Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat udskilles et stigende antal elever til specialklasser og specialskoler. Det er afgørende, at vi sikrer en folkeskole for alle børn, hvor eleverne lærer at arbejde og fungere i mangfoldige fællesskaber, og hvor den alsidige og personlige udvikling dannes blandt en bred gruppe af elever med forskellige kompetencer, udfordringer og interesser. På baggrund af ovenstående er det afgørende, at vi opstiller centrale kvalitetsindikatorer som fundament for indretningen af en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle børn. Kvalitetsindikatorer for folkeskolen for alle børn at undervisningen fremmer, motiver og understøtter det enkelte barns og fællesskabets talenter og behov. at de digitale medier og informationsteknologien anvendes som en integreret del af undervisningen og som matcher generationen af digitalt indfødte. at forældresamarbejdet er kendetegnet ved at være intensivt og individuelt dialogorienteret, hvor forældrene følger barnets og klassens trivsel samt faglige udvikling. at undervisningen er kendetegnet ved en tydelig struktur og ledelse, der skaber rum for læring og hvor barnet medinddrages i opstillingen af tydelige spilleregler. at folkeskolen er kendetegnet ved en bred vifte af interne ressourcepersoner og et udbygget eksternt samarbejdsnetværk.
Supplerende grundlag for valg af kvalitetsindikatorer Det er vigtigt, at de didaktiske overvejelser og planlægningen af undervisningen har så stor pædagogisk spændvidde, at undervisningen skaber rum for, at det enkelte barn oplever faglig progression og udvikler personlige og sociale kompetencer, herunder kreative og innovative arbejds- og læringsformer. I den sammenhæng skal folkeskolen være kendetegnet ved en relevant evalueringskultur. Målet om at skabe en folkeskole for alle børn kræver en forebyggende og foregribende indsats, hvor der sker en proaktiv inddragelse af personale med specifikke specialpædagogiske kompetencer. Derfor skal der skabes et solidt grundlaget gennem et formaliseret tværfagligt samarbejde med eksempelvis familieafdelingen og afdeling børn, der løbende justeres i forhold til folkeskolens aktuelle udfordringer.
Udfordring 2: Livsduelige borgere Det er afgørende, at folkeskolen er i stand til at understøtte de unge i at udvikle sig til livsduelige borgere, der kan bidrage til og indgå i udviklingen af det globaliserede samfund. Vi skal med andre ord udvikle livsduelige borgere, der har kompetencer til at klare sig i en global kontekst, hvor viden, samarbejde og uddannelse er den bærende ressource. Det betyder, at grundskolen skal indrettes, så der udvikles en kultur, der understøtter livslang læring, innovation og entreprenørship, hvor de unge lærer at agere i et mangfoldigt og flerkulturelt samfund fagligt, sprogligt og relationelt. Der er derfor afgørende, at vi opstiller centrale kvalitetsindikatorer som fundament for indretningen af en folkeskole, der skal udvikler livsduelige borgere, der kan begå sig i et globalt samfund, hvor der stilles stigende krav til de unges viden, uddannelse, omstillingsparathed og samarbejdsevner. Kvalitetsindikatorer for livsduelige borgere: at de unge er uddannelsesparate og gennemfører en ungdomsuddannelse. at børnene og de unge gennem hele livet bevarer deres nysgerrighed, lysten til livslang læring og tilegnelsen af nye kompetencer samtidig med, at de besidder selvværd, livsglæde og livsmod. at de unge besidder sociale kompetencer, således at de er i stand til at indgå i forpligtende og anerkendende relationer og fællesskaber. at de unge er i stand til at reflektere, diskutere og stille kritiske spørgsmål som aktive medborgere. at de unge er omstillingsparate, kan kommunikere og navigere i et flerkulturelt, omskifteligt og globalt samfund
Supplerende grundlag for valg af kvalitetsindikatorer I forhold til de sociale kompetencer er det afgørende, at børnene og de unge lærer at sætte ord på følelser, så de kan håndtere konflikter og uoverensstemmelser. Derudover skal de unge lære at anerkende og acceptere forskelligheder og indgå i forpligtigende fællesskaber. Kravet om aktive medborgere fordrer, at de unge er i stand til at anskue og betragte en problemstilling fra forskellige vinkler og er åbne over for andre perspektiver. De unge skal aktivt medinddrages i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, så de lærer at forvalte eget liv og indgå i fællesskaber.
Udfordring 3: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Folkeskolen har, i samarbejde med forældrene, ansvaret for at ruste eleverne til videre uddannelse. I den sammenhæng er en af de centrale udfordringer, at en stor andel af eleverne ikke opnår de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For at nå målsætningen om at 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, skal der sættes målrettet ind på de ældste årgange i forhold at styrke elevernes faglighed, motivation og engagement. Der er derfor afgørende, at vi opstiller centrale kvalitetsindikatorer som fundament for indretningen af en folkeskole, der sikrer, at de unge besidder de nødvendige kompetencer og motivation i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitetsindikatorer for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse at eleverne i overbygningen medinddrages i tilrettelæggelsen af en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier inden for fællesskabets rammer dette i tæt dialog med forældre og lærere. at eleverne bevarer deres motivation og nysgerrighed i forhold til fortsat uddannelse gennem deltagelse i en undervisning, der fagligt, socialt og personligt medvirker til at udvikle de unges uddannelsesparathed. at de unge gennem hele folkeskoleskoleforløbet oplever, at der bygges bro mellem teori og praksis. at der eksisterer et formaliseret samarbejde med erhvervslivet og erhvervsuddannelserne eksempelvis gennem undervisning og praktikforløb i udskolingen. at de unges valg af ungdomsuddannelse kvalificeres gennem overbygningen via. et tæt samarbejde med eksempelvis mentorer, Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers og ungdomsuddannelserne.
Supplerende grundlag for valg af kvalitetsindikatorer Dette er vigtigt at eleverne inddrages i planlægning af egen skoledag, da det opretholder motivationen og engagementet for fortsat læring, ligesom det øger elevernes trivsel, selvværd og læring. For at styrke de unges uddannelsesparathed skal folkeskolen arbejde innovativt med nye undervisnings- og arbejdsformer og tilrettelægge en undervisning, hvor bl.a. de digitale medier og den musiske/kreative praksis er en integreret del af hverdagen. Verden skal ind i skolen og skolen ud i verden. Et øget samarbejde med eksempelvis ungdomsuddannelserne og erhvervslivet gennem brobygning og praktikforløb skal sikre, at de unge får kendskab til erhvervsuddannelsernes muligheder, krav og forventninger, ligesom der i højre grad sker en inddragelse af det uformelle læringsrum. De erhvervsfaglige uddannelser har i uddannelsessystemet ikke samme status som de gymnasiale ungdomsuddannelser. Dette samtidig med at flere unge ikke gennemfører den påbegyndte ungdomsuddannelse.
Udfordring 4: Et sammenhængende uddannelsessystem I Randers Kommune er vi udfordret af, en del af eleverne i folkeskolen ikke har de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at flere unge falder fra ungdomsuddannelserne. For at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, er det derfor nødvendigt at sætte målrettet ind for styrke fagligheden, ligesom vi skal sikre, at de unge har et godt grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse og fastholde deres engagement og motivation gennem hele forløbet. Dette stiler krav om, at folkeskolen medvirker til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet, således at de unge oplever en smidig og succesfuld progression fra dagtilbud til skole og videre på ungdomsuddannelserne På baggrund af ovenstående er det afgørende, at vi opstiller centrale kvalitetsindikatorer som fundament for indretningen af en folkeskole, der medvirker til at skabe sammenhæng i uddannelsessystemet. Kvalitetsindikatorer for et sammenhængende uddannelsessystem at forvaltningen udarbejder tydelige målsætninger, der understøtter inklusionen og herved skaber retningslinjer for samarbejdet omkring overlevering og overgang fra dagtilbud til skole og videre til ungdomsuddannelserne. at det tværgående samarbejde mellem dagtilbud og skole er kendetegnet ved at skabe sammenhæng i overgangen, så barnet oplever en tryg skolestart. at eleverne oplever sammenhæng og en fælles pædagogisk tilgang i undervisningen, samt at de medinddrages og kan anvende deres kompetencer på tværs af fagene. at de unge vælger en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner samt samfundets behov på baggrund af en professionel vejledning fra eksempelvis folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers. at der etableres et formaliseret samarbejde mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne med et særligt fokus på de unge, der er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet.
Supplerende grundlag for valg af kvalitetsindikatorer For at sikre en smidig overlevering og overgang fra dagtilbud til skole, er det afgørende, at der er fokus på det enkelte barns behov i overgange. Derudover skal de fagprofessionelle i dagtilbud og skolen have et indgående kendskab til hinandens pædagogiske metoder og arbejdsformer, ligesom der skal udarbejdes retningslinjer i forhold til overlevering af informationer. Det er afgørende, at det enkelte barn eller den unge oplever en sammenhæng i undervisningen, således at der for den enkelte skabes et meningsfuldt og udfordrende skoleforløb, hvor de oplever at være medinddraget og i konstant læringsflow.
Udfordring 5: En bæredygtig folkeskole Randers Kommunes skolevæsen er udfordret af, at vi lever i en foranderlig verden, hvor der løbende stilles nye og højere krav til de unges viden, uddannelse samt innovative, sociale og kreative evner. Det har gennem en årrække været nødvendigt at gennemføre besparelser på folkeskoleområdet. Udfordringen er derfor også, at vi skal udnytte de eksisterende ressourcer optimalt. Kan vi for de samme ressourcer indrette et skolevæsen, hvor eleverne fagligt, socialt og personligt bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og bidrage til samfundsudviklingen? På baggrund af ovenstående er det afgørende, at vi opstiller centrale kvalitetsindikatorer som fundament for indretningen af en folkeskole, der som organisation er bæredygtig i samfundsudviklingen. Kvalitetsindikatorer for en bæredygtig folkeskole at folkeskolen er kendetegnet ved at arbejde innovativt med nye undervisnings- og samarbejdsformer, der afspejler udviklingen og efterspørgsel i samfundet og fremmer elevernes motivation for fortsat læring. at folkeskolen er kendetegnet ved, at der eksisterer formaliserede og enkle principper for videndeling internt på skolen, skolerne imellem samt eksternt i forhold til de tværfaglige samarbejdspartnere baseret på et fælles værdisæt. at kompetenceudviklingen understøtter lokale målsætninger for udviklingen af det samlede skolevæsenet og samtidig matcher de globale og nationale prioriteringer. at folkeskolen er kendetegnet ved en fleksibel organisering af undervisningen, undervisningstilbud og valgmuligheder. at der opbygges et formaliseret samarbejde med det omgivne samfund, således at der skabes et match mellem folkeskolens kerneydelse og de kompetencer og færdigheder, samfundet efterspørger.
Supplerende grundlag for valg af kvalitetsindikatorer Folkeskolen skal fortløbende indrette sig, så den fremmer det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling, ligesom undervisningen og samarbejdsformerne skal matche udviklingen i samfundet, hvor innovative, kreative og relationelle kompetencer efterspørges. En velorganiseret formaliseret videndeling er en væsentlig og grundlæggende betingelse for udvikling af det generelle kompetenceniveau i skolevæsenet. I den sammenhæng er det afgørende, at den enkelte medarbejder og skolen som helhed kender kommunikationsvejene i forhold til den specifikke viden og de kompetencer, der efterspørges. Eleverne valg af erhvervs- og ungdomsuddannelse kvalificeres, når der udbydes en bredere vifte af fag i udskolingen, der matcher de unges interesser, og dermed inspirerer og engagerer de unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse..