Modul 1.1 eksamen 2012 Titel på kursus: Modul 1.1 Introduktion til basalfagene Uddannelse: Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester: 1. semester Eksamensdato: 03-01-2012 Tid: kl. 09.00-12.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Ordbøger er til rådighed i lokalet Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Multiple choice spørgsmål:på grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte (f.eks. under helt særlige omstændigheder). Der ønskes dog altid det bedst mulige og mest dækkende svar blandt de anførte muligheder. Multiple choice opgaverne vægter hver et point (og 20 i alt). For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet på svararket. (Der er 55 point i alt i kategorien Korte essay opgaver og 25 point til den sidste længere opgave i embryologi. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå i bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre. Under de korte og lange essay opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. 1
Multiple choice opgaver 1 Histologi Epitelvæv A. Enlaget pladeepitel (single squamous epithelium) B. Lagdelt pladeepitel (stratified squamous epithelium) C. Enlaget kubisk epitel (single cuboid epithelium) D. Flerlaget kubisk epitel (stratified cuboid epithelium) E. Cylinderepitel (columnar epithelium) F. Pseudolagdelt cylinderepitel (pseudostratified columnar epithelium) G. Overgangsepitel (transitional epithelium) Vælg det epitelvæv, der hovedsageligt findes i nedenstående strukturer: 1.1 Indersiden af urinblæren 1.2 Indersiden af blodkar 2 Histologi. Opløsningsevne Værdier A. 0,002 nm B. 0,2 nm C. 0,2 m D. 0,2 mm E. 2 mm Vælg fra listen af værdier, opløsningsevnen for følgende 2.1 Øjet 2.2 Et godt lysmikroskop 2.3 Et elektronmikroskop 3 Histologi. Hvad karakteriserer tæt regelmæssigt bindevæv? A Uordnede elastinfibre i matrix B Ordnede elastinfibre i matrix C Uordnede kollagenfibre i matrix D Ordnede kollagenfibre i matrix E Retikulære fibre i matrix 4 Celledeling: Hvad er interfase A Fasen hvori cellerne ikke deler sig B Fasen hvor mikrotubuli fra centrosomerne hæftes til hvert søsterkromatid C Fasen hvori DNA-replikationen foregår D Fasen hvori telomererne forkortes E Det samme som metafase, dvs. fasen hvor ækvatorialplanet er tydeligt 5 Genetik Hvornår sker udveksling af genetisk materiale via overkrydsning? A Ved parringen af homologe kromosomer under meiosen B Ved mitosen C Efter den første mitotiske deling D Under den anden mitotiske deling E Mellem maternelle og paternelle kromosomer lige efter befrugtning af ægget 2
6 DNA replikation: Under DNA replikationen, hvilket af følgende enzymer skiller de antiparallelle DNA strenge fra hinanden A Helicase B DNA polymerase I C DNA polymerase III D Ligase E Primase 7 Cellebiologi: Hvilken funktion har ribosomerne? A B C D E At færdiggøre polypeptider til eksport- eller membranproteiner Syntese af proteiner, modificering af proteiner og dannelse af membran Translatin af den genetiske kode i mrna til polypeptidkæder Transport af vandopløselige molekyler ind og ud af cellen Syntese af cholesterol 8 Cellebiologi: Hvilken af følgende organeller har en dobbeltmembran? A Ru endoplasmatisk retikulum B Glat endoplasmatisk retikulum C Nukleus D Lysosomer E Peroxisomer 9 Cellebiologi Strukturer: A. Nukleus B. Nukleolus C. Frie ribosomer D. Ru endoplasmatisk retikulum E. Glat endoplasmatisk retikulum F. Mitokondrier G. Lysosomer H. Peroxisomer I. Cellemembranen J. Golgiapparatet Vælg fra listen af strukturer den, der hvor følgende processer finder sted (nogle strukturer kan optræde i flere svar) 9.1 Transkription af DNA 9.2 Modning af præ-mrna til mrna 9.3 Nedbrydning af aminosyrer og fedtsyrer 10 Led: Hvilket af følgende udsagn om skulderleddet er USANDT? A B C D E Leddets navn på latin er articulatio humero scapularis Labrum glenoidalis er den knogledel der udgør ledskålen M. teres minor er en af de periartikulære strukturer M. biceps brachii er en af de periartikulære strukturer Leddets mulige bevægelser inkluderer adduktion/abduktion 3
11 Led. Tommelfingerens rodled er et eksempel på et A Glideled B Saddelled C Kugleled D Hængselled E Drejeled 12 Organisk kemi Funktionelle grupper: A. methyl B. ethyl C. propyl D. benzen E. benzyl F. phenol G. ether H. ester I. hydroxyl J. amin K. amid L. aldehyd M. keton N. carboxyl Her er vist strukturformlen for glycocholsyre. Vælg fra listen af funktionelle grupper de, der er markeret med stiplet cirkel: 12.1 Markeret med 1 12.2 Markeret med 2 12.3 Markeret med 3 4
13 Biokemi: Her er vist strukturformlen for: A B C D E Isocitrat Fumarate Succinyl-CoA Oxaloacetat Malat Korte Essay opgaver 1. Normalanatomisk terminologi Hvad er de modsat-rettede termer af nedenstående: 1a: Caudal 1b. Medial 1c: Dorsal (af hånden) 2.Ledbevægelser Hvilke bevægelser udføres på henholdsvis figur A og B nedenfor? A B 5
3. Det skeletale system Benævn på dansk og latin knoglerne A, B, C og D nedenfor: 4. Sekretion fra kirtelvæv Beskriv kort hvad henholdsvis merokrin, apokrin og holokrin sekretion er. 5. Histologi og histologiske farvemetoder 5a. Forklar kort hvilke cellekomponenter der kan påvises ved brug af lysmikroskopi alene og hvordan de kan påvises herved? 5b. Forklar kort forskellen på en almindelig histokemisk (fx hæmatoksylin-eosin farvning) og immunohistokemisk farvemetode? 5c. Hvordan vil hæmatoksylin-eosin (HE) farvninger præsentere sig i et vævssnit? 5d. Forklar fænomenet artefakt (inden for histologiske snit og farvemetoder) og angiv et par almindeligt forekommende artefakter. 6.Glycolyse og citronsyrecyklus 6a. Hvor i cellen foregår heholdsvis glykolysen og citronsyrecyklus 6b. Opskriv den overordnede process i glykolysen (Du skal ikke gøre rede for alle trinene, kun start- og slut-produkterne). 7. Oxidativ fosforylering Redegør for den oxidative fosforylering ved at besvare nedenstående spørgsmål 7a. Den oxidative fosforylering er en række biokemiske processer, der resulterer i produktionen af et for cellerne meget vigtigt molekyle. Hvilket? 6
7b. Hvor finder den oxidative fosforylering sted? 7c. Hvilke reaktanter indgår i den oxidative fosforylering og hvor stammer disse reaktanter fra? 7d. Redegør overordnet for processerne i den oxidative fosforylering. (Du må gerne tegne) 8. Osmolariteten i plasma 8a. Der er ca. 70 g/l protein i plasma, primært serum albumin. Hvad sker der med plasmas osmolaritet, hvis koncentrationen af protein mindskes? 8b. Hvilke konsekvens har mindsket plasma-koncentration af protein på væskestrømmen over kapillærvæggene. 9. Genekspression og proteinger 9a. Redegør for begreberne proteiners primære, sekundære, tertiære og quarternære struktur. 9b. Hvad er en punktmutation? 9c. I flere tilfælde vil en punktmutation i et gen ikke medføre nogen ændringer i proteinets primære struktur. Giv to mulige forklaringer herpå. En sjælden hemoglobinopati skyldes en såkaldt Titusville mutation, hvor aspartat ved position 94 på -kæden er skiftet ud med asparagin. 9d. Hvad er 1-bogstavs og 3-bogstavs forkortelserne for henholdsvis aspartat og asparagin. 9e. Tegn strukturformlerne for sidekæderne for henholdsvis aspartat og asparagin 9f. Hvad er de biokemiske karakteristika for hver af de to aminosyrer? (Upolær/polær, sur/basisk/neutral) 7
Længere opgave i Embryologi 1. Udviklingen af moderkage: a) Beskriv (gerne med en skitse) strukturen af en blastocyst, og navngiv de enkelte strukturer. b) Angiv fra hvilken del af blastocysten moderkagen udvikles. c) Beskriv den histologiske struktur af primære villi. Herunder skal du komme ind på de forskellige celletyper, der danner de primære villi samt hvorledes disse celletyper ser ud. d) Beskriv (gerne med en skitse) strukturen af henholdsvis sekundære og tertiære villi. 2. Gastrulering: Den trilaminære kimskive dannes fra den bilaminære kimskive, der består af hypoblast og epiblast celler. Beskriv udviklingen af den trilaminære kimskive. (gerne med skitser) Herunder skal du komme ind på: a) Hvornår finder gastruleringen sted? b) Hvordan sker der med henholdsvis hypoblast- og epiblast-cellerne under gastruleringen? c) Hvilke strukturer dannes i løbet af gastruleringen, og hvordan dannes de? 3. Neurulation (dannelse af neuralrøret) Beskriv neurulationen (gerne med skitser). Herunder skal du komme ind på: a. Beskriv neurulationen overordnet. Herunder hvilke strukturer indgår i neurulationen, og hvilke ændringer finder sted. b. Hvor begynder lukningen af neuralrøret og hvordan skrider lukningen frem? 8