Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide?



Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

De økologiske arketyper

Beretning. GDA-mærkning

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Kvalitetsstyring og HACCP ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

CASE 1: Nikolajs lasagne

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Europaudvalget EUU alm. del E 28 Offentligt

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik

HVAD MED FORBRUGERNE?

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Certificering af frø under den kommende EU-frølov. Merete Buus

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Bliv klar til turen i supermarkedet

Bliv klar til turen i supermarkedet

Vejledning om kvalitetsstyring og HACCP ved brug af tilsætningsstoffer og forblandinger på landbrug (HACCP-landbrug)

SERVICE Lovpligtige eftersyn af kraner og løfteudstyr

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Få overblik over jeres tekstiler! SmartGarment. Intelligent styring af tekstiler

Varedeklarationer. Og lightprodukter

1. Generelle oplysninger om virksomheden I skriver virksomhedens/produktionsenhedens navn under punkt a).


MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Barrierer ved genbrug og genanvendelse af byggevarer

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer


d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.: d) Fødevarestyrelsen Foder godk./reg.nr.:

Himmerlandskød case story

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008


Forskellen mellem EN 471 og EN ISO 20471

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Vækst og arbejdspladser

Netværk om fødevaresikkerhed for storkøkkener. Nyhedsbrev for april Pangasius-fisk nøglehulsmærket, men fødevaresikkerheden?

Relevante kinesiske myndigheder og love

Sporbarhed &>Storytelling?

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Energisparesekretariatet

Plastaffald - erfaringer fra København

De økologiske arketyper

Indhold Indledning Formål med kanalstrategien Vision Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Alle materialer der har, eller forventes at få, fødevarekontakt skal være godkendt (Artikel 1 16)

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Mærkning af allergener i fødevarer. Stinne von Seelen Havn, Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Transkript:

Sporbarhed hvad vil forbrugerne vide? Camilla Udsen, cand.techn.al., ph.d. Fødevarepolitisk medarbejder Forbrugerrådet Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K

Er sporbarhed et forbrugerkrav?????

Eksempler Det gode: Fisken i ISO Det mindre gode: Udregning af samlet ernæringsværdi af varer i indkøbskurven Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 4

Sporbarhed er nødvendigt Fødevaresikkerhed frem- og tilbagesporing Dokumentation GMO Autenticitet økologi, oprindelse, etik osv. Nye produkter af reelt højere kvalitet Mere produktdifferentiering Nicheprodukter Og så er der kommunikationen.. Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 5

Men alt den der ekstra information.. Er producenterne reelt villige til at komme med den information, som forbrugerne vil have? Eller bliver det bare ufarlige historier? Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 6

Erfaringerne fra arbejdet med mærkning Uvillighed mod mere obligatorisk mærkning Uvillighed mod at mærke ud over det obligatoriske på vigtige områder, som forbrugerne efterspørger Ernæringsoplysning - Ernæringsmærke, lang næringsdeklaration GMO mælk, kød og æg fra GMO-fodrede dyr Oprindelse Indhold af tilsætningsstoffer Datomærkning produktion, holdbarhed Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 7

Hvis der er så stor uvillighed mod at mærke med vigtige basale oplysninger, hvad er det så for værdifuld information, der skal kommunikeres via sporbarhedssystemer? Svært at bevare jubeloptimismen. Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 8

Nye kommunikationsformer baseret på sporbarhedssystemer må ikke fjerne fokus fra behovet for obligatorisk og standardiseret basal mærkning

Vil forbrugerne bruge den ekstra information? Forbrugerne bruger kort tid på indkøb Mange læser ikke eksisterende mærkning i indkøbssituationen Det skal være lige så nemt som at læse på emballagen Eller være så interessant, at det er værd at bruge tid på derhjemme De diffentierede oplysninger er ofte de mest interessante, men også de dyreste Forbrugerne skal ikke spammes med uvigtig information på bekostning af den vigtige Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 10

Barrierer Informationerne skal ind i systemet Informationerne skal bevares gennem hele sporbarhedskæden Adskillelse af differentierede produkter Det koster ressourcer, særligt hvis der er tale om andet end banale standardoplysninger og ren markedsføring Balancen mellem ekstra omkostninger og hvor mange, der reelt benytter systemerne Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 11

RFID mv En RFID rummer potentiale for mere information og service til forbrugerne Men også en potentiel mulighed for overvågning af forbrugeren DERFOR: Chippen skal automatisk inaktiveres, medmindre forbrugeren ønsker den skal forblive aktiv (opt in) Såfremt forbrugeren vælger at bibeholde chippen aktiv, skal det kunne fortrydes efterfølgende uden omkostninger Varerne skal mærkes med, at de er RFID-mærket og selve forretningen skal oplyse herom via skiltning. Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 12

Opsummering Sporbarhedssystemer er nødvendige for at kunne sikre fødevaresikkerhed og autenticitet Godt, hvis der skabes nye produkter af reel højere kvalitet Systemerne bliver aldrig bedre end den information, de indeholder Informationen til forbrugerne skal være let tilgængelig, relevant og supplere ikke erstatte obligatorisk mærkning Forbrugerne har meget lidt tid i indkøbssituationen Ressourcer skal opvejes mod hvor mange forbrugere, der reelt vil benytte systemerne RFID forbrugeren skal ikke overvåges Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 13

Nye kommunikationskanaler løser ikke det største og mest basale problem inden for fødevareinformation: At der er et misforhold mellem den information forbrugerne efterspørger og det, industrien vil fortælle Sporbarhed Hvad vil forbrugerne vide? 14