Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013
Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført januar-august 2013 Undersøgelsen er gennemført af Rådgivende Sociologer og Niels-Henrik Møller Hansen (Aalborg Universitet) i samarbejde med decibel, Frijsenborg Efterskole og Bråskovgård Efterskole
Metode Gruppeinterview forud for udvikling af spørgeskema Test af spørgeskema Spørgeskemaundersøgelse Opfølgende dybdegående interviews
Kommentarer til metode Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt som link og kode til online spørgeskema via mail (enkelte uden mailadresse modtog link og kode postalt) Rykkerprocedure for at højne svarprocent 129 unge modtog spørgeskemaet og 59 unge besvarede svarprocent på 46%
Hvem er undersøgelsens CI-unge? 53 pct. kvinder, 47 pct. mænd Gennemsnitsalder 16,3 år 34 pct. har CI på et øre, 66 pct. har på begge Godt en tredjedel har andre med nedsat hørelse i nærmeste familie Godt hver tiende har andre handicaps eller kroniske lidelser end høretabet Blandt størstedelen er høretabet opdaget tidligt Varierende alder for første CI
Udbytte af CI og vurdering af eget liv Gør CI hverdagen lettere? 93 pct. oplever at deres CI i høj grad/meget høj grad gør hverdagen lettere 66 27 52 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 97 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres CI 97 pct. ville anbefale CI til andre med stort høretab 50 100 92 pct. svarer at deres liv lige nu er godt eller meget godt
Selvforståelse blandt CI-unge Andet CI-bruger 2 7 19 36 Indtager forskellige positioner (døv, CI-bruger, hørende osv.) afhængigt af situationen Hørende Hørehæmmet Døv 7 7 32 19 41 32 20 40 60 Venner ser mig Ser mig selv Mange ser sig selv både som handicappede og ikkehandicappede på én gang Nogle gange betyder høretabet noget, andre gange gør det ikke
Betydningen af selvforståelsen Handicappet er dynamisk og gør det svært for CI-unge at kategorisere sig selv, acceptere høretabet og formidle om høretabets betydning til omgivelserne Handicappets dynamiske karakter gør det af og til svært for omgivelserne af vide, hvilke hensyn der kan tages og i hvilke situationer
Kommunikation Tegnsprog 5 Flest med unilateralt CI oplever at høretabet påvirker evnen til at tale med andre Tegnstøttet kommunikation Taler og støtter min hørelse med mundaflæsning Taler og lytter 12 47 36 10 20 30 40 50 Genrer som kendetegner ungdommens sprogbrug er svære (løs snak, vittigheder og slang) Situationer som kendetegner ungdomslivet opleves som særligt svære (mange sammen på en gang, hænge ud i byen, fester, osv.) og har størst social betydning
CI-unges strategier ved truet kommunikation Inisterer på at samtalen skal lykkes Forsøger at få samtalen til at lykkes trods vanskeligheder 15 56 De unge benytter forskellige strategier når kommunikationen er svær En del trækker sig tilbage for ikke at skille sig ud eller bremse kommunikationen, hvilket kan have sociale konsekvenser Trækker mig tilbage 29 10 20 30 40 50 60 De unge vænner sig til bestemte strategier og har svært ved at modificere deres adfærd
Information til omgivelserne Informerer om hensyn 17 29 54 Altid/ofte En del af de CI-unge undlader at informere nye samtalepartnere om høretabet og hvilke hensyn der kan tages i kommunikationen Informerer om høretab 24 44 32 0 50 100 Af og til Sjældent/aldrig Fanget mellem behovet for ikke at fremstå som anderledes og behovet for en kommunikation, hvor de kan følge med på rimelige vilkår
Venner Påvirker din hørelse forholdet til dine venner? De fleste CI-unge har fortrolige venner Større risiko for ensomhed end blandt danske unge generelt 29 27 44 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke Svært at opnå gensidig forståelse og dele problematikker ift. høretabet med hørende venner 0 50 100 Kan have særligt udbytte af relationer til andre i samme situation
Fritid 63 pct. af de CI-unge går til noget i fritiden Fravælger selv pga. høretab 7 29 64 Altid/ofte Af og til Sjældent/Aldrig En del fortæller om udtrætning og manglende energi til at lave ting med venner i fritiden Venner undlader at invitere pga. høretab 05 95 Oplever ikke at blive valgt fra af venner, men vælger selv ting fra 0 50 100
Trivsel i grundskolen Hovedparten af de unge er enkeltintegreret Skole for børn med høretab Folkeskole med høreklasse Lokal folkeskole/privatskole 22 25 53 10 20 30 40 50 60 Størst bevægelse fra specialpædagogisk til almenpædagogisk tilbud 61 pct. har i meget høj eller høj grad været glade for at gå i skole Skoleglæden hænger primært sammen med social trivsel i skolen
Faglig trivsel i skolen Hvordan klarer/klarede du dig fagligt i skolen? En meget lille andel (3 pct.) har haft meget svært ved at følge med i undervisningen 17 59 24 Over middel Middel Under middel 63 pct. har modtaget ekstra støtte i skolen Mange nye fag og skiftende lærere i udskolingen skaber problemer Flere oplever at enkeltintegration giver flere muligheder i livet og ruster dem bedre til fremtiden 20 40 60 80 100
Social trivsel i skolen Hvordan klarer/klarede du dig socialt i skolen? Den sociale trivsel hænger sammen med overskuddet til at lave ting i fritiden 49 36 15 Godt Middel Dårligt Hænger også sammen med strategier ved truet kommunikation dem der trækker sig tilbage har det sværest 20 40 60 80 100 Den sociale trivsel hænger også sammen med selvtillid
Ensomhed og mobning Føler/følte du dig ensom i skolen? Omkring en femtedel er ofte ensomme i skolen 19 20 61 0 50 100 Altid/ofte Af og til Sjældent/Aldrig Hver tiende udsættes ofte for alvorlige drillerier eller mobning Mobning og drillerier aftager efterhånden som omgivelserne lærer den CIunge at kende
Overgange og skift Overgange og skift opleves som svære af de CIunge, fx skoleskift, nye fag, nye lærere, osv. Overgange og skift opleves som at starte forfra og de skal forklare om høretabet på ny De CI-unge oplever, at det kan tage op til år for lærere og klassekammerater at vænne sig til deres høretab og at huske at tage hensyn
Livet efter grundskolen Arbejdsløs 2 En del af de unge savner vejledning i forbindelse med afslutning af grundskole I arbejde I praktik/i lære 3 3 En tredjedel af de unge har valgt noget andet end det de brændte for pga. høretabet Videregående uddannelse Gymnasiet, HF, HTX, EUD, eller anden ungdomsuddannelse Skole/efterskole 3 22 66 Alle har informeret uddannelsessted eller arbejdsplads om høretab 21 pct. med hjælp fra specialkonsulent 20 40 60 80
Høretabets betydning og viden om støtte 16 pct. oplever at høretabet i meget høj eller høj grad påvirker deres arbejdsindsats 37 pct. ville ønske, at de havde mere viden om muligheder for støtte på uddannelsesstedet/arbejdspladsen Manglende viden udgør et potentielt problem ift. at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde
Social trivsel på uddannelsessted og arbejdsplads Sker det, at du føler dig isoleret fra studiekammerater/kolleger pga. dit høretab? 27 26 47 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad Størstedelen af de unge trives socialt, men en bekymrende stor gruppe oplever, at de føler sig isolerede på studiet eller på arbejdspladsen 0 50 100 I mindre grad/slet ikke Strategier for håndtering af truet kommunikation spiller stor rolle for oplevelsen af isolation
Tanker om fremtiden En tredjedel af de CI-unge mener, at høretabet kan begrænse deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet Føler du, at du har de samme muligheder i fremtiden som dine hørende venner? Dele meninger om, hvorvidt de har de samme fremtidsmuligheder som hørende venner Det er CI-unge med flest kommunikative problemer, der ser deres fremtidsmuligheder som begrænsede 29 34 37 I meget høj grad/i høj grad I nogen grad I mindre grad/slet ikke 0 50 100
Muligt fokus for det fremadrettede arbejde med at øge CI-unges trivsel i og udenfor skolen Øge de CI-unges viden om muligheder og rettigheder angående hjælpemidler og støtte i og udenfor hjemmet Støtte til CI-unge ift. at håndtere den sociale slagside af høretabet herunder udtrætning Bevidstgørelse af CI-unge om konsekvenser af kommunikative handlemåder Fokus på steder og sammenhænge, hvor CI-unge kan møde andre unge i samme situation Mere vejledning i forbindelse med overgangen fra grundskolen til videre uddannelse Redskaber som kan hjælpe de CI-unge til at formidle om høretabet og behov for hensyn til deres omgivelser