Formativ feedback med brug af Opgaveretteren
|
|
|
- Helge Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Formativ feedback med brug af Opgaveretteren
2 Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag Gruppedannelse Retning af opgaver
3 Dagens fokus Hvordan feedback ofte gives i en travl hverdag Kort om formative feedback strategier Demonstration
4 Hvordan rettelser tit ser ud
5 Systematiske fejlkoder For generelt?
6 Elevens baggrund? Elevernes niveau?
7 Resultater??? Læring? Progression? Påvirke fremtidige skrivehandlinger? Resultaterne er begrænsede Kan vi undgå skraldespanden?
8 Tidsforbrug 6-10 timer om ugen på rettearbejde Hvordan bruges tiden effektivt? Kan vi endda reducere tidsforbruget? Hvilken slags feedback skal vi give?
9 Yderpositionerne Nativistisk teori: Sprog er indbygget i mennesket. Man skal ikke rette noget, men blot sikre, at eleverne skriver, taler, hører og læser nonstop så skal de nok fange det af sig selv. Behaviourismen: Sprog skal trænes gennem et system af konsekvent respons: Pisk og gulerod.
10 Grundantagelse The learner needs the feedback; the learner receives the feedback and has time to use it; and the learner is willing and able to use the feedback. (Sadler, 2008) Springbræt for den enkelte elev til aktivt at forbedre egne præstationer Fokuseret, grundig og præcis Eleverne skal arbejde aktivt med feedback og genskrive/rette egne tekster Mange tilgange til problemfelter kommentarer film øvelser spil
11 Positiv tilgang Nødvendig Positiv, konstruktiv og fremadrettet Målrettet den enkelte elev. (Hattie)
12 Kategorier Problemmarkerende - F.eks. bare det at understrege en fejl Spørgende - Skaber dialog Instruerende - Tydelig markering af fejl og en instruks, der forklarer, hvordan man retter fejlen Kvalificerende - Fokus på at ændre fremtidig adfærd og få eleven til at reflektere over et emne (Rienicker, Jørgensen)
13 Er det muligt? Tidskrævende at skrive alt ned. Øvelser, film og spil skal findes og tilføjes.
14 Begræns den røde tusch Lærere kan håndtere alverdens fejltyper og emner samtidig Elever kan kun håndtere et begrænset antal parametre ad gangen Fokus udvælg emner (Hattie, Shute)
15 Prædefinerede kommentarer Elevernes fejl gentager sig. Analyse af elevopgaver: Mere end 90 % af alle elevfejl kan rettes præcist med færre end 200 kommentarer. Prædefinerede kommentarer er nøglen til at give spørgende, instruerende og kvalificerende feedback.
16 Opgaveretteren ca. 200 kommentarer pr. fag - sat ind i et tilføjelsesprogram til Word Tilføje/ændre/slette kommentarer Elevprogression Statistik, karakterer, elevtid, film og spil Let adgang til internettets ressourcer
17 Fordele Eleverne får mere grundig og præcis feedback Lærere kan spare en masse tid DEMO:
18 Cecilie Hassenkam Rasmussen Nye og eksisterende programmer Webinars Hans Kristian Pagh Programmør på Opgaveretteren Teknisk support Heine Thunbo Programmør på Screeninger/Gruppedanner/Webmaster Teknisk support kan altid kontaktes telefonisk i dagstimerne
19 Bibliografi Andreassen, Rune m.fl Feedback og vurdering for læring, Dafolo Dysthe, Olga Ord på nye spor indføring i procesorienteret skrivepædagogik, Forlaget Klim Dysthe, Olga et al Skrive for at lære. Forlaget Klim. Evans, Norman, Hartshorn, James, McCollum, Robb & Wolfersberger, Mark (2010) Contextualizing corrective feedback in second language writing pedagogy. Language Teaching Research, 14(4), Hattie, John Visible learning for teachers, Routledge Hoel. Torlaug Løkensgard, Skrive og samtale. Responsgrupper som læringsfællesskab, Forlaget Klim Reitbauer, Margit, Campbell, Nancy, Mercer, Sarah, Fauster, Jennifer, Vaupetitsch, Renate (eds.) (2013). Feedback Matters. Current Feedback Practices in the EFL Classroom. Frankfurt am Main: Peter Lang. Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray Vejledning, Samfundsfag Shute, Valeri Focus on Formative Feedback i: Review of Educational Research, vol. 78. no. 1, s
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - [email protected]
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham
Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Feedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Sommeruni 2015 Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Målet er.. at I har/kan: Kendskab til og viden om synlig læring og feedback, som redskab
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Fjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet
DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk
Novelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?
Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet
Det ved vi om feedback Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet Feedback og karakterer Undersøgelse af Butler (1987) her refereret efter Wiliam (2011). To sessioner.
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team
DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer
Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Program. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback.
Vælg layout/design Vis hjælpelinjer 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer
At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Åbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard ([email protected]) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Grammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig
Gør tanke til handling VIA University College Når feedback ikke er feedback - du får 10 af mig Lis Montes de Oca, Socialrådgiveruddannelsen VIA Campus C [email protected] 1 Feedback projektet - Peer to Peer
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid
Studenteraktiverende undervisning: Faciliterede læreprocesser og ægte læretid 28. februar 2017 Ane Qvortrup Lektor, Ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Evaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
@JamesNottinghm 1. The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster. Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen
The Learning Challenge/Læringsudfordringen Nykøbing Falster www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Hvad er udfordring? Læringsmålsmodellen For svært Potentiel kunnen
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
@JamesNottinghm. Challenging Learning. Visible Learning Synlig læring
Challenging Learning Visible Learning Synlig læring www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk facebook.com/challenginglearning @TheLearningPit Professor John Hattie Director, Melbourne Education
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Når faglige mål bliver til synlige mål
Når faglige mål bliver til synlige mål Foks på nyt kernestof og digital kompetence Merete Jagd Esmarch, Herning HF og VUC Hvad skal gøres synligt? Psykologifaget har en særlig anskelse på verden (Hobel,
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Klasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Tekstfeedbackspillet i brug
Tekstfeedbackspillet i brug!? META- FEEDBACK 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Læringsudbytte af peer-feedback...4 Peer-feedback bygger på følgende principper...5 Peer-feedback i undervisningen...6 Tekstfeedbackspillets
Gymnasiernes arbejde med formativ feedback
www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,
Har du brug for flere så skriv til Helle på [email protected]
Hvis du har brug for nogle simple øvelser, der sætter fokus på den enkelte lærers egen praksis, så er der et par forslag her! Har du brug for flere så skriv til Helle på [email protected] Her er udvalgt tre
Hvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER
UNDERVISERMETROEN FRA UNDERVISER TIL UNDERVISER DUN-konferencen 29. maj 2012 Lene Tortzen Bager, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen UNI VERSITET UNDERVISERMETROEN SPOR OG STOP 2 FORMÅL OG INDHOLD
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018 Om Læringsbarometeret Læringsbarometeret har udgangspunkt i evalueringskonceptet LEARN, der spørger ind til de studerendes tilgang
HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER
HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk
Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4
Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller
Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning
Observation Processes:
Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers
Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 [email protected] Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Ledelse af læringsmiljøer
Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO [email protected] 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration [email protected] 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:
Virkningsfuld undervisning, vejledning og praktik Bent B. Andresen Aarhus Universitet, [email protected] Fejlslutninger Eksempler: En rejse starter med det første skridt Én undervisningsmetode virker bedst En
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
LAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Geert Allermand og René Nordin Bloch
Geert Allermand og René Nordin Bloch Formål med de 45 min. Oplæg om de fem pejlemærker - Hvad ser vi, hvad er det evt. nye? (15 min.) Caferunde (25 min.): - Hvilke udfordringer har I? - Hvad har I af spændende
NAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov
Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende
Pernille Bisgaard, Audiologopæd - 1 -
Dias 1 Gruppe B Debat om vores traditionelle metoder. Oralmotorik vs. Artikulation Intern vs. Ekstern fokus Dias 2 Anvendte tekster Internal versus external: Oral-Motor Performance as af funktion of attentional
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
