Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.



Relaterede dokumenter
Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

Ernæringsassistent ERNÆRINGSASSISTENT FAKTAARK. Ernæringsassistenten fremstiller og anretter varme og kolde måltider med fokus på sundhed og ernæring.

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Ernæringsassistent. Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. 3. skoleperiode (10 uger) Beskrivelse af

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet smørrebrød og catering

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Lokal Undervisningsplan for hovedforløb. Ernæringsassistent. 2. skoleperiode (10 uger) block. Beskrivelse af

Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent

Køkken-, Hotel- og Restaurantfagenes Uddannelsessekretariat

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

Cater CATER FAKTAARK. Cateren tilbereder og anretter kolde og varme retter, står for salget og har kontakt med mange mennesker.

Tillæg til: Lokal undervisningsplan, januar Ernæringsassistent / ernæringshjælper. Erhvervsskolerne Aars

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

kombineret ungdomsuddannelse Facility del 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Orientering om mål, indhold og struktur i gastronomuddannelsen, specialet kok

Smørrebrød og catering

Som smørrebrødsjomfru arbejder du kreativt med et bredt spektrum inden for madlavning, hvor udseende, former og farver spiller en stor rolle.

Sundhed, Omsorg og Ernæring - del 1

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

Kriterier for godskrivning

Kokken arbejder professionelt med fremstilling af mad. Du kan arbejde i et restaurantionskøkken, men uddannelsen giver også mange andre muligheder.

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Beskrivelse af jobområdet

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Oversigt over fælles kompetencebeskrivelser incl. mål

Kilde:

Fødevarehygiejne og kvalitetsstyring

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Lokal undervisningsplan Ernæringsassistent, hovedforløb

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

AMU-KURSER HOTEL OG RESTAURANT FORÅR 2017

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Ernæringsassistent og Ernæringshjælper

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat

Indholdsfortegnelse. Ernæringshjælper/ernæringsassistent. August 2015 EEH

Ernæringsassistent, EUX

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Nye arbejdsmarkedsuddannelser

Kostpolitik. for. Solgården

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Kok: Valg af valgfri specialefag

K Ø K K E N / K A N T I N E M E D A R B E J D E R

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ernæringsassistent

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune

Nye arbejdsmarkedsuddannelser

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Profil af ernæringsassistenten

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer

Ernæringsassistent. Svendeprøve forår 2019 Version 7 SKRIFTLIG PROJEKTOPGAVE: 6. TIL 13. MAJ 2019 MUNDTLIG EKSAMEN: TORSDAG DEN 16.

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Gastronomassistenteksamen

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Omlægning til økologisk madproduktion

Til modtagerkøkkener som modtager mad fra Centralkøkkenet på Stenhusbakken

Ernæringsassistentelever

REFERAT Det lokale uddannelsesudvalg for ernæringsassistenter

NYHEDSBREV FKB 2632 FKB 2634 FKB 2647

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Undervisningsplan for Ernæringsassistent -uddannelsen trin 2 hos Sansestormerne. 3. skoleperiode

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Ernæringshjælper. Ernæringsassistent

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Ernæringsassistentelever

UNDERVISNINGSKATALOG MÅLTIDSAKADEMIET FØRSTE HALVE ÅR 2016

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT

Eksempel på et omlægningstjek

Rådgiverens guide til omlægningstjek

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Kvalitetsstandard for Ernæring Madservice med udbringning

Kvalitetspatruljens konference d. 21. marts 2012

Transkript:

Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Eleven kan kvalitetsvurdere råvarerne og kender råvaregruppers korrekte opbevaringsbetingelser. Ordrekontrol Kontrol af råvarekvalitet, datomærkning og holdbarhed Temperaturkontrol Emballagekontrol Sætte varer korrekt på plads Opbevaring Lagerstyring Håndtering af økologiske/konventionelle råvarer Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 1

Produktion og tilberedningsmetodik Eleven kan selvstændigt klargøre og vurdere råvarer til produktionen i forhold til køkkenets standarder. Eleven kan ud fra professionelle opskrifter producere og udportionere velsmagende måltidskomponenter og måltider, der passer til køkkenets produktionsform. Eleven kan tilrettelægge eget arbejde. Eleven kan selvstændigt tilberede ernæringsrigtige og velsmagende måltider til køkkenets målgruppe Eleven kan vurdere madens sensoriske kvalitet. Eleven kan udarbejde, vurdere og tilpasse professionelle opskrifter til køkkenets produktions-system. Eleven kan aktivt indgå i kvalitetsudvikling i forhold til køkkenets produktion af mad og måltider Produktionsform, -udstyr og flow Tilrettelæggelse af arbejdet Professionel opskrift og portionsstørrelser Grundtilberedningsmetoder i forhold til fisk, grøntsager, frugt, kød, fjerkræ, æg, brød, korn & stivelsesprodukter, mælke og mejeriprodukter, bælgfrugter, krydderier, krydderurter, fedtstoffer: Rense og udskære Hakke, snitte og rive Sylte Salte Marinere Panering Stege Koge Bage Jævne & stivne Koldt (smørrebrød) Lunt Varme retter Udportionering og emballering Afrydning og rengøring Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 2

Sensorik Grundsmage & konsistens Kernetemperatur og kvalitet Smagsvurdering af mad Kvalitetsbedømmelse ift. Sæson Råvare Færdigvare Økologi og bæredygtighed Kreativitet og innovation Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 3

Anretning og servering Eleven kan anrette og servere maden indbydende i forhold til målgruppens behov og køkkenets standard for måltidsservice. Eleven kan ud fra køkkenets standard vurdere måltidskomponenter sensorisk. Eleven kan kreativt anrette og servere maden i forhold til målgruppens behov. Eleven kan vurdere anretning og servering af det færdige måltid, sensorisk og ernæringsmæssigt i forhold til målgruppens behov, spisemiljø og køkkenets standard for måltidsservice. Eleven kan selvstændigt informere køkkenets målgruppe om portionsstørrelser, energitæthed, anretningen på tallerken og måltidets sociale betydning. Anretningsform: Tallerken Fad Buffet Kreativ anretning og sensorisk kvalitetsvurdering: Syn Smag Duft Konsistens Serveringstemperatur Portionsstørrelser/tallerkenmodeller Værtsskab Spisemiljø Servicering Kommunikation med brugerne. Køkkenets måltidstilbud: Hovedmåltider Mellemmåltider Drikkevarer Øvrige tilbud Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 4

Ernæring og diætetik Eleven har kendskab til køkkenets diæter. Eleven kan efter professionelle opskrifter tilberede velsmagende måltidskomponenter til køkkenets diæter. Køkkenets måltidstilbud: Hovedmåltider Mellemmåltider Drikkevarer Øvrige tilbud Eleven kan selvstændigt tilberede velsmagende og ernæringsrigtige måltider til køkkenets diæter. Eleven kan udarbejde og vurdere dokumentation for energiindhold og - procentfordeling af måltider og drikkevarer ved hjælp af køkkenets redskaber. Eleven kan selvstændigt forklare og anvende specielle diætprodukter, der er relevante for køkkenets diæter. Tilberedning af kostformer og diæter: Individuelle ernæringsmæssige behov Madvaner og kultur Fødevarekendskab og varedeklarationer Specialprodukter Kostberegning og vurdering Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 5

Hygiejne og egenkontrol Eleven kan anvende køkkenets egenkontrol og handle i forhold hertil. Eleven kan udføre rengøringsarbejde korrekt og anvende køkkenets rengøringsplan. Eleven kan selvstændigt udarbejde og implementere risikoanalyse jfr. gældende lovgivning. Eleven kan aktivt indgå i kvalitetsudvikling af køkkenets egenkontrolprogram. Egenkontrol i forhold til: Personlig hygiejne Risikovurdering Kritiske kontrolpunkter (CCP) Gode arbejdsgange (GAG) Overvågning og temperaturkontrol Korrigerende handlinger Dokumentation og fejlprotokol (sporbarhed) Egenkontrol i forhold til: Køkkenets indretning Varemodtagelse Råvarer Produktion Anretning Distribution Egenkontrol i forhold til opvask, rengøring og afrydning: Overflader og maskiner Rengøringsmidler Dosering af rengøringsmidler Rengøringsmetoder Rengøringsudstyr Rengøringsmetoder/-planer Desinfektion Bekæmpelse af skadedyr Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 6

Organisation og arbejdsmiljø Eleven har kendskab til køkkenets organisation og kan kommunikere i forskellige samarbejdsrelationer på arbejdspladsen og med køkkenets målgrupper. Eleven kan anvende arbejdsmiljø- og sikkerhedsregler i køkkenet. Organisation: Organisationsplan Stillings- og funktionsbeskrivelser Arbejdsmiljø og arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdsmiljøorganisation og regler (AMO) Eleven kan vælge og anvende korrekt produktionsudstyr og arbejde ergonomisk hensigtsmæssigt i forhold til køkkenets indretning og udstyr. Eleven kan selvstændigt anvende og vejlede i brug af produktionsudstyr jfr. gældende brugsanvisninger og sikkerhedsregler i køkkenet. Eleven kan aktivt indgå i udvikling af køkkenets arbejdsmiljø. Fysisk arbejdsmiljø: Brug af maskiner og udstyr Brugsanvisninger til maskiner og udstyr Ergonomi Hjælpemidler Støj, lys og lyd Psykisk arbejdsmiljø: Kommunikation og samarbejde med kolleger Tværfagligt samarbejde Mobning Instruktion og vejledning Kemisk arbejdsmiljø: Datablade og faremærkning af rengøringsmidler Arbejdsgiverbrugsanvisninger til rengøringsmidler Dosering og brug af værnemidler Substitution (erstatte farlige midler med mindre farlige midler) Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 7

Planlægning, indkøb, miljø og madspild (bæredygtighed) Eleven kan sammensætte varme og kolde måltider Eleven kan anvende køkkenets portionsstørrelser Eleven kan anvende køkkenets tidsfrister i produktionen Eleven kan medvirke ved målgruppens madbestilling Eleven kan behandle og sortere affald efter køkkenets miljøstandarder. Eleven kan selvstændigt menuplanlægge ud fra sensoriske, miljømæssige og økonomiske principper og køkkenets holdning til råvarer, halv- og helfabrikata. Eleven kan selvstændigt udføre de praktiske funktioner ved kalkulation i køkkenet. Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre indkøb i forhold til køkkenets standarder for indkøb og indkøbsaftaler. Eleven kan selvstændigt arbejdsplanlægge ud fra køkkenets principper. Menuplanlægning Måltidsmønster Brugerundersøgelser Bæredygtighed og økologi Sæson Kulinarisk kvalitet Overvejelser, der forebygger madspild Metodikker og udstyr Indkøb og kalkulation: Sæson Madspild Portionsstørrelser Kostrekvirering/madbestilling Svind Indkøbsmængde Kostpris Prissætning Indkøbsaftaler Fødevarelovgivning (herunder mærksningsregler) Planlægning af produktionsressourcer. Maskinkapacitet Personale Tid Produktionsflow Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 8

Økonomi Arbejdsmiljø Anvendelse af it-værktøjer madbestilling indkøb Etikettering Kvalitet i uddannelsen og samarbejde mellem skoler og virksomheder Side 9