Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde

Transkript

1 Læseplan for de praktiske fag Læseplan for de praktiske fag De praktiske fag i Helsingør Privatskole består af: Håndarbejde, sløjd og madkundskab. I Helsingør Privatskole bestræber vi på, at tilbyde eleverne håndarbejde og sløjd på samme tid, så eleverne har mulighed for at få en kombination af begge fag, da eleverne vil få en erfaring i det håndværksmæssige og designmæssige proces begge fag tilbyder. Undervisningsplanerne og kompetenceområderne for de praktiske fag, tager sit udgangspunkt fra undervisnings ministeriets fælles faglige mål (FFM). Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde Undervisningsplanen for håndarbejde tager udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles faglige mål (FFM) og læseplan for faget håndværk og design. Kompetenceområder i faget Håndarbejde Efter 4./5./6. klassetrin Design og produkt dem i stand til at forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer formgive med personligt præg bruge omverdenen som inspirationskilde bruge it og medier i arbejdsprocessen eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel sætte ord på designprocessen.

2 Håndværksmæssige arbejdsområder formgive og fremstille tekstile produkter udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber arbejde med komposition og farvelære kende relevante fagudtryk. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder. Undervisningsplan for faget håndarbejde I Helsingør Privatskole foregår undervisningen i håndarbejde fra klasse. Undervisningen skal primært foregå i 4. og 5. klasse. Undervisningsplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i den tekstile designproces og forvandle tekstile materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndarbejde. Obligatorisk forløb Valget af indhold skal relateres til elevernes erfaringer og kendskab til tekstile materialer, arbejdsredskaber og deres nære omverden samt lægge op til en forståelse af menneskers brug af tekstiler. Kulturhistoriske og samfundsrelevante aspekter er væsentlige som forståelsesramme og som inspiration for de tekstile udtryksformer. For eleven står det færdige produkt naturligt som det centrale. Det er derfor vigtigt, at de færdige produkter opleves som relevante for eleven. Tingene skal have en sådan kvalitet, at eleven kan opleve glæde og tilfredshed både med sit eget arbejde og med produktet.

3 Arbejdsprocessernes varighed og form skal varieres, så eleverne både prøver at arbejde med opgaver af kortere varighed og med længerevarende projekter. Eleverne opøver gradvist færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb, hvori der indgår elementerne inspiration, idé, planlægning, udførelse og evaluering. Design og produkt Det centrale i området er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal have mulighed for at udtrykke sig personligt og sætte deres præg på deres produkt. Der fokuseres på skabende og kreative processer, hvor eksisterende viden og erfaring kombineres på ny måder. Gennem deres refleksioner i arbejdsprocesserne får eleverne erfaringer med at foretage vurderinger og træffe valg, som får betydning for det videre forløb, for det færdige produkt og for den enkelte elevs alsidige udvikling. Der lægges vægt på, at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende arbejde. Eleverne opøves endvidere i at præsentere deres produkter og beskrive processen. Eleverne skal arbejde med at anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx det nære miljø, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturers traditioner undersøge og vurdere professionelt udformede produkter udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen, afprøve og eksperimentere med forskellige former, farver, materialer, teknikker og funktionsmuligheder eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer dygtiggøre sig inden for designprocessernes delfaser overskue, planlægge og gennemføre arbejdsprocessen beskrive og evaluere designproces og produkt Håndværksmæssige arbejdsområder Det centrale i dette område er, at eleverne opnår færdigheder i at bruge relevante teknikker, redskaber og maskiner ved bearbejdning af materialer. Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form. Gennem det praktiske arbejde udvikles elevernes faglige formåen, og de opnår stigende fortrolighed med fagets arbejdsmetoder og teknikker. Samtidig lærer eleverne at bruge de rigtige fagudtryk for redskaber, materialer og arbejdsgange. Eleverne skal kende og efterleve sikkerhedsmæssige forskrifter for værktøj og maskiner.

4 Eleverne skal arbejde med at bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger formgive og fremstille brugsting og beklædningsdele fremstille tekstile flader, fx filte-, maske- og bindeteknikker udføre forskellige dekorationsteknikker, fx stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi betjene arbejdsredskaber, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler hensigtsmæssigt udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder blive i stand til at overskue et arbejdsforløb Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Eleverne skal tilegne sig kundskaber om og færdigheder i at anvende såvel nutidige materialer og teknologier som traditionelle fremstillingsformer fra historiske perioder og andre kulturer. Ressource- og miljøhensyn, produktion og forbrug er vigtige aspekter i faget. Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres produkter gennem udstillinger eller anden form for præsentation. Eleverne skal arbejde med at iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som et kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer iagttage og vurdere mode og design opnå indsigt i naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af tekstiler og tekstile genstande præsentere og formidle egne produkter, fx gennem udstillinger Undervisningsplan og kompetenceområder for faget sløjd Undervisningsplanen for sløjd tager udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles faglige mål (FFM) og læseplan for faget håndværk og design. Kompetenceområder i faget sløjd Efter 4./5./6. klassetrin

5 Design og produkt Forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering Udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde Fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer Formgive med personligt præg Bruge omverdenen som inspirationskilde Bruge it og medier i arbejdsprocessen Eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion Forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel Sætte ord på designprocessen. Håndværksmæssige arbejdsområder Formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal Udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder Beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker Vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker, maskiner og værktøj Arbejde med komposition og farvelære Kende relevante fagudtryk Kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav for værktøj og maskiner, stoffer og materialer i undervisningen Bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger Udvikle gode arbejdsvaner Medtænkemiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel

6 Give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk Fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder Vælge materialer ud fra overvejelser omressourceudnyttelse og bæredygtighed Præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund. Undervisningsplan for faget sløjd I Helsingør Privatskole foregår undervisningen i sløjd fra klasse. Hermed skal undervisningen primært foregå i 5. og 6. klasse. Undervisningsplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Sløjd er et praktisk æstetisk fag, hvor hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af produkter. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i designprocesser og forvandlematerialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i sløjd. Obligatorisk forløb Valget af indhold skal relateres til elevernes erfaringer med sløjdfagets materialer, arbejdsredskaber og deres nære omverden samt lægge op til en forståelse af menneskers brug af materialer, fortrinsvis træ og metal. For eleven står det færdige produkt naturligt som det centrale. Det er derfor vigtigt, at de færdige produkter opleves som relevante for eleven. Tingene skal have en sådan kvalitet, at eleven kan opleve glæde og tilfredshed både med sit eget arbejde og med produktet. Arbejdsprocessernes varighed og formskal varieres, så eleverne både prøver at arbejde med opgaver af kortere varighed og med længerevarende projekter, ligesom undervisningen skal give muligheder for individuelt arbejde, gruppearbejde og samarbejde om større fælles produkter. Design og produkt Eleverne opøver gradvist færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb, hvori der indgår elementerne inspiration, ide, planlægning, udførelse og evaluering. Det centrale i området er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal havemulighed for at udtrykke sig personligt i en æstetisk arbejdsproces. Der fokuseres på de skabende og kreative processer, hvor eksisterende viden kombineres på en ny måde. Der skal være mulighed for fantasi og fordybelse, så fremgangsmåder og teknikker kan bruges

7 utraditionelt. Progressionen i arbejdet viser sig ved, at der efterhånden bliver stillet større krav til arbejdets udførelse og produkternes æstetiske og kvalitetsmæssige værdi. Der lægges vægt på, at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende arbejde. Eleverne opøves endvidere i at præsentere deres produkter og beskrive processen. Håndværksmæssige arbejdsområder Det praktiske arbejde tilrettelægges således, at eleverne lærer hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsvaner og i øvrigt lærer at bruge og indrette arbejdsområderne i faglokalet i overensstemmelse hermed. I undervisningen indgår endvidere kendskab til forskellige materialers oprindelse, fremstilling, egenskaber og muligheder, samt krav til behandling og vedligeholdelse. Eleverne skal kende og efterleve sikkerhedsmæssige forskrifter for værktøj og maskiner. Eleverne skal ligeledes lære om risiko ved arbejde med farlige stoffer og materialer, samt regler for bortskaffelse. Eleverne skal arbejde med at: Bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj Afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger Betjene værktøj, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder Blive i stand til at overskue et arbejdsforløb Opbygge og komponere rumlige former og flader Anvende og kende korrekte faglige ord og begreber for værktøj og materialer. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Eleverne skal tilegne sig kundskaber om og færdigheder i at anvende såvel nutidige materialer og teknologier som traditionelle fremstillingsformer fra historiske perioder og andre kulturer. Ressource- og miljøhensyn er et vigtigt aspekt i faget. Der lægges vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres produkter gennem udstillinger eller anden form for præsentation. Museumsbesøg, udstillingsbesøg og samarbejde med lokale håndværkere og kunstnere kan inddrages.

8 Eleverne skal arbejde med at Iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer Opnå indsigt i, hvordan forskellige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat spor i historien og påvirker vores dagligdag og vores fremtid Undersøge naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af genstande Undersøge materialers oprindelse, diskutere og vælge materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed Vælge fremgangsmåder i fremstillingsprocessen, der minimerer miljøbelastningen Fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder Præsentere og formidle egne produkter f.eks. gennem udstillinger på eller uden for skolen, ved teaterforestillinger, på hjemmesider eller andet. Undervisningsplan og kompetenceområder for faget madkundskab Undervisningsplanen for madkundskab tager udgangspunkt i undervisningsministeriets fælles faglige mål (FFM) og læseplan for faget håndværk og design. Kompetenceområder i faget madkundskab Efter 4./5./6. klassetrin Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger redegøre for mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer.

9 Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige kulturer planlægge indkøb og arbejdsproces eksperimentere med fødevaresammensætninger og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk reflektere over og sætte ord på sansemæssige oplevelsers samspil med følelser, individuelle erfaringer og kultur samt det æstetiske i forbindelse med fødevarer og måltider tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne eksperimentere med ingredienser og metoder med henblik på at få indsigt i fødevarers madtekniske egenskaber vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring, vask og affaldshåndtering tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer

10 opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art. Undervisningsplan for faget madkundskab I Helsingør Privatskole foregår undervisningen i madkundskab fra klasse. Hermed skal undervisningen primært foregå i 5. og 6. klasse. Undervisningsplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Madkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. Madkundskab er et æstetisk, praktisk, håndværksmæssigt og teoretisk fag. Der lægges i faget op til, at eleverne udtrykker sig æstetisk og skabende, arbejder praktisk, håndværksmæssigt og eksperimenterende, tilegner sig viden af fagteoretisk art, og at de på den baggrund bliver i stand til at tage stilling og handle, samt at de forbinder faget med livskvalitet, lyst og glæde. Obligatorisk forløb I undervisningen skal mål, indhold og arbejdsmåder være relevant i forhold til fagets mål og realistisk i forhold til elevernes forudsætninger og undervisningens rammer. Valg af indhold skal relateres til elevernes erfaringer, og undervisningen skal give muligheder for individuelt arbejde, gruppearbejde og evt. samarbejde om større fælles projekter. Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Det centrale i dette område er, at eleverne opnår indsigt i ernæringens, kostens og hygiejnens betydning for sygdom og sundhed, og at de gennem dette udvikler handlemuligheder i forhold til egen og andres sundhed. De faglige arbejdsmåder og tankegange er først og fremmest af naturvidenskabelig fagteoretisk og praktiskeksperimentel karakter, men også sansemæssige oplevelser og kommunikation skal vægtes. Ved hjælp af bl.a. kostmodeller og it arbejdes der med sammensætning og vurdering af hverdagens måltider ud fra en sundhedsmæssig vinkel. Som en løbende del af undervisningen lærer eleverne at arbejde hygiejnisk ved håndvask, opvask, rene redskaber og tekstiler samt at adskille råvarer og at opvarme og at afkøle korrekt.

11 Den personlige hygiejne, køkkenhygiejnen, håndteringen af råvarer, kostsammensætningen og disse forholds betydning for sundhed, indgår i såvel det praktiske og teoretiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser. Eleverne skal arbejde med at tilegne sig viden om ernæringslære, herunder energibehov, fedt, kulhydrater og protein, fibre, vitaminer og mineraler planlægge, sammensætte og tilberede måltider/dagskost ud fra kostanbefalinger og kostråd tilegne sig viden om mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelser og spredning samt de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper indøve metoder og teknikker i forbindelse med personlig hygiejne og køkkenhygiejne, fx opvask samt rene redskaber og tekstiler, foruden at adskille råvarer samt opvarme og afkøle korrekt anvende enkle opbevarings- og konserveringsprincipper, fx køling, frysning og sur/sød syltning overveje sammenhænge mellem kost- og hygiejnevaner og sundhed samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed. Kultur æstetik livskvalitet: Madlavning og måltider Det centrale i dette område er, at eleverne får en baggrund for at tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for dem selv og andre. Eleverne præsenteres for og eksperimenterer med forskellige råvarer og krydringer af såvel dansk som udenlandsk oprindelse. Eleverne tilbereder enkle retter og måltider, og der samtales om syns-, duft- og smagsindtryk samt om, hvordan oplevelser præges af følelser, personlige erfaringer og kultur. De elementære madlavningsteknikker, fx kogning, stegning, jævning og bagning samt brugen af køkkenets redskaber og maskiner, indgår med stigende sværhedsgrad i det praktiske arbejde. Når eleverne har opnået et varieret kendskab til både fødevarer og tilberedningsmetoder, stilles de opgaver, hvor de skal udarbejde indkøbslister og planer for det praktiske arbejde. I forbindelse med at eleverne præsenterer, serverer og spiser forskellige typer af retter og måltider, er det vigtigt, at de bliver opmærksomme på, at faktorer som fx anretning, stemning, samt med hvem, hvornår, hvor og hvordan der spises, har betydning for oplevelsen af maden og af måltidet. Madens og måltidets betydning for både den fysiske sundhed og for livskvaliteten indgår i såvel det praktiske arbejde som i drøftelserne af valg og konsekvenser. Eleverne skal arbejde med at øve tilberedning af forskellige fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder læse, forstå og anvende forskellige opskrifter

12 planlægge indkøb og arbejdsprocesser sætte ord på sansemæssige oplevelser af fødevarer og måltider diskutere de sansemæssige oplevelsers sammenhæng med følelser, individuelle erfaringer og kulturelle normer og værdier eksperimentere med fødevaresammensætninger, metoder og krydringer med henblik på at skabe æstetiske indtryk og udtryk anrette og præsentere forskellige fødevarer og retter ud fra både æstetiske og sundhedsmæssige kriterier overveje sammenhænge mellem og dilemmaer ud fra hensynet til den fysiske sundhed og til livskvalitet for den enkelte og andre samt formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til mad og måltider, således at både sundhed og livskvalitet tilgodeses. Samfund ressourcer og miljø etik: Fødevarer, forbrug, hygiejne Det centrale i dette område er, at eleverne får en baggrund for at tage kritisk stilling som forbrugere og får en forståelse af vilkår for at leve bæredygtigt med henblik på både sundhed og livskvalitet. Her er fokus på forbrug, fødevarer og husarbejde, men der er også paralleller til kost og madvaner. Fødevarer er et centralt tema i madkundskab. Med fødevarer som udgangspunkt kan man komme rundt om mange af fagets aspekter: Det æstetiske, det håndværksmæssige, hygiejneaspekter, ernæringsaspekter, miljøbelastning og historiske/kulturelle forhold. Den samfundsmæssige dimension er nødvendig, fordi fødevareudbud og fødevarers kvalitet hænger sammen med produktionsforhold i landbrug og industri, distribution, lovgivning mv. Ressource- og miljøaspektet vedrører både produktion i landbrug, industri og transport og det private forbrug og husarbejde. De faglige arbejdsmåder og tankegange er af oplevelsesmæssig og æstetisk karakter samt af praktiskeksperimenterende, håndværksmæssig og af fagteoretisk naturvidenskabelig og samfundsmæssig karakter. Eleverne lærer om fødevarers madtekniske egenskaber, bl.a. ved at eksperimentere med forskellige råvarer og tilberedningsmetoder. Valgmuligheder og ressourceforbrug i forhold til aktiviteter med indkøb, madlavning, vask og rengøring og affaldshåndtering præsenteres og diskuteres. Eleverne skal arbejde med at rubricere fødevarer, sætte betegnelse på og beskrive deres karakteristika eksperimentere med fødevarers reaktion og forandring under de grundlægende tilberedningsmetoder og forklare, hvad der sker lære at læse og anvende varedeklarationer og kende andre former for mærkning af varer

13 sammenligne og vurdere varer i forhold til kvalitetskriterier tilegne sig forståelse af fødevarers oprindelse, behandling fra jord til bord og bortskaffelse samt viden om deres kvalitet forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet anvende principper for bæredygtig husholdning analysere og drøfte faktorer af samfundsmæssig, kulturel og æstetisk art, der har betydning for forbrug, mad/kostvaner og husarbejde handle som bevidste og kritiske forbrugere og husholdere. Fagets virksomhedsformer Det centrale i dette område er at tydeliggøre, hvordan der arbejdes alsidigt med faget, for at undervisningen kan tilgodese fagets formål og elevernes alsidige dannelse samt for at tilgodese elevernes forskellige interesser og måder at lære på. Eleverne skal arbejde med at opleve med alle sanser, fortolke egne oplevelser, udvikle fantasi og kreativitet og udtrykke sig æstetisk og skabende arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art.