Banedanmark Vejdirektoratet Besigtigelsesbog København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Forslag til tekniske bestemmelser 1 Anlæg af København-Ringsted over Køge Stationering 19.260 27.720 Sektion Syd, Etape 1 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd Stationering 123.530 132.500.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 3 Besigtigelsesbog København-Ringsted Sektion Syd Etape 1 og 1052 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Greve Syd til Solrød Syd Banens stationering 19.260 27.720 Motorvejens stationering 123.530 132.500 Dokumentnr. EKS_12_SAE_GRK_REP_0001 Version 02.00 Udgivelsesdato 10. januar 2012 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt XCAHC (COWI) / ASP (LE34) JBE (COWI) / SL (LE34) XCVO.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 4
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 5 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 7 1.1 København Ringsted 8 1.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 9 1.3 VVM-redegørelser 9 1.4 Lovgrundlag 11 1.5 Fælles besigtigelse 12 1.6 Trafikale forbedringer og muligheder 12 1.7 Nødvendige myndighedstilladelser 13 1.8 Naboinformation og orienteringsmøder 17 1.9 Sektionsopdelt besigtigelse 19 1.10 Igangsætning af anlægsarbejderne 19 2 Tegningsoversigt 21 3 Projektbeskrivelse af København- Ringsted 23 3.1 Generel beskrivelse 23 3.2 Stationering 23 3.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og længdeprofil 23 3.4 Banens tværprofil og fritrumsprofil 24 3.5 Skærende veje og stier 25 3.6 Afvanding 30 3.7 Terrænreguleringer og beplantning 31 3.8 Sneværnsbælter 31 3.9 Beskyttede naturområder 32 3.10 Støj og vibrationsforhold 33 3.11 Kulturhistoriske forhold 35 3.12 Særlige forhold vedr. Greve Kommune 35 4 Projektbeskrivelse af udbygningen af Køge Bugt Motorvejen 37 4.1 Generel beskrivelse 37 4.2 Stationering 37.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 6 4.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og længdeprofil 38 4.4 Vejens tværprofil og fritrumsprofil 38 4.5 Skærende veje og stier 38 4.6 Afvanding 42 4.7 Terrænreguleringer 43 4.8 Beskyttede naturområder 43 4.9 Støjforhold 45 5 Ejendomsretlige forhold vedr. jernbanen og motorvejen 49 5.1 Arealerhvervelser 49 5.2 Afskårne arealer 49 5.3 Servitutter 50 5.4 Ledningsarbejder 52 5.5 Arbejdsarealer og arbejdsveje 52 5.6 Ekspropriationer 53 5.7 Kulturhistoriske forhold 54 5.8 Forventet anlægstakt 54 5.9 Trafikafvikling i anlægsperioden 55 6 Særlige bestemmelser 57 6.1 Stationeringslinjer 57 6.2 Principper for stationering 57 6.3 Greve Kommune 58 6.4 Solrød Kommune 80 7 Oversigt over lodsejere 107 8 Oversigt over brugere 113 9 Bilag 1. Banens normaltværprofil 115 10 Bilag 2. Motorvejens normaltværprofil 117
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 7 1 Baggrund Et velfungerende transportnet med høj fremkommelighed er afgørende for, at det danske samfund kan fungere optimalt. Et velfungerende transportnet bidrager til, at konkurrencen på markederne kan fungere, fordi der er mulighed for, at mange virksomheder kan udbyde deres varer overalt i Danmark og udlandet. Et velfungerende transportnet gør det også muligt for personer at arbejde langt fra, hvor de bor, hvilket skaber et fleksibelt arbejdsmarked. Desuden bidrager transportnettet til at skabe erhvervsmæssig dynamik, fordi virksomheder kan lokalisere sig langt fra de markeder, de sælger på. Det bevirker, at der sker en koncentration af virksomheder med specialisering af kompetencer, der kan bidrage til højere produktivitet. Endeligt medfører en velfungerende infrastruktur, at der ikke skal bruges så meget tid på transport. De tidsbesparelser, det indebærer, har en værdi i sig selv. Den økonomiske vækst, den øgede internationale samhandel, den demografiske udvikling, udviklingen på boligmarkedet og nye transportmuligheder har imidlertid medført øgede trafikmængder, hvilket har forringet fremkommeligheden på transportnettet. For at imødekomme ovenstående udfordring og de overordnede målsætninger om en grønnere transport og mindre CO 2 -udledning indgik VK-regeringen sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance den 29. januar 2009 trafikaftalen En grøn transportpolitik. To af trafikaftalens hovedprincipper for en grøn transportpolitik er, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. vejkapaciteten skal udbygges dér, hvor behovet er størst, dvs. dér, hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også dér, hvor den fremtidige trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen. Aftalen om en grøn transportpolitik udmøntede sig senere i 2009 i transportaftalerne En jernbane i vækst og Bedre veje m.v...
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 8 To af de konkrete projekter, som de ovenstående transportaftaler indeholder, er etableringen af København Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd. Figur 1. Fælles oversigtskort over København-Ringsteds tracé og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. 1.1 København Ringsted Den eksisterende jernbane mellem København og Ringsted udgør en central del af det danske jernbanenet og benyttes både i forbindelse med afviklingen af pendlerog fjerntrafik samt størstedelen af al godstransport. Banekapaciteten på strækningen er næsten fuldt udnyttet, hvilket betyder, at der kun er få muligheder for at øge fremkommeligheden på den eksisterende jernbane.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 9 Med en ny dobbeltsporet jernbanestrækning fra København til Ringsted over Køge sker der en udvidelse af banekapaciteten på strækningen. Denne kapacitetsudvidelse muliggør attraktive togforbindelser og forbedrede tilbud til både passager og godstransportkunder. Den nye jernbane understøtter derigennem det overordnede princip fra den trafikpolitiske aftale En grøn transportpolitik om, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. 1.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød Syd er en af landets mest befærdede motorvejsstrækninger med både international trafik, landsdelstrafik, regional pendling og lokaltrafik. Trafikken har i de senere år været præget af nedsat fremkommelighed i myldretiderne, hvilket har ført til trafikafvikling med hastigheder ned til 30 km/t i spidsbelastningstimerne. Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen betyder en forbedret fremkommelighed, som kommer hele det danske samfund til gavn. Køge Bugt Motorvejen er anlagt i 3 etaper. Den første strækning mellem Jersie og Ølby blev indviet i 1969. Strækningen mellem Jersie og Søndre Ringvej i Vallensbæk blev indviet i 1972, og slutteligt blev strækningen mellem Søndre Ringvej i Vallensbæk og Motorring 3 indviet i 1980. De to førstnævnte strækninger blev fra starten anlagt med 6 spor og den sidstnævnte med 4. En udbygning af strækningen mellem Vallensbæk og Motorring 3 til 6 spor blev afsluttet i 2003. Endvidere blev en udbygning af strækningen mellem Motorring 4 og Greve Syd fra 6 til 8/10 spor afsluttet i 2008. 1.3 VVM-redegørelser De miljømæssige påvirkninger fra København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er afrapporterede i to særskilte VVMredegørelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 1.3.1 VVM-redegørelse for København-Ringsted På baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 har Trafikstyrelsen gennemført en VVM-undersøgelse og en indledende projektering af to mulige løsninger for en forbedring af banekapaciteten mellem København og Ringsted. VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegørelse. Redegørelsen består af følgende hæfter: Hæfte 1 Samlet miljøredegørelse Hæfte 2 Miljøredegørelse for 5. sporsløsningen.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 10 Hæfte 3, 4 og 5 Miljøredegørelse for geografiske delområder af Nybygningsløsningen Hæfte 6 Støj og vibrationer for begge løsninger VVM-redegørelsens hæfte 2, vedrørende 5. sporsløsningen, er ikke længere aktuelt, eftersom det i maj 2010 blev vedtaget at arbejde videre med Nybygningsløsningen. VVM-redegørelsen findes på følgende internetadresse: www.bane.dk Banearbejde Sjælland København-Ringsted Miljøredegørelse På grundlag af VVM-redegørelsen var København-Ringsted til offentlig høring i 2008. Der blev afholdt 12 borgermøder, hvor der i alt indkom ca. 260 skriftlige høringssvar, som er refereret og behandlet af Trafikstyrelsen i et høringsnotat fra april 2009. Høringsnotatet findes på følgende internetadresse: www.trafikstyrelsen.dk Publikationer. I søgefunktionen vælges Baneprojekter som emne, årstallet indstilles til 2009 og under type vælges Høringsnotat. Det aktuelle høringsnotat står øverst og hedder København-Ringsted projektet. 1.3.2 VVM-redegørelse for Køge Bugt Motorvejen På baggrund af den trafikpolitiske aftale fra 26. oktober 2006 gennemførte Vejdirektoratet i perioden fra maj 2007 til september 2009 en VVM-undersøgelse for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen. VVM-undersøgelsen er afrapporteret i en VVM-redegørelse. Redegørelsen består af følgende rapporter: Rapport 355 Sammenfattende rapport Rapport 356 Miljøvurdering Rapport 357 Arealanvendelsesanalyse Rapport 358 Støj Rapporterne findes på Vejdirektoratets hjemmeside: www.vejdirektoratet.dk Veje og trafik Vejprojekter Større vejprojekter Her bygger vi Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd. VVM-redegørelsen har i efteråret 2009 været fremlagt til offentlig høring, og i forbindelse hermed blev der afholdt et borgermøde. Vejdirektoratet modtog i alt 16 høringssvar. Resultatet af høringen er beskrevet i Vejdirektoratets høringsnotat VVMundersøgelse om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge Notat om offentlig høring, april 2010.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 11 Høringsnotatet findes på følgende internetadresse: www.vejdirektoratet.dk Veje og trafik Vejprojekter Større vejprojekter Her bygger vi Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd. Tryk på læs mere om den indledende offentlighedsfase. 1.4 Lovgrundlag 1.4.1 København-Ringsted Den forberedende projektering af København-Ringsted er blevet gennemført i henhold til flere projekteringslove, hvoraf den første er fra den 20. maj 1997, og den seneste, Lov nr. 244 om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted, er fra den 21. marts 2007. I henhold til projekteringslovene er der siden 2001 gennemført forlods overtagelse af et antal boliger og erhvervsejendomme, der ligger i projekteringszonerne. København-Ringsted anlægges i henhold til Lov nr. 527 om anlæg af en jernbanestrækning København-Ringsted over Køge. Anlægsloven blev vedtaget den 26. maj 2010. Anlægsloven bemyndiger Transportministeren til at anlægge en dobbeltsporet jernbane fra København til Ringsted over Køge samt dertil hørende anlæg. Anlægsloven bemyndiger ligeledes Transportministeren til at ekspropriere de arealer, der er nødvendige for anlægsprojektets gennemførelse, samt til at pålægge ejendomme beliggende langs anlægget servitut om eldrift. I henhold til 2 i anlægsloven varetages beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven samt bevaringshensyn efter museumsloven alene af Transportministeren. Transportministeren har herved mulighed for at foretage en vurdering af henholdsvis de beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og de bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven i forhold til den konkrete udformning af jernbaneanlægget. Herudover kan Transportministeren, ifølge anlægslovens 3, bestemme, at krav, påbud eller forbud efter miljøbeskyttelsesloven vedrørende støj under anlægsperioden ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor efterlevelse af støjkravet vil indebære en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget. Ovenstående bemyndigelser er videregivet til Banedanmark ved delegation ved bekendtgørelse nr. 1265 af 5.11.2010 om Banedanmarks opgaver og beføjelser. 1.4.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen gennemføres i henhold til Lov nr. 1533 om udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Køge. Anlægsloven blev vedtaget den 21. december 2010..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 12 Anlægsloven bemyndiger Transportministeren til at udbygge Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor mellem afslutningen af den eksisterende ottesporede strækning ved tilslutningsanlæg 29, Greve Syd, og sammenfletningen mellem Sydmotorvejen og Vestmotorvejen ved Køge. På den gældende finanslov er der dog kun bevilliget penge til at udbygge Køge Bugt Motorvejen fra Greve Syd til Solrød Syd og et nyt tilslutningsanlæg ved Egedesvej. Anlægsloven bemyndiger ligeledes Transportministeren til at pålægge byggelinjer med en indbyrdes afstand mellem byggelinjen på henholdsvis motorvejens højre og venstre side på maksimalt 120 m. 1.5 Fælles besigtigelse På en del af strækningen er linjeføringen for København-Ringsted og udbygningen af Køge Bugt Motorvejen stort set parallelle og tilnærmelsesvis tilgrænsende. Af bemærkningerne til anlægsloven for udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fremgår det, at: I det omfang anlægsperioden for jernbanen mellem København og Ringsted og motorvejsudbygningen kommer til at ske samtidig eller tidsmæssigt tæt på hinanden, tilstræbes det at koordinere ekspropriationsprocessen for så vidt angår mellemliggende arealer mellem banen og motorvejen. Dette er baggrunden for, at dette besigtigelsesmateriale er fælles for de to projekter og udarbejdet i fællesskab af de to anlægsmyndigheder. 1.6 Trafikale forbedringer og muligheder 1.6.1 København-Ringsted Formålet med fra København til Ringsted er at udvide kapaciteten for jernbanetrafikken på strækningen mellem København og Ringsted, som i dag udgør en flaskehals på jernbanenettet. Samlet forventes det, at banen vil betjene 8-9 persontog og 2 godstog pr. time i hver retning. Hastigheden på den nye bane vil blive op til 250 km/t for persontog, men jernbanen anlægges således, at maksimalhastigheden nogle steder bliver mindre. Den forøgede kapacitet og hastighed muliggør flere afgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Dette vil bidrage til at øge den overordnede fremkommelighed på transportnettet og gøre toget til et mere attraktivt transportalternativ end tidligere.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 13 I alt forventes det, at den forbedrede fremkommelighed på strækningen, i forhold til 0-alternativet, vil medføre en stigning på ca. 13 pct. på rejserne over Storebælt og en stigning i den sjællandske regionaltrafik på ca. 4 pct. 0-alternativet beskriver trafikbetjeningen uden andre investeringer i transportnettet end dem, der allerede er besluttet. Den nye jernbane er desuden en forudsætning for at realisere Timemodellen. Timemodellen er en politisk vedtaget plan, der indeholder en overordnet målsætning om en rejsetid på 1 time på strækningerne København-Odense, Odense- Aarhus, Aarhus-Aalborg og på sigt Odense-Esbjerg samt Odense-Herning. Endelig er København-Ringsted af international betydning, idet den - sammen med en fast Femern Bælt forbindelse - forbedrer fremkommeligheden på det transeuropæiske jernbanenet mellem Skandinavien og Central- og Østeuropa. 1.6.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen skal forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden for den stigende trafik på motorvejen. Den forbedrede fremkommelighed kommer især pendlere og erhvervsdrivende til gavn. Udover den almindelige forventede trafiktilvækst, forventes udbygningen af motorvejen at medføre en forøget trafikbelastning i 2018 på 5-8 pct. i forhold til 0- alternativet. Den forventede stigning skyldes, at den forbedrede fremkommelighed på motorvejen vil få bilisterne til i stigende omfang at vælge motorvejen frem for alternative ruter, og flere ture vil foregå i bil frem for kollektiv trafik. Fravalget af alternative ruter vil medføre reduceret trafik på alternative, parallelle ruter. 1.7 Nødvendige myndighedstilladelser De to projekters gennemførelse forudsætter, at de to anlægsmyndigheder indhenter et antal tilladelser og dispensationer fra andre offentlige myndigheder. De væsentligste af disse tilladelser og dispensationer er anført herunder. Herudover skal der i mindre grad søges tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning. Banedanmark har bemyndigelse til at varetage beskyttelseshensyn efter naturbeskyttelsesloven samt bevaringshensyn efter museumsloven og skal derfor ikke søge tilladelse eller dispensation fra museumsloven eller naturbeskyttelsesloven, jf. kapitel 1.4.1. I den udstrækning de endelige projekter afviger væsentligt fra de oplysninger, der bliver fremlagt ved myndighedsbehandlingerne, vil de konkrete tilladelser og dispensationer blive søgt løbende. En række fysiske forhold, såsom skærende veje, stier, vandløb m.m., berøres af begge projekter. Der har derfor foregået en løbende dialog og koordinering mellem.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 14 de to anlægsmyndigheder og de berørte plan-, vej- og naturmyndigheder i de berørte kommuner. 1.7.1 København-Ringsted Naturbeskyttelsesloven 3 og 16-19: Greve og Solrød Kommuner skal anmodes om udtalelse vedrørende naturbeskyttelseslovens 3, og skal orienteres om overtrædelse af beskyttelseslinjer jf. naturbeskyttelseslovens 16-19. Udtalelse vedrørende 3 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Museumsloven 29a: Solrød Kommune skal anmodes om en udtalelse vedrørende museumslovens 29a. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Miljøbeskyttelsesloven 19: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til udsætning af ren og lettere forurenet jord. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. 27 og 28: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 27 og 28 til udledning af evt. oppumpet grundvand og overfladevand. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. Jordforureningsloven 8: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter jordforureningslovens 8 ved oprensning af forurende grunde. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 50: De påtænkte jordflytninger skal anmeldes til Greve og Solrød Kommuner jf. reglerne i jordflytningsbekendtgørelsen. Planloven 35: Greve og Solrød Kommuner skal søges om diverse tilladelser efter planlovens 35. Tilladelse forventes foreligge inden ekspropriationsforretningen. Vandløbsloven 16: Greve og Solrød Kommuner skal søges om tilladelse efter vandløbslovens 16 til omlægning af vandløb.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 15 64: Der er i henhold til vandløbslovens 62, stk. 2 igangsat forhandlinger med hhv. Greve og Solrød Kommuner med henblik på afholdelse af vandsynsforretninger og udarbejdelse af vandsynsprotokoller. Lov om offentlige veje 23: Solrød og Greve Kommune er anmodet om principgodkendelse af projektet, jf. vejlovens 23 stk. 1. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 70: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en principgodkendelse af projektet, jf. vejlovens 70 stk. 1. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Vejdirektoratet er anmodet om en tilladelse af projektet, jf. vejlovens 70 stk. 2. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 71: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en principgodkendelse af projektet, jf. vejlovens 71 stk. 1. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 103: Solrød og Greve Kommune er anmodet om en princip godkendelse af projektet, jf. vejlovens 103. Principgodkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Skovloven 6: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens 6. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 11: Naturstyrelsen skal søges om tilladelse efter skovlovens 11. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen Statsekspropriationsloven 13: NaturErhvervstyrelsen (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) har den 5. januar 2012, jf. statsekspropriationslovens 13, stk. 2. udtalt, at gennemførelse af jordfordeling/magelæg i udvalgte områder langs med Den nye bane København-Ringsted vil mindske de jordbrugsmæssige gener, som baneanlægget giver anledning til. 1.7.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Naturbeskyttelsesloven 20: Naturstyrelsen Østsjælland har i brev af den 11. januar 2010 givet en principgodkendelse af projektet efter naturbeskyttelseslovens 20. Den egentlige godkendelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 16 3 og 17: Greve Kommune er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 17. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 3 og 17: Solrød Kommune er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 og 17. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 33, jf. 50: Fredningsnævnet for Østsjælland er søgt vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 33, jf. 50. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Museumsloven 29a: Solrød Kommune er søgt vedr. dispensation fra museumslovens 29a. Dispensationen forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Miljøbeskyttelsesloven 19, 27 og 28: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, 27 og 28. Tilladelse efter 28 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Tilladelse efter 19 og 27 forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 19, 27 og 28: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, 27 og 28. Tilladelse efter 28 forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Tilladelse efter 19 og 27 forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Jordforureningsloven 8: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter jordforureningslovens 8. Tilladelse efter udtalelse fra Regionen forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 8: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter jordforureningslovens 8. Tilladelse efter udtalelse fra Regionen forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Planloven 35: Greve Kommune er søgt vedr. tilladelse efter planlovens 35. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. 35: Solrød Kommune er søgt vedr. tilladelse efter planlovens 35. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 17 Vandløbsloven 64, stk. 2: Der er i henhold til vandløbslovens 64, stk. 2 igangsat forhandlinger med hhv. Greve og Solrød Kommuner med henblik på afholdelse af vandsynsforretninger og udarbejdelse af vandsynsprotokoller. Udkast til vandsynsprotokoller forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Underskrevet udgave forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Lov om offentlige veje 16: Greve Kommune er bedt om udtalelse om projektet, jf. vejlovens 16. Udtalelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. 16: Solrød Kommune er bedt om udtalelse om projektet, jf. vejlovens 16. Udtalelse forventes at foreligge inden besigtigelsesforretningen. Skovloven 6: Naturstyrelsen er søgt vedr. tilladelse efter skovlovens 6. Tilladelse forventes at foreligge inden ekspropriationsforretningen. Statsekspropriationsloven 11: Vejdirektoratet har anmodet Transportministeren om foretagelse af ekspropriation. Transportministeriet har d. 5. juli 2011 bemyndiget kommissarius til at forelægge sagen for ekspropriationskommissionen. 13, stk. 2: NaturErhvervstyrelsen (under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) har den 18. november 2011,jf. statsekspropriationslovens 13, stk. 2. udtalt, at udbygningen af Køge Bugt Motorvejen ikke medfører behov for at udarejde en særskilt jordfordelingsplan. 1.8 Naboinformation og orienteringsmøder Banedanmark og Vejdirektoratet har igennem en række tiltag orienteret offentligheden og naboer om de to anlægsprojekter. De to anlægsmyndigheder har besluttet, at en række informationsaktiviteter sker i fællesskab. Der er således udarbejdet en fælles pjece om de to projekter. Pjecen findes på: www.bane.dk Publikationer Vi arbejder for bedre trafikforbindelser www.vejdirektoratet.dk Vejprojekter Større vejprojekter Her bygger vi Køge Bugt Motorvejen, Greve Syd til Solrød Syd Ny bane København Ringsted den fælles folder.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 18 Pjecen er blevet distribueret til de berørte lodsejere og naboer til de to anlægsprojekter. 1.8.1 København-Ringsted Efter vedtagelse af anlægsloven i maj 2010 udsendte Banedanmark et informationsbrev til alle grundejere indenfor et bælte på 200 m på hver side af linjeføringen. Informationsbrevet havde generel karakter om lovens ikrafttræden, og der blev henvist til efterfølgende lodsejerinformation om særskilte forhold. Herefter er der udsendt lodsejerbreve til de grundejere, som berøres af henholdsvis opmålingsarbejde, jordbundsprøver, pejle- og pumpeboringer, arkæologiske forundersøgelser samt midlertidige og permanente ekspropriationer. I januar og februar 2011 blev der afholdt 6 åbent hus arrangementer. Vejdirektoratet deltog i de to arrangementer, som blev afholdt i Solrød og Køge. I januar 2011 blev der udgivet en pjece om projektets aktuelle status samt en pjece om ekspropriationsforhold mv. Jernbanen og arealforhold. I maj og september 2011 blev der udgivet opdaterede udgaver af statuspjecen. Pjecerne er blevet distribueret dels til de kontaktede lodsejere dels til biblioteker og kommunernes borgerinformationskontorer. I løbet af første halvår 2011 har Banedanmark afholdt møder med de lodsejere, som berøres af projektet. I efteråret 2011 udgav Banedanmark en generel pjece om baneprojektet, og i slutningen af 2011 udgav Banedanmark en pjece om arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med baneprojektet. Begge pjecer er blevet distribueret til de berørte grundejere og naboer til linjeføringen. 1.8.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Udover de indledende borgermøder i forbindelse med VVM-proceduren har der løbende været afholdt både offentlige borgermøder og individuelle lodsejermøder samt møder med de øvrige offentlige myndigheder for orientering og afklaring af problemstillinger på så tidligt et stadium som muligt. På borgermødet i august 2011 blev der informeret om projektets omfang, herunder det forventede arealbehov som følge af projektet. Der er derudover ultimo 2011 afholdt opfølgende borgermøde vedr. støjforhold for særligt berørte lodsejere. Inden besigtigelsesforretningen vil der blive afholdt et informationsmøde for lodsejerne om projektet og ekspropriationsprocessen.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 19 1.9 Sektionsopdelt besigtigelse Anlægsprojekternes geografiske udstrækning har nødvendiggjort en opdeling af besigtigelsen. 1.9.1 København-Ringsted Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne har godkendt, at Banedanmark - grundet anlægsprojektets omfang - opdeler besigtigelsen af den samlede strækning i et antal sektioner. For den nye banes vedkommende omfatter dette besigtigelsesmateriale alene Sektion Syd Etape 1. 1.9.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Udbygningen af Køge Bugt Motorvejen fra Greve Syd til Solrød Syd er i sin helhed beskrevet i denne besigtigelsesbog. Anlægsloven omfatter desuden et tilslutningsanlæg ved Egedesvej samt en udbygning af Køge Bugt Motorvejen ned til Køgeudfletningen. Disse anlæg er ikke med i denne besigtigelsesbog. 1.10 Igangsætning af anlægsarbejderne Den fysiske nærhed mellem de to linjeføringer og den tidsmæssige nærhed mellem de to anlægsprojekters gennemførelse medfører, at der foregår en intensiv koordinering mellem de to anlægsmyndigheder. Som det fremgår i det efterfølgende, vil en del af de to anlægsperioder være sammenfaldende, og det er derfor nødvendigt, at der foregår en fortløbende dialog om tidspunkterne for arealanvendelsen af de respektive arbejdsarealer og koordinering af den fysiske afgrænsning deraf. Som eksempel på anlægsmyndighedernes samarbejde kan det nævnes, at der er indgået aftale om, at Vejdirektoratet gennemfører et antal broarbejder og vejændringer, som er indeholdt i baneprojektet, men som har tæt tilknytning til motorvejsudbygningen. 1.10.1 København-Ringsted På Sektion Syd Etape 1 forventes det, at vejomlægninger og konstruktionsarbejder påbegyndes i 2013, heraf vil udvalgte arbejder blive udført i samarbejde med Vejdirektoratet. Jordarbejderne forventes påbegyndt 2014, mens selve etableringen af jernbanesporene og kørestrømmen forventes påbegyndt i 2017. Hele banen vil være klar til ibrugtagning i december 2018..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 20 1.10.2 Udbygning af Køge Bugt Motorvejen Anlægsperioden for motorvejsudbygningen forventes påbegyndt i 2012 og vil vare 3-4 år.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 21 2 Tegningsoversigt 1 Besigtigelse - Oversigtsplan Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_017600_008 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-1019 Rev 01.00 2 Besigtigelsesplan Ejendomsforhold Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_019000_310 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-33026 Rev 01.00 3 Besigtigelsesplan - Ejendomsforhold Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_020600_311 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-33027 Rev 01.00 4 Besigtigelsesplan Ejendomsforhold Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_022400_312 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-33028 Rev 01.00 5 Besigtigelsesplan - Ejendomsforhold Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_024200_313 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-33029 Rev 01.00 6 Besigtigelsesplan - Ejendomsforhold Banedanmark tegningsnummer TEKSX_1_026400_314 Rev 01.00 Vejdirektoratet tegningsnummer 1052-33030 Rev 01.00 7 Bilag 1. Banens normaltværsnit på Sektion Syd Etape 1. Banedanmark tegningsnummer TARTR_3_S_S1 Rev - A 8 Bilag 2. Motorvejens normaltværsnit Vejdirektoratet tegningsnummer - Rev - A.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 22
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 23 3 Projektbeskrivelse af København-Ringsted 3.1 Generel beskrivelse Det overordnede formål med København-Ringsted er at udvide kapaciteten for jernbanetrafikken på strækningen mellem København og Ringsted. Banen tilsluttes det eksisterende jernbanenet vest for Ny Ellebjerg Station på strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev og øst for Ringsted på strækningen Roskilde-Ringsted. København-Ringsted bliver dobbeltsporet og elektriciferet. Trafikken med persontog vil blive afviklet ved hastigheder på op til 250 km/t, hvorved den nye bane bliver den første højhastighedsbane i Danmark. På strækningen anlægges en ny station ved Køge Nord. København-Ringsted bliver en del af det transeuropæiske jernbanenet og vil overholde alle relevante EU-normer. 3.2 Stationering Banens stationeringslinje har udgangspunkt (st. 00.100) i ca. km 2,85 på strækningen Københavns Godsbanegård-Vigerslev. Stationeringen stiger i retning mod Ringsted. Stationeringslinjen ligger i banens højre spor. Stationeringslinjen og stationeringer er vist på både oversigts- og besigtigelsesplanerne. Denne besigtigelsesbog omfatter Sektion Syd Etape 1, som starter ved Mosede Landevej, st. 19.260, og slutter ved Cordozavej/Roskildevej, st. 27.720. 3.3 Dimensioneringshastighed, linjeføring, kurveforløb og længdeprofil Banen dimensioneres på Sektion Syd Etape 1 til kørsel med persontog ved hastigheder op til 250 km/t, hvilket medfører, at følgende minimumsradier skal overholdes for at opretholde en vis komfort i togene ved den ønskede fart..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 24 Mindste horisontalradius er 3000 m Mindste vertikalradius er 22.000 m For at optimere togenes acceleration og passagerkomfort er det desuden tilstræbt at holde hældninger på banen under 12,5 promille. Der er ingen sporskifter, transversaler eller vigespor på Sektion Syd Etape 1. 3.4 Banens tværprofil og fritrumsprofil Banens normaltværprofil på Sektion Syd Etape 1 er vist på nedenstående figur. Figur 2, Banens normaltværprofil på Sektion Syd Etape 1, ej målfast. Se også Bilag 1. Som det fremgår af normaltværsnittet etableres skråninger som udgangspunkt med anlæg 1,5, hvilket betyder at en 1 m høj skråning er 1,5 m bred. På grund af store niveauforskelle og/eller begrænsede pladsforhold er det nødvendigt på 7 delstrækninger at etablere støttevægge eller særlige skråningskonstruktioner, som medfører, at banens tværprofil på disse lokaliteter vil afvige fra normaltværprofilet. Banens fritrumsprofil angiver, hvor langt faste genstande skal ligge fra sporet. Som udgangspunkt anvendes der to typer fritrumsprofiler på København-Ringsted: EBA-profilet, som er gældende i tunneler og under broer, og EA-profilet, som er gældende på strækninger uden for tunneler og broer. EAprofilet fremgår af nedenstående figur.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 25 Figur 3, EA-fritrumsprofilet Profilerne er gyldige til og med 200 km/t, men forventes også at blive godkendt til 250 km/t. 3.5 Skærende veje og stier København-Ringsted krydser i alt 13 veje og stier på Sektion Syd Etape 1. Udover lukningerne af veje og stier, som er beskrevet i skemaerne herunder, vil der forekomme restriktioner i form af indsnævringer, hastighedsnedsættelser mv. Som en del af anlægslogistikken vil der blive gjort tiltag til at sikre den fortsatte trafikafvikling for både kørende og gående trafik. Ved bygning af broer og tunneler skal der i umiddelbar nærhed af bygværket eksproprieres arealer til midlertidig arbejdsplads. Tværprofilet på de skærende veje og stier, der ombygges, udformes principielt som den nuværende tværprofilsgeometri. Grundet den fysiske nærhed til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er ombygningen af et antal af de skærende veje og stier blevet drøftet med Vejdirektoratet. De fleste bygværker forventes udbudt i totalentreprise, hvor et af tildelingskriterierne vil være æstetik. I de efterfølgende afsnit findes en gennemgang af samtlige vej- og stiomlægninger, som foranlediges af denne delstrækning af København-Ringsted. 3.5.1 Overføring af veje og stier I alt skal 3 veje og 1 sti føres over banen..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 26 Overføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelsesperioden Mosede Landevej st. 19.350 Centervej st. 20.690 For at optimere trafikafviklingen i det fremtidige rampekryds udvider Vejdirektoratet tværprofilet for Mosede Landevej. Udvidelsen foretages mod syd i forhold til nuværende vejprofil, og den nye bro over banen udføres med en vejbredde på 26,0 m mellem broautoværn. Der foretages ingen ændringer i Centervejs nuværende længde eller tværprofil. Mosede Landevej forventes lukket i ca. 3 måneder. Broarbejdet udføres i 2 etaper. Trafikken opretholdes med 1 spor til begge retninger styret af lysregulering. Engstrupstien st. 23.160 Engstrupstien føres over banen i forlængelse af den nye stibro over motorvejen. Broen udføres med en bredde på 5,0 m, og dimensioneres for landbrugskøretøjer og slamsuger. Stien etableres med 3,0 m grusbelægning og 1,0 m rabatter i den ene side. I den anden side etableres 1,0 m skillerabat, 2,0 m ridesti og 1,0 m yderrabat. Vejadgangen til restarealet mod syd mellem bane og motorvej sikres ved at etablere en ny skovvej med 3,0 m grusbelægning og 2,0 m brede yderrabatter. Skovvejen afsluttes med vendesløjfe. På strækningen mellem vendesløjfe og eksisterende sti langs Tåstrupvej anlægges en gangsti med 3,0 m grusbelægning og 1,0 m brede yderrabatter. Gangstien føres med Cementvej under banen som fortov i en bredde på 1,5 m. Fra Engstrupstien etableres der adgang for gående til arealet beliggende mellem banen og motorvejen nord for Engstrupstien. Der vil ligeledes blive adgang for gående via sti langs Karlstrup Møllebæk. Øvrige eksisterende skovveje og ridestier, som baneprojektet berører, retableres med deres nuværende tværsnit. Engstrupstien vil være lukket i ca. 10 måneder.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 27 Solrød Byvej st. 25.860 Solrød Byvej forlægges nord for eksisterende tracé og hæves. Den eksisterende bro over motorvejen udskiftes med en ny 2 fags bro, og der etableres en ny bro over jernbanen. Over motorvejen og vest for motorvejen retableres vejen med 8,0 m asfaltbelagt kørebane og 1,5 m skillerabat, 2,5 m cykelsti samt 2,0 m yderrabat på begge sider af vejen. Øst for motorvejen retableres vejen med et tværprofil bestående af 8,0 m asfaltbelagt kørebane og 2,0 m brede yderrabatter. Forlagt Havbogårdsvej tilsluttes omlagt Solrød Byvej. Havbogårdsvej forlægges vest for banen og etableres med 4,0 m grusbelagt kørebane og 1,0 m brede yderrabatter i begge sider. Trafikken kan opretholdes på Solrød Byvej under hele byggeperioden, idet der udføres en permanent forlægning af Solrød Byvej nord for eksisterende tracé. 3.5.2 Underføring af veje og stier I alt skal 4 veje og 5 stier føres under banen. For stier, der føres under banen og tilsluttes eksisterende stier under motorvejen, er frihøjden og bredden tilpasset dimensionerne på eksisterende stitunneler under motorvejen. Underføring Ombygningsaktivitet Trafikafvikling i udførelses-perioden Fuglestien st. 19.980 Stien sænkes, føres i tunnel under banen og tilsluttes stiunderføringen under motorvejen. Stien retableres med 3,0 m asfaltbelægning, 0,5 m yderrabat i stiens sydlige side og 1,5 m i stiens nordlige side. Tunnelen udføres med en frihøjde på 2,53 m og en bredde mellem tunnelvæggene på 5,0 m. Stien lukkes under anlægsperioden, som forventes vare 4 måneder. Lette trafikanter henvises til Metalstien, idet Fuglestien og Metalstien ikke vil være lukket samtidig i anlægsperioden..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 28 Metalstien st. 20.410 Omlægning af stisystem. st. 20.950 21.530 Mosevej st. 22.080 Stien sænkes, føres i tunnel under banen og tilsluttes stiunderføringen under motorvejen. Stien retableres med 3,0 m asfaltbelægning og 1,0 m brede yderrabatter. Tunnelen udføres med en frihøjde på 2,53 m og en bredde mellem tunnelvæggene på 6,0 m. Stien forlægges vest for banen. Ved Kildegangen føres stien under banen og tilsluttes eksisterende sti under motorvejen. Tunnel under banen udføres med en frihøjde på 2,53 m og en bredde mellem tunnelvægge på 6,0 m. Ved Notgangen føres stien ligeledes under banen, og føres herefter langs den østlige side af banen og tilsluttes eksisterende sti under motorvejen. Tunnel under banen udføres med en frihøjde på 2,53 m og en bredde mellem tunnelvægge på 5,0 m. Stierne retableres med 3,0 m asfaltbelægning, 0,5 m yderrabat i stiens østlige side og 1,5 m yderrabat i stiens vestlige side. Mosevej sænkes og føres under banen med en frihøjde på 4,33 m Vejen retableres med 7,0 m asfaltbelagt kørebane og 1 m yderrabat i den nordlige side. I den sydlige side 2,0 m skillerabat, 3,0 m asfaltbelagt sti samt 1,0 m yderrabat. Asfaltbelagt sti anlægges mellem Søhøj og forlagt sti til Rasteplads. Kommunevejen Søhøj sænkes og tilsluttes ombygget Mosevej. Vejen retableres med eksisterende tværsnit. Lokal grussti til Rasteplads forlægges og tilsluttes eksisterende sti til rasteplads. Stien retableres med 3,0 m grusbelægning og 1,0 m yderrabatter. Stien lukkes under anlægsperioden, som forventes vare 4 måneder. Lette trafikanter henvises til Fuglestien, idet Fuglestien og Metalstien ikke vil være lukket samtidig i anlægsperioden. Af hensyn til brugerne af stisystemet vil udførelse af underføringerne af stierne ved Kildegangen og Notgangen blive foretaget forskudt. Underføringerne lukkes i ca. 4 måneder. Vejdirektoratet udfører vejsænkningen. Vejen vil være lukket i ca. 6 måneder. Ny banebro udføres på et senere tidspunkt. Trafikken opretholdes mens banebroen udføres.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 29 Sti til Søndergård Sti langs Karlstrup Møllebæk st. 22.100 22.700 Cementvej st. 24.300 Stien til Søndergård forlægges mod vest. På strækningen mellem Mosevej og vendeplads retableres stien med 2,0 og 1,0 m yderrabatter. På den resterende strækning retableres stien med 3,0 og 1,0 m yderrabatter. Intern stiforbindelse fra rasteplads til skoven afbrydes af banen. Der etableres en sti fra rastepladsen til skoven under kommende dalbro over Karlstrup Møllebæk. Stien langs Karlstrup Møllebæk forbliver uændret, idet banen føres over stien. Frihøjde over sti bliver min. 2,75 m. Cementvej forlægges mod nord, sænkes og føres under banen med en frihøjde på 4,63 m. Forlagt Cementvej tilsluttes Tåstrupvej i en rundkørsel. Vejen retableres med asfaltbelagt kørebane/midterrabat på 3,5 m, og på hver side af denne etableres der to asfaltbelagte kørebaner á 3,5 m, 2 kantbaner á 0,5 m og 2 yderrabatter á 1,6 m. Under broen udføres vejen med midterrabat på 3,5 m, og på hver side af denne etableres der to asfaltbelagte kørebaner á 3,5 m og 2 kantbaner á 0,5 m. I vejens nordlige side etableres 1,3 m skillerabat og 1,5 m fortov, og i vejens sydlige side etableres 2,5 m yderrabat. Der kan forekomme mindre justeringer af rundkørslens dimensioner ved en nærmere detaljering af projektet. Motelvej sænkes ved tilslutning til Cementvej. Vejen retableres med 8,5 m kørebane. Silovej forlægges mod nord og tilsluttes ny rundkørsel. Vejen retableres med eksisterende tværsnit. Stierne lukkes under anlægsarbejdet. Trafikken på Cementvej opretholdes i begge retninger i reduceret bredde under anlægsarbejdets udførelse. Under arbejdet sikres forbindelsen til Motelvej via. nuværende Cementvej. Mens tilslutning til forlagt Cementvej udføres, sikres brugere af Motelvej midlertidig adgang via Tåstrupvej.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 30 Tåstrupvej st. 24.450 Åsvej st. 27.440 Tåstrupvej sænkes og føres under banen med en frihøjde på 4,33 m. Vejen retableres med et indsnævret profil bestående af 2 kørebaner á 4,0 m samt 2 cykelstier á 1,7 m adskilt af en 1,0 m rabat mod kørebane. Åsvej sænkes og føres under banen med en frihøjde på 4,63 m. Vejen retableres med 7,0 m asfaltbelagt kørebane og 2,0 m yderrabat i vejens sydlige side. I vejens nordlige side etableres en midterrabat med varierende bredde samt 3,0 m sti og en yderrabat på 1,5 m. Under broen udføres vejen med et nyt tværprofil bestående af 7,0 m asfaltbelagt kørebane, 1,6 m yderrabat i vejens sydlige side. I vejens nordlige side etableres 3,0 m midterrabat, 3,0 m sti samt 0,5 m yderrabat. Arbejdet udføres i 2 etaper, hvorved trafikken kan opretholdes i 2 spor på Tåstrupvej. For opretholdelse af trafikken under anlægsarbejdet etableres interimsvej. 3.6 Afvanding Et antal offentlige og private vandløb reguleres i fornødent omfang og føres under baneanlægget. Vandsynsforretninger vil blive afholdt i overensstemmelse med vandløbslovens bestemmelser. Overfladevandet fra selve banelegemet og baneskråningerne ledes via grøfter og dræn til nærliggende regnvandsbassiner. I regnvandsbassinerne bundfældes urenhederne og afstrømningen reguleres inden udledning til vandløb/regnvandsledning. På flere af strækningerne overvejes det at lede vandet til udvidede banegrøfter i stedet for almindelige regnvandsbassiner. Der kan som følge af den fortsatte detaljering af projektet forekomme mindre justeringer af de udvidede grøfters og regnvandsbassiners placering og udformning. Baneafvandingen består derudover af nødvendige rensebrønde, tætte ledninger ved skærende veje og stier samt enkelte pumpestationer. Ledninger og vejadgang til og fra regnvandsbassinerne vil blive sikret ved pålæg af servitutter. København-Ringsted gennemløber Greve og Solrød Kommuner på Sektion Syd Etape 1, hvor der forventes udledning til følgende recipienter.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 31 Stationering Bassintype Recipient 20.250 Regnvandsbassin Rørmoseløbet 20.450 Regnvandsbassin Rørmoseløbet 22.000 Regnvandsbassin Bæk/Hulbækken 22.650 Regnvandsbassin Karlstrup Møllebæk 25.600 Regnvandsbassin Ejre Bæk 26.100 Regnvandsbassin Solrød Bæk 27.700 Regnvandsbassin Skæringsstreget 3.7 Terrænreguleringer og beplantning På Sektion Syd Etape 1 skal der håndteres betydelige jordmængder. Indbygningsegnede jordmaterialer vil i vid udstrækning blive genanvendt ved etableringen af banens underbygning. Det forventes dog, at der vil være 250.000-300.000 m 3 overskudsjord, og at ca. halvdelen heraf vil være muldjord. Overskudsjorden placeres i såkaldte udsætningsområder i form af terrænhævninger mellem bane og motorvej og jordvolde samt i jordformationer vest for banen. I Solrød Kommune, hvor afstanden mellem bane og motorvej er større end på den resterende del af strækningen, er der endvidere udsætningsområder i form af dyrkningsskråninger på begge sider af banen, som leveres tilbage til lodsejerne. Det er intentionen, at de store mængder jord på en gang tegner et nyt dynamisk landskabselement langs strækningen og på samme tid anvendes til at skabe erstatningslandskaber, rekreative områder mv. Terrænreguleringerne udformes som udgangspunkt med hældninger mellem 1:1,5 og 1:3. De steder, hvor der er plads til større skråningsanlæg, vil skråningerne dog kunne blive etableret med mindre hældninger. Beplantning etableres med de arter, som normalt findes på den givne beliggenhed, i en enkel og robust udformning med et ekstensivt plejeniveau. Kapaciteten af de udsætningsområder, som er reserverede for den nye bane, er ca. 350.000 m 3. 3.8 Sneværnsbælter På strækninger hvor banen går igennem åbne arealer og ligger i afgravning, skal der etableres sneværnsbælter. Sneværnsbælterne etableres som en 25 m bred beplantning i varierende højde i sammenhængende strækninger øst for banen. På Sektion Syd Etape 1 etableres ét sammenhængende sneværnsbælte fra st. 26.000 til 27.200 i Solrød Kommune..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 32 3.9 Beskyttede naturområder Grundet den fysiske nærhed til udbygningen af Køge Bugt Motorvejen er placeringen og udformningen af faunapassager og erstatningsnatur koordineret med Vejdirektoratet samt Greve og Solrød Kommuner. 3.9.1 Berørte naturområder På Sektion Syd Etape 1 findes der tre områder med særlige naturmæssige interesser: Rørmosekilen (st. 20.000 20.410) Karlstrup Skov/Karlstrup Mose (st. 22.100 24.300) Solrød Bæk/Solrød Eng (st. 25.850 26.020) I de tre områder berøres i alt 13 naturtyper, som er beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 (fem vandløb, to søer, tre enge og tre moser). I Rørmosekilen berøres to beskyttede vandhuller (beliggende ved st. 20.060 og st. 20.300) samt vandløbet Rørmoseløbet (st. 20.320). For et af disse vandhuller etableres der kompensationsvandhuller i Rørmosekilen. Disse nye vandhuller vil også fungere som afværgeforanstaltning for påvirkning af spidssnudet frø. I Karlstrup Skov/Karlstrup Mose berøres tre beskyttede mosearealer, to engarealer samt Bæk (Hulbækken) (st. 22.100) og Karlstrup Møllebæk (st. 22.760). Som kompensation for de berørte eng- og mosearealer etableres erstatningsnatur i tilknytning til Karlstrup Mose samt langs Karlstrup Møllebæk. Ved Solrød Bæk og Solrød Eng berøres en beskyttet eng og Solrød Bæk (st. 22.100). Der etableres nye engarealer dels omkring det nye forløb af Solrød Bæk og dels i tilknytning til Jersie Mose. Ved Solrød Byvej etableres der erstatningsbiotoper for firben. Erstatningsbiotoperne etableres som en spredningsvej fra Karlstrup Kalkgrav til banen og videre til Solrød Byvej. Der berøres fredskov i Karlstrup Skov (st. 22.840 23.180) og Firemileskoven (st. 23.200 24.300). I alt berøres ca. 9 ha fredskov permanent og ca. 5 ha fredskov midlertidigt. Der foreligger endnu ikke aftale med Naturstyrelsen om, hvor erstatningsskoven skal plantes. 3.9.2 Faunapassager På Sektion Syd Etape 1 etableres der 11 faunapassager. Herudover er der 6 stipassager, der udformes, så de også kan benyttes som faunapassager. Faunapassagerne suppleres med ledende beplantning, så dyrene kan følge bevoksningskanterne frem mod passagerne.
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 33 Stationering Navn Type Dimension 19.990 Fuglestien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 20.315 Rørmoseløbet Faunapassage 1,0 m høj og 6 m bred 20.405 Metalstien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 21.170 stien, Notgangen Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 21.405 stien Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 22.105 Bæk/Hulbækken Faunapassage 1,0 m høj og 6,0 m bred 22.695 Karlstrup Møllebæk Faunapassage Se afsnit 3.5.2. 23.010 Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 23.395 Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 24.050 Sydlig del af Firemileskoven Faunapassage ø 1,4 m 25.330 (forrest). Ejre Bæk Dykket underføring - 26.015 Solrød Bæk Faunapassage 1,0 m høj og 10,0 m bred 27.280 Åsvej Faunapassage ø 1,2 m 27.430 Åsvej Sti og faunapassage Se afsnit 3.5.2. 27.500 Åsvej Faunapassage ø 1,2 m 27.640 Roskildevej Faunapassage ø 1,2 m Den endelige udformning af Rørmoseløbet er endnu ikke afklaret. Det forventes, at Greve Kommune godkender omlægningen inden besigtigelsesforretningen. 3.10 Støj og vibrationsforhold 3.10.1 Støj og vibrationer i anlægsfasen Støjkonsekvenserne i anlægsperioden vurderes med udgangspunkt i de værdier, der anvendes af de kommunale myndigheder. Der er forskellig praksis for hvilke krav de kommunale myndigheder stiller. Eksempler på anvendte støjgrænser er 60-70 db på hverdage mellem kl. 07 og 18, 40 db mellem kl. 18 og 07, 60-70 db på lørdage mellem kl. 07 og 14, 40-60 db på søn- og helligdage. For alle dage gælder en maksimalværdi af støjniveauet på 55 db i tidsrummet 22-07. Anlægsarbejdets karakter taget i betragtning vil det dog ikke - medmindre anlægsarbejdet væsentligt forsinkes eller fordyres helt kunne undgås, at indsatsgrænserne for støj periodevis vil blive overskredet..
København-Ringsted og Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 34 På steder i nærheden af bebyggelse, hvor støjen forventes at overskride projektets indsatsgrænser, vil anlægsarbejdet dog blive tilrettelagt, så støjgenerne minimeres mest muligt. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at give anledning til bygningsskader eller vibrationer over Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier. Forinden anlægsarbejderne igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende bygninger med henblik på at etablere et grundlag for vurdering af eventuelle vibrationsskader/bygningsskader. Under anlægsperioden vil der blive foretaget en løbende registrering af vibrationsniveauet ved særligt udsatte bygninger. 3.10.2 Støj i driftsfasen København-Ringsted er omfattet af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra jernbaner. L den, som er udtryk for det gennemsnitlige støjniveau fra banen under et gennemsnitligt årsmiddeldøgn, må ikke overskride 64 db(a) L Amax, som er udtryk for den mest støjende forbikørsel, må ikke overskride 85 db(a) I henhold til Banedanmarks praksis, som er aftalt med Miljøstyrelsen, foretages der ikke støjbeskyttelse af eller ved bygninger, som anvendes til erhverv, kontor mv. Omfanget af støjskærme i projektet vurderes på baggrund af den samlede støjbelastning, som udtrykkes med støjbelastningstallet (SBT). SBT er beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens anvisninger og kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig bliver udsat for. Kriteriet for opsætning af skærme er SBT/km 8. Ved sammenhængende strækninger, hvor kriteriet for etablering af støjskærm ikke er opfyldt, vil enkeltstående boliger, som berøres af støj over grænseværdierne, få tilbudt støjisolering af støjbelastede facader - typisk i form af støjisolerede vinduer. Udpegningen af boliger, der skal facadeisoleres, og strækninger, der opfylder det objektive kriterium for opsætning af støjskærme, gennemføres på baggrund af en ny støjberegning, når banens endelige placering ligger fast. 3.10.3 Vibrationer i driftsfasen De vejledende grænseværdier for mærkbare vibrationer fremgår af Nyt fra Miljøstyrelsen nr. 2/1983 Retningslinier for måling og vurdering af vibrationer i det eksterne miljø.