Arbejdet med elevernes ordforråd en udfordring for sprogundervisningen og for skolens andre fag Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet Indhold nogle af de centrale spørgsmål Leksikalsk kompetence hvad er det? Hvilke sider skal styrkes? Forskellige typer af ord? Hvilke er vigtige for eleverne? Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Indlæring af ord hvilke centrale processer skal styrkes? Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd? Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? At huske ord hvad med memo-teknikkerne?
Kompleksiteten i den leksikalske kompetence Bredde = Ordforrådets størrelse Hvor mange ord har vi i vores mentale leksikon? 500? 1000? 2000? 3000? 5000? 10.000? 35.000? 50.000? Hvor mange har eleverne brug for? I dansk? I fremmedsprogene? I de andre fag? Hvilke ord? Dybde = Kvaliteten af vores ordviden Hvor meget ved vi om det enkelte ord? grader af viden om ordets betydning receptivt og produktivt kendskab til forskellige aspekter af ordet ordets integrering i det mentale leksikon kendskab til ordets relationer til andre ord (netværksviden)
Omfattende ordviden (Nation 2001) Form Indhold Brug Udtale, stavemåde, orddele Begreb, form+indhold, kulturelle associationer konkret eller figurativ betydning? Grammatik, faste kollokationer, brugsrestriktioner talesprogs eller skriftsprogsord? almindeligt ord eller et fagord? Både en receptiv og en produktiv viden
Ord, lemmaer og ordfamilier Ord: ordets grundform = spise Lemmaer: ordets grundform og dets bøjninger = spise, spiser, spiste, spis, spist, spises Ordfamilier: ordets grundform, dets bøjninger og dets mest almindelige afledninger = spise, spiser, spiste, spis, spist, spises, spisning, spiselig (hvad med spisetid og spisebord?) Ord på engelsk har i gennemsnit 5-6 medlemmer i en ordfamilie
Norbert Schmitt: Det nødvendige antal ordfamilier for at kunne fungere på engelsk?? Tidligere antagelser Daglig samtale (2,100) Begynde på at kunne læse autentiske tekster (med hjælp - 3,000) Læse autentiske tekster(95% - 5,000) Læse disciplin-specifikke tekster (5,000 + teknisk ordforråd) Fungere på engelsk på avanceret niveau i en række forskellige situationer (10,000) Nyere antagelser Daglig samtale (????) (5,000 = 96.11%) Læse autentiske tekster (98% - 8,000-9,000) Et bredt, funktionelt ordforråd (kun 10,000?)
Historietekst om vikingerne på dansk. Kunne være en kort sagprosa tekst på et fremmedsprog tænk dette ind i de sprog I underviser i 1. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når jeg siger ordet vikinger 2. Skriv de første tre ord I kommer i tanke om, når jeg siger ordet trælle
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1hi%25202003/vikingeu.doc Trælle. Der var mange trælle i vikingetidens Skandinavien, men der er ikke mange spor efter dem. Dog er der grund til at tro at slaverne/trællene var en meget vigtig handelsvare. Man tog på vikingetogter for skaffe trælle enten til eget brug eller til videre salg. Der var mange penge at tjene ved løsepenge. Efter kirken fik fodfæste i Danmark, kom der gang i tilfangetagelsen af trælle. Dette hang sammen med at kirken var imod hele "trællesystemet" og derfor var villig til at betale mange penge for at få trællene sat fri. Dette var vikingerne ikke sene til at udnytte, derfor fortsatte ifangetagelsen af trælle også efter kristendommens indførelse i Danmark. Danskerne kunne blive dømt til trældom for visse forbrydelser. Hvis man var søn/datter af trælle var man født til trældom. Hvis moderen var træl og faderen en fri mand, blev barnet træl. Men hvis faderen var træl og moderen en fri kvinde, blev barnet frit. Endelig kunne trælle gives fri af ejeren, og i visse tilfælde kunne trællene selv arbejde sig fri.
fagweb.vuckolding.dk/kj/historie/1hi%25202003/vikingeu.doc Frie. De frie var samfundets rygrad. De frie udgjorde en stor gruppe og omfattede: selvejende bønder, store jordejere, fæstere, forpagtere, jæger, landarbejdere, tjenestefolk, håndværkere, købmænd og professionelle krigere. Alle disse frie mænd havde ret til at blive hørt i offentlige anliggender på tinge, bære våben og nyde fuld beskyttelse efter loven (sædvaneret).de fleste var beskæftiget i landbruget, og mange havde egen gård. En del havde endog meget store gårde som var delt op i mindre lodder, og disse blev forpagtet ud. Der er ingen tvivl om at det gav høj status og megen prestige at eje meget jord. Ligesom i dag jagtede man velstand og anseelse, men der var andre måder at blive rig på end at eje jord. Man kunne forøge sin rigdom ved sørøveri, deltagelse i vikingetogter i fjerne lande, gå i tjeneste hos en stor høvding eller ved handel. Endelig kunne man også udvandre og få jord i Frankerriget, England, Skotland, Irland, Grønland og Færøerne.
Hvilke typer af ord skal eleverne kunne? Hvilke udvælgelseskriterier? Frekvens: hyppige basisord, mellemord, mere sjældne ord? betale/penge handelsvare/løsesum rigdom velstand rejse udvandre loven sædvaneret lejet ud forpagtet Brug hvilket register? Almindelige ord med høj dækningsgrad? Før-faglige ord/gråzoneord: gård loven Faglige ord: lodder sædvaneret Akademiske ord: diskutere, opsummering, fremhæve
Hvilke typer af ord? (fortsat) Betydning konkret: jagte dyr høj mand stor gård/stor gruppe rygrad overført: jagte velstand høj status stor høvding/jordejere samfundets rygrad Tekstord eller temaord Ord, som forekommer i teksten? (trælle, tinge, loven, velstand) Ord, som skal bruges til at tale om og arbejde med teksten? (samfundsforhold, slaveri, ejerskab, retsvæsenet, statussymboler) Bestemte historiebegreber? Begreber som hører fagtemaet til? - folkevandringer
Enkeltord eller flerordsfraser? Idiomer eller ordsprog: når det regner på præsten drypper det på degnen Pragmatiske udtryk: tak for sidst, var det muligt at få.?, kom godt hjem Figurative eller metaforiske udtryk: bære våben, jagte status Faste sætningsdele/sætningsrammer og fasttømrede led: der er ingen tvivl om xxx, endelig kunne man også xxx, gå i tjeneste hos xxx, der var andre måder at xxx Faste kollokationer: fjerne lande, høj status, spor efter, selvejende bønder
Gambitter diskursive småord og faste forbindelser Opfylder forskellige diskursfunktioner: At tage ordet det er min tur til at tale nu (well speaking of..) At give ordet fra sig det er din tur til at tale nu (isn t it don t you agree) At holde ordet jeg er ikke færdig afbryd mig ikke fluency-skabende (um let me see now) Respons jeg lytter og reagerer på det du siger (mhm you re right really interesting) Markering jeg markerer overgange i det jeg siger (okay another point you need to consider so to sum up)
Gambitter hvorfor er de vigtige? De er samtalens olie og sproglige heller Udfylder forskellige diskursfunktioner kommunikativt redskab men også vigtige på det interpersonelle plan Redskaber til at tage mere aktivt del i samtalen, f.eks. tage ordet og styrer emnevalg og emneskift Mange af dem er bærere af et minimum af temaindhold De giver samtalen et autentisk præg De forekommer i prosa og sagprosateksterne som er input til læring Bemærkes ikke tilegnes ikke men skaber støj på ledningen Kontrastive forskelle på tværs af sprog (ja und og hva så)
Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Hvilken betydning har den leksikalske kompetence for de 4 færdigheder? Læseforståelse og lytteforståelse korrelerer med ordforrådsstørrelse og ordforrådsdybde Ordforrådet er den vigtigste komponent i indlæring af fremmedsproget? Ordforråd er en vigtig komponent i indlæring af de akademiske færdigheder/skolesproget læse og skrive og tænke og arbejde abstrakt. Også på fremmedsproget på de avancerede niveauer
Studier Laufer 1992, 1996 Pemberton 2002 Qian 1998/1999 Meccarty 2000 Qian 2002 Aspekt størrelse Færdighed læsning Korrelation størrelse lytning.73 størrelse og dybde dybde læsning.78 og.82 læsning og lytning læsning.50 og.38 lytning.68 og.72 læsning, lytning og skrivning læsning.83,.69 og.73 størrelse og dybde Stæhr størrelse og Jensen 2005 dybde Stenius størrelse Stæhr 2008 Albrechtsen, størrelse og Haastrup og dybde Henriksen 2008.50 og.75.74 og.77.73 -.80.49 -.75
Hvor mange ord skal man kende og hvor godt? Tidligere 5000 ord Nyere undersøgelser 8000-9000 ordfamilier for at kunne læse et bredt udvalg af autentiske tekster Automatisk afkodning af betydning (sight vocabulary) Tærskelordforråd for at elever skal kunne bruge sine strategier (læse, lytte, gætte) Hvor mange ord kan eleverne? Stenius Stæhr 2007: 88 elever 9. klasseafgangsprøve på engelsk: 68 af eleverne havde ikke kendskab på 2000 ords niveauet
Danske undersøgelser af elevers ordforrådsstørrelse på engelsk (Henriksen 2012) S1 7 1G 1U S2 9 S3 1G 3G S 4 1G S5 1 U S6 1U S 7 1G 3G > 2000 level 2000 level 3000 level 5000 level 10000 level 24 11 0 68 13 2 21 0 12 7 5 12 8 12 2 5 1 56 4 4 9 0 2 11 3 3 6 3 11 6 4 86.2 % 65.5 % 94.3 % 78.9 % 68.4 % 96.2 % 48.7 % 34.1 % 80% 78.6 % 0 4 5 5 4 4 1 17 5 3 100 % 0 0 5 0 0 2 0 12 0 1
Rasmus Simonsen (2011) Test of breadth of general and academic vocabulary of a first and third year class of Higher Technical Exam (HTX) students, with a focus on meaning focused teaching and language focused teaching. Unpublished MA paper, the University of Copenhagen.
Slut på del 1 Leksikalsk kompetence hvad er det? Hvilke sider skal styrkes? Forskellige typer af ord? Hvilke er vigtige for eleverne? Hvorfor er det vigtigt for eleverne at have et godt ordforråd? Spørgsmål og kommentarer??
Flere dimensioner i ordindlæringsprocessen der er mange skridt på vejen Dimension 1: Fra delvis til præcis forståelse af det enkelte ords betydning (betydningstilskrivelse og betydningsafgrænsning) Dimension 2: Dybdeviden, herunder opbygning af netværksviden Dimension 3: Receptiv-produktiv kontrol Dimension 4: At huske ordet Hvad er udviklingsmålet for jeres elever hvor langt forventer I, at de forskellige ord skal komme??
De forskellige processer i ordtilegnelsen begrebsdannelse at skabe et mentalt begreb betydningstilskrivelse at knytte ord og begreb sammen betydningsafgrænsning at finde ud af hvor meget og hvor lidt ordet henviser til netværksopbygning at få dannet forbindelser mellem ordene i det mentale ordnetværk (Aitchison, 1994: 170)
Betydningsafgrænsning overgeneralisering og undergeneralisering Eksempel på overgeneralisering af ordet moon (Aitchison, 1994)
Netværksopbygning: dannelse af forbindelser og styrkelse af forbindelser
Karakteristik af ordindlæring: gradvis - akkumulativ - langsom - delvis - afhængig af mængden af varieret input og graden af gentagelse frustrerende (Hatch og Brown, 1995: 374)
Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Elevernes behov for ordene Elevernes kendskab til emnet Elevernes interesse for emnet At elevernes opmærksomhed rettes mod ordet (fokus på form) at de bemærker ordet At eleverne arbejder i dybden med ordet At eleverne møder ordet mange gange i forskellige kontekstuelle sammenhæng At eleverne arbejder varieret med ordet
Slut på del 2 Indlæring af ord hvilke centrale processer skal styrkes? Er der vigtige forhold, der kan styrke elevernes indlæring af ord? Spørgsmål og kommentarer??
Forskellige arbejdsformer og øvelsestyper? 1. Implicit gennem læsning og lytning men afhænger af: Meget og varieret og gradueret input - repetition Autentisk input Gode gættestrategier Stor ordforrådsstørrelse 2. Fokus på elevstrategier, som kan støtte sprogelever i deres ordindlæring, f.eks. læse-, lytte- og gættestrategier, huskestrategier/memoteknikker 3. Eksplicit gennem øvelser
Mødet med de nye ord i inputtet Hvordan sikrer vi, at eleven bemærker ordene? fokus på form samtidigt med at eleverne arbejder med betydningsopgaver. Jo mere input inden for samme tema desto bedre sikrer repetition Fokus på ukendte ord fx gennem glossering Det ukendte ordforråd må kun udgøre en lille del af inputtet? Opgavebetinget fokus systematisk arbejde med kommunikative øvelser med fokus på ord At huske ordet: 1) variation i præsentationsformen 2) hyppighed 3) arbejde med det mentale netværk 4) kognitiv dybdebearbejdning med fokus på ordets betydning 5) iøjnefaldende træk ved ordet 6) elevens følelse af at have et behov for ordet
3. Eksplicit gennem øvelser Hvilke typer af øvelser? - Øvelser med ord om trælle og frie Brændstorming og associationsøvelser hvad ved I om vikingerne hvilke ord tænker I på, når I hører ordet viking? Identifikationsøvelser: Find alle de ord i teksten, som handler om hvad slags erhverv vikingerne kunne have Sorteringsøvelser: Sortér ord I finder i teksten i : a) trælleord; b) ord om frie bønder c) handels- og pengeord Udskilningsøvelser: Hvilket ord skiller sig ud fra de andre? Hvorfor? a) jordejere selvejende bønder forpagtere b) sørøveri handel vikingetogter c) velstand anseelse status
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat) Matchingøvelser match disse dele af sammensatte ord: vikinge penge land værkere hånd folk tjeneste ejere jord arbejdere løse togter Indsættelsesøvelser: Cloze - tag alle tillægsordene ud af teksten og lad eleverne sætte dem ind igen Udskiftningsøvelser: Udskift de positive ord med negative ord, udskift sammensatte ord med enkelte ord, udskift med synonymer Produktive kreative øvelser: Skriv en dagbog for en dag i en træls liv.
3. Eksplicit gennem øvelser (fortsat) Graderings og rangordningsøvelser I skal rangordne disse erhverv i forhold til hvor vigtige, I tror de var i vikingernes samfund: forpagtere, håndværkere, høvdinger, jægere, købmænd, landarbejdere, professionelle krigere, selvejende bønder, store jordejere, sørøvere, tjenestefolk, trælle Opsamlingsøvelser Gå uden for klasseværelset og saml ord, gambitter og fraser op film, sange, reklamer, spil, internet Produktive, kreative øvelser - Fortæl om en dag i en træls liv - Skriv en kort livhistorie i en træls liv
Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med at forstå og fortolke teksterne? Griber fat i de sproglige nøgler i teksten Får eleverne til at arbejde med betydningsrelationer i teksten Hvilke kognitive processer sættes i gang? - bemærke, identificere, sortere, matche, graduere, hierarkisere, sammenligne, kontrastere, restrukturere og evaluere Lise Andersen ( 2013) flere potentialer i relation til uddannelse? 1) ordforrådstilegnelse + 2) tekstforståelse + 3) kreativ analytisk tænkning
Slut på del 3 Er der hensigtsmæssige måder at arbejde systematisk med at udvikle elevernes ordforråd? Hvordan kan fokus på ordforrådet styrke arbejdet med teksterne? Spørgsmål og kommentarer??
At huske ord hvad med memo-teknikkerne? Hvad bygger de gængse hukommelsesteknikker på? Korttidshukommelse (arbejdshukommelsen) og langtidshukommelse (semantisk og episodisk hukommelse) Brug af individuelle indlæringsstrategier med det formål at få ordene fra korttidshukommelsen ind i langtidshukommelsen Ord lagres både i relation til betydning og lyd Ord skal forbindes med noget allerede kendt f.eks. kæde det sammen med andre ord, en remse, et rim, en sang eller en begivenhed.
Hvad bygger de gængse memoteknikker på? Visualisering styrker hukommelsen (f.eks. børn i minerne) Chunking (gruppering af informationer i færre enheder) 44483032 = 44 48 30 32 444830320 = 444 830 320 Gruppering og bogstavrim: 15 80 (Femten Firs) 20 13 (Tyve Tretten) Associering: 1873 = min søster blev 18 år i 73 At lave orden = systematisering fremmer hjernens aktive arbejde med at lægge på lager + trække frem igen. Forskellige aspekter som hjælper på hukommelsen: sensualitet, bevægelse, association, humor, fantasi, numre, farver, rækkefølge, positive associationer og overdrivelse
Metoder til at styrke hukommelsen?? Udenadslære af gloselister Receptiv og produktiv brug af ordet i de forskellige typer af ordforrådsøvelser Skabelse af en privat ordbog (vocabulary notebook)
Brug af ordkort/memory spil -Enkelte kort (billede + ord, ord + betydning) -Komplekse (ord + flere informationer på bagsiden)
Definitioner skriv en definition med så mange vigtige beslægtede ord som muligt: A peach is a kind of fruit. It grows on trees in warm countries and makes great jam. It s like a nectarine. Transformationsøvelser: lav ordet om fra ordklasse til ordklasse, bøjningsform til bøjningsform Brug af rim: Hvornår sejlede Columbus til Amerika? In fourteen-hundred ninety-two Columbus sailed the ocean blue Brug af huskesætninger Bindeord på engelsk: For And Nor But Or Yet So F A N B O Y S Four Apes Nibled Big Orange Yams Slowly
Opdage ord i ordet Destroy: Det ødelagte Troja (TROY) Diagnose: Snuse sig frem til problemet med næsen (NOSE) Restore: Tage et hvil for at genvinde energien/helbredet (REST). Fokus på ordets stavemåde og opbygning Parallel: har to ll ved siden af hinanden Repetition: her gentages ti repeated. Gargantuan (meget stor): har samme betydning som andre ord som indeholder et g: gigantic, huge, large, giant
Nøgleordsmetoden (The key word method) Skabelse af et billede som skaber en lydlig og visuel og betydningsmæssig forbindelse mellem målordet og et kendt ord. "Har du sovet godt?" (på grønlandsk: sinilluarpit (udtale: sini*lluarbit)). Nøgleordet = senile luller blidt Rensdyr (på grønlandsk tuttut (udtale: dud.dut) at forestille sig, at julemanden komme drønende på sin kane og i farten dyttede i hornet. Nøgleordet = dyt dyt mamag [marmærk] = det smager godt asasara [asasara] = kære anorersuag [anorærs.suark] = storm
Fire grundantagelser: Ordforrådsøvelser er centrale for opbygning af elevernes kommunikative kompetence Der skal arbejdes systematisk og varieret med ordforrådsøvelser i undervisningen Ordforrådsøvelser er også tekstforståelses- og fortolkningsøvelser - se Ord og Tekst (EMU) Sprogarbejde, herunder arbejde med ordforrådet skal integreres i alle skolens fag ikke bare i dansk og i fremmedsprogsfagene tema for det tværfaglige samarbejde
Bibliografi Aitchison, J. (1994) Words in the Mind. An introduction to the mental lexicon. 2 nd edition. Oxford: Blackwell. Albrechtsen, D., Haastrup, K. og Henriksen, B. (2008). Vocabulary and writing in a first and second language: Processes and development. Palgrave Macmillan. Andersen, L. (2013) The educational potentials of lexical tasks in teaching English in Danish upper secondary schools. Upubliceret speciale Christensen, B. et. al. (2000). Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelsk-undervisningen i gymnasiet og HF. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 25 Contexts - basisbog til gymnasiet og hf er skrevet af Jonna Engberg- Pedersen, Hanne Ohland-Andersen og Mette Grønvold. Gimbel, J. (1995). Bakker og Udale. Sprogforum, Nr 3, 28 34. Henriksen B. (2009). Det oversete ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur
Bibliografi (fortsat) Laufer, B. (2005). Focus on form in second language vocabulary learning, EUROSLA Yearbook, Volume 5, Number 1, 2005(28): 223-250 Nation, I.S.P. (2001) Learning Vocabulary in Another Language. Cambridge: CUP Schmitt, N. (2000): Vocabulary in Language Teaching. Cambridge University Press. Schmitt, N. (2008). Review article: Instructed second language vocabulary learning. Language Teaching Research 12,3, 329 363 Stenius Stæhr, L. (2008). Vocabulary size and the skills of listening, reading and writing. In Language Learning Journal, vol. 36, no.2: 139-152. Stenius Stæhr, L. (2009) Tilegnelse og testning af ordforråd. I Byram, M. et. al. Sprogfag i forandring. Pædagogik og praksis. Samfundslitteratur