Resumé Negativ prøveudgravning. STENLANDSGÅRD Helsinge Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.06) GIM j. nr. 3486 Lokalplan 80.00A PRØVEUDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Jonas Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Helsinge Kommune vedtog efteråret 2001 at udstykke kommunens ejendom omkring Stenlandsgård til boligbyggeri (se oversigt fig. 1). Den nordlige del af arealet skal udstykkes i parcelhusgrunde; den sydøstlige del blev pr. 1/1 2002 solgt til Danmarks Boligselskab, som agter at opføre boliger for selvhjulpne ældre på stedet. Gilleleje Museum fremsendte primo januar 2002 revideret budget til Helsinge Kommune (v. Marie Woge Nielsen) for en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet, som blev godkendt 22/1. P.gr. af den milde vinter valgte Gilleleje Museum at gennemføre undersøgelsen uden for den normale udgravningssæson. Embedslægen havde taget prøver på arealet for at konstatere, om DDT-forekomsterne fra frugtplantagen oversteg grænseværdien. Topografi, undergrund og fortidsminder Lokalplansområdet ligger midt i en bred smeltevandsdal, hvilket undergrunden bærer kraftigt præg af: kraftigt rindende vand har kun efterladt større partikler som grus og sten. Efter isens tilbagetrækning blev smeltevandsdalen til den mere stilfærdige Tobro ådal (se fig. 2). Stenlandsgård bærer ikke sit navn med urette, idet næsten alle prøvegrøfter viste en særdeles stenfyldt undergrund, som gjorde iagttagelsesforholdene meget besværlige. Det gør, at arealet i oldtiden næppe har været særligt attraktivt for bebyggelse. Længere nede af Tobro Å, i Valby Hegn, ligger en perlerække af velbevarede langdysser. Det kunne give forhåbninger om flere dyssetomter langs åen mod syd. Landsbyen Nejlinge ligger umiddelbart øst for lokalplanområdet. Helge Løgeland, der havde haft gården 1942-72 (og hans forfædre tilbage fra 1867), kendte ikke til fortidsminder fra arealet bortset fra en jagtsten med Fr. IV s monogram, som var bragt dertil af tvangsforflyttede bønder fra Boserup i Gribskov, og som nu står på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden 28-30/1 2002, tildækningen foregik 31/1. Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard. Helsinge Kommune ønskede at stille maskineri til rådighed og Lars Moberg fra Materialegården havde hyret Tim Larsen fra Flemming Sørensens entreprenørfirma til at føre maskinen. Det var heldigt, idet Tim Larsen tidligere havde gravet for Museet i undersøgelserne ved Valby. Prøvegrøfterne blev kun udlagt, hvor det egentlige anlægsarbejde skal foregå, idet de vestlige og sydvestlige arealer ikke ser ud til at blive berørt. I alt 10 grøfter blev udlagt, udvalgt efter topografien. Grøfternes bredde blev snart indskrænket til en skovlbredde som følge af de meget ugunstige undergrundsforhold.
Grøfterne blev opmålt 1:1000 i forhold til kendte punkter. Udvalgte profilsnit blev opmålt 1:20. Forhold ang. undergrund, anlæg og lagfølge blev beskrevet. Vejret under udgravningen var en del regn og kraftig blæst i starten og efterhånden en del sol. ANLÆGSBESKRIVELSER Grøft 1 (N-S) Gav intet bortset fra en ledningsgrøft til en hundetræningsprojektør! Undergrunden var stenet og gruset, på de lavere partier gråt udvasket. På det laveste parti mod syd kom sortbrun tørvemuld under pløjelag. Grøft 2 (N-S) Gav intet. Undergrund som i grøft 1. Grøft 3 (N-S) Undergrund som i grøft 1. Mod syd kom to mindre gruber uden kulturspor, som muligvis er naturligt dannede. Grøft 4 (Ø-V) Anlagt for at se, om der skulle være udsmidslag ell. lign. fra den markante bakke mod øst. Mod vest gik undergrunden kraftigt nedad, hvilket antagelig skal ses som en vanderoderet åbrink. Der kom op til en meter tykke tørvemuldlag med en del sten, som dog ikke indeholdt bevaret træ ell. lign. Det tyder på, at åløbet her har været af stammebådssejlbare dimensioner (se profilopmåling fig. 4). På det højereliggende parti mod øst, hvor undergrunden igen var meget stenet, kom en 30 cm dyb NNV-SSØ orienteret grøft med neutral fyld. Beliggenheden og orienteringen passer perfekt med en tolkning som Nejlinge Agres vestre skel, hvor det tilhørende dige nu er forsvundet. Det er denne ager, som på Original 1-kortet hedder Huus Lod. Denne tolkning bestyrkes af, at der øst for grøften fandtes en 20 cm dyb lille grube med et reliefornamenteret stentøjsskår af 16-1700-tals type. Grøft 5 (N-S) Anlagt henover en lille højning nord for vådområdet. Længst mod syd kom på det lave parti kom en række tørvemuldslag, hvoraf det ene var let sodsværtet (se profilopmåling), men ikke indeholdt yderligere kulturspor. Her var undergrunden på de højere partier mere leret og næsten uden sten. Dette må således være nordkanten af smeltevandsdalen. Grøft 6 (N-S) Ingen anlægsspor. Undergrunden gruset og stenet med partier af rent sand. Grøft 7 (N-S) Anlagt for at dække en lille højning midt i vådområdet ind.
Her kom to tætliggende kogestensgruber (15-20 cm dybe) med ildskørnede håndstore sten og trækul. Grøft 8 (N-S) Anlagt for at dække et lille næs ud i vådområdet ind. Bortset fra et par rævegange og en 20 cm dyb grube uden kulturspor kom ingen anlægsspor. Overgangen til undergrunden var diffus, fordi arealet så længe som fodboldbane ikke har været dyrket. Grøft 9 (Ø-V) Dækker den nordlige del af ældreboligarealet. Undergrunden var ekstremt stenet med op til 60 cm store sten. Rent bortset fra, at det ikke var muligt at iagttage noget, har disse forhold antagelig også gjort bebyggelse i oldtiden lidet attraktiv. Grøft 10 Dækker den sydlige del af ældreboligarealet. Undergrunden var, ligesom i grøft 9, ekstremt stenet og enhver iagttagelse næsten umulig, ligesom forhistorisk bebyggelse her næppe har været attraktiv. Den vestlige del havde tykke lag fyldjord, som den tidligere ejer, Helge Løgeland, havde opfyldt vådbunden her med for at rette sin indkørsel ud. Endvidere kom her et tykt vejlag (sand med marksten på), som frugtavleren havde anlagt som indkørsel til et salgssted for æbler (oplyst af Erik Madsen, der har forpagtet jorden siden 1975). Konklusion Bortset fra to kogestensgruber og Nejlinge agres vestre skelgrøft var prøveudgravningen negativ. Yderligere undersøgelser på arealet kan ikke anbefales. Gilleleje 1/2 2002 Tim Jonas Grønnegaard arkæolog cand. phil.