Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne

Relaterede dokumenter
Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

LED. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

EMBRYOLOGISK DAMAGE CONTROL

LED. suturer (sutura serrata) spalte med ledvæske membrana synovialis flade bindevævsceller hyalinbrusk (oftest) fibrocartilago

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

1: Den præembryonale periode

Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Introduktion - Basal anatomi

Thorakale og abdominale myogene

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Palpation columna cervicalis

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel.

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Repetetion af 1. semester

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Hovedpine og specielle greb. Dagens program. Halsens muskulatur Københavns Massageuddannelse

Hovedpine og specielle greb. Københavns Massageuddannelse

9. Mandag Celle og vævslære del 3

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

Os temporale og de cerebellopontine vinkler. Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_1 Side 1 af 7. Embryologi lektion 1 Hoved, Hals, mellemøre og ydre øre

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

Anamnese - Columna Thoracalis

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Organ relaterede muskler

OVEREKSTREMITETENS SKELET. Henrik Løvschall, Lektor, IOOS

Ordinær eksamen 2017/18

KNOGLEORIENTERING: KRANIUM

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

CT eller MR? Protokoller. Ydre øregang. Øregangsatresi. Ydre øregang. Os temporale og de cerebellopontine vinkler

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af Hvad forstår man ved pleura?

MISDANNELSESREGISTERET *

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Ordinær eksamen 2015

Kredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet

Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

LEKTION 2- CELLE OG VÆVSLÆRE 2 VÆVSLÆRE. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, e-læring

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Transkript:

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal ossifikation: mesenchymet differentieres direkte til knogle (kraniets flade knogler + clavicula). Endochondral ossifikation: mesenchymcellerne danner først hyalinbruskmodeller og bliver derefter ossificeret. 2. Hvilke dele af neurokraniet er bruskpreformeret, og hvilke er bindevævspreformeret? Angiv desuden hvordan deres udviklingsform afspejler sig i ledtyperne mellem kranieknoglerne. 3. Navngiv og anfør beliggenheden af de dele af neurokraniet, som ikke er lukket med bruskvæv ved fødslen. Hvornår lukker disse mellemrum mellem knoglerne? Fonticulus anterior ligger hvor de to parietale og de to frontalknogler mødes. Lukker efter 2. leveår Fonticulus sphenoidalis (anterolateralis) ligger over os sphenoidalis. Lukker efter 3. levemåned. Fonticulus mastoideus (posterolateralis) ligger mellem os parietale, os occipitale og os temporale (pars petrosa). Lukker efter 1. leveår. 4. Hvorledes opstår craniosynostosis? Craniosynostosis opstår ved præmatur lukning af en eller flere suturer. Præmatur lukning af sutura sagittalis medfører frontal og occipital ekspansion. Præmatur lukning af sutura coronalis medfører et kort og højt kranium. 5. Hvilke typer væv danner ekstremitetsknopperne? Først består de af en mesenchymal kerne udviklet fra det somatiske lag af lateralplademesodermen (danner knogler og bindevævet), dækket af et lag ectoderm sammensat af kubiske celler. 6. Hvilken betydning har den apikale ectodermalkam AER (eng. Ridge) for ekstremiteternes vækst? AER er en fortykkelse af ectodermen ved ekstremitetens distale rand. AER bevirker at vækstzonen vedligeholdes, dvs. den tilstødende mesenchym bibeholdes som en population af udifferentierede, hastigt prolifererende celler. Celler længere væk fra AER s påvirkning begynder at differentiere til brusk og muskel.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 2 af 5 7. Hvordan dannes fingre og tæer? Efter 6 uger afflades den terminale del af ekstremitetsknoppen til håndplader og fodplader, og adskilles fra det proximale segment ved en cirkulær indsnøring. Fingrene og tæerne dannes ved at celledød i AER opdeler denne kam i fem dele. Væksten af de fem stråler fortsætter; efterfulgt af kondensation af mesenchymet til cartilaginøse finger- eller tå-stråler, og vævsdød i områderne mellem strålerne. 8. Ekstremiteterne roterer i løbet af syvende gestationsuge i modsatte retninger. Hvilken betydning har denne rotation for ekstremiteternes endelige placering? Overekstremiteten roterer 90 grader lateralt, hvorved ekstensormusklerne kommer til at ligge på den laterale og posteriore side med tommelfingrene lateralt. Under ekstremiteten roterer ca. 90 grader medialt, så ekstensormusklerne kommer til at ligge på den anteriore side og stortåen medialt. 9. Er der tale om intramembranøs eller endochondral ossifikation af ekstremitetsknoglerne? Angiv hvad man forstår ved diafysen og epifysen. Ekstremitetsknoglerne dannes ved endochondral ossifikation. Diafysen, er det primære ossifikationscenter og ligger i knoglernes skaft. Epifysen: Ved fødslen er diafysen i reglen helt forbenet, mens epifyserne stadig består af brusk. Efter fødslen opstår ossifikationscentre i epifyserne. Epifyseskiven spiller en central rolle ved knoglens længdevækst. 10. Beskriv udviklingen af en ryghvirvel. I 4. uge ændrer celler i sclerotomerne beliggenhed, så de kommer til at omgive både neuralrøret og notochorden. Blokkene er adskilt af mindre tætte områder der indeholder aa. Intersegmentales. Ved den videre udvikling undergår den caudale del af hvert sclerotom omfattende proliferation og kondesation; derved forbindes den caudale halvdel af ét sclerotom med den cephale halvdel af det efterfølgende.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 3 af 5 11. Beskriv udviklingen af discus intervertebralis. De mesenchymale celler mellem de cephale og caudale dele af det oprindelige enkelte sclerotomsegment prolifererer ikke, men udfylder rummet mellem anlæggene til to tilstødende vertebrae. De bidrager til dannelsen af discus intervertebralis. Notochorden persisterer og forstørres ud for anlægget til discus intervertebralis og bidrager til nucleus pulposus, som senere omgives af cirkulære fibre i anulus fibrosus, tilsammeen dannende disken. (notochorden regredierer fuldstændigt hvor den omsluttes af vertebrae) 12. spina bifida er en af de alvorligste misdannelser af hvirvelsøjlen. Hvordan opstår den? Spina bifida opstår ved inkomplet eller manglende lukning af hvirvelbuerne. Ved spina bifida occulta er knogledefekten dækket af hud, og der er ikke neurologiske defekter. Ved spina bifida cystica er neuralrøret ikke lukket, hvirvelbuerne ikke dannet, og nervevævet er eksponeret på legmesoverfladen. 13. Fra hvilke to områder af somitten dannes muskelceller? Fra den dorsolaterale udspaltning dannes muskulaturen i ekstremiteterne og kropsvæggen (den hypomere muskulatur). Den dorsomediale udspaltning danner epimer muskulatur. 14. Hvilke muskelgrupper dannes ud fra hhv. epimeret og hypomeret? Epimerets myoblaster danner columna vertebralis ekstensormuskler Hypomerets danner ekstremiteternes og kropsvæggens muskler. - Myoblaster fra cervicale hypomerer danner mm. scaleni, mm. geniohyoidei og mm. prævertebrales. - Myoblaster fra de thoracale segmenter, udspaltes i tre lag, som i thorax er repræsenteret ved mm. intercostales externae, mm. intercostales internae og mm. intercostales intimi, samt m. transversus abdominis. I bugvæggen danner de tre udspaltninger m. obliquus externus, m. obliquus internus og m. transversus abdominis.. - Myoblaster fra lumbalsegmenternes hypomerer danner m. quadratus lumborum - sacral- og coccygealregionernes hypomere myoblaster danner diaphragma pelvis og anus tværstribede lukkemuskulatur.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 4 af 5 15. Hvilken type embryonal væv danner hovedets muskler? Alle hovedets voluntære muskler er udviklet fra paraxial mesoderm 16. Angiv den type væv, der danner hjertemuskulaturen. Hjertemuskulaturen udvikles fra splanchnisk mesoderm omkring det endotheliale hjerterør. 17. Hvad forstår man ved omphalocele? Omphalocele medfødt navlebrok er en herniedannelse, hvor abdominalviscera (lever, jejunum/ileum, colon, ventrikel, milt eller urinblære, er dækket af amnion) passerer ud gennem en forstørret navlering. Hvis viscera ikke vender tilbage til kropskaviteten inden for uge 6-10 (fysiologisk herniedannelse) opstår omphalocelet. 18. Hvordan dannes den intraembryonale coelom? Når embryonet foldes på langs og på tværs forsvinder forbindelsen mellem det intraembryonale coelom og det extraembryonale coelom. Ydervæggen dannes af det somatiske lag af lateralpladens mesoderm, mens indervæggen dannes af det splanchniske lag.

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 5 af 5 19. Ud fra hvilke embryologiske strukturer dannes diaphragmas forskellige dele? Forklar hvorfor diaphragma innerveres fra 3., 4. og 5. cervicalsegment. Septum transversum (danner centrum tendineum) De to pleuroperitoneale membraner Oesophagus mesenterium (diaphragmas to crura) Septum transversum ligger oprindeligt ud for de cervicale somiter og nervekomponenter fra neuralrørets 3., 4. og 5. cervicale segmenter vokser ind i septum. 20. Redegør for årsagen til congenit megacolon. Megacolon congenita (hirschprungs sygdom) opstår, når dannelsen af parasympatiske ganglier udebliver i hele colons og rectums væg eller dele af dennem hvilket igen skyldes manglende migration af crista neuralis-celler. 21. Beskriv årsagen til polydactyli samt syndactyli. Polydactyli; overtallige fingre eller tæer kan nedarves dominant, eller fremkaldes af tetratogener. Syndactyli; abnorme sammenvoksninger af fingre eller tæerskyldes at mesenchymet mellem fingre eller tæer ikke nedbrydes, men fører til fusion af en eller flere fingre eller tæer.