Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010
Side 1 af 14
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning... 4 Vandværket... 4 Grundvandsmagasiner... 5 Grundvandets kvalitet... 7 Grundvandsdannelse og grundvandsdannende opland... 8 Placering af indvindingsboringer... 9 Naturlig beskyttelse... 10 Natura 2000... 10 Indsatser... 11 Indsatser og trusler uddybet... 11 Omskrukturering af indvinding... 11 Holde indvindingen på minimalt niveau og Tilsyn med boringer... 12 Opsyn med grundvandsniveau... 12 Indvindingsboringer nærmest byen skal kontrolleres for E. Coli bakterier... 12 Litteraturliste... 14 Side 2 af 14
Indledning Skagen Klitplantage er igennem Regionplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvorfor der skal udformes en indsatsplan for området (Larsen, et al., 2005). Indsatsplanen skal sikre fremtidig indvinding af drikkevand, som skal overholde kvalitative og kvantitative krav. Planen udarbejdes i samspil med de øvrige miljøplaner. Figur 1: Kortet viser afgrænsningen for indsatsområdet, hvilket udgøres af OSD og OD (Kort & Matrikelstyrelsen, 2010). Drikkevandet i Skagen er af særlig dårlig kvalitet og visse grænseværdier stillet af EU og DK er overskredet (Geus.dk, 2010), hvorfor der er givet dispensation til denne overskridelse indenfor en begrænset periode. Denne dispensation, givet af Frederikshavn Kommune, er udløbet, derfor skal der søges en ny. Der er søgt en permanent dispensation ved EU, da forureningen ikke er menneskeskabt (Forsyningen Frederikshavn, 2009). Den ringe kvalitet skyldes Oddens geologi, som medfører at vandet oppumpes fra et frit grundvandsreservoir, således er der ingen semi- og impermable lag, såsom ler til at rense nedbøren. Endvidere er området lavtliggende og omgivet af hav på begge sider, derfor er grundvandsreservoiret let påvirkeligt af det omkringliggende havvand. Dette medfører, at der er stor sandsynlighed for at grænseværdien for klorid i boringerne overskrides. Det siger loven om indsatsplaner Generelt er indsatsområderne udpeget igennem Regionplanen. Den pågældende kommunalbestyrelse er herefter forpligtiget til at udarbejde og vedtage en indsatsplan for det gældende område, samt følge den tidsmæssige prioritering, som er fastlagt i Regionplanen. Indsatsplanen udarbejdes ud fra Vandforsyningsloven samt Bekendtgørelsen om indsatsplaner. Således skal denne indeholde en kortlæggelse af arealanvendelse, mulige forureningstrusler samt hvorledes der Side 3 af 14
forefindes naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer i indsatsområdet. Endvidere skal der udarbejdes en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse af området således der laves retningslinjer med tilhørende tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. For at indsatsplanen kan godkendes, må denne først og fremmest ikke stride imod kommuneplanen, vandressourceplanen, vandforsyningsplanen eller indsatsplaner vedtaget efter 13 fra Bekendtgørelse af lov om vandforsyning mv. (Retsinformation.dk, 2010). Baggrund Sammenfatning Indsatsområdet på Skagens Odde har dårlig drikkevandskvalitet og ringe muligheder for at forbedre kvaliteten med den nuværende indvinding. Grundvandsdannelsen i området er vurderet til en årlig værdi på 250 mm. Indvindingen pumper 95% af nettonedbøren op, hvorfor der ikke kan foretages yderligere indvinding. Grundvandsmagasinet bærer præg af at saltvandet er højtstående og derved opstår der stor risiko for klorid i indvindingen. Den naturlige beskyttelse i området består hovedsageligt af sand, hvilket ikke renser vandet i tilstrækkelig grad. Beskyttelsen af Natura-2000 området gør, at der ikke forekommer menneskelige aktiviteter, som kan præge kvaliteten. Vandværket Vandindvingingen i indsatsområdet varetages af Skagen Vandværk, som hører under Frederikshavn Vand A/S og ejes af Frederikshavn Kommune. Vandværket har tilladelse til at indvinde op til 1.951.000 m 3 pr. år. I 2008 blev 1.772.000 m 3 indvundet, hvoraf 1.452.000 m 3 drikkevand blev sent ud til forbrugerne. De resterende 320.000 m 3 vand benyttedes i behandlingen af råvandet. Råvandet er af særlig dårlig kvalitet, hvorfor det skal igennem en række processer, for at opnå den nødvendige drikkevandskvalitet. Trods behandlingen på Skagen Vandværk, opnås en tilstrækkelig drikkevandskvalitet ikke. Derfor har vandværket fået dispensation for kravene til indholdet af NVOC, farvetal og turbiditet. Denne dispensation udløb den 31. marts 2010. En ny dispensation er søgt ved EU. (Frederikshavn Kommune, 2009). Side 4 af 14
Figur 2: Vandforbruget for Skagen Vandværk (Frederikshavn Kommune, 2009). Figur 2 illustrerer vandindvindingen for Skagen Vandværk. Indvindingen bærer præg af at der indtil 1999 var to vandværker. Herefter stiger indvindingen for Skagen Vandværk, som overtog for det nedlagte vandværk. Da der ikke forefindes landbrug i området distribueres vandet kun videre til alment forbrug, erhverv og industri. Grundvandsmagasiner Ved analyser af seks boreprofiler er de øverste jordlag over grundvandsmagasinet blevet bestemt. Placeringen af disse boringer kan ses på Figur 3. I Figur 4 og Figur 5 ses laggrænserne. Figur 3: Oversigt over profillinjer i Skagens klitplantage (Orbicon, 2009). Side 5 af 14
Figur 4: Profillinje fra vest mod øst centralt i Skagen Klitplantage (Orbicon, 2009). Figur 5. Profillinje fra nord mod syd centralt i Skagen Klitplantage (Orbicon, 2009). Side 6 af 14
Det ses, at grundvandet har varierende grundvandsspejl fra kote +2 til kote +7. Magasinet er sammenhængende, og har en ukendt nedre grænse, da prøveboringerne kun er lavet ned til ca. kote -35. Desuden forefindes der ikke noget lerlag over vandspejlet, hvorfor grundvandsmagasinet betragtes som et frit grundvandsreservoir. Grundvandets kvalitet Fra naturens side er der meget organisk materiale i råvandet i Skagen, hvilket især er skyld i den ringe råvandskvalitet. Dette kommer tydeligt til udtryk i den brune farve som vandet har fået af humusstoffer. Endvidere forekommer der i råvandet et forhøjet indhold af methan, ammonium og jern, der har betydning for vandets lugt og smag. Grundvandskvaliteten vurderes i høj grad ud fra, om de tilstedeværende parametre overholder de fastsatte grænseværdier. Forekomsten af diverse parametre i råvandet indvundet i Skagen Klitplantage er bestemt ud fra analyser af prøver taget fra indvindingsboringerne. Nedenfor ses de målte parametre fra indvindingsboringerne, samt hvorvidt grænseværdierne for disse er overskredet, og i hvor mange boringer dette gør sig gældende: Parametre Grænseværdier [mg/l] Målte værdier [mg/l] Antal boringer Ammoniak/Ammonium 0,05 1,9-6,4 33 Calcium (200) 1 33-68 0 Klorid 250 66-400 8 Fluorid 1,5 0,13-2 4 Jern 0,1 3,1-22 33 Kalium 10 2-99,5 5 Magnesium 50 5,4-33,2 0 Mangan 0,02 0,11-0,22 33 Natrium 175 34-226 2 Nitrat 50 0,1-1,1 0 Nitrit 0,01 0,005-0,065 9 Fosfor 0,15 0,16-0,91 33 Sulfat 250 0,05-75 1 Indampningsrest 1500 260-949 0 Tabel 1: Overskredne grænseværdier (Geus.dk, 2010). Som det ses i tabellen, overskrider en lang række af de målte parametre de givne grænseværdier. For nogle af disse gør overskridelserne sig ikke gældende i alle boringerne, mens indholdet af ammoniak/ammonium, jern, mangan og fosfor i alle tilfælde er overskredne. Nitratforekomsten, som i store dele af det øvrige Danmark er et problem, er i området nærmest ikke eksisterende. Dette skyldes i høj grad arealanvendelsen for området. Der er således ikke repræsenteret landbrug, og problemer med spredning af kvælstof er derfor ikke til stede. Ligesom for nitrat, er sulfatindholdet af et meget begrænset omfang, hvilket giver et praj om redoxforholdet i råvandet. Det lave indhold viser at der er tale om stærkt reducerede forhold. 1 Der findes ikke en grænseværdi for calcium, dog er det anbefalet at værdien ikke overstiger 200 mg/l. Side 7 af 14
At sulfatværdierne i nogle af boringerne ligger på mellem 5-10 mg/l viser muligheden for forekomsten af methan, hvilket da også er tilfældet. Methanen er dannet ved iltfri nedbrydning af de organiske stoffer som forekommer i indsatsområdets grundvand. En anden gasart som er til stede i grundvandet, er svovlbrinte, hvilken er vurderet til at være repræsenteret med ca. 0,05 mg/l. Denne mængde gør at tilstedeværelsen tydeligt kan lugtes og smages. Grundvandsdannelse og grundvandsdannende opland På Skagens Odde regnes der med en årlig nettoinfiltration på 250 mm, altså nedsiver der årligt 250 mm nedbør til grundvandsmagasinerne. Dette giver en magasinering på 2.049.500 m 3 i det grundvandsdannende opland, hvoraf der er givet indvindingstilladelse til 1.951.000 m 3, hvilket medfører en høj udnyttelse på 95%. Den høje udnyttelse er blandt andet årsag til indvinding af kloridholdigt vand, som er konstateret ved kontrol i boringerne. Det grundvandsdannende opland til indvindingsboringerne er modelleret og ser således ud: Figur 6 Oplandsområde til de nuværende boringer Det ses, at det nordøstlige hjørne af grundvandsoplandet befinder sig inden for byzonen, hvorfor der i dette område er en potentiel risiko for forurening af lækage fra kloakledning. Dette har dog ikke tidligere været et problem. Side 8 af 14
Placering af indvindingsboringer Indvindingsboringerne er placeret i Skagen Klitplantage som vist nedenfor: Figur 7: Placering af indvindingsboringer (markeret med rødt) og Skagen Vandværk (markeret med gul). På Figur 8 ses grundvandsspejlet. For at undgå klorid i drikkevandet skal grundvandsspejlet være mindst 2 meter over Dansk Normal Nul (D.N.N). Figur 8: Grundvandsspejlsniveau. Side 9 af 14
Grundvandsspejlet er flere steder under 2 m, og ved at sammenholde boringerne i områder under 2 m og analyser foretaget af Geus, kan der findes en klar sammenhæng af boringer med højt kloridindhold (Geus.dk, 2010). Naturlig beskyttelse Grundvandskvaliteten i indsatsområdet er kun i ringe grad hjulpet af naturlig beskyttelse. Dette skyldes til dels, at grundvandsspejlet ligger forholdsvist højt i terrænet, og derved ikke er beskyttet af et ret tykt dæklag, men også fordi de tilstedeværende jordarter ikke bidrager til at nedbringe værdierne for visse kvalitative negative parametre. Det meste af undergrunden i Skagen er bestående af sand, og der er kun meget ringe forekomster af ler. Lerholdige jordarter anses for at udgøre en vigtig form for beskyttelse, da disse har den egenskab, at kunne reducere en række forurenende parametre i nedsivningsvandet. Grundet den forholdsvist lille forekomst af ler, sker denne reducering kun i et meget begrænset omfang. Grundvandsmagasinet og strømningsforholdene heri, har dog også evnen til at nedbryde forurenende stoffer. Sidst afhænger vandkvaliteten også af arealanvendelsen for indvindingsområdet, da områder med fredede naturtyper generelt sikrer grundvandet mod nedsivning af forurenende stoffer fra landbrug og forurenede grunde, da arealanvendelsen ikke tillader dette. Natura 2000 Indsatsområdet er hovedsageligt bestående naturbeskyttede arealer, altså Natura 2000-, 3-områder og fredskov. Denne arealanvendelse er af særlig relevans i forhold til vandindvindingen for området. Figur 9: Indsatsområde med naturbeskyttelse. Side 10 af 14
Disse beskyttede arealer bidrager positivt til kvaliteten af råvandet, idet tilstedeværelsen af disse forhindrer forurening forårsaget af menneskelige aktiviteter i form af landbrug, fyldepladser osv. De beskyttede arealer har dog også den negative virkning, at det begrænser det område hvori indvindingsboringerne må placeres. Dette betyder, at boringerne kun kan spredes ud over et forholdsvist lille område, sænkningerne vil derfor optræde forholdsvis lokalt, men med meget voldsomme variationer. Indsatser Følgende tabel viser de indsatser der er nødvendige for at forbedre drikkevandsressourcen i indsatsområdet. Indsatser Lokalisering Ansvarlig Tidsplan og prioritering Omstrukturering af indvinding Hele området Frederikshavn Vand A/S Hurtigst muligt. Holde indvinding på minimalt niveau Hele området Frederikshavn Vand A/S Løbende Tilsyn med boringer Hele området Frederikshavn Vand A/S Løbende Opsyn med grundvandsniveau Hele området Frederikshavn Vand A/S Løbende Indvindingsboringer nærmest byen skal ofte kontrolleres for fækale bakterier. Borings nr. 1.56, 1.174 og 1.178 Tabel 2: Indsatser og trusler. Frederikshavn Vand A/S Indsatser og trusler uddybet I det følgende afsnit bliver indsatser og trusler fra Tabel 2 uddybet og forklaret. Løbende Omskrukturering af indvinding Denne indsats skal sikre den fremtidige drikkevandskvalitet. I dag oppumpes flere steder kloridholdigt vand som ikke fjernes i rensningsprocessen og derfor smager vandet dårligt. Ved en omstrukturering af indvindingsstrukturen forventes det at dette problem kan løses. Det skal gennemføres ved at lave 10 nye indvindingsboringer samt sløjfe 8 gamle. Indvindigen kan herved spredes ud over et større område. Desuden skal den samlede indvinding i Skagen nedsættes med 500.000 m 3, og vand fra Tolne skal ledes hertil. I Figur 10 er det beregnede grundvandsniveau illustreret i m.d.n.n., det ses at grundvandsniveauet kun enkelte steder er under 3 m.d.n.n. og det laveste er fundet til ca. 2,7 m.d.n.n. Side 11 af 14
Figur 10: Grundvandsniveau ved omstrukturering af indvinding. Holde indvindingen på minimalt niveau og Tilsyn med boringer Når første indsats er gennemført er det vigtigt at holde indvindingerne så små som mulige i alle boringerne. Ved at minimere indvindingen nedsættes risikoen for at vandet indeholder klorid. For det bedste resultat skal kloridindholdet i hver boring overvåges, og ved et lavt forbrug som kræver at indvindignen nedsættes, bør boringer med højt kloridindhold nedsættes først. Opsyn med grundvandsniveau Ved at holde opsyn med grundvandsniveauet i pejleboringer indenfor oplandet kan problemer med klorid opdages før der reelt oppumpes forurenet vand. Holdes grundvandsniveauet 2 meter over D.N.N antages det, at der ikke er klorid i råvandet. Indvindingsboringer nærmest byen skal kontrolleres for E. Coli bakterier De tre boringer, 1.56, 1.174 og 1.178, nærmest Skagen By skal ofte kontrolleres for E. Coli bakterier da disses oplandsareal strækker sig ind over Skagen By og ved lækage på spildevandsledninger risikeres det, at oppumpe spildevand. Denne slags bakterier er særdeles sundhedsskadelige, det er derfor essentielt at opdage smittekilden hurtigst muligt. Placeringen af disse boringer ses af Figur 11. Side 12 af 14
Figur 11: Placering af boringer i risikozone. Side 13 af 14
Litteraturliste Forsyningen Frederikshavn. 2009. [Online] 2009. http://dagsorden.forsyningen.dk/frederikshavn_vand_a_s_376_26-11-2009_27.htm. Frederikshavn Kommune. 2009. Vandforsyningsplan Frederikshavn Kommune. 2009. Geus.dk. 2010. Geus. s.l. : www.geus.dk, 2010. Kort & Matrikelstyrelsen. 2010. Danmarks Miljøportal. Arealinformation. [Online] December 2010. [Citeret: 6. December 2010.] www.kort.arealinfo.dk. Larsen, Peter A. og Hansen, Kirsten Monrad. 2005. Natur- og landskabspolitik 2005. Aalborg : Nordjyllands Amtsråd, 2005. ISBN: 87-7775-603-7. Orbicon. 2009. Geologisk opsamlingsrapport for Skagen. 2009. ISBN: 978-87-92200-17-4. Retsinformation.dk. 2010. Retsinformation. [Online] 2010. www.retsinformation.dk. Side 14 af 14