BOOST : Frugt og grønt til 7. klasse Rikke Krølner, forsker, projektleder Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Symposium 18. november 2011 Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Formål med Boost-projektet Udvikling, implementering og evaluering af en skole- og lokalsamfundsbaseret indsats, der skal øge børn og unges indtag af frugt og grønt Indsatsen skal desuden indvirke positivt på børnenes trivsel og indlæring
Målgruppe: 7. klasse 1. Man ved meget lidt om, hvordan man kan påvirke store børn til at fastholde tidligere sunde kostvaner 2. Skolen giver ofte store elever lov til at forlade skolen i skoletiden/spisefrikvartererne 3. Fokus på skolepræstationer: frugt og grønt kan være med til at øge koncentrationsevnen 4. I 7. klasse kan man udnytte overgangen til udskolingen til at skabe et normskifte Sådan gør vi i udskolingen : nye klassekammerater, nye vaner
Evalueringsdesign 10 kommuner udvælges tilfældigt 4 skoler i hver kommune udvælges tilfældigt Randomisering (2 interventions- og 2 sammenligningsskoler i hver kommune) Interventionsskoler (N=20) 1.175 elever Sammenligningsskoler (N=20) 1.114 elever 4
Deltager-kommuner Albertslund Allerød Faaborg-Midtfyn Halsnæs Hillerød Roskilde Skanderborg Tønder Tårnby Viborg
Baseres på teori, evidens og best practice Systematisk planlægningsværktøj: Intervention mapping Erfaringer fra succesfulde internationale skolebaserede interventionsstudier såsom Pro Children Litteraturoversigter: Hvad betyder noget for, hvor meget frugt og grønt børn spiser? (Rasmussen et al., 2006; Krølner et al., 2011)
Boost-indsatsen Skoleåret 2010/2011 1. Gratis frugt og grønt i skolen 2. Hyggelig spisekultur 3. Undervisningsmateriale
Boost-indsatsen 4. Inspirationskursus for lærere 5. Inspiration til familien 6. Indsatser i de unges fritid/lokalområde
Resultater fra Boost baseline spørgeskema: Dagligt indtag 21% spiser mindst 600 gram frugt- og grøntsager om dagen 48% spiser frugt dagligt 20% spiser rå grøntsager og 6% kogte grøntsager dagligt
Resultater fra Boost baseline spørgeskema: tilgængelighed Hjemme: 44% har adgang til frugt og 55 % har adgang til grøntsager dagligt Skolen: 49% har adgang til frugt og 27% har adgang til grøntsager dagligt Sports- og fritidsklub: 27 % har altid adgang til frugt og 13% har altid adgang til grøntsager
Frugt og grøntordningen: Glimt fra procesevalueringen E (Morten): Anne Kristine: Det var det i starten, men nu er det sådan, at vi er blevet meget glade for frugt, så vi spiser bare Hvordan var det i starten Morten? E (Morten): Men i starten der var det sådan, der var der ikke særligt mange der spiste det, i starten, meget få der spiste i starten. Ja, der var rigtigt meget man smed ud faktisk tit Anne Kristine: E (Line): E (Morten): Hvorfor tror I, at det har ændret sig? Det er blevet en vane, tror jeg Ja, man skulle lige vænne sig til det Citater fra fokusgrupper af Anne Kristine Aarestrup
Frugt og grøntordningen: Glimt fra procesevalueringen Lærerfokusgrupper: Vi ville gerne have de blev her og spiste frugten. De måtte selvfølgelig også meget gerne have madpakke med, men at de skulle blive, så de måtte ikke forlade skolen. Det er fordi vi ved, at når de må forlade skolen det kan vi jo se allerede nu på 8.,(...)at de vælter tilbage med store kanelsnegle og sodavand Citater fra fokusgrupper af Anne Kristine Aarestrup
Frugt og grøntordningen og hvad den så også kan bruges til.. Men noget af frugten, det gør altså bare, det kast, det kan man kaste rigtigt godt med Sådan en tomat den ligger altså bare godt i hånden Eller de der radiser, altså radiser, der er ingen der kan lide radiser alligevel Kast dem op på væggen, så de splatter ud, det ser helt vildt fedt ud Ja, det ligger nærmest og kigger på en sådan kast med mig Citater fra fokusgrupper af Anne Kristine Aarestrup
Hvilken viden bidrager Boost med? Kan en flerstrenget indsats i den danske folkeskole få børn til at spise mere frugt og grønt? Også på længere sigt? Er effekten af indsatsen ens for børn fra familier med høj og lav socialgruppe og for drenge og piger? Er nogle af indsatserne lettere at implementere end andre og mere effektive end andre? Påvirker Boost-indsatsen elevernes trivsel og koncentrationsevne og har den andre sideeffekter? Kan skiftet til udskolingen udnyttes til at ændre sundhedsvaner? Hvordan kan man inddrage fritids- og sportsklubber i sundhedsfremmende indsatser? Organiseringen af frugt- og grøntordninger Omkostningerne ved at gennemføre en indsats
Kontakt: Boost@si-folkesundhed.dk Boost-projektgruppen: Rikke Krølner forsker, projektleder Anne Kristine Aarestrup ph.d. studerende Thea Suldrup Jørgensen ph.d.-studerende Pernille Due overlæge, forskningsleder Finansiering: Projektet er støttet af TrygFonden Den gratis frugt- og grøntordning er medfinansieret af FDB og Fødevareministeriet/EU skolefrugt