblematikken. Omsorg, service og krav En stor del af beboerne har brug for megen omsorg. Det vil sige hjælp og støtte i forhold til de problemer, de har, men uden at omsorgen bliver omklamrende og ansvarsforflygtigende. Der er ansatte, som mener, at der i forbindelse med denne omsorg kan blive tale om en servicering og tolerance, som rækker for vidt. Denne opfattelse er også udbredt blandt flere beboere og udtrykt på den måde, at vi skal bare bede om noget, så springer og hopper de for en. Spørgsmålet i den forbindelse er, hvordan man kan sætte grænser for servicering set i forhold til målgruppen. Fx at kunne sige nej til urimelige krav fra personer, der har det mønster at stille krav uden at tænke på andre. I diskussionen af servicering henvises til andre herberger, hvor der føres en mere bestemt konsekvenspolitik. Omsorg og service kan ikke adskilles fra udmøntningen og håndteringen af de krav, der stilles til den enkelte beboer. Der efterlyses en generel diskussion af, hvilke krav der kan stilles og på hvilke områder. Det gælder fx omkring beboernes værelser og fælles spisning. 17

Generelt peges der på behov for en afklaring af procedurer og udvikling af ens holdninger til tingene ellers er der risiko for, at beboerne behandles forskelligt/ulige og dermed uretfærdigt. Der er behov for at få procedurer og praksis på papir for at videregive retningslinier for, hvad der er tilladt og ikke tilladt og skabe fælles holdninger og fælles linie. Individ fællesskab Det praktiske pædagogiske arbejde er kendetegnet ved både at omfatte individrettet og fællesskabsrettet arbejde. Der er tale om målsætninger både i forhold til støtte og hjælp til den enkelte beboer og med henblik på at skabe fælles rammer og fællesskab mellem beboerne. Som på andre herberger er der tale om at etablere en balance mellem det fællesskabsrettede og det individrettede arbejde. En balance som viser sig at være vanskelig afhængig af sammensætningen af beboere fx om det er en bred og meget forskelligartet beboergruppe. Det viser sig også på Lærkehøj, hvor det kan give vanskeligheder med hensyn til de praktiske muligheder for at udfolde nogle aktiviteter med hensyn til at få alle beboere til at deltage i aktiviteterne. Der er peget på tendenser til, at det fællesskabsrettede arbejde ikke bliver prioriteret nok i forhold til hensynet til de enkelte beboere. Det gælder fx omkring den fælles spisning. Det er ikke nødvendigvis alle, der deltager i de fælles måltider, og det accepteres, at man spiser for sig selv. En holdning som betyder, at det er de samme, der deltager i de mere fælles arrangementer. Spørgsmålet er, hvordan der kan skabes bedre balance mellem det individrettede og det fællesskabsrettede og efter hvilke retningslinier, og hvordan man får de beboere, som normalt ikke deltager, til at deltage i de mere fælleskabsrettede aktiviteter. Kompetencer vidensmangel på psykiatriområdet Arbejdet med hjemløse misbrugere og psykisk syge fordrer tværfaglige kompetencer svarende til den kompleksitet af problemer, som de hjemløse har. Derudover fordrer det faglig fleksibilitet og rummelighed i forhold til at se og måle resultaterne eller kvaliteten af ens arbejde. Som fagperson skal man acceptere mere beskedne forbedringer i overensstemmelse med beboernes artikulerede behov og situation. Det gælder specielt i forhold til misbrugerne, som ikke vil/magter behandling, men som fortsat har behov for hjælp til at forbedre tilværelsen. Evnen til at skabe og fastholde kontakter er vigtige kompetencer i forhold til beboerne. Det handler om at kunne etablere kontakt og bygge tillidsfulde relationer på baggrund af kendskab til og respekt for andre menneskers livsverden, der ud over misbrug ofte er præget af en stærkt afvigende adfærd på grund af kontaktvanskeligheder, vrangforestillinger samt en ringe funktionsevne, ensomhed og lille selvhjulpenhed. 18

Endelig kan fremhæves nødvendigheden af at tilegne sig færdigheder vedrørende skriftlig dokumentation, kvalitetsmåling og rapportering med henblik på samarbejdspartnere og omverdenen. Med hensyn til kompetencer i forhold til målgrupperne er der peget på behovet for større afklaring af, hvad der skal forstås ved personlig udvikling hvad er det, man vil med beboerne? Hvad er de realistiske mål? Derudover peges der på en generel vidensmangel om psykiatri hos personalet. I hverdagen går det meget godt, hvis der ikke er de store problemer med de psykisk syge beboere. Personalet har svært ved at rumme de meget opmærksomhedskrævende psykisk syge beboere, når de har det dårligt. Der er et udviklingspotentiale hos personalet vedrørende psykiatri, psykiske lidelser, behandlingsmetoder, medicin samt om pædagogiske strategier og metoder i forhold til psykisk syge. Der efterspørges en undervisning i psykiatri, der er direkte relateret til målgruppen og samarbejde omkring målgruppen og til det at etablere et fælles sprog og en fælles metode. Samarbejde med eksterne parter En central målsætning for arbejdet på Lærkehøj er at gøre samarbejdspartnerne i den kommunale forvaltning, rådgivningscentret og psykiatrien opmærksom på beboernes situation og ønsker med henblik på at få samarbejdspartnerne til at handle mere ud fra beboernes ønsker og behov, således at hjemløse med misbrug og/eller psykiske lidelser ikke tilsidesættes, at der skabes bomuligheder til dem samt behandlingsmuligheder. De aktuelle erfaringer er, at samarbejdet med rådgivningscentret fungerer godt, fordi der et fælles fokus og engagement i målgruppen, mens samarbejdet med sagsbehandlerne i den kommunale forvaltning og psykiatrien er noget ujævnt og præget af manglende prioritering fra samarbejdspartnernes side. Et problem er fx, at beboerne har meget sparsom kontakt til deres sagsbehandlere. Kun en eller to beboere er blevet indkaldt til møde under deres ophold på Lærkehøj. Desuden synes der at være for meget fokus på økonomi og meget lidt fokus på det sociale, hvilket Lærkehøjs medarbejdere søger at gøre noget ved. Spørgsmålet er, hvorledes sagsbehandlerne og psykiatriens aktører i højere grad kommer til at værdsætte den viden og det arbejde, som udføres af de ansatte på herberger, således at der i højere grad bliver tale om et medspillerforhold end et modspillerforhold. 19