Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse



Relaterede dokumenter
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Madkundskab Fælles Mål

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Læseplan for valgfaget metal og motorværksted. 10. klasse

Kompetencemål for Madkundskab

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB

SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Reventlow Lille Skole

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål

Nye mål og Madkundskab

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

På besøg i et supermarked

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Læseplan for faget madkundskab

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

Konstruktion og design

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse

Årsplan madkundskab 7. og 8. klasse 2018/19

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Guide til danske råvarer

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Madkundskab Faghæfte 2019

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Læseplan for valgfaget drama

Kompetencemål efter 9. klasse:

Madkamps relation til madkundskabsfaget

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning

Kompetencemål for Hjemkundskab

Læseplan for tilbudsfaget fransk. 10. klasse

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Ubberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Læseplan for emnet uddannelse og job

SMAG FOR LIVET. Skolemadskonference Karen Wistoft

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Fagbeskrivelse for Krea

SMAGSDIDAKTIK I SKOLEN (MADKUNDSKAB) - MED SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES LÆRING OG KOMPETENCEUDVIKLING

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Obligatoriske valgfag: 7. klasse /20

SMAGSDIDAKTIK. TECH College Food, Aalborg 8. maj 2017 Karen Wistoft, professor, DPU/AU

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Juice og pulp - brug din fantasi

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

Læseplan for valgfaget musik

restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014

Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Transkript:

Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse

Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7

Indledning Faget madværksted er et valgfag i 10. klasse (eud10). Faget kan også tilbydes i øvrige 10. klasser og som 1-årigt kommunalt valgfag i 7.-9. klasse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Såfremt faget læses som valgfag i 9. klasse, skal faget indgå i den obligatoriske projektopgave. I madværksted skal eleverne lære at tilberede mad til andre end dem selv og træffe begrundede madvalg baseret på viden om sundhed, energibehov, ernæring, trivsel, fødevarer, madlavningsteknikker, produktionsformer og smag. Fælles Mål omfatter fire kompetenceområder: mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og uddannelsesafklaring. Centralt i faget står kritisk stillingtagen til forbrug samt aftageres eller målgruppers behov og præferencer. Faget trækker på flere fagligheder og giver anledning til værdimæssige overvejelser i forhold til madens kvalitet og bæredygtighed. Madværksted indeholder eksperimentelle læreprocesser, hvor der kan gøres erfaringer inden for flere af de faglige områder i kombination. De forskellige kompetenceområder understøtter hinanden i et produktionsorienteret syn på mad til udvalgte målgrupper eller aftagere. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne. Undervisningen skal tage udgangspunkt i kompetencer, færdigheder og viden, som eleverne har tilegnet sig fra undervisning i folkeskolens fag og emner samt brobygningsforløb på ungdomsog erhvervsuddannelser og eventuel virksomhedspraktik. Læseplanen beskriver undervisningen i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Læseplan for valgfaget madværksted 3

Trinforløb for 10. klassetrin Undervisningen skal bidrage til at udvikle elevernes viden om og forståelse for de forskellige samfundsmæssige holdninger og værdier, der ligger i mødet med fødevarekulturen. Herigennem udvikler de evnen til at kunne foretage kritiske valg med større kvalitet og effekt, når det kommer til deres egne madvaner og valg af fødevarer. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne systematisk og undersøgende arbejder med både teoretiske og praktiske tilgange. Eleverne skal i deres madvalg og madlavning blive i stand til at inddrage deres viden om fødevaregrupper, bæredygtighed og sundhedsfremmende aspekter, så de bliver bevidste om, hvordan den viden spiller ind i forhold til kvaliteten af den mad, de laver. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab tilegner sig viden gennem undervisningen, der gør dem i stand til at mestre nye færdigheder, der kan øge deres kreativitet og deres æstetiske tilgang til madlavning og madvalg. De skal afprøve, udforske og udvikle deres smagsoplevelser, og de skal eksperimentere med årstidens råvarer samt stifte bekendtskab med nye. Gennem valg af undervisningens aktiviteter og temaforløb skal eleverne opnå viden om og kunne vurdere uddannelses- og erhvervsmulighederne inden for fagområdet. Med denne viden skal eleverne blive afklaret i forhold til deres egne uddannelsesønsker og erhvervsmuligheder inden for fagområdet. Mad og hygiejne Kompetenceområdet mad og hygiejne omfatter to færdigheds- og vidensområder: Mad og energi fokuserer på elevernes madvalg og madlavning i forhold til sundhed med henblik på egne og målgruppers energibehov, ernæring og trivsel. Hygiejne fokuserer på elevernes kendskab til de gængse mikroorganismer, der har betydning for mad og fødevareproduktion samt på arbejdet med opbevarings- og hygiejneprincipper. Mad og energi Eleverne arbejder med mad som en kilde til energi og sundhed. Energi skal tolkes bredt både som fysiologisk tilførsel af kilojoule fra proteiner, fedt og kulhydrater og som stimulerende for nydelse og livskvalitet. Sundhed forstås både trivsels- og ernæringsorienteret. Variation er et nøgleord, der kan henvise til de officielle kostråd, men det er ikke nødvendigt, da variationen først og fremmest skal hjælpe til at gøre madsammensætningen indbydende. Således vil en varieret brug af farver, dufte og smag ofte bringe mange grøntsager i spil, ligesom frugt, nødder og korn vil skabe variation i teksturen. Mad og hygiejne Eleverne forudsættes bekendt med almen hygiejneadfærd i et køkken og arbejder videre med for-holdsregler for mikroorganismer, der kan skade en fødevareproduktion. Der lægges vægt på særlige forhold, der knytter sig til en større fødevareproduktion med fx flere led, flere personer og et ønske om længere holdbarhed af produkterne. Der arbejdes med opbevaring og holdbarhed både i forhold til mad, der spises, og forebyggelse af madspild. Det er især forhold vedrørende krydskontaminati-on, der skal lægges vægt på, og som i undervisningen fx kan illustreres med afprøvning af handsker, kittel og hårnet. 4 Læseplan for valgfaget madværksted

Fødevarebevidsthed Kompetenceområdet fødevarebevidsthed omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Fødevaregrupper fokuserer på elevernes viden om de store fødevaregrupper, og på hvordan eleverne kan anvende denne viden i forarbejdning af fødevarer. Produktionsformer fokuserer på ligheder og forskelle mellem industriel fødevareproduktion og hjemmelavet mad. Kvalitet og bæredygtighed fokuserer på aftagerønsker, kvalitet og bæredygtighed samt på elevernes erkendelse af, hvordan madens kvalitet hænger sammen med omsorg for miljøet. Fødevaregrupper Eleverne arbejder med de store fødevaregrupper, deres smagskarakteristika og anvendelse. De kan fx arbejde med fisk og skaldyr som tema, hvor eleverne fordyber sig både i forarbejdningen af en levende fisk, tilberedning af forskellige udskæringer og fuld udnyttelse af fisken. Et andet eksempel er korn som tema, hvor de fordyber sig i forskellige kornsorters smag, kvalitet og forarbejdningsmuligheder inden for bagning, madlavning inkl. desserter. Produktionsformer Eleverne arbejder med udvalgte fødevareprodukter, der kan fremstilles i mindre skala i hjemmet og i større skala i industrien. De kan fx arbejde med fremstilling af ferske pølser eller leverpostej krydret på forskellig vis og sammenligne med tilsvarende, man kan købe i supermarkedet. Analysen af varedeklarationen for de færdigkøbte kan sammenlignes med opskriften for den hjemmelavede, hvor der især lægges vægt på mængder og typer af stivelse, vand og fedtstoffer. Kvalitet og bæredygtighed Eleverne arbejder med kritisk forbrug, herunder valg af råvarer ud fra sæson, lokale/globale hensyn, pris og kvalitet. På baggrund af tidligere arbejde med kvalitetsbegreb og definitioner af bæredygtighed fremstiller eleverne mad og/ eller måltider, der tager hensyn til egne præferencer, samtidig med at de tager højde for at vise omsorg for andre mennesker, omgivelser og miljø. Det kunne fx være at fremstille et måltid til personer med andre madpræferencer end en selv. Et andet eksempel kunne være at fremstille et måltid på baggrund af lokale sæsonbetonede råvarer. Læseplan for valgfaget madværksted 5

Madlavning Kompetenceområdet madlavning omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Metoder og redskaber fokuserer på elevernes kendskab til og brug af avancerede redskaber til forskellige madlavningsteknikker og grundmetoder. Tilsmagning fokuserer på elevernes kendskab til og anvendelse af krydderier i tilsmagning i mindre og større produktioner, samt på hvad dufte og teksturer betyder for smagen. Kreativitet og innovation fokuserer på elevernes idéer, smagsoplevelser og andre sansemæssige erfaringer. Her arbejder eleverne med at tilberede velsmagende retter ud fra forhåndenværende råvarer. Metoder og redskaber Eleverne arbejder med at videreudvikle grundmetoder og lærer i den forbindelse at anvende avancerede/specialiserede redskaber, som fx pølsestopper, kødhakkemaskine, mandolinjern, gasbrænder, ismaskine. Tilsmagning Eleverne arbejder med krydderier fra nær og fjern. Fx kan eleverne eksperimentere med forskellige allerede eksisterende blandingskrydderier, som karry, razelhanout, jerk, garam masala, hvorefter de selv kan prøve at kombinere nogle få krydderiblandinger til et bestemt formål. Der arbejdes både med dosering (herunder forskel på stor og lille produktionsmængde), variation og kombination. Fx at man ikke blot kan gange saltmængde op i samme forhold som antal portioner, eller at ikke alle krydderier er lige gode at kombinere. Kreativitet og innovation Eleverne arbejder med kreativ madlavning inden for bestemte rammer, fx forhåndenværende fødevarer. En sådan bunden opgave kunne fx være at fremstille tre forskellige fyldige salater ved at bruge tiloversblevne råvarer fra undervisningskøkkenet. Dette forudsætter, at eleverne ved, hvad der sker med de enkelte råvarer ved forskellige forarbejdninger, så de kan se en sammenhæng mellem tilberedning, råvarer og resultat. Det forudsætter desuden, at eleverne er opmærksomme på deres smagsoplevelser og kan justere resultatet derefter. 6 Læseplan for valgfaget madværksted

Uddannelsesafklaring Kompetenceområdet uddannelsesafklaring omfatter et færdigheds- og vidensområde: Uddannelses- og erhvervsmuligheder fokuserer på, at eleverne bliver afklarede og motiverede i valg af ungdomsuddannelse. Uddannelses- og erhvervsmuligheder Eleverne skal i 10. klasse arbejde med deres uddannelsesafklaring, herunder forestilling om job og karriere. Eleverne skal arbejde med afklaring af egne ønsker og muligheder i forhold til uddannel-ses- og erhvervsmuligheder inden for fagområdet. Eleverne skal have fokus på udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. I arbejdet hermed skal der være fokus på, at eleverne får indsigt i de kompetencer, der efterspørges inden for området. Eleverne skal opnå viden om de uddannelses- og erhvervsmuligheder, der er inden for fagområdet, og kunne vurdere uddannelses- og erhvervsmulighederne. Eleverne skal kunne indsamle viden om området og kunne udforske og diskutere eksempler på faglige, personlige og sociale kompetencer, som kræves inden for fagområdet. Eleverne skal som led i undervisningen også opnå afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannel-se. Eleverne arbejder med at forstå sammenhængen mellem de faglige kompetencer inden for faget og de efterfølgende valg af ungdomsuddannelser og job. Læseplan for valgfaget madværksted 7