Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Havredal Praktiske Landbrugsskole Institutionsnummer: 280128 Journalnr.: 117.94K.391 Dato: maj 2014 Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt link til skolens handlingsplan 2014: www.havredal.dk 1
1. Opnå ede resultåter i 2013 og må lsætning for 2014-2015 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014 Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål 2011 2012 2013 måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 5,9 4,5 6,3 0 6,3 13,3 6,7 Hovedforløb under ét 0 9,1 0 7,7 0 0 0 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2014 På grundforløb regner vi med at optage 15-16 elever om året. Måltallet 6,7% angiver, at der er én elev ud af 15, som viser sig ikke at være velplaceret hos os. 2014 tallet bliver på mindst 2 frafaldne elever pga. sociale vanskeligheder. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét 20 18 13 16 Hovedforløbet under ét 11 12 15 15 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer De elever, som får grønt lys til at blive optaget på Havredal Praktiske Landbrugsskole, har alle været i én uges praktik på skolen. Denne optagelsesprocedure forbedrer muligheden for, at eleven er velplaceret på skolen. Dvs. at eleven har interessen for fagområdet, at eleven kan få gavn af at være på skolen, at eleven evner at imødekomme de krav, der er i uddannelsen, og at eleven passer ind i det sociale miljø. I bedømmelsen af eleven forud for optagelse indgår også overvejelser om, i hvor høj grad eleven har mulighed for at gennemføre uddannelsen i det ordinære system. Hvis vi vurderer, at gennemførelse i det ordinære system er en mulighed, vil optagelse blive afslået. Når der alligevel er frafald fra skolens uddannelser skyldes det forhold af megen individuel karakter. Som belysning af dette kan knyttes nogle få ord til hver enkelt frafald vi har haft fra elever, som er optaget i årene 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013 6 frafald fra grundforløb: 2
Elev A: Disciplinære problemer. Elev B: Disciplinære problemer. Elev C: Fik af kommune bevilliget flexjob hos en landmand, som skolen samarbejdede med. Da han allerede ved skolestart var 25 år, og skoleopholdet var finansieret privat, valgte han at stoppe uddannelse. Elev D: Disciplinære problemer. Er efterfølgende startet på grundforløb på anden landbrugsskole. Elev E: Havde behov for mere støtte i det sociale liv, end vi var i stand til at give. Samtidig viste det sig, at han ikke var afklaret på sit fremtidige jobønske. Han blev hjulpet til opholdssted med mere bostøtte. Elev F: Er stadig elev på skolen, men vil ikke kunne gennemføre grundforløb pga. modstand mod krav fra skolens side. Er p.t. i afklaringsforløb med henblik på fremtidige muligheder. 5 frafald fra hovedforløb: Elev G: Epilepsi med deraf følgende udtalt træthed umuliggjorde en gennemførelse Elev H: Magtede ikke at lære det mere teoretiske stof pga. ringe kognitive evner Elev I: Magtede ikke at lære det mere teoretiske stof pga. koncentrationsbesvær kombineret med ringe selvtillid pga. tidligere dårlige skoleerfaringer Elev J: Magtede ikke at lære det mere teoretiske stof pga. ringe kognitive evner Elev K: Magtede ikke at lære det mere teoretiske stof pga. ringe kognitive evner Da skolen optager eleverne udefra ind i grundforløbet, mens elever i hovedforløb optages fra elever, som har boet på skolen i 2 år, er det naturligt at frafaldet på grundforløbet er størst. Her vil naturligt optages elever, som alligevel ikke af forskellige grunde magter at bo, at arbejde og at få undervisning på skolen. Der optages også meget skrøbelige unge, unge med massive problemer af fx familiemæssig eller psykisk karakter, og derfor vil der naturligt være et frafald, med mindre der gives afslag om optagelse til flere. Dette er dog ikke skolens politik. Der skal være mulighed for at optage elever, hvor der er en relativ høj grad af risiko for ikke at lykkedes med arbejdet. Når eleverne er optaget på skolen, er det ikke en betingelse, at eleven kan gennemføre uddannelserne til og med 1. hovedforløb. Således kan elever, der ikke vurderes egnet til at gennemføre 1. hovedforløb, fortsætte botræning samt praktisk træning med henblik på udslusning i egen bolig og job. Disse elever vil da ikke blive indskrevet på hovedforløb. 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden af skolens FPDG, jf. HP 13? Vort didaktiske og pædagogiske grundlag kan beskrives i følgende opfattelser: Vore elever: vil gerne arbejde praktisk med dyr eller maskiner i landbrug eller lignende erhverv er unge med særlige behov har indlæringsvanskeligheder har svært ved at læse og skrive har dårlige erfaringer med det mere traditionelle skolesystem har forskellige individuelle behov for at udvikle sig fagligt, personligt og socialt 3
Eleverne kan lære: når de mødes med anerkendelse og får tildelt ansvar ud fra deres evner når de har fået en tillid til egne evner i det praktiske arbejde når motiveringen er høj ved undervisning i autentisk miljø ved undervisning, der tager udgangspunkt i handlinger og billeder frem for tekst og beskrivelser ved metoden: Learning by doing. Viden går ikke nødvendigvis forud for kunnen, hos os er det ofte omvendt. ved at have gode rollemodeller: deres lærer, praktikvært, botræner eller andre elever Det vigtigste, eleverne får med efter 3 år hos os, er: at de bliver mest muligt selvhjulpne både i arbejde, bolig og fritid. en afklaring af egen formåen en tillid til, at de har noget at tilbyde en arbejdsgiver og andre en tillid til, at de kan lære nyt en viden og en ansvarlighed, som kan bruges erhvervsmæssigt en afsluttende praktikplads, som sandsynligvis kan forlænges til fast arbejdsplads Vi lægger vægt på at der på skolen: tages udgangspunkt i landbokulturen, hvor der er brug for alle i arbejdet, hvor det man laver er betydningsfuldt for fællesskabet, og hvor man har ansvar for dyr og natur arbejdes på erhvervslivets præmisser med 37 timers arbejdsuge og krav til fleksibilitet er en god atmosfære som gennemsyres af anerkendelse for hvem man er men ikke nødvendigvis anerkendelse af, hvad man gør tales tydeligt og åbent om hvordan man bør opføre sig er plads til at eleverne kan have et hjem her og et privatliv vises omsorg for alle både mellem personale og elever og mellem elever indbyrdes. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? 1) Der er blevet gennemført systematiske it-screeninger af elever, som af deres kontaktlærer er blevet indstillet til at kunne have gavn af ekstra it-hjælpemidler. Dette har resulteret i installering af fx læse- /skriveprogrammer på deres smartphone og/eller hjælp til at få bevilliget hardware fra kommuner. 2) Vi har fået en række licenser til it- hjælpemidlet MOBI:DO. MOBI:DO er en app til at installere på en smartphone. Formålet med MOBI:DO er at skabe struktur og overblik i hverdagen for personer med hukommelsesmæssige vanskeligheder. Ved hjælp af QR-koder, der er placeret forskellige steder i hjemmet, på 4
skolen eller på arbejdspladsen, kan personen modtage forskellige typer lister på sin telefon - f.eks. huskelister, aktivitetslister, personalelister mv. MOBI:DO er med til at skabe struktur, overblik og tryghed. 3) Elevrådet er blevet en mere aktiv medspiller i skolens beslutningsprocesser. Der er kommet struktur med møder hver anden uge og tilbagemelding til fælles elevmøder umiddelbart efter. 4) Ud over ovenstående forandringer har vi fastholdt et højt aktivitetsniveau i vores landbrugsbedrift, haft undervisning i det praktiske miljø på meget små hold og været meget fleksible i forhold til at imødekomme elevers ønske om uddannelsesplanen, herunder hvornår eleven blev undervist på forskellige værksteder. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Alle medarbejdere har gennemført efteruddannelse i KRAP kognitiv, ressurcefokuseret og anerkendende pædagogik. Vi har efterfølgende arbejdet med at præcisere skolens værdier og beskrive, hvordan disse værdier skal udmønte sig i praksis i mødet mellem elev og medarbejder i forskellige situationer Det er helt afgørende for elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed at vores tilgang til dem er meget individuel. Ligeledes er det vigtigt at eleverne oplever, at skolen er lydhør over for deres mening, og at de har beslutningsmulighed fx via elevråd. Der var tydeligvis øget indlæring i det faglige omkring køerne, da elever sammen med lærerne besluttede at udstille køer på dyrskue. I forhold til vores målgruppe ser vi tydelig positiv effekt på elevpræstationer når vi anerkender deres situation, og viser vore elever nye muligheder for at få hjælp til at klare læse-/skrivevanskeligheder samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Vores undervisningsforløb er som udgangspunkt bygget op med meget stor lydhørhed for den enkelte elevs evner, motivation og læringsprofil. Vi har små hold både på værkstederne og på holdundervisningen, hvilket giver god mulighed for differentiering. Vort fokus er derfor ikke på øget differentiering, men på fastholdelse den nuværende på trods af øget elevtal. Se ovenfor 5
Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Vi har i vores uddannelse indarbejdet en meget stærk kobling mellem har skolen iværksat for at skole- og praktikdel. Både fordi vi selv er praktiksted og lader det meste af skole-undervisningen udspringe af praksis, men også fordi vi styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes har et tæt samarbejde med landmænd omkring skolen. Her får eleverne praksistræning i 3-4 måneders forløb, hvor de bor på skolen i samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den trygge omgivelser og med kontaktlærer og botrænere tilknyttet. Eleverne lærer det almindelige arbejdsmarked at kende og bliver træ- enkelte elev? net i mødetider, ansvarlighed mv. I 2013 har vi udviklet nogle opgaver som eleverne har taget med sig ud i praktikken hos de lokale landmænd. Landmændene har indvilliget i at deltage i mere formaliseret undervisning af eleverne som et Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? forsøg. Der har været forskellig grad af succes omkring opgaverne. Der har for nogle elever været øget koncentration omkring og indlæring af det teoretiske stof, mens der for andre har været mindre tilfredshed med det ekstra krav, som blev stillet i praktikken. Der skal udvikles yderligere på udformning af opgaver og på accepten af opgaven både hos elev og praktikvært Der har været succes med opgaven, hvor arbejdsgiver har haft luft i sin hverdag, og hvor eleven fra start af ikke har været forskrækket over skoleagtige opgaver. I modsat fald har der ikke været held med projektet det har i så fald krævet for meget overvindelse at begive sig i gang med opgaven. 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Som beskrevet i skema 3.2 Hvordan kan skolens FPDG tage fat om de udfordringer, der er beskrevet i afsnit 2? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Vi har i samarbejde med bestyrelsen arbejdet med at udvælge fem værdi-nøgleord for vores virksomhed: Ligeværdighed, Trivsel, Udviklig, Rummelighed og Faglighed Hvert år er der et dagsmøde mellem personale og bestyrelse. Her er det netop skolen værdier og pædagogiske praksis som er til debat. Derudover er der 4-5 årlige bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen forud har møde med eleverne i et elevforum med fokus på skolens praksis og elevernes trivsel 1. Vi vil beskrive hvordan vi aktualiserer ovennævnte 5 værdier i forhold til mødet mellem medarbejdere og elever. Dette foregår i personalemøder. 2. Vi vil ligeledes i personalemøder sætte værdierne i spil i forholdet mellem medarbejder og medarbejder/ledelse 6
Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? Der er tidsmæssigt megen kontakt mellem personale og elever. Der er en høj grad af feedback til kontaktlærere og botrænere fra eleverne. Der er elevmøde hver uge og møde mellem botrænere og faglærere hver måned. Dette bevirker sammen med tæt kontakt mellem faglærer og elev på små hold, at ubalance og uhensigtsmæssig adfærd overfor eleverne i forhold til trivsel og indlæring hurtig bliver tydelig og bringes videre til ledelsen. Positive elev- og forældrehenvendelser, samt ro og trivsel i elevgruppen er sammen med faglige resultater indikatorer på god effekt. 4.2. Styrket differentiering Vores undervisningsforløb er som udgangspunkt bygget op med meget stor lydhørhed for den enkelte elevs evner, motivation og læringsprofil. Vi har små hold både på værkstederne og på holdundervisningen, hvilket giver god mulighed for differentiering. Vort fokus er derfor ikke på øget differentiering, men på fastholdelse den nuværende på trods af øget elevtal. 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats nr.: Titel Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt 1. 8. 2014 Planlagt sluttidspunkt 31.12. 2014 Vi har en oplevelse af, at eleverne trods vores gennemgående arbejde med at inkorporere teorien i det praktiske arbejde i skolens landbrug, har svært ved at bringe videbegærligheden med sig ud i praktikkerne hos de lokale landmænd. Landmændene har ligeledes svært ved at finde tid til den nødvendige samtale. Vi oplever, at eleverne ikke kan svare på hvordan ret basale sammenhænge er, hvor de arbejder. Vi har et projekt i gang med forbedring af læring i de praktikker, hvor eleverne er hos lokale landmænd i perioder af 3 og 4 måneder. Vort mål er at øge elevernes faglige stolthed og tilhørsforhold til arbejdspladsen. Vi vil organisere de elever, som skal i praktik samtidig i erfagrupper. Vi vil udforske, hvordan vi ved hjælp af erfagruppemøder både hos de forskellige arbejdsgivere og andre steder kan skabe en øget motivation og lyst til læring Fra august vil det dreje sig om et hold på 5 elever og fra oktober yderligere et hold på 5 elever. De to hold er på forskellige tidspunkt i deres uddannelse. Vi forventer, at vi med den rette organisering fx at lærer og praktikvært har en tilbagetrukket rolle, men blot praktisk muliggør møderne kan opnå, at eleverne bliver optaget af, at kunne præsentere deres praktiksted på den bedste og mest korrekte måde. Ligeledes vil praktikværten føle ansvar for at klæde eleven tilstrækkeligt på til opgaven. Vi undersøger pt brugen af Ipad til at eleverne selv kan dokumentere deres møde. Heraf vil vi iagttage uden at påvirke. Derudover vil der være interviews med elever og praktikværter 7
4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde På Havredal Praktiske Landbrugsskole indgås der fra starten af elevens ophold en aftale på 3 år, som indbefatter erhvervsuddannelsens grundforløb og 1. hovedforløb samt praktikopholdet imellem de to forløb. Skolen har mulighed for at tegne de nødvendige praktikaftaler, og eleven får således sin praktik dækket i skolens landbrug samt ved lokale landmænd. Efter 2½ år hjælpes eleven ud i en afsluttende praktik på et arbejdssted, som efterfølgende forventes at ansætte dem. Dette arbejde med at udsluse elever i både bolig og job er meget velfungerende pt. og målene fremover, er at fastholde det gode arbejde. 8