I N D H O L D Koncernens hovedtal 4 Hovedtræk 5 Årsberetning Regnskabsberetning 6 Markedsrisici 10 Kreditrisici mv. 12 Samfundsøkonomi 14 Forretningsgrundlag 15 Kunder og forretning 16 Organisation og medarbejdere 18 Ledelsens påtegning 19 Revisionspåtegninger 20 Anvendt regnskabspraksis 21 Regnskab Resultatopgørelse 24 Balance 25 Koncern- og virksomhedsoversigt 26 Pengestrømsopgørelse 27 Nøgletal 28 Koncernens hovedtal opdelt på kvartaler 29 Noter 30 Ledelse, organisation mv. Repræsentantskab 51 Lokalråd 53 Bestyrelse og direktion 58 Organisation 59 Fondsbørsmeddelelser 60 Generalforsamling 61 Aktionærmøder 2002 62 Afdelinger 63 3
K O N C E R N E N S H O V E D T A L 1997 1998 1999 2000 2001 Resultatopgørelse (mio. kr.) Basisindtjening ekskl. handelsindtjening 1.357 1.499 1.511 1.697 1.795 Handelsindtjening 275 305 430 539 451 Basisindtjening i alt 1.632 1.804 1.941 2.236 2.246 Omkostninger og afskrivninger 1.341 1.328 1.327 1.386 1.474 Tab og hensættelser på debitorer 173 187 238 229 260 Basisresultat 118 289 376 621 512 Beholdningsresultat 116 14 103 54 99 Ordinært resultat før skat 234 303 479 675 611 Skat 3 0 147 106 156 Årets resultat 231 303 332 569 455 Udvalgte balanceposter (mia. kr.) Bankudlån 24,1 24,9 27,1 31,5 32,7 Udlån vedr. reverseforretninger 0,3 0,8 3,8 3,5 4,6 Indlån 26,2 27,0 27,5 29,0 31,6 Udstedte obligationer - - - - 1,9 Efterstillede kapitalindskud 1,0 0,9 0,9 0,9 1,2 Egenkapital 2,6 2,8 2,9 3,2 3,4 Balance 44,4 47,7 53,8 59,8 66,0 Garantier mv. 4,6 5,4 6,0 6,5 7,5 Nøgletal Sydbank-aktien (kr. pr. aktie) Årets resultat 26,5 34,8 39,2 70,7 59,3 Udbytte 8 10 12 15 15 Børskurs ultimo 388 273 305 310 430 Indre værdi 295 319 350 410 458 Børskurs/indre værdi 1,32 0,86 0,87 0,76 0,94 Sydbank-koncernen Solvensprocent 11,0 10,9 10,3 10,0 10,4 Kernekapitalprocent 8,1 8,7 7,9 7,9 7,8 Resultat før skat i pct. af gns. egenkapital 9,4 11,3 16,9 22,1 18,4 Resultat efter skat i pct. af gns. egenkapital 9,3 11,3 11,7 18,6 13,7 Indtjening pr. omkostningskrone 1,15 1,20 1,31 1,42 1,35 Antal heltidsmedarbejdere ultimo året 1.923 1.907 1.905 1.916 1.897 Rating Moody s (langfristet) A2 A2 Moody s (kortfristet) P-1 P-1 Moody s (finansiel styrke) C+ C+ 4
H O V E D T R Æ K Tilfredsstillende resultat på 611 mio. kr. før skat Sydbank har i 2001 realiseret et resultat før skat på 611 mio. kr. ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 18 pct. Resultatopgørelsen er bl.a. karakteriseret ved: Stigning i basisindtjening ekskl. handelsindtjening på 6 pct. til 1.795 mio. kr. Fald i handelsindtjening på 88 mio. kr. til 451 mio. kr. En omkostningsstigning på 6 pct. Forøgelse af tab og hensættelser med 31 mio. kr. til 260 mio. kr. Fald i basisresultatet på 18 pct. til 512 mio. kr. Et beholdningsresultat på 99 mio. kr. Efter skat på 156 mio. kr. er resultatet 455 mio. kr., ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 14 pct. Regnskabet lever op til de forventninger, der er offentliggjort i løbet af 2001. Vedrørende koncernens balance mv. fremhæves, at bankudlån er steget med 4 pct. til 32,7 mia. kr. indlån er steget med 9 pct. til 31,6 mia. kr. garantier er steget med 16 pct. til 7,5 mia. kr. Sammendrag af resultatopgørelse mio. kr. 2000 2001 Basisindtjening ekskl. handelsindtjening 1.697 1.795 Handelsindtjening 539 451 Basisindtjening i alt 2.236 2.246 Omkostninger og afskrivninger 1.386 1.474 Basisindtjening før tab og hensættelser 850 772 Tab og hensættelser 229 260 Basisresultat 621 512 Beholdningsresultat 54 99 Resultat før skat 675 611 Skat 106 156 Resultat 569 455 Banken har i 2001 videreført de senere års særdeles positive forretningsudvikling og har fået netto flere end 5.000 kunder. Uanset afmatningen i dansk økonomi er bankens kreditnøgletal yderligere styrket i 2001. Således er saldoen for uforrentede banklån faldet med 15 mio. kr. til 175 mio. kr., og den samlede hensættelsessaldo udgør nu 718 pct. af uforrentede udlån mod 628 pct. ultimo år 2000. Banken forventer at fastholde basisresultatniveauet i 2002 5
R E G N S K A B S B E R E T N I N G Basisindtjening ekskl. handelsindtjening Rentemarginalen på bankudlån og bankindlån har været vigende fra 2000 til 2001 fra 4,38 pct. til 4,09 pct. Det fremgår af nedenstående skema, hvor udviklingen i renteindtægter og -udgifter er sammenholdt med koncernens rentebærende aktiver og passiver. Omfordeling fra rentebærende aktiver i øvrigt med lav gennemsnitsrente til rentebærende aktiver med høj gennemsnitsrente indebærer imidlertid, at den samlede rentemarginal stiger fra 3,04 pct. i 2000 til 3,12 pct. i 2001. Denne udvikling har sammen med væksten i basisforretningsomfanget samlet medført en forbedring af basisindtjeningen ekskl. handelsindtjening i 2001 på 98 mio. kr. til i alt 1.795 mio. kr. svarende til en stigning på 6 pct. Rentemarginal mio. kr. 2000 2001 Rente Gns.balance Rente Rente Gns.balance Rente Vol. Pct. Pct. Vol. Pct. Pct. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 323 6.976 15 4,63 188 4.185 9 4,49 Bankudlån 2.228 28.665 60 7,77 2.380 31.025 63 7,67 Udlån vedr. reverseforretninger 158 3.443 7 4,58 176 3.628 7 4,84 Obligationer 543 8.476 18 6,40 650 10.096 21 6,44 Rentebærende aktiver 3.252 47.560 100 6,84 3.394 48.934 100 6,94 Gæld til kreditinstitutter 790 17.626 37 4,48 649 15.615 32 4,15 Bankindlån 984 29.003 61 3,39 1.118 31.264 63 3,58 Indlån vedr. repoforretninger 10 234 0 4,38 4 70 0 5,10 Udstedte obligationer - - - - 36 817 2 4,37 Efterstillede kapitalindskud 35 951 2 3,73 64 1.303 3 4,92 Rentebærende passiver 1.819 47.814 100 3,80 1.871 49.069 100 3,82 Rentemarginal i alt 3,04 3,12 Gennemsnitsbalancen er beregnet ud fra dag til dag-gennemsnit. Der er korrigeret for negative obligationsbeholdninger. Handelsindtjening Den samlede handelsindtjening har i forhold til 2000 udviklet sig som vist i skemaet herunder. Udviklingen i handelsindtjeningen mio. kr. 2000 2001 Obligationer 114 124 Aktier 199 107 Finansielle instrumenter 78 87 Kapitalforvaltning 148 133 I alt 539 451 Indtjeningen vedrørende obligationer, aktier og finansielle instrumenter hidrører fra handel med de enkelte papirtyper og instrumenter samt avance/tab på den nødvendige handelsbeholdning. Indtjeningen vedrørende kapitalforvaltning hidrører fra nyemissioner og løbende provisioner fra investeringsforeninger mv. samt administrationsgebyrer vedrørende bankens puljer samt depotgebyrer. Kundeaktiviteterne i forbindelse med investeringsforretninger har ligget på et lavere niveau i 2001 som følge af især aktiemarkedernes negative udvikling. Det har medført et fald i handelsindtjeningen fra 539 mio. kr. i 2000 til 451 mio. kr. Basisindtjening i alt Basisindtjeningen i alt udgør 2.246 mio. kr. mod 2.236 mio. kr. i 2000. 6
Omkostninger og afskrivninger Koncernens samlede omkostninger er steget med 88 mio. kr. svarende til 6 pct. Stigningen vedrører væsentligst personaleudgifter med baggrund i det høje forretningsmæssige aktivitetsniveau. Omkostningerne indeholder i lighed med sidste år en forventning om, at regnskabet udløser medarbejderaktier med en udgift for banken på ca. 12 mio. kr. Medarbejderantallet omregnet til heltidsbeskæftigede udgjorde 1.897 ved udgangen af 2001, hvilket er et fald på 19 medarbejdere i forhold til 2000. Omkostninger og afskrivninger mio. kr. 2000 2001 Personaleudgifter 771 827 Øvrige administrationsudgifter 556 577 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 63 75 Andre ordinære udgifter 2 1 Omkostninger i alt 1.392 1.480 Antal filialer var ultimo 2001 uændret 118. Tab og hensættelser Tab og hensættelser på debitorer udgør 260 mio. kr., hvilket er en stigning på 31 mio. kr. i forhold til 2000. Tab og hensættelser udgør uændret 0,6 pct. af bankudlån, garantier og hensættelser. Koncernens samlede hensættelser til imødegåelse af tab på bankudlån og garantier var ved årsskiftet 1.258 mio. kr. (2000: 1.193 mio. kr.) svarende til uændret 3,0 pct. af bankudlån, garantier og hensættelser. Uforrentede bankudlån udgjorde 175 mio. kr. (2000: 190 mio. kr.) svarende til 0,4 pct. (2000: 0,5 pct.). De samlede hensættelser udgør således ultimo 2001 718 pct. af uforrentede udlån (2000: 628 pct.). Af de samlede hensættelser er 1.154 mio. kr. (2000: 1.085 mio. kr.) A-hensættelser, der uændret udgør 2,8 pct. af de samlede bankudlån, garantier og hensættelser. Basisresultat Det samlede basisresultat udgør 512 mio. kr. et fald på 109 mio. kr. i forhold til 2000. Beholdningsresultat Efter afholdte finansieringsomkostninger og efter henførbare omkostninger på 6 mio. kr. var beholdningsresultatet i 2001 99 mio. kr. (2000: 54 mio. kr.). Indtjeningsniveauet er bl.a. en konsekvens af det stedfundne rentefald på kortereløbende obligationer samt et afkast på egne aktier på 24 mio. kr. Koncernens samlede markedsrisici er i al væsentlighed knyttet til beholdningsresultatet. Den samlede rentefølsomhed, målt som forventet tab/gevinst ved en renteændring på 1 pct.point, var uændret 137 mio. kr. ved udgangen af 2001. Bankens treasuryaktieeksponering er fortsat beskeden ved årsskiftet knap 200 mio. kr. Valutarisiciene er ligeledes fortsat små. Årets resultat Resultat før skat udgør 611 mio. kr. mod 675 mio. kr. i 2000. Resultatet før skat er ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 18 pct. (2000: 22 pct.). Beregnet skat udgør 156 mio. kr. (2000: 106 mio. kr.). Årets resultat er 455 mio. kr. ensbetydende med en forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på 14 pct. (2000: 19 pct.). 7
Dattervirksomheder Dattervirksomhederne DMK-Holding og SBK-Invest bidrog samlet med et resultat før skat på 38 mio. kr. (2000: 36 mio. kr.), mens resultatet i Ejendomsselskabet udgjorde -6 mio. kr. (2000: -3 mio. kr.). Resultaterne indgår i koncernens basisindtjening. Den væsentligste aktivitet i DMK-Holding og SBK- Invest er udlån i form af leasing og factoring samt selskabsadministration. Selskabernes udlån er steget med 153 mio. kr. og udgør ultimo 2001 1.464 mio. kr. Balance Koncernens balance er steget med 6,2 mia. kr. i forhold til 2000 og udgør 66,0 mia. kr. 31. december 2001. Aktivitetsniveauet i koncernens forretningsområder har generelt været højt og er understøttet af et øget forretningsomfang med eksisterende kunder, hvortil kommer en nettotilgang på godt 5.000 kunder. Bankudlån udgør 32,7 mia. kr. en stigning på 4 pct. Udlån i forbindelse med reverseforretninger udgør 4,6 mia. kr. (2000: 3,5 mia. kr.). Aktiver Ultimo mia. kr. 2000 2001 Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 6,3 5,5 Bankudlån 31,5 32,7 Udlån vedr. reverseforretninger 3,5 4,6 Værdipapirer og kapitalandele mv. 13,1 19,2 Øvrige aktiver 5,4 4,0 I alt 59,8 66,0 Beholdningen af værdipapirer og kapitalandele udgør 19,2 mia. kr. (2000: 13,1 mia. kr.). Puljernes beholdninger udgør uændret 3,8 mia. kr., mens bankens treasuryog handelsbeholdning inklusive egne kapitalandele består af 0,8 mia. kr. aktier og kapitalandele og 14,6 mia. kr. obligationer. Den samlede ejendomsportefølje udgør 820 mio. kr. (2000: 878 mio. kr.) Indlån udgør 31,6 mia. kr. mod 29,0 mia. kr. ultimo 2000. Stigningen på godt 9 pct. kan henføres til indlån på anfordring og indlån med opsigelsesvarsel samt tidsindskud. Passiver Ultimo mia. kr. 2000 2001 Gæld til kreditinstitutter 18,5 21,8 Indlån 29,0 31,6 Udstedte obligationer - 1,9 Øvrige passiver 8,2 6,1 Efterstillede kapitalindskud 0,9 1,2 Egenkapital 3,2 3,4 I alt 59,8 66,0 Medio 2001 er der til styrkelse af bankens funding under det 1 mia. EUR store Global Medium Term Notes-/GMTN-program udstedt senior debts for 250 mio. EUR Floating Rates Notes med en løbetid på 5 år. Beløbet er bogført under regnskabsposten udstedte obligationer. Andre passiver er reduceret med 2,1 mia. kr. til 6,1 mia. kr. Reduktionen kan i det væsentligste henføres til negativ værdi af afledte finansielle instrumenter. 8
Kapitalgrundlag De samlede efterstillede kapitalindskud udgør ultimo 2001 1.215 mio. kr. (2000: 934 mio. kr.). I 1. halvår 2001 er der under GMTN-programmet nyoptaget 870 mio. kr. supplerende kapital. Herudover er der optaget 150 mio. kr. ny supplerende kapital uden for programmet. I årets løb er i alt indfriet 734 mio. kr. supplerende kapital. I juni 2001 blev den på årets ordinære generalforsamling vedtagne nedsættelse af bankens aktiekapital fra nom. 785 mio. kr. til nom. 750 mio. kr. registreret. Kapitalnedsættelsen resulterede i en reduktion af egenkapitalen med 126 mio. kr. til 3.095 mio. kr. Ved udgangen af 2001 udgør egenkapitalen 3.435 mio. kr. og er forøget med 340 mio. kr., efter at der er afsat 113 mio. kr. af årets overskud til udbytte og anvendt 2 mio. kr. til udlodning til Sydbank Sønderjyllands Fond. Solvensen ved udgangen af året er 10,4 pct. (2000: 10,0 pct.). Kernekapitaldækningen udgør 7,8 pct. (2000: 7,9 pct.). Solvens Ultimo mia. kr. 2000 2001 Solvensprocent 10,0 10,4 Kernekapitalprocent 7,9 7,8 Kernekapital efter fradrag 3,1 3,3 Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag 3,6 3,9 Vægtede poster uden for handelsbeholdning 34,9 35,9 Vægtede poster med markedsrisiko 4,4 6,5 Vægtede poster i alt 39,3 42,4 Ikke-balanceførte poster Garantierne, der hovedsagelig består af finansgarantier, er steget med 1,0 mia. kr. til 7,5 mia. kr. Stigningen udgør 16 pct. og kan i det væsentligste henføres til stigende garantier i forbindelse med udbetalte realkreditlån. Andre forpligtelser hovedsagelig uigenkaldelige kredittilsagn er reduceret med 118 mio. kr. til 484 mio. kr. Forslag til generalforsamlingen Til generalforsamlingen indstilles at der for 2001 udbetales et udbytte på uændret 15 kr. pr. aktie at der udloddes 2 mio. kr. til Sydbank Sønderjyllands Fond Forventninger til 2002 Bankens budget for 2002 er baseret på forventninger om en meget moderat vækst i dansk økonomi. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at banken budgetterer med 0-vækst i udlånene i 2002, og at bankens hensættelser er budgetteret til at stige fra 0,6 pct. til 0,7 pct. af de samlede bankudlån, garantier og hensættelser. Banken forventer, at en årrækkes underliggende positive tendens i efterspørgslen efter investeringsprodukter, der håndteres i Sydbank Markets, vil blive videreført og sikre en vækst i bankens handelsindtjening. Banken budgetterer i 2002 med en omkostningsstigning i underkanten af 4 pct. Omkostningsbudgettet er bl.a. baseret på en forudsætning om, at bemandingen i årets løb reduceres med ca. 30 heltidsmedarbejdere. Budgettet tager endvidere højde for den besluttede afdelingsetablering i Skanderborg samt for lukningen af et mindre antal deltidsfilialer. Samlet forventer banken at kunne fastholde basisresultatniveauet i 2002. Bankens basisresultat (resultat før beholdningsindtjening) forventes for 2002 således at ligge i niveauet 450-550 mio. kr. 9
M A R K E D S R I S I C I Markedsrisici udspringer af de tilbagevendende udsving på de finansielle markeder. De opgøres som summen af koncernens rente-, valuta- og aktierisici. Anvendelse af markedsrisici er en del af bankens kernevirksomhed med stor betydning for den samlede indtjening. Omfanget af markedsrisici styres i bankens Finansområde efter politikker og maksimale rammer, fastlagt og vedtaget af bankens bestyrelse. Renterisiko fordelt på valutaer Valuta mio. kr. 2000 2001 DKK 97 200 EUR 16-72 USD 11 9 JPY 0-9 CHF 4 4 NOK 0 3 Øvrige 9 2 I alt 137 137 De enkelte risikoområder overvåges kontinuerligt af bankens Controllerafdeling i Økonomiområdet, og bankens ledelse modtager løbende udførlig rapportering herom. Administration af risikoområderne udføres af Administrationsafdelingen i Udlandsområdet. Styringen af kundernes markedsrisici foretages i bankens Markedsområde og er således organisatorisk adskilt fra styringen af koncernens egne markedsrisici. Renterisiko fordelt på løbetid Løbetid mio. kr. 2000 2001 under 3 måneder 11 2 3 6 måneder 20 13 6 9 måneder -35-20 9 12 måneder 17 38 1 2 år 16 18 2 3,6 år 36 51 over 3,6 år 72 35 I alt 137 137 Renterisiko Renterisikoen omfatter koncernens samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder. Ved opgørelsen af renterisikoen på fastforrentede fordringer (obligationer mv.) anvender Sydbank en cashflowmodel. I note 36 er anvendelsen nærmere omtalt. Ved opgørelsen af renterisikoen på konverterbare danske realkreditobligationer anvendes en varighedsmodel. Renterisikoen udgør langt den væsentligste del af koncernens samlede markedsrisiko. Renterisikoen, beregnet i henhold til Finanstilsynets opgørelsesmetode som risikoen ved en parallelforskydning af renteniveauet på 1 pct.point i samtlige valutaer, udgør ved årets udgang 137 mio. kr. eller 4,2 pct. (2000: 4,4 pct.) af koncernens kernekapital efter fradrag. Heraf hidrører 200 mio. kr. (2000: 97 mio. kr.) fra fordringer i danske kroner og netto -63 mio. kr. (2000: 40 mio. kr.) fra fordringer i udenlandsk valuta. Valutarisiko Sydbank-koncernens samlede valutarisici har i 2001 i lighed med tidligere år ligget på et meget beskedent niveau. Ved årets udgang udgør risikoen på den udækkede valutaposition 1,8 mio. kr. (2000: 3,1 mio. kr.) svarende til uændret 0,1 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Aktierisiko Koncernens egenbeholdning af børsnoterede aktier, dvs. ekskl. puljekundernes beholdninger og egne kapitalandele, udgør ved udgangen af 2001 224 mio. kr. (2000: 210 mio. kr.). Beholdningen af unoterede aktier primært anlægsaktier er værdiansat til laveste værdi af anskaffelse og indre værdi og udgør ultimo 2001 175 mio. kr. (2000: 185 mio. kr.). Ultimo 2001 udgør beholdningen af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele 282 mio. kr. (2000: 287 mio. kr.). 10
Finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter anvendes af såvel bankens kunder som banken til afdækning og styring af markedsrisici. Sydbank er aktiv deltager i handelen med afledte finansielle instrumenter. Af note 7 fremgår omfanget af uafviklede forretninger ved udgangen af 2000 og 2001. Afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af koncernens markedsrisici, idet de kan henføres til hver af de tre underliggende risikotyper. De afledte finansielle instrumenter medfører således ikke yderligere selvstændige markedsrisici for koncernen. En opdeling af de afledte finansielle instrumenter på valuta-, rente- og aktiekontrakter ultimo 2000 og 2001 er vist nedenstående. Afledte finansielle instrumenter Ultimo mio. kr. 2000 2001 Nominelle værdier Valutakontrakter Terminer/futures 110.470 108.118 Likviditetsrisiko Koncernen har i løbet af 2001 reduceret det samlede indlånsunderskud målt som udviklingen i forskellen mellem udlån og indlån/udstedte obligationer med 2,2 mia. kr. Som led i styrkelsen af bankens likviditetsberedskab er der etableret et GMTN-program på 1 mia. EUR. Dette er i 2001 udnyttet med et låneprogram dels til optagelse af 870 mio. kr. supplerende kapital, dels til udstedelse af obligationer på 250 mio. EUR Floating Rates Notes. Bankens likviditet målt i relation til 10 pct.-kravet i BSL 28 for årene 2000 2001 fremgår af nedenstående graf. 20 15 10 0 Mar Juni Sept Dec Mar.Juni Sydbank Lovkrav Sept Dec Likviditet 2000-2001 Optioner 10.501 7.989 Rentekontrakter Terminer/futures 9.449 7.349 Forward Rate Agreements 188.327 178.483 Swaps 120.967 124.335 Optioner 17.368 16.377 Aktiekontrakter Terminer/futures 16 14 Optioner 10 10 11
K R E D I T R I S I C I M V. Kreditrisici opstår i anledning af, at et engagement ikke skønnes at kunne inddrives på grund af debitors manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Engagementer omfatter udlån (bankudlån og udlån vedr. reverseforretninger), garantier og tilgodehavender hos kreditinstitutter. Kreditrisici kan desuden opstå i forbindelse med handelen med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter. De samlede kreditrisici styres efter politikker og rammer, vedtaget og fastlagt af bankens ledelse. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til bankens ledelse er forankret i bankens centrale Kreditområde/Storkundeområde. Alle erhvervsengagementer større end 1 mio. kr. revurderes, risikoklassificeres og rebevilges årligt. Kritiske engagementer Såfremt en kundes kreditværdighed drages i tvivl, og betalingsevnen eller -muligheden skønnes usikker, klassificeres engagementet som kritisk, og overvågningen skærpes, samtidig med at der foretages en vurdering af hensættelsesbehovet. Hensættelser Ud over individuelle hensættelser foretager banken blokhensættelser baseret på statistisk grundlag af den forventede tabsrisiko. Hensættelserne reguleres årligt på baggrund af den historiske tabsudvikling. Individuelle hensættelser foretages, hvis et engagement skønnes at indebære risiko for tab som følge af kundens nuværende og forventede økonomiske situation sammenholdt med realisationsværdien af potentielle sikkerheder. Afskrivninger Konstateres det, at kundens betalingsevne er ophørt, afskrives engagementet. Der foretages delafskrivning af et engagement, når en del af engagementet uden tvivl må forventes tabt. Branchefordeling/risikospredning Banken tilstræber en branchekonform fordeling af kreditgivning mellem privat og erhverv og inden for de forskellige erhvervsgrupper. Bankens udlåns- og garantistruktur er overordnet kendetegnet ved, at 69 pct. af bankens samlede udlån og garantier er til erhverv, 29 pct. er til private kunder og 2 pct. til offentlige myndigheder. Udlån og garantier fordelt på brancher 2000 2001 mio. kr. % mio. kr. % Landbrug mv. 2.196 5 2.508 5 Fiskeri 98 0 107 0 Fremstillingsvirksomhed 3.167 8 2.998 7 Bygge- og anlægsvirksomhed 1.004 2 1.118 2 Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 4.549 11 4.733 10 Transport mv. 2.294 6 2.224 5 Finansiering, forsikring mv. 8.470 20 9.424 21 Ejendomsadm., -handel samt diverse service 4.217 10 4.391 10 Øvrige erhvervsmæssige udlån 2.956 7 4.033 9 Erhvervsmæssige udlån og garantier i alt 28.951 69 31.536 69 Offentlige myndigheder 712 2 795 2 Private 12.309 29 12.996 29 I alt 41.972 100 45.327 100 Som branchefordeling er anvendt den til Finanstilsynet indberettede. Hensættelsesbehovet vurderes mindst en gang i kvartalet og forhøjes eller nedsættes i det omfang, ændringer i kundens økonomiske forhold giver anledning hertil. Hensættelserne opdeles i A- og B-hensættelser. A- hensættelser markerer, at der er en sandsynliggjort risiko for tab på engagementet. B-hensættelser angiver, at tabet anses for uundgåeligt. 12
Udlån og garantier fordelt efter størrelse 2000 2001 Engagementer Antal % mio. kr. % Antal % mio. kr. % Under 1 mio. kr. 80.989 94 9.201 22 80.512 94 8.867 20 1 mio. kr.-10 mio. kr. 4.393 5 8.363 20 4.656 5 8.837 19 10 mio. kr.-100 mio. kr. 531 1 8.902 21 519 1 9.561 21 100 mio. kr. og derover 62 0 15.506 37 68 0 18.062 40 I alt 85.975 100 41.972 100 85.755 100 45.327 100 Engagementer opgjort efter BSL 23, der overstiger 10 pct. af den ansvarlige kapital, udgør 11 pct. Tab og hensættelser Nedenstående er vist specifikationen af årets tab og hensættelser. Tab og hensættelser mio. kr. 2000 2001 Årets nettostigning i hensættelser 209 225 Direkte tabsbogført uden tidligere hensættelser 57 77 Indgået på tidligere afskrevne fordringer -37-42 Tab og hensættelser 229 260 Driftsbelastningen er forøget med 14 pct. fra 2000 til 2001. Udlån og garantier mio. kr. 2000 2001 Pct. ændr. Bankudlån 31.480 32.768 +4 Udlån vedr. reverseforretninger 3.546 4.560 +29 Garantier 6.503 7.521 +16 Hensættelser 1.193 1.258 +5 Udlån, garantier og hensættelser 42.722 46.107 +8 Heraf bankudlån, garantier og hensættelser 39.176 41.547 +6 I nedenstående skema er vist udviklingen fra 2000 til 2001 i hensættelser på bankudlån og garantier samt i rentenulstillede bankudlån. Endvidere fremgår hensættelser henholdsvis rentenulstillede bankudlån i pct. af bankudlån, garantier og hensættelser. Hensættelsesprocenter mio. kr. 2000 2001 Hensættelser bankudlån og garantier 1.193 1.258 Rentenulstillede bankudlån 190 175 Hensættelser bankudlån og garantier fratrukket rentenulstillede bankudlån 1.003 1.083 I pct. af bankudlån, garantier og hensættelser Hensættelser 3,0 3,0 Rentenulstillede bankudlån 0,5 0,4 Af de samlede hensættelser er 1.154 mio. kr. (2000: 1.085 mio. kr.) A-hensættelser, der udgør uændret 2,8 pct. af bankudlån, garantier og hensættelser. De samlede hensættelser udgør 718 pct. af de rentenulstillede udlån (2000: 628 pct.). Juridiske risici Sydbank er part i forskellige retssager, herunder et antal selskabstømmersager. Sagerne vurderes løbende, og der foretages de fornødne hensættelser ud fra en vurdering af risikoen for tab. Hensættelserne er foretaget under passivposten hensættelser til forpligtelser. 13
S A M F U N D S Ø K O N O M I Væksttempoet i dansk økonomi faldt i 2001 til lidt over 1 pct. mod omkring 3 pct. i 2000. Terrorangrebene i USA rystede især den i forvejen svage amerikanske økonomi, mens effekterne i Danmark har været relativt beskedne. Efterspørgslen fra eksportmarkederne og investeringslysten er faldet, mens de danske forbrugere ikke er blevet så negativt påvirket som frygtet. Trods den lave vækst kan dansk økonomi stadig fremvise imponerende gode nøgletal. Arbejdsløsheden har fortsat den faldende tendens og ligger aktuelt på kun 5 pct. det laveste niveau i 25 år. Inflationen er samtidig blevet nedbragt til omkring 2 pct. på linje med udviklingen i Euroland, og der er rekordstore overskud på både betalingsbalancen og de offentlige finanser. Samlet set er dansk økonomi derfor blandt de absolut stærkeste i Europa og står relativt godt rustet til at imødegå fremtidens udfordringer. Der forventes fortsat lav aktivitet i den globale økonomi i begyndelsen af 2002. Vi ser dog gode muligheder for, at et nyt opsving kan tage fart i løbet af 2. halvår. De kraftige penge- og finanspolitiske lempelser i specielt USA vil til den tid for alvor begynde at virke. Den lave oliepris vil samtidig holde inflationen nede og dermed give forbrugerne stor reallønsfremgang, som kan øge det private forbrug. Vi vurderer dog, at der fortsat er en vis risiko for, at opsvinget lader vente på sig. Specielt kan en fortsat stigning i den amerikanske arbejdsløshed betyde lavere købekraft hos forbrugerne og dermed forsinke opsvinget. Den lange danske rente sluttede 2001 på stort set samme niveau som den startede med en 10-årig statsobligationsrente på godt 5 pct. Gennem året blev renten dog kraftigt påvirket af den usikre internationale vækstsituation. I foråret steg renten således i forventning om, at vækstnedgangen i specielt USA blev relativt kortvarig. Da opsvinget lod vente på sig, sivede renten dog gennem sommeren for at styrtdykke i slutningen af september i kølvandet på terrorangrebene i USA. Renten nåede bunden i begyndelsen af november på ca. 4,5 pct. og steg derefter året ud til godt 5 pct. På baggrund af vores forventning om et internationalt opsving i 2. halvår 2002 og et relativt stabilt rentespænd til Tyskland venter vi svagt stigende lange renter til omkring 5,5 pct. i slutningen af året. 5,6 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 4,4 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Den lange rente 2001 pct. p.a. 10-årig statsobligation Udviklingen i den globale økonomi ventes at smitte af på Danmark, hvor vi forventer en stigende vækstrate hen over året. For hele 2002 venter vi en vækst på ca. 1,5 pct., hvilket fortsat er relativt lavt, men dog lidt højere end i 2001. Inflationen vil antagelig fortsætte den faldende tendens fra 2,4 pct. i hele 2001 til ca. 1,5 pct. i år som følge af lav efterspørgsel og fortsat lave oliepriser. Afmatningen vil formentlig begynde at kunne mærkes på arbejdsmarkedet i de kommende måneder, og vi venter derfor en lille stigning i arbejdsløsheden til omkring 5,5 pct. mod slutningen af året. Overskuddene på betalingsbalancen og de offentlige finanser bliver formentlig en smule lavere end i 2001, men der er fortsat udsigt til solide overskud. 14
F O R R E T N I N G S G R U N D L A G De korte renter faldt betydeligt gennem 2001. 3- månedersrenten faldt således fra omkring 5 pct. i begyndelsen af året til ca. 3,5 pct. ved årets slutning. Udviklingen kan primært forklares med rentesænkninger fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som Danmarks Nationalbank i konsekvens af fastkurspolitikken har fulgt op. I 2002 venter vi relativt stabile korte renter. ECB sænker sandsynligvis styringsrenten med op til 0,50 pct.-point i første halvår, mens de korte renter igen kan stige en smule mod slutningen af året, hvis opsvinget som forventet begynder at tage fart. Værdigrundlag og profil Sydbank er og vil fortsat være en selvstændig, kundeog aktionærmæssigt bredt forankret, dansk allround bank til gavn for kunder, lokalsamfund, aktionærer og medarbejdere. Bankens virke tilsigter at dække kundernes behov for finansielle produkter kompetent, troværdigt, imødekommende og konkurrencedygtigt. Bankens organisationsfilosofi tager udgangspunkt i kunde- og dermed forretningsbehov. Samtidig tilstræbes en rationel administration. Bankens vigtigste ressource og konkurrenceparameter er vidensøgende, engagerede, fleksible og effektive medarbejdere. 360 320 280 240 220 Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec KFX-indeks 2001 indeks 1. jan 1983 = 100 Sydbank er Danmarks fjerdestørste pengeinstitut. Bankens kerneområder er Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter, Århus-området og Sydfyn. Uden for kerneområdet er Sydbank repræsenteret i København og andre af landets større byer samt i Tyskland. Sydbank vil udbygge sin markedsposition ved bl.a. at nyttiggøre den lokale banks muligheder for nærhed, fleksibilitet og handlekraft i kombination med muligheder for effektiv og lønsom drift. 2001 var generelt et dårligt år for danske aktier med et fald i KFX-indekset på ca. 15 pct. Danske aktier klarede sig dog relativt pænt i international sammenligning, da faldet var endnu større i flere andre lande. Terrorangrebene i USA gav umiddelbart et kraftigt fald i KFX-indekset på godt 10 pct., men det tabte blev dog relativt hurtigt hentet igen, så indekset midt i oktober var tilbage på niveauet før terrorangrebene. Som følge af forventningen om et vækstopsving i andet halvår 2002 venter vi, at KFX-indekset ved årets slutning vil ligge i niveauet 300-325. Banken er tilgængelig for kunderne med personlig betjening i et bredt afdelingsnet og med en fortsat udviklet vifte af elektroniske selvbetjeningsløsninger for både erhvervs- og privatkunder. Bankens tilbud til kunderne omfatter alle bank- og pensionsprodukter samt formidling af realkredit og forsikring. Mål og strategier Med afsæt i bankens værdigrundlag og profil er det bankens strategi at fastholde den basale indtjening. Det er bankens målsætning over tid at præstere økonomiske resultater, der indebærer en forrentning af egenkapitalen, som tilfredsstiller aktionærernes langsigtede afkastforventninger, og som overstiger gennemsnittet af sammenlignelige danske pengeinstitutter. Det er uændret bankens målsætning at opretholde en solvens i niveauet 10 pct. og en kernekapitaldækning i niveauet 8 pct. 15
K U N D E R O G F O R R E T N I N G Kunder og filialer Sydbank har ca. 320.000 kunder, hvoraf godt 20.000 er erhvervskunder. Kundeantallet er voksende, og banken har alene i 2001 netto fået flere end 5.000 nye kunder. Udviklingen i kundeantallet er meget tilfredsstillende især i lyset af, at banken som hovedregel fokuserer på helkundeforhold. Udviklingen er samtidig et udtryk for, at Sydbank evner at tiltrække og fastholde kunder i et marked præget af skarp og tiltagende konkurrence. Banken har efter at have lukket 2 deltidsfilialer primo 2002 112 danske afdelinger og derudover 2 afdelinger i Flensborg, 1 i Hamborg samt specialafdelingen Private Banking International i Gråsten, der tilbyder formueforvaltning for bankens udenlandske kunder. Sydbank har i august 2001 åbnet en filial i Silkeborg. Filialen er kommet særdeles godt fra start og er allerede primo 2002 i økonomisk balance. I april 2002 åbner Sydbank en filial i Skanderborg. Banken har i 2001 afsluttet flere større byggeprojekter. Således er hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa udvidet med en tilbygning, der rummer kontor- og konferencefaciliteter, og i Århus er regionshovedkontorets hidtidige 2 afdelinger samlet på Store Torv efter en omfattende ombygning af lokalerne der. Selvbetjening Bankens hjemmesider på internettet er i 2001 relanceret i moderniserede, udvidede og meget brugervenlige udgaver. Sammen med hjemmesiderne giver Sydbanks selvbetjeningsløsninger mulighed for, at bankens kunder hjemmefra kan søge nyttige økonomiske informationer, etablere økonomisk beslutningsgrundlag på en række områder samt klare gængse bankforretninger, herunder handle værdipapirer. Sydbanks NetBank for privatkunder og dennes forgænger PC-Banken er installeret i små 50.000 hjem en stigning på ca.12.000 i løbet af 2001. NetBanken vil i 2002 blive videreudviklet. Sydbanks Online Banking-systemer til erhvervskunder, der i 2001 er suppleret med muligheden for at kunne handle valuta online, er i årets løb nyinstalleret hos over 1.000 virksomheder. Systemerne, der bruges af i alt ca. 6.700 erhvervskunder, vil i 2002 blive relanceret i en web-baseret udgave. Næsten 150.000 Sydbank-kunder har et Dankort, hvoraf 70.000 er kombineret med den internationale VISA-funktionalitet og ca. 18.000 med den ekstra kreditfacilitet, som Sydbanks BlueCard leverer. Sydbank har opstillet i alt 130 pengeautomater, heraf 100 udendørs, som er åbne for kontanthævninger den største del af døgnet alle årets dage. Automaterne har i 2001 håndteret ca. 4 mio. kontanthævninger, hvilket svarer til ca. 60% af alle kontanthævninger i/via banken. Forretningsområder Sydbank har et konkurrencedygtigt produktsortiment og leverancesystem, der matcher kundebehovene. Banken har valgt at drive bank med vægt på egenproduktion af bankprodukter og -ydelser. Derudover har Sydbank indgået samarbejdsaftaler med underleverandører uden for den klassiske vifte af bankprodukter f.eks. når det gælder realkredit, investeringsforeningsprodukter og livsforsikring. På realkreditområdet er Sydbanks primære samarbejdspartnere Totalkredit og DLR. På forsikringsområdet arbejder banken sammen med Topdanmark og PFA. 16
Investering Investeringsrådgivning og kapitalforvaltning er blandt Sydbanks fremtrædende kompetenceområder og samtidig markante forretningsmæssige vækstområder. Bankens særlige, kundevendte ekspertise inden for investeringsrådgivning og formuepleje er tilgængelig i 16 lokale investeringscentre og -afdelinger. Sydbank-aktien Sydbank havde ultimo 2001 120.000 aktionærer svarende til en vækst på omkring 9.000 i årets løb. Nykredit, Fidelity og Silchester ejer hver især mere end 10 pct. af Sydbanks aktiekapital og PFA Pension og Topdanmark hver især mere end 5 pct. Investeringscentrenes og -afdelingernes løsninger til kunderne bygger på bl.a. kundebehovsorienteret analysekapacitet i form af dybtgående aktieanalyser og obligationsanalyseværktøjer samt avancerede systemer til porteføljeoptimering. Sydbank forvalter ved udgangen af 2001 en samlet værdipapirbaseret opsparing på 18,5 mia. kr. Det sker bl.a. i et tæt samarbejde med investeringsforeningerne Sydinvest og BankInvest. Erhverv Sydbank er og vil være en konkurrencedygtig allround bank for erhvervskunder. Derudover besidder Sydbank særlig kompetence, når erhvervskunderne efterspørger betalingsformidling såvel nationalt som internationalt. Sidstnævnte understreges ikke blot af egne afdelinger i Tyskland, men også af, at Sydbank deltager i det internationale Connector-samarbejde. 500 500 450 450 400 400 350 350 300 300 250 250 Sydbank Bankindeks Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Sydbank-aktiekursen var 430 ved årets udgang mod 310 primo året. Aktiekursudvikling 2001 Sydbank har i 2001 deltaget i en undersøgelse af erhvervskundernes tilfredshed med deres primære pengeinstitut. Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at Sydbank har stigende markedsandel på erhvervsområdet, at Sydbank ligger lavt med hensyn til erhvervskunder, der planlægger skift fra banken, og at Sydbank ligger relativt helt i top, når det gælder kundetilfredsheden med banken og dens produkter, koncepter og services på erhvervsområdet. 17
O R G A N I S A T I O N O G M E D A R B E J D E R E Banken er fysisk kundevendt via 15 danske regioner, Sydbank Tyskland, specialafdelingen Private Banking International, datterselskaberne i SBK-gruppen samt Sydbank Markets. De danske regioner leverer full service-betjening af alle kunder. Regionerne er på den kundevendte side organiseret i erhvervsafsnit, investeringsafsnit og privatkundeafsnit, hvortil bankens i alt 60 mindre filialer refererer. De administrative opgaver udføres i videst muligt omfang i kundesekretariater i regionshovedkontorerne understøttet af specialiserede afdelinger i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa. Sydbank i Tyskland Sydbank Tyskland henvender sig såvel til danske erhvervskunder, der har samhandel med Tyskland, som til tyske erhvervs- og privatkunder. Derudover har Sydbank i Flensborg specialiseret sig i at være bank for privatkunder, der dagligt pendler over den dansk-tyske grænse. SBK/DMK/Sydleasing Selskaberne beskæftiger sig primært med leasing og factoring i regi Sydleasing og Sydfactoring, finansiering af lystbåde samt med anpartsadministration. Sydbank Markets Sydbank Markets varetager bankens handels- og kundevendte aktiviteter på værdipapir- og valutamarkederne. Medarbejdere Antallet af medarbejdere i Sydbank er omregnet til heltidsbeskæftigede ultimo 2001 på i alt 1.897 mod 1.916 ved årets begyndelse. I bemandingen indgår 45 elever. Banken påtænker at ansætte 20 nye elever i 2002. Danmarks bedste arbejdspladser er i 2001 kortlagt i en undersøgelse af Oxford Group. Godt 100 arbejdspladser bl.a. Sydbank deltog i undersøgelsen. Sydbank placerede sig på 33. pladsen. It Bankdata er primær it-leverandør til Sydbank (og til en lille snes andre danske pengeinstitutter). Via samarbejdet med Bankdata kan Sydbank bygge på en driftssikker, moderne og fremtidsorienteret it-leverance og -platform. Sideløbende med driftsafviklingen videreudvikles på bl.a. grundsystemer, likviditetsog fondshandelssystemer, selvbetjeningssystemer, web-systemer samt på bankens intranet og på workflow-løsninger. Regionale Bankers Forening Sydbank deltager i Regionale Bankers Forening sammen med Amagerbanken, Amtssparekassen Fyn, Spar Nord Bank og Jyske Bank. Foreningen, der har til formål at styrke medlemmernes sektorpolitiske position, har adm. direktør Carsten Andersen, Sydbank, som formand. Foreningen har et sekretariat i København. Sydbank Markets har afdelinger for valuta og renter, aktier, kapitalforvaltning og analyse. Derudover er Sydbank Markets back-up for bankens 16 investeringscentre og -afdelinger. Sydbank Markets beskæftiger i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa ca. 90 medarbejdere. Hertil kommer ca. 50 medarbejdere i de tilknyttede administrative funktioner. I bankens 16 investeringscentre og -afdelinger er ca. 100 medarbejdere beskæftiget. 18
L E D E L S E N S P Å T E G N I N G Bestyrelse og direktion har d.d. behandlet og godkendt årsrapport 2001 for Sydbank A/S. Det er vores opfattelse, at den aflagte årsrapport indeholder alle oplysninger herunder også for tiden efter regnskabsårets udløb der er nødvendige til bedømmelse af koncernens og moderselskabets økonomiske stilling. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse Aabenraa, den 18. februar 2002 DIREKTION Carsten Andersen (adm. direktør) Preben Lund Hansen (bankdirektør) BESTYRELSE Kresten Philipsen (formand) Christen Jessen ( næstformand) Tom Engsted Harry Max Friedrichsen Kim Gildsig Henrik Halberg Jytte Jensen Helmuth Kirsten Henning Laursen Pernille Siesbye Anders Thoustrup Margrethe Weber 19
R E V I S I O N S P Å T E G N I N G E R SYDBANKS REVISIONSAFDELING Vi har revideret den af ledelsen aflagte årsrapport 2001 for Sydbank A/S. Den udførte revision Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner og efter almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper. Under revisionen har vi ud fra væsentlighed og risiko vurderet forretningsgange samt efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger af regnskabsmæssig karakter i årsrapporten. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at den giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Aabenraa, den 18. februar 2002 Ole Kirkbak (revisionschef) Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. DE GENERALFORSAMLINGSVALGTE REVISORER Vi har revideret den af ledelsen aflagte årsrapport 2001 for Sydbank A/S. Den udførte revision Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne og de i beretningen indeholdte regnskabsmæssige oplysninger er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsrapporten anførte beløb og øvrige oplysninger af regnskabsmæssig karakter. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsrapportens informationer af regnskabsmæssig karakter som helhed er fyldestgørende. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at den giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Aabenraa, den 18. februar 2002 KPMG C. Jespersen Sven Jørgensen (statsautoriseret revisor) H. Martinsen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Svend Aage Nissen (statsautoriseret revisor) Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 20
A N V E N D T R E G N S K A B S P R A K S I S Generelt Årsrapporten for Sydbank er udarbejdet i overensstemmelse med lov om banker og sparekasser, bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse samt Finanstilsynets vejledning. Regnskabet er endvidere udarbejdet i henhold til Københavns Fondsbørs oplysningsforpligtelser for udstedere af børsnoterede værdipapirer, herunder danske regnskabsvejledninger i det omfang lovgivningen ikke fastlægger en anden praksis. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år, bortset fra nedenstående vedrørende den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele. Finanstilsynet har med virkning for regnskabet 2001 ændret den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele, således at egne kapitalandele erhvervet med henblik på en nedsættelse af aktiekapitalen skal opføres i balancen uden værdi, og nedskrivningen skal foretages direkte på egenkapitalen. Da bankens egne kapitalandele ikke er erhvervet med henblik på kapitalnedsættelse, påvirkes regnskabet ikke af ændringen. I alle andre tilfælde følger værdiansættelsen af egne kapitalandele de almindelige regler for noterede værdipapirer, idet der dog skal opføres en særlig reserve for egne kapitalandele under egenkapitalen af samme størrelse som værdien af de egne kapitalandele. Koncernregnskab Koncernregnskabet omfatter regnskabet for moderselskabet og dets dattervirksomheder. Virksomheder, som midlertidigt drives til afvikling af engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering, konsolideres ikke. I regnskabets koncernoversigt fremgår de virksomheder, hvis regnskaber konsolideres. De konsoliderede regnskaber er alle udarbejdet i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis. Koncernregnskabet er udarbejdet ved at sammendrage de konsoliderede virksomheders indtægter og udgifter samt aktiver og passiver. Den bogførte værdi af de konsoliderede virksomheders kapitalandele i dattervirksomheder elimineres med dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Herudover elimineres koncernvirksomhedernes indbyrdes mellemværender samt indtægter og udgifter. Koncerninterne transaktioner Transaktioner mellem koncernens virksomheder sker på markedsvilkår eller afregnes på basis af de faktiske omkostninger. Væsentlige regnskabs- og værdiansættelsesprincipper Generelt Indtægter og udgifter periodiseres med undtagelse af en række gebyrer, som banken resultatfører ved forfald. Renteindtægter vedrørende nødlidende engagementer bliver ikke indtægtsført. Basisindtjening og beholdningsindtjening Basisindtjeningen er defineret som indtjening før omkostninger eksklusive beholdningsindtjening. Basisindtjeningen er opdelt dels i basisindtjening eksklusive handelsindtjening, dels i handelsindtjening. Handelsindtjeningen vedrørende obligationer, aktier og finansielle instrumenter består af handel med de enkelte instrumenter samt avancer/tab på den nødvendige handelsbeholdning. I handelsindtjeningen indgår endvidere indtjeningen vedrørende kapitalforvaltning, som hidrører fra nyemissioner og løbende provisioner fra investeringsforeninger mv. og administrationsgebyrer vedrørende bankens puljer samt depotgebyrer. Basisresultatet udgøres af den samlede basisindtjening efter fradrag af omkostninger samt tab og hensættelser, der vedrører basisindtjeningen. Beholdningsresultatet udgør afkastet af den beholdning af aktier, obligationer, finansielle instrumenter og kapitalandele i ikke-konsoliderede virksomheder, som styres af koncernens Finansområde. Resultatet er opgjort efter udgifter til funding og omkostninger. Tilgodehavender, udlån og garantier Koncernens tilgodehavender hos kreditinstitutter mv., udlån og garantier bliver løbende gennemgået og vurderet kritisk med hensyn til afdækning af risikoen for tab. De nødvendige beløb er udgiftsført enten som direkte konstaterede tab eller som hensættelser til imødegåelse af tab. Hensatte beløb fjernes fra hensættelser og anvendes til afskrivning, når tabet anses for konstateret. Hensættelser til imødegåelse af tab er modregnet i de tilhørende aktiver. 21
Leasingaktiver Koncernens leasingaktiver har karakter af finansiel leasing og optages i balancen under udlån. De udlejede leasingaktiver værdiansættes til anskaffelsesværdi med fradrag af afskrivninger efter et annuitetsprincip og under hensyn til de enkelte aktivers økonomiske levetid, således at anskaffelsesværdien med fradrag af en eventuel skønnet restværdi afskrives over leasingperioden. Leasingydelser med fradrag af årets afdrag posteres i resultatopgørelsen under Renteindtægter. Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver omfatter kapitalandele i tilknyttede virksomheder og associerede virksomheder, øvrige betydende kapitalandele, kapitalandele i virksomheder, der ejes i fællesskab med andre pengeinstitutter mv. omfattet af regnskabsbekendtgørelsen samt kapitalandele erhvervet i forbindelse med formaliserede samarbejdsaftaler med andre finansielle virksomheder. Kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder værdiansættes i moderselskabernes regnskaber efter den indre værdis metode. Kapitalandele i Sydbank værdiansættes til markedskurs ultimo året. Kapitalandele i Egnsbank Fyn A/S og Foreningen Bankdata værdiansættes efter den indre værdis metode. Øvrige finansielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelseskurs eller skønnet lavere værdi, dog maksimalt til indre værdi. Finansielle omsætningsaktiver Noterede værdipapirer værdiansættes til markedskurs ultimo året. Obligationer, der er udtrukket til indfrielse pr. 2. januar 2002, værdiansættes til pari. Udtrukne obligationer med senere forfald er værdiansat på basis af forrentning og restløbetid. Unoterede værdipapirer værdiansættes til anskaffelseskurs eller skønnet lavere værdi, dog maksimalt til indre værdi. Fastforrentede tilgodehavender nedskrives således, at forrentningen mindst svarer til markedsrenten ultimo året for tilsvarende tilgodehavender. Fastforrentede fordringer, der renterisikomæssigt er afdækket med finansielle instrumenter, kursreguleres ikke. Repo/reverse Solgte værdipapirer, der samtidig med salget er købt tilbage til en aftalt pris på et aftalt tidspunkt (repoforretninger) forbliver i balancen. Modtagne beløb opføres som gæld til erhververen. Værdipapirerne forrentes og værdireguleres, og dette afkast posteres i resultatopgørelsen, som var værdipapirerne stadig i bankens beholdning. Købte værdipapirer, der samtidig med købet er solgt tilbage til en aftalt pris på et aftalt tidspunkt (reverseforretninger), medtages ikke i balancen, og afkastet heraf indgår ikke i resultatopgørelsen. De ved købet udbetalte beløb opføres som tilgodehavende og forrentes som aftalt. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter omfatter uafviklede terminsforretninger og futures, rente- og valutaswaps, forward rate agreements (FRA s) samt renteog valutaoptioner mv. Afledte finansielle instrumenter værdiansættes til markedsværdi ultimo året. Kursreguleringer medtages i resultatopgørelsen. Renter fra fonds- og valutaterminsforretninger samt rente- og valutaswaps medtages netto i resultatopgørelsen. Afledte finansielle instrumenter, der dækker renterisiko på visse fastforrentede aktiver og passiver, kursreguleres ikke. 22
Fremmed valuta Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på bogføringstidspunktet. Aktiver og passiver i fremmed valuta værdiansættes til Danmarks Nationalbanks offentliggjorte kurser ultimo året. Valutaer, der ikke offentliggøres af Danmarks Nationalbank, optages til en skønnet kurs. Immaterielle aktiver Immaterielle aktiver, herunder ombygningsudgifter vedrørende lejede lokaler, udgiftsføres fuldt ud i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret. Materielle aktiver Fast ejendom, maskiner og inventar værdiansætter banken til købspris med tillæg af eventuelle forbedringer og fradrag af af- og nedskrivninger. Hvis værdien af aktiverne er lavere, og værdiforringelsen ikke kan anses for forbigående, bliver aktiverne nedskrevet til den lavere værdi. Aktiverne bliver afskrevet ud fra en forsigtig vurdering af aktivets brugstid og eventuelle scrapværdi. Andre aktiver Aktiverede finansielle kontrakter med fradrag af fremtidige administrationsomkostninger værdiansættes til nutidsværdien af de forventede fremtidige indbetalinger. Pensionsforpligtelser Pensionsbidraget indbetales på medarbejdernes pensionsordninger løbende og udgiftsføres i resultatopgørelsen. Skatter Banken er sambeskattet med datterselskaberne. Banken afholder den samlede skat af årets sambeskatningsindkomst (moderselskabsmetoden). Afgiften på Rentefordel ved skattemæssigt fradrag for hensættelser til tab er posteret under Skat. Udskudt skat som følge af tidsbestemte afvigelser mellem årsregnskab og skatteregnskab udgiftsføres og hensættes i bankens balance under hensættelser til udskudt skat. Banken er fællesregistreret for moms- og lønsumsafgift med SBK-Invest A/S og DMK-Holding A/S. Banken er tilmeldt acontoskatteordningen. Bygninger afskrives lineært over maksimalt 70 år, mens der ikke afskrives på grunde. Maskiner og inventar afskrives systematisk over maksimalt 5 år. Aktiver på under 9.800 kr. afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret. 23