Sprog og fag på Strandgårdskolen

Transkript

1 Sprog og fag på Strandgårdskolen

2 Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning

3 Udviklingen og udfordringen fortsætter hverdagssprog til fagsprog Fra hverdagssprog til fagsprog Hvad er det vi mangler? Basisviden?

4 Eleveksempler Den der? Er sne vand? Nedløbsrør?

5 Trekanten fagsprog hverdagssprog basisviden Den viden uden hvilken læring ikke kan finde sted

6 Fælles sprog vi er ved at udviklet et sprog om sproget Det handler om elevernes styrker og kompetencer i forhold til sprog Ingen enkle løsninger Vi løfter i fællesskab

7 Sproglige minutter At skabe, gribe og benytte lejligheder til at tale om sprog lærere og pædagoger udvikler og afprøver forskellige udgaver af sproglige minutter hvor de benytter, griber og skaber lejligheder til at tale om sprog målsætning - at eleverne udvider deres forråd af ord og udtryk, lærer at tale om sprog og tilegner sig sproglige strategier

8 Brush up på genrepædagogikken Find en makker Forklar genrecirklen for hinanden. Begrund/diskutér kort genrepædagogik som pædagogisk redskab

9 Faser og mål i genrepædagogik Setting context Deconstruction Joint construction Independent construction Mål: Towards control of Critical orientation to Skills Knowledge Language

10 Forforståelse Ny fælles viden Gruppearbejde Eksperimenter Tekststudier Dekonstruktion af modeltekst Fase 1: fælles Fase 2: fælles Fase 4: individuelt Fase 3: fælles Skrive tekst - selvstændigt Fælles tekstskrivning

11 Brainstorm Fase 1 Nogle materialer kan blive magnetiske Nogle materialer er altid magnetiske Køleskabet Brætspil Højtalere Magnetisme Almindelige magneter Kunstige magneter Jorden Nordpol Sydpol Kompas

12 At strække sproget Vi skal sætte eleverne i bevidste kommunikative situationer, hvor de udfordres til at strække sproget, så hverdagssproget gradvist bliver mere og mere avanceret. Det handler om at etablere undervisningssituationer, hvor eleverne strækker sproget mundtligt og skriftligt.

13 Systematisk ordforrådsarbejde med synonymer og definitioner En par-aktivitet Eleverne har fået et responskort hver Responskort - handlinger A. Hvilke personer har du? B. Hvad gør din person? C. Hvilke handlinger udfører din person? D. Kan det siges på en anden måde? E. Kender du andre ord, der betyder næsten det samme? F Gør din person andet?

14 Hverdagsprog til skolesprog 1. Uformel samtale 2. Mundtlig beretning 3. Faglig redegørelse på skrift 4. Lærebogstekst Mere abstrakt, mere fagligt, mere præcist.

15 Field Tenor - Mode Emne Kommunikationsforhold Stil/sprog regn nær relation talesprog nedbør hvem ytre kort/kontant klimabælte hvad OUTPUT Fortæl med egne ord

16 Synonymiserings-metoden en nærlæsningsmetode opløser det svære faglige sprog ved at gå fra fagsprog til hverdagssprog og tilbage igen Eleverne lærer hvad ordet betyder hvilke ord det er dannet af hvordan det er kommet til at betyde det som det betyder. Og strategier til at læse ordet eller ordgruppen med forståelse og indsigt i egen læsning.

17 De tre ledetråde Ledetråd til hvor i sætningen det udvalgte ord, begreb eller ordgruppe befinder sig. Man siger : Først i sætningen, Midt i sætningen og Sidst i sætningen. Ledetråd via hv-formuleringer. F.eks. Vi skal finde ud af hvad der sker under jordoverfladen. (læsningen mellem linjerne) Ledetråd via synonymisering: Udtrykket fortæller at jordoverfladen går i stykker på en voldsom måde

18 Hvor står det? Forbind to liniestykker med endepunkterne

19 Fase 1/2 Fælles dialog i klassen om tekstens opbygning: o overskrift o formål o materialer o tegning af forsøgsopstillingen formulering af teksten før faglige ord fagord bydeform

20 Undersøg Felt Omkring Førfaglige ord Stangmagnet Magnetfelt Jernspåner Fagord Anbring Spåner Under Drys Afstand Bank Beskriv og tegn Mønster omkring

21 Hvad kan tiltrækkes af en magnet? Formål: Undersøg hvilke materialer en magnet kan tiltrække. Materialer: En stangmagnet og plader af forskellige materialer Fremgangsmåde: Læg pladerne på en række. Før stangmagnetens ene ende ned på hvert enkelt materiale. Noter hvilket materiale pladerne er lavet af og hvilke af materialerne stangmagneten kan løfte og hvilke den ikke kan løfte. Resultater: Opstil et skema over hvilke materialer en magnet kan og ikke kan tiltrække. Kan tiltrækkes Jern, Fe Nikkel, Ni Kan ikke tiltrækkes Pap Træ Aluminium Messing Bly Kobber

22 Ruth Mulvad: Kan det være sjovt at skrive om havdyr? Genrepædagogik i sammenhæng HANDLING: ekskursion, fotografering, fagtermer, samtale REKONSTRUKTION: samtale i klassen ud fra billeder. Billeder sættes i rækkefølge med små tekster undervejs. Fælles tekst beretning skrives på tavlen.

23 Overskrift/rubrik 2. Klasse på økologisk landbrug Hvad handler det om? Orientering 2. C fra Xskole tog d. 3. januar på tur til et økologisk landbrug i Osted for at se, hvordan man producerer økologisk mælk Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor? Begivenheder trin for trin Først mødte vi Peter, som.. Han fortalte at gården engang.. Dernæst så vi Så spiste vi madpakker Til sidst så vi Gøre-/handleprocesser: Mødte, så, spiste osv. Tidsforbindere: først, og så, dernæst, sidst osv. Kommentar Det var en spændende, men kold tur. Vi lærte meget om..

24 TRANSFORMATION (..til fagsprog): Læreren viser billeder på tavlen af de dyr eleverne fangede. Fælles brainstorm om alt, hvad vi nu ved. Læreren stilladserer til generaliserende sprog: - I havet findes mange slags dyr. - Rejer er i familie med krabber. - Alle krebsdyr har ti ben.

25 Eleverne vælger hver fire havdyr og laver informationshjul

26 Beskrivelsesark laves i fællesskab: hvad kan man sige om et dyr i en beskrivelse?

27 KONSTRUKTION (..læse og skrive fagtekster): Lærer og elever læser i fællesskab en fagtekst om havdyr på fx. interaktiv tavle. Finder relevante afsnit: rubrik, klassifikation, beskrivelse: egenskaber, udseende, levested, føde osv. Særlige sproglige mønstre og fagtermer markeres i teksten.

28 REFLEKSION Produktet: små fagbøger læses og bruges, og eleverne selvevaluerer: - hvad ved jeg nu, og - hvordan skriver jeg fagligt? Lærerne evaluerer forløbet på baggrund af produktet

29 I jeres praksis? Hvilke tekstaktiviteter er aktuelle i den kommende tid? Hvilken kontekst? Hvilke sproglige mål? Hvilke konkrete tekster? Hvordan opbygge elevernes beherskelse af det nødvendige sprog?

30 s-galleri#!about/ccjb

31 Tak for denne gang og videre med Niels