Referat Økonomiudvalget Mødedato: Mandag den 22. februar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:45 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Ib Kirkegaard (O) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Jens Bertram (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden...3 02. Beslutningssag: Birkebo III - Ansøgning om nybyggeri...4 03. Beslutningssag: Badevej - Ansøgning om nybyggeri...8 04. Beslutningssag: Kingosvej - Ansøgning om nybyggeri...12 05. Beslutningssag: Fastsættelse af husleje i boligafdeling...16 06. Beslutningssag: Udpegning af bestyrelse i boligafdeling...21 07. Beslutningssag: Borgerrådgiveren, Halvårsrapportering juni-december 2015...24 08. Beslutningssag: Finansiel Strategi...28 09. Beslutningssag: Årets låneoptag...31 10. Beslutningssag: Lån til Hornbæk Havn til anlæg af gæstebro...34 11. Beslutningssag: Disponering af midler til udvikling af byrum 2016...36 12. Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag...42 13. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.47, Sauntevej, Hornbæk..47 14. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.46, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk...51 15. Beslutningssag: Nedlæggelse af vejareal på Løntoften 2 og 4...53 16. Beslutningssag: Ny aftale om placeringen af tilbud om erhvervsrettet 10. klassetilbud...55 17. Beslutningssag: Uddannelsessted ved Svingelport...57 18. Beslutningssag: Invitation til frikommuneforsøg 2016...58
19. Beslutningssag: Status på det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR)...62 20. Beslutningssag: Status på Vækstudvalgets ( 17, stk. 4) arbejde i 2015 og forslag til temaer for 2016...65 21. Beslutningssag: Anbefaling af butiksåbent i Helsingør City i Store Bededagsferien...68 22. Beslutningssag: Udpegning af medlemmer til Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet 2016-18...70 23. Lukket - Salg af grund...75 24. Lukket - Salg af grund...76 25. Lukket - Lukket - Beslutningssag: Tilbagekøb af erhvervsgrund...77 26. Orienteringssag: Tildeling af kontrakt i forhold til det nye plejehjem i Hornbæk...78 27. Orienteringssag - Det samlende borgerforløb...84 28. Orienteringssag: Priser der uddeles af Helsingør Kommune...87 29. Orienteringssag: Handicaprådets arbejde 2015...88 30. Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev 2015...90 31. Orienteringssag: Møder i KKR, borgmestermøder m.m...92 32. Orienteringssag: Kommende sager i Økonomiudvalget...93 33. Eventuelt...95 Bilagsliste...96
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 3 01. Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27494 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Dagsordenen blev godkendt. Punktet Eventuelt blev rykket frem på dagsordenen og behandlet efter punkt 22.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 4 02. Beslutningssag: Birkebo III - Ansøgning om nybyggeri Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Birkebo III Aftale om udlejning og anvisning Deponeringsskrivelse til Helsingør Kommune Indledning/Baggrund Advokaterne Arup & Hvidt har, på vegne af Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III (herefter Birkebo III), på ny ansøgt om godkendelse af Skema A for byggeri af Almene familieboliger ved Hellebo Park. Det følger af ansøgningen, at Helsingør Kommune anmodes om, at Boligerne opføres som et bofællesskab efter Almenboliglovens regler Bevilge et kommunalt grundkapitallån på 10,2 mio. kr. Stille garanti for realkreditlån på ca. 51,3 mio. kr. Indgå en aftale om boliganvisningen til byggeriet. Retsgrundlag 3, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. og 51a, 115, 118 og 127 i Lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015 om almene boliger m.v. samt Lokalplan L 1.127, Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision og tværgående politikker. Et nyt attraktivt byggeri vil kunne tiltrække borgere til kommunen eller skabe mobilitet i forhold til eksisterende boliger. Sagsfremstilling 1. Historie Advokaterne Arup & Hvidt og Foreningen Dalen (Venteliste til det potentielle Seniorbofællesskab Birkebo III) har både i 2011 og 2013 ansøgt om principielt tilsagn til at bygge et seniorbofællesskab med almene ældreboliger på Hellebo/Birkebo-grunden. I efteråret 2014 fremsendte Arup og Hvidt en konkret Skema A ansøgning om tilsagn til støtte ved byggeri af Almene ældreboliger. Efter dialog med Helsingør Kommune har Arup og Hvidt erkendt, at der p.t. ikke er behov for nye ældreboliger i kommunen. Derfor sendte Arup og Hvidt i maj 2015 en ny ansøgning om byggeri af et bofællesskab med fortrin for seniorer på 55 år uden hjemmeboende børn. Samtidig med tilsagnet om støtte til opførelse af et bofællesskab skal der i givet fald indgås en aftale om anvisningen til boligerne (forslag til anvisningsaftale er vedhæftet). Byrådet besluttede på sit møde den 22. juni 2015, at beslutningen skulle udskydes til forhandlingerne om budget 2016-2019 og her indgå som anlægsønske. Forhandlingerne førte ikke til, at der blev afsat budgetmidler til Birkebo III-byggeriet. Advokaterne Arup & Hvidt har på ny fremsendt en ansøgning, der på nær ét punkt er identisk med ansøgningen fra maj 2015: I den nye ansøgning baserer beregningerne sig nu på 2016-maksimumpriser for tilskud til bygning af nye almene familieboliger.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 5 2. Byggeriet Arup og Hvidt har oplyst, at Der skal bygges 40 boliger fordelt på 3 størrelser på ca. 115, 100 og 80 m² Boliglejen ekskl. varme og indvendig vedligeholdelse pr. måned vil udgøre ca. 9.385 kr., 8.161 kr. og 6.525 kr. det giver en gennemsnitlig husleje på 979 kr. pr. m² De efter fast praksis har udarbejdet Skema A med udgangspunkt i det maksimale støttebeløb for familieboliger De efterfølgende søger at minimere byggeudgifterne ved licitationen Det er en strategi at bygge i de bedst opnåelige materialer, da det erfaringsmæssigt på lang sigt sparer på beboernes udgifter til vedligeholdelse og renovering. 3. Bygherre Advokatkontoret Arup og Hvidt har oplyst, at forretningsføreropgaven overgår til Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger, som er etableret med henblik på at bygge senioregnede boliger, når Skema A er godkendt. Fremtidens Almene Boliger vil efter det oplyste komme til at bestå af to eller tre boligafdelinger. Dermed vil Helsingør Kommune komme til at yde et grundkapitallån og stille en garanti til en juridisk person, der ikke er lige så økonomisk robust, som størsteparten af de almene boligorganisationer kommunen almindeligvis yder grundkapitallån og garantier, idet økonomien i disse boligorganisationer er baseret på en del flere boligafdelinger. Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger har efter Helsingør Kommunes ønske om at sikre mere økonomisk robusthed i byggeriet udstedt en garanti på 2 mio. kr. Garantien indestår til der foreligger et godkendt Skema C (Byggeregnskab), og Helsingør Kommune har modtaget revisorbekræftelse på, at alle de til byggeriet hørende udgifter er betalt. Garantien er udformet som en deponeringsskrivelse fra Nordea af 24.11.2015 (vedhæftet). Derudover er der også for at sikre økonomisk robusthed afsat et større beløb i anskaffelsessummen til uforudsete udgifter, end der almindeligvis er i et Skema A. Økonomi/Personaleforhold Den foreløbige anskaffelsessum var i 2011 ca. 115 mio. kr. Anskaffelsessummen er i det fremsendte Skema A justeret til ca. 102 mio. kr. Forskellen skyldes, at den tidligere beregning tog afsæt i et byggeri af ældreboliger, mens der nu søges om støtte til byggeri af familieboliger, der har et lavere støttemaksimum beløb. Det er oplyst, at byggeriets anskaffelsessum udgør 100 % af støttemaksimumprisen. Byggeriet forventes finansieret som følgende: Kommunalt grundkapitallån 10 % Beboerindskud 2 % Realkredit 88 % I alt Forventet kommunal garantistillelse 10.180.900 kr. 2.036.180 kr. 89.591.920 kr. 101.809.000 kr. 51.311.920 kr. Der er ikke i kommunens budget for 2016 til 2019 afsat ressourcer til grundkapitallån til dette projekt. Der vil derfor skulle gives en tillægsbevilling på 10.180.900 kr. i budget 2016 som kommunens bidrag til grundkapital i Landsbyggefonden.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 6 Grundkapitallånet forventes først tilbagebetalt til kommunen efter 50 år, og forrentes ikke i perioden. Beløbet er ikke låneberettiget, og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt med en udgift på 10.180.900 kr. Lånet vil påvirke kommunens kassebeholdning som følgende, såfremt projektet igangsættes i 2016: Bevillingsoversigt Drift/anlæg 1.000 kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde 2016 2066 Balanceforskydninger 10.180.900-10.180.900 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) -10.180.900 10.180.900 Opstart 2016 Helsingør Kommune skal endvidere give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Realkreditinstituttet har oplyst, at deres vurdering fører til, at kommunen må påregne at stille en garanti på ca. 51,3 mio. kr. (svarende til en garantiprocent på 57 %), men at det endelige garantibeløb først kendes, når Helsingør Kommune modtager byggeregnskabet fra Bygherre (Skema C). Det understreges, at såfremt Byrådet vælger at stille garantien, betyder det i tilfælde projektets ejere går konkurs, at Helsingør Kommune overtager den fulde forpligtigelse på 51,3 mio.kr. i forhold til garantiforpligtigelsen. Afgivelsen af lånegaranti til almene boliger medregnes ikke til Kommunens låneramme og medfører således ikke krav om deponering. Såfremt Birkebo III / Fremtidens Almene Boliger kommer i økonomiske vanskeligheder og i værste fald erklæres konkurs, hæfter Helsingør Kommune for garantien. Såfremt der ikke opstår økonomiske vanskeligheder, påvirker garantien ikke Helsingør Kommunes økonomi. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at enten godkendes ansøgningen med følgende vilkår:
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 7 a) at Byrådet, samtidig med godkendelsen af skema A, godkender Aftale om Fleksibel udlejning af og anvisningsret til almene familieboliger" hvor Helsingør Kommune får anvisningsret til 25 % af de ledige boliger i byggeriet. b) at Den almene Boligorganisation Fremtidens Almene Boliger bidrager til at sikre økonomisk robusthed i byggeriet gennem en garanti med en deponering af 2 mio. kr., indtil Skema C (Byggeregnskab) og udgifter til byggeriet er godkendt og betalt! eller også afslås ansøgningen. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Jan Ryberg (L), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø) og Christian Holm Donatzky (B), anbefaler, at ansøgningen godkendes på de indstillede vilkår. Johannes Hecht-Nielsen (V) og Bente Borg Donkin (F) kan ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes. Johannes Hecht-Nielsen (V) bemærker, at det er i strid med kommunens økonomiske politik at give tillægsbevillinger. Anders Drachmann (C) og Jens Bertram (C) undlod at stemme.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 8 03. Beslutningssag: Badevej - Ansøgning om nybyggeri Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/18051 Byrådet Projektbeskrivelse Badevej juli 2015 Indledning/Baggrund DOMEA har på vegne af Boligselskabet af 1961 i Tikøb både i 2012 og 2013 fremsendt ansøgninger om Helsingør Kommunes principielle godkendelse af 30 nye almene familieboliger på Badevej med et samlet etageareal på ca. 3.000 m2. Senest er sagen behandlet af Byrådet den 24.6.2014, hvor DOMEA igen havde fremsendt en principiel ansøgning om tilsagn til et nybyggeri på Badevej. Byrådet besluttede i den forbindelse at give et principielt tilsagn, der bl.a. var betinget af, der skal være en ligelig fordeling af almene og private boliger. Et principielt tilsagn til dette byggeri vil medføre, at Helsingør Kommune i 2016 skal yde et grundkapitallån på 3.4 mio. kr. samt stille garanti for 20,5 mio. kr. Retsgrundlag 3, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. og 115, 118 og 127 i Lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015 om almene boliger m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision og tværgående politikker. Et nyt attraktivt byggeri vil således kunne tiltrække borgere til kommunen eller skabe mobilitet i forhold til eksisterende boliger. Sagsfremstilling 1. Historie DOMEA har på vegne af Boligselskabet af 1961 i Tikøb både i 2012 og 2013 fremsendt ansøgninger om Helsingør Kommunes principielle godkendelse af 30 nye almene familieboliger på Badevej med et samlet etageareal på ca. 3.000 m2. Senest er sagen behandlet af Byrådet den 24.6.2014, hvor DOMEA igen havde fremsendt en principiel ansøgning om tilsagn til et nybyggeri på Badevej med henholdsvis 18 almene og 18 private familieboliger. Byrådet besluttede i den forbindelse bl.a. at give et principielt tilsagn, der blev betinget af, at der bygges et ligeligt antal private og almene boliger samtidigt, og at det i givet fald er skitsen med 30 boliger, der lægges til grund for tilsagnet, dog således at projektet forelægges Byrådet på ny i forbindelse med stillingtagen til skema A. Der er endnu ikke udarbejdet en ny lokalplan for Badevejsområdet. Derfor er det ikke muligt for DOMEA at fremlægge et Skema A for Byrådet, og dermed kan Byrådet p.t. ikke give et bindende juridisk tilsagn til byggeriet. Efter det oplyste forventes forslaget til lokalplan for Badevej 2-6 (både de private og de almene boliger) fremlagt til politisk behandling primo 2016. Administrationen har imidlertid bedt DOMEA om at fremsende en ny principiel ansøgning om
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 9 tilsagn til byggeriet på Badevej, da det efter fremsendelsen af en Skema A-ansøgning fra Advokaterne Arup og Hvidt vedr. Birkebo III skønnes mest hensigtsmæssigt, at Byrådet får lejlighed til at tage stilling til de tre kendte, aktuelle Skema A ansøgninger vedrørende nybyggeri af almene boliger samtidigt. Den sidste Skema A sag vedrører ansøgningen fra Boliggården vedr. et byggeri på Kingosvej / Blichersvej. 2. Byggeriet Det fremgår bl.a. af den aktuelle projektbeskrivelse for området, at Grunden for opførelse af de viste byvillaer er beliggende i området begrænset af Badevej, Gl. Banegårdsvej, Kongevejen og Trækbanen i Helsingør Bebyggelsen indeholder i alt 30 boliger fordelt på 15 almene boliger og 15 private boliger på i alt ca. 3000 m2. Bygningerne udformes som 3 etagers by villaer Parkering placeres med adgang fra Gl. Banegårdsvej med i alt 30 parkeringspladser Boligerne varierer fra 2-rums boliger på ca. 70 m2 til 3 og 4-rumsboliger på omkring 100 105 m2. Derudover er det med afsæt i det nuværende projekt oplyst, at DOMEA forventer, at den månedlige husleje ekskl. forbrugsudgifter vil udgøre 995 kr. pr. m² pr. år, hvilket betyder en husleje på 5.804 kr. pr. måned for en bolig på 70 m² og på 8.292 kr. pr. måned for en bolig på 100 m². DOMEA har oplyst, at anskaffelsessummen i Skema A beregnes ud fra maksimumbeløbet for almene familieboliger. Det er DOMEA s praksis, at man efterfølgende gennem licitationsrunden søger at nedbringe byggeriets anskaffelsessum. Økonomi/Personaleforhold Den maksimale anskaffelsessum for de 15 almene boliger anslås af DOMEA til kr. 33.841.000,-. Byggeriet forventes finansieret som følgende: Kommunalt grundkapitallån 10 % Beboerindskud 2 % Realkredit 88 % I alt Forventet kommunal garantistillelse 3.384.100 kr. 676.820 kr. 29.780.080 kr. 33.841.000 kr. 20.496.096 kr. Der er ikke i kommunens budget for 2016 til 2019 afsat ressourcer til grundkapitallån til dette projekt. Der vil derfor principielt skulle gives en tillægsbevilling på 3.384.100 kr. i budget 2016 som kommunens bidrag til grundkapital i Landsbyggefonden, når den endelige skema A-ansøgning modtages. Lånet forventes først tilbagebetalt til kommunen efter 50 år, og forrentes ikke i perioden. Beløbet er ikke låneberettiget og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt med 3.384.100 kr. Lånet vil påvirke kommunens kassebeholdning som følgende, såfremt projektet igangsættes i 2016: Bevillingsoversigt Drift/anlæg
Økonomiudvalget 1.000 kr. Mødedato 22-02-2016 Side 10 Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde 2016 2066 Balanceforskydninger 3.384.100-3.384.100 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) -3.384.100 3.384.100 Opstart 2016 Efter 127 i lov om almene boliger, skal kommunen give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Realkreditinstituttet har oplyst, at deres vurdering fører til, at Helsingør Kommune må påregne at stille med en garanti på ca. 20,5 mio. kr. (svarende til en garantiprocent på 69 %), men at det endelige garantibeløb først kendes, når Helsingør modtager byggeregnskabet fra Bygherre (Skema C). Det understreges, at såfremt Byrådet vælger at stille garantien, betyder det i tilfælde projektets ejere går konkurs, at Helsingør Kommune overtager den fulde forpligtigelse på 20,5 mio.kr. i forhold til garantiforpligtigelsen. Afgivelsen af lånegaranti til almene boliger medregnes ikke til Kommunens låneramme og medfører således ikke krav om deponering. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at der enten gives principielt tilsagn om grundkapital på 3.384.100 kr. samt stilles en garanti forventeligt på 20.496.096 kr. til det ansøgte nybyggeri på følgende vilkår: der skal være vedtaget en lokalplan, der afspejler rammen i den aktuelle projektbeskrivelse af 15. juli 2015 med 30 boliger projektet forelægges Byrådet på ny i forbindelse med stillingtagen til den kommende Skema A ansøgning eller gives afslag på ansøgningen. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 11 Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Christian Holm Donatzky (B) og Jens Bertram (C), anbefaler indstillingerne. Johannes Hecht-Nielsen (V) kan ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes og bemærker, at det er i strid med kommunens økonomiske politik at give tillægsbevillinger.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 12 04. Beslutningssag: Kingosvej - Ansøgning om nybyggeri Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/20435 Byrådet Boliggården skema A ansøgning afd Q Indledning/Baggrund Boliggården har den 3. december 2015 i forlængelse af tidligere godkendelser på ny fremsendt ansøgning om Helsingør Kommunes godkendelse af Skema A vedrørende nybyggeri af almene boliger i den nyoprettede afdeling Q. Afdelingen skal fysisk opføres i området Kingosvej/Blichersvej på et areal vest for Kingosvej. Boliggården ansøger om, at Helsingør Kommune 1. Giver tilsagn om et grundkapitallån i 2016 på niveau med de 5,5 mio. kr. der tidligere er godkendt, tillagt et beløb svarende til ministeriets indeksering frem til og med 2016. 2. Stiller garanti for 32,1 mio. kr. Retsgrundlag 3, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. og 115, 118 og 127 i Lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015 om almene boliger m.v. samt Lokalplan nr. 1.131 Kingosvej/Blichersvej ny bebyggelse. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om at tiltrække familier. Sagsfremstilling 1. Historie Byrådet godkendte den 22. oktober 2001 en opdeling af den eksisterende afdeling i 2 afdelinger (Afdeling A og Afdeling Q), således at der skabtes mulighed for, at der kunne etableres en ny boligafdeling beliggende på den gamle afdelings areal vest for Kingosvej. I forlængelse af denne byrådsbeslutning har Boliggården brugt ca. 4 mio. kr. på bl.a. nedrivningen af 11 boliger og på arkitekthonorar for det projekt, der er udarbejdet og indleveret til Helsingør Kommune. Byrådet har i 2012 bl.a. vedtaget at give principiel godkendelse af et kommunalt grundkapitallån på 10 % svarende til 5.291.000 kr. og kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Boliggården fremsendte den 1. oktober 2014 ansøgning til Helsingør Kommune vedr. opførelse af boliger til den nyoprettede afdeling Q. Byrådet besluttede på sit møde den 27. april 2015, at give tilsagn til byggeriet på betingelse af, at 1. Skema A og B fremsendes samtidig i løbet af 2016 2. Beløbet til et kommende grundkapitallån på det Skema A, der fremsendes i 2016, skal ligge inden for rammebeløbet fra 2014, således at kommunens udgift til grundkapitallånet i 2016 bliver på niveau med de 5,5 mio. kr. der p.t. er ansøgt om,
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 13 tillagt et beløb svarende til ministeriets indeksering frem til og med 2016 3. Kommunen giver garanti for den del af realkreditlånet, som på tidspunktet for lånets optagelse, har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. I denne sag er garantiprocenten beregnet til 58 % 4. Hver fjerde ledige bolig i afdeling Q stilles til rådighed for Helsingør Kommune til løsning af påtrængende boligsociale opgaver (25 % anvisning). Administrationen har bedt Boliggården om at fremskynde processen og fremsende Skema A uafhængigt af Skema B, da det efter fremsendelsen fra Advokaterne Arup og Hvidt vedr. Birkebo III skønnes mest hensigtsmæssigt, at Byrådet får lejlighed til at tage stilling til de tre aktuelle Skema A ansøgninger vedrørende nybyggeri af almene boliger samtidigt. Den sidste Skema A sag vedrører ansøgningen fra DOMEA vedr. et byggeri på Badevej. 2. Byggeriet Det skitserede byggeri, som skal være i overensstemmelse med lokalplanen, omfatter 32 almene familieboliger i en tæt/lav bebyggelse, heraf 20 2-rums boliger på 67,5 m2 og 12 3- rums boliger på 85,5 m². I alt et samlet boligareal på 2.376 m². Huslejen excl. forbrug forventes at udgøre 1.080 kr. pr. m2 pr. år. Den månedlige leje udgør henholdsvis 6.075 kr. og 7.695 kr. excl. forbrug til el, vand og varme. Boliggården oplyser, at man bestræber sig på at leve op til Landsbyggefondens krav om, at byggeriet skal vurderes ud fra en totaløkonomisk ramme. Derfor budgetterer Boliggården konsekvent anlægssummen ud fra det maksimale støttebeløb for boligtypen. Boliggården fokuserer på, at det i det lange løb er billigere for lejerne, at der bygges i så god en kvalitet som muligt, da man herved minimerer senere udgifter til vedligeholdelse og renoveringer. Økonomi/Personaleforhold Boliggården oplyser i ansøgningen, at det i henhold til Byrådets tidligere vedtagelse er den samlede anskaffelsessum maksimeret til 2014-niveau, og uændret i forhold til ansøgningen fra 2014. Anskaffelsessummen andrager således fortsat 55.329.950 kr. Det kommunale grundbidrag bliver justeret efter byggeriet har været i licitation og der foreligger et Skema B til godkendelse. Her vil effekten af indekseringen, jf. Byrådets tidligere tilsagn herom, også fremgå. Byggeriet forventes finansieret som følgende: Kommunalt grundkapitallån 10 % Beboerindskud 2 % Realkredit 88 % I alt Forventet kommunal garantistillelse 5.532.995 kr. 1.106.599 kr. 48.690.356 kr. 55.329.950 kr. 32.091.371 kr. Der er ikke i kommunens budget for 2016 til 2019 afsat ressourcer til grundkapitallån til dette projekt. Der vil derfor skulle gives en tillægsbevilling på 5.532.995 kr. i budget 2016 som kommunens bidrag til grundkapital i Landsbyggefonden. Grundkapitallånet forventes først tilbagebetalt til kommunen efter 50 år, og forrentes ikke i perioden. Beløbet er ikke låneberettiget og kommunens kassebeholdning vil derfor blive påvirket negativt med en udgift på 5.532.995 kr. Lånet vil påvirke kommunens kassebeholdning som følgende, såfremt projektet igangsættes i 2016:
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 14 Bevillingsoversigt Drift/anlæg 1.000 kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde 2016 2066 Balanceforskydninger 5.532.995-5.532.995 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) -5.532.995 5.532.995 Opstart 2016 Helsingør Kommune skal endvidere give garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Realkreditinstituttet har oplyst, at deres vurdering fører til, at Helsingør Kommune må påregne at stille en garanti på ca. 32,1 mio. kr., (hvilket svarer til en garantiprocent på 58 %), men at det endelige garantibeløb først kendes, når Helsingør modtager byggeregnskabet fra Bygherre (Skema C). Det understreges, at såfremt Byrådet vælger at stille garantien, betyder det i tilfælde projektets ejere går konkurs, at Helsingør Kommune overtager den fulde forpligtigelse på 32,1 mio.kr. i forhold til garantiforpligtigelsen. Afgivelsen af lånegaranti til almene boliger medregnes ikke til Kommunens låneramme og medfører således ikke krav om deponering. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at ansøgningen godkendes med det vilkår, at hver fjerde ledige bolig i afdeling Q stilles til rådighed for Helsingør Kommune til løsning af påtrængende boligsociale opgaver (25 % anvisning). Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Et flertal af Økonomiudvalget Ib Kirkegaard (O), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Christian Holm Donatzky (B) anbefaler, at ansøgningen imødekommes med det indstillede vilkår. Johannes Hecht-Nielsen (V) kan ikke anbefale, at ansøgningen imødekommes og bemærker,
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 15 at det er i strid med kommunens økonomiske politik at give tillægsbevillinger. Anders Drachmann (C) og Jens Bertram (C) undlod at stemme.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 16 05. Beslutningssag: Fastsættelse af husleje i boligafdeling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20415 Byrådet Brev fra DOMEA vedr tvist om budget 2016-2017 13 januar høringssvar fra pårørende og beboere på Vinkeldamsvej SV: Høringssvar vedr. forslag til budget 2016/2017 for beboerne i Afdeling 14/15 Vinkeldamsvej Opfordringer til ØK fra Handicaprådet Indledning/Baggrund Der er opstået en tvist mellem organisationsbestyrelsen i Boligselskabet af 1961 i Tikøb (boligorganisationen) og boligorganisationens afdeling 15/14, Vinkeldamsvej, (boligafdelingen) idet afdelingsmødet den 22. september 2015 enstemmigt forkastede organisationsbestyrelsens budgetforslag for budgetåret 2016/2017. Boligorganisationens administrator, DOMEA, har den 16. november 2015 indbragt tvisten for Helsingør Kommune. Som tilsynsmyndighed for de almene boligorganisationer i Helsingør Kommunen, skal Byrådet træffe endelig administrativ afgørelse i sagen ved at fastsætte budgettet og dermed beboernes husleje. Retsgrundlag 42 og 105 i Lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015 om almene boliger m.v. samt 83 og 85 i Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 om social service Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Beskrivelse af beboerne og boligafdelingen Helsingør Kommune driver tre boenheder på Vinkeldamsvej. Ifølge Center for Særlig Social Omsorg kan de tre boenheder beskrives således: Bofællesskabet Vinkeldamsvej 1-9: Målgruppen er borgere, med generelle funktionsnedsættelser/udviklingshæmning. Boligerne Vinkeldamsvej 12-19: Målgruppen til Boligerne Vinkeldamsvej 12-19 er yngre borgere med betydeligt og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Ældrefællesskabet Vinkeldamsvej 20-27: Målgruppen er ældre borgere, med generelle funktionsnedsættelser/udviklingshæmning. Boligerne ejes af boligafdelingen, der er en del af boligorganisationen. Det tilhørende servicecenter ejes af Helsingør Kommune. Det samlede byggeri blev taget i brug i 2011. 2. Ejerforening og samarbejdsaftale Vinkeldamsvej-byggeriet udgøres af to ejerlejligheder: Servicecenteret, der ejes af Helsingør Kommune, og boligerne, der ejes af boligafdeling 15/14 i boligorganisationen. Der er etableret en ejerforening på stedet. Ejerforeningen drives med afsæt i en samarbejdsaftale. Aftalen beskriver bl.a., hvordan udgifterne skal fordeles mellem parterne. Da der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, har boligorganisationens bestyrelse løftet de driftsopgaver, der ellers ville påhvile en afdelingsbestyrelse.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 17 3. Boligorganisations budgetforslag DOMEA har i en redegørelse til Helsingør Kommune den 16.10.2015 bl.a. oplyst, at det forkastede budget for 2016/2017 indebar en stigning på 391.000 kr., hvilket svarer til en huslejestigning på 20,51 % i forhold beboernes samlede husleje 1.906.000 kr. i 2015/2016. Stigningen fra 2015/2016 til 2016/2017 skyldes ifølge DOMEA primært følgende forhold: Afdelingen har fået en regning for rengøring af beboernes fællesarealer. Beløbet er på ca. 190.000 kr. og har ikke tidligere været budgetteret eller opkrævet. Afdelingens forbrug af ejendomskontorets ressourcer er justeret op med 50.000 kr. Derudover er det oplyst, at afdelingen ikke har flere penge på resultatkontoen, og derfor kan der ikke som i 2015/2016 budgetteres med en indtægt fra det opsamlede resultat på 228.000 kr., hvilket er den væsentligste grund til at indtægterne falder med 198.000 kr. 4. Økonomien i boligafdelingen Efter afdelingsmødet henvendte pårørende til beboerne sig til Helsingør Kommune om driften af boligafdelingen. Helsingør Kommune henstillede herefter den 27.11.2015 til boligorganisationen bl.a. at Organisationsbestyrelsen indgår konstruktivt i en dialog med Helsingør Kommune om udformningen af budget 2016/2017. Det kan konstateres, at der siden starten i august 2011 bl.a. har været udtalte problemer med byggeriets varmeanlæg og ventilationsanlægget. Der arbejdes fortsat på at få systemerne til at fungere efter hensigten, og der er endnu ikke klarhed over, hvad det vil komme til at koste, at få systemerne til at fungere. Boligselskabet af 1961 i Tikøb har imidlertid besluttet, at såfremt det ikke lykkedes at få andre til at betale for fejl og mangler ved byggeriet, vil bestyrelsen yde afdelingen et tilskud på max. 500.000,00. Efter møder med DOMEA og boligorganisationen kan det konstateres, at det er muligt at gennemføre følgende ændringer i det budgetforslag, som blev forkastet af beboerne: (uddrag af relevante poster i afdelingens samlede budget) Budgetpost Regnskab 2014/2015 Budget 2015/2016 Forkastet budget for 2016/2017 Nyt forslag til budget 2016/2017 Ejendomsfunktionærløn 113.000 kr. 50.000 kr. 100.000 kr. 50.000 kr. Drift af fællesvaskeri 6.000 kr. 25.000 kr. 25.000 kr. 15.000 kr. Henlæggelser 140.000 kr. 160.000 kr. 175.000 kr. 160.000 kr. I alt 259.000 kr. 235.000 kr. 300.000 kr. 225.000 kr. Med disse justeringer kan budgetstigningen minimeres med 75.000 kr. Dertil kommer, at Boligorganisationen af 1961 i Tikøb på sit bestyrelsesmøde den 20. januar 2016 besluttede, at yde driftsstøtte over 3 år på hhv. 50.000, 30.000 og 20.000 til afdelingen såfremt kommunen lovligt kan opkræve rengøringsregningen på kr. 190.000. Som det følger af nedenstående afsnit om Beboernes betaling for rengøring, så kan Helsingør Kommune iht. Lov om almene boliger lovligt opkræve afdelingens beboere for rengøringsudgifter. Dermed må det forventes, at Boligorganisationen effektuerer ovennævnte beslutning om en driftsstøtte til afdelingen i budgetåret 2016/2017, hvorved budgetstigningen kan minimeres med yderligere 50.000 kr.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 18 Der er flere uafklarede spørgsmål vedrørende udgifter til arbejdet med at få varme- og ventilationsanlægget til at fungere efter hensigten. Derfor er budgetlægningen for 2016/2017 gennemført uden fuld klarhed over, hvilke udgifter dette kan medføre for afdelingen. 5. Beboernes betaling for rengøring Botilbuddene på Vinkeldamsvej er opført som ældreboliger efter Almenboliglovens 105 og skal derfor behandles efter Almenboliglovens regler. Fordi der er tale om et botilbud, er en del af bebyggelsen opført som fælles boligarealer, dvs. arealer der i tilknytning til den enkelte beboers egen bolig giver mulighed for, at beboerne kan være på et fælles opholdsareal. Borgere, der bor på botilbud efter almenboligloven har derfor som hovedregel ansvaret for renholdelse af tre områder: Egen bolig, en andel af et fællesboligareal (ophold i tilknytning til boligen) og fællesarealer (trapper, gange mv.). Om en beboer betaler for at få gjort rent eller selv gør rent kommer i denne sammenhæng ud på ét. Denne hovedregel kan dog gennembrydes af nogle undtagelser, der har hjemmel i Serviceloven. Fx hvor beboerens funktionsevne er nedsat i et omfang, der betyder, at de er berettiget til blandt andet praktisk hjælp i form af rengøring. I praksis skal alle beboerne således opkræves det samme beløb for rengøringen via huslejen. Men nogle af dem vil få udgifterne refunderet af Helsingør Kommune, fordi de er berettiget til praktisk hjælp i form af rengøring. 6. Arealer og fordelingsnøglen Fordelingstallene er p.t. 57,42 for boligdelen og 42,58 for servicedelen og blev fastlagt i 2011 med afsæt en Landinspektøropmåling og fremgår af den tinglyste arealfordeling på den samlede matrikel (serviceareal, boligareal, fællesboligarealer og fællesarealer). I forbindelse med sagens oplysning og med afsæt i beboernes kritik af arealfordelingen har Helsingør Kommune igen gennemgået bygningerne sammen med en Landinspektør. Center for Økonomi og Ejendomme har oplyst, at man på grund af den faktiske lokaleanvendelse bør genforhandle samarbejdsaftalen med boligorganisationen, således at fordelingsnøglen ændres til 54,35 for boligerne og 45,65 for servicecenteret. Aftalen bør alene have fremadrettet virkning og være indgået senest den 22. marts 2016, så DOMEA kan nå at varsle huslejestigningen inden udgangen af marts måned 2016 med virkning fra 1. juli 2016. En ændret arealfordeling vil få den effekt, at boligdelens andel af det samlede ejeforeningsbudget falder med 26.248 kr. fra 490.941 kr. til 464.693 kr. Boligafdelingens budget vil dermed kunne minimeres med yderligere 26.000 kr. i budget 2016/2017. 7. Forslag til budget for 2016/2017 Det forslag til budget for 2016/2017 som afdelingsmødet afviste den 22. september 2015 indebar en stigning på 391.000 kr., hvilket svarer til en huslejestigning på 20,51 %. Siden budgettet blev fremlagt har DOMEA i brev af 16. november 2015 oplyst, at der er begået en fejl. Konsekvensen er, at boligafdelingen skal betale 40.000 kr. mere i ejendomsskat fra og med 2016/2017. Opsummering i forhold til oprindeligt budgetunderskuddet på 391.000 kr.: Tre budgetposter minimeres (løn, vaskeri og henlæggelser) 75.000 kr.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 19 Driftstilskud fra Boligorganisationen Arealfordeling - ændret fordelingsnøgle Underskud kan før fradrag af øget ejendomsskat nedbringes med Øget ejendomsskat Samlet nedbringelse af budgetunderskuddet 50.000 kr. 26.000 kr. 151.000 kr. 40.000 kr. 110.000 kr. Budgetunderskuddet vil dermed kunne nedbringes til 281.000 kr. Hvor de 391.000 kr. udgjorde en huslejestigning på 20,51 % fra 1. april 2016, udgør de 281.000 kr. en huslejestigning på 14,74 %, der skal varsles til ikrafttræden 1. juli 2016. Økonomi/Personaleforhold Konsekvensen af ovenstående budgetforslag er, at Helsingør Kommune ved en ændret arealfordeling får en merudgift på 26.000 kr., da Servicecenterets udgifter stiger med dette beløb. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Der er foretaget høring i sagen. Der vedlægges to høringssvar. Helsingør Kommune holdt den 8. december 2015 møde med beboerne i boligafdelingen på Vinkeldamsvej og deres pårørende om sagen. Efterfølgende har Kit Dynnes Hansen på vegne af beboerne, deres pårørende og Pårørenderådet for Ungegruppen den 11. januar 2016 fremsendt høringssvar i sagen. Det fremgår bl.a. af det samlede høringssvar, at man ønsker det fordelingstal, der er aftalt mellem Boligselskabet af 1961 i Tikøb som ejer af boligdelen og Helsingør Kommune som ejer af servicedelen, ændret, da det set med beboernes øjne forekommer urimeligt i forhold til hvordan arealerne bruges i hverdagen. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at det fremlagte budgetforslag godkendes med følgende ændringer posten Ejendomsskat øges med 40.000 kr. posten Ejendomsfunktionærlønninger reduceres med 50.000 kr. posten Drift af fællesvaskeri reduceres med 10.000 kr. posten Henlæggelser reduceres med 15.000 kr. der indtægtsføres som en ny post et driftstilskud på 50.000 kr. fra Boligselskabet. 2. at der snarest optages forhandlinger med Boligselskabet af 1961 i Tikøb med henblik på at få ændret arealfordelingsnøglen fra 57,42 for boligdelen og 42,58 for servicedelen til 54,35 til boligerne og 45,65 til servicecenteret, således at den ændrede fordeling får gennemslag allerede fra 1. april 2016. 3. at det godkendes, at Servicecenterets udgifter stiger med 26.000 kr. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Økonomiudvalget besluttede at sende sagen til Socialudvalget med henblik på at få
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 20 udvalgets anbefaling vedrørende den fastsatte fordelingsnøgle.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 21 06. Beslutningssag: Udpegning af bestyrelse i boligafdeling Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2992 Økonomiudvalget Opfordringer til ØK fra Handicaprådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har modtaget en opfordring til at komme med en plan for et beboerdemokrati på Vinkeldamsvej. Opfordringen kommer fra pårørende til en beboer i botilbuddet på Vinkeldamsvej. Boligerne udgør tilsammen en afdeling i den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Tikøb (boligorganisationen). Opfordringen kommer i tilknytning til de pårørendes klage over boligorganisationens drift af boligafdelingen på Vinkeldamsvej. Der henvises til sagen om Byrådets fastsættelse af budget 2016/2017 for boligafdelingen. Boligafdelingen består udelukkende af ældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende beboere. Der er ikke valgt en afdelingsbestyrelse. Byrådet kan derfor vælge at udpege en afdelingsbestyrelse. En bestyrelse skal udpeges blandt beboere, deres pårørende eller andre, der kan varetage beboernes interesse. Retsgrundlag 34 stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 1278 af 18. november 2015 om almene boliger m.v. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Den organisatoriske ramme for ejendommens drift Da der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse, har boligorganisationens bestyrelse løftet de driftsopgaver, der ellers ville påhvile en afdelingsbestyrelse. De pårørende kritiserer, at der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse. Byggeriet på Vinkeldamsvej udgøres af to ejerlejligheder: Servicecenteret, der ejes af Helsingør Kommune, og boligerne, der ejes af boligafdeling 15/14 i boligorganisationen. Der er etableret en ejerforening som overordnet ramme for bygningerne på Vinkeldamsvej. Ejerforeningen drives med afsæt i en samarbejdsaftale. Aftalen beskriver bl.a., hvordan udgifterne skal fordeles mellem parterne. Spørgsmål omkring den daglige drift håndteres løbende i en dialog mellem personalet på Helsingør Kommunes Socialpædagogiske Udviklingscenter (SPUC) og boligselskabets medarbejdere. Herudover afholdes der kvartalsvise driftsmøder med repræsentanter fra DOMEA, der er administrator for boligorganisationen, og Helsingør Kommunes Center for Økonomi og Ejendomme. 2. Bestyrelsens opgaver i en almen boligafdeling Det er afdelingsmødet i en almen boligafdeling, der beslutter, hvad der skal ske omkring driften af en boligafdeling. Afdelingsbestyrelsen forelægger forslag til afdelingsmødets godkendelse og gennemfører afdelingsmødets beslutninger. Arbejder og aktiviteter i afdelingen følger af det budget, der godkendes på et årligt afdelingsmøde. En bestyrelse i en almen boligafdeling skal have sit primære fokus på den fysiske drift af
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 22 boligafdelingen, herunder bl.a. løbende bygningsvedligeholdelse, større renoveringsarbejder og større energibesparende foranstaltninger. 3. Pårørenderåd i Helsingør Kommune Socialudvalget har besluttet, at der bør være et pårørenderåd på døgntilbud, hvor beboerne har stort hjælpebehov. De døgntilbud i Helsingør Kommune, som skal have pårørenderåd er: Boligerne Kronborghus og Boligerne Kronborgsund (fælles pårørenderåd) Boligerne Anna Anchers Vej 23-43 og Boligerne Vinkeldams Vej 12-19, døgndækket gruppe. Et pårørenderåd har hverken kompetencer i forhold til beboerne, til ledelsen eller de enkelte medarbejdere på botilbuddet, men er en samarbejdspartner på stedet og kan være talerør for beboerne. Pårørenderådet for den døgndækkede gruppe på Vinkeldamsvej 12-19 har fx til opgave at repræsentere brugernes interesser og medvirke til en løbende dialog om tilrettelæggelsen af hverdagen, herunder: Retningslinjer for kostplaner/politik Indretning af tilbuddets fællesarealer Aktiviteter Traditioner m.v. 4. Argumenter for og imod Byrådsudpegning af en afdelingsbestyrelse For Der er flertal blandt beboerne for at Helsingør Kommune udpeger en afdelingsbestyrelse En udpeget afdelingsbestyrelse vil kunne bidrage med indsigt i forhold vedrørende afdelingens særlige forhold Imod En udpeget bestyrelse bor ikke i afdelingen. Derfor vil de ikke være tæt på aktuelle driftsproblemer på samme måde, som en almindelig afdelingsbestyrelse er i dagligdagen. De pårørende har ikke de samme forudsætninger for at bidrage til arbejdet i en afdelingsbestyrelse med fokus på bygningsdrift, som de har i et Pårørenderåd med fokus på tilrettelæggelsen af hverdagen. 5. Sammenfatning De pårørende har kritiseret boligorganisationens drift af boligafdelingen og ønsker derfor, at Byrådet udnytter sin mulighed for at udpege en afdelingsbestyrelse blandt beboerne, deres pårørende eller andre, der kan varetage beboerenes interesser. Det skal derfor overvejes, om en udpeget afdelingsbestyrelse kan styrke den eksisterende organisering i relation til driften af afdelingen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 23 -------------------------------------- 16 ud af 24 beboere i botilbuddet på Vinkeldamsvej har oplyst, at de ønsker at få oprettet en afdelingsbestyrelse. Tre beboere ønsker ikke en bestyrelse. Der er i alt 24 boliger. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at sagen sendes til udtalelse i Socialudvalget. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Økonomiudvalget godkendte indstillingen.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 24 07. Beslutningssag: Borgerrådgiveren, Halvårsrapportering junidecember 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11117 Økonomiudvalget Sager på Centre -Halvår 2015 CEntre og lovområder Halvår 2015 Klagesagers behandling Graf og tabel om lovområder -Halvårsrapport juni-december 2015 Indledning/Baggrund Borgerrådgiveren afgav beretning for perioden 1. juni 2014 1. juni 2015 i september 2015. Der var i den periode indgået 299 henvendelser og klager. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I det følgende rapporterer borgerrådgiveren om sin virksomhed i halvåret 1. juni 2015 31. december 2015. Der er i bilagene vedlagt oversigter over fordelingen af klager og henvendelser på centre, klagetemaer og lovområder samt en oversigt over klagesagernes behandling fordelt på sagsbehandlingsklager og andre typer af klager. 1. Klagetemaer Borgerrådgiveren Halvårsrapportering Juni-december 2015 Klagetemaer Sager fordelt på klagetemaer Juni-december Juni-december Juni-december 2015 2014 2013 Afgørelse og vilkår 39 16 18 Opfølgning/Sagsoplysning 26 16 23 Andet 23 12 10 Lang 15 20 25 svartid/sagsbehandlingstid Vejledning 13 13 13 Betjening af borgerne 8 13 7 Sagsbehandlingsfejl 7 15 10 Begrundelse 6 5 15
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 25 Anke/Klagevejledning 3 5 6 Digital tilgængelighed 1 6 God Forvaltningsskik 1 2 Klager ialt 142 123 137 Rådgivning 26 37 21 Henvendelser Ialt 168 160 158 Ovenstående tabel viser i første kolonne antallet af henvendelser og klager i halvåret junidecember 2015 i alt 168 fordelt på klagetemaer. Til sammenligning er i anden og tredje kolonne angivet de tilsvarende tal for henvendelser og klager for samme periode i årene 2014 og 2015. 1.1. Hovedtendenser i henvendelserne Det dominerende klagetema er klager over utilstrækkelig Opfølgning/sagsoplysning, som har været stigende over en periode. Der er tale om et fald i antallet af klager over Lang svartid/sagsbehandlingstid, hvilket er udtryk for en flerårig tendens. Klager over afgørelsers indhold har været markant stigende, mens der er tale om en nedgang i henvendelser om rådgivning, hvor der ikke samtidig klages. 1.2. Afgørelse og vilkår Der er sket en markant stigning i antallet af klager over afgørelsers indhold. Sagerne drejer sig i langt overvejende grad om klage over resultatet af afgørelsen i forhold til sagsbehandlingen er der intet alarmerende i udviklingen. Der er for en dels vedkommende tale om borgere, som ønsker hjælp til at klage over en afgørelse, idet de af sprogmæssige eller andre grunde ikke selv har været i stand til at udforme klagen. Der er ikke tegn på, at stigningen skyldes forkert afgørelsespraksis i kommunen. 1.3. Opfølgning/Sagsoplysning Der er en klar stigning i antallet af klager af denne art i forhold til året før, mens niveauet svarer nogenlunde til antallet af klager i sidste halvår af 2013. Det følger den tendens, der også lå i tallene for årsberetningen 2014/15, hvor klager over opfølgning/sagsoplysning var den hyppigste klagegrund i relation til sagsbehandling. Klagerne stammer fra et bredt område, dog med overvægt af klager fra det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Der er på baggrund af stigningen fortsat grund til at have fokus på regelmæssig kontakt til borgerne og informering om sagernes forløb, samt fokus på at give plads til dialog med borgerne om deres sag. 1.4. Lang svartid/sagsbehandlingstid Antallet af klager af denne kategori er faldet for andet år i træk efter at have været den dominerende klagetype. Faldet er udtryk for en positiv udvikling, som tyder på, at øget opmærksomhed og fokus på at reagere og give borgerne svar har virket. 1.5. Andet Den tydelige stigning i antallet af klager af denne art dækker især over stigninger i klager
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 26 vedrørende det generelle serviceniveau og faktisk forvaltningsvirksomhed. Det gælder for eksempel klager over den måde, den bevilgede hjælp udføres på, og klager over niveauet for hjemmehjælp og hjælp til bolig. 1.6. Rådgivning Der kan konstateres en nedgang i henvendelser af denne art, som tyder på, at sidste års kraftige stigning var midlertidig, ikke varig. Nedgangen kan skyldes en øget indsats i Helsingør kommune for at tage imod og henvise borgerne til det rette sted allerede ved den første kontakt i kommunen. 1.7. Sagsbehandlingsfejl Antallet af klager vedrørende sagsbehandlingsfejl og lignende mangler er faldet væsentligt i halvårsperioden. Da fejlene ofte var elektronisk genererede, kan det nedsatte antal klager have forbindelse med fejlreduktion i sagsbehandlings-systemerne. 2. Lovområder Borgerrådgiveren Halvårsrapportering Juni-december 2015 Tabel om sager fordelt på lovområder Andet 37 Servicelov 26 Førtidspension/Fleksjob 25 Bolig 19 Kontanthjælp 13 Integration 9 Sygedagpenge 7 Folkepension/Tillæg 7 Inddrivelse/Folkeregisterlov 5 Socialpædagogisk hjælp 5 Miljø og Nabosager 4 Aktivering 3 Anbragte børn 3 Folkeskolelov 2 Boligstøtte/boligydelse/boligsikring 2 Digitalisering 1 Hovedtotal 168 Tabellen viser fordelingen af sager og henvendelser i forhold til lovområder i perioden junidecember 2015. Der er fortsat overvægt af sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, det vil sige sager efter serviceloven og længerevarende sager vedrørende førtidspension/fleksjob og kontanthjælp.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 27 Der er sket en væsentlig stigning af klager over kommunens afslag på hjælp til at skaffe bolig. Klagerne vedrører kommunens muligheder for og kriterier for at skaffe hjælp til boligsøgende, og drejer sig hovedsagelig om indholdet af afgørelserne, ikke sagsbehandlingen. Der er kommet betydelig færre sager om vanskeligheder med digitaliseringen og kommunens selvbetjeningsløsninger. Det kan skyldes den hjælp, der stilles til rådighed af Helsingør kommune, men kan også skyldes, at en række personer er blevet fritaget for at modtage Digital Post. Der er kommet færre klager om adresse-registrering efter CPR-loven og om inddrivelse af krav. Det kan have sammenhæng med, at reglerne om gensidig forsørgerpligt på kontanthjælpsområdet for samlevende afskaffes med den virkning, at fælles adresse i denne relation får mindre betydning. Der har været en relativ stigning af klager i forhold til sager om støtte til børn og unge efter serviceloven. 3. Andre aktiviteter Jeg har i løbet af halvåret holdt oplæg og møde med sagsbehandlere i Forebyggelse og Visitation om de dominerende klagetemaer på deres område, og om vejledningsindsatsen overfor borgerne. I løbet af halvåret har jeg deltaget i konstruktive møder med områdeledere og ledere fra henholdsvis JU og BID om klagetemaer og aktuelle problemfelter. Det har blandt andet drejet sig om indsatsen i relation til opfølgning af sager og inddragelse af borgerne i længerevarende sager. Møderne giver grobund for en nyttig erfaringsudveksling om tendenser og udviklingsmuligheder. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Halvårsrapporten har været forelagt til orientering for Koncernledelsen, og forelægges nu for Økonomiudvalget. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at rapporten forelægges til godkendelse Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Rapporten blev godkendt.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 28 08. Beslutningssag: Finansiel Strategi Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20026 Byrådet Helsingør Kommunes Finansielle Strategi Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har i dag ikke en særskilt finansiel strategi. Økonomisk politik indeholder de overordnede rammer for kommunens økonomi og herunder rammer for kommunens gældsportefølje. Forslaget til en finansiel strategi (bilag 1) skal understøtte Økonomisk politik og fastlægge rammer for kommunens gælds- og aktivporteføljer, rammer for hvordan kommunen investerer sine penge og hvilke lån, der optages herunder hvilke risici der accepteres. Den finansielle strategi fastlægger også beslutningskompetencer og kommunikation til alle interessenter. Helsingør Kommunes finansielle strategi skal danne rammen for kommunens arbejde med investeringer og lån samt samarbejdet med eksterne finansielle partnere. Den finansielle strategi er derfor skrevet til denne målgruppe og indeholder således en række fagtermer. Retsgrundlag Kommunalstyrelsesloven Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler Bekendtgørelse af lov om kommuner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Regionsloven) Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Relation til vision og tværgående politikker Strategien fungerer som supplement til Helsingør Kommunes Økonomisk politik. Sagsfremstilling Helsingør Kommunes Økonomiske politik omfatter i dag ikke aktivsiden (fx forvaltning af overskudslikviditet). I den forbindelse har Center for Økonomi og Ejendomme valgt at udarbejde forslag til en finansiel strategi for at skabe klare rammer i en samlet strategi for det finansielle område. Formålet med den finansielle strategi er at: fastlægge klare retningslinjer om, hvorledes Helsingør Kommune ønsker at forvalte hhv. passiver (fx gæld) og aktiver (fx bankindestående). placere ansvarsforhold i forskellige scenarier, hvem der udfører hvad og under hvilke rammer forskellige dispositioner må udføres, m.m. minimere den risiko Helsingør Kommune har for tab på finansielle poster. sikre et positivt realafkast på kommunens likvider.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 29 Den finansielle strategi fastlægger således rammer for forvaltning af Helsingør Kommunes likvide beholdning. Et evt. udbud af forvaltning af Helsingør Kommunes bankindestående skal ske indenfor rammerne af den finansielle strategi. Målet for et sådant udbud vil være at sikre kommunen mod tab. Særlige opmærksomhedspunkter i den finansielle strategi Strategien klarlægger nogle nøglepunkter omkring ansvarsfordeling. Nogle opgaver kræver lovbunden politisk godkendelse, som fx låneoptagelse. Andre opgaver er delegeret til administration og kan kræve hurtig respons, som fx løbende direkte kontakt til en kapitalforvalter. I strategien er den overordnede ansvarsfordeling præciseret, ligesom ansvarsfordelingen i forhold til administrationen er delt op mellem kommunaldirektøren og centerchefen for Økonomi og Ejendomme. Helsingør Kommune har betragtelige finansielle poster p.t. primært i form af anlægsgæld til KommuneKredit på ca. 600 mio. kr., samt en kassebeholdning hos kommunens bankforbindelse Spar Nord på gennemsnitligt 250 mio. kr. Passivsiden, eller den langfristede gæld i KommuneKredit, har tidligere været rammesat i Økonomisk politik. Strategien tilføjer præciseringer af begreber og ansvarsforhold som tidligere har været uformel praksis. Dette omfatter konkret en præcisering af gæld med fast eller variabel rente samt hvornår beslutninger skal godkendes i Byrådet. Spar Nord vandt i 2014 bankudbuddet som Helsingør Kommunes daglige bankforbindelse. I udbuddet var der lagt op til at en del af bankindestående skulle udbydes til kapitalforvaltning, dels pga. bedre risikostyring og dels for at opnå en optimal forrentning. Helsingør Kommune har med en gennemsnitlig kassebeholdning på ca. 250 mio. kr., en såkaldt kreditrisiko ift. en potentiel konkurs af kommunens pengeinstitut. I praksis betyder det, at skulle kommunens bank gå konkurs, er Helsingør kun sikret 750.000 kr. Helsingør Kommune vil i dette tilfælde miste alt indestående på det givne tidspunkt. En aktiv forvaltning, som f.eks. kapitalforvaltning af bankindestående, kan således være en nødvendighed for at minimere denne risiko samtidig med at opnå et optimalt afkast. Der findes flere måder at kapitalforvalte likvide midler som bankindeståender, men der er også flere kriterier, som en aftale skal tage højde for. Det er fx vigtigt, at der er relativ nem adgang til den del af kassebeholdningen, der benyttes til daglige transaktioner, ligesom det fx er vigtigt, at der er plads til Helsingør Kommunes månedlige lønudbetalinger. Det er også vigtigt at have en passende og forsigtig risikoprofil, som hjælper med at minimere risikoen for tab. Grundlæggende lægger strategien de rammer som en ekstern kapitalforvalter kan bevæge sig indenfor. Målet er sikkerhed og at der med kapitalforvaltning som minimum sikres en kapitalbevarende strategi. En model kan være en såkaldt repo-forretning, der er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs, kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. Den finansielle strategi indeholder endvidere en ansvarlig investeringspolitik. Kort sagt sikrer man på den måde, at Helsingør Kommune samt eventuelle eksterne forvaltere ikke overskrider de etiske rammer, som Helsingør Kommune kan stå inde for. Helsingør Kommune tilslutter sig således de gængse FN-konventioner som sikrer mod investeringer, der overtræder internationale normer indenfor fx menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. Herudover skal Helsingør Kommunes kapitalforvalter/e have tiltrådt UN-PRI (United Nations Principles of
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 30 Responsible Investments), som er et skærpet krav til etiske investeringer. Det omfatter en række principper, fx indenfor miljø, social ansvarlighed og god selskabsledelse som virksomheder skal forholde sig til inden forvaltere må investere i dem. Center for Økonomi og Ejendomme har udarbejdet den finansielle strategi i samarbejde med Lundgreens Capital (se vedhæftet). Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at den fremlagte finansielle strategi godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den 07-12-2015 Økonomiudvalget besluttede, at sagen udsættes og der afvikles et temamøde for Byrådet vedrørende finansiel kapitalforvaltning. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Haldis Glerfoss (Ø) foreslår, at ordet overordnede i afsnit 4, 2. afsnit udgår. Forslaget blev godkendt. Økonomiudvalget anbefaler, at den fremlagte finansielle strategi godkendes med ovennævnte ændring.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 31 09. Beslutningssag: Årets låneoptag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/3125 Byrådet Låneforslag-Nordhavn låneforslag til låneramme samt KUR-Kredit Indledning/Baggrund Lånerammen for 2015 er endelig opgjort og skal, som tidligere år, omlægges til et endeligt lån. Årets låneoptagelse vil, i lighed med den endelige låneoptagelse af lånerammen fra 2014, optages som et afdragsfrit lån, som følge af budgetvedtagelsen i budget 2015-2018. Således vil lånet være afdragsfrit i årene 2016 2018 som følge af budgetvedtagelsen. Endvidere skal der optages et separat lån til projektet omkring Renovering af Nordhavnen på i alt 15,3 mio. kr. Hertil kommer, at der skal oprettes den årlige 2016 KUR-kredit, som årets lånefinansierede anlægsposter midlertidigt finansieres fra. Det endelige lån for 2016 vil herefter endeligt blive optaget i 2017. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Låneoptagelse vedr. 2015 Der blev i april 2015 hjemtaget 52,3 mio. kr. fra KUR Kreditten svarende til den budgetterede låneoptagelse for 2015. Den endelige lånefinansiering for 2015 er nu opgjort til 52,2 mio. kr. I budget 2015 blev det besluttet, at den del af lånerammen for 2015, der ikke vedrører Nordhavnens Renoveringsplan skal optages med et afdragsfrit lån, i alt 36,9 mio. kr. Den resterende del af låneramme 2015 på 15,3 mio. kr. vedrører finansiering af Nordhavnens Renoveringsplan og er planlagt separat optaget som et 25 årigt lån med afdrag. Årsagen til dette uafhængige lån er, at Nordhavnen selv afdrager på dette lån. Ved lån optaget med afdragsfrihed skærpes reglerne i lånebekendtgørelsen, således at lånets samlede løbetid ikke må overstige 15 år mod de normale 25 år. Ifølge Helsingør Kommunes Økonomiske Politik skal lån optages som 10 årige lån med afdrag. De nye lån bryder således med Økonomisk Politik, da lånene optages med afdragsfrihed, men bibeholder en afdragsperiode på ca. 10 år efter den afdragsfrie periode. i hele kroner Forbrug pr. 30/1-2016 Renoveringsplan Nordhavnen 15.262.671 Energirenovering i Kommunale Ejendomme 18.507.000 Skolen i bymidten etape 1 13.363.000 Skolen i bymidten etape 2-4 4.117.394 Lån til likviditetstab - Lån til betaling af ejendomsskat* 866.516
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 32 I alt forbrug på lånefinansieret område for 2015 52.116.581 *Det forholdsvise lave låneoptag til lån til betaling af ejendomsskatter skyldes ekstraordinært mange indfrielser. 2. Lånetype I lighed med sidste år kan Helsingør Kommune på grund af ekstremt lave renter i de finansielle markeder opnå yderst fordelagtige lånebetingelser for lån med fast rente. For at overholde retningslinjerne i Helsingør Kommunes Økonomiske Politik om krav på min. 25 % i fastforrentet lån, optages årets låneramme derfor med fastrentelignende lån - kaldet KKBasis lån. Ved dette lån opnås en lavere rente end ved et traditionelt fastforrentet lån mod at der risikeres et kurstab ved førtidig indfrielse af lånet, hvis renteniveauet skulle være lavere end det nuværende på indfrielsestidspunktet. Det vil sige, at der ingen risiko er forbundet med KKBasis lånet i forhold til et almindeligt fastforrentet lån, hvis lånet ikke skal konverteres eller indfries før tid. 3. Stiftelse af byggekredit for 2016 Den årlige kredit kontrakt (KUR Kredit) fra KommuneKredit udgør i 2016 140 mio. kr. (bilag 3) og indfries senest 31. marts 2017. Den budgetterede låneoptagelse i budget 2016 udgør 55,3 mio. kr. Dette beløb hjemtages pr. 30. marts 2016 på KUR kreditten og når det endelige lånebehov er opgjort, optages det endelige lån i marts 2017. Helsingør Kommune har i årrække benyttet sig af KUR kredit til en midlertidig finansiering af de låneberettigede anlægsprojekter. Fordelen med denne model er, at kommunens likviditet styrkes og at der samtidig opnås fleksibilitet i forhold til at kunne hjemtage yderligere finansiering, hvis behovet skulle opstå. Der følges løbende op på kredittens størrelse og kreditten skal omlægges til et rigtigt lån inden 1. april året efter budgetåret. i hele kroner Opindeligt budget 2016 Renoveringsplan Nordhavnen 5.161.000 Energirenovering i Kommunale Ejendomme 27.060.000 Lån til likviditetstab - Lån til betaling af ejendomsskat 17.000.000 Lånedispensation vedr. arealoptimering 6.000.000 Samlet låneoptagelse på KUR-Kredit 2016 55.221.000 Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstilling. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ------------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at låneramme 2015 til finansiering af bl.a. øvrige anlægsarbejder på 36,9 mio. kr. bliver optaget som et fastforrentet KKBasis lån med afdragsfrihed i årene 2016 2018. 2. at lån til finansiering af Nordhavnens Renoveringsplan på i alt 15,3 mio. kr. bliver optaget som et 25 årigt fastforrentet lån med afdrag.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 33 3. at der indgås aftale om kreditkontrakt (KUR Kredit) i 2016 på 140 mio. kr. 4. at der hjemtages 55,3 mio. kr. af låneberettigede udgifter i 2015 på KUR Kreditten. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C), Johannes Hecht- Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F), Jens Bertram (C) og Jan Ryberg (L) anbefaler indstillingerne. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 34 10. Beslutningssag: Lån til Hornbæk Havn til anlæg af gæstebro Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/23680 Byrådet Budget til pælebro i Hornbæk Havn.pdf tegning af pælebro i Hornbæk Havn.pdf Indledning/Baggrund Hornbæk Havn ønsker, i forbindelse med at de er blevet valgt til at afholde Dragon Gold Cup, at bygge et broanlæg. Broanlægget er ligeledes et led i Havnebestyrelsens bestræbelser for at udvikle Hornbæk Havn til en tiltrækkende turisthavn for sejlende gæster og andre besøgende. Retsgrundlag Kommunalfuldmagtsreglerne Relation til vision og tværgående politikker Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Sagsfremstilling Fonden Hornbæk Havn ønsker at optage et lån i forbindelse med anlægningen af et gæstebroanlæg. Fonden Hornbæk Havn har i forvejen lån for 2,3 mio. kr. som blev godkendt på Byrådet den 24. februar 2014. Afdrag på dette lån påbegyndes pr. 1. januar 2018 og tilbagebetaling sker over en 5 årig periode. Dette lån vedrører blandt andet reparationer efter den stormskade, der opstod i forbindelse med Bodil-stormen i december 2013 samt et tidligere lån. Ønsket om lån til anlægningen af et gæstebroanlæg udgør 500.000 kr. Hornbæk Havns samlede gæld til Helsingør Kommune vil herefter andrage 2,8 mio. kr., såfremt lånet bevilges. Hornbæk Havn ønsker det samlede lån på 2,8 mio. kr. afviklet over en 10-årig periode med én årlig ydelse fra 1. juli 2017-1. juli 2026. Det samlede lån ønskes desuden ændret til rentefrit i hele perioden. Det bemærkes, at Helsingør Kommunes revision, BDO, samt Økonomi og Indenrigsministeriet tidligere har bekræftet lovligheden i dette lån under betingelse af følgende: Et lån til havnen skal være øremærket til havneformål, som kommunen også ville kunne drive under kommunalfuldmagten, og må ikke finansiere anden form for virksomhed på havnen. Helsingør Kommune kan ikke uden videre gå ud fra, at havnen vil kunne adskille økonomien fra aktiviteter, der i en kommunal sammenhæng er lovlige, fra andre aktiviteter. Lånet ydes derfor på vilkår om, at havnen ikke ændrer eller udvider sine aktiviteter uden kommunens skriftlige accept. Økonomi/Personaleforhold Såfremt lånet bevilges, vil det påvirke Helsingør Kommunes kassebeholdning negativt med 500.000 kr., indtil lånet er tilbagebetalt. Fondens samlede lån til Helsingør Kommune vil således andrage 2,8 mio. kr., og dette samlede lån ansøges ændret til at blive tilbagebetalt over en 10-årig periode (med én årlig rate med forfald 1. juli) med 280.000 kr. årligt. Endvidere ansøges det samlede lån ændret til rentefrit i hele perioden. Konsekvensen af at
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 35 tilbyde et rentefrit lån, vil afhænge af renteudviklingen på kommunens indestående i banken. Sagen har ikke afledte konsekvenser for personaleforhold. Balanceforskydninger 1.000 kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde Artskonto 2016 Fonden Hornbæk Havn 92500941 500 Tillægsbevilling i alt (Nettopåvirkning på kassebeholdning) 90100005-500 Opstart/ikrafttrædelse 1.4.2016 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at Helsingør Kommune yder et lån på 500.000 kr. til Fonden Hornbæk Havn til finansiering af gæstebroanlægget på vilkår om at havnen ikke ændrer eller udvider sine aktiviteter uden kommunen skriftlige accept. 2. at såfremt ovenstående lån bevilges, vil Fonden Hornbæks Havn samlede gæld til Helsingør Kommune på i alt 2,8 mio. kr. afdrages over en 10 årig periode med første afdrag 1. januar 2017. Desuden vil det samlede lån være rentefrit i hele perioden. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Indstillingerne anbefales, dog således at Fonden Hornbæk Havn med virkning fra 1. januar 2017 skal betale renter svarende til det, kommunen optager i garantiprovision.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 36 11. Beslutningssag: Disponering af midler til udvikling af byrum 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/911 Byrådet Indledning/Baggrund Der er i budgetårene 2016-2019 afsat midler til Udvikling af byrum, Byrumsløft og Sammenhængende by og havn, med det fælles formål at understøtte udviklingen af byens liv og oplevelser med gode forbindelser, sammenhænge og byrum. Udvikling af byrum er forankret i Center for Teknik, Miljø og Klima og er organiseret med en tværgående styregruppe og en projektgruppe, bestående af repræsentanter for Trafik og byrum, Planlægning, Kultur og Idræt. For at opnå bedst udbytte og synergi af midlerne skal der tages stilling til det samlede forslag til disponering af midlerne. Retsgrundlag Lov om offentlige veje. Relation til vision og tværgående politikker Byrumsplan for Helsingør Bykerne Tilgængelighedsplan Vision Kommuneplan 2013-2025 Kulturpolitik Idræts- og fritidspolitik Sagsfremstilling På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 13. maj 2014 blev det besluttet overodnet set at disponere midlerne til udvikling af byrum indenfor følgende 4 hovedtemaer: 1. Fortsat afprøvning og implementering af Quick wins og andre pilotprojekter indenfor Byrumsplan for Helsingør Bykerne 2. Fortsat implementering af Tilgængelighedsplanen 3. Udvikling af kommunens byrum i øvrigt 4. Nye aktiviteter der understøtter ovenstående I forbindelse med tiltag til forbedring af kommunens byrum skal fokus være på handling, synlighed og smarte projekter, dvs. tiltag, der opfylder mindst to overordnede mål samtidig. Projekt- og styregruppen foreslår, at de 4 hovedtemaer, samt indkomne ideer fra interne og eksterne interessenter, fortsat danner grundlag for disponering af midlerne. På den baggrund foreslås følgende disponering af midlerne:
Økonomiudvalget 1. Udvikling af byrum 1.1. Tilgængelighed Mødedato 22-02-2016 Side 37 Tilgængelighedsplanen er blevet opdateret i 2015 og fremlægges til politisk behandling i foråret 2016. I 2016 planlægges gennemført mindre projekter med fokus på ledelinjer, opmærksomhedsfelter og opgradering af lyskryds i forbindelserne mellem stationen og busholdeplads og mellem stationen og byen. Herudover udarbejdes et forslag til tilgængelighedsadgang helt ud i vandet på en bynær strand med henblik på udarbejdelse af et anlægsønske. Der afsættes som hidtil 250.000 kr. om året til gennemførelse af mindre projekter i tilgængelighedsplanen. 1.2. Historisk legeplads Der er udarbejdet et skitseprojekt til en historisk legeplads bag bymuseet med henblik på at søge fondsmidler til gennemførelse af projektet. Visionen er at skabe et oplevelsesrum med plads til fysisk udfoldelse og rekreation med Helsingørs kulturhistorie som omdrejningspunkt. Den samlede anlægssum er beregnet til 800.000 1.000.000 kr., og den afledte drift forventes at være ca. 40.000 kr. årligt. Der afsættes 500.000 kr. til kommunens medfinansiering af anlægget. 1.3. Etablering af skaterbane i Hornbæk En borgergruppe i Hornbæk har ønsket, at der etableres et område, hvor byens børn og unge kan udfolde sig på skateboard, løbehjul og bmx-cykling. Umiddelbart vil et modulopbygget skaterområde, bestående af elementer som ramper, rails og Pipes kunne etableres i 2016. En modulopbygget skaterbane kræver et plant underlag, som f.eks. asfalt. Med udgangspunkt i Idræts- og Fritidspolitikken om at skabe faciliteter, der kombinerer organiseret idræt og selvorganiseret idræt anbefales, at skaterbanen etableres i forbindelse med Hornbæk Idrætsanlæg. I forslaget forudsættes etablering af underlag på 400 m2, hvilket vurderes til en udgift på 240.000 kr. (600 kr. pr. m2). Endvidere afsættes 100.000 kr. til indkøb af skatermoduler. Vedligehold og afledt drift (20.000 kr.) kan finansieres indenfor budgetområde 411 idrætsanlæg. 1.4. Forbindelse mellem den nye havnepromenade, promenaden ved Helsingør campingplads og Hotel Marienlyst. Der er behov for at skabe bedre fysisk sammenhæng i forløbet fra Kronborg via Nordhavnen forbi Campingpladsen og til Hotel Marienlyst. Derfor foreslås, at der udarbejdes et skitseprojekt for en ny forbindelse på strækningerne mellem Nordhavnen og Campingpladsen. Projektet bør både rumme selve forbindelsen/promenaden, samt et bevægelsesbånd eller lignende, så anlægget også rummer faciliteter til f.eks. klatring, rulleskøjter, cykling, løb, leg, friluftsmotion etc. Derfor foreslår Center for Teknik, Miljø og Klima, at der indgås aftale med rådgivere, der kan udarbejde et første projektforslag, hvori der både indgår kvalificering af anlægsøkonomi og
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 38 sikring af byrumskvalitet i den fysiske løsning. Projektet forventes opstartet i andet halvår af 2016 med henblik på at kunne udmøntes i et anlægsønske til budgetforhandlingerne det følgende år. Der afsættes 400.000 kr. i indeværende år. 1.5. Hjertevenner Hjertevenner er en ny type byrumsinventar, der blev udviklet sammen med en række teenagepiger under det regionale kulturaftaleprojekt Det Aktive Byrum. Bænken er udformet som et stort hjerte, er overdækket og kan vippe. Tanken bag bænken er, at den henvender sig til målgruppen unge piger, der ellers ikke i så høj grad tænkes ind i byrumsplanlægningen. Bænken skaber et rum, hvor man både kan være for sig selv og se ud, og er blevet afprøvet i 7 forskellige byer og byrum. I Helsingør har den været opstillet i Multiparken, der meget gerne ser en permanent Hjertevennerbænk opsat. Der ville være en fordel i at få Hjertevenner støbt fast på stedet, i stedet for den hidtidige løsning med en metalplade som fundament. Der afsættes 80.000 kr. til produktion, transport og opsætning med støbning. Efterfølgende drift og vedligehold varetages efter aftale af Multiparken. 2. Byrumsløft 2.1. Kunst i byrum Projektet Kunst Byrum Helsingør vil i 2016 føre Hamlet-fortællingen ind i Helsingørs historiske gader og stræder og finde store som små flader til at placere 4-5 murmalerier som en integreret del af Kulturpromenaden. Der vil blive inviteret ud i det internationale street art miljø for at byde ind på at deltage i projektet, som også vil samarbejde med lokale kunstmiljøer. Kunstnerne skal reflektere over scener i Hamlet og arbejde med figurative og moderne fortolkninger af Shakespeares teaterstykke. Projektet tænkes udført i august samtidig med teaterfestivalen på Kronborg. Der afsættes et budget på 500.000 kr. 2.2. Åbning af Klosterhaven Helsingør Kommune har siden 2012 arbejdet på at få åbnet op ind til Klosterhaven, som er en vigtig forbindelse både fysisk og visuelt mellem Bykernen og Kulturhavnen. Åbning af Klosterhaven skal både medvirke til at styrke sammenhængen mellem Bykernen og Kulturhavnen og give bedre adgang for byens borgere til en af byens grønne oaser. Helsingør kommune er p.t. i dialog med Helsingør stift, som ejer Klosterhaven, om udførelse og efterfølgende drift af et anlægsforslag udarbejdet af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter (maj 2015) og anbefaler, at der afsættes byrumsmidler til at udføre anlægget i 2016. Der afsættes 1.500.000 kr. svarende til det foreløbige budget for udførelse af det skitserede anlæg. 2.3. Samlet plan for bykernen Følgende forslag blev behandlet på Teknik, Miljø og Klimaudvalgets møde den 12/1 og efterfølgende af Økonomiudvalget og Byrådet: Med det formål at realisere byrumsplanen, herunder
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 39 Udvikle forbindelser og sammenhænge mellem by og havn Give bedre plads til ophold og Gøre bykernen mere attraktiv for gående foreslås udarbejdet en samlet plan for bykernen i Helsingør, der sammenkobler de allerede gennemførte byrumsprojekter med nye ideer og planer for bykernen. Den samlede plan har følgende overordnede overskrifter: Etablering af et sammenhængende fodgængernetværk Området omkring domkirken og Klosteret Området mellem stationen (terminalen) og Stengade evt. inkl. Toldkammergården Området omkring Simon Spies Plads, Stürups Plads og Wiibroes Plads Området omkring Axeltorv. Budget 500.000 kr. Selve planen udarbejdes i første halvdel af 2016 med henblik på at kunne udmøntes i anlægsønsker til budgetforhandlingerne for 2017. 3. Sammenhængende by og havn 3.1. Kulturpromenaden Kulturpromenaden har været præsenteret politisk i november 2015 for Kultur- og Turismeudvalget, Udvalget for Teknik, Miljø og Klima samt Økonomiudvalget, hvor det blev besluttet at afsætte 350.000 kr. af puljen Sammenhængende by og havn i 2016. 3.2. Opgradering af gadenavneskiltning i Helsingør bykerne Gadenavneskiltningen i Helsingør bykerne lever ikke alle steder op til den foreliggende designmanual og flere gader benævnes p.t. forskelligt på forskellige skilte. Med det formål at få harmoniseret gadenavneskiltningen i bykernen, herunder få rettet op på forskellige benævnelser, og for at sætte fokus på historierne bag gadenavnene med undertekster på udvalgte gadenavneskilte, afsættes 200.000 kr. i 2016. 4. Høring Forslaget til disponering af midlerne har været forelagt Kultur- og Turismeudvalget den 1. februar 2016, der anbefaler forslag til disponering af midlerne. Økonomi/Personaleforhold Midler til byrum (1.000 kr.) 2016 2017 Udvikling af byrum 1.489 1.513 Forventet overført fra 2015 445 Ny mobilscene -220 Tilgængelighed -250-250 Historisk legeplads - Kommunens medfianciering -500 Etablering af skaterbane Hornbæk -340 Hjertevenner - indkøb og opsætning -80 Forbindelse mellem den nye havnepromenade, campingplads og Hotel Marienlyst -400 Div. projektering og projektledelse -145
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 40 Til disposition -1 1.263 Byrumsløft 2.500 2.540 Reserveret til Kunst i byrum -500-500 Åbning af Klosterhaven -1.500 Samlet plan for bykernen -500 Videre planlægning og gennemførelse af nemme investeringer i bykernen -2.040 Til disposition 0 0 Sammenhængende havn og by 750 750 Reserveret til Kulturpromenade -350 Opgradering af gadenavneskiltning i Helsingør bykerne -200 Til disposition 200 750 Til samlet disposition 199 2.013 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at forslaget til disponering af midlerne godkendes. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Per Tærsbøl (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Anders Drachmann s forslag om petanquebaner på Axeltorv Anders Drachmann (C) stiller forslag om, at der etableres 2-3 petanquebaner på Axeltorv i stedet for opgradering af gadenavneskilte i Helsingør bykerne. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Per Tærsbøl (C). Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø). Forslaget bortfalder således. John Calberg s forslag om ændring af belægning på Espergærde bytorv Johan Calberg (C) stiller forslag om, at belægning på Espergærde bytorv (forslag fra tidligere) ændres i stedet for ny mobilscene. For forslaget stemte Anders Drachmann (C), John Calberg (C) og Per Tærsbøl (C). Imod forslaget stemte Johannes Hecht-Nielsen (V), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø).
Økonomiudvalget Forslaget bortfalder således. Indstillingen Mødedato 22-02-2016 Side 41 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget anbefaler indstillingen. Supplerende sagsfremstilling Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den 01-02-2016 Udvalget anbefaler forslag til disponering af midlerne. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 11-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Udvalget anbefaler forslag til disponering af midlerne. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Økonomiudvalget anbefaler Teknik-, Miljø og Klimaudvalgets indstilling, d.v.s. at administrationens forslag til disponering af midlerne godkendes.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 42 12. Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Byrådet Projektforslag Idrætsbyen 01.12.2015 Indledning/Baggrund Helsingør Byråd bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-18 40 mio. kr. til opførelse af et nyt idrætsbyggeri i tilknytning til Espergærde Gymnasiehal ved Mørdrup Idrætsanlæg. Det er hensigten, at opføre en ny kommunal idrætsfacilitet på Gymnasiets grund. Som et alternativ til en traditionel idrætshal foreslås etableret flere særligt indrettede idrætshuse, der sammen med gymnasiets nuværende idrætshal danner en Idrætsby. Det foreliggende projektforslag tager udgangspunkt i de behov og ønsker, der er givet udtryk for i en omfangsrig brugerproces i 2015 med lokalområdets foreninger, skoler og gymnasiet. Udvalget skal i denne sag anbefale Byrådet, at det foreliggende projektforslag til ny Idrætsby godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Relation til vision og tværgående politikker Idrætsbyen understøttes af Vision 2020, hvor Helsingør Kommune gennem unikke idrætsog fritidstilbud er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune. Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med foreninger og skoler. Sagsfremstilling Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejede Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og en tennishal med status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud. Helsingør kommune har i dag et velfungerende samarbejde med idrætsforeninger og Espergærde Gymnasium om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og tennishallen benyttes i deres idrætsundervisning. Gymnasiet har siden 2007, hvor det skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat praksis med at stille deres idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Det synes derfor oplagt at udvide og styrke samarbejdet i etableringen af en ny idrætsfacilitet, sammenbygget med eksisterende gymnasiehal og i nær tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov er der udarbejdet et projektforslag, der som et alternativ til en traditionel idrætshal, opdeler idrætsbyggeriet i flere fysiske enheder de såkaldte idrætshuse. Idrætshusene har forskellig størrelse og funktionalitet og består af følgende enheder:
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 43 Boldhuset (håndbold, badminton, fodbold m.v.) Multihuset (Basketball, gymnastik m.v.) Rytmikhuset (Gymnastik, dans, kampsport m.v.) Det fleksible Hus (Squash, kampsport, yoga) Torvet (Klatring, opvarmning, mødested) Styrkehuset (Motion og styrketræning) Laboratoriet (Testcenter og mødelokale) Fælleshuset (Undervisning og Klubmiljø) En uddybende beskrivelse af husene findes i bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 3, side 33-68). Idrætshusene forskellighed skaber en ny og anderledes brug, hvor flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter i samme tidsrum. Samtidig øges det samlede antal aktivitetstimer for Idrætsbyens brugere. Idrætsbyen skaber plads til nye idrætsforeninger og nye aktiviteter. Eksempelvis squashklubber, klatreklubber og kampsportsforeninger har længe efterspurgt tidssvarende faciliteter til deres aktiviteter. Den lokale foreningsidræt kan således være mere mangfoldig i tilbud og deres mulighed for at samarbejde om fælles udnyttelse af ressourcerne fremmes. Idrætsbyens placering og idrætshusenes funktionalitet skaber grobund for nye fælleskaber og samarbejder mellem foreningsliv, eliteidræt, skoler og gymnasium. Espergærde Gymnasium får mulighed for at benytte Idrætshusene, så de kan afvikle deres undervisning på kortere tid. Det medfører, at der eksempelvis i tidsrummet 15.30-17.00 kan etableres Åben Hal eller Fri-Idræt. Åben Hal eller Fri-Idræt er et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, skoler og gymnasium. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet viser, at idrætsdeltagelsen blandt især teenagepiger falder markant i denne periode af deres liv. I projektets brugerproces blev en gruppe lokale teenagepiger interviewet for at afdække deres syn på, hvad der kan få flere unge til at dyrke idræt. Resultatet falder fint i tråd med den landsdækkende undersøgelse, der viser, at alternative idrætstilbud i ikke-eksponerende frirum kan fremme idrætsdeltagelsen. I bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 2, side 14) findes yderligere beskrivelse af unges idrætsdeltagelse samt et skematisk eksempel på brugermønster i Idrætshusene. En anden form for samarbejde mellem gymnasium, skoler og foreningsliv kan fremmes gennem begrebet Den Digitale Idrætsby. Projektet indeholder forslag om at indarbejde digitale muligheder i Idrætshusene lige fra selvtest til planlægning af træningspas og rendyrkning af idrætsteknik og positioner. Idrætshusenes digitale indretning skal opmuntre til fysisk aktivitet hos utrænede brugere såvel som hos eliteudøvere. Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for alsidig idrætsundervisning, hvor eleverne arbejder teoretisk og praktisk med idræt og læring. Samtidig opsamles viden, der formidles til foreningerne gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærere til at bruge Idrætsbyens testcenter og de vil fungere som digitale ambassadører. Elite- og breddeidrætsklubber kan i nærmere aftalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Idrætsbyens mangfoldige brugstilbud hænger nøje sammen med den foreslåede disponering, der tager udspring i 7 huse med hver deres egenart og funktion. Med de mindre
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 44 enheder lægges op til en åben plan, som danner kontrast til det relativt mørke og visuelt tunge gymnasiebyggeri. Arkitektonisk bevirker placeringen af huse omkring et gårdrum, at der skabes flere lyse rum og opholdssteder både inde og ude. Alle nye bygninger ligger nord og øst for gymnasiehallen. De bliver et supplement, og gymnasiehallen indgår i den samlede helhed Idrætsbyen. Multihuset placeres fremskudt, så det bliver synlig fra parkeringspladsen, hvorved den besøgende lettere søger indgangspartiet nær Multihuset og Styrkehuset. Husene kædes sammen ved et gangforløb, hvorfra der er adgang til gymnasiehallen, til husene og et grønt gårdrum i midten. Gangforløbets åbenhed giver mulighed for spændende oplevelser i idrætsbyen. Her kan man se, blive set og blive en del af livet i husene - ved at se ind i aktivitetshusene og haverummet og se ud på Gymnasiets friarealer. Landskabet inddrages ved mindre terrænregulering af gymnasiets friarealer samt udvidelse af nuværende løberuter i området, og nødvendig anlæg af nære udearealer ved idrætsbyens indgangsparti. Projektforlaget med Idrætsbyens arkitektur, indretning og funktionalitet har skabt opmærksomhed uden for kommunen. Lokale og Anlægsfonden har bidraget med inspiration og input til at styrke projektet og skærpe visionerne om idrætsbyen. Det er Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs vurdering, at Projektforslag Ny Idrætsby i Espergærde - skaber et attraktivt og spændende mødested for idrætsudøvere i bred forstand. Her kan udøves mange forskellige idrætsaktiviteter samtidig, idrætsudøverne kan inspireres til nye eller andre bevægelsesformer. Stedet har potentiale for lokal forankring og for en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Økonomi/Personaleforhold Samlet forbrug og budget på ny Idrætsby i Espergærde udgør i alt 41.399.000 kr. uden prisog lønfremskrivning i 2017 og 2018. Der er i 2014 og 2015 været et forbrug på anlægsprojektet på 1.489.000 kr., som er brugt på diverse forundersøgelser. Budgettet for 2016 til 2018 udgør 39.910.000 kr. Forbrug og vedtaget forbrug for ny Idrætsby i Espergærde i 1.000 kr. 2014 2015 2016 2017 2018 ny Idrætsby i Espergærde Forbrug Forbrug Budget Budget Budget Anlægssum i alt uden P/L 35 1.454 3.010 18.450 18.450 41.399 Budget fra rådgiver herunder er baseret på et minimum, som anlægsprojektet skal indeholde for at modtage fondsmidler fra Lokale og Anlægsfonden (LOA). Budget baseret på rådgivers beregninger: I 1.000 kr. Projektforslag Finansiering Entrepriseudgifter 27.316 Byggeplads og jordhåndtering 3.143 Uforudseelige udgifter 2.951 Entrepriseudgifter i alt 33.410 Inventar, aptering og sportsudstyr 2.773 Bygherreleverancer og -reserve 3.049
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 45 Administration og rådgiverhonorar 6.700 Inventar og adm. i alt 12.522 Inventar Espergærde Gymnasium 1.005 Landskab jf. helhedsplan 1.973 Inventar stor trampolin 500 Espergærde gymnasium: udstyr til testcenteret 1.000 Udenfor budget i alt 3.478 1.000 Helsingør Kommune, anlægsrammen 39.910 Lokale & Anlægs Fonden (LOA) 8.500 I alt 49.410 49.410 Det samlede budget baseret på rådgivers beregninger er for anlægsprojektet anslået til 49.410.000 kr. Gymnasiet har opgjort værdi af byggegrund, gymnasiehal, varmesystem til 17,0 mio. kr. Helsingør Kommune har i december 2015 søgt LOA om økonomisk støtte i alt 8,5 mio. kr. Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium har lagt en strategi for reduktion i projektet, hvis der ikke kan opnås økonomisk støtte fra Lokale & Anlægs Fonden. Denne reduktion vil betyde, at Styrkehuset og 2 Omklædningsrum i eksisterende gymnasiebygninger udgår. Endvidere reduceres Torvet til en mindre enhed, hvorved Idrætsbyens indgangsparti skal justeres og gentænkes. Et reduceret projekt vil ikke ændre på den grundlæggende ide men vil give færre faciliteter. Afledt drift Beregninger på afledt drift er lavet ud fra erfaringstal fra Espergærde Gymnasium og Helsingør Kommune, energirammeberegning samt erfaringstal fra eksisterende idrætshallers drift. Budget - drift af ny Idrætsby i Espergærde i 1.000 kr. Bemanding, herunder rengøring 1. 200 Almindelig opretning, vedligehold, tilsyn 300 Energi el og varme 300 Diverse - f.eks. forsikring, vagt, renovation 300 I alt 2.100 Der er ved budgetvedtagelsen af budget 2013-2017 forudsat, at driften kan finansieres inden for eksisterende budgetramme til drift af idræts- og fritidsfaciliteter. Der skal indgås en juridisk bindende aftale mellem Espergærde Gymnasium og Helsingør kommune om drift og vedligeholdelse. I Aftalen defineres fordelingen af opgaver og finansiering præcist. Dette arbejde pågår. Der skal indgås en aftale om det delte ejerskab, hvor Helsingør kommune opfører en kommunal bygning på Gymnasiets grund. Dette arbejde pågår. Kommunikation/Høring
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 46 Sagen afgøres i Byrådet. -------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi & Ejendomme og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at projektforslag for Ny Idrætsby i Espergærde med udgangspunkt i en samlet økonomiramme på op til 49,5 mio. kr. godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 11-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Et flertal, Jens Bertram (C), Michael Mathiesen (C), Betina Svinggaard (A), Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) og Katrine Vendelbo Dencker (O) anbefaler indstillingen. Mette Lene Jensen (V) stemte imod, fordi hun gerne vil have udvidet omklædningsfaciliteterne, sådan at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Christian Holm Donatzky (B) og Jens Bertram (C) anbefaler indstillingen. Johannes Hecht-Nielsen (V) kan ikke anbefale indstillingen og tilslutter sig bemærkningen fra Mette Lene Jensen i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, nemlig at omklædningsfaciliteterne skal udvides, således at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 47 13. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.47, Sauntevej, Hornbæk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/2717 Byrådet Bilag 1: Lokalplanforslag 5.47 Bilag 2: Miljøscreening LKP 5.47 Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima har udarbejdet et forslag til lokalplan 5.47 samt kommuneplantillæg og foretaget en screening af planerne i overensstemmelse med lov om miljøvurdering af planer og programmer. Med denne dagsorden anmodes byrådet om at beslutte at offentliggøre lokalplanforslag, forslag til kommuneplantillæg og afgørelse om miljøvurdering. Retsgrundlag Lov om planlægning jfr. lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23. november 2015. Lov om miljøvurdering af planer og programmer jfr. Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015. Relation til vision og tværgående politikker Det nye plejehjem i Hornbæk skal med sit indhold og udformning bidrage til at realisere Helsingør Kommunes mission om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Inden for planlægning og byudvikling er det et fokusområde at skabe nye bosætningsmuligheder i kommunen i form af sunde, trygge og klimarigtige nærmiljøer. I det nye plejehjem gøres dette bl.a. ved at: Skabe grundlaget for kvalitetspræget byggeri Integrere klimaløsninger i byggeri og udearealer Plejehjemmet og de tilknyttede funktioner indgår i et samspil med lokalområdet Skabe attraktive udearealer, der er åbne for lokalområdet Sagsfremstilling 1. Lokalplanens baggrund Helsingør byråd besluttede den 25. august 2014 at opføre et nyt plejehjem i Hornbæk til erstatning for det eksisterende plejehjem Bøgehøjgård på Holmegårdsvej. Det nye plejehjem skal indeholde 51 boliger, med en mulig udvidelse på 12 boliger. Byggeriet opføres på arealet øst for gården Stenstrupgård, Sauntevej 104. Plejehjemmet skal opføres som almene plejeboliger med serviceareal. 2. Eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger i Hornbæks sydlige udkant. Området er i dag landbrugsjord tilhørende Stenstrupgård. Området afgrænses af Sauntevej mod nord, af Hornbækbanen mod syd, mod øst ligger åbent land og vest for ligger Stenstrupgårds bygninger. Lokalplanområdet er i dag beliggende i landzone og overføres med lokalplanens vedtagelse til byzone.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 48 3. Lokalplanens formål og indhold Det er formålet med lokalplanen at muliggøre et plejehjem med tilhørende aktiviteter opført på arealet. Lokalplanen fastlægger rammer for plejehjemsbyggeriet: Højde, placering og materialevalg. Der vises et eksempel på, hvordan et byggeri på grunden kan udformes. Den konkrete og detaljerede udformning af plejehjemsbyggeriet kommer til at ske på baggrund af en arkitektkonkurrence, der afholdes parallelt med lokalplanprocessen. Der er fastsat en maksimal bebyggelsesprocent på 40 for plejehjemmet, svarende til 6.500 m 2 etageareal ved et grundareal på 13.600 m 2. Bebyggelse kan opføres i op til to etager, og maksimalt 8,5 m i højden. Det er besluttet, at bebyggelsen skal opføres efter energiklasse 2020. Plejehjemsbyggeriet optager ikke hele lokalplanens område. Den vestlige del af lokalplanområdet fastlægges til boliger og offentlige formål samt haveareal, og der udlægges et byggefelt. Der kan imidlertid først bygges her (enhed 3) efter udarbejdelse af en supplerende lokalplan. 4. Støj fra bane og vej For at minimere støj- og vibrationspåvirkning er lokalplanområdet pålagt byggelinjer mod Sauntevej mod nord (23 m fra vejmidte) og mod lokalbanens terræn mod syd (25 m fra spormidte). 5. Indpasning i forhold til omgivelserne Plejehjemsbyggeri indpasses i forhold til placeringen i udkanten af Hornbæk ved at: der friholdes en kile øst for bebyggelsen for at give kig fra Sauntevej mod syd ud over landskabet. Bebyggelsen trækkes tilbage i forhold til Sauntevej. Højden af byggeriet begrænses til 2 etager. Materialevalget, der muliggøres for plejehjemmet, omfatter materialer, som genfindes i den eksisterende bebyggelse i området: Facader i murværk, pudsede overflader og træ, og tage i tegl eller skifer/skifereternit. Flade tage kan etableres som grønne tage. 6. Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer i lokalplanområdet skal anlægges som haver og opholdsarealer og skal integrere løsninger for nedsivning af regnvand (LAR). 7. Vejforhold Sauntevej omlægges, og der etableres en 4-benet rundkørsel i stedet for det eksisterende T- kryds ved Sauntevej og Toftemosevej. 8. Parkering Der udlægges i alt 90 parkeringspladser til biler og 55 p-pladser til cykler. 9. Tillæg til Kommuneplan 2013 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der er derfor udarbejdet et tillæg, der muliggør, at arealet kan anvendes til offentlige formål med tilknyttet privat service, samt en del af arealet til boligformål. Bebyggelsesprocenten øges til 40 og det maksimale etageantal til 2. Tillægget muliggør ligeledes en konkret vurdering af parkeringsbehovet.
Økonomiudvalget 10. Miljøvurdering Mødedato 22-02-2016 Side 49 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der, såfremt det er relevant redegøres for planens miljømæssige indvirkning. I forbindelse med udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg har Center for Teknik, Miljø og Klima screenet planernes indhold (se bilag 2) og vurderet, at planerne ikke er omfattet af lovens bilag 3 og 4, fordi lokalplanen fastlægger en bebyggelse, der tilpasses i forhold til landskabet og til placeringen på dette sted på kanten mellem Hornbæk by og det omgivende landbrugsland. Plejehjemmet og den aktivitetsforøgelse, det medfører i området, vurderes at kunne indpasses i området bl.a. med de trafikale forbedringer, der forudsættes gennemført. Samlet vurderes det, at planerne ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet, og at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Afgørelsen om miljøvurderingen offentliggøres samtidig med lokalplanen. Den kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger. 11. Proces- og tidsplan for plejehjemmet i relation til lokalplanen Ultimo januar 2016: Samarbejdspartner vælges på baggrund af en konkurrence mellem to bydende. Februar-maj 2016 Afholdelse af arkitektkonkurrence. Februar-juni 2016 Politisk behandling af lokalplanforslag 5.47, offentlig høring af lokalplanforslaget og politisk behandling af endelig vedtagelse af lokalplanen. Juni 2016 Endelig vedtagelse af lokalplan 5.47. På grundlag af den godkendte lokalplan udmatrikuleres arealet og grundkøbet gennemføres. På baggrund af den godkendte lokalplan og resultatet af arkitektkonkurrencen kan skema A- ansøgning udarbejdes. Plejehjemmet planlægges indviet i maj 2019. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, 1. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering. 2. at forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg godkendes med henblik på offentliggørelse. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Per Tærsbøl (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C).
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 50 Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Jan Ryberg (L). ------------------------------------- Indstillingerne anbefales.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 51 14. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.46, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1181 Byrådet Bilag 2 - Afgørelse om miljøvurdering Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 5.46, Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk Indledning/Baggrund Helsingør Kommune fik i december 2014 tilsagn om 2.400.000 kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til opførelse af seks boliger til særligt udsatte borgere. Lokalplanforslaget giver mulighed for opførelse af de seks boliger på samme matrikel og i umiddelbar tilknytning til det eksisterende herberg Pensionatet. Sagen forelægges for at få truffet beslutning om at sende lokalplanforslaget i offentlig høring. Retsgrundlag Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015) Relation til vision og tværgående politikker Planen indskriver sig i en sammenhæng, der understøtter Vision 2020 i målsætningen om tidlig og forebyggende indsats, herunder i værditilbuddet, der tilstræber, at den enkelte borger sættes i stand til at tage ansvar for eget liv. Sagsfremstilling En væsentlig forudsætning for realiseringen af boliger til særligt udsatte borgere ved Pensionatet i Hornbæk, har været at få en forhåndstilkendegivelse fra Naturstyrelsen om mulighed for reduktion af eksisterende skovbyggelinje. Med den nuværende skovbyggelinje vil projektet ikke kunne opføres på hensigtsmæssig vis. Center for Teknik, Miljø og Klima har den 11. december 2015 modtaget styrelsens forhåndstilkendegivelse om ændring af skovbyggelinje, der giver mulighed for placering af boliger med en minimumsafstand på 15 m fra skovbryn fra Hornbæk Plantage. Lokalplanforslaget er udarbejdet med afsæt i en skitse til bebyggelsesplan, udarbejdet af Center for Teknik, Miljø og Klima, som Naturstyrelsen har baseret forhåndstilkendegivelsen på. Økonomi/Personaleforhold Ingen bemærkning Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- I løbet af lokalplanforslagets høringsperioden vil der blive arrangeret et orienteringsmøde for områdets beboere og andre med interesse i projektet. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller,
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 52 1. at forslag til Lokalplan 5.46 godkendes med henblik på offentliggørelse 2. at der ikke udarbejdes en miljøvurdering Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Per Tærsbøl (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Et flertal, Johannes Hecht-Nielsen (V), John Calberg (C), Per Tærsbøl (C), Peter Poulsen (A), Gitte Kondrup (A) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingerne. Anders Drachmann (C) stemmer imod. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Jan Ryberg (L). ------------------------------------- Et flertal af Økonomiudvalget, Ib Kirkegaard (O), Henrik Møller (A), Haldis Glerfoss (Ø), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F), Christian Holm Donatzky (B) og Jens Bertram (C) anbefaler indstillingerne. Anders Drachmann (C) kan ikke anbefale indstillingerne.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 53 15. Beslutningssag: Nedlæggelse af vejareal på Løntoften 2 og 4 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26795 Byrådet Bilag 1 Løntoften 2 og 4 tegningsbilag Indledning/Baggrund Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at det udlagte vejareal, der støder op til de kommunale ejendomme Løntoften 2 og 4, nedlægges som vejareal. Baggrunden for nedlæggelsen af de udlagte vejarealer er, at der ikke er et trafikalt behov for at opretholde arealerne til brug for vejformål, og at kommunen forbereder et salg af ejendommen Løntoften 2. Byrådet skal tage stilling til indledning af procedure for, at vejarealerne nedlægges. Retsgrundlag Lov om offentlige veje jf. Lovbekendtgørelse 1048 af 27.12-2014, 15, 124 og 127. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til kommunens vision om at afhænde kommunale ejendomme, som kan benyttes til andre formål. Sagsfremstilling Center for Trafik, Miljø og Klima ønsker ved ejendommen Løntoften 2 og 4 at nedlægge vejudlæggene på grunden, da disse ikke længere er eller forventes at blive nødvendige for vejformål. Der er tale om et areal på ca. 111 m2 i den nordlige ende mellem nr. 2 og nr. 4, samt et areal på ca. 293 m2 i den sydlige ende af grunden nr. 2. Der bør samtidig udføres en ny og mere hensigtsmæssig matrikelgrænse mellem nummer 2 og 4. (Se vedlagte bilag 1) Det er en fordel at afklare spørgsmål om vejarealet og matrikelgrænser før salg af eventuelle ejendomme. Nedlægges arealerne og overgår til Løntoften 2, imens kommunen ejer ejendommen, kan aftalen om fremtidig drift og vedligehold, som påhviler ejeren af Løntoften 2 indgås i forbindelse med den politiske sagsbehandling og nedlæggelse af vejarealet. Center for Økonomi og Ejendomme er således indstillet på at overtage fremtidig drift og vedligehold af de overdragede arealer. Der vedlægges bilag 1) Skitse over de berørte arealer og forslag til ny matrikelgrænse. De omtalte arealer grænser ikke op til private grundejere og arealerne har aldrig været benyttet til trafikale formål. Center for Trafik, Miljø og Klima finder derfor ikke, at der er parter i forhold til beslutningen, der skal høres. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 54 Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Trafik, Miljø og Klima indstiller, at der indledes en procedure for nedlæggelse af de 2 udlagte vejarealer på ejendommen Løntoften 2 og 4. Beslutninger Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget den 09-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Per Tærsbøl (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Jan Ryberg (L). ------------------------------------- Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 55 16. Beslutningssag: Ny aftale om placeringen af tilbud om erhvervsrettet 10. klassetilbud Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26796 Byrådet Indledning/Baggrund Fra 1. august 2015 har Helsingør Kommune, jf. Folkeskolelovens 19 j, været forpligtet til at tilbyde et nyt erhvervsrettet 10. klassetilbud (eud10), ved siden af den almindelige 10. klasse. Eud10 er et 10. klassetilbud, der er målrettet de elever, som er motiveret for en erhvervsuddannelse, men som enten ikke opfylder adgangskriterierne til erhvervsuddannelserne, eller som er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. I skoleåret 2015/2016 ansøgte 8 elever om optagelse på eud10. Grundet antallet af elever indgik Helsingør Kommune, sammen med en række Nordsjællandske kommuner, et samarbejde med Erhvervsskolen Nord om et fælles eud10 tilbud til kommunernes elever. Da flere af samarbejdskommunerne ikke ønsker at forlænge den nuværende ordning, udbyder Erhvervsskolen Nord ikke eud10 for Helsingør Kommunes elever i skoleåret 2016/2017. Helsingør Kommune skal derfor sikre eud10 tilbud for kommunens elever i skoleåret 2016/2017 på anden vis. Byrådet skal i denne sag godkende udbyder af eud10. Retsgrundlag Folkeskoleloven 19 j og 10. klassebekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes vision om livslang læring, herunder: At det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune som minimum skal matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. At alle skal opleve: Gode muligheder for læring Gode muligheder for uddannelse samt et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv Attraktive og kreative læringsmiljøer Sagsfremstilling Eud10 varer ét skoleår og består bl.a. af følgende elementer: Undervisning i 10. klassefagene dansk, matematik og engelsk, som betones mod erhvervsuddannelserne. Brobygning til erhvervsuddannelserne. I brobygningsforløbene introduceres eleverne til erhvervsuddannelsernes hovedområder; Omsorg, sundhed og pædagogik, Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. 8-10 elever forventes at ansøge eud10 i skoleåret 2016/2017. Endeligt elevtal foreligger efter ansøgningsfristen den 1. marts 2016. Helsingør Ungdomsskole vil i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland kunne udbyde
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 56 eud10. Ungdomsskolen varetager undervisningen i 10. klassefagene, mens Erhvervsskolen Nordsjælland står for den erhvervsrettede undervisning. Ved oprettelse af tilbud på Helsingør Ungdomsskole har Fredensborg Kommune tilkendegivet, at de ønsker tilkøb af 1-3 elevpladser. På nuværende tidspunkt er der ikke tilkendegivelser fra andre kommuner. Som alternativ til oprettelse af eud10 tilbud på Helsingør Ungdomsskole kan Helsingør Kommune ansøge hhv. Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune om tilkøb af pladser ved deres eud10 tilbud. Der er dog en del usikkerheder forbundet hermed, herunder om ovenstående kommuner kan udbyde de fornødne pladser samt til hvilken pris. Ligeledes er det uvist, hvorvidt en lang transporttid vil afholde elever fra at påbegynde eud10 eller påvirke fremmødeprocenten. Eud10 tilbud er annonceret på Uddannelsesministeriets Uddannelsesguide, Optagelse.dk. Ansøgere til eud10 gøres opmærksom på, at placeringen af uddannelsen afventer en politisk beslutning. Økonomi/Personaleforhold Eud10 finansieres gennem en statslig betaling for 6 ugers brobygning og en kommunal betaling for de resterende 34 uger. I budget 2016 er der afsat kr. 520.000 til eud10. Beløbet er baseret på pris pr. elev på Erhvervsskolen Nord for skoleåret 2014/2015 og prognoser for elevtal for skoleåret 2016/2017. Budget for eud10 kan dog først endeligt fastlægges, når udbyder er valgt og antal ansøgere foreligger efter ansøgningsfristens udløb den 1. marts 2016. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Målgruppen for eud10 orienteres gennem samarbejde med UU-Øresund og annoncering på Undervisningsministeriets Uddannelsesguide, Optagelse.dk Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at Helsingør Ungdomsskole udbyder eud10 fra skoleåret 2016/2017. 2. at Helsingør Ungdomsskole indgår aftale om samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland om at varetage den erhvervsrettede del af eud10. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 01-02-2016 Indstillingerne anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Indstillingerne anbefales.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 57 17. Beslutningssag: Uddannelsessted ved Svingelport Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/3701 Økonomiudvalget Sagsfremstilling Christian Holm Donatzky (B) ønsker at følgende forslag fra Henrik Møller (A), Per Tærsbøl (C), Marlene Harpsøe (O) og Christian Holm Donatzky (B) behandles på Økonomiudvalgets møde: At Økonomiudvalget drøfter mulighederne for uddannelse ved Svingelport og kommer med en forhåndstilkendegivelse på HF & og VUC Nordsjællands ønske om at bygge et nyt uddannelsessted ved Svingelport. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Jens Bertram (C) stillede forslag om, at Økonomiudvalget drøfter de forskellige muligheder der er for at lave Campus i Helsingør, og får undersøgt alle de henvendelser som Helsingør Kommune har fået. Forslaget blev forkastet med 7 stemmer mod 2 (C). ------------------------------------------ Johannes Hecht-Nielsen (V) foreslog, at Økonomiudvalget udtaler overfor HF & VUC Nordsjælland, at muligheden for at etablere nyt uddannelsessted ved Svingelport undersøges. Forslaget blev vedtaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 58 18. Beslutningssag: Invitation til frikommuneforsøg 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2866 Byrådet Invitation til frikommuneforsøg.pdf Indledning/Baggrund Social- og Indenrigsministeriet har den 15. januar 2016 sendt en invitation til landets kommuner om mulighed for at deltage i et nyt frikommuneforsøg. Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om administrationen skal arbejde videre med muligheden for at ansøge om at blive en del af et frikommunenetværk. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013 med senere ændringer af Lov om frikommuner m.m.766 Frikommuneloven oplister de områder indenfor hvert enkelt ministerium, hvor en frikommune har adgang til at fravige den gældende lovgivning. Relation til vision og tværgående politikker Deltagelse i et frikommuneforsøg vil kunne understøtte dele af kommunens vision afhængig af de valgte temaer. Sagsfremstilling 1. Aftale om Frikommuneforsøg Regeringen og KL har aftalt at starte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommuner får mulighed for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Social- og Indenrigsministeriets invitation er vedlagt som bilag. Formålet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler. Endvidere er formålet at få erfaring med nye løsninger, der understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring. Frikommuneloven fastlægger de områder, indenfor hvilke en frikommune har adgang til at fravige den gældende lovgivning. 2. Ansøgning om at være frikommune Som noget nyt skal der ansøges sammen i kommunale netværk om at lave forsøg. Det kommunale netværk skal ansøge indenfor et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk skal ikke nødvendigvis lave de samme forsøg indenfor det fælles tema, men man skal inspirere og udveksle erfaringer med hinanden løbende. Regeringen har i invitationen peget på mulige temaer som inspiration, jf. bilag s. 1. Når regeringen skal udvælge et frikommunenetværk vil der blive lagt vægt på ambitionsniveauet. Fokus vil være på ansøgningens beskrivelse af målsætninger, forventede resultater og forsøgenes landsdækkende perspektiv i forhold til at kunne omsætte gode erfaringer til praksis i alle kommuner, herunder i form af lovændringer.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 59 Ansøgningsfristen er den 1. maj 2016. Regeringen stiler efter at udpege 5-7 frikommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner. 3. Vurdering Administrationen kan umiddelbart pege på følgende relevante forslag til temaer, som ligger indenfor lovens muligheder: Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesområdet er fra centralt hold tæt reguleret, og der er mange processuelle krav til indsatsen i jobcentrene. Der er således for alle målgrupper meget specifikke krav til samtaler, aktivering og andet. Intentionen bag kravene er den rigtige, da evidensen på beskæftigelsesområdet viser, at der opnås bedst effekter gennem samtaler med de stærke målgrupper - og virksomhedsrettet aktivering af alle målgrupper. Dog er ganske mange af de processuelle regler regide, da der er meget lidt fleksibilitet i forhold til specifikke datoer og tidspunkter. Et frikommuneforsøg vil derfor være relevant, da det vil kunne give en mere fleksibel tilrettelæggelse af samtaler og indsats, så der kan tages større hensyn til forholdene i den konkrete sag. Samtidig vil et frikommuneforsøg kunne give større rum til at prioritere ressourcerne til indsats overfor de målgrupper, hvor der er bedst mulighed for effekter af indsatsen. Dette vil dog selvfølgelig kræve en klar politisk beslutning om prioritering. Et frikommuneforsøg vil ikke medføre, at Helsingør Kommune samlet set vil holde færre samtaler eller aktivere færre, da kommunen fortsat har stor interesse i at få resultater ud af indsatsen. Men det vil medføre en ændret prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Mere sammenhængende indsats på tværs af sektorområder Det igangværende projekt Det samlende borgerforløb har til formål at sikre, at borgere med komplekse indsats- og ydelsessammensætninger oplever en effektiv og sammenhængende betjening fra kommunen. Fokus er på at optimere det tværgående samarbejde og skabe synergier på tværs af forvaltningsindsatser. Et frikommuneforsøg vil være relevant, da det kan give mere fleksible rammer for deling af data og øget mulighed for deling af data på tværs er en væsentlig forudsætning for at kunne servicere borgeren som én samlet kommune. Den nuværende siloopbygning af budgetter begrænser os til et fokus på, hvad borgeren har brug for eller krav på fra den enkelte silo, hvor et frikommuneforsøg vil muliggøre et fokus på, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt i et samlet perspektiv. Projektet skal retænke indsatser, tilbud og ydelser til særligt udfordrede borgere og designe nye måder at varetage de kommunale opgaver på med et tværfagligt frem for monofagligt fokus. Som frikommune vil vi få det maksimale ud af denne indsats, idet vi herved får mulighed for ændret tilrettelæggelse af indsatser og ydelser. Administrationen har ikke p.t. taget kontakt til andre kommuner for at afdække om der er interesse i at indgå i et frikommunenetværk med nogle af ovennævnte temaer som omdrejningspunkt. Hvis der skal arbejdes videre med at etablere et samarbejde med andre kommuner om at blive del af et frikommunenetværk med et fælles tema, vurderer administrationen, at der er behov for at afsætte ressourcer til dette. Derudover skal der afsættes ressourcer til det
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 60 innovationsarbejde, der ligger i at være frikommune herunder at formulere og følge op på konkrete initiativer i samarbejde med de øvrige netværkskommuner. Da ansøgningen skal være indleveret senest den 1. maj 2016, skal der i givet fald sættes fokus på opgaven snarest muligt. Økonomi/Personaleforhold Der skal i givet fald afsættes ressourcer til at etablere netværk med andre kommuner og til efterfølgende udveksling og opfølgning mellem kommunerne. Derudover skal der afsættes ressourcer til det innovationsarbejde, der ligger i at være frikommune herunder at formulere og følge op på konkrete initiativer. Der er ikke p.t. foretaget nærmere beregning af dette ressourcetræk. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Sagen giver ikke p.t. anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at det besluttes, om administrationen skal arbejde videre med muligheden for sammen med andre kommuner at blive godkendt som et frikommunenetværk. 2. at det i givet fald besluttes, hvilke temaer der skal være omdrejningspunktet for det videre arbejde. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Ad 1: Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) anbefaler, at administrationen arbejder videre med og præsenterer et oplæg omkring muligheden for at indgå i et fri kommunenetværk. Oplægget skal indeholde uddybende bemærkninger omkring temaer og ressourcetræk. Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale indstillingen pga. det siddende flertal. Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C) og Jens Bertram (C) undlod at stemme. Ad 2: Et flertal af Økonomiudvalget, Johannes Hecht-Nielsen (V), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F) og Jan Ryberg (L) pegede på følgende temaer: Flygtninge hurtigere i arbejde ved at ændre på vilkårene for, hvad der kræves i denne sammenhæng Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Mere sammenhængende indsats på tværs af sektorområder Haldis Glerfoss (Ø) stemte imod. Ib Kirkegaard (O), Anders Drachmann (C) og Jens Bertram (C) undlod at stemme
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 61
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 62 19. Beslutningssag: Status på det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1891 Byrådet Status på KKRs anbefalinger Indledning/Baggrund Med beskæftigelsesreformen har kommunerne og Kommunekontaktrådene (KKR) fået et større fælleskommunalt ansvar for beskæftigelsespolitikken. Det sker ved, at kommunerne forpligtes til at drøfte det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i KKR og iværksætte konkrete samarbejder. En arbejdsgruppe under Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse har, på opdrag fra KKR Hovedstaden, udarbejdet et oplæg om fælles pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet (vedlagt). KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 23. februar 2015 en række anbefalinger for tværkommunalt samarbejde. Efterfølgende har alle 29 kommuner godkendt anbefalingerne. KKR besluttede samtidig, at status på anbefalingerne til tværkommunale samarbejder årligt skulle behandles politisk i de enkelte kommuner og derefter drøftes i KKR. KKR Hovedstaden besluttede endvidere, at status på anbefalingerne årligt behandles i de enkelte kommunalbestyrelser og drøftes i KKR. Beskæftigelsesudvalget drøftede og godkendte oplægget på sit møde den 12. maj 2015 og anbefalede, at politiske pejlemærker og anbefalinger til tværkommunale samarbejder sendes til godkendelse i kommunalbestyrelserne. I denne sagsfremstilling og bilag er pejlemærkerne og status på anbefalingerne beskrevet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats og Livslang læring. Sagsfremstilling KKR Hovedstaden besluttede i november 2014, at bede Embedsmandsudvalget for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse udarbejde oplæg til fokusområder for det tværkommunale samarbejde til drøftelse på KKR-mødet den 23. februar 2015. Embedsmandsudvalget nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af jobcenterchefer for syv kommuner i regionen. Arbejdsgruppen gennemførte i december og januar med bidrag fra jobcentrene i regionen en kortlægning af eksisterende tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet. Kortlægningen har vist, at der pågår mange og meget forskelligartede tværkommunale samarbejdsprojekter i hovedstaden. På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i de overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet peges på seks politiske pejlemærker: Beskæftigelsespolitikken som drivkraft for vækst Understøtte et velfungerende arbejdsmarked Understøtte at flere unge kommer i uddannelse og job
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 63 Skabe gode betingelser for opkvalificering af den ledige arbejdskraft Understøtte en effektiv indsats, der virker Sikre samarbejde på tværs af kommuner. De politiske pejlemærker skal sætte retning for den kommunale interessevaretagelse i det nye Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Hovedstaden. Med beskæftigelsesreformen forudsættes et tættere samarbejde mellem kommunerne. På baggrund af kortlægningen er der udarbejdet anbefalinger for det tværkommunale samarbejde. Anbefalingerne angiver, hvor kommunerne forpligter sig til at indgå i tværkommunalt samarbejde på beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne falder inden for følgende fokusområder: Virksomhedsrettede indsatser Borgerrettede indsatser Opkvalificering af medarbejdere Dokumentation af effekt af indsats. Anbefalingerne er det første skridt på vej mod en mere koordineret indsats på tværs af de kommunale jobcentre i regionen. Målet er at skabe rammerne for en øget grad af forpligtende tværkommunalt samarbejde. Under hvert område er anbefalingerne delt op mellem skal og kan forstået på den måde, at der er nogle anbefalinger, som alle kommuner ved tilslutning forpligter sig til at følge, mens andre anbefalinger er frivillige at følge. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan status på anbefalingerne skal udarbejdes og behandles i kommunalbestyrelsen. Koordinationsgruppen under embedsmandsudvalget har til opgave årligt at samle de enkelte kommunale statusrapporter og afrapportere samlet til KKR. Der er lavet et årshjul for opfølgning på anbefalingerne: Da anbefalingerne angiver en række handlinger og initiativer, som skal være igangsat i 2015, foreslås en status til den enkelte kommunalbestyrelse i januar/februar 2016 Den samlede tilbagemelding til KKR skal finde sted umiddelbart efterfølgende Den samlede tilbagemelding vil også indeholde udkast til justeringer af eksisterende anbefalinger og forslag til nye anbefalinger. Disse bør have et 2-årigt sigte. Model for afrapportering til den enkelte kommunalbestyrelse I bilaget er der udarbejdet en model, som lister anbefalingerne op samt giver mulighed for at angive grøn/gul/rød i forhold til fremdrift. Der er også angivet et bemærkningsfelt, så farvevurderingen af fremdrift kan beskrives nærmere. Denne skabelon kan anvendes i forbindelse med den årlige afrapportering. Center for Job og Uddannelse er ansvarlig for fremdriften og afrapportering. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------------------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 64 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at status på det tværkommunale samarbejde godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den 10-02-2016 Indstillingen anbefales. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Indstillingen anbefales.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 65 20. Beslutningssag: Status på Vækstudvalgets ( 17, stk. 4) arbejde i 2015 og forslag til temaer for 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/4529 Byrådet Anbefalinger fra Vækstudvalget til ØK og BY.pdf Indledning/Baggrund Byrådet besluttede den 28. oktober 2013, at etablere et 17 stk. 4-udvalg, der skal rådgive Økonomiudvalg og Byråd i forhold til vækst. Vækstudvalget blev konstitueret den 5. marts 2015. Der gives en status på Vækstudvalgets arbejde, og der skal på den baggrund træffes beslutning, om Vækstudvalget skal fortsætte i 2016 og i givet fald temaer for og sammensætning af udvalget. Retsgrundlag 17, stk. 4 i Styrelsesloven. Denne paragraf giver Byrådet mulighed for at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg, som kan fungere som rådgivende eller forberedende udvalg for Byråd, Økonomiudvalg eller øvrige politiske udvalg. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Erhvervs- og Vækstpolitik 2015-2020. Helsingør Kommunes visionsmål, herunder: Mål 2: En stigning i antal jobs indenfor kommunens styrkepositioner, en stærk placering indenfor iværksætteri samt et godt omdømme blandt virksomheder. Mål 8: Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland herunder er der tiltrukket mindst én uddannelsesinstitution med kompetencegivende uddannelser. Sagsfremstilling 1. Status på Vækstudvalgets arbejde i 2015 Vækstudvalgets fokus i 2015 har primært været på udarbejdelsen af Erhvervs- og Vækstpolitikken, hvor de gennem hele processen har bidraget til at få skærpet politikken og gjort den mere konkret. Det efterfølgende fokus har været at komme med input og kvalificere elementerne i handleplanen for politikken, som Økonomiudvalget godkendte på sit møde januar 2016. Udvalget har en bred sammensætning og repræsenterer forskellige erhvervsinteresser i kommunen. Vækstudvalget sammensætning er følgende: Jan Boye Rasmussen, direktør Elplatek - Formand Kent Bergenholz, direktør Trelleborg Sealing Solution - Næstformand Johannes Hecht-Nielsen, byrådsmedlem (V) Anders Drachmann, byrådsmedlem (C) Henrik Møller, byrådsmedlem (A)
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 66 Jan Ryberg, byrådsmedlem (L) Mikkel Søby, Udvikling Nord Kirsten Toxværd, Detailhandelsforeningen Peter Kay Mortensen, LO Annette Sørensen, direktør Visit Nordsjælland Inge Prip, direktør Erhvervsskolen Nordsjælland Ole Larsen, direktør Bavarian Nordic Pia Lynggaard, centermanager Bycentret i Helsingør Ken Torpe Cristoffersen, partner, WTC advokaterne/ tidl. Erhvervs- og Industriforeningen Ilse Jacobsen, direktør Ilse Jacobsen Hornbæk Med vedtagelsen af Erhvervs- og Vækstpolitikken og handleplanen herfor er Vækstudvalgets opgave løst. Byrådet skal derfor tage stilling til, om Vækstudvalget ( 17, stk. 4 udvalget) skal fortsætte, herunder hvad eventuelt fokus skal være. 2. Forslag til det videre arbejde i 2016 Vækstudvalget har på deres møder i 2015 blandt andet peget på, at emner for deres arbejde kunne være at komme med anbefalinger til uddannelse som en driver for erhvervsudvikling og kommunens service og relation til erhvervslivet. Det foreslås, at Vækstudvalget i 2016 skal give deres anbefalinger til følgende to temaer: 2.1. Styrke Jobcentrets kontakt til virksomheder Jobcentret gennemfører ca. 2.000 virksomhedsbesøg om året. Opgaven til Vækstudvalget er bl.a. at kvalificere strategien for Jobcentrets virksomhedsindsats at komme med anbefalinger til, hvordan Jobcentret kan blive bedre til at understøtte virksomhedernes behov i forhold til rekruttering og fastholdelse. 2.2. Styrke uddannelse og videreuddannelse Helsingør Kommune ønsker at fastholde og tiltrække uddannelser, der kan understøtte kommunens vækst og udvikling og samtidig medvirke til at øge borgernes uddannelsesniveau. Opgave til Vækstudvalget er blandt andet at komme med anbefalinger til Hvordan kommunen kan tiltrække uddannelser på lang sigt Hvilke tiltag, der kan iværksættes her og nu for at styrke uddannelsesniveauet. Jobcentrets arbejde hører organisatorisk under Beskæftigelsesudvalget, hvor arbejdet med at styrke uddannelse herunder tiltrække nye uddannelsesinstitutioner er en bred indsats, henhører under Økonomiudvalget. Byrådet skal tage stilling til, hvilke byrådsmedlemmer, der skal være en del af Vækstudvalget i 2016, særligt om det vil være hensigtsmæssigt at et medlem af Beskæftigelsesudvalget deltager i Vækstudvalget. Det anbefales, at Vækstudvalgets øvrige medlemmer spørges, om de har lyst til at forsætte arbejdet med det nye fokus. Hvis der opstår vakante pladser kan nye virksomhedsejere
Økonomiudvalget kontaktes. Mødedato 22-02-2016 Side 67 Det forslås, at Turismeforeningen tilbydes at deltage i Vækstudvalget, idet turisme er et fokusområde med hensyn til uddannelse samtidig med, at det er en branche, som har mange beskæftigede. Primo 2017 skal Økonomiudvalg og Byråd tage stilling til Vækstudvalgets fortsatte arbejde. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, 1. at Vækstudvalget fortsætter i 2016 med følgende overordnede dagsordenspunkter: a. Styrke Jobcentrets kontakt til virksomheder b. Styrke uddannelse og videreuddannelse 2. at Byrådet udpeger hvilke 4 byrådsmedlemmer, der skal deltage i Vækstudvalget. 3. at Vækstudvalget udvides med et medlem udpeget af Turismeforeningen. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Et flertal af Økonomiudvalget anbefaler, at udvalget nedlægges.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 68 21. Beslutningssag: Anbefaling af butiksåbent i Helsingør City i Store Bededagsferien Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/3567 Byrådet Ansøgning fra Cityforeningen Indledning/Baggrund Helsingør Cityforening anmoder Byrådet om at støtte foreningens ansøgning til Erhvervsstyrelsen om dispensation til at holde åbent i Store Bededagsferien den 22. 24. april i forbindelse med Hamlet Weekend. Retsgrundlag Lov om detailsalg fra butikker m.v. 2 om generelle lukketider. Ifølge Loven må detailhandlen ikke holde åbent på helligdage herunder Store Bededag. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at denne regel fraviges ved særlige lejligheder ( 2, stk. 2) Relation til vision og tværgående politikker Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune frem til 2020 Sagsfremstilling Helsingør Cityforening v/ formand Peter Ørtenblad ønsker kommunens opbakning til en ansøgning om dispensation til Erhvervsstyrelsen til at holde åbent i Store Bededagsferien den 22. -24. april. Erhvervsstyrelsen har mulighed for at give dispensation, hvis der foreligger en indstilling fra kommunalbestyrelsen i forbindelse med f.eks. en lokal festival og lignende. Cityforeningens henvendelse er vedlagt som bilag. 2016 er 400 året for Shakespeares død og 200 året for den første opsætning af Hamlet på Kronborg Slot. Det markerer Helsingør Kommune i hele 2016, hvor startskuddet går i Store Bededagsferien den 22. 24. april med Hamlet Weekend. Weekenden inkluderer en lang række aktiviteter på Kronborg, Kulturværftet, Biblioteket, kommunens museer og hos detailhandlen. Netop detailhandlen i Helsingør planlægger en række aktiviteter, der understøtter de mange aktiviteter og tilbud i Hamlet Weekend, og der er forventning om, at de 3 dage vil tiltrække særligt mange besøgende. Derfor ønsker Cityforeningen at kunne udvide deres åbningstider den 22.-24. april i tidsrummet 10.00 18.00. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at Cityforeningens ansøgning om udvidet åbningstid i forbindelse med Hamlet Weekend den
Økonomiudvalget 22.-24. april godkendes. Mødedato 22-02-2016 Side 69 Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Økonomiudvalget anbefaler indstillingen, d.v.s. at Byrådet indstiller til Erhvervsstyrelsen, at 2, stk. 1 i lov om generelle lukketider fraviges, så Helsingør City kan holde åbent i Store Bededagsferien.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 70 22. Beslutningssag: Udpegning af medlemmer til Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet 2016-18 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1481 Byrådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune skal ifølge Folkeoplysningsloven sikre at idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger med idebestemt børne- og ungearbejde samt foreninger indenfor voksenundervisning inddrages i de beslutninger, der har betydning for deres virke. Siden 1. januar 2014 har den lovpligtige brugerinddragelse i Helsingør Kommune været organiseret i to råd: Idræts- og Fritidsforum Helsingør Kommunes lovpligtige Folkeoplysningsudvalg. Idrætsrådet skal varetage både breddeidrættens og eliteidrættens interesser i forhold til det fagpolitiske udvalg. Sundheds-, Idræts-, og Fritidsudvalget skal jf. vedtægterne udpege 1 repræsentant og 1 suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger samt 2 repræsentanter fra det til enhver tid siddende fagudvalg til Idræts- og Fritidsforum, og 4 repræsentanter for eliteidræt og talentudvikling samt 2 repræsentanter fra det til enhver tid siddende fagudvalg til Idrætsrådet. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven 35, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020 aktivt medborgerskab skal understøttes Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik. Sagsfremstilling Siden 1. januar 2014 har den lovpligtige brugerinddragelse i Helsingør Kommune været organiseret i hhv. Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet. Repræsentation i de to råd sker for en toårig periode gennem udpegning, som foretages af foreningernes interesseorganisationer, Helsingør Byråd og Sundhed, Idræt og Fritidsudvalget. 1. Udpegning til Idræts- og Fritidsforum 1 repræsentant samt suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret Da kulturelle - og øvrige foreninger ikke er tilknyttet en interesseorganisation er det Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, der har til opgave, at udpege 1 repræsentant samt 1
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 71 suppleant fra disse foreninger til Idræts- og Fritidsforum. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller følgende repræsentanter for kulturelle og øvrige foreninger: Preben Frederiksen fra Historisk Forening i Espergærde som fast repræsentant. Sanne Koudahl Bergsaker fra Helsingør Pigegarde som suppleant. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab skal oplyse, at Helsingørs interesseorganisationer har udpeget følgende repræsentanter til Idræts- og Fritidsforum: Børne- og Ungdomsorganisationernes Fællesråd repræsenteres af følgende: Catharina Bengtsson fra DUI Helsingør som fast repræsentant. Carsten Lind Olsen fra Det Danske Spejderkorps Prins Hamlet er udpeget som suppleant. Folkeoplysningens Samråd repræsenteres af følgende: Anders Glargaard fra Gigtskolen som fast repræsentant. Nina Uhland fra LOF bestyrelse er udpeget som suppleant. Idrætsrådet udpeger deres repræsentanter på deres første møde den 17. marts 2016. 2. Udpegning af repræsentanter til Idrætsrådet 3 repræsentanter fra eliteidrætsklubber, hvoraf 2 repræsenterer idrætsgrene tilknyttet Helsingør Talent og Elite og 1 repræsenterer andre idrætsgrene med eliteog talentudviklingspotentiale. 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold. 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret. Da eliteidrætsklubberne ikke er tilknyttet en særlig interesseorganisation, er det Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, der har til opgave at udpege 3 repræsentanter for eliteidrætten samt 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold til Idrætsrådet. Helsingør Kommunes Eliteidrætsudvalg indstiller følgende repræsentanter til Idrætsrådet: Fra den individuelle idræt: Birthe Steenberg fra Helsingør IF Atletik. Fra holdidrætten:
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 72 Finn Moseholm fra FC Helsingør. Fra øvrige eliteklubber: Kit Montell fra Espergærde IF Gymnastik. Som repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold: Piet Petersen fra Spar Nord Helsingør. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab skal oplyse, at Eliteidrætskoordinator Allan Jørgensen repræsenterer Idrætslinjen/ Helsingør Eliteidræts Akademi og Hans Henrik Schmidt som leder af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg er født medlem af Idrætsrådet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. --------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 1 repræsentant samt 1 suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger til Idræts- og Fritidsforum. 2. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg til Idræts- og Fritidsforum 3. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 3 repræsentanter for eliteidrætten samt 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold til Idrætsrådet. 4. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg til Idrætsrådet. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den 11-02-2016 Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefaler følgende:
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 73 Ad. 1 Idræts- og Fritidsforum Kulturelle og øvrige foreninger: Preben Frederiksen fra Historisk Forening som fast repræsentant Sanne Koudahl Bergsaker fra Helsingør Pigegarde som suppleant. Helsingørs interesseorganisationer: Børne- og Ungdomsorganisationernes Fællesråd: Catharina Bengtsson fra DUI Helsingør som fast repræsentant Carsten Lind Olsen fra Det Danske Spejderkorps Prins Hamlet Folkeoplysningens Samråd: Anders Glargaard fra Gigtskolen som fast repræsentant Nina Uhland fra LOF bestyrelse som suppleant. Ad. 2 Medlemmer fra Byrådet til Idræts- og Fritidsforum Katrine Vendelbo Dencker (O) og Betina Svinggaard (A) Ad. 3 Idrætsrådet Fra den individuelle idræt: Birthe Steenberg fra Helsingør IF Atletik Fra Holdidrætten: Finn Moseholm fra FC Helsingør. Fra Øvrige eliteklubber Kit Montel fra Espergærde IF Gymnastik Som repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold Piet Petersen fra Spar Nord Helsingør. Ad. 4 Medlemmer fra Byrådet til Idrætsrådet Mette Lene Jensen (V) og Peter Poulsen (A). Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Indstillingerne anbefales.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 74 23. Lukket - Salg af grund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/1931 Byrådet
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 75 24. Lukket - Salg af grund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/24381 Byrådet
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 76 25. Lukket - Lukket - Beslutningssag: Tilbagekøb af erhvervsgrund Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/23933 Byrådet
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 77 26. Orienteringssag: Tildeling af kontrakt i forhold til det nye plejehjem i Hornbæk Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2192 Byrådet Konkurrencebetingelser endelige Ældrerådets høringssvar - Konkurrence ifm plejehjem Hornbæk.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har inviteret OK-Fonden og Danske Diakonhjem til at afgive tilbud på at bygge det nye plejehjem i Hornbæk og efterfølgende varetage plejen af beboerne. Vinderen overtager plejen af beboerne på Bøgehøjgård fra den 1. januar 2017. Medarbejderne på Bøgehøjgård virksomhedsoverdrages i den forbindelse. Den 26. oktober 2015 godkendte Byrådet det konkurrence- og kontraktmateriale, som OK- Fonden og Danske Diakonhjem har afgivet tilbud på. Der er nedsat et bedømmelsesudvalg til at evaluere tilbuddene og således udpege en vinder af konkurrencen. Bedømmelsesudvalget er sammensat således: Formanden for Økonomiudvalget: Ib Kirkegaard To politikere fra Socialudvalget: Duygu Ngotho, Jens Bertram Kommunaldirektøren: Stine Johansen Centerchef for Sundhed og Omsorg: Helene Rasmussen Plejehjemsleder for Grønnehaven Plejehjem: Nanna Willerslev Centerchef for Økonomi og Ejendomme: Michael Christensen Områdeleder for Ejendomsadministration og Udvikling: Camilla Hjordt Degnegaard 2 medarbejderrepræsentanter for MED-organisationen: Margit Koch, Karen Marie Biersted Repræsentant for Ældrerådet: Per Thordal Advokatfirmaet Horten og Byggeherrerådgiverfirmaet Bascon har rådgivet Helsingør Kommune under konkurrencen. I denne sag orienteres om vinderen af konkurrencen. Retsgrundlag Udbudsdirektivet fra 2004. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning af 02.02.2010 om In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner. Almenboligloven: Lov om almene boliger mv. LBK nr. 1023 af 21/08/2013 og senere ændringer. Støttebekendtgørelsen: Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. BEK nr. 1226 af 14/12/2011 og senere ændringer. Virksomhedsoverdragelsesloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 78 Sagsfremstilling Bedømmelsesudvalget har den 21. januar 2016 evalueret de to indkomne tilbud i forhold til det nye plejehjem i Hornbæk, og det er et enigt bedømmelsesudvalg, der peger på OK- Fonden som vinder af konkurrencen. Evalueringen er foretaget på baggrund af de konkurrencebetingelser, som Byrådet godkendte den 26. oktober 2015 (vedlagt). Tilbuddene er evalueret ud fra følgende kriterier: Pris vægtes 25 % Kvalitet vægtes 40 % Udviklende partnerskab vægtes 30 % Implementering vægtes 5 % Point er givet på en skala fra 0-100, og skemaet nedenfor angiver den samlede vægtede pointtildeling i oversigtsform. Tabel 1 OK-Fonden Danske Diakonhjem Pris (25 %) 25,00 22,60 Kvalitet (40 %) 33,99 31,45 Udviklende partnerskab (30%) 17,06 17,78 Implementering (5%) 4,00 3,65 SUM 80,05 75,47 Placering 1 2 Pointmæssigt ligger de to tilbud relativt tæt. OK-Fonden får flest point i forhold til pris, kvalitet og implementering. Danske Diakonhjem får flest point i forhold til udviklende partnerskab. I det følgende gennemgås pointfordelingen i forhold til de enkelte kriterier, og i den sammenhæng fremhæves de elementer i OK-Fondens tilbud, der er vurderet særligt positive. 1. Underkriteriet "Pris" (vægtes 25 %) Evalueringsprisen er blevet beregnet på baggrund af følgende priser i tilbudslisten som en sum af følgende: Honorar for byggeforretningsføreropgaven (ekskl. moms) vægtet 50 % Honorar for løbende bygningsadministration af kommunens servicearealer pr. år (herunder budget, regnskab og 10. årig vedligeholdelsesplan) over en 10 årig periode vægtet 50 %. Resultatet af evalueringen på prisen er følgende: Tabel 2 OK-Fonden Danske Diakonhjem I alt evalueringspris vægtet (i kr.) 501.750 550.000 Tildelt point 100,00 90,38
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 79 Vægtet point for pris 25,00 22,60 De to tilbudsgivere holdt hver en præsentation af deres tilbud for bedømmelsesudvalget den 18. januar 2016. I den forbindelse skal det bemærkes, at bedømmelsesudvalget blev opmærksomt på, at der er en fejlskrift i Danske Diakonhjem tilbud. Deres pris på honoraret for løbende bygningsadministration af kommunens servicearealer er 10 gange højere, end det var tilsigtet. Advokatfirmaet Horten vurderer, at det vil være i strid med princippet om ligebehandling, hvis Danske Diakonhjem gives adgang til at ændre den tilbudte pris efter tilbudsfristens udløb. Kommunen har derfor foretaget evalueringen ud fra de angivne priser i Danske Diakonhjems tilbud. Selv hvis Danske Diakonhjem fik lov til at ændre prisen, ville det ikke føre til andet resultat af konkurrencen, da den samlede pris fra Danske Diakonhjem hermed ville blive anset for urealistisk lav. Juridisk set vil urealistisk lave priser kunne afvises, da det ikke anses for muligt at løse den stillede opgave for prisen. 2. Underkriteriet "Kvalitet" (vægtes 40 %) Underkriteriet "Kvalitet" består af to delkriterier, der vægtes som følger: Plejehjemsdrift (60 %) og Byggeriet (40 %). Delkriteriet "plejehjemsdrift" består af følgende underkriterier: "Det gode plejehjemsliv" (90 %), Tilkøbsydelser (5 %) og Café-drift (5 %). Point gives på en skala fra 0-100, hvor 0 point svarer til dårlig opfyldelse af kriteriet, mens 100 point svarer til fremragende opfyldelse af kriteriet med ingen eller få uvæsentlige undtagelser. Resultatet af evalueringen af kvalitet er følgende: Tabel 3 Plejehjemsdrift (60 %) OK-Fonden Danske Diakonhjem Det gode plejehjemsliv (90 %) 79,88 76,50 Tilkøbsydelser (5 %) 4,75 3,50 Cafedrift (5 %) 5,00 3,38 Vægtet point for plejehjemsdrift 53,78 50,03 Byggeri (40 %) Vægtet point for byggeri 31,20 28,60 Point for kvalitet 84,98 78,63 Vægtet point for kvalitet 33,99 31,45 I forhold til plejehjemsdriften vurderer bedømmelsesudvalget, at OK-Fondens tilbud indeholder en særdeles tilfredsstillende konkretisering af de 9 temaer, som indgår i kommunens værdier for det gode plejehjemsliv: 1. Overgang til livet på plejehjem 2. Faglighed 3. Hjemlighed 4. Medmenneskelighed 5. Individuelle hensyn
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 80 6. Bevarelse af funktionsevne 7. Inddragelse af pårørende 8. Et levende sted 9. Den sidste tid OK-Fonden beskriver mange stabile, gode, spændende og nogle gange overraskende tiltag, som de vil iværksætte for at udleve de 9 temaer i praksis. OK-Fonden har endvidere en glimrende beskrivelse af de tilkøbsydelser, som de vil tilbyde plejehjemsbeboerne. Samt en fremragende og nytænkende beskrivelse af, hvordan café og kiosk kan understøtte et levende miljø på plejehjemmet. OK-Fonden har en gennemskuelig og overbevisende projektorganisation samt driftsorganisation. Beskrivelsen af varetagelse af byggeforretningsførerrollen og den efterfølgende bygningsdrift viser, at OK-Fonden har stor erfaring med projektstyring og har solid og godt kendskab til de daglige driftsopgaver og udfordringer. 3. Underkriteriet "Udviklende partnerskab" (vægtes 30 %) Underkriteriet "Udviklende partnerskab" består af to delkriterier, der vægtes som følger: Løsningsforslag til byggeprogrammet (50 %) og Løsningsforslag til det udviklende partnerskab (50 %). Der anvendes samme pointmodel som for underkriteriet kvalitet. Resultatet af evalueringen af udviklende partnerskab er følgende: Tabel 4 OK-Fonden Danske Diakonhjem Løsningsforslag til byggeprogram (50 %) 20 23 Løsningsforslag til det udviklende partnerskab (50 %) 36,88 36,25 Point for udviklende partnerskab 56,88 59,25 Vægtet point for udviklende partnerskab 17,06 17,78 Bedømmelsesudvalget vurderer, at OK-Fondens løsningsforslag til byggeprogrammet i et vist omfang bidrager med noget nyt, der giver beboerne højere kvalitet, giver en mere smidig tilrettelæggelse af plejeopgaven og medfører en mere forenklet og effektiv arbejdsgang. I forhold til plejehjemsdriften forpligter kommunen og vinderen af konkurrencen sig til at indgå i et udviklende partnerskab, hvor partnerne sammen skal skabe grobund for løbende nytænkning omkring det nybyggede plejehjem. Bedømmelsesudvalget vurderer, at OK-Fondens tilbud på særdeles tilfredsstillende vis indeholder nytænkende forslag til, hvad der kan arbejdes med inden for det udviklende partnerskab. De fleste forslag er godt begrundet i forhold til almene kendte udfordringer på plejehjemsområdet og er tilrettelagt helhedsorienterede i forhold til økonomi, kvalitet, beboere og medarbejdere. 4. Underkriteriet "Implementering" (vægtes 5 %) Underkriteriet implementering indbefatter vurdering af en implementeringsproces og plan i forhold til virksomhedsoverdragelsen pr. 1. januar 2017 samt en flytteproces og plan i forhold til indflytningen på det nye plejehjem i Hornbæk i foråret 2019.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 81 Der er anvendt samme pointmodel, som for kvalitet og udviklende partnerskab. Resultatet af evalueringen af implementering/flytning er følgende: Tabel 5 OK-Fonden Danske Diakonhjem Point for implementering 80 73 Vægtet point for implementering 4,00 3,65 Bedømmelsesudvalget vurderer, at OK-Fondens tilbud indeholder en glimrende beskrivelse af den proces, der pr. 1. januar 2017 skal sikre en god og tryg overdragelse af plejen på Bøgehøjgård til OK-Fonden. Der er både fokus på at få formalia i orden samt fokus på gode processer for medarbejdere og beboere. OK-Fonden har også en særdeles tilfredsstillende beskrivelse af flytteplanen i 2019, hvor det nye plejehjem tages i brug. Der er et stort fokus på at tage hensyn til de mange interessenter i processen både i forhold til information og i forhold til praktisk hjælp. Herudover har OK-Fonden en særdeles tilfredsstillende beskrivelse af, hvordan der sikres interaktion mellem det nye plejehjem i Hornbæk og lokalsamfundet. Økonomi/Personaleforhold Denne sag har ikke i sig selv afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Hermed en oversigt over den tidligere godkendte økonomi for det nye plejehjem i Hornbæk: Godkendelsesdato Formål Beløb Byrådet 23. februar 2015 Anlægsbudget ekskl. køb af grund samt etablering af rundkørsel og vejanlæg 67.700.000 kr. Byrådet 22. juni 2015 Juridisk bistand mv. i forbindelse med indgåelse af kontrakter med samarbejdspartner. Beløbet er finansieret af et indefrosset 1.000.000 kr. mindreforbrug på myndighedsområdet på budgetområde 619 omsorg og ældre I alt 68.700.000 kr. I den million kroner, der er afsat til juridisk bistand mv., indgår også et beløb på 100.000 kr. til et vederlag til den tabende konkurrencedeltager for udarbejdelsen af tilbuddet. De 100.000 kr. udbetales således til Danske Diakonhjem. Konsekvenser for personaleforhold er beskrevet i den sag om det nye plejehjem i Hornbæk, som Byrådet godkendte den 26. oktober 2015. Medarbejderne på Bøgehøjgård virksomhedsoverdrages til OK-Fonden pr. 1. januar 2017 på de vilkår og betingelser, der følger af virksomhedsoverdragelsesloven. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Byrådet, MED-organisationen, medarbejdere og beboere på Bøgehøjgård samt Ældrerådet blev den 22. januar 2016 via e-mail orienteret om, at OK-Fonden er vinder af konkurrencen. Kontrakttildelingen til OK-Fonden er offentliggjort i EU-Tidende den 27. januar 2016. Herefter er der afholdt en standstill-periode på 10 kalenderdage, hvor det er muligt at komme med indsigelser imod konkurrenceprocessen.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 82 Den 9. februar 2016 forventes underskrift af kontrakterne med OK-Fonden ved et arrangement på Bøgegård, hvor medarbejdere og beboere også præsenteres for vinderen af konkurrencen. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg samt Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den 09-02-2016 Ikke til stede: Marlene Harpsøe Mette Lene Jensen (V) var mødt som stedfortræder for Marlene Harpsøe (O). Orientering foretaget. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Orientering foretaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 83 27. Orienteringssag - Det samlende borgerforløb Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3107 Økonomiudvalget Indledning/Baggrund Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2015-2018 at igangsætte projektet Det samlende borgerforløb en målrettet indsats på tværs af kommunens centre, der skal: reducere antallet af dobbeltindsatser og dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling. Projekt skal belyse mulighederne for at gå fra fokus på aktivitet til fokus på effekt og dermed øge borgernes egenomsorgsevne og livskvalitet. Det vil betyde, at de enkelte centre skal arbejde mere sammen om ydelserne (Kilde: Faktaark vedr. budget 2015). Formålet med projektet er, at Helsingør Kommune skal organiseres og tilgå opgaven med gruppen af særligt udfordrede borgere på en ny måde. Borgeren skal i centrum for opgaveløsningen, og borgerne skal opleve en mere enkel og sammenhængende betjening fra kommunen. Projektet var henover sommeren 2015 i udbud, og Implement Consulting Group blev valgt som leverandør. Denne sag uddyber processen for projekt Det samlende borgerforløb og præsenterer de målgrupper, som styregruppen har udvalgt til kortlægning i projektets anden fase (februar - marts 2016). Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Projektet Det samlende borgerforløb understøtter Helsingør Kommunes vision om at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Projektet understøtter endvidere fokusområdet Vi er én kommune i Koncernledelsens strategikort, herunder Vi samarbejder på tværs af centre for at skabe effektive, sammenhængende borgerforløb, og vi forpligter os til gensidigt at levere ressourcer til tværgående opgaveløsning. Endelig understøtter projektet Økonomisk politik for Helsingør Kommune, herunder Princip for effektiviseringer: Tilvejebringelse af råderum i budgettet som følge af effektiviseringstiltag, der sikrer samme service for færre midler. Sagsfremstilling Fase 1: Identifikation af målgrupper (november 2015 januar 2016) Fra november til og med januar er der foretaget en dataindsamling fra det centrale økonomisystem med henblik på at fordele omkostningsdata vedrørende samtlige velfærdsydelser og -indsatser på individniveau (cpr.nr.) med undtagelse af folkeskole- og dagtilbudsområdet. Der er indsamlet data fra følgende centre: Borgerservice, IT og Digitalisering
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 84 Børn, Unge og Familier Dagtilbud og Skoler Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Job og Uddannelse Ved hjælp af dataindsamlingen er borgere med komplekse indsats- og ydelsessammensætninger (med mange kontaktflader med kommunen) samt høje omkostninger således blevet identificeret. Sideløbende med dataindsamlingen er der gennemført tre workshops, hvor økonomikonsulenter samt udvalgte faglige medarbejdere og ledere har deltaget. Her har medarbejdere og ledere identificeret de målgrupper, som de i praksis oplever udfordringer med i forhold til at sikre sammenhæng i borgerforløb og indsatser. Fase 2: Kortlægning af eksisterende praksis (februar marts 2016) På styregruppens møde den 8. februar blev det besluttet hvilke af de identificerede målgrupper, der skal indgå i fase 2, hvor den nuværende praksis omkring målgrupperne skal kortlægges. Forud for udvælgelsen af målgrupper fastsatte styregruppen en række kriterier for udvælgelsen blandt andre: Høj kompleksitet (mange kontaktfalder med kommunen) Et stort antal borgere/familier i målgruppen Et fokus på familier (mulighed for forebyggende sigte og dermed effekt både på kort og lang sigt) Et fokus på unge i overgangen fra barn til voksen Forventet kvalitetsmæssige og økonomiske forbedringspotentialer I udvælgelsen af målgrupper blev det endvidere besluttet at fokusere indsatsen på maksimalt 5-6 målgrupper. Med afsæt i ovennævnte kriterier udvalgte styregruppen følgende målgrupper til kortlægning i fase 2: 1. Unge der er i overgang mellem kommunens børne-, unge- og voksenområde 2. Borgere som er i kontakt med kommunens job/ uddannelsescenter og som samtidig er i misbrugsbehandling 3. Borgere som er i et genoptrænings- eller vedligeholdelses-træningsforløb og som samtidig er i kontakt med kommunens job/uddannelsescenter og modtager hjælp i hjemmet 4. Borgere i den arbejdsdygtige alder som har brug for pleje og omsorg 5. Familier der modtager ydelser fra både Center for Børn, Unge og Familier og Center for Job og Uddannelse 6. Familier med børn, hvor et medlem modtager enten ressourceforløb, socialpædagogisk støtte eller familiebehandling (af ressourcehensyn i de involverede centre undersøges det nærmere, om denne målgruppe skal indgå i fase 2) I februar og marts kortlægges den nuværende praksis for ovennævnte målgrupper. Sammen
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 85 med relevante ledere og medarbejdere vil projektledelsen gennemgå faktiske sagsforløb og den nuværende sagsbehandlings- og visitationspraksis. Formålet er at identificere mulige forbedringspotentialer i de interne sagsgange for de særligt udfordrede borgere/familier og dermed blive klogere på, hvorvidt og eventuelt hvor vi kan levere en bedre service til denne målgruppe samt opnå størst mulig effekt af indsatserne. Udvalgte borgere og pårørende vil også blive inddraget i arbejdet med at kortlægge den nuværende praksis og identificere mulige forbedringspotentialer. Afslutningsvis i fase 2 beslutter styregruppen hvilke af de kortlagte målgrupper, der skal videreføres til fase 3. Fase 3: Design af nye løsninger og indsatser (april juni 2016) Fra april frem til juni retænkes indsatser, tilbud og ydelser til de udvalgte målgrupper og nye og anderledes måder at varetage de kommunale opgaver på designes med et tværfagligt og helhedsorienteret fokus. Designprocessen vil være et samarbejde mellem projektledelsen og kommunens faglige ledere og medarbejdere med involvering af borgere/brugere og pårørende samt relevante eksterne aktører. Præsentation af nye løsninger og indsatser, estimerede effektiviseringsgevinster og plan for implementering forventes fremlagt for økonomiudvalget den 13. juni 2016. Arbejdet med implementering af nye løsninger og udvikling af praksis forventes igangsat i andet halvår 2016 og vil strække sig frem til 2018. Økonomi/Personaleforhold Intet at bemærke. Kommunikation/Høring Sagen sendes ligeledes til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Orientering foretaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 86 28. Orienteringssag: Priser der uddeles af Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19294 Økonomiudvalget Oversigt over Priser der uddeles af Helsingør Kommuner Indledning/Baggrund I forbindelse med Økonomiudvalgets godkendelse af Hamlets Talentpris anmodede udvalget om en oversigt over de priser, der uddeles af Helsingør Kommune. Oversigt forelægges hermed til orientering. Retsgrundlag Intet at bemærke. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation har hørt centrene om, hvilke priser de enkelte centre uddeler. På den baggrund er vedlagte oversigt udarbejdet, jf. bilag. Økonomi/Personaleforhold Denne sag har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Økonomiudvalget. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Orientering foretaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 87 29. Orienteringssag: Handicaprådets arbejde 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27680 Byrådet Handicaprådets beretning 2015 Indledning/Baggrund Handicaprådet har udarbejdet en beretning om rådets arbejde og mødevirksomhed i 2015. Beretningen forelægges Økonomiudvalget og Byrådet til orientering. Retsgrundlag Retssikkerhedsbekendtgørelsens 28, stk. 6. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Handicaprådet i Helsingør Kommune har eksisteret i sin nuværende form siden 2006, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at nedsætte et handicapråd. Helsingør Kommunes Handicapråd består af 14 medlemmer, fordelt på 5 medlemmer af byrådet, 2 kommunale embedsfolk og 7 medlemmer, indstillet af Danske Handicaporganisationer. Handicaprådet har til opgave at rådgive kommunalbestyrelsen i alle handicappolitiske spørgsmål og, at formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører personer med handicap. Handicaprådet skal have indflydelse på kommunens handicappolitik i bred forstand, og på såvel spørgsmål af overordnet karakter, som på forhold i hverdagen, der har betydning for mennesker med handicap. Handicaprådet behandler ikke enkelsager, men kan vælge at drøfte generelle spørgsmål på baggrund af konkrete sager. Handicaprådet er ikke forpligtet til at afgive en beretning, men kan vælge at gøre det. Handicaprådet i Helsingør Kommune er meget optaget af at synliggøre sit virke og de faglige kompetencer, der findes blandt rådets medlemmer. Handicaprådet har et ønske om at bringe denne viden i spil til gavn for såvel kommunen som for direkte og indirekte berørte borgere. Derfor har Handicaprådet siden 2008 valgt at fremlægge en årlig beretning om sine aktiviteter. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 88 Indstilling Handicaprådet indstiller, at Økonomiudvalg og Byråd orienteres. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Orientering foretaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 89 30. Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2764 Byrådet Økonomisk Nyhedsbrev 2015 Indledning/Baggrund Økonomisk Nyhedsbrev er en opsamling for året 2015, som indeholder kommunens økonomi for drift og anlæg samt oversigter for relevant ledelsesinformation på demografi, ydelser, aktiviteter og personale. Det har ikke været muligt at få alle tal for året 2015 med i denne udgave, da regnskabsresultatet endnu ikke foreligger og der er forsinkelse på udvalgte ydelser- og aktivitetstal. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Økonomisk Nyhedsbrev for året 2015 indeholder fremstillinger af kommunens aktuelle økonomi og anden relevant ledelsesinformation. Økonomisk Nyhedsbrev indeholder: Hovedoversigt over budget og forbrug. Opgørelse over kommunens nuværende og forventede likviditet. Demografisk udvikling i Helsingør Kommune. Servicedriftsudgifter samt nettodriftsudgifter fordelt på budgetområder. Opgørelse over udgifter til eksterne konsulenter. Uddybende nettodriftsudgifter for de specialiserede socialområder samt hertil hørende beskrivelse af udviklingen. Relevant ledelsesinformation fordelt på udvalgsniveau, herunder sygefravær fordelt på centerniveau Diverse opgørelser over anlæg i Helsingør Kommune. Detaljeret opgørelse over tillægsbevillinger fordelt på drift og anlæg. Opgørelse over forbrug af konsulenter. Alle opgørelser er pr. 31. december 2015, hvor det har været muligt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------- Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme indstiller,
Økonomiudvalget at orientering foretages. Mødedato 22-02-2016 Side 90 Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Orientering foretaget.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 91 31. Orienteringssag: Møder i KKR, borgmestermøder m.m. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27495 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Der blev omdelt brev fra Helsingør Kommune til Transport- og Bygningsministeriet vedrørende nedlæggelse af transportkorridoren vest om Helsingør. Endvidere blev der omdelt brev fra Helsingør Kommune til Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vedrørende Kongernes Nordsjælland.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 92 32. Orienteringssag: Kommende sager i Økonomiudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27499 Økonomiudvalget Sagsfremstilling Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Regnskab 2015, årsberetning samt drifts- og anlægsoverførsler. Økonomi og Ejendomme 18.4 Forslag til nye anlægsopgaver Økonomi og Ejendomme 23.5 Budgetmøde, Økonomiudvalget som fagudvalg Økonomi og Ejendomme 13.6 1. budgetrevision Økonomi og Ejendomme 13.6 1. behandling budget Økonomi og Ejendomme 29.8 Endelig godkendelse af regnskab 2015 og årsberetning. Økonomi og Ejendomme 29.8 2. behandling budget Økonomi og Ejendomme 26.9 Halvårsregnskab Økonomi og Ejendomme 26.9 2. budgetrevision Økonomi og Ejendomme 24.10 Takster - genberegning efter budgetvedtagelse Orientering om budget - konsekvenserne af budgettet. Borgerrettet kommunikation af de fremtidige regnskaber og budgetter. Opfølgning på sag om styrkelse af den regionale behandlingspsykiatri Økonomi og Ejendomme 21.11 Økonomi og Ejendomme 12.12 Økonomi og Ejendomme Særlig Social Indsats Indstilling Direktionen indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A), Bente Borg Donkin (F). --------------------------------------------------------------- Haldis Glerfoss: Sag om muligheder for at huse flygtninge i det nuværende modtagecenter på Esrumvej.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 93
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 94 33. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27493 Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den 22-02-2016 Ikke til stede: Henrik Møller (A). ------------------------------------- Efter forespørgsel fra Bente Borg Donkin (F) orienterede kommunaldirektør Stine Johansen om status for at skaffe flere pladser på Kvindekrisecenter Røntoften. Efter forespørgsel fra Anders Drachmann (C) orienterede Stine Johansen om, at Statens Kunstværksteder ikke forventes udflyttet til Helsingør. Der er dog ikke modtaget en officiel henvendelse om dette. Stine Johansen orienterede om status for etablering af Helsingør Kommunes Beredskab herunder om processen for ansættelse af beredskabschef samt om regnskab 2015.
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 95 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Birkebo III - Ansøgning om nybyggeri 1. Birkebo III Aftale om udlejning og anvisning (375676/15) 2. Deponeringsskrivelse til Helsingør Kommune (376142/15) 3. Beslutningssag: Badevej - Ansøgning om nybyggeri 1. Projektbeskrivelse Badevej juli 2015 (342687/15) 4. Beslutningssag: Kingosvej - Ansøgning om nybyggeri 1. Boliggården skema A ansøgning afd Q (20187/16) 5. Beslutningssag: Fastsættelse af husleje i boligafdeling 1. Brev fra DOMEA vedr tvist om budget 2016-2017 (25294/16) 2. 13 januar høringssvar fra pårørende og beboere på Vinkeldamsvej (25298/16) 3. SV: Høringssvar vedr. forslag til budget 2016/2017 for beboerne i Afdeling 14/15 Vinkeldamsvej (12881/16) 4. Opfordringer til ØK fra Handicaprådet (27212/16) 6. Beslutningssag: Udpegning af bestyrelse i boligafdeling 1. Opfordringer til ØK fra Handicaprådet (27213/16) 7. Beslutningssag: Borgerrådgiveren, Halvårsrapportering juni-december 2015 1. Sager på Centre -Halvår 2015 (14233/16) 2. CEntre og lovområder Halvår 2015 (14235/16) 3. Klagesagers behandling (14248/16) 4. Graf og tabel om lovområder -Halvårsrapport juni-december 2015 (25927/16) 8. Beslutningssag: Finansiel Strategi 1. Helsingør Kommunes Finansielle Strategi (315108/15) 9. Beslutningssag: Årets låneoptag 1. Låneforslag-Nordhavn (25954/16) 2. låneforslag til låneramme samt KUR-Kredit (25953/16) 10. Beslutningssag: Lån til Hornbæk Havn til anlæg af gæstebro 1. Budget til pælebro i Hornbæk Havn.pdf (19512/16) 2. tegning af pælebro i Hornbæk Havn.pdf (19511/16) 12. Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag 1. Projektforslag Idrætsbyen 01.12.2015 (12002/16) 13. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.47, Sauntevej, Hornbæk 1. Bilag 1: Lokalplanforslag 5.47 (9675/16) 2. Bilag 2: Miljøscreening LKP 5.47 (9677/16) 14. Beslutningssag: Offentliggørelse af forslag til lokalplan 5.46, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk 1. Bilag 2 - Afgørelse om miljøvurdering (9294/16) 2. Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 5.46, Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk (9671/16) 15. Beslutningssag: Nedlæggelse af vejareal på Løntoften 2 og 4
Økonomiudvalget Mødedato 22-02-2016 Side 96 1. Bilag 1 Løntoften 2 og 4 tegningsbilag (7381/16) 18. Beslutningssag: Invitation til frikommuneforsøg 2016 1. Invitation til frikommuneforsøg.pdf (18620/16) 19. Beslutningssag: Status på det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådene (KKR) 1. Status på KKRs anbefalinger (11149/16) 20. Beslutningssag: Status på Vækstudvalgets ( 17, stk. 4) arbejde i 2015 og forslag til temaer for 2016 1. Anbefalinger fra Vækstudvalget til ØK og BY.pdf (2922/16) 21. Beslutningssag: Anbefaling af butiksåbent i Helsingør City i Store Bededagsferien 1. Ansøgning fra Cityforeningen (28116/16) 26. Orienteringssag: Tildeling af kontrakt i forhold til det nye plejehjem i Hornbæk 1. Konkurrencebetingelser endelige (11123/16) 2. Ældrerådets høringssvar - Konkurrence ifm plejehjem Hornbæk.pdf (14646/16) 28. Orienteringssag: Priser der uddeles af Helsingør Kommune 1. Oversigt over Priser der uddeles af Helsingør Kommuner (237032/15) 29. Orienteringssag: Handicaprådets arbejde 2015 1. Handicaprådets beretning 2015 (26067/16) 30. Orienteringssag: Økonomisk Nyhedsbrev 2015 1. Økonomisk Nyhedsbrev 2015 (27343/16)
Bilag: 2.1. Birkebo III Aftale om udlejning og anvisning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 375676/15
Mellem Helsingør kommune og Den selvejende Ældreboliginstitution Birkebo III er der indgået følgende: Aftale om fleksibel udlejning af og anvisningsret til almene familieboliger efter 51 a i lov om almene boliger. De almene boliger i Birkebo III mærkes som familieboligbofællesskab, jfr. 3, stk. 3, og 51 a i, stk. 3 i lov om almene boliger. Boligerne indrettes i størrelser af ca. 115 m2, ca. 100 m2 og ca. 80 m2 og indrettes så handicapvenlige og tryghedsskabende som muligt med respekt af de økonomiske rammer for byggeriet. Der indrettes endvidere en række øvrige faciliteter som gæsteværelser, TV-stue med fælles aviser, billardklub og værksteder, et fælles køkken med tilhørende opholds- og selskabslokaler, og herunder mulighed for samarbejde med storkøkken og restaurant i det nærliggende plejehjem til lidt større arrangementer. Beboerne forventes at bruge disse faciliteter med jævne mellemrum over året og at deltage i årligt tilbagevendende sammenkomster og/eller andre traditioner, som skabes af beboerne, såsom julefrokost, påske-, pinse og sommerfester. Opskrivning på venteliste sker ved henvendelse til Birkebo III s administration. 1. Målgruppe: Boligerne udlejes fortrinsvis til personer, der er fyldt 55 år og er indstillet på at deltage i og bidrage til et fælles socialt liv i bebyggelsen. Det forventes, at man lærer de øvrige beboere at kende og at man bistår med praktisk arbejde for at holde udgifterne til driften nede. Bebyggelsen er målrettet personer, der også er indstillet på at deltage i et socialt fællesskab og udvise omsorg for sine naboer. Formålet med fællesskabet og den gensidige omsorg er at bidrage til at forebygge ensomhed og at bevare den enkeltes evne til at være selvhjulpen længst muligt. 2. Venteliste: Der oprettes en venteliste, som føres af ejendommens administrator: Personer, hvor mindst et medlem af husstanden er fyldt 55 år, og som ikke har hjemmeboende børn, kan opskrives. Før optagelse på ventelisten kan ske, skal ansøgere ved henvendelse til afdelingsbestyrelsen gøres bekendt med og drøfte de særlige forhold, der adskiller boligbofællesskabet fra andre boligafdelinger, jfr. ovenfor. Side 1 af 3
Medlemmer af Foreningen Dalen, som har været aktive medlemmer inden byggeriet blev godkendt til opførelse, har fortrinsret til at blive optaget på ventelisten med den anciennitet, som de har på opnoteringslisten ført af Foreningen Dalen. Pladsen på ventelisten kan ikke overdrages til en anden, heller ikke til den boligsøgendes ægtefælle, ved separation eller skilsmisse. Birkebo III opkræver gebyr hos de boligsøgende for at stå på ventelisten. Gebyret besluttes af Birkebo III s bestyrelse. Under byggeriet og indtil nyt gebyr er fastsat opkræves et gebyr på kr. 250,- pr. kalenderår. Birkebo III stiller hver 4. ledige bolig til rådighed for kommunen. Ved anvisningen skal kommunen sikre, at den boligsøgende er indstillet på at deltage i og kan bidrage til fællesskabet i bebyggelsen. Ønsker kommunen ikke at gøre brug af denne anvisningsret, meddeler kommunen dette til Birkebo III hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af meddelelse om, at der er en bolig til rådighed for kommunen, og kommunen har i denne situation ingen hæftelse for husleje m.v. Ønsker kommunen at gøre brug af anvisningsretten betaler kommunen lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig, som ikke er udlejet, skal lejen (boligafgiften) dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning (3 måneders varsel til den 1. i måneden). Kommunen betaler i denne situation lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker eller opsigelsesvarslet er udløbet. Birkebo III har på sin side en tabsbegrænsningspligt og skal derfor bestræbe sig på at udleje boligen hurtigst muligt efter kommunens meddelelse om ikke at bruge sin anvisningsret. Hvis en anvist borger holder op med at betale sin husleje og derfor bliver sagt op, eller hvis en anvist borger dør eller selv opsiger sit lejemål, så hæfter kommunen ikke for lejen (boligafgiften), men alene for den kontraktsmæssige istandsættelsesforpligtelse, jfr. ovenfor. For som optaget på ventelisten at få tildelt en bolig skal man have deltaget i minimum 4 sammenkomster i boligbofællesskabet indenfor de seneste 3 år inden indflytning. Boligbofællesskabet afholder minimum 2 sammenkomster årligt. Deltagerne betaler selv for evt. forplejning i forbindelse med disse sammenkomster. I tilfælde af, at bofællesskabet ikke har ansøgere på venteliste eller ikke kan blive enige om fællesskabet, vil ledige boliger blive udlejet efter kommunens venteliste til ældre- og familieboliger, idet familier med hjemmeboende børn dog ikke kan komme i betragtning. Har heller ikke Helsingør kommune mulighed for anvise beboere kan bestyrelsen i samråd med organisationsbestyrelsen anvise beboere, som ikke har hjemmeboende børn. Side 2 af 3
4. Afvisning: Eventuel afvisning af ansøger skal være begrundet og kan efterfølgende tages op af organisationsbestyrelsen for Birkebo III og Helsingør Kommune. Afvisning af etniske eller religiøse årsager må ikke finde sted. 5. Opsigelse: Nærværende aftale gælder, indtil den opsiges. Aftalen kan af kommunen opsiges uden varsel, mens den af boligorganisationen kun kan opsiges med 6 måneders varsel efter kommunens garantiforpligtelse overfor kreditforeningslån i afdelingen ikke længere er aktuel. 6. Evt. tvister om aftalens forståelse Sådanne forsøges løst ved forhandling mellem parterne og hvis dette ikke er muligt, da ved mediation, hvor mediator udpeges af Danmarks Almene Boliger. Først hvis mediation heller ikke lykkes, kan der anlægges sag ved de almindelige domstole. Helsingør, den Benedikte Kiær Borgmester Stine Johansen Kommunaldirektør Helsingør, den DSÆ Birkebo III Jens Witthøfft Nielsen, bestyrelsesformand Den 19. og 26. maj og 3. juni 2015 Sag nr. 1296 KK/ Side 3 af 3
Bilag: 2.2. Deponeringsskrivelse til Helsingør Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 376142/15
Bilag: 3.1. Projektbeskrivelse Badevej juli 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 342687/15
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR PROJEKTMAPPE DATO: 15.07.2015
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR EKSISTERENDE FORHOLD
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR SITUATIONSPLAN - 1:500 Grunden for opførelse af de viste byvillaer er beliggende på matr. nr. 36p og 84c i området begrænset af Badevej, Banegårdsvej, Kongevejen og Trækbanen i Helsingør. Bebyggelsen indeholder i alt 30 boliger fordelt på 15 almene boliger og 15 private boliger på i alt ca. 3000 m2. Bygningerne udformes som 3 etagers byvillaer hvor bygning 1,2 og 3 placeres langs Badevej og bygning 4 placeres inde i karreen øst for fællesarealerne. Det er tanken at bygningerne 1 og 2 Langs Badevej rummer de private boliger. Parkering placeres med adgang fra Banegårdsvej med i alt 30 parkeringspladser. Her placeres også miljøstation samt enkelte fællesdepoter. Cykel-og barnevognsparkering sker primært i overdækning og aflukkede enheder ved husenes østside. Bygningernes arkitektur og skala respekterer bebyggelsesstrukturen i området.facader udføres i en kombination af murværk og pudsede facader. Tage udføres som flade tage med minimumsfald og belagt med pap. Husene udføres med ventileret krybekælder dels af hensyn til den konstaterede jordforurening dels for at skærme stueetagens boliger for indblik. ( evt. kælder under den private del i bygning 1 og 2). Mod Badevej trækkes husene lidt tilbage fra vejen og der etableres en lille forhave som er karakteristisk for boligerne på nordsiden af Badevej. På denne måde opnås en halvprivat zone mellem boliger og fortov. Boligerne variere fra 2-rums boliger på ca 70 m2 til 3 og 4-rumsboliger på omkring 100 105 m2. Grundareal: 3557 m2 Bruttoareal, ca 3000 m2 Depoter/cykler,terræn. ca. 165 m2 Miljøstation: ca 60 m2
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR EKSEMPEL PÅ BOLIGPLANER BYGNING 1 Boliger Boligerne planlægges med hovedvægten lagt på større rummelige familieboliger. Boligerne er alle rummelige og udstyres med altan med adgang fra opholds/spiserum og orienteret mod karreens fællesarealer. PLAN 1:100
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR EKSEMPEL PÅ BOLIGPLANER BYGNING 4 Boliger Boligerne planlægges med hovedvægten lagt på større rummelige familieboliger. Boligerne er alle rummelige og udstyres med altan med adgang fra opholds/spiserum og orienteret mod karreens fællesarealer. PLAN 1:100
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR ILLUSTRATION AF GÅRDRUM
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR FACADER FACADE MOD BADEVEJ
BOLIGBEBYGGELSE VED BADEVEJ I HELSINGØR REDEGØRELSE FOR FORURENING Notat forurening Badevej Helsingør For at imødegå at den, på arealet, konstaterede jordforurening med olieprodukter, fyrings- og/eller dieselolie, vil de 4 boligblokke blive udført med høj sokkel og krybekælder. Al opgravet forurenet jord vil blive bortskaffet i ht. Helsingør Kommunes regulativ. Det etagedæk, der er mellem stueetagen og krybekælderen, vil blive udført damptæt og med særlige tætte gummi manchetter ved alle rørgennemføringer i dækket. I den høje sokkel indstøbes der riste med henblik på at ventilerer krybekælderen. Der forventes et ventilationsareal på ca 75m2 pr. boligblok På friarealer og p-pladser afgraves den øverste ½ meter jord og herefter bortkøres dette til en af Kommunes godkendt deponeringsplads, med efterfølgende jordrensning. Oven på den frilagte råjord udlægges der et markeringsnet inden udlægning af hhv. muldjord og kørebanebelægning på p-pladserne.
Bilag: 4.1. Boliggården skema A ansøgning afd Q Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 20187/16
Bilag: 5.1. Brev fra DOMEA vedr tvist om budget 2016-2017 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25294/16
Helsingør Kommune Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Att: Tilsynet med de almene boligorganisationer 16. november 2015 Indbringelse af tvist iht. almenboliglovens 42 I boligselskabet af 1961 i Tikøb er der opstået en tvist imellem organisationsbestyrelsen og afdeling Vinkeldammen. Tvisten indbringes herved til kommunalbestyrelsens endelig afgørelse jf. almenboliglovens 42. Tvisten vedrører: Afdeling Vinkeldammen budget for 2016/2017 som afdelingens beboere ikke har ønsket at godkende, grundet en huslejestigning på 20,51 %. Baggrunden for tvisten er: Da budgettet for afdeling Vinkeldammen blev vedtaget på sidste års afdelingsmøde, blev huslejen nedsat med 4,65 % - svarende til 93.000 kr. Set i bakspejlet ville det have været at foretrække, hvis huslejestigningen var sat til minimum 0 % - men gerne højere. Man overførte 228.000 kr. fra resultatkontoen, så afdelingen fik et tilskud på 228.000 kr. på konto 203.6, overført fra opsamlet resultatet. I budget 2016 / 2017, som blev forkastet på afdelingsmødet den 22. september 2015 var huslejestigningen sat til 20,51 % - svarende til 391.000 kr. Hovedårsagen til stigningen er: At afdelingen fra Kommunen nu får regning for rengøring af beboernes fællesarealer. Denne regning lyder på ca. 190.000 kr. Jeg har ingen forklaring på, hvorfor der ikke er blevet budgetteret med dette og heller ikke på, hvorfor Kommunen ikke har sendt regning for rengøring tidligere. Men vi har fået besked om, at Kommunen ikke vil opkræve med tilbagevirkende kraft. At afdelingen ikke har penge på resultatkontoen og derfor får et hul i driftsbudgettet på 228.000 kr. At afdelingen stiger yderligere på konto 114, idet deres forbrug af ejendomskontorets ressourcer er justeret op, så det passer med det ejendomskontoret yder, svarende til ca. 50.000 kr. At afdelingen stiger yderligere på konto 106 - ejendomsskat, idet ejendomsskatten indtil i år er blevet fordelt mellem servicecentret og afdelingen. Dette er en fejl. Servicecentret har selv betalt ejendomsskat hele tiden og derfor får afdelingen yderligere en årlig udgift på ca. 40.000 kr. Det skal bemærkes, at dette sidste forhold først er blevet afklaret efter budgettet blev behandlet på afdelingsmødet, og der er derfor ikke taget højde for denne udgift i det forkastede budget.
Budget for indeværende år: For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at der som nævnt blev budgetteret med 228.000 kr. i budget 15 / 16 (overført fra opsamlet resultat). På grund af underskuddet på 121.000 kr. i regnskab 2014 / 2015, så bliver dette beløb i stedet 219.000 kr. Fejl og mangler ved byggeriet: Der nedsat en gruppe bestående af lederen Louise Manstrup og bl.a. Jacob Sparre, ejendomsmesteren og undertegnede, for at finde ud af om vi kan rejse krav overfor entreprenøren / rådgiver for de udgifter, der har været i forbindelse med udbedring af mangler med mere ved byggeriet. Derudover om der er begået svigt fra Domea.dks side, som er ansvarspådragende. Vedr. varmeregnskaberne, så er vi pt. i gang med at få belyst, om der er problemer med disse. Sammen med Brunata undersøger vi, om målerne hos beboerne er registreret de rigtige steder, om de måler rigtigt og vi har sendt hovedmålerne for varme og vand til målerlaboratorier for at undersøge om disse måler korrekt. Til orientering vedlægger vi: Budget for 2016/2017 for afdeling Vinkeldammen. Referat fra afdelingsmøde i Vinkeldammen afholdt den 22. september 2015 Referat fra organisationsbestyrelsesmøde afholdt den 4. november 2015 Vi hører naturligvis gerne nærmere, hvis sagen giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger. Med venlig hilsen Tom Frandsen Kundechef tlf@domea.dk
Bilag: 5.2. 13 januar høringssvar fra pårørende og beboere på Vinkeldamsvej Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25298/16
Til Helsingør Kommunalbestyrelse Helsingør 11. januar 2016 Samt Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Bolig og Medborgerskab ved sagsbehandler Per Korup-Lauridsen Høringssvar vedr. huslejeforhøjelse på Vinkeldamsvej (Boligselskabet Kvistgård afd. 14/15) På vegne af beboere, pårørende og Pårørenderådet for Ungegruppen forsamlet til møde på SPUK d. 11.01.16, afgives hermed høringssvar om ovenstående huslejeforhøjelse. Høringssvaret vil indeholde tre dele: A: En principiel tilkendegivelse. B: Argumentation for ændring af fordelingstal på baggrund af fremsendt materiale. C: Konklusion med forslag til løsningsmodel og kørerplan. A: Principiel tilkendegivelse: En huslejestigning på 20,51 procent fra et år til det næste er ikke rimelig. Her skal der i særlig grad tages hensyn til beboersammensætningen på Vinkeldamsvej og deres særlige vilkår. Der er tale om udviklingshæmmede borgere i en helt særlig boligsocial situation: 1: De har ikke mulighed for at flytte til en anden bolig med et mere passende huslejeniveau. 2: De har ikke mulighed for gennem ekstraarbejde at skaffe midler til den store huslejestigning. 3: En stor del af beboerne vil få ingen eller kun en meget lille kompensation for stigningen gennem forhøjelse af boligtilskud og andre tilskud. 4: Ved indflytning i 2011 og senere skete dette på baggrund af den af kommunen oplyste husleje og i forventning om, at eventuelle stigninger ville følge en normal udviklingskurve. Herudover har afdelingen været dårligt administreret og præget af udskiftning på administratorposten. Forrige budget førte til en mindre huslejenedsættelse og der er fortsat en lang række uafklarede forhold vedr. byggeriets fejl og mangler. Endelig er der ikke blevet søgt oprettet en afdelingsbestyrelse for afdelingen bestående enten af beboerne eller af relevante repræsentanter udpeget af kommunen, således som Almenboliglovens paragraf 34 stk.1 og stk.3 rummer mulighed for. Man har derimod administrativt valgt at benytte sig af stk. 5 i sammen paragraf og overladt varetagelsen af en afdelingsbestyrelses funktioner til hovedbestyrelsen for Boligselskabet af 1961 Kvistgård. Det betyder, at beboerne eller pårørende ikke har haft mulighed for at søge at undgå, at økonomien og administrationen af afdelingen kørte af sporet. Det er ikke rimeligt, at beboerdemokratiet således har været sat ud af kraft.
B: Argumentation for ændring af fordelingstal på baggrund af fremsendt materiale. Vi har gennemgået det af kommunen fremsendte materiale vedrørende boligerne på Vinkeldamsvej, og det står klart, at der er en række uforklarlige og uigennemsigtige forhold vedrørende fordelingen af selve huslejen og driftsudgifterne vedrørende de såkaldte fællesarealer. Fordelingen er fastlagt i det såkaldte fordelingstal, der pt er 57 for boligdelen og 43 for servicedelen. Der er ikke i det fremsendte materiale forud for denne høring fundet nogen forklaring på, hvordan man er nået frem til dette fordelingstal, ligesom det heller ikke står klart, hvem der har besluttet disse fordelingstal, men hverken beboerne eller pårørende har haft indflydelse. Det er uigennemsigtigt og særdeles kritisabelt. Fordelingstallet bør derfor gennemgås på ny med henblik på at finde en mere rimelig fordeling af husleje og driftsudgifter. Dette vil føre til, at det bliver muligt at nedbringe den varslede huslejestigning ganske betydeligt. Fordelingstallet kan på enkelt vis ændres af de direkte involverede parter. I det følgende benyttes tal, der fremgår af Anmeldelse vedr. Matrikel nr. 1fm, Kronborg Ladegård, Helsingør Jorder, Kronborg Ladegårdsvej 1-3 fra landsinspektøren vedr. byggeriet. Anmeldelsen er underskrevet af daværende borgmester Johanness Hecht-Nielsen og daværende kommunaldirektør Bjarne Petersen. De medfølgende tegninger er ikke målfaste, hvilket er kritisabelt, da en kontrolmåling ikke er mulig. Byggeriet består af tre dele: beboelse (1148 kvadratmeter), den kommunale del kaldet servicedelen (SPUC og Dagcenter (1182 kvadratmeter) samt fællesarealer (526 kvadratmeter) 492 kvadratmeter henregnes til beboelsesdelen, mens 34 kvadratmeter henregnes til servicedelen. Heraf følger fordelingstallet for betaling af husleje og driftsudgifter på 57:43. I den ovenfor nævnte anmeldelse fra landinspektøren er kun gangarealer, teknikrum og cykelskure med videre beskrevet som fællesarealer for beboere og servicedel. I hver af de tre boligenheder findes der imidlertid udover beboernes egne lejligheder et areal, der på anmeldelsen benævnes fællesareal, men som indgår fuldt i beboernes kvadratmeter. Fællesareal der henregnes fuldt ud til beboelsesdelen: For så vidt angår det faktiske daglige brug af de fællesarealer, som henregnes fuldt ud til beboernes boligareal, skal vi fastslå følgende: 1: Fællesarealerne bruges ikke kun af beboerne men af kommunens personale, der laver en meget stor del af det socialpædagogiske arbejde i fællesområderne det var noget andet, hvis arealerne
kun bruges af beboerne, men det er jo netop FÆLLESarealer ikke kun for beboerne men også for personalet. 2: Fællesarealerne bruges endvidere i vidt omfang til kontorarbejde af personalet. De skriver løbende ind i det fælles kommunikationssystem, Bosted, de planlægger aktiviteter med beoerne, og de laver aftaler for beboerne med besøg hos tandlæge, læge ledsagere etc. Sådan skal det også være det vil være særdeles ærgerligt, hvis de ansatte skal gå over til andre kontorer i nabobygningerne, hver gang der skal udføres en kontorfunktion. 3: I fællesarealerne indgår desuden depotrum, hvor der opbevares mad, div. rengøringsartikler, beboernes værdikasser med meget mere. Disse rum er aflåst, og beboerne kan ikke selv benytte dem. Det er der gode socialpædagogiske grunde til, men det betyder, at disse kvadratmeter ikke bør indgå i kvadratmeterberegningerne for beboaernes huslejebetaling eller betaling af driftsudgifter. 4: I landinspektør anmeldelse af bygningernes areal er beboernes depotrum i kælderen tilsynelandende talt med med samme vægt som eksempelvis selve lejligheden. Depotrummene benyttes sjældent og i nogen tilfælde slet ikke, det er derfor ikke rimeligt, at disse kvadratmeter vejer ligeså meget i fordelingen af driftsudgifterne, som de øvrige kvadratmeter i beboernes areal. Det betyder altså, at de ansatte bruger disse fællesarealer aktivt i hverdagen, hvis de ikke gjorde dette, skulle servicedelen bruge yderligere kvadratmeter og en stor del af det socialpædagogiske arbejde ville blive forringet. Derfor er det ikke retvisende at de pågældende kvadratmeter alene henregnes til boligdelen, som beboerne betaler både den fulde husleje og samtlige driftsudgifter for. Dette forhold bør genvurderes, og en del af disse kvadratmeter bør indgå i servicedelens kvadratmeter. Fællesarealer der er fordelt mellem beboelsesdelen (492 kvadratmeter) og servicedelen(34 kvadratmeter): Det er vigtigt at fastslå, at hele det areal, som man har valgt at definere som fællesareal for beboelsesdelen og servicedelen (adgangsveje, teknikrum, cykelskure med videre) på i alt 526 kvadratmeter, bruges af både beboerne og de ansatte/kommunen. Alligevel indgå blot 34 kvadratmeter af fællesarealerne i servicedelens kvadratmeter, mens 492 kvadratmeter indgår som beboernes andel. Der er som sagt ingen forklaring på, hvorfor servicedelen kun tildeles 34 kvadratmeter af fællesarealerne. Vi kan dog fastslå følgende vedr. disse kvadratmeter: 1: Cykelskurer bruges også af personalet.
2: Gangarealer og adgangsveje bruges af personalet. 3: Ejendommens to teknikrum, der betjener både den kommunale del og beboerne, udgør en ganske stor del af fællesarealerne men henregnes tilsyneladende alene til beboerne. Udendørsarealer: Forholdet med ikke retvisende fordelingstal gør sig ligeledes gældende for udendørsarealerne på Vinkeldamsvej: 1: Det samlede udendørsareal kan opgøres til 8844 kvadratmeter, her bruges ligeledes fordelingstallet 57:43 ved fordeling af ejendomsskatter, grundskyld og udgifter til udendørs vedligeholdelse, men man kunne ligeså vel argumentere for, at beboerne alene har en andel af udendørsarealerne, der svarer til de enkelte haver på ca. 20 kvadratmeter per lejlighed. 2: Det meget store parkeringsareal skal holdes ryddet om vinteren, men ingen beboere har af gode grunde kørekort, så her er det på ingen måde rimeligt at bruge et fordelingstal på 57:43. C: Konklusion med forslag til løsningsmodel og kørerplan. På baggrund af ovenstående skal vi kraftigt opfordre kommunalbestyrelsen til ikke at godkende det af administrator Domea fremsendte budgetforslag for 2016/17 med deraf følgende huslejeforhøjelser på 20,51 procent. I stedet udarbejdes et nyt budget på baggrund af en detaljeret gennemgang af de til byggeriet fastsatte fordelingstal med henblik på at finde en mere retvisende beregning af fordelingstallet. Dette vil kunne ske indenfor gælder regler og krav men forudsætter velvilje og forståelse fra Helsingør Kommunes side for den helt særlige situation for denne gruppe beboere. Vi skal opfordre til, at beboerne og deres pårørende sikres indflydelse på denne proces på en sådan måde, at opbygningen af et sundt og tillidsvækkende beboerdemokrati tilpasset de særlige forhold på Vinkeldamsvej kan tage sin begyndelse. Vi ser frem til byrådets behandling af vores høringssvar og et referat af denne behandling. Med venlig hilsen For beboere, pårørende og Pårørenderådet for Ungegruppen Kit Dynnes Hansen Medlem af pårørenderådet for Ungegruppen
Bilag: 5.3. SV: Høringssvar vedr. forslag til budget 2016/2017 for beboerne i Afdeling 14/15 Vinkeldamsvej Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12881/16
From: Per Korup-Lauridsen Sent: 7 Dec 2015 12:11:12 +0100 To: 'Paul Brink Nielsen' Subject: SV: Høringssvar vedr. forslag til budget 2016/2017 for beboerne i Afdeling 14/15 Vinkeldamsvej Kære Paul Brink Nielsen Jeg skal hermed bekræfte modtagelsen af din mail. Jeres tilkendegivelse vil blive vedlagt som bilag til sagsfremstillingen for Byrådet. Med venlig hilsen Per Korup-Lauridsen Boligkoordinator / juridisk konsulent Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Tlf.: +45 49 28 23 76 Mobil: +45 25 31 23 76 -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Paul Brink Nielsen [mailto:brink21@gmail.com] Sendt: 5. december 2015 03:32 Til: Per Korup-Lauridsen Emne: Høringssvar vedr. forslag til budget 2016/2017 for beboerne i Afdeling 14/15 Vinkeldamsvej Til Helsingør Kommune ved Per Korup-Lauridsen Dette er et svar på vegne af min søn, Anders Brink Nielsen, godkendt og undertegnet af både ham og mig, hans far, idet Anders ikke selv kan ytre sig skriftligt. Tak for mødet den 3. december med den fine repræsentation fra kommunen og med deltagelse af repræsentanter fra ejendomsselskabet Domea, Boligselskabet af 1961 i Tikøb, Afdeling Vinkeldammen. Som jeg i utvetydige vendinger sagde på mødet på vegne af Anders, er beboerne i forvejen vanskeligt stillet på grund af deres handicap, lave indtægter og betaler i øvrigt en ganske høj husleje. En forhøjelse af deres husleje, in casu min søns, på 20,5 procent, vil slå bunden ud af hans økonomi. Det er vores mening, at beboerne ikke kan lastes for andres fejl og mangler og inkompetencer hos både Domea og evt. bygherre. En huslejeforhøjelse på 20,5 pct. er kort sagt uhyrlig. I budgettet for Domea side 4 anføres, fremhævet med sort skrift, følgende: Referat: Bestyrelsen havde en lang debat og en indgående drøftelse af budgettet for afdeling Vinkeldammen og besluttede, at såfremt det ikke lykkedes at få andre til at betale for fejl og mangler ved byggeriet, vil bestyrelsen yde afdelingen et tilskud på max. 500.000 kr. Som helt uskyldig beboer skal Anders Brink Nielsen hermed anmode om, at kommunen modtager dette tilbud på max. 500.000 kr. Det budgetunderskud, der opereres med, på
391.000 kr. kan således betales hermed. Det vil betyde, at den varslede huslejeforhøjelse for beboerne på 20,51 pct. helt kan sløjfes. Det må så være op til Domea evt. at gøre regres for en del af beløbet hos bygherren. Dette er beboerne og min søn uvedkommende. Under alle omstændigheder plæderes hermed i sidste instans over for byrådet, at en huslejeforhøjelse på 20,51 pct. er helt urimelig og vil stille beboerne, herunder Anders, i en meget vanskelig situation. Det burde Helsingør Byråd ikke kunne leve med. Altså: Huslejeforhøjelserne bør slettes. Vi skal anmode om, at denne tilkendegivelse kommer til byrådets kendskab, inden afgørelse træffes. Med venlig hilsen Anders Brink Nielsen, Vinkeldamsvej 1, Bolig 1, 3000 Helsingør. Hans far: Paul Brink Nielsen, Hyrdevej 41, 3060 Espergærde.
Bilag: 5.4. Opfordringer til ØK fra Handicaprådet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27212/16
Principper for udarbejdelse af fordelingstal mellem boligdel og servicedel på botilbud efter almenboligloven. Handicaprådet drøftede på sit møde den 8. februar 2016 principper for udarbejdelse af fordelingstal mellem boligdel og servicedel på botilbud efter almenboligloven. På baggrund af drøftelsen, hvori også indgik konkrete eksempler fra særligt Vinkeldamsvej, besluttede Handicaprådet at sende nedenstående opfordring til Økonomiudvalget: Jacob Svendsen redegjorde for sagens baggrund. Handicaprådet finder, at det er rimeligt, at der er åbenhed omkring tilvejebringelsen af fordelingstal for botilbud efter almenboligloven. Derfor opfordrer Handicaprådet Økonomiudvalget til at fremskaffe oplysninger om retningslinjer for beregning af fordelingstal og på hvilken baggrund den aktuelle beregning er foretaget. Handicaprådet peger særligt på, at der er behov for en socialfaglig viden i forbindelse med beregningen af fordelingstal ved sådanne botilbud efter almenboligloven. Såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes, opfordrer Handicaprådet Økonomiudvalget til at sørge for, at der foretages nye beregninger efter klare retningslinjer.
Bilag: 6.1. Opfordringer til ØK fra Handicaprådet Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27213/16
Beboerdemokrati og beboerindflydelse på botilbud, oprettet efter almenboligloven Handicaprådet drøftede på sit møde den 8. februar 2016 beboerdemokrati og beboerindflydelse i botilbud, oprettet efter almenboligloven. På baggrund af drøftelsen besluttede Handicaprådet at sende nedenstående opfordring til Økonomiudvalget: Jacob Svendsen redegjorde for sagens baggrund. Handicaprådet anbefaler principielt, at kommunalbestyrelsen udnytter sin ret til at udpege afdelingsbestyrelse, jfr. almenboliglovens 34, stk. 3, de steder, hvor det er relevant. Handicaprådet peger på, at der er et hensyn til i videst muligt omfang at inddrage beboere og pårørende. Handicaprådet henviser til, at der på botilbuddet Anna Anchers Vej allerede er en afdelingsbestyrelse.
Bilag: 7.1. Sager på Centre -Halvår 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14233/16
Borgerrådgiveren Halvårsrapportering Juni-december 2015 Sager fordelt på Centre Centre Juni december 2015 Juni-december 2014 Center for Job og Uddannelse 56 55 Center for Borgerservice, It og Digitalisering 35 41 Center for Børn, Unge og Familier 19 10 Center for Sundhed og Omsorg 18 12 Udenfor organisationen 14 17 Center for Særlig Social Indsats 11 11 Center for Teknik, Miljø og Klima 10 7 Center for Dagtilbud og Skoler 5 2 Center for Erhverv, Politik og Organisation 0 3 Center for Økonomi og Ejendomme 0 0 Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab 0 2 I alt 168 160
Bilag: 7.2. CEntre og lovområder Halvår 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14235/16
Borgerrådgiveren Halvårsrapportering Juni-december 2015 Antal sager fordelt på centre og lovområder Center for Borgerservice, It og Digitalisering Andet 6 Bolig 13 digitalisering 1 Folkepension 1 Folkeregisterlov 5 Pasning af børn, institutioner 2 Personlige tillæg til førtidspension 1 Tillæg til folkepension 6 Center for Børn, Unge og Familier Anbragte børn 3 Andet 3 Andet om servicelov 2 Børnesag (foranstaltninger) 9 Handicapydelser 2 Center for Dagtilbud og Skoler Andet 2 Folkeskolelov 2 Pasning af børn, institutioner 1 Center for Job og Uddannelse Aktiveringstilbud 1 Andet 1 Andet vedrørende førtidspension 1 Andet vedrørende lov om aktiv 1 Andet vedrørende lov om dagpenge 1 Andet vedrørende lov om en aktiv 1 Andet vedrørende lov om integration 9 Enkeltydelser (hjælpemidler mv.) 4 Fleksjob 7 Kontanthjælp 7 rehabiliteringsteam 1 Revalidering 1 Støtte til selvstændig virksomhed 1 Sygedagpenge 6 Varigt forsørgelsesbehov 14 Center for Sundhed og Omsorg Almenboliglov/Ældreboliglov 3 Andet 4 Hjemmehjælp 1 Hjemmepleje 5 Hjælpemidler 4 29. januar 2016 Side 1 af 2
Sundhedslov 1 Center for Særlig Social Indsats Andet 1 Andet om servicelov 3 Bolig 2 Socialpædagogisk hjælp 5 Center for Teknik, Miljø og Klima Andet 4 Byggetilladelse 1 Nabosager 3 Parkering 1 Parkeringsafgift eller andet 1 Udenfor organisationen Andet 6 Andet vedrørende førtidspension 1 Barselsdagpenge 1 Bolig 1 Boligstøtte/boligydelse/boligsikring 2 Børnetilskud, børnebidrag og 1 Lejespørgsmål 1 Sundhedslov 1 29. januar 2016 Side 2 af 2
Bilag: 7.3. Klagesagers behandling Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14248/16
Borgerrådgiveren Juni-december 2015 Behandling af klager opdelt på sagsbehandling og ikke-sagsbehandling. Klageindhold Behandling/svar af borgerrådgiver Oversendt til centre Ikke sagsbehandling Afgørelse og vilkår. Materielle sp.mål 6 3 30 Opfølgning/Sagsoplysning 7 18 1 Andet (Serviceniveau,forv.virksomhed mm) 7 7 9 Lang svartid/sagsbehandlingstid 4 10 1 Vejledning 6 7 Borgerbetjening 1 7 Sagsbehandlingsfejl 1 6 Begrundelse 1 5 KLagevejledning 1 1 1 Digital tilgængelighed 1 God forvaltningsskik 1 Klager ialt= 142 36 64 42 Klagerne udgør det samlede antal henvendelser i halvåret på 168 fratrukket antallet af sager om rådgivning, som udgør 26. Det samlede antal klager udgør således 142. Ovenstående tabel viser, hvordan klagerne fordeler sig på klager over sagsbehandling i første og anden kolonne og klager over hovedsagelig andre forhold, det vil sige ikke-sagsbehandling. Klager over andre forhold i tredje kolonne vedrører især klager over en afgørelses indhold og serviceniveauet, det vil sige klager over afslag og klager over det niveau en tildelt ydelse har. De sager, som i hovedsagen drejer sig om sagsbehandling, er opdelt på sager, hvor svaret gives af borgerrådgiveren, og sager, hvor der har været behov for et svar fra centrene til borgeren og sagerne derfor er blevet oversendt til centrene.
Bilag: 7.4. Graf og tabel om lovområder -Halvårsrapport juni-december 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25927/16
Borgerrådgiveren Helsingør kommune Halvårsrapport juni-december 2015 40 35 30 25 20 15 10 5 Graf om sager fordelt på lovområder Juni-december 2015 Juni-december 2015 0 Andet Servicelov Førtidspension/Fleksjo... Bolig Kontanthjælp Integration Sygedagpenge Folkepension Inddrivelse/Folkeregis... Socialpædagogisk hjælp Miljø og Nabosager Aktivering Anbragte børn Folkeskolelov Boligstøtte/boligydels... Digitalisering Tabel om sager fordelt på lovområder Juni-december 2015 Andet 37 Servicelov 26 Førtidspension/Fleksjob 25 Bolig 19 Kontanthjælp 13 Integration 9 Sygedagpenge 7 Folkepension 7 Inddrivelse/Folkeregisterlov 5 Socialpædagogisk hjælp 5 Miljø og Nabosager 4
Aktivering 3 Anbragte børn 3 Folkeskolelov 2 Boligstøtte/boligydelse/boligsikring 2 Digitalisering 1 Hovedtotal 168
Bilag: 8.1. Helsingør Kommunes Finansielle Strategi Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 315108/15
HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og passivportefølje 8. Bilag 1 Samlet oversigt over kompetencer 9. Bilag 2 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser 10. Bilag 3 Forklaring af finansielle begreber Side 1 af 17
1 Indledning I forlængelse af Helsingør Kommunes Økonomiske politik fastlægger den finansielle strategi de operationelle rammer som administrationen, i form af primært Center for Økonomi og Ejendomme kan forvalte bl.a. ind- og udlån indenfor. Herudover vil strategien tjene som et rammesæt for eksterne parter, som f.eks. Kommunekredit eller en kapitalforvalter. Formålet, som yderligere er beskrevet i næste afsnit, er således at sikre klare retningslinjer og ansvarsfordeling. Med hensyn til kommuners finansielle ageren er en del reguleret ved lov, men i forhold til den del der ikke er lovgivningsmæssigt reguleret, er det vigtigt at have klare rammer og en fastlagt ansvarsfordeling. Finansielle markeder er grundlæggende forbundet med en vis usikkerhed og eksterne begivenheder kan have stor indflydelse på hvordan forrentningen af aktiver og passiver kan påvirke både kassebeholdning og budget. Klart definerede rammer hjælper således med at sikre et optimal afkast under hensyntagen til en forsvarlig risikostyring. Dokumentet indeholder en del fagudtryk og nogle ord (fremhævet i teksten) er forklaret i begrebsforklaringen i bilag 3. 2 Formål Den finansielle strategi understøtter Helsingør Kommunes Økonomiske politik og fastlægger de overordnede rammer for Helsingør Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og kompetencer. Den finansielle strategi omfatter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver de operationelle retningslinjer for styring af kommunens gælds- og aktivporteføljer. Retningslinjer omfatter hvordan kommunen styrer sine likvider, investeringer i obligationer og andre værdipapirer. Samtidig beskrives de parametre og operationelle handlinger, der indgår i forvaltningen af kommunens gæld efter retningslinjerne i den Økonomiske politiks retningslinjer. Den finansielle strategi sætter rammen for de operationelle muligheder for at reducere kommunens finansielle modpartsrisiko, samt for at allokere investeringer til ekstern forvaltning med henblik på at modtage det afkast, der generelt er forventet i finansmarkedet. I samspillet mellem finansielle aktiver og passiver ønsker kommunen at inddrage en porteføljetankegang med forståelse for aktiv- og passivporteføljen, hvor Side 2 af 17
målsætningen om en optimering af afkast- og risikoforholdet indgår som en parameter. Ansvaret for den finansielle strategi ligger hos kommunaldirektøren. Udmøntningen og administrationen heraf ligger hos centerchefen for Økonomi og Ejendomme, som kan administrere Helsingør Kommunes finansielle strategi i henhold til de retningslinjer, som Byrådet har udstukket. Center for Økonomi og Ejendomme tilpasser den finansielle strategi løbende ift. lovgivningsmæssige og redaktionelle ændringer. Ved væsentligt ændrede forhold i det finansielle marked skal Center for Økonomi og Ejendomme vurdere, om den finansielle strategi skal ændres og derefter godkendes af Byrådet. 3 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser vedr. kompetenceforhold, beslutninger om aktiver og passiver og likviditetsstyring (se bilag 1). Kommunens finansiering af ældreboliger er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. De allerede eksisterende kapitalforvaltningsaftaler, der udløber i 2019, som er afledt af kommunens sale- and lease back aftaler vil ikke blive ændret i forbindelse med vedtagelse af den finansielle strategi. Kommunens regler for leasing findes i Principper for økonomistyring samt Udbuds- og Indkøbspolitik og holdes derfor ude af den finansielle strategi. 4 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Byrådet jævnfør styrelsesloven 41 samt lånebekendtgørelsen og de gældende rammer ifølge kommunens Økonomiske politik. Byrådet fører overordnet tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Byrådets beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Kommunaldirektøren bemyndiges til at træffe overordnede strategiske beslutninger indenfor rammerne af nærværende finansielle strategi. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme bemyndiges af Byrådet til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. De dertil knyttede aftaler og handler skal underskrives af de tegningsberettigede personer. Side 3 af 17
Inden for rammerne af den finansielle strategi har Centerchefen for Økonomi og Ejendomme flg. kompetencer og ansvar: Ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb (inklusive eventuelle optionsperioder). Kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Kompetence til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger Kompetence til at indgå aftaler mv. om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt placering af aktiver inden for de rammer, som denne strategi og Økonomisk politik udstikker. Herunder overvågning og omlægning af eksisterende gæld (dog ikke ændring af løbetid og aftaler om afdragsfrihed for eksisterende lån), indgåelse af aftaler og handler vedrørende kommunens finansielle passiver, aktiver og likviditet. Kompetence til at indgå forvaltningsaftaler, som følge af eventuelle deponeringer Beslutningskompetencen i Helsingør Kommune er tilrettelagt således, at Helsingør Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig styring af de finansielle risici. Center for Økonomi og Ejendomme orienterer Økonomiudvalget to gange årligt om udviklingen i kommunens aktiver og passiver. 5 Likvide aktiver og samarbejde med pengeinstitutter En kommunes kassebeholdning består i sin videste forstand af beholdningen af likvide aktiver. Det kan fx være bankindeståender, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver, der er umiddelbart omsættelige. Kommunens kassebeholdning kan placeres på forskellig måde, men kommunen løber den risiko, at modparten, hvor kommunen har placeret sine penge kan gå konkurs. En modpart kan være kommunens pengeinstitut, men det er også et udtryk for dem, der har udstedt de værdipapirer, som kommunen har i sit depot. Den risiko beskriver man som en modpartsrisiko, som altid findes, men sjældent bliver til et tab, da det typisk sker i tilfælde af konkurs. Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. Fx er statsobligationer en finansiel kontrakt, der er sikret af Side 4 af 17
staten, mens kontantindestående kun er sikret op til 750.000 kr. via indskydergarantiordningen. En mulighed, der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut, kaldes en repo-forretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan kommunen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når kommunen har behov for mere likviditet end det maksimum, der er på kommunens trækningsfacilitet, kan obligationerne stilles til sikkerhed for en yderligere trækningsmulighed. Til reducering af modpartsrisikoen er Center for Økonomi og Ejendomme derfor bemyndiget til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger. Kommunens likviditet samt umiddelbare adgang til yderligere likviditet kan opdeles som vist i den nedenstående figur. Langfristede placeringer med højere kursrisiko kan også omsættes øjeblikkeligt. Dog påvirkes den del af kommunens formue af kursudsving med potentielt tab til følge af straks indfrielsen. Kasse 1 i figuren på næste side repræsenterer kommunens mulighed for træk på kassekreditten hos kommunens bankforbindelse, mens kasse 2 viser det kontant indestående, som kommunen vurderer at skulle bruge til daglige forretninger. Kasse 3 og 4 er de midler, som ikke umiddelbart regnes for nødvendige at trække på ift. de daglige forretninger, men som i stedet placeres i fx obligationer, hvor kasse 3 er mere tilgængelig (likvid) end kasse 4. 4 Placeringer med højere kursrisiko 3 Placeringer med tilsigtet mindre kursrisiko Samlet likviditet Likviditetsbered -skab 2 Kontant indestående 1 Trækningsmulighed på kassekredit / låneadgang Skønnes den gennemsnitlige likviditet at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner, skal midlernes placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning eller som minimum sikre kapitalbevarelse og reducere modpartsrisikoen. Denne del af midlerne har en længere investeringshorisont, og betragtes derfor som langfristede finansielle Side 5 af 17
aktiver. De indgår fortsat i kassebeholdningen, men grundet risikoen for kursudsving på denne del af formuen, kan de blive udsat for uforudsigelige udsving. Helsingør Kommune har besluttet, at langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- realkreditobligationer 0 til 100 pct. Korrigeret varighed 0 til 5 år *) Aktier 0 til 20 pct. Erhvervs- og højrenteobligationer 0 til 20 pct. Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning. *) Grunden til at begrebet varighed / korrigeret varighed indgår som en beskrivelse af rammerne for investeringer skyldes, at varigheden beskriver hvilken løbetid obligationerne må have. I appendikset med ordforklaringer i bilag 3 er Varighed beskrevet nærmere. Årssagen til at have en varighed, der kan gå mod nul for danske obligationer skyldes muligheden for en placering således at obligationerne kan omsættes til likvider uden risiko for signifikante kurstab på den største del af beholdningen. Placeringen i danske obligationer skal ske direkte i enkeltværdipapirer (fondskoder) og ikke via investeringsforeninger, med mindre andet er særskilt aftalt. Placering i øvrige aktiver skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger eller Exchange Traded Funds (ETF). Forvaltningen af kommunens langfristede finansielle aktiver varetages af eksterne kapitalforvaltere (kommunens del- eller helejerskab af diverse selskaber forvaltes ikke eksternt). Kommunens kapitalforvalter/e skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Er samarbejdspartneren en udenlandsk kapitalforvalter skal denne have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. Udviser kapitalforvaltningen et større negativt afkast end -0,4 pct. for en indeværende måned skal kapitalforvalteren konsultere kommunen. Overstiger det akkumulerede tab på de samlede langfristede finansielle aktiver inden for 3 pct. fra kalenderårets højeste afkast, så skal samme procedure ske, men samtidig skal kommunaldirektøren informeres, og det skal besluttes om tabet giver anledning til ændringer i kommunens risikoprofil. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme har kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. Alm. bankforretninger, handel med værdipapirer og / eller finansielle instrumenter samt anbringelse af likviditet tildeles efter udbud eller tilbudsindhentning. Det er Centerchefen for Økonomi og Ejendomme, der har Side 6 af 17
kompetence til og ansvar for, at bankaftalen overholdes og sikre, at et nyt bankudbud finder sted ved den igangværende aftales udløb. 6 Ansvarlig investeringspolitik Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Grundlæggende skal investeringer overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal investeringerne screenes for selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FNkonventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. Desuden er det en forudsætning, at Helsingør Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Helsingør Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. De lande, der ikke kan investeres i følger til enhver tid Udenrigsministeriets negativ-liste over lande, hvor investeringer frarådes. Dette gælder også investeringer i disse landes statsobligationer. 7 Låneoptagelse og passivportefølje Lån optages, hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere rente, skal disse inddrages i prissammenligningen. Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på 12 måneder eller derunder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode, der overstiger 12 måneder. Regler for fordelingen mellem fast og variabelt forrentet gæld er fastlagt i Økonomisk politik. Hvis kommunen har indgået aftaler, som lader gælden forblive variabelt forrentet, men med et renteloft, hvor en maksimalrente er aftalt, kan denne del af gælden både regnes variabel eller fast. Hvis gælden i opgørelsen indregnes som fast, så skal den budgetterede fremtidige rentebetaling være lig med maksimalrenten. Ønsker kommunen at bruge den forventede variable rente i budgettet, så skal gælden betragtes som variabel. Omlægning af låneporteføljen foretages, når Center for Økonomi og Ejendomme vurderer det økonomisk hensigtsmæssigt jævnfør punkt 2. Dette sker i samråd med de finansielle rådgivere og når det skønnes fordelagtigt. Side 7 af 17
Ved fordelingen mellem fast og variabel forrentet gæld skal flg. indgå i beslutningsprocessen: Er Kommunen i en situation hvor følsomheden over for rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar, skal den fastforrentede andel forøges. Har Kommunen behov for højere budgetsikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Ved valg af løbetid for fastrenteperioden, der afviger fra Økonomisk politik, skal der indgå følgende betragtninger i beslutningen: Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal løbetiden være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Der skal tages hensyn til, hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge i henhold til Økonomisk politik. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswapper, som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Dette gælder både mht. de enkelte lån og renteswappers løbetider og varigheder. Der bør således tilstræbes en vis spredning både mht. til løbetider og varigheder. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Gæld skal som udgangspunkt være i danske kroner. Skønnes et lån i euro at være mere fordelagtigt, skal dette godkendes Økonomiudvalget og Byrådet. Centerchefen for Økonomi og Ejendomme har kompetence til at træffe beslutning om tilpasninger af gældsporteføljen. Dette omfatter aftaler om lånekonvertering/- omlægning (eksisterende lån), låneoptagelse og låneafvikling, dog skal Byrådet godkende alle de tre sidstnævnte situationer. Side 8 af 17
Bilag 1 Oversigt over kompetencer Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Byrådet jævnfør Styrelsesloven 41. Økonomiudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af Kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Direktionen samt Centerchefen for Økonomi og Ejendomme bemyndiges af kommunalbestyrelsen til at varetage den finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle politik. Beslutningskompetencen udøves af 2 bemyndigede personer i forening. Skal løbetiden på et lån forlænges eller restgælden forøges kan det kun ske med Byrådets godkendelse. Beslutningstager / Opgaver Byrådet Økonomiudvalg Kommunaldirektør Centerchef for Økonomi og Ejendomme Godkendelse af lån (bevilling) x (x) Godkendelse af eurolån x (x) Hjemtagelse af lån / Valg af lånetype* x Ansøgning om lånedispensation* x Pleje af passivportefølje x (x) Kapitalforvaltning x (x) Konvertering af lån med kommunal garantistillelse, hvor løbetiden ikke forlænges og lånet videreføres i overensstemmelse med Byrådets beslutning om garantistillelsen.* x *underskrives af tegningsberettiget personer Borgmester og Kommunaldirektør Side 9 af 17
Bilag 2 Regler og lovtekst Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle aktiver. Uddrag fra: Kommunestyrelsesloven 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og Side 10 af 17
4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr. 1-3. Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle passiver (gæld). Uddrag fra: Bekendtgørelse af lov om kommuner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Regionsloven) 22. Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre økonomi- og indenrigsministeren fastsætter andet, træffes af Byrådet. Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for Kommunen, skal træffes af Byrådet. Side 11 af 17
Uddrag fra: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Mulige lånemuligheder uden dispensationsansøgning jævnfør 1: 1. Udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af kommunale almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger m.v., udgiften til udbedringsarbejder m.v. i almene ældreboliger 2. Udgiften til investeringer i rullende materiel til passagertrafik på jernbane (privatbaner) samt udgiften til investeringer i jernbaneinfrastruktur, herunder stationsanlæg og værksteder m.v. 3. Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører Kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til Kommunen. 9. Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år. Dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. Ved omlægning til et serie- eller annuitetslån er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 1. Hvis omlægningen sker fra et stående lån eller et lån med en afdragsfri periode, er det derudover en betingelse, at den gennemsnitlige løbetid af den totale finansiering ikke herved overstiger 10 år. Ved omlægning til et stående lån eller lån med en afdragsfri periode er det en betingelse, at den totale finansiering til stadighed opfylder kravene i stk. 2. Hvis flere lån omlægges samtidig til et nyt lån, beregnes restløbetiden som en vægtet sum af de enkelte låns restløbetid. 10. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner. Stk. 2. En kommune kan omlægge lån, der er optaget, ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger. Side 12 af 17
Stk. 3. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 8. Side 13 af 17
Bilag 3 - Finansielle begreber Cap/renteloft: Caps eller renteloft er et rentesikringsinstrument, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Et renteloft er med andre ord en forsikring mod stigende renter. Loftet samt aftalens løbetid kan frit vælges. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større. ETF Exchange Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder, at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Højrenteobligationer: I Danmark forstås kategorien Højrenteobligationer oftest som obligationer, der er udstedt i Emerging markets lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et Emerging market land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i Emerging markets lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er Emerging markets lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen Side 14 af 17
har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast. Modpartsrisiko: Modpartsrisiko er risikoen for at lide et finansielt tab som følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Det kan fx være, såfremt en bank går konkurs og derfor ikke kan tilbagebetale kommunens indestående. Indskydergarantiordningen garanterer dog indestående op til en værdi af 100.000 euro eller 750.000 kr. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. Repo / Sell & Buy back : En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en Sell & Buy back aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Der er derfor ingen yderligere bogføringer i aftaleperioden, bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. Varighed (generelt): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed Side 15 af 17
på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket korrigeret varighed som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme. Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer. Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurdere kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for kommunen). Side 16 af 17
To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at Kommunen har fastlåst sin faste rente i mange år frem. Side 17 af 17
Bilag: 9.1. Låneforslag-Nordhavn Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25954/16
Helsingør Kommune Rådhuset Stengade 59 3000 Helsingør Forslag til finansiering Under henvisning til aftale med Peter Wolf von Bülow om optagelse af lån på DKK 15.262.671,00 til finansiering af en renovering af Helsingør Nordhavn, fremsendes hermed KommuneKredits forslag til lånoptagelsen: 8. februar 2016 J.nr. K-217/JCS Kontaktperson: Jens C Schmidt direkte tlf. nr. 3369 7674 Kunde@Kommunekredit.dk Aftalelån med fast rente (KKfast) Valuta: DKK Hovedstol: DKK 15.262.671,00 Kursværdi i DKK: DKK 15.262.671,00 Lånetype: Lån med fast rente Rente pr. 08.02.2016: 1,74% p.a. Rentebetalinger: Kvartårligt Renteberegningsmetode: 30 dage pr. md./360 dage pr. år Udbetaling: 10. februar 2016 Første rentebetaling 10. maj 2016 Sidste aftalte rentebetaling: 11. februar 2041 Afdragstype: Serielån Antal terminer: 100 Første afdrag: 10. maj 2016 Sidste afdrag: 11. februar 2041 Etableringsomkostninger: Ingen Administrationsbidrag: 0,00% p.a. af restgælden. Effektiv debitorrente: 1,75% Aftalelån med fast rente er principielt inkonverterbare og kan således kun indfries helt eller delvis før udgangen af aftaleperioden mod betaling af kompensationsrente efter nærmere aftale. -KommuneKredit Kultorvet 16 Telefon 3311 1512 www.kommunekredit.dk CVR-nr.: 2212 8612 1175 København K Telefax 3391 1521 e-mail: kk@kommunekredit.dk EAN-nr.: 5790001265762 Side 1/12
- - - > -> Aftalelån - Variabelt forrentet (KKvar/Model A) Valuta: DKK Hovedstol: DKK 15.262.671,00 Kursværdi i DKK: DKK 15.262.671,00 Lånetype: Lån med variabel rente Rente: Rente pr. 08.02.2016 Rentebetalinger: Renteberegningsmetoder: Udbetaling: Sidste aftalte rentebetaling: Afdragstype: Første afdrag: Sidste afdrag: Renten fastsættes af KommuneKredit på grundlag af renten på det internationale kapitalmarked. 3 mdr.: minus 0,07% p.a. Efter aftale Aktuelle dage/360 dage pr. år Efter aftale Efter aftale Efter aftale Efter aftale Efter aftale Opsigelse: Lånet kan med 10 bankdages varsel til en rentetermin omlægges eller opsiges til fuld indfrielse Etableringsomkostninger: Ingen Administrationsbidrag: 0,00 procent p.a. af restgælden - Side 2/12
- - - > -> Lån med basisrente (KKbasis) Valuta: DKK Hovedstol: DKK 15.262.671,00 Kursværdi i DKK: DKK 15.262.671,00 Lånetype: Lån med basisrente og tillæg/fradrag Basisrente pr. 08.02.2016: 1,24% p.a. Tillæg/fradrag pr. 08.02.2016: 0,0% p.a. Rentebetalinger: Kvartårligt Renteberegningsmetode: 30 dage pr. md./360 dage pr. år Udbetaling: 10. februar 2016 Første rentebetaling 10. maj 2016 Sidste aftalte rentebetaling: 11. februar 2041 Afdragstype: Serielån Antal terminer: 100 Første afdrag: 10. maj 2016 Sidste afdrag: 11. februar 2041 Etableringsomkostninger: Ingen Administrationsbidrag: 0,00% p.a. af restgælden. Effektiv debitorrente: 1,25% Tillægget/fradraget fastsættes af KommuneKredit på grundlag af renterne på det internationale kapitalmarked og KommuneKredits funding omkostninger. Tillægget/fradraget kan ændres ved hver rentetermin af KommuneKredit i op- eller nedadgående retning. Lån med fast basisrente er principielt inkonverterbare og kan således kun indfries helt eller delvist før udgangen af aftaleperioden mod betaling af kompensationsrente efter nærmere aftale. - Side 3/12
- - - > -> Det bemærkes, at etablering af lån og andre finansielle instrumenter er afhængig af udviklingen på kapitalmarkederne, og at ændringer i rentesatser og vilkår for etableringen kan forekomme indtil endelig accept foreligger. Vi ser frem til jeres beslutning med hensyn til lånoptagelsen. Med venlig hilsen Bettina Hedegaard Petersen Jens C Schmidt Følgende materiale vedlægges: - Ydelsesoversigter - Side 4/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F Aftalelån med fast rente Nom./eff. rente: 1,74/1,75 % Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Rente Ydelse Restgæld 10.02.2016 0,00 0,00 0,00 0,00 15.262.671,00 10.05.2016 0,00 152.626,71 66.392,62 219.019,33 15.110.044,29 10.08.2016 0,00 152.626,71 65.728,69 218.355,40 14.957.417,58 10.11.2016 0,00 152.626,71 65.064,77 217.691,48 14.804.790,87 10.02.2017 0,00 152.626,71 64.400,84 217.027,55 14.652.164,16 10.05.2017 0,00 152.626,71 63.736,91 216.363,62 14.499.537,45 10.08.2017 0,00 152.626,71 63.072,99 215.699,70 14.346.910,74 10.11.2017 0,00 152.626,71 62.409,06 215.035,77 14.194.284,03 12.02.2018 0,00 152.626,71 63.117,25 215.743,96 14.041.657,32 14.05.2018 0,00 152.626,71 62.438,57 215.065,28 13.889.030,61 10.08.2018 0,00 152.626,71 57.732,07 210.358,78 13.736.403,90 12.11.2018 0,00 152.626,71 61.081,21 213.707,92 13.583.777,19 11.02.2019 0,00 152.626,71 58.432,88 211.059,59 13.431.150,48 10.05.2019 0,00 152.626,71 57.776,33 210.403,04 13.278.523,77 12.08.2019 0,00 152.626,71 59.045,17 211.671,88 13.125.897,06 11.11.2019 0,00 152.626,71 56.463,23 209.089,94 12.973.270,35 10.02.2020 0,00 152.626,71 55.806,68 208.433,39 12.820.643,64 11.05.2020 0,00 152.626,71 56.389,46 209.016,17 12.668.016,93 10.08.2020 0,00 152.626,71 54.493,59 207.120,30 12.515.390,22 10.11.2020 0,00 152.626,71 54.441,95 207.068,66 12.362.763,51 10.02.2021 0,00 152.626,71 53.778,02 206.404,73 12.210.136,80 10.05.2021 0,00 152.626,71 53.114,10 205.740,81 12.057.510,09 10.08.2021 0,00 152.626,71 52.450,17 205.076,88 11.904.883,38 10.11.2021 0,00 152.626,71 51.786,24 204.412,95 11.752.256,67 10.02.2022 0,00 152.626,71 51.122,32 203.749,03 11.599.629,96 10.05.2022 0,00 152.626,71 50.458,39 203.085,10 11.447.003,25 10.08.2022 0,00 152.626,71 49.794,46 202.421,17 11.294.376,54 10.11.2022 0,00 152.626,71 49.130,54 201.757,25 11.141.749,83 10.02.2023 0,00 152.626,71 48.466,61 201.093,32 10.989.123,12 10.05.2023 0,00 152.626,71 47.802,69 200.429,40 10.836.496,41 10.08.2023 0,00 152.626,71 47.138,76 199.765,47 10.683.869,70 10.11.2023 0,00 152.626,71 46.474,83 199.101,54 10.531.242,99 - Side 5/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F Aftalelån med fast rente Nom./eff. rente: 1,74/1,75 % Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Rente Ydelse Restgæld 12.02.2024 0,00 152.626,71 46.828,93 199.455,64 10.378.616,28 13.05.2024 0,00 152.626,71 45.648,61 198.275,32 10.225.989,57 12.08.2024 0,00 152.626,71 43.988,80 196.615,51 10.073.362,86 11.11.2024 0,00 152.626,71 43.332,25 195.958,96 9.920.736,15 10.02.2025 0,00 152.626,71 42.675,70 195.302,41 9.768.109,44 12.05.2025 0,00 152.626,71 43.435,53 196.062,24 9.615.482,73 11.08.2025 0,00 152.626,71 41.362,60 193.989,31 9.462.856,02 10.11.2025 0,00 152.626,71 40.706,05 193.332,76 9.310.229,31 10.02.2026 0,00 152.626,71 40.499,50 193.126,21 9.157.602,60 11.05.2026 0,00 152.626,71 40.278,19 192.904,90 9.004.975,89 10.08.2026 0,00 152.626,71 38.736,40 191.363,11 8.852.349,18 10.11.2026 0,00 152.626,71 38.507,72 191.134,43 8.699.722,47 10.02.2027 0,00 152.626,71 37.843,79 190.470,50 8.547.095,76 10.05.2027 0,00 152.626,71 37.179,87 189.806,58 8.394.469,05 10.08.2027 0,00 152.626,71 36.515,94 189.142,65 8.241.842,34 10.11.2027 0,00 152.626,71 35.852,01 188.478,72 8.089.215,63 10.02.2028 0,00 152.626,71 35.188,09 187.814,80 7.936.588,92 10.05.2028 0,00 152.626,71 34.524,16 187.150,87 7.783.962,21 10.08.2028 0,00 152.626,71 33.860,24 186.486,95 7.631.335,50 10.11.2028 0,00 152.626,71 33.196,31 185.823,02 7.478.708,79 12.02.2029 0,00 152.626,71 33.255,33 185.882,04 7.326.082,08 14.05.2029 0,00 152.626,71 32.576,64 185.203,35 7.173.455,37 10.08.2029 0,00 152.626,71 29.817,66 182.444,37 7.020.828,66 12.11.2029 0,00 152.626,71 31.219,28 183.845,99 6.868.201,95 11.02.2030 0,00 152.626,71 29.544,72 182.171,43 6.715.575,24 10.05.2030 0,00 152.626,71 28.888,17 181.514,88 6.562.948,53 12.08.2030 0,00 152.626,71 29.183,24 181.809,95 6.410.321,82 11.11.2030 0,00 152.626,71 27.575,07 180.201,78 6.257.695,11 10.02.2031 0,00 152.626,71 26.918,52 179.545,23 6.105.068,40 12.05.2031 0,00 152.626,71 27.147,20 179.773,91 5.952.441,69 11.08.2031 0,00 152.626,71 25.605,42 178.232,13 5.799.814,98 10.11.2031 0,00 152.626,71 24.948,87 177.575,58 5.647.188,27 - Side 6/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F Aftalelån med fast rente Nom./eff. rente: 1,74/1,75 % Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Rente Ydelse Restgæld 10.02.2032 0,00 152.626,71 24.565,27 177.191,98 5.494.561,56 10.05.2032 0,00 152.626,71 23.901,34 176.528,05 5.341.934,85 10.08.2032 0,00 152.626,71 23.237,42 175.864,13 5.189.308,14 10.11.2032 0,00 152.626,71 22.573,49 175.200,20 5.036.681,43 10.02.2033 0,00 152.626,71 21.909,56 174.536,27 4.884.054,72 10.05.2033 0,00 152.626,71 21.245,64 173.872,35 4.731.428,01 10.08.2033 0,00 152.626,71 20.581,71 173.208,42 4.578.801,30 10.11.2033 0,00 152.626,71 19.917,79 172.544,50 4.426.174,59 10.02.2034 0,00 152.626,71 19.253,86 171.880,57 4.273.547,88 10.05.2034 0,00 152.626,71 18.589,93 171.216,64 4.120.921,17 10.08.2034 0,00 152.626,71 17.926,01 170.552,72 3.968.294,46 10.11.2034 0,00 152.626,71 17.262,08 169.888,79 3.815.667,75 12.02.2035 0,00 152.626,71 16.967,00 169.593,71 3.663.041,04 10.05.2035 0,00 152.626,71 15.580,13 168.206,84 3.510.414,33 10.08.2035 0,00 152.626,71 15.270,30 167.897,01 3.357.787,62 12.11.2035 0,00 152.626,71 14.930,96 167.557,67 3.205.160,91 11.02.2036 0,00 152.626,71 13.787,53 166.414,24 3.052.534,20 12.05.2036 0,00 152.626,71 13.426,06 166.052,77 2.899.907,49 11.08.2036 0,00 152.626,71 12.474,44 165.101,15 2.747.280,78 10.11.2036 0,00 152.626,71 11.817,89 164.444,60 2.594.654,07 10.02.2037 0,00 152.626,71 11.286,75 163.913,46 2.442.027,36 11.05.2037 0,00 152.626,71 10.740,85 163.367,56 2.289.400,65 10.08.2037 0,00 152.626,71 9.848,24 162.474,95 2.136.773,94 10.11.2037 0,00 152.626,71 9.294,97 161.921,68 1.984.147,23 10.02.2038 0,00 152.626,71 8.631,04 161.257,75 1.831.520,52 10.05.2038 0,00 152.626,71 7.967,11 160.593,82 1.678.893,81 10.08.2038 0,00 152.626,71 7.303,19 159.929,90 1.526.267,10 10.11.2038 0,00 152.626,71 6.639,26 159.265,97 1.373.640,39 10.02.2039 0,00 152.626,71 5.975,34 158.602,05 1.221.013,68 10.05.2039 0,00 152.626,71 5.311,41 157.938,12 1.068.386,97 10.08.2039 0,00 152.626,71 4.647,48 157.274,19 915.760,26 10.11.2039 0,00 152.626,71 3.983,56 156.610,27 763.133,55 - Side 7/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F Aftalelån med fast rente Nom./eff. rente: 1,74/1,75 % Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Rente Ydelse Restgæld 10.02.2040 0,00 152.626,71 3.319,63 155.946,34 610.506,84 14.05.2040 0,00 152.626,71 2.773,74 155.400,45 457.880,13 10.08.2040 0,00 152.626,71 1.903,26 154.529,97 305.253,42 12.11.2040 0,00 152.626,71 1.357,36 153.984,07 152.626,71 11.02.2041 0,00 152.626,71 656,55 153.283,26 0,00 - Side 8/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F KKbasis Rente: 1,24 % p.a. + tillæg/fradrag Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Basisrente Ydelse Restgæld 10.02.2016 0,00 0,00 0,00 0,00 15.262.671,00 10.05.2016 0,00 152.626,71 47.314,28 199.940,99 15.110.044,29 10.08.2016 0,00 152.626,71 46.841,14 199.467,85 14.957.417,58 10.11.2016 0,00 152.626,71 46.367,99 198.994,70 14.804.790,87 10.02.2017 0,00 152.626,71 45.894,85 198.521,56 14.652.164,16 10.05.2017 0,00 152.626,71 45.421,71 198.048,42 14.499.537,45 10.08.2017 0,00 152.626,71 44.948,57 197.575,28 14.346.910,74 10.11.2017 0,00 152.626,71 44.475,42 197.102,13 14.194.284,03 12.02.2018 0,00 152.626,71 44.980,11 197.606,82 14.041.657,32 14.05.2018 0,00 152.626,71 44.496,45 197.123,16 13.889.030,61 10.08.2018 0,00 152.626,71 41.142,40 193.769,11 13.736.403,90 12.11.2018 0,00 152.626,71 43.529,14 196.155,85 13.583.777,19 11.02.2019 0,00 152.626,71 41.641,82 194.268,53 13.431.150,48 10.05.2019 0,00 152.626,71 41.173,94 193.800,65 13.278.523,77 12.08.2019 0,00 152.626,71 42.078,17 194.704,88 13.125.897,06 11.11.2019 0,00 152.626,71 40.238,17 192.864,88 12.973.270,35 10.02.2020 0,00 152.626,71 39.770,28 192.396,99 12.820.643,64 11.05.2020 0,00 152.626,71 40.185,60 192.812,31 12.668.016,93 10.08.2020 0,00 152.626,71 38.834,51 191.461,22 12.515.390,22 10.11.2020 0,00 152.626,71 38.797,71 191.424,42 12.362.763,51 10.02.2021 0,00 152.626,71 38.324,57 190.951,28 12.210.136,80 10.05.2021 0,00 152.626,71 37.851,42 190.478,13 12.057.510,09 10.08.2021 0,00 152.626,71 37.378,28 190.004,99 11.904.883,38 10.11.2021 0,00 152.626,71 36.905,14 189.531,85 11.752.256,67 10.02.2022 0,00 152.626,71 36.432,00 189.058,71 11.599.629,96 10.05.2022 0,00 152.626,71 35.958,85 188.585,56 11.447.003,25 10.08.2022 0,00 152.626,71 35.485,71 188.112,42 11.294.376,54 10.11.2022 0,00 152.626,71 35.012,57 187.639,28 11.141.749,83 10.02.2023 0,00 152.626,71 34.539,42 187.166,13 10.989.123,12 10.05.2023 0,00 152.626,71 34.066,28 186.692,99 10.836.496,41 10.08.2023 0,00 152.626,71 33.593,14 186.219,85 10.683.869,70 10.11.2023 0,00 152.626,71 33.120,00 185.746,71 10.531.242,99 - Side 9/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F KKbasis Rente: 1,24 % p.a. + tillæg/fradrag Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Basisrente Ydelse Restgæld 12.02.2024 0,00 152.626,71 33.372,34 185.999,05 10.378.616,28 13.05.2024 0,00 152.626,71 32.531,20 185.157,91 10.225.989,57 12.08.2024 0,00 152.626,71 31.348,34 183.975,05 10.073.362,86 11.11.2024 0,00 152.626,71 30.880,45 183.507,16 9.920.736,15 10.02.2025 0,00 152.626,71 30.412,57 183.039,28 9.768.109,44 12.05.2025 0,00 152.626,71 30.954,05 183.580,76 9.615.482,73 11.08.2025 0,00 152.626,71 29.476,80 182.103,51 9.462.856,02 10.11.2025 0,00 152.626,71 29.008,91 181.635,62 9.310.229,31 10.02.2026 0,00 152.626,71 28.861,71 181.488,42 9.157.602,60 11.05.2026 0,00 152.626,71 28.704,00 181.330,71 9.004.975,89 10.08.2026 0,00 152.626,71 27.605,25 180.231,96 8.852.349,18 10.11.2026 0,00 152.626,71 27.442,28 180.068,99 8.699.722,47 10.02.2027 0,00 152.626,71 26.969,14 179.595,85 8.547.095,76 10.05.2027 0,00 152.626,71 26.496,00 179.122,71 8.394.469,05 10.08.2027 0,00 152.626,71 26.022,85 178.649,56 8.241.842,34 10.11.2027 0,00 152.626,71 25.549,71 178.176,42 8.089.215,63 10.02.2028 0,00 152.626,71 25.076,57 177.703,28 7.936.588,92 10.05.2028 0,00 152.626,71 24.603,43 177.230,14 7.783.962,21 10.08.2028 0,00 152.626,71 24.130,28 176.756,99 7.631.335,50 10.11.2028 0,00 152.626,71 23.657,14 176.283,85 7.478.708,79 12.02.2029 0,00 152.626,71 23.699,20 176.325,91 7.326.082,08 14.05.2029 0,00 152.626,71 23.215,54 175.842,25 7.173.455,37 10.08.2029 0,00 152.626,71 21.249,37 173.876,08 7.020.828,66 12.11.2029 0,00 152.626,71 22.248,23 174.874,94 6.868.201,95 11.02.2030 0,00 152.626,71 21.054,85 173.681,56 6.715.575,24 10.05.2030 0,00 152.626,71 20.586,97 173.213,68 6.562.948,53 12.08.2030 0,00 152.626,71 20.797,25 173.423,96 6.410.321,82 11.11.2030 0,00 152.626,71 19.651,20 172.277,91 6.257.695,11 10.02.2031 0,00 152.626,71 19.183,31 171.810,02 6.105.068,40 12.05.2031 0,00 152.626,71 19.346,28 171.972,99 5.952.441,69 11.08.2031 0,00 152.626,71 18.247,54 170.874,25 5.799.814,98 10.11.2031 0,00 152.626,71 17.779,66 170.406,37 5.647.188,27 - Side 10/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F KKbasis Rente: 1,24 % p.a. + tillæg/fradrag Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Basisrente Ydelse Restgæld 10.02.2032 0,00 152.626,71 17.506,28 170.132,99 5.494.561,56 10.05.2032 0,00 152.626,71 17.033,14 169.659,85 5.341.934,85 10.08.2032 0,00 152.626,71 16.560,00 169.186,71 5.189.308,14 10.11.2032 0,00 152.626,71 16.086,86 168.713,57 5.036.681,43 10.02.2033 0,00 152.626,71 15.613,71 168.240,42 4.884.054,72 10.05.2033 0,00 152.626,71 15.140,57 167.767,28 4.731.428,01 10.08.2033 0,00 152.626,71 14.667,43 167.294,14 4.578.801,30 10.11.2033 0,00 152.626,71 14.194,28 166.820,99 4.426.174,59 10.02.2034 0,00 152.626,71 13.721,14 166.347,85 4.273.547,88 10.05.2034 0,00 152.626,71 13.248,00 165.874,71 4.120.921,17 10.08.2034 0,00 152.626,71 12.774,86 165.401,57 3.968.294,46 10.11.2034 0,00 152.626,71 12.301,71 164.928,42 3.815.667,75 12.02.2035 0,00 152.626,71 12.091,43 164.718,14 3.663.041,04 10.05.2035 0,00 152.626,71 11.103,08 163.729,79 3.510.414,33 10.08.2035 0,00 152.626,71 10.882,28 163.508,99 3.357.787,62 12.11.2035 0,00 152.626,71 10.640,46 163.267,17 3.205.160,91 11.02.2036 0,00 152.626,71 9.825,60 162.452,31 3.052.534,20 12.05.2036 0,00 152.626,71 9.568,00 162.194,71 2.899.907,49 11.08.2036 0,00 152.626,71 8.889,83 161.516,54 2.747.280,78 10.11.2036 0,00 152.626,71 8.421,94 161.048,65 2.594.654,07 10.02.2037 0,00 152.626,71 8.043,43 160.670,14 2.442.027,36 11.05.2037 0,00 152.626,71 7.654,40 160.281,11 2.289.400,65 10.08.2037 0,00 152.626,71 7.018,28 159.644,99 2.136.773,94 10.11.2037 0,00 152.626,71 6.624,00 159.250,71 1.984.147,23 10.02.2038 0,00 152.626,71 6.150,86 158.777,57 1.831.520,52 10.05.2038 0,00 152.626,71 5.677,71 158.304,42 1.678.893,81 10.08.2038 0,00 152.626,71 5.204,57 157.831,28 1.526.267,10 10.11.2038 0,00 152.626,71 4.731,43 157.358,14 1.373.640,39 10.02.2039 0,00 152.626,71 4.258,29 156.885,00 1.221.013,68 10.05.2039 0,00 152.626,71 3.785,14 156.411,85 1.068.386,97 10.08.2039 0,00 152.626,71 3.312,00 155.938,71 915.760,26 10.11.2039 0,00 152.626,71 2.838,86 155.465,57 763.133,55 - Side 11/12
- - - > -> Helsingør Kommune Kontrakt: 201645380-F KKbasis Rente: 1,24 % p.a. + tillæg/fradrag Journalnr.: K-217 Antal terminer: 100 Bidrag: 0,00% Terminer pr. år: 4 Lånebeløb: 15.262.671,00 DKK Afdragstid i år: 25,0 Termin Bidrag Afdrag Basisrente Ydelse Restgæld 10.02.2040 0,00 152.626,71 2.365,71 154.992,42 610.506,84 14.05.2040 0,00 152.626,71 1.976,69 154.603,40 457.880,13 10.08.2040 0,00 152.626,71 1.356,34 153.983,05 305.253,42 12.11.2040 0,00 152.626,71 967,31 153.594,02 152.626,71 11.02.2041 0,00 152.626,71 467,89 153.094,60 0,00 - Side 12/12
Bilag: 9.2. låneforslag til låneramme samt KUR-Kredit Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25953/16
Bilag: 10.1. Budget til pælebro i Hornbæk Havn.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19512/16
Bilag: 10.2. tegning af pælebro i Hornbæk Havn.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19511/16
Bilag: 12.1. Projektforslag Idrætsbyen 01.12.2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12002/16
IDRÆTSBYEN NY IDRÆTSHAL I ESPERGÆRDE_PROJEKTFORSLAG_2015-12-01
FAKTA Placering: Matr. nr. Bygherre: Grund: Areal: Gymnasievej 2 4 i Espergærde 3 bæ Mørdrup by og sogn. Ejendomscenteret, Helsingør Kommune Ejes af staten, stilles til rådighed af Espergærde Gymnasium Nye bygningsdele ca. 2400 brutto m2 eksist. idrætshal 1814 m2 INDHOLD 2 0.0_INTRO BAGGRUND Scenarier og forudsætninger KONCEPT IDRÆTSBYEN Projektforslaget og den videre bearbejdning 4 1.0_VISION introduktion 8 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER Det åbne hus Digitale ambassadører følgegruppen De unge og idræt Brugermønster KOLOFON Bygherre: Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Sct. Anna Gade 5a 3000 Helsingør Annie Højriis, projektleder, aho09@helsingor.dk mobil.:2531 2430 Jesper Lyngsøe Christensen, områdeleder, jlc64@helsingor.dk mobil: 2531 3606 Espergærde Gymnasium: Rektor Henrik Boberg Bæch, hb@eg-gym.dk, tlf.: 4917 6012 mobil: 2825 6683 Pedel Ole Jensen, oj@eg-gym.dk, tlf.: 2126 6221 16 3.0_ARKITEKTUR KONCEPTER tektonik OG MATERIALITET idrætsbyen husene KUNST 72 4.0_LANDSKAB helhedsplan DET NÆRE LANDSKAB 78 5.0_TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND installationer el RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG Rådgiverteam: Elkiær + Ebbeskov arkitekter, projektleder Ane Ebbeskov, ane@ee-arkitekter.dk mobil: 2683 9393 NOVA5, Kasper Bjørn, kbj@nova5.dk, mobil: 2090 9817 Lemming & Eriksson, Lars Carstensen, lc@lemming-eriksson.dk, mobil: 2689 1803 1 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
INTRO 0.0 INTRO Følgende er en kort opsummering af baggrund og forudsætninger for nærværende projektforslag. Målet for projektet er at fremtidssikre og nytænke idrætsfaciliteterne i Espergærde i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Espergærde Gymnasium, Idrætsforeninger, skoler og potentielle brugere af de kommende nye faciliteter. 0.1 BAGGRUND Nærværende projektforslag er udsprunget af en række samtaler med de fremtidige brugere af den nye idrætsby i sommeren 2015 formuleret i Byggeprogram dateret 6. okt. 2015. Der har samtidig været en tæt dialog med Espergærde Gymnasium ved Rektor Henrik Boberg Bæch og pedel Ole Jensen, og en god dialog med udviklingskonsulent Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden. Brugerne i følgegruppen og kommunens teknikere i arbejdsgruppen har bidraget med konstruktive kommentarer og meningstilkendegivelser på visionsaften den 15. juni 2015, inspirationstur til 3 relevante lokaliteter den 19. august 2015, på følgegruppemøderne den 6. oktober og 9. november 2015, på besigtigelse for arbejdsgruppen den 3. juni 2015, dialogmøde med arbejdsgruppen den 27. november 2015. Lille sal, Test- og Styrketrænings faciliteter, Multiareal, Depoter, Omklædning, Terrassen, Gammel Hal. 0.2 Scenarier og forudsætninger I forlængelse af brugerprocessen har det været et ønske fra Helsingør Kommune, at få belyst hvilke brugerønsker, der kan realiseres for den givne økonomiramme på 40 mio. kr. Med de foreliggende visioner og ønsker som grundlag blev der i byggeprogrammet skitseret 4 scenarier for disponeringen: Stor Model_A+B: Lille Model_C+D: For 46 mio. kr. kan der bygges ca. 2500 m2 brutto For 40 mio. kr. kan der bygges ca. 2150 m2 brutto Styregruppen besluttede på mødet den 20. august, at der skal arbejdes videre med model B, hvor det samtidig var en forudsætning at søge et samarbejde med Lokale og Anlægsfonden med henblik på at opnå et bedre projekt. Samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden har styrket projektet og skærpet visionerne om helheden og den samlede Idrætsby, samt sat baren højt for kvaliteten og bl.a. udviklingen af det digitale lag i bygningen. Det har samtidig medført, at det fulde projekt, hvor alle ideer er indarbejdet er prissat til 49,5 mio. kr. Heraf dækker 46 mio. kr. bygninger og nødvendigt inventar, aptering, terrænbehandling mv. og 3,5 mio. kr. dækker ønsket inventar og landskabselementer, som binder projektets ydre sammen med Gymnasiet og som kan etableres efter opførelsen af bygningerne. Helsingør kommune søger derfor på baggrund af dette projektforslag økonomisk støtte til projektet hos Lokale og Anlægsfonden. Hvis Dette ikke kan opnås er der mellem Helsingør Kommune og Espergærde Gymnasium aftalt en prioritering i projektet, således at der kan opføres bygninger og faciliteter i et beskåret omfang for i alt 40 mio. kr. 0.3 KONCEPT IDRÆTSBYEN Nærværende forslag er et udtryk for den fælles vision hos Gymnasium, kommune og foreningsliv om at fortsætte det gode samarbejde og at skabe et attraktivt og inspirerende mødested for idrætsudøvere i bred forstand, et sted med potentiale for lokal forankring og en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Ønsket er at gøre området ved Espergærde Gymnasium, Espergærde EIF fodboldklub og Espergærde EIF tennisklub til et kraftcenter for idrætsfaciliteterne i Espergærde. Der er arbejdet både med en helhedsplan, en organisatoriskplan og et bygningskoncept i arbejdet med at få denne vision til at tage en konkret form. Konceptet med Idrætsbyen i Espergærde understøtter denne tanke om, at alle idrættens huse på området er en del af fællesskabet og skal knyttes stærkere sammen, fysisk, virtuelt og socialt. På helhedsplan niveau er der arbejdet med fysisk gennem nye løbestier og gennembrydninger af hegn, at forbinde de nye idrætsfaciliteter med de eksisterende ved fodbold- og tennisbanerne. På det virtuelleplan arbejdes der på at samtænke informationer, bookingsystemer, etc. i et fælles netværk, så området fremstår som en enhed i forhold til Helsingør Kommunes mange andre idrætsanlæg. De daglige brugere går ikke op i ejerforhold eller overordnet foreningsstrukturer, men skal gerne møde en samlet overskuelig og velfungerende facilitet. På det socialeplan arbejdes der med en organisering af den nye idrætsfacilitet ligefra driften til nye test- og læringsforløb, der kan komme alle brugere til gavn. 0.4 Projektforslaget og den videre bearbejdning Projektforslaget er en arkitektonisk bearbejdning og konkretisering af alle de visioner, idéer og tanker som har været frembragt under interviews, møder, etc. som nævnt i afsnit 0.1. Forslaget vægter højt, at skabe en idrætsfacilitet for sameksistens af mange forskellige idrætsbrugere på samme tid med respekt for deres foreningsliv, og at skabe en inspirerende og imødekommende ny idrætsfacilitet. Den nye Idrætsby optager de mange faciliteter som er på området allerede, men lægger nye idrætsfaciliteter til, så der skabes nye koblinger og synergier på området. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i at den eksisterende idrætshal allerede rummer en 20X40 bane, og at de nye faciliteter derfor kan være af en anden karakter og rumstørrelse, så der skabes faciliteter for nye brugere og for så mange brugere som muligt. Den samlede Idrætsby indeholde således Boldhuset (20X40 bane), Multihuset ( basketball + springgrav), Rytmikhuset (blød måtte), Det Fleksible Hus (squash + dans), Fælleshuset (undervisning + klubmiljø), Laboratoriet (test + mødelokale), Styrkehuset (fittness) og Torvet (bouldervæg + sidderampe), Streetbanen (boldspil ude) og Haven for afslapning og nye møder. Projektforslaget fastlægger således arkitektur og design gennem plantegninger, snit og facader, samt for overordnet valg af farver og materialer. Der er fastsat retningslinier for de tekniske installationer herunder placering af teknikrum og depoter, etc. Udover nærværende mappe med illustrationer af forslaget, er der udarbejdet en 3D model i Revit, pdf filer af hovedtegningerne, samt en successiv kalkulation (budget) af forslaget. Nærværende forslag skal viderebearbejdes i hovedprojekteringsfasen. Her viderebearbejdes projektet og der udarbejdes detaljer, arbejdsdelsbeskrivelser, tilbudslister, etc. som baggrund for et udbud i fagentreprise. Rådgiveren for hovedprojekteringen vil gennemføre projektopfølgning, mens selve byggeledelsen og fagtilsynet påtænkes udbudt som sin egen rådgivningsydelse. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 2
Helsingørs kommunes ønsker er: At skabe et visionært projekt indenfor de givne rammer. Den nye idrætshal skal favne flest mulige ønsker og behov fra idrætsudøvere og brugere i Espergærde. Den nye hal skal være fleksibel i indretningen, der understøtter mangfoldige foreningsaktiviteter, selvorganiserende aktiviteter og andre former for motion og bevægelse Den nye hal fremtidssikrer behovet for idrætsfaciliteter i Espergærdeområdet At der sker en tilpasning af den nye hal til eksisterende bygningers arkitektur og hallen indpasses i omgivne friarealer 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
1.0_VISION INTRODUKTION 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
VISION FODBOLDBANER FODBOLDBANER ESPERGÆRDE GYMNASIUM FODBOLDBANER FODBOLDBANER PARKERING GYMNASIEHALLEN BYGGEFELT HOVVEJ GYMNASIEVEJ TENNISBANER 5 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
VISION 1.0 INTRODUKTION Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejet Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og tennishal. Tennishallen har status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud samt lokaletilskud. Helsingør Byråd har på denne baggrund bevilget i alt 40 mio. kr. til opførelsen af en ny idrætsfacilitet, der skal erstatte den nuværende gamle Espergærdehal. Espergærdehallen er beliggende ved Tibberupskolen på Idrætsvej 5 - ca. 2 km fra gymnasiet og Mørdrup Idrætsanlæg. Der er i dag et velfungerende samarbejde mellem Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium (stat) om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og i idrætsundervisningen benyttes tennishallen. Gymnasiet har siden 2007, hvor institutionen skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat sin praksis med at stille gymnasiets egen idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Espergærde Gymnasium har været og er stadig en ressource i lokalområdet ved at invitere de lokale idrætsforeninger indenfor. Det er derfor oplagt at udvide dette samarbejde ved at etablere den nye idrætsfacilitet i sammenhæng med den eksisterende gymnasiehal og i tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Udviklingen af dette projektforslag er sket med udgangspunkt i ønsker formuleret af fremtidige brugere på en række interviews gennemført i sommeren 2015. En stor del af de interviewede brugere har valgt at deltage i en følgegruppe, som har engageret sig aktivt i projektets idefase. Projektforslaget tager således udgangspunkt i de behov og ønsker der er givet udtryk for samtidig med at brugerne allerede fra starten har vist det nødvendige lokale ejerskab og engagement til projektet og til stedet. Idrætshusenes funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal danner til sammen Idrætsbyen, der som lokalsamfundets Community House skaber grobund for: Nye idrætsaktiviteter, nye foreninger og andre brugergrupper får adgang til tidsvarende faciliteter. Den lokale foreningsidræt samles og samarbejdet om fælles udnyttelse af ressourcer fremmes. Fleksible idrætsaktiviteter for borgere i alle aldersgrupper tilbydes gennem åbent hus arrangementer. Samarbejde mellem gymnasium og idrætsforeninger etableres for at tilbyde idrætsaktiviteter for idrætsuvante unge og med særligt fokus på teenagepiger. Helsingør Kommune kan gennem nem og fleksibel adgang tilbyde ledige og ubenyttede tider til borgere, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter. Gymnasiet kan skabe alsidig idrætsundervisning og arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Gymnasiet kan i forhold til idrætsforeninger og skoler dele viden indenfor monitorering, analysemetoder samt teknik og udstyrsoptimering i forskellige idrætsgrene Samarbejdet mellem Helsingør Talent og elite og ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune styrkes. 1. Som et alternativ til en traditionel idrætshal etableres den nye idrætsfacilitet i mindre fysiske enheder de såkaldte Idrætshuse. Herved opnås en række fordele for både gymnasium, foreningsliv og andre brugere. Antallet af aktivitetstimer øges på samme eller færre antal m2. 2. Samtidsbrug flere idrætsgrene og brugergrupper anvender stedet på samme tid 3. Funktionsfejl i én enhed forhindrer ikke aktivitet i andre enheder 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 6
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER DE ÅBNE HUSE DIGITALE AMBASSADØRER FØLGEGRUPPEN DE UNGE OG IDRÆT BRUGERMØNSTER 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
BRUGERFLADEN Med Følgegruppen på sturdietur til Herlev Squashcenter (Mobile squashvægge), Gyngemosehallen (Gymnastik) og Stenhus 2.2 FØLGEGRUPPEN / BRUGERGRUPPEN Nuværende foreninger EIF Hovedafdeling EG Basketball klub Espergærde Fodbold Espergærde Tennis Espergærde IF Gymnastik Espergærde Badminton Kvistgård IF Espergærde Håndbold Nye foreninger Squash Øresund Løbeklubben Puls 3060 KlatreKlub Nordsjælland Idrætslærere og elever fra gymnasium og skoler Espergærde Gymnasium Tibberupskolen Espergærde Skole Mørdrupskolen Aftenskoler og øvrige kultur- og fritidsforeninger Selvorganiserede idrætsbrugere Aktivitetsledere og driftspersonale fra kommune og gymnasium Helsingør Talent og Elite Idrætsrådet Helsingør kommune 9 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
BRUGERFLADEN 2.0 NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER 2.1 DE ÅBNE HUSE Idrætsbyens forskelligartede idrætshuse skaber ikke alene et nyt og anderledes samtidsbrug, da flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter på samme tid, men de øger også antallet af aktivitetstimer væsentligt for idrætsbyens forskellige brugere. Det betyder, at anvendelsen af Idrætsbyens idrætshuse skal anskues på en anden og ny måde end de traditionelle halfordelingsmøder. Nuværende- og nye idrætsforeninger, aftenskoler, gymnasiet, skoler samt selvorganiserede grupper danner til sammen en ny type brugergruppe, hvis fælles opgave er at fremme idrætsdeltagelsen ved bl.a. at samarbejde om idræts- og motionstilbud og imødekomme nye aktiviteter for derigennem at tiltrække nye brugere. Det stiller krav til organiseringen og en ny brugergruppe kan i den forbindelse betragtes som et engageret servicefælleskab, hvor man gennem åbenhed, dialog og medejerskab har til opgave, at finde frem til hvordan Idrætsbyen kan tilgodese de forskellige brugeres behov og ikke blot hvorledes aktivitetstimerne fordeles. Erfaringerne fra projektets brugerinterviews og følgegruppe viser, hvorledes brugerinddragelse kan skabe engagement i forhold til projektets endelig udformning og efterfølgende anvendelse. Projektet har ændret sig fra et traditionelt halbyggeri til en moderne idrætsfacilitet, der rummer mange aktivitetsformer og i følgegruppen er allerede drøftet nye muligheder for samarbejdsformer. Det er derfor oplagt, at der med inspiration fra følgegruppens sammensætning nedsættes en brugergruppe med bred repræsentation fra Idrætsbyens aktører som eksempelvis idrætslærere, almindelige brugere, frivillige foreningsledere og andre ildsjæle. Brugergruppen skal have en høj grad af selvstyre, hvilket medfører, at Folkeoplysningsudvalget som normalt og traditionelt har kompetencen til at anvise lokaler, skal delegere kompetencen til brugergruppen. Det giver en større lokal forankring og ejerskab. Et stort ejerskab gør det væsentligt nemmere at fremme ideen om en Åben Idrætsby, hvor brug og adgangsforhold er let tilgængelig. Nøglebriksystem, IT-baseret brugerprofiler med adgang via kodelås, abonnementer og synlig onlinebooking samt respekt for foreningslivets sæsonplanlægning er alle elementer i brugergruppens arbejde med at udnytte Idrætshusene optimalt. Projektforslaget lægger op til at danne rammerne for et bredt udbud af mangfoldige idrætsaktiviteter. 2.2 DIGITALE AMBASSADØRER Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for en alsidig idrætsundervisning. Idrætsbyens Styrkehus og Laboratorium (testcenter) er et særlig tiltag, der muliggør, at eleverne kan arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Endvidere er der i idrætshusene opsat kameraer, som gør det muligt at optage udøvelsen og efterfølgende arbejde med materialet i Laboratoriet eller Fælleshuset. Læring og vidensopsamling i forhold til monitorering, analysemetoder samt teknik- og udstyrsoptimering kan formidles til foreninger gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærerne til at bruge testcenteret og ad den vej være Idrætsbyens digitale ambassadører. Helsingør Talent og Elite samt andre elite- og breddeidrætsklubber kan i et nærmere omtalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Arbejdet kan formidles via elektroniske infotavler i Idrætsbyens Fælleshus, der om dagen tjener som undervisningslokale og i eftermiddags- og aftentimer som foreningshus. I den øvrige del af Idrætsbyen etableres der digitale Hotspot installationer, hvor alle Idrætsbyens brugere ved hjælp af en IPhone kan teste, måle og konkurrere med sig selv og egen performance. Informationsteknologien kan altså bruges til informationssøgning i forbindelse med idrætslige opgaver: Fordybelse og refleksion samt præsentation ved hjælp af digitale muligheder Analyse af fysiske og biologiske forhold Overførsel og bearbejdning af informationer fra fx pulsur, skridttæller, accelerometer Eksperimenter, med billeder, der kan understøtte og udvikle det kropslige, æstetiske udtryk Indblik i idrætsfaglig viden, fx visualisering af bevægelsesteknik eller tyngdepunktets bane Udvikling og ændring af betingelser inden for fx boldspil eller redskabsbane 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 10
k m k d m q m d s P n q i n b n k k h s q HM n HM P q s s s m HM m n q m m s m a t q s m HM m m L G G SIGNATURFORKLARING : Niveau 1, udvikles i samarbejde med lærerer, trænere, driftsfolk, etc. Niveau 2, udvikles i samarbejde med foreningerne og andre brugere Niveau 3, Fast monteret udstyr til selvtest etableres evt. i samspil med QR-kodes i Infoskærme m Musik med mulighed for opkobling til egen i-pod 100 100 Hundrede meter løbebane opstreges i gangen t Testcenter n Netværk, Idrætbyens Intranet HM Heat-Maps, infrarøde kameraer q QR- koder med links til sports apps, placeres ved baner og opstregninger s Smartboards med mulighed for opkobling med egen tablet k + g Kameraer og Go-pros. Kameraer placeres permanent i loft p Projektor til film, men også projektering af baner til test med kameraer h Højdespring i form af stang m. pinde der kan slåes på i forskellige højder a Armgang, styrketræning og selvtest b Backdrop / millimeterpapir males på væg, inkl. stander for I-phone / kamera L Lys, LED med farvestyring d Digitale displayes som scoretavler, tidstagning, info 11 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
BRUGERFLADEN 2.3 DET DIGITALE IDRÆTSBYGGERI Idrætsbyens digitale lag udgør mere end et testcenter. Hele idrætsbyen skal være et stort testcenter. Det er et ønske at indarbejde digitale muligheder i byggeriet, så hele idrætsbyen byder på digitale oplevelser ligefra videospil, små konkurrencer, selvtest til planlægning af træningspas, rendyrkning af idrætspositioner, etc. Et hus der skal opmuntre til fysisk aktivitet ligefra den utrænede bruger til eliteidrætten. Det er et ønske at når man træder ind i Idrætsbyen og besøger dens huse, det være sig i Multihuset eller Tennisklubben, så er man en aktiv del af netværket, både fysisk og digitalt. Via det digitale netværk får brugerne tilgang til viden om dagsprogrammer, bookning, link til idrætsforeninger, link til sports apps, træningspas udviklet af andre idrætslærere og andre brugere, etc. En udfordring ved brugen af digitale medier i byggeriet er robustheden over for sikkerhed, tyveri, slag etc., men samtidigt forgængeligheden af digitale enheder, software etc. Der arbejdes videre med indarbejdning af digitale muligheder på 3 niveauer: Niveau_01 Niveau_02 Niveau_03 Det styrede niveau, udvikles i samarbejde med professionelle, trænere, idrætslærer, etc. Det brugerdrevne niveau, udvikles af brugerne selv ved hjælp af tilgengelig software Det robuste niveau, er en del af bygningens udformning, aptering etc. Fælles for alle niveauer er på nuværende tidspunkt at det er idéer der skal udvikles i samrbejde med idrætsforeningerne, gymnasiet, etc. Niveau_01 Det styrede niveau Er kendetegnet ved at der skal professionelle kræfter ind over, for at sammensætte det rigtige udstyr, programmer, test, undervisningsforløb etc. Det er samtidigt dette niveau der er med til at vedligeholde og forny mulighederne for de andre niveauer. Infoskærme Her vises dagens program for hele Idrætsbyen, evt. hele idrætsområdet F.eks. lægger trænerne løberuter op inden løberne mødes før afgang Laboratoriet Indeholder faciliteter for blodprøve tagning samt de dyreste redskaber og apparater til test, undervisning, etc. Laboratoriet har en aflukket del. Laboratoriet apteres af gymnasiet med vejledning fra trænere Helsingør Talent og elite Netværk Det foreslås at etablere et intranet for Idrætsbyen som kommunikations platform, men også med mulighed for udveksling brugerne imellem. Kan give nem adgang til øvelser, egne resultater, musik til opvarmning, videoklip, etc. Heat-Maps Heat-Maps er infrarøde kameraer der registrerer varme, dvs. menneskelig fysisk aktivitet. De opsættes i de aktive rum, for at registrere brugen af rummet. Kameraerne opsættes i forhold til driften, så man kan følge udviklingen i antallet af aktive i rummene, hvilket muligvis kan samkøres med CTS anlæg. Er pt. under udvikling af Aalborg universitet og Cowi. Niveau_02 Det brugerdrevne niveau Er kendetegnet ved en umiddelbar og legende tilgang til de digitale muligheder i huset. Brugerne benytter egne digitale enheder, smartphones, tablets, etc. Man benytter sig af software udviklet af andre og sikrer på denne måde fornyelse i udbuddet af digitale muligheder. Af indsatsområder foreslås: Niveau_03 Det robuste niveau Er mere fysiske genstande og indretninger der understøtter brugen af de digitale platforme, men som man også kan bruges uden digitale hjælpemidler. Det er mindre fleksible udformninger og redskaber som opstregninger, fastinventar, etc. Af indsatsområder foreslås: 100 Musik Der opsættes højtalere med mulighed for at man kan tilkoble egne enheder med musik QR - koder Sikrer at man præsenteres for ny software. Koderne opsættes som del af skiltning og kan udskiftes. Opsættes i synergi med niveau_03, så de mere permanente baner udnyttes sammen med software. Kan f.eks. være programmer som Condes, sportsplanner etc. Smartboards Opsættes ved klub- og undervisningsfaciliteter, men også i nicher ved fællesarealer. Her skal det være muligt at koble egne enheder til, spille spil, vise egne optagelser evt. ved brug af Skillcapture. Kameraer Opsættes i lofterne i de to store idrætshaller med opkobling til smartboards og optage udstyr. Go-pros kan opsættes i målstregen ved squashbaner Projektor Til brug ved forelæsninger, film fremvisning, etc. men også til projektion af baner, servefelter etc. på gulve og vægge i forbindelse med optagelser i hallerne. Digitale displays Enkle digitale skærme til ur, tidtagning, scoretavler, simpel streamer kommunikation / reklame for events. 100 meter bane Der opstreges 100 m på gangen. Opfordrer til at løbe, måske konkurrere. For enden findes QR-kode som understøtter løbebanen. Højdemåler En simpel stang med pinde eller lign. som man kan slå på når man hopper. En selvtest der ikke kræver digitalt udstyr. Men hvor der kan kobles kamera på, hvis man vil dyrke afsættet Armgang Stænger sættes i loft f.eks. ude ved klatregården til styrketræning. Men armgang ligger ofte op til en konkurrence om hvem der kan holde sig længst oppe. Backdrop Millimeter papir til opmåling af kroppens højde og bredde. Opsættes i samspil med stander for kamera. Lys LED belysning med farvestyring, så der kan sættes dagslys på, eller man kan styre lysetsfarver for at skabe anderledes stemninger. Lysstyring kan styres fra tablets. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 12
13 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
BRUGERFLADEN 2.4 DE UNGE OG IDRÆT Idrætsbyens beliggenhed med tilknytning til Gymnasiet skaber en nærhed til de unges hverdag det gælder både gymnasieelever og udskolingselever og kan være med til at øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Særligt for unge piger er det af væsentlig betydning, at hverken gymnasium eller Idrætsby ligger i nærheden af, hvor de bor. Det giver tryghed at have et ikke-eksponerende frirum, hvor man kan tilbringe sin fritid og være aktiv. I brugerinddragelsen blev en gruppe teenagepiger interviewet for at afdække, hvorledes Idrætsbyens funktionalitet kunne få flere piger til at dyrke idræt. Resultatet af interviewene falder fint i tråd med den undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet har foretaget omkring Teenagespigers idrætsdeltagelse. Da Gymnasiet ved at benytte flere af Idrætsbyens enheder har mulighed for at gennemføre idrætsundervisning i 4 moduler (i stedet for nuværende 5 moduler), vil der i tidsrummet 15.30 17.00 opstå mulighed for at etablere åben hal. Åben hal er et tilbud til eksempelvis unge piger, som ikke nødvendigvis motiveres af foreningsidrættens mere struktureret idrætstræning. 2.5 BRUGERMØNSTER Med udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Tid/facilitet Boldhuset Multihuset Rytmikhuset Det fleksible Hus Torvet Styrkehus + lab Fælleshuset 08:00-15:30 15:30-17:00 Gymnasiet Gymnasiet Udskoling Ældreidræt Gymnasiet Gymnasiet Gymnasiet Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Helsingør Talent og Elite Åben Hal Åben hal eller fri-idræt kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, aftenskoler og gymnasiet. Det vil være et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og særligt unge piger. 17:00 22:00 Håndbold badminton Basketball gymnastik Bevægelse Kampsport Squash aftenskole klatreklubber Foreninger Foreninger De lokale idrætsforeninger og i særdeleshed Espergærde IF Gymnastik vil kunne etablere særlige idrætstilbud som Aerobic, Ballstick, Streetcore. Ligeledes vil den lokale løbeklub etablere løbeture på Idrætsbyens omkringliggende løberuter. Tilbuddene kan organiseres via Fitdeal, som er en lokal og kommunal internetportal med fleksible og uforpligtende idrætstilbud. I Fitdeal konceptet kan der udstedes gratis rabatkoder. Enkelte aftenskoler bevæger sig væk fra den klassiske aftenskoleundervisning og tilbyder i et større omfang bevægelsesaktiviteter som Yoga, Dans og Zumba. Aftenskolerne kan med udgangspunkt i folkeoplysningsloven søge om fritagelse for- eller nedsat deltagerbetaling for særlige målgrupper. Der vil af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts-og bevægelsesaktiviteter for idræts-inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. Åben hal / Fri-Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye fællesskaber. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 14
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.0_ARKITEKTUR KONCEPTER TEKTONIK OG MATERIALITET IDRÆTSBYEN HUSENE KUNST 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
KONCEPTER MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal SYNLIGHED Den nye hal ligger gemt bag den eksisterende hal i forhold til ankomsten fra Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på den nye hal. Opgaven med at udvide idrætskapaciteten i Espergærde ved Gymnasiehallen har følgende udfordringer: At bygge til bagved den eksisterende idrætshal i forhold til ankomsten fra Gymnasievej og parkeringspladsen At bygge på østsiden, dvs. i skygge af den eksisterende idrætshal At bygge til / på en meget monolitisk og tillukket bygning Rådgiverteamet har derfor ønsket at skabe en bygning der: Er synlig fra ankomsten og parkeringen Kan skabe lyse og venlige sale og opholdssteder som supplement til den lukkede hal uden dagslys Har en større diversitet i rum størrelser og rum performance, så der opstår større samtidighed og belægning Bygger videre på den eksisterende idrætshal, men så den indgår som del af en ny samlet helhed - Idrætsbyen 17 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.0 ARKITEKTUR Idrætsbyen i Espergærde er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Espergærde. Idrætsbyen omfatter også Fodbold- og Tennisklubbens faciliteter, samt løberuterne der forbinder alle husene i en samlet Idrætsby. Idrætsbyen er det nye lokale samlingssted i Espergærde. Et sted der skal rumme sportsaktiviteter ligefra skoleidræt og motionister til elitesport og testcenter, fra undervisning til socialt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Idrætsbyen bliver en smeltedigel af forskellige aktiviteter og brugergrupper. Den bliver byens nye mødested, hvor mange foreninger og brugere mødes på nye og inspirerende måder. De får mulighed for at benytte facliliteterne samtidigt og se på hinandens idrætsgrene, hænge ud sammen før og efter træning. Bygningen skal således kunne facilitere denne samtidighed og mødet mellem forskellige brugergrupper, og samtidigt give plads til at de enkelte foreninger og individer kan dyrke deres interesser indenfor et mindre fællesskab. For at skabe synergi med den eksisterende gymnasiehal, er der set på samlet at skabe et mangfoldigt og varieret udbud af faciliteter på stedet, så flest mulige idrætsgrene og fritidsaktiviteter bliver tilgodeset. Den eksisterende gymnasiehal rummer en traditionel 20 X 40 m bane og er uden dagslys og vinduer mod omverdenen. Derfor foreslåes det at de nye aktivitetsflader som kontrast præges af dagslys og udsyn mod de udendørs aktiviteter og landskabet. Gymnasiets eksisterende arkitektur er afklaret som et samlet anlæg, hvor de enkelte bygningsvoluminer med de respektive fagcentre som arme og ben går ud fra et fælles midterrum, gymnasiets atrium. De lægger sig ud i en række fine og alsidige have- og landskabsrum, der er med til at skabe dagslys, udsyn og ro til de tilstødende lokaler. Den nye idrætsby bliver ligeledes et selvstændigt anlæg, men hvor bygningsvoluminerne istedet for at lægge sig ud i landskabet omkranser et privat haverum, der på samme måde tilfører dagslys og åbenhed til bygningen. Hovedgrebet, det store haverum med de omkringliggende huse er med til at opløse hvad der er eksisterende bygning og hvad der er tilbygning. Den eksisterende gymnasiehal bliver Boldhuset i byen, på lige niveau med de nye huse Multihuset, Rytmikhuset, Det Fleksible Hus, Fælleshuset, Styrkehuset, Laboratoriet og Torvet. Gymnasiet og Idrætshallen har en række arkitektoniske kvaliteter: Gymnasiets fløje omkranser en række veldefinerede have- og landskabsrum En enkel og afklaret arkitektur HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt Robuste og smukke materialer, samt en farvepalette for indvendige overflader Rådgiverteamet har derfor ønsket at inddrage kvaliteterne på følgende måde: Indarbejde at Idrætsbygningen bliver et anlæg med eget haverum At skabe et enkelt greb, der komplimenterer den eksisterende arkitektur Forholder sig til den eksisterende materialitet uden at kopiere den i de nye bygninger, men inddrage dem på en fornyende måde. Forslaget udlægger idrætsfaciliteterne som enkelte huse i byen. På denne måde kan hvert hus opnå specifikke egenskaber i forhold til højde, længde, bredde, temperatur, overflader og akustik. Hvert hus kan således rumme en idrætsaktivitet og kan afvikles samtidigt med at de andre huse er i brug uden at forstyrre. Brugerne kan have ro om deres aktivitet og foreningsliv, samtidigt med at byen åbner for at man kan opsøge nye fællesskaber. Den nye bygning er åben og imødekommende. Ligesom den åbner sig mod boldbanerne og landskabet, åbner den også for indkig udefra, så man kan se at der foregår aktiviteter og liv i bygningen. Derfor har det også været vigtigt at den nye bygning ikke bliver gemt bag den eksisterende gymnasiehal, men skubbes frem, så man ser lys og aktivitet i bygningen når man ankommer en mørk vinteraften. Bygningens gangforløb, smutvejene er transparente, dels så man får en spændende oplevelse ved at færdes rundt i huset og se ud på landskabet, haverummet og aktivitetshusene, men også så man ser og bliver en del af livet i huset og føler sig tryk ved at færdes alle steder. Skitseprocessen Idrætsbyen i Espergærde er udviklet i samarbejde med idrætsforeningerne, gymnasiets elever og lærere, teknisk personale og medarbejde i Helsingør Kommune. Sekretariatet hos Lokale og Anlægsfonden har bidraget med konstruktive input til finjustering af nærværende forslag. Yderligere beskrivelse af de indledende faser findes i følgende dokumenter: Byggeprogrammet Ny Idrætshal i Espergærde_Byggeprogram_rev. 2015.10.06 Oplæg til Lokale og Anlægsfonden#1 20150629_LOA Oplæg til Lokale og Anlægsfonden#2 20150917_EIH_LOA Visionsaften 20150615_Visionsaften 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 18
19 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
OMKLÆDNINGSHUSET BOLDHUSET TORVET STYRKEHUSET INDGANG KLATREGÅRDEN MULTIHUSET TEKNIK RYTMIKHUSET LABORATORIET FÆLLESHUSET HAVEN DET FLEKSIBLEHUS BOLDBURET 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 20
KONCEPT_SAMTIDIGHED SIGNATURFORKLARING : Aktivitetsspots Ophold, klubcafé og undervisning Laboratoriet Aktivitetsflader Udendørs boldbur Teknik Omklædning Depoter Forbindelsesareal 21 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
MØDESTEDER Fordelingsarealet er samtidigt multizonen hvor der etableres mødesteder flere steder i bygningen INDE / UDERUM Programmer placeres så de har synergi med udearealer Udlægning af funktioner og programmer skal understøtte: At skabe mange typer af mødesteder ligefra uformelle til mere formelle samlingssteder At skabe varierende rumstørrelser, så der opstår diversitet i udbuddet af aktiviteter og dermed diversitet i bruger sammensætningen At udlægge aktivitetsfladerne så de reelt kan sameksistere i forhold til akustik og med respekt for foreningslivet i de respektive klubber At inde- og udearealer udvikles i samspil, så aktiviteter naturligt trækker udenfor At nye brugergrupper inviteres indenfor, så bygningen bliver mere end et mødested for idrættens aktiviteter, men et mødested for alle i Espergærde 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 22
TEKTONIK OG MATERIALITET BASEN Basen er bygningens fundament, terrændæk og sokkel. Den griber fat i Gymnasiehallens røde teglgulv og fører materialiteten videre til den nye bygning. Basen optager terræn og niveauforskelle ved at lade gulvet falde via 2 ramper, så der opstår 3 gulvplan, hvor det nederste plan ender i niveau med den eksisterende gymnasiehal. På denne måde opgraderes den eksisterende gymnasiehal i forhold til tilgængelighed. Basen har følgende egenskaber: Basen griber fat i og fortsætter Gymnasiehallens røde teglbelægning Basen skaber niveaufri adgang til den eksisterende idrætshal Basen har 3 niveauer: 0.0, -0.5, -1.0 Basens kanter bliver til siddetrin, tribuner, etc. for ophold Rytmikhuset er den eneste bygning der rejser sig med facader i tegl SKELETTET Skelettet udgøres af et rammesystem placeret i et grid pr. 1200 mm. De står oven på basens overkant svarende til niveau 0.0. Rammerne udføres som stålkonstruktion, både for husene og for gangene. Rammerne består af stålsøjler og ståldragere. I husene er stålsøjlen gjort af den samme type HE-B profil. Højderne af drageren varierer, ligesom at bygningshøjder og bredder varierer. I gangene udgøres søjler og dragere af RHS-profiler. Rammerne har følgende egenskaber: Rammerne står oven på basens 0.0 niveau Husenes stålsøjler er samme HE-B profil. Dragerne varierer Gangenes stålsøjler er samme RHS profil. Rammerne placeres i bygningens grid pr. 1200 mm Rammerne males hvide Basen udføres med røde teglklinker på gulv og med røde mursten på kanterne 23 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.1 TEKTONIK OG MATERIALITET Idrætsbyens ved Espergærde Gymnasium skal fremstå som et samlet hele, men samtidigt også stå ved at man bygger videre i en anden tid og i dag ønsker et tidssvarende idrætsbyggeri. Vi ønsker en moderne åben bygning med masser af dagslys til nutidens idrætsaktiviteter. Vi ønsker at aktiviteterne kan sameksisterende i egne huse i byen og vi ønsker at aktiviteterne nemt kan rykke udenfor når vejret tillader det. Vi ønsker at der materialemæssigt er et samspil mellem nye og gamle bygningsdele. Vi ønsker at Idrætsbyen skal fremstå let, åben og imødekommende for de fremtidige brugere, så vi peger på at bygningens arkitektoniske udtryk også understøtter denne tanke. Hvor den eksisterende hal fremstår som en lidt tung monolit i rødtegl med en meget lukket overflade, ønsker vi at de nye bygninger fremstår lette med en nærmest diffus og transparent overflade. Den røde tegl er meget karakteristisk for Espergærde Gymnasium og Gymnasiehallen, men egentlig også for nabobygningen mod syd, Triumphs tidligere hovedsæde. Vi ønsker at den røde tegl også er markant tilstede i de nye bygninger, men at den ikke overtager og tynger byggeriet - er tilstede som en stoflig klangbund i mødet med de mere moderne materialer. Den røde tegl bliver basen i de nye bygninger og binder på denne måde nyt og gammelt sammen. Oven på basen stilles stålrammer som bygningernes konstruktive system. Stålkonstruktioner er et kendt byggesystem hvor der ønskes store sammenhængende rumligheder og voluminer ligefra industrihaller til idrætshaller. De tilpasses nemt forskellige højder og bredder og der kan monteres utroligt mange forskellige beklædningstyper både indvendigt og udvendigt. På denne måde er det et meget fleksibelt system i forhold til at kunne regulere husenes størrelser og egenskaber mhs. til valg af indvendige overflader, akustikregulering, loftsbeklædninger, etc. HUDEN Huden er bygningens facade og ydre beklædning. Facadens grid er 1200 mm, som er optimalt i forhold til udnyttelsen af materiale forbrug og producenternes plademål. Gridded på de 1200 mm markeres med et spor mellem facadepladerne, f.eks. ved at lade vinduets ydre profilkappe gå hele vejen fra basen op til sternen. Den ydre beklædning er tiltænkt udført med en ydre perforeret hvid stålplade, evt. som kurvet sinus stålplade. Dette skal viderebearbejdes i næste fase under Hovedprojektering. Bag den ydre facadeplade monteres en vindplade, som f.eks eternitplade. Huden har følgende egenskaber: Hudens ydre beklædning er udtryksmæssigt en let facade i forhold til Gymnasiet, Boldhallen og Rytmehusets tunge facader Stålrammernes ben, søjlerne har samme dimensioner i alle husene, svarende til facadens opbygning bl.a. dimensioneret af isoleringstykkelsen. På denne måde opnås det at søjlerne er plan med indvendig beklædning, med andre ord at søjlerne ikke stikker igennem den indvendige beklædning i f.eks. Multihallen, hvor søjlerne således kun vil ses forneden ved vinduesbåndet. I andre af husene vil stålsøjlerne slet ikke være synlige, men kun loftsdragerne. Selve facadebeklædningen, husenes hud ønskes som beskrevet udført, så der opnås et let og transparent udtryk. Derfor peges der på en perforeret stålplade i hvid. Den bagvedliggende vindplade vil på denne måde være let synlig, derfor er farven af denne også af betydning. Her ønskes en lysgrå baggrundsplade. Endeligt valg af facadeplade, hultype, sinuskurve eller planplade skal viderebearbejdes i næste fase, hovedprojekteringen. Bygningens modullære opbygning ønskes markeret som en vertikal opdeling af facaderne, som et spor fra basen og op til sternkanten, f.eks. ved at lade vinduernes ydre alu-profil være et sværd eller et u-profil alt efter om facadepladen er glat eller sinuskurvet. Hudens ydre beklædning er en perforeret stålplade, hvid Bygningens grid markeres i facaden fra basen og op til sternen Markeringen mellem facadepladerne udføres som et udadgående profil - et sværd eller en skyggenot - U-profil 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 24
TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul De lette facader STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer Den tunge base 25 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
TAG Tagpap Isolering Drager Dampspærre Forskalling, Isolering Loftsplade hvid, akustik eller perforeret stål BELYSNING INSTALLATIONER Kanal for føring af el VINDUESPARTI Alu/Alu profiler og glas helt til stern STÅLSØJLE TEGLBASE TEGLGULV Klinkebelægning Den lette glasgang Den røde tegl base 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 26
TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL MULTIHAL RYTMEHUS STYRKEHUS INDGANG EKSISTERENDE HAL NORDFACADE Haverummet og de grønne vækster Det lette moderne materiale Det tunge rustikke materiale 27 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
TEKTONIK OG MATERIALITET_FARVER OG STOFLIGHED FARVER FRA GYMNASIETS DESIGNMANUAL Colour palette / interior -NCS Color codes -color suggestion for wall entrances 3.2 FARVER OG STOFLIGHED Idrætsbyens materiale sammensætning vil være karakterfuld i sammenstillingen af den tunge rustikke røde teglbase med de lette hvide bokse ovenpå. Men derudover vil bygningen også have et farvespil på udvalgte indvendige overflader, der er med til at skabe spændende rumlige oplevelser og kig igennem bygningen. Den indvendig farvepalette er udvalgt med udgangspunkt i gymnasiets designmanual. Gymnasiets designmanual tager udgangspunkt i de eksisterende farver på gymnasiet i dag, men tilfører også nye farver til bl.a. inventar. På gymnasiet har de forskellige afdelinger/huse en signaturfarve, som også går igen på brevpapir, inventar etc. Idrætsbyens farvesætning tager udgangspunkt i et udvalg af farver fra gymnasiets palette, men mikser farverne på nye måder og bruger ikke nødvendigvis en signaturfarve til de respektive huse. Her sammensættes farverne udfra at skabe smukke og sanselige farve og materialesammensætninger udfra rummenes funktion, lysforhold etc. NCS S 3030-R9OB _ Samfundsfag & humaniora NCS S 1005-G _ Naturvidenskab NCS S 5040-R _ Administration De elementer som farvesættes er fortrinsvis møbler, fastinventar, rumstore møbler som f.eks. tribunen i Multihuset, døre og ikke mindst sportsgulvene og deres opstregninger. Dvs. elementer der i kraft af deres produktion eller brug alligevel leveres med farvede overflader i f.eks. laminater, fliser, linoleum, purbelægninger, møbelstoffer, etc. NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G Colour palette / furniture -NCS Color codes 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 28
TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL TORVET LAB RYTMIKHUSET FLEXHUSET STREET BANE SYDFACADE FLEXHUSET STREET BANE GANG MULTIHUSET ØSTFACADE 29 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
TEKTONIK OG MATERIALITET_RUM OG FARVER EKSISTERENDE HAL TORVET RYTMEHUS HAVE FÆLLESHUS STREET BANE LÆNGDESNIT FLEXHUSET HAVE RYTMIKHUSET FÆLLESHUSET GANG MULTIHUSET TVÆRSNIT 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 30
IDRÆTSBYEN Parkour plint Siddeplint Bænke Mødestedet Vandpostt MULTIHUSET STYRKEHUSET Omklæd#01 Omklæd#02 Indgang Depot Tribune Depot Depot K+0.0 Rampe K-0.5 Te-køkken Sidderampe Reol FÆLLESHUSET K-1.0 EKSISTERENDE HAL Ny åbning Måtte TORVET Bouldervæg Grandprix Måtte Terrasse K-0.5 RYTMIKHUSET Crossfit gård Master HAVEN K+0.0 Rampe Åbent depot Overdækning Tribune K-1.0 Depot LABORATORIET DET FLEKSIBLE HUS 31 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 32
HUSENE_TORVET EKSISTERENDE GAVL I TEGL OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG KLATRE / BOULDERVÆG HØJTSIDDENDE VINDUE I KLATRE / BOULDERVÆG OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG VINDUESÅBNING MOD CROSSFIT GÅRD PINOLHÆNGTE DØRE LÆRRED I LOFT FALDUNDERLAG PROJEKTOR I LOFT SIDDE RAMPE ÅBNING MOD RYTMIKHUSET ÅBNING MOD INDGANG DISK REOLVÆG, POKALER ETC. HOTSPOT, SKÆRM ETC. 33 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.3 TORVET Torvet er Idrætbyens foyer og rumlige forbindelse mellem den eksisterende idrætshal og de nye faciliteter. Der etableres ny indgang og indkig til den gamle hal, så man evt. kan sidde centralt og holde øje med livet i hallen samtidigt med de andre aktiviteter i bygningen. Fra indgangen falder torvets gulvflade i rødtegl som en stor sidderampe ned mod bouldervæggen og forbindelsen til både den eksisterende idrætshal Boldhuset og Rytmikhuset. Rampen er både tiltænkt til træning som bakkeløb ved opvarmning, men også som en siddeflade hvor man hænger ud i sækkesofaer og stole, eller sidder direkte på fladen, f.eks. ved større samlinger som forelæsninger, etc. Det er vigtigt at møbleringen er flytbar, så torvet hurtigt kan foretage sceneskift fra ungdomsklub ved bouldervæggen til forelæsninger med brug af projektor, etc. Torvet er idrætbyens mere uformelle mødested hvor man hænger ud og ser på livet i huset og aktiviteterne ved Bouldervæggen, eller hænger ud ved barmøblet inkorporeret i reolvæggen. Reolvæggen er tiltænkt klubbernes pokaler, men også infoskærme og et Hot Spot til visning af træningspas, selvtests etc. FAKTA Areal: 215 netto m2 Rumhøjde: 6,45 m EGENSKABER Bouldervæg med udhæng Reolvæg med bardisk Opholdsmuligheder Opvarmnings areal Infoskærme og Hot Spot Projektor i loft Ovenlys Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Projektor Højtalere Skærm Infoskærme it INVENTAR Bouldervæg Bardisk Automater Sofaer Røde teglklinker Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag låsesystem med nøglekort ved indgangsparti Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader. Ved indgang til gang opsættes varmetæppe mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 projektor i loft 2 stk. 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip 1 mindre infoskærme trådløst netværk Bouldervæg 4, 5 m høj m. overfald, plads til faldunderlag/madrasser høj bardisk med høje løse stole 1 læskedrik automat, 1 sandwich/frugt automat, integreres i reolvæg opholdsmuligheder, f.eks. som sækkestole og sækkesofaer (skal kunne flyttes) 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 34
26 m2 Grand Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg Måtte Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 35 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Crossfit gård ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 36
HUSENE_RYTMIKHUS VINDUES NICHE AKUSTIK REGULERENDE PANELER DEPOT VÆG VINDUES NICHE HOT SPOT, SKÆRM TEKNIK SKAKT VENTILATION, ARMATURER I VÆG GRANDPRIX MÅTTE PINOLHÆNGTE DØRE MOD LAB SKABE PINOLHÆNGTE DØRE MOD TORVET MUREDE FACADER ADGANG TIL HAVE SIDDE NICHE MURET BASE, UNDER JORDNIVEAU 37 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.4 RYTMIKHUSET Rytmikhuset er tænkt som idrætsbyens bløde rum med en gulvbelægning i form af en stor gummimåtte. Rummet er tiltænkt til alle former for idræt der kan drage fordel af et blødt gulv så som grandprix gymnastik, kampsport, yoga, babyrytmik, etc., men også til andre aktiviteter som børneteater, filmaftener, eller bare til at hænge ud for gymnasiets elever i pauserne. Rytmikhuset er udstyret med indbyggedeskabe til opbevaring af div. ekstra måtter, bolde, vimpler, etc. til gymnastikken. Over de indbyggede skabe etableres akustikpaneler, så der sikres en god akustik, både ved høj musik, men også til mere stille aktivitet. Rummet apteres derudover med spejle og ribber på væggene. I loft monteres ringe, torve, etc. Rytmikhuset har en stor siddetrappe og vinduesparti ud mod haverummet. Herfra kan man trække ud i pauserne mellem træning og evt. lave opvarmning og udstræk udendørs. Udenfor Rytikhuset i gangen mod syd etableres et åbent depot, hvor der kan placeres ophæng til store bolde, mobile boldkurve, mobile spejlvægge, barre, skab med yogamåtter, etc. Det åbne depot forsyner både Rytmikhuset, Laboratoriet men også Det Fleksible Hus. FAKTA Areal: 248 netto m2 Rumhøjde: 6,5 m EGENSKABER Blød gulvmåtte Skabsvægge Opholdsmulighed på siddetrappe Hot Spot Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it Musik INVENTAR Gulvmåtte Skabe Spejle Ribber Tove Ringe Glittet betongulv med sort gulvmåtte Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag Pinolhængte døre, mørkgrønne Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge, evt. farvet træbeton på vægge over skabe Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk musikanlæg og højtalere Sort, mål efter grandprix måtte mørk- og lysegrønne skabe, evt. med plads til gulvmåtte som udtræk Spejlvæg træribber monteres i loft monteres i loft 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 38
Sidderampe HUSENE_RYTMIKHUS K-1.0 Reol Skærm Disk Spejlvæg Grandprix Måtte 14 X 14 m Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m2 39 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Skærm Fællesrum#03 49 m2elkiær + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 3 X Squashbaner
HUSENE_RYTMIKHUS HUSENE_RYTMIKHUS SPEJLVÆG VINDUER SKABE TEKNIK SKABE PINOLHÆNGTE DØRE VINDUE / SIDDENICHE RIBBER TEKNIK SKABE SKÆRM PINOLHÆNGTE DØRE INTERIØR 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 40
HUSENE_LABORATORIUM FORRUM TOILET TOILET DEPOT KØLESKAB, BLODPRØVER DISK LABORATORIUM GLASVÆG MOD GANG UNDERVISNING LET FACADE MURET BASE VINDUESPARTI 41 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.5 LABORATORIET Laboratoriet danner bro mellem teori og praksis og bliver dermed kernen i gymnasiets fremtidige brug af de nye faciliteter. Der skal kunne testes ca. 8 personer af gangen. Laboratoriet skal også kunne benyttes af andre foreninger, samt Helsingør Talent og Elite. Testcenteret kables for computere. Computere skal sættes op til udstyret i laboratoriet, men også til andet udstyr rundt i huset, f.eks. kameraerne i Multihallen. Testcenteret etableres som to rum med glasvæg og dør imellem. I det ene rum, som skal kunne aflåses, etableres laboratoriedelen med køkkendisk, køleskab etc. for brug til blodprøvetagning, en høj bardisk, samt de dyreste testcenter maskiner som special kondicykel, løbebånd, BMI måler etc. Meget af udstyret er mobilt og kan opbevares i depotet, inden det opsættes rundt i hele Idrætsbyen. Det andet rum indrettes til forarbejdning af data, dvs. til compuetere med borde og stole. Skal kunne rykkes rundt efter undervisningsformen. Rummet kan med fordel stå åbent om aftenen, så gymnasiets elever kan bruge det til gruppearbejde efter skoletid, eller som mødelokale for foreningslivet. FAKTA Areal: Laboratorium 30 netto m2, Fælleslokale#03 49 netto m2 Rumhøjde: 3,56 m EGENSKABER Dagslys Aflåst rum med computere, udstyr, etc. Test af 8 personer samtidigt Plads til studerende OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it INVENTAR Laboratoriekøkken Køleskab Opvask/decinfiction Høj bardisk et pulastic gulv som fra Sika i farven Sea Mist Nedhængt loft perforeret hvid stål med akustikbats bag, alternativ hvid træbeton Gips, hvide Akustiklofter Radiatorer, for hurtig regulering af varmepåvirkning. Ingen konvektorgrav. Rummene ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængtloft LED, 200 lux på bordplader 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk hvidt, med bordplade i laminat til brug for opbevaring af blodprøver evt. special opvaskemaskine til decinfiction hvid i laminat, samt hvide høje barstole evt. fra Hay 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 42
RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 3 X Squashbaner LABORATORIUM Laboratorie 30 m2 43 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 44
HUSENE_DET FLEXIBLEHUS TEKNIKRUM VENTILATION FACADE SANDVÆG TEKNIKRUM EL MOBIL SANDVÆG SKRANKE / DEPOT GARDIN VANDPOST GLASVÆGGE TRIBUNE DOMMER TRIBUNE MURET BASE GLASDØR GARDIN 45 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.6 DET FLEKSIBLE HUS Det Fleksible Hus skal som navnet indikerer kunne omstilles til flere scenarier ligefra squash turneringer til sanseligt rum for dans og yoga. Det store rum på ca.190 m2 vil kunne underopdeles i tre mindre rum på ca. 63 m2 hver svarende til dimensionerne på én squashbane. Forandringen sker gennem flytning af 2 store mobile sandvægge. Det foreslås at de mobile vægge flyttes manuelt, da det er det mest robuste sytstem pt. Squash er en ny idrætsgren i Espergærde som foreningssport, da den ofte er tilknyttet fitnesscentre. Squash ønsker min. 3 baner for at opnå en sammenhængskraft som forening, brug af trænere, ved opvisninger, etc. Squash stiller en række ganske specifikke krav til rummets egenskaber, som sportsgulv med skridsikker overflade, der kan absorbere sved på banen. Der skal apteres glasbagvægge, men ikke helt til loft da spillere, dommere og publikum skal kunne høre hinanden. Squashbanernes udformning hindrer også mange steder at der kommer dagslys ind til publikum, som kan være med at skabe en rar atmosfære. Derfor er Det Fleksible Hus placeret så der kommer dagslys (nordlys) ind til salen og gangen med opbygningen af publikums tribunerne fra haven. Der er ikke noget til hindrer for at der kommer dagslys ind til squash, hvilket er godkendt af Squashklubben. Det Fleksible Hus skal også bruges som bevægelsessal for aktiviteter som dans, yoga, pilates, zumba, etc. men også til opvarmning, coretræning, etc. Her er de mobilevægge parkeret ved facaderne så det bliver til et stort rum. Hvis man ønsker mere privatliv eller et sceneskift kan man trække et for som er monteret på ydersiden af glasbagvæggen. Der etableres LED belysning med farveskift, så man på denne måde også kan styre stemningen og skabe en mere blød og sanselig atmosfære. FAKTA Areal: 190 netto m2 Bredde: 9,75 m Længde: 19,5 m Rumhøjde: min. 5,65 m OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Musikanlæg FASTINVENTAR Fleksiblevægge Gardin Sportsgulv tilpasset squash, f.eks. lyst trægulv med mat absorberende overflade. Opstribning for squash sigle og dobbel. Perforeret stålplade med akustik bats bag Sandvægge, special leverence Glasbagvægge, special leverence Akustiklofter Strålevarme i loft Salen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft Sportsarmaturer, LED op til 800 lux 1 anlæg til stort rum, højtalere placeres over nedhængt loft 2 fleksible vægge, evt. manuelt system som fra Court Tech Glasvæg skal kunne afskærmes med stort gardin i farverne fra farvepaletten EGENSKABER God akustik Højtalere og musikanlæg Fleksible sandvægge Tung forvæg med sandfyld Glas bagvæg for indkig LED belysning med farveskift FARVET GARDIN fleksible vægge 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 46
RYTMIKHUSET 248 m2 HAVEN 621 m2 Rampe Ribber Master K+0.0 Hængekøjer tspot bile barre / spejle Pinoldøre Tribune Depot møbel Gardin Gardin K-1.0 lesrum#03 m2 3 X Squashbaner DET FLEKSIBLE HUS 193 m2 47 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 48
TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER LOFT Nedhængtloft, perforeret stålplade FLEKSIBLE VÆGGE Mobile sandvægge Skinnesystem FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Isolering SANDVÆGGE Bagvæg og sidevægge som sandvægge STÅLSØJLE TEGLBASE GULV Sportsgulv Trægulv lys parket ulakeret Lægges på strøer 49 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 50
HUSENE_FÆLLESHUSET RENGØRING KØKKENNICHE DEPOT SKABSVÆG PINOLHÆNGTE DØRE HANDICAP TOILET TEKNIKRUM FOLDEVÆG SOFANICHE FÆLLESRUM#02 MURET TERRASSE PINOLHÆNGTE DØRE FÆLLESRUM#01 ADGANG TERRASSE ADGANG TERRASSE 51 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.7 FÆLLESHUSET Fælleshuset er tiltænkt som mødested for foreningslivet med opstilling af borde og stole, både for café miljø, men også med mulighed for værkstedsfaclitet, eller klubarrangementer med møder, fællesspisning, etc. I dagstimerne bruges fælleshuset af gymnasium og skoler som undervisningslokale, eller lokaler da rummet kan deles i to med en stor foldedør. Der etableres et anretterkøkken ud mod gangen, hvor der er mulighed for at købe mad og drikke fra automater forpagtet af gymnasiets kantine. Det vil også være muligt at lune medbragt mad til fællesspisning, etc. Køkkenet er bevidst placeret i gangzonen, så alle husets brugere har adgang også selvom der foregår arrangementer inde i Fælleshuset. Fælleshuset har adgang til sydvendt terrasse mod haven. Både terrasse og gulvbelægning i Fælleshuset udføres i rødteglbelægning ligesom gangene og basen, så fælleshuset på denne måde bliver en mere integreret del af fællesområderne. Der etableres mørkgrønne pinolhængte døre, der også indviterer alle ind i bygningens dagligstue. Foran køkkenet mellem Fælleshus og Multisal opstilles et højbord, hvor man også kan hænge ud imens man ser på aktiviteterne i Multisalen. Vedsiden af etableres et Hot Spot, hvor man kan gengive optagelser fra træningen, eller gennemgå taktik og trningsprogrammer. FAKTA Areal: Fællesrum#01 64 netto m2, Fællesrum#02 66 netto m2 Rumhøjde: 3,4 m EGENSKABER Undervisningsfaciliteter Siddeniche for café stemning Skabsvægge Foldevæg Pinolhængtedøre Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Kerne Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it INVENTAR Skabe Siddeniche Foldedør Anretterkøkken Automater Røde teglklinker Nedhængt perforeret stålplade med akustikbats, alternativt hvid troldtekt Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge Kernens vægge er opbygget i rødtegl Pinolhængte døre, mørkgrønne Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 20 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft LED armaturer, 200 lux grundbelysning 2 smartboards til undervisningsbrug trådløst netværk fasteskabe i mørkrød til klubbernes udstyr, forplejning etc. fastsofa med polstring og uld møbelstof i mørkrød jvf. farvepalette foldedør, placeres i niche i kernen indrettes med vask og ovn, (ingen kogeplader), skabslåger og bordplade i lyserød jvf. farvepalette Der opstilles automater med mad og drikke i forlængelse af køkkenet 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 52
3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 Rampe K-0.5 Pinoldøre Automater Te-køkken Depot 5 m2 Værkstedsbord Foldevæg Sofaniche Skabsvæg B Skærm Fællesrum#01 64 m2 FÆLLESHUSET Fællesrum#02 66 m2 tte 14 X 14 m Terrasse K-0.5 53 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG HAVEN 621 m2 Rampe ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 54
HUSENE_MULTIHUSET ÅBENT DEPOT SIDDE PLINT DEPOT TRIBUNE ÅBEN ADGANG SPRINGGRAV HOT SPOT, SKÆRM DEPOT SIDDEPLINT / TRAPPE ADGANG TIL FODBOLDBANER 55 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.8 MULTIHUSET Multihuset er den nye hal der skal dække behovet for større idrætskapacitet for gymnasiet i dagtimerne og for foreningslivet eftermiddag og aften.ved at sammenbygge den nye hal med den eksisterende hal er det muligt at tænke i både modsætninger og synergier, forstået som at den gamle hal kan dække idrætsbehovet for idrætsgrene der ikke ønsker dagslys. På denne måde kan den nye hal blive en mere åben og lys hal tilpasset f.eks. gymnastikken. Den nye hal er designet udfra en basketbane, samt udfra placering af springgrav med airtracks og tilløb. Denne opstilling er godkendt af gymnastikforeningen. Hvis økonomien tillader det, kan der evt. forberedes grav for stortrampolin ved siden af springgraven. Multihusets gulv er placeret 0,5 m under terræn, så der fremkommer en siddekant opbygget i rødtegl, men som samtidigt er en bande for bolde op mod glasset. I kanten skal etableres ventilation for gulvopbygningen, gerne i form af teglsten med huller i. Der etableres indvendig solafskærmning integreret i facaden. Der kan evt. opsættes ribber mod øst som også vil virke som afskærmning for solen. Der opbygges en stor tribune med depot under, ligesom der placeres depot i hjørnet af rummet (der ønskes integreret en adgang til depot udefra). Ved siden af tribunen er der et åbent depot, dvs. et sted for store madrasser og redskaber som også må bruges af andre end gymnastikforeningen og gymnasiet til f.eks. bare at lege og hænge ud på. FAKTA Areal: 510 netto m2 Rumhøjde: frihøjde min. 7 m Pt. i projekt 7,3 m under vent. Bredde: ca. 17,5 m Længde: ca. 30 m EGENSKABER Hal med dagslys Springgrav med klap i gulv Placering af kamera og projektor i loft Sportsgulv med opstregninger OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Scoretavle Musikanlæg Kameraer Projektor it FASTINVENTAR Springgrav Ribber Basketballnet Spærrenet Tribune Sportsgulv med god fjedring for bolde for basketball, f.eks. et sportflex med pulastic belægning i lysrød med opstregning jvf. farvepalette og rumtegning. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag Der skal opnås en god akustik, evt. supplerende træbeton bats på væg over tribune og/eller depot Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner hallen ønskes opvarmet med strålevarme, evt. suppleret med gulvvarme i plint hallen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 800 lux 1 stk. med ur, tæller etc. 1 musikanlæg med fire højtalere 4 kameraer placeres i loft, forbindelse til hotspot samt til laboratorium 1 stk. trådløst netværk ca. 6 X 6 m, hævet springmadras der kan nedsænkes i gulv 20 stk.. 8 stk. med break away rims, 2 i loft, 6 på vægge. De 6 på væg skal kunne indstilles i forskellig højde til henholdsvis voksen og børnetræning 2 stk. placeres i gavlene opbygges i blå pulastic jvf. farvepalette 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 56
6 X Basketball øvebaner Siddeplint 1 X Tennis Springgrav MULTIHUSET 510 m2 3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 mpe K-0.5 57 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Pinoldøre Automater Te-køkken ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 58
HUSENE_MULTIHUSET DEPOT GANG KØKKEN TRIBUNE ÅBENT DEPOT Åbent depot Tribune Skærm / Hotspot Depot 59 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 60
HUSENE_STYRKEHUSET ÅBENT DEPOT DEPOT FORRUM TOILET TOILET TEKNIKRUM GLASVÆG MOD GANG GLASVÆG STYRKERUM VINDUESPARI, ADGANG TIL PLADSEN VINDUESPARTI ADGANG TIL PLADSEN 61 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.9 STYRKEHUSET Styrkehuset er idrætsbyens fittneslokale med opstilling af fitnessmaskiner, vægtræning, coretræning, etc. Det er en funktion som er meget populær, og dermed et rum med meget aktivitet. Derfor er det placeret ud mod forpladsen, så man kan se liv i huset når man ankommer en vinteraften. Det er samtidig en funktion hvor man gerne vil se på noget imens man træner, derfor vil der være udsyn til aktiviteterne på forpladsen og med mulighed for at åbne og benytte parkourvæggene til udstræning, løbebanen etc. Det åbne depot er tiltænkt til boksebolde og opvarmningsudstyr som også kan bruges af andre af husets brugere. Kernen indeholdende depot, toiletter, teknik etc. er bygget op i rødtegl med døre i mørkrød. Styrkehuset er åbent for alle brugere på alle tider af døgnet ved brug af nøglebrik system. FAKTA Areal: 84 netto m2, træningsniche 20 netto m2 Rumhøjde: 2,87 m EGENSKABER Åben for udsyn mod ankomstplads og fodboldbaner Åbent depot Lukket depot for ekstra redskaber OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Musikanlæg Skærme it FASTINVENTAR Boksebolde Pulastic belægning i blå jvf. farvepalette (eller Pastel Blue) med gummimåtte under. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge, hvide Der skal opnås en god akustik Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner Radiatorer for hurtig varmeregulering Rummet ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 200 lux 1 musikanlæg med fire højtalere tv skærme trådløst netværk 3 stk. ved åbent depot 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 62
HUSENE_OMKLÆDNING Bænke Vandpost MØDESTEDET STYRKEHUSET 84 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Rampe rm Bakketræning 63 TORVET 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG 215 m2 Skærm / Hotspot ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 64
HUSENE_OMKLÆDNING Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Info skærm 65 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.10 OMKLÆDNING På brugermøderne blev det klart at mange idrætsgrene slet ikke benytter omklædningsfaciliteterne. Om det skyldes at de omklædningsrum der findes i haller generelt er for ulækre, eller om det er et spørgsmål om tid, at man vælger at benytte sit eget vides ikke. Der er en tendens til at holdsport benytter omklædning, men at individuelle sportsgrene og typiske pige idrætsgrene som gymnastikken klæder om hjemmefra. Der findes i dag allerede to eksisterende omklædningsrum som er ny istandsat i 2015. Der etableres to ekstra mindre omklædsrum i forlængelse heraf, så omklædningen ligger samlet. I det eksisterende styrkelokale indrettes 2 omklædningsrum, hvor det ene får adgang til et bad som ikke benyttes i dag, men som nemt kan genetableres. Det ene omklædningsrum indrettes som tøromklædning for bl.a. løberne med bænke og lockerskabe. Det andet indrettes som en pigeomklædning med særligt fokus på farver og overflader så der skabes et mere feminint univers, hvor der er plads til at tørrehår og lægge makeup imens man hænger ud med veninderne. I pigeomklædningen foreslår vi at etablere et spejmøbel i midten af rummet, hvor man kan sidde på begge sider og lægge makeup, sætte hår, snakke etc. På den ene væg ind mod tøromklædningen foreslås beklædt med en fotostat, tapet eller lignende der giver noget stoflighed til rummet. Belysning udføres som pendler der kommer ned over spejlmøblet. Bænkene indfarves i en af farvepalettens varmefarve som den lyserøde eller bordeaux røde. Der etableres gulvvarme i begge omklædningsrum, samt bad. De eksisterende omklædningsrum har netop fået etableret dette uden de helt store problemer, dog skal afretningslag ophugges. FAKTA Areal: 2 X 26 netto m2 + 6 netto m2 bad Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER En tøromklædning En pigeomklædning To nye handicaptoiletter OVERFLADER Gulv, brus og toiletter Vægge, brus Gulv omklædning Loft Vægge Væg, pigeomklædning INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Belysning, pigeomklædning Udtag FASTINVENTAR Spejlmøbel Bænke, væghængte Locker skabe Toiletter Håndvask Brus Håndtørrer Toiletrulle holder Sædedispenser Knager flisegulv grå, samme som i de nyrenoverede omklædningsrum fliser lysgrøn Pur eller epoxy i lysgrøn m. tilslag for skridsikkerhed Perforeret stål eksisterende males, lysgrøn Væg mod tøromklædning beklædes med billede, fotostat, laminat, eller lign. Akustik paneler som højtsiddende vægpaneler over kernen. De flotte betonkassette lofter ønskes synlige. Gulvvarme, vandbåren opvarmes til 20 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via krydsvarmeveksler over nedhægt loft led armaturer Pendler over spejlmøbel hårtørre (også ved spejlmøbel), babermaskine, etc. Specialinventar. Mørkrød + spejl i pigeomklædning lyserøde. I tøromklædning lysgrønne. i tøromklædning og i mellem gange, mørkgrønne Væghængte med nem adgang til cisterne Berøringsfrie armaturer Som panel, ligiunella optik el-drevne til store ruller Placeres så den ikke drypper på gulv Sikkerhedsknager, lysgrøn som væg 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 66
G MØDESTEDET HUSENE_EKSISTERENDE HAL Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers STYRKEHUSET 84 m2 Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg EKSISTERENDE HAL Måtte Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Ovenlys Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Åbent depot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 LABORATORIUM Laboratorie 30 m2 67 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.11 BOLDHUSET Der ønskes at skabe sammenhæng mellem nye bygninger og den gamle idrætshalhal. Dette sker ved at at lave nye gennembrydninger i den eksisterende gavl, så der skabes synlig kontakt mellem torvet og eksisterende idrætshal, boldhuset. Den røde klinkebelægning i gangen fortsættes ind i de nye gangarealer, men på en sådan måde, at klinken godt må skifte format til et murstens format. Det foreslås at åbne hallen ind til depot og gøre dette til et åbent depot med måtter, håndvægte, etc. Der kan evt. etableres ribber mellem hal og åbent depot som en rumopdeler. Fra det åbne depot etableres pergola forbi crossfitgården, så den møder gangen ved Laboratoriet. Under pergolaen etableres ny udgang fra Boldhallen Det foreslås at glasvægge i gangen nedlægges og erstattes af bænke, så der etableres sidde mulighed for tilskuere. Den gamle hal har ingen dagslys og er derfor ideel til badminton. I brugerinterviews er det kommet frem at hallens opstregning er uhensigtsmæssig bl.a. for badminton. En slibning, lakering og ny opstregning af hallens gulv skal tages i betragtning, men er pt. uden for budget. FAKTA Areal: 1120 netto m2 Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER Hal uden dagslys Trægulv Skabsvægge Foldevæg fra loft 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 68
KUNST 69 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
3.12 DIGITAL KUNST Bygningens digitale lag med intranet, Hot Spots for læring, selvtest og leg, opsætning af kameraer, farvet LED belysning i Det Fleksible Rum, Heatmaps og infrarøde kameraer, etc. vil blive styrket ved at få endnu et lag - det kunstneriske lag. Digital kunst kan både være videokunst, projektioner af billeder, men også mere stationære lysinstallationer. Det digitale lag kan evt. drage nytte af de tekniske installationer bygningen apteres med i forvejen. Det kan også være leg med den energi der genereres af mennesker under fysisk aktivitet. Men vigtigts er det at den digitale kunst skaber nye sanselige oplevelser i bygningen. Der skal arbejdes videre med indarbejdelsen af den digitale kunst i bygningen, evt. i form af samarbejde med DIAS, Active Institute. Det er vigtigt at den digitale kunst er robust i forhold til at skulle apteres i en bygning med masser af aktivitet, boldspil, etc. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 70
2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
4.0_LANDSKAB HELHEDSPLAN DET NÆRE LANDSKAB 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Eksisterende Løberute Eksisterende Løberute HELHEDSPLAN Ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner 2 km Fodboldbaner 1 km 4 km Espergærde Gymnasium Ny sti Forslag til ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner Streetfodbold P 100 m sprintbane Boldbaner Volleyballbane Ny port til boldbanerne Pedel P Mødepunkt P Idrætsbyen Fodtennis Fodboldklub Boldbur Hovvej Indgang til banerne Slåvæg Tennisklubhus 3 km Ny sti Gymnasievej Tennisbaner Forslag til ny sløjfe på Løberute Tennishal 73 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
4.0 HELHEDSPLANEN Idrætsbyen er ikke kun den nye bygnings huse, men alle idrættens huse i området, dvs. fodboldklubbens klubhus og baner, tennisklubbens klubhus, baner og indendørshal, samt områdets løberuter. Det er løberuterne der sammenbinder området ved fodboldklub og tennisklub i dag. Det foreslås at udvide løberuten, så den nye bygning bindes på ruten, samt fodboldbanerne og volleybanerne på østsiden af gymnasiet. På sigt kan der også etableres flere loops på løberuten, så man kan komme op på 4 km rute. Det foreslås også at etablere en ny port ind til fodboldbanerne som forlængelse af ankomsten til den nye bygning, så der skabes en mere direkte visuel forbindelse på området. Ankomstpladsen Fra Gymnasievej og P-pladsen går man langs den eksisterende omklædningsbygning hen til den nye hovedindgang. På området foran omklædningsbygningen lægges der ny belægning og etableres 60 stk. cykelstativer. Stativerne opsættes så de skærer sig ind i den eksisterende busk beplantning, men uden at bryde igennem. Der er i dag mange flotte træer på dette område som ønskes bevaret, så vidt som muligt, da de er med til at skabe et flot rum foran gymnasiet og en flot ankomst til den nye bygning. Mødepunktet Ved ankomsten til den nye bygning foreslås etableret et mødepunkt som start for løberuten med vandpost, siddebænk, udstræk, etc. Mødepunktet etableres som en stor cirkulær plads i rødtegl. 100 meter bane Fra mødepunktet udgår en 100 meter bane med teglrød gummibelægning. Den opstreges pr. 10 m og gøres så bred, at min. to kan løbe om kap. eksisterende beach volley udstræk vandpost Pilotta / SlÅvægge Teglbelægning 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 74
DET NÆRE LANDSKAB ESPERGÆRDE GYMNASIUM VOLLEYBALL BANER 100 m sprintbane BOLD BANER Sti Udlæg til volley baner CYKEL PARKERING Fliser Vandpost Bænke Grus MØDE PUNKT K+0.0 Parkour væge Tegl P P Indgang Tegl plint K+0.0 Græs Sidde plint P P Espallier CROSSFIT GÅRD K-1.0 Asfalt HAVE Master Terrasse Sidde plint K-0.5 Fast underlag K-0.5 Slåvæg Hængekøjer N STREET BANE Sti Basket bane BYGGE LINJE MATRIKEL LINJE 75 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Gruspladsen Efter Mødepunktet lægges der grus mellem bygning og fodboldbanerne. I gruset etableres parkourvægge og plinte for udstræk og som bænke, disse opbygges i rødtegl. Streetbane På bygningens østside etableres en streetbane primært for boldspil med en hård belægning. Der er adgang til Streetbanen både indefra bygningen, men også udefra landskabet. Streetbanen omkranses af et trådnet der gerne må begrønnes. På streetbanens nordside etableres der en mindre siddetribune, hvor man kan hænge ud i solen. På østsiden etableres en slåvæg for tennis, squash og andre boldspil som også kan øve udendørs. Både tribune og slåvæg udføres i rødtegl. Der etableres udendørs højtalere som kan styres fra egne I-phones, så der skabes en god stemning for primært de unges sted. På denne måde kan man også høre livet fra Streetbanen. Haven Bygningens indre rum er et tom rum - en pause der giver ro, lys og luft til livet i bygningen. Også når man træder ind i gårdhaven skal den virke rolig og imødekommende. I haven er der græs og træer, samt teglterrassen foran Fælleshuset. Haven er til de mere rolige aktiviteter og afslapning. Her dyrker man Tai Chi og yoga, eller bare puster ud efter man har haft pulsen helt oppe. Træerne skal være af en type der ikke vokser sig for store, som f.eks. frugttræer der også blomstrer smukt om foråret. De eneste elementer i haven udover træerne er teglrøde stålmaster med øksner i forskellig højde, så det er muligt at opsætte forskelligt udstyr ligefra hængekøjer og liner til TRX seler og fjedre. På masterne opsættes der også lys, som kan lyse op i træernes kroner om aftenen. Lommen Mellem Laboratoriet og Det Fleksible Hus skabes der et lille rum hvor der kan etableres en terrasse mod syd, hvor man kan trække ud fra fællesrum#03. Crossfit Gården Med en asfalt belægning er gården velegnet til robust brug og hård træning, men også som minibane for fodbold eller andre boldspil. Her kan man tage kettlebelts med ud og der kan ligge store traktordæk. Asfalten må gerne opstreges i en mere urban grafik. Henover gården vil der være udspændt wire med lamper fastmonteret, så der er lys om aftenen og skabes et mere urbant udtryk. Espalier På sydsiden af Crossfit gården etableres en teglrød belægning og en overdækning eller espalier, så man kan gå tørskoet fra gangen ved laboratoriet og ind i den eksisterende idrætshal, Boldhuset. Espalieret vil også skabe mulighed for at gå armgang og abe rundt under taget i forbindelse med crossfit træning. Med espalieret inviteres man mere ud i området syd for bygningen som i dag har karakter af en bagside. For - og bagside Det er grunden og bygningens dilemma, at ankomsten er fra nordsiden, men at bygningen også vil synes fra Hovvej og Gymnasievej, samtidigt med at den eksisterende idrætshal kaster en stor skygge ned på beggefeltet om eftermiddagen, hvor foreningslivet bruger faciliteten. Normalt ville man lægge terrassen ved ankomsten, men dette ville betyde at terrassen ville ligge i skygge, derfor muliggør konceptet med den åbne gårdhave, at vi kan få sydsolen ned i bygningen om eftermiddagen og skabe udendørs ophold i solen. Der er arbejdet med et bygningsdesign der opløser for- og bagside ved at skabe egne diffinerede uderum som f.eks. Crosfit gården mod syd som samtidigt har kontakt til ankomsten mod nord, ligesom at Streetbanens begrønnede net rejser sig på hjørnet af anlægget som en flot gestus ud mod de forbipasserende på Hovvej og Gymnasievej. Der skabes nicher mellem husene for ophold i mindre grupper, da det er i tråd med bygningens koncept om samtidighed og plads til flere brugere og foreninger på samme tid, men med respekt for de respektive foreningers lyst til deres eget frirum. hængekøjer BALANCE TRX bånd havens træer CROSSFIT 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 76
BÆREDYGTIGE TILTAG Merværdi Målet for bæredygtighed er at skabe værdi ud fra en helhedsbetragtning for derigennem at få en merværdi når tingene fungerer sammen, og de valgte virkemidler understøtter hinanden. Vi vil kun bruge virkemidler der skaber værdi hele vejen rundt. Det er på den måde den kvalitative og kvantitative målsætning spiller sammen. Modulært Bygningens udformning er modulært opbygget med byggeklodser placeret omkring et gangsystem. Udformningen gør bygningen fleksibel for den fremtidige anvendelse både på kort og langt sigt. Der er alene valgt byggematerialer med lang levetid og minimal vedligeholdelse, hvilket vægter højt i en livscyklusbetragtning. Det modulære system medvirker til at begrænser spild og affald idet der overvejende kan anvendes materialer med standardmål og størrelse. Minimalt energiforbrug Bygningens energiforbrug er minimalt og baseret på grøn energi uden brug af solceller. Bygningens udformning, orientering, isolering og placering af vinduer tilsikrer at energirammen overholdes. Behovsstyring Bygningens el- og vvs-installationer er behovsstyret og tilsikrer at der ikke anvendes unødig energi uden for bygningens brugstid. Jord og miljø I forbindelse med håndtering af jord er der gennemført analyser ud fra flere scenarier, hvor også den miljømæssige belastning til omgivelserne har indgået i overvejelserne omkring den valgte løsning. Nedsivning Overfladevand håndteres i størst muligt omfang uden tilledning til kloak enten ved genanvendelse eller ved nedsivning. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
5.0_TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND INSTALLATIONER EL RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING SIGNATUR: Formodet placering af spildevandsledning Formodet placering af regnvandsledning Omlægning af terræn NOTE: Placering af regnvandstank til opsamling og genbrug af tagvand kendes ikke. JORD OPFYLD Byggelinie Matrikelgrænse 79 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
5.2 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Arbejde omfatter detailprojektering. Omfang 1. Rydning 2. Muldafrømning 3. Afgravning af råjord 4. Jordarbejder for ledninger 5. Tilfyldning, herunder indbygning af jord i terrænreguleringer Generelt Omfang af forundersøgelser og geotekniske undersøgelser fremgår af Geoteknisk rapport af 19. maj 2009.. Geoteknik Der er udførte en geoteknisk undersøgelse med 8 boringer til 5 m.u.t. Boringerne er udført hhv. 4 syd for den kommende bygning og 4 nord for den kommende bygning. Da bygningen skal opføres på et skrånende terræn svarer dette til hhv. ovenfor skråning og nedenfor skrå-ning. Jf. landinspektørindmåling er skråningen, hvor bygningen skal indbygges ca. 1,5 m høj, den største højdeforskel er ved gavlen af eksist. halbygning. Her er skråningshøjden ca. 2 m. Den geotekniske viser, at der generelt set er ca. 1,50-2,30 meter fyld ovenpå senglaciale smeltevandsaflejringer.i boring 7 og 8 træffes leraflejringerunder fyldlaget. Der er ikke truffet vand i boringerne. Der kan udføres direkte og dyb direkte fundering af alle bygningsdele. OSBL findes 1,50-2,30 m.u.t. Der skal beregnes bæreevne i både ler- og sandtilfældet med følgende styrkeparametre: Ler: Cv = 80kN/m 2 C = 8 kn/m 2 φ = 25 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Sand: φ = 30 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Fundering skal udføres i henhold til geotekniske forundersøgelser. Jordforurening Matrikel 3bæ Mørdrup er områdeklassificeret, der er udført en screening for jordforurening og denne viser at jorden er ren. Det må derfor kunne forventes at en stor del af jorden kan klassificeres som ren og dermed genanvendes til indbygning i terræn. Alle overflader i tilfyldningsarealer skal enten afdækkes med tætte belægninger eller med ½ meter dokumenteret ren jord. På skråninger kan der stilles krav om 1 meter dokumenteret ren jord. Overskudsjord og kategori 2 jord skal bortskaffes i henhold til Bekendtgørelse nr. 1479 af 12 december 2007. Såfremt der er overskudsjord kan råjord i max. Klasse 1 samt intakte egnede aflejringerne anvendes til terrænregulering i henhold til udbudsmaterialet. Kort af geotekniske prøver SCENARIER Der er i projektet overvejet 3 forskellige scenarier. Disse er holdt op mod hindanden med hensyn til økonomi, bæredygtighed og landskabsplan. Udfra nedenstående overvejelser er scenarie 2 valgt Beskrivelse Økonomi Scenarie 1 Der genindbygges ude-lukkende jord i det om-fang det er nødvendigt for at sikre stabiliteten af bl.a. basketbanen. Al over-skudsjord køres til deponi Dette er den billigste løsning Scenarie 2 Der genindbygges jord i hele det lave areal langs den sydøstlige del af matriklen mod Hovvej. Spåledes at der sikres et plant areal helt ud til skrænten mod Hovvej, der forhøjes ca. 1½ m. resten af overskudjorden bortkøres til deponi Næsten samme pris som scenarie 1, dog lidt dyrere Scenarie 3 Dette er en udbygning af scenarie 2, hvor næsten al overskudjor-den indbygges i 2 høje. Her er meget tæt på jordbalance. Denne løsning er be-tragtelig dyrere end de øvrige løsninger, da jordhøjene skal stabiliseres med både geonet og erosionsmåtter. Overskudsjord skal bortkøres til godkendt jorddepot. Udgifter for udtagelse af jordprøver i forbindelse med bortskaffelsen skal være indeholdt i ydelsen. Dette skal være fuld jordklassificering til enten genanvendelse af jorden som ren eller bortskaffelse af jorden som kategori 2 jord. Bæredygtighed Jorden skal transporteres, men anvendes til fornufti-ge formål hos modtager (eks. støjvold) Jorden skal transporte-res, men anvendes til fornuftige formål hos modtager ( eks. støj-vold). Der forbruges også ressourcer til flytning på matriklen og genindbygning. Jorden skal ikke trans-porteres væk fra ma-triklen, men der anvendes ressourcer til flyt-ning på matriklen og genindbygning Landskabsplan Landskabet øst for bygningen er ikke anvendeligt Landskabet øst for byg-ningen bliver i et plan og kan dermed anvendes Landskabet øst for bygningen kan anven-des, og det anvendes til 2 jordhøje 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 80
GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Rydning Rydning af byggeområdet for træer, buske belægninger, stengærde mm. Terrænet overtaget som det foreligger dd. Muldafrømning Afrømning af muldlag udføres og oplægges depot. Der skal afrømmes muld på alle arealer, hvor der skal bygges og etableres befæstelser, der skal ligeledes afrømmes muld under skråningsanlæg og terrænreguleringer- alle steder hvor der skal indbygges jord. Afrømmet muld skal oplægges i mile i en højde af maks 2 meter. Overfladen på milene skal være min 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Muld som skal genindbygges skal dokumeneters ren med en prøve pr. 30 ton jord. Afgravning af råjord Der skal afgraves for fundering af bygninger, samt belægninger i terræn. Al afgravning skal udføres i henhold til fundamentsplaner, samt muld- og belægningstykkelser. Afgravning- og udgravning af råjord skal ske under hensyntagen til de eksisterende bygninger. Eventuelle midlertidige interimsforanstaltninger som afstivning, tørholdelse skal overvejes. Bygningen etableres i forskudte plan hovedsagligt i niveau med eksist. hal og fordelingsgang. Der skal derfor graves ind i skrænt for at etablere byggegrube for nybygningen. Alle skråninger i udgravningen skal sikres stabile. Jord i klasse 1 kan anvendes til terrænregulering i holdhold til udbudsmaterialet. Jorden skal dokumenteres ren med en prøve pr. 30 ton. Jord, der skal genindbygges skal håndteres færrest mulige gange. Jorden skal oplægges i mile i en højde af mak.s 2 meter. Overfladen på milene skal være 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Vedrørende de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold henvises til den geotekniske undersøgelsesrapport. Jordarbejder for ledninger Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige ledninger. Omkringfyldning med sand/grus. Ledningsgrave kan tilfyldes med opgravet jord i ubefæstede arealer, under belægninger skal ledningegrave tilfyldes med grusmaterialer. Tilfyldning Al tilfyldning i befæstede arealer og under terrændæk skal ske med nye friktionsmaterialer. Der kan indbygges opgravet råjord i terrænreguleringer, såfremt denne er dokumenteret ren og i en kvalitet der kan genindbygges. Det skal dog påpeges at det må påregnes at skrænter skal forstærkes med geonet for at sikre stabiliteten. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætninger. Muld genindbygges i havearealer samt på skrænter i det omfang den er dokumeneter ren. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for jordarbejder og geoteknik, som EC 7 med tilhørende anneks. 81 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Udsnit af Helsingør Kommunes digitale GIS-kort Den grønne markering viser hvor jordbund er velegnet til nedsivning 5.3 KLOAK Omfang 1 Spildevandskloak 2 Regnvandskloak 3 Nedsivningsanlæg Generelt Det forudsættes at skolen er separatkloakeret. Skolen har en meget bæredygtig og grøn profil. I nogle af de seneste ombygninger har man etableret anlæg til genanvendelse af tagvand til toiletskyl. Såfremt det er muligt at tilslutte tagvand fra nordsiden af idrætsbyen til eksist. anlæg ønskes dette. Der er ikke tegninger, der viser placering og udførelse af dette anlæg til rådighed for nuværende. Der skal søges om tilladelse til nedsivning samt tilslutningstilladelse for regn- hhv. spilde-vand. Konstruktion og udførsel 1 Spildevandskloak Der føres kloakledning til alle afløbsinstallationer i idrætsbyen. Kloakken ledes til arealet på sydsiden af bygningen, hvor den samles og ledes til spildevandsamlebrønd ved teknikrum-met ved den eksist. hal. 2 Regnvandskloak Tagvand opsamles hhv. syd for og nord for bygningen. Tagvand fra syd siden af bygningen ledes til regnvandssamlebrønd ved teknikrummet ved eksist. hal. Tagvand som opsamles nord for bygningen ledes hvis muligt til anlægget for toiletskyl, alternativt ledes dette til ned-sivningsanlægget for øvrigt overfladevand Øvrigt overfaldevand fra nedløbsbrønde i belægninger samt havedræn opsamles og ledes til nedsivning nord for bygningen 3 Nedsivningsanlæg Skolen ligger jf. Helsingør Kommunes GIS kort i et område, der er særlig egnet til nedsiv-ning. det er desuden i indvindings oplande, hvorfor vand fra trafikerede arealer ikke må nedsives. Nedsivningsanlæg udføres som kassette løsning. Der skal etableres overløb fra nedsivningsanlægget. I forbindelse med udførelsen af nedsivningsanlægget skal der udføres nedsivningstest for at dimensionere nedsivningsanlægget. Referencer og henvisninger Normer og anvisninger for kloakarbejder i jord, som DS 475. Kloakken er tegnet udfra optegnelser på dette udsnit 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 82
KONSTRUKTIONER S01 Vindkryds over vinduer Vindkryds over vinduer S01 S01 S01_RHS 300 X 200 X 12 mm S01 S01 SR05 SR05 SR05 S01 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 S01 SR01A 4c - 3,6 m SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m SR01A Vindkryds SR01B 4c - 3,6 m Bjælke Vindkryds S01 SR05 SR05 SR05 SR03 SR03 SR03 SR03 SR01A 4c - 3,6 m SR06 SR06 SR06 SR06 SR01 4c - 3,6 m SR04 SR04 SR04 SR05 SR05 SR05 SR05 SR01A 4c - 3,6 m Søjleoverdækning SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m Bjælke for flytning af væg og bæring af tag Bjælke for flytning af væg og bæring af tag KONSTRUKTIONER_OVERSIGT NOTE: Alle dimensioner er overslagsdimensioner og må kun anvendes vejledende. Lemming & Eriksson kan ikke drages til ansvar for typer og dimensioner. 83 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
5.4 KONSTRUKTIONER Statik Rådgiver er bygningsprojekterende og udarbejder således den statiske dokumentation, som skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBI-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Konstruktive principper fremgå af Projektgrundlag Bind A1, vedlagt. Projektgrundlag Bind A1 skal opdateres af rådgiver til aktuelt projekt, i forbindelse med hovedprojekt. Konstruktioner skal udføres således, at udbudsmaterialet krav til funktion og geometri over-holdes, herunder lofthøjder og pladskrav til installationer og føringsveje. Ligeledes skal konstruktioner understøtte krav til indeklima samt optimeres i forhold til at undgå kuldebroer og uhensigtsmæssige fugtforhold, samt opfylde krav vedrørende tæthed. Bærende konstruktioner skal udføres med en forventet levetid på 50 år uden vedligehold. Primære bygningsdele som f.eks. tag og facader skal minimum have en forventet levetid på 30 år. Det skal dokumenteres, at de i BR10 krævede radon-værdier overholdes. Der skal foretages målinger i 3 forskellige rum. Betonarbejder Omfang Fundamenter Terrændæk Betonbrystninger og betonvægge Alle bærende konstruktioner funderes på bæredygtige lag, iht. bæreevnebestemmelser i vedlagte geotekniske rapport, der skal i forbindelse med detailprojekteringen udføres sup-plerende geotekniske undersøgelser for præcisering af bæreevner i jorden. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdig-gørelse. Materiale beskrivelse Til nærværende bygningsdel hører: Alle fundamenter, terrændæk, betonbrystninger og væg-ge, samt trapper udført i armeret beton. Alle synlige lodrette betonoverflader skal udføres og fremstå med glat side støbt mod form, krav min. som BO41. Betonkonstruktioner skal udføres i miljøklasser og med dertil svarende dæklag på armerin-gen, i forhold til aktuel miljøklasse hvor konstruktionen skal udføres. Konstruktion og udførelse Fundamenter: Alle bærende konstruktioner funderes i/på bæredygtige lag. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse, inkl. finudgravning. Stribe-, punkt- og søjlefundamenter udføres i armeret in-situ støbt beton. Der udstøbes på renselag. Alle fundamenter udføres med sætningsfordelende armering i overside og underside af fundamenterne. Indspændte søjler monteres i A-fundamentselementer med armeringskurv omkring stålsøjler-ne. Der skal anvendes form mod alle støbte synlige flader. Udsparinger, huller mv., herunder montageåbninger, der senere skal tilstøbes, skal udføres uden affasninger og i øvrigt således, at den senere tilstøbning kan ske med sikker forbindelse til omgivende beton. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 84
BRAND Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse PRINCIP FOR BRANDSEKTIONSADSKILLELSE 85 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Terrændæk: Terrændæk udføres i armeret in-situ støbt beton. Der skal minimum anvendes B25 beton, svarende til moderat miljøklasse. Overflade glittet (selvnivellerende beton må ikke glittes). Støbning skal ske på støbeunderlag. Konstruktionen sikres mod varmetab, fugt- og vand-gennemtrængen. Betonudstøbninger udføres i støbefelter og opdelt med revneanvisere i feltstørrelser af ca. 6x6 m. Betonbrystninger og vægge: Lodrette betonflader udføres i armeret beton, støbt mod form. Vægge og brystninger afsluttes med bøjler langs frie kanter, svarende til armeringen i væg-gen. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Euro-codes, som EC 2 og EC 7, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger. Bærende konstruktioner Byggeriet udføres med separate stålrammer for de enkelte bygningskroppe, sammenbygget med langsgående stålbjælker hvor gangområder støder op til de enkelte bygningskroppe. Gangområder udføres ligeledes med stålrammer. Mellem stålrammer udføres i tag skivestive trapezplader. Omfang Stålrammer Søjler Bjælker Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse. Konstruktion og udførelse Stålrammer, søjler og bjælker: Stålrammerne udføres med momentstive hjørnesamlinger og med en tilstrækkelig styrke og egenstivhed til, at kunne optage såvel lodrette laste som vandrette laste og føre dem til fun-damenter. Tag udføres med skivestive trapezplader, med tilstrækkelig styrke og stivhed til at kunne føres såvel lodrette som vandrette laster til stålrammerne. Alle ståldele korrosionsbeskyttes svarende til den miljøklasse de er monteret i, med en levetid på min. 50 år. Stålrammer og øvrig bærende stål dimensioneres for brandkrav BD30. Bygningen sektione-res op i afsnit på mindre end 1000 m². Hvor stålet fremstå synlig skal brandbeskyttelsen udføres ved dimensionering eller brandma-ling. Referencer og henvisninger BR20l0 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Eurocodes, EC 3, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 86
INSTALLATIONER ANLÆG #4 LxHxB = 2x1,1x2,5m ANLÆG #1 LxHxB = 6x2x2,3m Nedhængt loft ANLÆG #3 LxHxB = 6x2x1,5m Nedhængt loft Nedhængt loft ANLÆG #2 LxHxB = 2x1,2x3m VENTILATIONSANLÆG_OVERSIGT ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) 87 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
5.5 INSTALLATIONER Indvendig afløb, vand og varme Generelt Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens levetid kan udføres på forsvarlig måde. Indvendig afløb og sanitet Der etableres afløb fra alle sanitetsgenstande tilsluttet kloakmuffer i terrændæk/kældervæg. Faldstammer udluftes over tag. Faldstammeudluftningerne placeres min 10 m. fra ventilationsluftindtag. Der etableres gulvafløb under alle håndvaske og rengøringsvaske. Vaskene tilsluttes sideindløb i gulvafløb. Der placeres endvidere gulvafløb imellem bruserne i alle baderum. Der leveres sanitet iht arkitektplaner incl. toilettilbehør og toiletstøtter i handicaptoiletter. Alle håndvaskarmaturer leveres i en berøringsfri udgave med indbygget batteri. Brusere leveres som termostatarmatur med trykknap og skoldningssikring. Bruserhoveder leveres med fast bruserstang. Rengøringsarmatur leveres som to-grebsarmatur med tud og bruserslange Der medregnes de krævede brandslangeskabe. Varmeanlæg Der fremføres varme fra eksisterende bygning til nybygningerne til forsyning af radiatorer, gulvvarme, strålevarme og ventilationsvarmeflader via nye blandesløjfer. Til opvarmning af bygningen og til forsyning af nye ventilationsvarmeflader udføres komplet vandbåret varmeanlæg. Der etableres radiatorer/konvektorer i alle rum, dog etableres opvarmning i omklædning og toiletgrupperne ved gulvvarme. Den nye hal og den lille sal (squash) opvarmes med strålevarmepaneler. Valg af placering og valg af fabrikater af radiatorer/konvektorer skal tages under hensyn til at der kan forventes hårdt brug af bygningen. Gulvvarmeslanger lægges i omklædningen og toiletgrupperne indstøbt i betongulvet under fliserne. Installationen fordeles fra teknikrum i nye stålrør frem til ventilationsvarmeflader og fordelerrørsarrangementer for gulvvarmen og de enkelte radiatorer. Alle radiatorer/konvektorer i primærerum styres af en rumtermostat (CTS), mens øvrige radiatorer/konvektorer typisk i depoter etc. styres af en almindelig radiatortermostat med institutionsføler. Motorventilerne på de enkelte radiatorer placeres dels på fordelerrør placeret i bund af skab i området og dels over nedhængt loft. Der etableres blandesløjfe for styring af strålevarmepanelerne rumvis. Der placeres energimålere i alle blandesløjfer. Pumper udstyres med kapacitetsregulering, så kapaciteten reduceres automatisk, når der ikke er behov. Alle pumper leveres med kommunikationsmodul for CTS overvågning og start/stop. Hoved varmerør udføres i sorte gevindrør. Gulvvarmeslanger samt varmerør skjult i gulv eller vægge udføres i pex-rør i rør med iltspærre. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Vandinstallation Der fremføres brugsvand fra eksisterende bygning til nybygningerne, hvor der udføres et nyt distributionssystem bestående af koldt, varmt og cirkulation med afgreninger til de forskellige tapsteder i bygningerne inklusiv slangevindere m.v. Der etableres cirkulation på det varme brugsvand med selvvirkende cirkulationsventiler med legionella funktion. Hoved- og fordelingsledninger udføres i alupex. Rør fra fordelerrør og frem til de enkelte sanitetsgenstande udføres typisk i pexrør i rør. Der anvendes ikke galv. stålrør. Hvor alupex-rør forsyner brandslangeskabe brandisoleres disse. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Sprinkling Der etableres ikke sprinkling af bygningen. Ventilation Der etableres fuldt mekanisk behovsstyrede ventilationsanlæg til ventilation af bygningen fordelt på 4 stk anlæg. I alle større lokaler med mange personer udføres med modulerende VAV, mens der i og mindre lokaler med få personer udføres on/off VAV. Begge styringer udføres som spjældstyringer. I lokaler med mange personer styres de modulerende VAV-spjæld f.eks efter følgende grænser: Ved første person i lokalet aktiveres min. ventilation via pir. Når CO2 koncentrationen i lokalet stiger, øges luftskiftet med max luftskifte ved en CO2 koncentration på 1000 ppm. I takt med en evt temperaturstigning i rummet øges luftskiftet ligeledes. Max luftskifte f.eks ved en rumtemperatur på 25 C. Forlades lokalet stoppes ventilationen, dog opretholdes den i brugstiden, indstil CO2 koncentrationen er under f.eks 600 ppm og temperaturen er under 25 C. I mindre lokaler med få personer styres luftskiftet on/off efter pir og temperatur/ur. Ud over ovennævnte aktiveres ventilationen generelt om morgenen i en periode på feks 0,5 t. så luften i lokalerne er ny, når eleverne møder. Ventilationen aktiveres ligeledes i perioder med rengøring. Der etableres mulighed for natkøling med kold udeluft. Anlæg 1 Anlægget som placeres på taget af ny hal forsyner udover hallen også omklædning og fælleshuset. Luftmængde ca. 9.300 m³/h Anlægget udføres med modstrømsveksler. Afkast og indtag påbygges aggregat. Ventilation af omklædning udføres evt som et særskilt anlæg. Kanaler i hal placeres synlige under loft. Indblæsning i hallen med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret, udsugning via riste. I omklædning, fælleshus og rum i øvrigt etableres indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 2 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner den lille sal (squash). Luftmængde ca. 2.100 m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. Indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 3 Anlægget placeres på indskudt dæk i rytmikhuset og forsyner udover rytmikhuset, Torvet og lab også fælleslokalet. I rytmikhuset etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. I torvet etableres indblæsning og udsugning via riste med trykfordelingsbokse. I lab og fællesrum etableres indblæsning og udsugning med anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft Luftmængde ca. 4.400 m³/h Anlægget udføres med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 88
Anlæg 4 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner styrkerummet. Luftmængde ca. 1.100 m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. I styrkerummet etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. Ved detailprojekteringen af ventilationsanlæggene skal der lægges vægt på placering, udformning samt muligheden for inspektion og rensning. Den endelige dimensionering skal tage udgangspunkt i energieffektivt projektering, der vil sikre at bygningernes samlede ventilationskrav samt opfyldelse af energirammen. Alle rum i nybygningerne regnes for ventileret dog ikke egentlige gange. TEKNISK ISOLERING Der foretages alt nødvendig teknisk isolering mod varmetab af samtlige varme- og varmebrugsvandrør. Kolde brugsvandsledninger kondensisoleres og kuldeisoleres. Indvendige tagnedløb kondensisoleres. Alle indtag og afkastkanaler kondensisoleres. Alle ventilationskanaler som krydser brandsektioner brandisoleres. Pex-rør forsynende brandslangeskabe brandisoleres. Udvendig isolering afsluttes med alukapper. Synlige rør afsluttes med grå plastfolie. Rør skjult over nedhængt loft eller i skakte afsluttes med alufolie. Der etableres mærkning af alle synlige rør med medietype og retning. Der vil blive etableret de for driften nødvendige adgangslemme. Sikring mod kortslutning imellem luftindtag og afkast sikres ved valg af hætter enten med lodret afkast og vandret indtag eller ved valg af indtag og afkast vendt hver sig vej med korrekt afstand imellem. Sikring mod kloaklugt fra faldstammeudluftninger i ventilationsluftindtag sikres ved en nødvendig afstand imellem iht normen på min 10 m. Indtag placeres på tagfladen mod nordøst. Afkast placeres på den anden side af kippen. Den løbende servicering forventes at kunne ske via almindelige adgangsdøre., dog etablere dobbeltdøre hvor det er muligt. Endelig størrelse på ventilationsrum vælges så der er den nødvendige serviceringsplads foran aggregaterne. Ventilationsaggregater leveres generelt med varmegenvindingsgrad på min 80% og en SEL-værdi på max 1,6 KJ/m3. Luftmængderne i de enkelte lokaler beregnes generelt iht DS/CEN/CR 1752 tabel 2 og tabel C1. Kategori B. Der regnes ikke med samtidighedsfaktorer i forbindelse med dimensionering af aggregater og kanaler, dvs aggregater og kanaler udlægges for 100% ventilation af alle rum. Ventilationsanlæggene skal brandsikres i relation til DS428. CTS (BMS) Der etableres et nyt komplet samkørende BMS-anlæg for alle nybygninger. I bygningerne skal BMS-anlægget udføres til at kunne styre følgende: - Blandesløjfe for radiatorer. - Blandesløjfer for gulvvarme. - Blandesløjfer for strålevarme. - Nye ventilationsaggregater og tilhørende blandesløjfer. - Forbrugsregistrering af varmemålere i alle blandesløjfer, koldt- og varmt brugsvandsbimålere samt el-målere dels i el-tavler og dels i CTS-tavler. - Overvågning af - elevator. så driftspersonalet via e-mail og/eller sms er kan få besked ved opståede fejl/alarmer. - Start/stop af evt. frostsikringsanlæg - Overstyring af terrænbelysning - Overvågning af sikkerhedsbelysning, sikringsanlæg mv. Behovsstyringen af ventilationen samt opvarmningen i de enkelte lokaler styres via CTS-anlægget. BMS-anlægget udføres som TCP/IP med en hovedstation placeret hos halinspektøren. Adgang sker via internettet. 89 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C2015-09.07.E3 2015-10-26 Oversigt for aggregat nr. 1 Danvent DV50 Tagaggregat Projekt Idrætsbyen Anlæg Anlæg 1 / Multihal Systemair A/S Telefon : +45 87387500 Fax : +45 87387501 www.systemair.dk mail@systemair.dk INSTALLATIONER Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) 2.54 2.54 m³/s Lufthastighed i aggregat 1.41 1.41 m/s Eksternt tryktab 250 250 Pa Omdrejningstal 1324 1320 o/min Motor 3.00 3.00 kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket 6.30 6.30 A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign 2016 - Godkendt 2018 - Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv. 1.83 kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv. 1.74 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw - 17.2/22.0 C Vand 60/30 C - 0.4 kpa - 0.12 l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C2015-09.07.E3 2015-10-26 Oversigt for aggregat nr. 1 Danvent DV50 Tagaggregat Plantegning Inspektionsside Højre gavl Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 1 / Multihal Mål på døre og paneler Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) 2.54 2.54 m³/s Lufthastighed i aggregat 1.41 1.41 m/s Eksternt tryktab 250 250 Pa Omdrejningstal 1324 1320 o/min Motor 3.00 3.00 kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket 6.30 6.30 A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign 2016 - Godkendt 2018 - Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv. 1.83 kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv. 1.74 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw - 17.2/22.0 C Vand 60/30 C - 0.4 kpa - 0.12 l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) Systemair A/S Telefon : +45 87387500 Fax : +45 87387501 www.systemair.dk mail@systemair.dk 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 90
INSTALLATIONER ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C2015-09.07.E3 2015-10-26 Oversigt for aggregat nr. 2 Topvex TR 09 HW (27834) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C2015-09.07.E3 2015-10-26 Oversigt for aggregat nr. 3 Danvent DV25 Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 2 / Detr fleksible hus Plantegning Inspektionsside Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 3 / Rytmiskhuset NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) 0.57 0.57 m³/s Lufthastighed i aggregat 1.73 1.73 m/s Eksternt tryktab 250 250 Pa Omdrejningstal 1752 1698 o/min Spænding 3x400 V Delbart aggregat, størrelse hver del 895 mm. Kanaltilslutninger afmonteret Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 870, 1030 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) 1.20 1.20 m³/s Lufthastighed i aggregat 1.43 1.43 m/s Eksternt tryktab 250 250 Pa Omdrejningstal 1824 1816 o/min Motor 1.50 1.50 kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket 3.30 3.30 A Aggregatdata Aggregatdata Aggregatbredde 1120 mm Vægt 488 kg Ecodesign 2016 - Godkendt 2018 - Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 88.0 % SFPv ved rene filtre. 1.62 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.78 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 3.0 kw - 17.9/22.0 C Vand 60/24 C - 0.3 kpa - 0.02 l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Aggregatbredde 1420 mm Vægt 1269 kg Ecodesign 2016 - Godkendt 2018 - Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.8 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.69 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv. 1.88 kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.61 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv. 1.79 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 6.5 kw - 17.5/22.0 C Vand 60/30 C - 0.4 kpa - 0.05 l/s - 1" / 1" Rørtilslutning Lydeffektniveau Total Tilluft 66 db(a) Udeluft indtag 57 db(a) Afkast 74 db(a) Fraluft 63 db(a) Omgivelser 63 db(a) Lydeffektniveau, kun tilluft 62 db(a) Lydeffektniveau Total Tilluft 50 db(a) Udeluft indtag 42 db(a) Afkast 51 db(a) Fraluft 42 db(a) Omgivelser 49 db(a) Systemair A/S Telefon : +45 87387500 Fax : +45 87387501 www.systemair.dk mail@systemair.dk Systemair A/S Telefon : +45 87387500 Fax : +45 87387501 www.systemair.dk mail@systemair.dk 91 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
INSTALLATIONER Plantegning Inspektionsside ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C2015-09.07.E3 2015-10-26 Oversigt for aggregat nr. 4 Topvex TR 06 HW (27846) Plantegning Inspektionsside Projekt Idrætsbyen Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 830, 900 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) 0.30 0.30 m³/s Lufthastighed i aggregat 0.94 1.20 m/s Eksternt tryktab 250 250 Pa Omdrejningstal 1841 1763 o/min Spænding 3x400 V Aggregatdata Aggregatbredde 1000 mm Vægt 350 kg Ecodesign 2016 - Godkendt 2018 - Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 91.3 % SFPv ved rene filtre. 1.68 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.79 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 1.1 kw - 19.0/22.0 C Vand 60/25 C - 0.1 kpa - 0.01 l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Mål på døre og paneler Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Lydeffektniveau, kun tilluft Total 59 db(a) 49 db(a) 58 db(a) 51 db(a) 49 db(a) 45 db(a) Systemair A/S Telefon : +45 87387500 Fax : +45 87387501 www.systemair.dk mail@systemair.dk 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 92
EL Tilslutning til eksist. installationer (svag) Rør i loft (svag) Rør i dæk (svag) Fordelingstavle Rør i loft (El) Adgang Fordelingstavle X-felt Rør i dæk (svag) Rør i dæk (El) Fordelingstavle i skab Rør i dæk (El) Eksist. teknikrum El forsyning ny bygning Måler fordeling Multihal Rør under bygning (El) Trace i terræn (El) EL-ANLÆG_OVERSIGT 93 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
5.6 EL INSTALLATIONER Generelt Nærværende totalrådgiver skal forestå nybygning samt forestå lettere ombyg-ning/udvidelse ift. tekniske installationer med bindinger mellem nyt og gammelt. Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens le-vetid kan udføres på forsvarlig og tilgængelig måde. Totalrådgiveren skal medregne nødvendigt antal møder med bygherren og dennes re-præsentanter med henblik på præcisering og koordinere af placering og omfang af tek-niske installationer ligeledes mht. forberedelser for bygherreleverancer. El-forsyning. Totalrådgiveren etablerer el-forsyningen for nybygning fra eksist. Måler- og hovedforde-lingstavle. Der er undersøgt at der er disponibel effekt til rådighed for nybyggeriet. Der henvises til Dong Energy og LER oplysninger mht. omfang af eksisterende el-forsyning og ledninger i jord. Eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal ombygges for forsyning til nybygning. Udførelse. Generelt etableres alle el-installationer som skjult og planforsænket. Dog undtaget i tek-nikrum hvor synlig installation er muligt. Alle installationer skal afsluttes i afslutningsmateriel i kvalitet som forhandlet af større gængse installationsgrossister. Alle el-installationer skal udføres på et højt håndværksmæssigt niveau og af autoriseret el-installatør. Installationer i terræn Der udføres ny el-forsyning fra eksist. Måler- og hovedfordelingstavle/eksist. bygning og via terræn til nybygning. 0.4.7 El og automatik styring og måling Forbrugsmåling EL. Der skal etableres særskilt Bi måling for det samlede elforbrug til nybygningen. Der skal ligeledes etableres særskilte Bi målere for Vvs- og Vent-anlæg elforbrug iht. BR15 Målere skal være for opkobling til CTS anlæg (M-bus) Se CTS beskrivelse. Brandstrategi Brandsikringsanlæg Der etableres aktuelle og nødvendige aktive brandsikringsanlæg i omfang som krævet af myndigheder m.v. som eksempel følgende: - ABA- anlæg - Varslingsanlæg - ABDL- anlæg - Røgudluftningsanlæg - Brandventilationsanlæg - Flugtvejs- og panikbelysning - Sikkerhedsbelysning Kvalitetssikring Generelt Der henvises generelt til Byggesagsbeskrivelse (BSB) DRIFT Generelt Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene således at bygningen afleveres driftsklar for bygherrens overtagelse. Alle ydelser, der kræves af myndighederne og som fremgår entydigt af gældende, publicerede forskrifter på kontrakttidspunktet, skal være indeholdt. Det er en forudsætning, at drift og vedligehold indtænkes i projektet allerede i projekte-ringen. Generelt vælges materialer, der kræver minimalt vedligehold. Drift- og vedligeholdelsesvejledning Den udførende skal udarbejde komplet drift- og vedligeholdelsesvejledning. Manualen skal som minimum indeholde angivelse af krav eller oplysninger, som producenten / leverandøren / entreprenøren kræver overholdt / gennemført, for opnåelse af fuld garanti uden forbehold samt længst mulig funktionslevetid og optimal æstetisk fi-nish på de enkelte produkter og de eventuelle bygningsdele, der måtte være i umiddel-bar tilknytning til de anvendte materialer. D&V skal leveres i 2 eksemplar i papirformat samt i digital form. Manualen skal bl.a. om-fatte: - Krav til indvendig vedligeholdelse - Krav til periodiske eftersyn - Krav til overfladebehandlinger - Krav til smøring og efterjusteringer - Krav til rengøring - Krav til garantiordninger - Mulighed for suppleringer - Tilbud på serviceaftaler Driftvejledningen ligeledes indeholdende: - generelle oplysninger om bebyggelsen, myndigheder, entreprenører og leverandører - bygningsdelsarkiv - instruktioner for drift og vedligehold af tekniske installationer og bygningskompo-nenter samt eftersynsplan. - As built - niveau 3 - som pdf og dwg på CD-rom. - 1 sæt as built tegninger på papir. Drift- og vedligeholdelsesvejledningen gennemgås grundigt med bygherren. Der skal fo-retages instruktion af bygherrens driftspersonale af alle anlæg/installationer. Forberedelser i terræn Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Jordarbejder for el-installationer i terræn, traceer m.v. Tilfyldning og retablering af tracer Jordarbejder for el-installationer Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige el-installationer i terræn. Tilfyldning Al tilfyldning skal ske med nye friktionsmaterialer. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætnin-ger. Udgravning under bygning Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Udgravning for kabelrør for el-installationer Tilfyldning og retablering af kabelrør Jordarbejder for kabelrør Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige kabelrør for el-installationer. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 94
El og mekanisk anlæg Generelt Elektriske installationer omfatter udover nærværende afsnit, samtlige de i projektforslaget viste og beskrevne anlæg og installationer.. Alle elektriske installationer i bygningerne skal udformes så nødvendig servicering i bygningernes levetid, kan udføres på en forsvarlig måde. Den daglige betjening af installati-oner, herunder også tavler, skal kunne foretages af lægmand. Tilbud skal, såfremt intet andet er anført, indeholde samtlige arbejder og leverancer og alle andre ydelser, der er nødvendige for at opfylde det samlede udbudsmateriale. Alle arbejder skal udføres efter god håndværksmæssig skik, BIPS Basisbeskrivelse el, og skal være udført klar til drift i regulativmæssig stand. Alle installationer og montage-genstande skal leveres nye, rengjorte og fejlfrie. Tilbuddet skal indeholde en redegørelse, der eksakt beskriver og dokumenterer de til-budte el-anlæg. Vejledninger, normer, cirkulærer og nedennævnte publikationer skal betragtes som krav og må kun fraviges efter aftale med bygherren. Lovkrav Udgangspunktet for denne totalentreprise er, at projektering, arbejder, ydelser og leve-rancer m.v. skal udføres med udgangspunkt i gældende lovkrav herunder myndighedskrav og relevante forskrifter samt vejledninger m.v. Herunder henvisning til de krav, som er gældende for nærværende totalentreprise. De nedenfor oplistede krav er ikke at betragte, som en udtømmende liste men en oplysning om krav, som er ufravigelige. Stærkstrømbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer Gældende elråd - meddelelser for installationer og materiale DS/EN 61439-1 til 439-5 DS/EN 60204-1, maskindirektivet Bygningsreglementet BR15 Fællesregulativet, tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande Dansk ingeniørforenings norm for svagstrøminstallationer DS460 DS/EN 500082-1 EMC del 1 EN12464-1 kunstig belysning i arbejdslokaler SBI anvisning 208 Branche vejledning når klokken ringer AT vejledninger Draft 12 for PDS installationer EN50173-1: 2011 EN50174-2: 2011 EIA/TIA 606, farvekodning for stik EIA/ TIA 568, farvekodning for ledere TSB40 standarden, bøjningsradius ISO/IEC 11801, udførelse af test med måleinstrument Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 11, kulsyreslukker Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 15. vandfyldte slangevinder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 18, pulverslukkere Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 19, eksplosionsfarlige områder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 26, branddøre og brandporte Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 28, tegningssymboler Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 31, brandtætninger Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 34, sikkerhedsbelysning Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 001, godkendelse af installations-firmaer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 002, certificering af kvalificerede personer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 003, certificering af system og sy-stemdele Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 004, færdigmelding, inspektion og godkendelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 005, Anlægsejers driftsansvarlige person, ABA Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 006, sammenkoblede anlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 24, varslingsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 27, brandventilation Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 232, ABA, projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 231, ABDL, systemgodkendelse og kontrol Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 232, Orienteringsplaner DS 12101, Brandventilation DS håndbog 144, elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder Tekniske forskrifter Driftsmæssige forskrifter AIA katalog Forsikring & Pension Installationsmetoder I teknikrum kan synlig installation udføres, mens der i øvrige områder skal udføres skjult installation. Kapslingsklasser skal passe til det miljø, hvori materiellet placeres. I undervisningslokaler, gang-, opholds og samlingsområder samt i andre afsnit af sko-len, hvor der færdes et stort antal personer, skal materiel vælges og placeres med hen-syntagen til slidtage og vandalisme. I terræn skal alt materiel vælges og placeres med hensyntagen til vandalisme og påkørsel. Ledningssystemer skal udføres med halogenfrie kabler eller ledninger i rør. Rør og muffer skal ligeledes være halogenfri. Direkte indstøbning eller indmuring af kabler må ikke forefindes. Kabler opmærkes entydigt med tavle og gruppe nr. i selve tavlen samt ved første afgrening efter tavlen. Derefter opmærkes alle efterfølgende samledåser ol. med samme tavle og gruppe nr. Mærkning af kabler skal udføres med vandfast Dymo, løse mærkeskilte fastgjort med kabelbindere eller lignende. Håndskrift accepteres ikke. Alle stikkontakter og afbrydere skal mærkes med tavle og gruppenummer, enten som gravering eller anden mærkning godkendt af bygherren. Terræn Terrænbelysning Totalrådgiveren skal medregne demontering og fjernelse af eksisterende facade- og terrænbelysning med tilhørende kabelinstallationer placeret indenfor området af nybygningen. Der skal etableres ny terrænbelysning iht. projektforslag. Alle belysningsarmaturer for terrænbelysning skal være klasse 2 materiel i vandalsikker udførelse samt i stænktæt udførelse. Terrænbelysning kan udføres som en kombination af parklamper, pullerter, facadebelysninger og stænktætte afskærmede grundarmaturer. Terrænbelysning forsynes og styres fra ny el-tavle i nybygningen, overstyret af CTS / skolens eksist. styring af udvendig belysning. I tavlefront skal monteres 3 stillingsomskifter manuel slukket automatik - CTS. Terrænbelysning (parklamper, pullerter, facadebelysning) skal i automatik styres via udven-dig skumringsrelæ og digitalt årsur i el-tavlen. Jordingsanlæg Eksist. Måler- og hovedfordelingstavler har TN system (nulling). Systemjording skal udføres i overensstemmelse med SBEi afsnit 6. 95 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Føringsveje Kabelgrave og kabelrør Totalrådgiveren skal forestå alle gravearbejder for tekniske installationer indenfor og i forbindelse til nybyggeriet. Der skal etableres kabelgrave samt efterfølgende reetablering for: Hovedledning til og under nybygning Terrænbelysning Udover nævnte gravearbejder samt reetableringer så skal der medregnes alle kabelmar-keringer, dækplader samt nødvendige kabelrør under befæstede arealer. Kabelrør ønskes efter endt kabling udført med træktråde (stålwire) forberedt for fremti-dig i trækning af kabler og lign. Kabelrør skal være med 100% udvidelse, det betyder i praksis, at der altid skal lægges 1 rør ekstra udover kabelrør som fysisk skal benyttes. Kabelbakker og kabelstiger Der skal etableres et fuldt færdigt og funktionsdygtigt kabel/gitterbakke- og kabelstige-system både horisontalt og vertikalt. Til kabel/ gitterbakke og kabelstige systemet skal alle nødvendige niveauspring, retningsændringer, konsoller, bæringer og fastgørelser samt laskeplader m.v. være indeholdt. Der anvendes kabel/gitterbakker horisontalt og kabelstiger vertikalt. Ophæng og bærin-ger skal dimensioneres for den maksimale udnyttelse af føringsvejen samt for punktlast på 75 kg. Alle kabelbakker og kabelstiger skal være i galvaniseret udførelse. Eventuelle ka-bel/gitterbakker- og stiger udendørs og/eller i uopvarmede rum, skal være i varmgalvani-seret udførelse. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være med nødvendige skillespor, således at krav til respektafstande samt opdeling af installationer i spændingsniveau I og II kan overhol-des i hele installationen. Hovedføringsveje skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet for de enkel-te spor. Føringsvejene skal opsættes således, at kabler og ledninger understøttes i fuld ud-strækning. Kablerne ordnes pænt, således kabler ikke snor indbyrdes. Med jævne mellemrum fast-gøres kablerne til føringsvejen. Fastgørelsen udføres med kabelstrips. For PDS lednin-ger skal anvendes velcrobånd. Ophæng til horisontale føringer skal vælges således, at det er muligt at oplægge kabler direkte i føringsvejen uden syninger. Alle føringsveje skal koordineres med VVS-, ventilations- og øvrige installationer. For disse installationer skal der udarbejdes fælles principielle plantegninger og installati-onssnit. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være i anerkendt kvalitet, som forhandles hos de større el-grosister. Kabelbakker skal være med en min. godstykkelse på 1,2mm Installationskanaler og ledningskanaler Der skal etableres alle nødvendige installationskanaler og ledningskanaler. Ledningskanaler skal forsøges anvendt i minimalt omfang og kun i den udstrækning in-stallationer ikke kan udføres skjult på anden vis. Installationskanaler skal være med alle nødvendige underlag, skillespor, låg, lågudsnit og dåser for koblingsmateriel samt udføres med en blivende opmærkninger m.v. Installationskanaler skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet i de enkelte spor. Installationskanaler må ikke afsluttes midt på en væg, men skal føres fra væg til væg. For mindst hver 10.meter og ellers hvor det måtte være hensigtsmæssigt, udføres forbindelser til føringsveje over nedhængte lofter. Nedføringerne skal etableres via trækrør som placeres skjult i vægge eller andre bygningshulrum. Nedføringer må ikke være syn-lige. Placering af kanaler skal koordineres med den kommende indretning samt med VVS-installationer herunder radiatorer og inventar. Installationskanaler kan være i plast med PVC- og halogenfri og skal være i kvalitet, som forhandles af de større el-grosister. Huller og udsparinger samt dåser Der skal etableres alle de for bygningen og de for fremføring af el-installationer nødven-dige huller og udsparinger. Generelt skal alle elinstallationer udføres skjult og planforsænket. Flest mulige udsparin-ger skal udføres som indstøbninger udført fra fabrik. Alternativt skal disse udføres på stedet. Totalrådgiveren må forvente at skulle indgå i dialog og drøftelser med bygherren og dennes rådgiver med hensyn til evt. placering af udstyr i inventar (bygherreleverance). Brand-, lyd- og vandtætninger Alle vægge som gennembrydes for fremføring af føringsveje skal lukkes af hensyn til lydgennemtrængning. Der henvises til BR15 med hensyn til akustiske krav og krav til støj for installationer. Alle brandadskillelser, som gennembrydes, skal lukkes med brandtætningsmateriale af anerkendt fabrikat. Alle brandlukninger i hele byggeriet skal lukkes med samme fabrikat brandsikringsmateriale. Brandlukninger skal være MK godkendt. Omfang af brandsektionering fremgår tegninger. Alle gennemføringer for installationsføringer til terræn skal tætnes med et produkt som kan modstå permanent vandtryk. Alle evt. installationsgennemføringer fra tag til underliggende etage skal vandtætnes for-svarligt og efter vejledning fra fabrikanten af den pågældende vandtætningsprodukt. Lavspænding Forsyning Totalrådgiveren skal påregne, at eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal til/ombygges med ny forsyningsafgang for nybygningen. Totalrådgiveren skal indhente oplyser hos forsyningsselskab og i Ledningsejerregistret (LER). Totalrådgiveren skal i forbindelse med sin disponering af el-forsyning afrapportere til bygherrerådgiver om hvilken løsning der forventes implementeret. Som dokumentation skal totalrådgiveren udføre nødvendige beregninger herunder sam-let belastning for bebyggelsen (ny bygninger), kortslutningsberegninger og spændings-faldberegninger m.v. samt eftervisning af effektiv Nulling såfremt dette bruges som BIB af installationer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i hovedledning til nybygningen, som ikke må overstige 1%. Alle udgifter og ydelser m.v. i forbindelse med disponering af el-forsyningen skal være indeholdt i totalrådgiverens tilbud. Fordeling Totalrådgiveren skal etablere alle nødvendige hovedledninger og undertaler til forsyning af nybygningen. Opfang og placering af el-tavler fremgår af tegninger. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 96
Følgende generelle krav til nye tavler skal iagttages: Nye tavler skal være pladekapslede gulvtavler. Alle kredsskemaer samt forsidetegninger af tavler skal godkendes af bygherres rådgi-ver, inden tavlerne sættes i produktion. Tavler skal være udført med nødvendige kabelfelter. Tavler skal generelt opbygges som sikringsløse anlæg. I den første nye fordelingstavle for den samlede nybygning, skal der på tavlefront place-res et digitalt multimeter for udlæsning af spænding, strøm, dynamisk og maksimum strømforbrug, effekt faktor og frekvens for det samlede el forbrug i nybygningen. Forsyning til Vvs- og Vent. anlæg skal der etableres bi-måling opkoblet til CTS- anlæg. Alle styreledningskabler skal afsluttes i klemmer. Klemmer anbringes ved siden af hinan-den, således at alle ledere i et kabel tilsluttes en fortløbende række klemmer. Navngivning af tavler skal udføres efter nærmere aftale med bygherren. Den enkelte tavle skal på tilgangsfeltet mærkes med egen tavlebetegnelse samt forsy-ningstavlens betegnelse. Der udføres transientbeskyttelse (grov beskyttelse) i første tavle og mellem beskyttelse i indgangen af øvrige undertavler. Relæer, kontaktorer og andet tavlemateriel mærkes med komponentnummer fra kreds-skemaer. Der skal afsættes min. 15 % disponible plads i alle tavler generelt, herunder dinskinne plads. Tilgangsfelt i tavler etableres i form 4a, afgangsfelter 63A etableres i form 2b og af-gangsfelter 63A etableres i form 2b med klemmer i kabelfelter. Der skal ved afleveringen af bygningen vedlægges fyldestgørende oprettet tavletegninger herunder kredsskemaer og nøgleskemaer som udført. Hovedledninger og separate fremførte PE - ledere skal udføres som kabler, og skal være Cu. indtil 16mm2. Ved større end 16mm2 må der anvendes AL. Hovedkabler og PE ledere i aluminium skal presmuffes med nødvendige preskabelsko AL/Cu. således der tilsluttes Cu. kabelsko på Cu. skinner i el-tavler. Ved tilslutning / tilspænding af hovedledninger og separate PE ledere skal der anven-des momentnøgle. Tabel for tilspændingsmoment skal vedlægges i lomme i el-tavler. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i hovedledninger, som ikke overstige 1%. Installation for apparater og maskiner Totalrådgiver skal etablere samtlige nødvendige installationer, udtag m.v. for alle tekni-ske anlæg som angivet i projektforslag. Herunder bl.a. følgende anlæg: Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer ADK Højtaleranlæg Solafskærmning Der skal etableres alle nødvendige føringsveje og installationer for alle beskrevne anlæg herunder bygherreleverancer, således disse fremstår færdigt og klar til brug ved aflevering. Der skal etableres komplet anlæg for udvendig solafskærmning iht. projektforslag. Anlæg for udvendig solafskærmning skal være automatisk virkende (overstyret af CTS og med vejrstation) og med mulighed for manuel overstyring via tryk for de enkelte rum med solafskærmning. Den udvendige solafskærmning skal være, som en samlet CE - mærket enhed. Der skal etableres alle nødvendige installationer og udtag / sikkerhedsafbrydere for au-tomatikanlæg herunder ventilation og VVS anlæg m.v. Nævnte anlæg er at betragte, som maskininstallationer og skal derfor separeres fra bygningsinstallationer. Alle installationer for ovennævnte tekniske anlæg udført som skjulte installation, i teknikrum må dog anvende udvendige installationer. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Belysningsanlæg Der leveres og opsættes komplet belysningsanlæg. Alt belysning skal være LED belysningsarmaturer med 1. klasses LED dioder af anerkendt fabrikat, og skal være for minimum levetid på 50.000 timer ved normale varmeafledningsforhold. Ved udformning af belysningsanlæg i de forskellige lokaliteter skal EN12464-1 Kunstig belysning i arbejdslokaler og branchevejledning Når klokken ringer anvendes, som dimensioneringsgrundlag for belysningssystemer, belysningsstyrker, blændingsgrænser og farvegengivelser m.v. Det er især vigtigt, at de valgte belysningsløsninger tager hensyn til aktuelle funktio-ner/aktiviteter og brugernes trivsel og velbefindende i de forskellige arbejdssituationer. Ved beregning af belysningsanlæg skal regelmæssigheden Emin / Emax være minimum 0,5. og der skal ikke regnes med randzoner i beregninger. For alle rum benyttes følgende reflektanser i forbindelse med lysberegninger: Loft 0,7 Vægge 0,5 Gulv 0,2 Alle nævnte lux-værdier skal betragtes som driftsværdier. Lux-værdierne skal samtidig betragtes som absolutte minimumsværdier for de ønskede middelbelysningsberegninger. Til belysningsanlæg, må den installerede effekt (belysningsarmaturer ekskl. lysstyring) ikke overstige: 2 W/m2 ved Emiddel min. 50 lux. 6 W/m2 ved Emiddel min. 200 lux. 15 W/m2 ved Emiddel min. 500 lux. Alle de af totalrådgiveren tilbudte belysningsarmaturtyper skal fremgå af produktliste og skal vedlægges tilbuddet. Generelt skal kvalitetsniveauet være som anerkendt fabrikat, ligesom alle belysningsarmaturer skal være velegnet til det miljø, hvori de monteres. På belysningsarmaturerne må der ikke forekomme skarpe kanter/grater. Armaturerne skal være i materialetykkelser, som gør at de er vridningsfri. Alle synlige overflader skal være pænt forarbejdet, uden helligdage, farveafvigelser og forarbejdningsmærker. Lysstyring / systemer Der skal generelt anvendes IBI/KNX styresystem til alt styring af belysning, med interfa-ce opkobling til CTS-anlæg for fremtidig mulig overvågning / overstyring. Ligeledes skal KNX være forberedt for lokale betjeningsskærme. Jf. indeværende projektforslag / viste lokaler, ligeledes LED belysning med farvestyring (RGB / DMX styring) Der skal medregnes særskilte tændinger for aktuelle rum/lokaler, udtag m.v. Tænding generelt efter principper manuel tænd og automatisk sluk og dagslysregulering samt med manuel overstyring af lysniveau op/ned. Rum uden dagslys med automatisk tænd/sluk. Belysningsanlæg skal være med belysningsstyrke iht. EN12464-1 kunstig belysning i ar-bejdslokaler og Branche vejledning når klokken ringer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. 97 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Nødbelysning / Sikkerhedsbelysning Der skal etableres et almen Nød og Panikbelysning i henhold til myndighedskrav. An-lægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Ligeledes skal der etableres et almen Sikkerhedsbelysning i hal ifm. sportsgrene i hen-hold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) komplet sikkerhedsbelysningsanlæg jvf. myndighedskrav til bygningerne. Sikkerhedsbelysningsanlægget skal udføres som et 230V, overvåget anlæg, med automatisk funktions og drift test. Kraftinstallationer Totalrådgiver skal etablere kraftinstallationer og udtag for alle tekniske anlæg som vist i indeværende projektforslag. Der skal bl.a. etableres udtag og kraftinstallationer m.v. for følgende: Arbejdsstationer 230V alm. og 230V EDB 230V/10A Rengøringsstikkontakter Øvrige 230V/10 Stikkontakter 400V/16A Stikkontakter 400V/63A CEE Stikkontakter Stikkontakter skal vælges ud fra i hvilke lokaliteter og miljøer de monteres. Der kan f.eks. stilles skærpede krav mht. tæthed eller mekanisk styrke. Samtidig skal de fastgøres så solidt, at de kan modstå den mekaniske påvirkning, som man må forvente de bli-ver udsat for. Synligt monteringsmateriel skal vælges ud fra, at der hver dag opholder sig et stort antal personer i bygningerne. Materiellet skal derfor være robust, driftssikkert og rengørings-venligt. For tilslutninger af andet udstyr angivet i udbuddet, skal der etableres yderligere tilslutningssteder. Stikkontakter skal placeres jævnt fordelt i de enkelte lokaler og områder. Der skal sam-tidig tages højde for, at stikkontakter placeres så brugsværdien er maksimal. Alle grupper for 230V alm. stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. stikkontakter pr. gruppe. Alle stikkontakter for 230V EDB stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. EDB grupper skal beskyttes med fejlstrømsafbrydere uafhængig af øvrige grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. EDB stikkontakter pr. gruppe. Stikkontakterne skal anbringes let tilgængelige og jævnt fordelt i rummene og der skal tages hensyn til møblering og fast inventar. En rengøringsstikkontakt må ikke være fælles for flere rum. Antal af rengøringsstikkontakter i gangforløb skal være 1 stk. pr. max 15 meter. Der skal etableres nødvendige 16A/400V CEE stikkontakt i alle teknikrum og i øvrigt i henhold til projektforslag. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Kommunikation og information Højtaleranlæg Der etableres højtaleranlæg som vist i indeværende projektforslag, som kan integreres med lydanlæg. Højtalere ønskes integreret i lofter for planforsænket montage. Alle passive installationer og udtag skal medregnes opstilling og tilslutning af lydanlæg. Der skal være mulighed for at tale og spille musik til forestillinger, herunder brug af mi-krofoner m.v. Datanetværk Ydelsen omfatter alle leverancer og installationsarbejder, der er nødvendige for levering af et komplet passivt kat 6a. datanetværk klar til idriftsættelse. Netværket skal opdeles i administration-, teknisk- og øvrigt netværk og adskillelsen ligger alene i switche og andet aktivt udstyr i krydsfelter. NB: Switche og øvrigt aktivt udstyr er bygherreleverance, som ligeledes opsættes og idriftsættes under bygherreleverancen. Der skal etableres fiber back- bone forbindelse (12 leder multimode OM3) fra eksisterende krydsfelt i eksist. bygning (sidelokaler til eksist. hal) til nyt underkrydsfelt i nybyg-ning. Konnektering af fiber skal aftales med bygherrens IT ansvarlige med hensyn til konnektorype. Omfang af PDS stikkene til bygningen fremgår af projektforslaget (Inventar, funktioner m.v.) og omfatter bl.a. følgende: Access points Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer Øvrige dataudtag Der skal etableres PDS kabling samt tomrør forberedt for interne kablinger mellem pro-jektorer og PC/betjeningspunkter herfor, således at anlæg kan sammenkobles / styres. Der skal etableres PDS udtag for trådløst netværk (Access points) 1 stk. pr. max. 50m2 gulvareal, på loft eller over nedhængte tilgængelige lofter. Trådløst netværk forventes udført som POE (power over ethernet) hvor Access points strømforsynes via switche. Alle netværksstik opmærkes tydeligt efter aftale med bygherre. Af nummeret skal frem-gå: Krydsfelt nr. Patchpanel i krydsfelt Stiknummer på det pågældende patchpanel Der etableres min 1 stk. underkrydsfelt som vist på tegninger således at afstand fra krydsfelt til fjerneste siddende PDS udtag ikke overstiger 90 m. Der skal regnes med min. 1 stk. gulvkrydsfelt 800x800 med min. 42 19 indbygning. Entreprenøren designer krydsfelt rack for max. 3 kw effektafgivelse, med ventilator i top. Temperaturen i rack må ikke overstige 40 C ved en rumtemperatur på 25 C. Krydsfelterne skal være ned Ruko låsesystem og med røgfarvet glaslåge i front samt med aftagelige sider. Krydsfelterne leveres med RJ45 patchpaneler svarende til antal stik i installationerne plus 25 %. Derudover skal der være 50 % plads for udvidelse til aktivt udstyr Mellem patchpanelerne monteres bøjler for patchkabler. Til krydsfelterne leveres et antal patchkabler svarende til antal RJ45 stik i installationerne plus 10 %. Patchkablerne skal være af samme fabrikat som PDS-kablerne og konvektorer og leveres i varierende længde fra 0,4 m. Alle krydsfelter leveres med et transientbeskyttet power panel (5stk dåse). Power panelet forsynes fra selvstændig EDB 10A 1 faset gruppe med integreret fejlstrømsafbryder. Der afleveres test/certifikat fra kabelleverandøren efter kontrolmålinger. Hvert kabelsegment/stik testes for længde, gennemgang, dæmpning, modstand og krydstale (NEXT-værdier). Der skal afleveres dataudskrift af testen. Dokumentationen skal omfatte: Excel oversigt over samtlige stik med angivelse af stik-nr. og lokale placering. Plantegning i ACAD med stikplacering og stikidentifikation for PDS. Opstalt tegning af hvert aktuelt krydsfelt. 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 98
Sikring ADK- anlæg Der etableres anlæg for adgangskontrol (ADK-anlæg) Der skal etableres ADK på aktuelle døre som vist i projektforslag/arkitekttegninger efter princippet læser uden kodetastatur på indvendige døre og læser med kodetastatur på udvendige døre med udtryk på modsatte side. (el-betjent åbning ved normal brug) Der skal være indeholdt udstyr til programmering og fabrikation af nøglemedier som selvstændig enhed ikke tilsluttet til netværk. Systemet skal programmeres med op til 5 forskellige grupperinger af adgangsniveauer, således nye brikker som oprettes i systemet let kan tildeles et adgangsniveau. Entreprenøren skal medtage programmering af de udleverede nøglebrikker, ud fra op-lysninger fra bygherren. Der skal sikres sammenhæng mellem døre som er flugtveje og døre hvorpå der ønskes ADK. Det betyder der skal sikres indvendig vrider eller nødpaskvil på døre hvor der er samtidig ADK. Elektrisk aflåsning af udvendige døre skal ske med godkendte motorlåse. Sikringskomponenter som er tilgængelige skal være udført vandalsikre. Dette gælder især læsere. Alle dørarbejder skal udføres af kvalificeret personale således arbejdet ved aflevering fremstår i håndværksmæssig flot stand og i øvrigt, som skjulte planforsænkede uden synlige ledninger m.v. Inventar Der leveres, opsættes og idriftsættes inventar som vist og beskrevet i indeværende Projektforslag. Øvrigt inventer jf. indeværende projektforslag er benævnt bygherreleverancer, hertil skal totalrådgiveren have indeholdt i sit tilbud, koordinering af levering. Totalrådgiver skal ef-ter bygherres levering af dette inventar stå for opsætning, montage og tilslutning til fuld funktionsduelighed. Omfang af inventar og bygherreleverancer fremgår af indeværende projektforslag. ABA-, ABDL- og varslingsanlæg Der udføres brandalarmeringsanlæg (ABA anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 232 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Der udføres automatisk branddørslukning (ABDL anlæg) i henhold til myndighedskrav og som vist på arkitekttegninger. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 231 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af ABDL anlæg. Ellers som stand aloen anlæg. Udløsning af fasthold for ABDL-døre - herunder fejl og frakobling af tilhørende detekto-rer - må kun aktivere ABDL døre inden for samme brand/røgzone. Funktion og installation af ABDL styring skal minimum overholde DBI forskrift 231. Ved ABDL-døre opsættes udløsetryk mærket ABDL med udtryk som øvrig betjenings-materiel anvendt i bygninger. Der udføres varslingsanlæg i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 024 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af Vars-lingsanlæg. Ellers som stand aloen anlæg. ABV anlæg (Brandventilation / Røgudluftning) Der udføres automatisk Brandventilation / Røgudluftning anlæg (ABV anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 027 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Beskyttelse Potentialudligning Der skal etableres et samlet potentialudligningssystem for bygningen. Ligesom der skal etableres supplerende udligning i baderum og vandpåvirkede områder jfr. SBEi afsnit 6. Øvrigt Byggestrøm Der skal etableres alle nødvendige byggepladsinstallationer herunder byggestrøm til byggeriet, skurby, mandskabsvogne og komplet byggepladsbelysning m.v. indenfor byggefeltet. Der skal for den samlede byggepladsstrøm etableres særskilt afregningsmåler for af-regning af el forbruget. Totalentreprenøren afholder selv alle forbrugsudgifter for den samlede byggestrøm. Byggepladsbelysning skal styres efter skumringsrelæer og ur styringer således el-forbrug minimeres mest muligt. Byggepladsinstallationer skal udføres efter krav i SBEI og krav fra arbejdstilsynet. Eksist. Måler- og fordelingstavle må bruges til byggestrøm. Efter endt byggeri skal alle interimistiske installationer og byggestrøm samt bygge-pladsbelysning m.v. fjernes. 99 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
RISIKO VURDERING RISIKOVURDERING Sag Espergærde Idrætshal Sag nr. 4828 Dato: 03.11.2015 Ref.: LC Rev. dato: Lb.nr. Granskningsområde Sandsynlighed for svigt Størrelse af følgevirkninger Risiko-vurdering Bemærkninger Dato / fagansvarlig / bemærkninger Stor/middel/lille Stor/middel/lille Stor/middel/lille Levetid på stålkonstruktioner lille middel lille Adgang til ventilationsanlæg lille lille lille Placering af ventilationsindblæsning middel middel middel Støjdæmpning af ventilatiosanlæg lille stor lille Føringsveje for el i gangarealer lille middel lillle Stålkonstruktioner overfladebehandles og vedligeholdelses svarende til vedligeholdesintervaller på tilstødende bygningsdele Der skal skabes tilstrækkelige og velegnede adgangsveje til ventilationsanlæg placeres på tag således at vedligeholdes / inspektion kan foretages på forsvarlig vis. Ifm. detailprojektering skal det tilsikres at placering indblæsningsamaturer sikrer korrekt luftmængde i opholdszone Hvor ventilationsanlæg placeres i teknikrum, skal det sikres at rum støjdæmpes mod tilstødende rum Det skal tilsikres, at der er tilstrækkelig med adgang til el-føringsveje over nedhængt loft. Miljøfarlige stoffer i eksisterende bygning lille stor middel Jordhåndtering lille lille middel Ifm. ombygningsarbejder i eksisterende bygning skal der forinden gennemføres miljøscreening. Ifm. jordhåndtering skal der udarbejdes beskrivelse for håntering af eventuel forurenet jord Placering af faskiner middel middel middel Arbejdsmiljøforhold lille middel middel Ifm. placering af eventuelle faskiner skal disse placeres med respektafstand til skårningsanlæg for at hindre errosion. Nedsivningsevne skal undersøges ved nedsivningsprøver. Ved udarbejdelses af plan for sikkerhed og sundhed skal arbejdsmiljøforhold afklaret ifm. Hovedprojekteringen indarbejdes i plan for sikerhedd og sundhed. Nedsivning lille middel middel Der skal søges tilladelse til nedsivning Terrænregulering lille middel middel Der er ikke søgt tilladelse til terrænregulering Kloak føringsveje middel middel middel Placering af tank for genbrugsvand til toiletskyl kendes ikke 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 100
PROJEKTERINGSLOG Espergærde Idrætshal Projekteringslog Dato: 2015.12.01 Nærværende plan opdateres og udbygges løbende som et dynamisk dokument Ansvarlig Forprojekt Hovedprojektering Status aktivitet ID Fagområde Anlægs navnbemærkning Før termin Efter termin Dokument navn (filnavn.pdf) Igangvære. Afsluttet Staderapportering / Bemærkning Dokumentation / konsekvens Bygherre kommentarer 01.000 01.000 01.100 Nedsivning 02.000 02.000 02.100 Varmeanlæg 03.000 Ventilation 03.000 Ventilation 03.100 Naturlig Ventilation 03.200 Simulation 03.300 Placering på tag 04.000 04.000 04.100 CTS 04.500 04.500 Låsesystem 05.000 05.000 05.100 Gårdhave 06.000 06.000 06.100 Depot til idrætsudstyr 06.200 Depot til EIH's Grandprixtæppe 06.300 Fittness udstyr 08.000 07.000 07.100 Gulv Rytmikhus Genanvendelse til toiletskyl skal besluttes. Er ikke rentabelt, men kan have andre bæredygtige værdier. Varmepumper. Mulighed undersøges. Naturlig ventilation. Der skal ses på mulighed for også at benytte naturlig ventilation, men som et både/og Der skal laves simulation af Fælleshuset i forhold til solpavirkning og opsætning af udv. Solafskærmning. Opmærksomhed på isolering og evt. placering af varmeflader i teknikrum. Driftsaftalen skal klærlægge om CTS skal køre på Gymnasiets anlæg Driftsaftalen skal afklare hvem der har ansvar for at aflåse. Der skal vælges låsesystem, briksystems har været på tale. Der kan evt. indtænkes lidt belægning eller anden løsning, af hensyn til ikke at få græs ind på måtter, sportsgulve etc. Der skal laves fordeling af depotrum mellem foreninger, gymnasium, etc. EIH's grandprixtæppe skal ikke ligge fremme. Skabe i Rytmikhus redesignes, så deres tæppe kan ligges i store skuffer. Der skal laves aftale om levering af fittnessudstyr, samt service på dette. Umiddelbart er aftalen at gymnasiet leverer dette. Det skal afklares om det er eksisterende maskiner der benyttes, ny indkøb, eller en leasing aftale. Det skal revurderes og undersøges om gulvet i Rytmikhuset evt. skal være et sportsgulv opbygget på strøer som underlag for måtte. 08.000 08.100 Brand Der skal laves brandstrategi og myndighedsprojekt i Forprojektfasen 09.000 09.000 09.100 Akustik Stålpladeloft skal være stærkt, så det kan modstå squashbolde i Det Fleksible Hus 10.000 00 10.000 10.100 Kloak Husk gulvafløb til rengøringsvogn/vaskemaskine i depot ######### #REFERENCE! #REFERENCE! 11.00 11.01 Tagvand Valg af tagbrønde. Godkendes af BJ, Arbejdsgruppen ######### #REFERENCE! #REFERENCE! 12.00 12.01 Heat Maps Er under udvikling 2016. Checkes om klar til implementering 2018 101 2015.12.01_ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER
Bilag: 13.1. Bilag 1: Lokalplanforslag 5.47 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9675/16
Forslag af 9. februar 2016 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Plejehjem syd for Sauntevej i Hornbæk Kommuneplantillæg nr. 23 Lokalplan 5.47
Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område, planen omfatter. Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan, inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang, eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget, hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i offentlig høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering I følge Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen oplyser om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på disse links, der fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen for den endeligt vedtagne lokalplan. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmeside. 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Hvorfor denne lokalplan... 4 Bestemmelser... 5 1 - Lokalplanens formål... 5 2 - Område og zonestatus... 5 3 - Lokalplanens anvendelse... 5 4 - Udstykning... 5 5 - Veje, stier og parkering... 6 6 - Bebyggelsens placering og omfang... 6 7 - Bebyggelsens udseende... 7 8 - Ubebyggede arealer... 8 9 - Forudsætning for ibrugtagen af nye bebyggelse... 9 10 - Lokalplanens retsvirkning... 9 Tillæg nr. 23 til Helsingør Kommuneplan 2013-20125...11 Redegørelse...12 Helsingør Kommuneplan 2013-2025...12 Tillæg 23 til Kommuneplan 2013...12 Eksisterende forhold...12 Zoneforhold...12 Fingerplan 2013...12 Spildevandsplan 2012-2026...12 Varmeplan...12 Museumsloven 27...12 Kystnærhedszonen...13 Handicapforhold...13 Projektets omfang og indhold...13 Rammelokalplan...14 Trafik og parkering...15 Klima og bæredygtighed...15 Støj og vibrationer...15 Jordforurening og -håndtering...15 Drikkevandsinteresser...16 Miljøvurdering...16 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...17 Kommuneplantillæggets retsvirkninger...18 Kortbilag 1...19 Kortbilag 2...21 Kortbilag 3...23
Hvorfor denne lokalplan? Helsingør byråd besluttede den 25. august 2014 at opføre et nyt plejehjem i Hornbæk til erstatning for det eksisterende plejehjem Bøgehøjgård på Holmegårdsvej. Det nye plejehjem skal have 51 boliger, med en mulig udvidelse på 12 boliger og opføres på arealet øst for Stenstrupgård, Sauntevej 104. Lokalplanen fastlægger rammer for udformning, højde, placering og materialevalg for plejehjemmet. Der vises et eksempel på, hvordan et plejehjemsbyggeri på grunden kan udformes. Den konkrete og detaljerede udformning af plejehjemsbyggeriet kommer til at ske på baggrund af en arkitektkonkurrence, der afholdes efter lokalplanens vedtagelse. Plejehjemsbyggeriet optager ikke hele lokalplanens område. I lokalplanområdets vestlige del er der et areal, der vil kunne bebygges med byggeri til boliger eller offentlige formål efter vedtagelse af en ny supplerende lokalplan for området. Toftem o un te v ej HORNBÆKHALLEN STENSTRUPGÅRD Sa un H.H te v ej.g.b an en Sa husndage vej r- Sa sevej CAMPINGPLADS SAUNTE 4
Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser Vejledning I henhold til Lov om Planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23. november 2015, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er formålet med lokalplanen at: muliggøre opførelse af et plejehjem med tilknyttede servicefunktioner og aktiviteter i lokalplanens enhed 1, Der udlægges også et rammeområde til opførelse af boliger og/eller offentlige formål på ejendommen. Realisering af byggeri inden for rammen kan kun ske efter udarbejdelse af supplerende lokalplan. overføre lokalplanens område til byzone. 2 - OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen omfatter pr. 1. december 2015 del af matr.nr. 1a, Stenstrup by, Hornbæk, samt matrikler der efterfølgende udstykkes herfra. Lokalplanens område opdeles i enheder som vist på kortbilag 1. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone og overføres med lokalplanens vedtagelse til byzone. Overførelse af lokalplanens område til byzone kræver at landbrugspligten ophæves. 3 - LOKALPLANENS ANVENDELSE 3.1 Enhed 1 udlægges til offentlige formål: Plejehjem med maks. 63 boliger med tilhørende servicefunktioner, herunder kontor for hjemmeplejen, til grønne arealer og have samt til parkering. 3.2 Enhed 2 udlægges til grøn kile til rekreative formål og haveareal. 3.3 Enhed 3 udlægges til boligformål og offentlige formål samt til haveareal. Opførelse af byggeri i denne enhed kræver udarbejdelse af supplerende lokalplan. Formålet med kilen er at opnå udsigt ud over landskabet mod syd samt at opretholde en afstand mellem byområderne Hornbæk og Saunte. Der kan kun opnås byggeret i enhed 3 efter udarbejdelse af ny lokalplan. Indtil da kan arealet fungere som have for plejehjemmet i enhed 1. 4 - UDSTYKNING 4.1 Lokalplanområdet skal udstykkes fra matr. nr. 1a, Stenstrup by, Hornbæk. 4.2 Enhederne 1 og 2 skal udgøre en samlet ejendom. 4.3 Enhed 3 må kun frastykkes som en samlet ejendom. Boligerne og servicedelen kan udstykkes som to selvstændige ejerlejligheder jf. almenboligloven og støttebekendtgørelsen, og boligerne kan udstykkes som ejerlejligheder efter ejerlejlighedsloven. 5
Lokalplanens bestemmelser Vejledning 5 - VEJE, STIER OG PARKERING 5.1 Der er vejadgang til lokalplanområdet fra rundkørslen på Sauntevej som vist på kortbilag 2. Der er vejadgang til enhed 3 fra adgangsvejen i enhed 1. Der kan herudover anlægges interne veje og stier i lokalplanområdet. 5.2 Parkering Enhed 1: Der skal samlet anlægges 75 parkeringspladser til biler, heraf 4 handicappladser samt en parkeringsplads til minibus. Herudover skal der udlægges areal til 15 p-pladser til biler. Der reserveres areal til yderligere 15 p- pladser til biler og 10 p-pladser til cykler, Pladserne skal anlægges, hvis behovet opstår. Der skal anlægges mindst 45 parkeringspladser til cykler. Halvdelen af cykelparkeringspladserne skal overdækkes. Herudover skal der udlægges areal til 10 cykelparkeringspladser. 5.3 Veje, fortove, stier og udearealer skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med DS Håndbog 105 Udearealer for alle, og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. 6 - BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG 6.1 Enhed 1: Bebyggelsesprocenten for den samlede ejendom, der består af enhederne 1 og 2, fastsættes til 40 %. Bebyggelsen skal opføres inden for byggefeltet, den må opføres i maksimalt to etager og højst 8,5 m. Herudover må der inden for byggefeltet opføres opbevarings- og skurbygninger samt overdækninger af bil- og cykelparkering og af areal til affaldshåndtering/containergård, alt sammen i maks. 3,5 m s højde. Følgende kan placeres uden for byggefeltet, men stadig inden for enhed 1: Syd for byggefeltet på arealerne op mod banen må der kun opføres havepavilloner og pergolaer samt opstilles legeredskaber og bænke/borde. Der kan ikke opføres bebyggelse, skure eller overdækninger nord for byggefeltet op mod Sauntevej. Bebyggelsesprocenten på 40 muliggør et samlet bygningsareal for plejehjemmet på op til 6500 m 2. Grundarealet, der er udgangspunkt for beregning af bebyggelsesprocenten, udgøres af enhed 1 og 2 tilsammen, da det er fastlagt i 4, at de to enheder skal udgøre en samlet ejendom. Herudover er der behov for opbevarings- og skurbygninger, overdækninger med videre. Disse må maksimalt være 3,5 m og skal placeres inden for byggefeltet i enhed 1. Illustrationerne på næste side viser en bebyggelsesmulighed inden for byggefeltet Bebyggelsen kan etableres som en samlet bygning, som vist her, eller som flere enkeltbygninger inden for byggefeltet. I kortbilag 3 er bebyggelseseksemplet illustreret i snit-tegninger. 6
Lokalplanens bestemmelser Vejledning STJERN EVE TOFTEMOSE VEJ J SAU N TEV EJ Plejehjem, eksempel på en mulig udformning, illustreret i plan (herover) og i rejste planer (herunder). Bebyggelseseksempel, set mod syd. Bebyggelseseksempel, set mod nord. 6.2 Enhed 2 må ikke bebygges. Der kan dog opstilles legeredskaber og bænke/borde i mindre omfang. 6.3 Enhed 3 må kun bebygges efter vedtagelsen af supplerende lokalplan og da inden for byggefeltet vist på kortbilag 2. 7 - BEBYGGELSENS UDSEENDE 7
Lokalplanens bestemmelser Vejledning 7.1 Enhed 1: Bebyggelsen skal opføres med facader mod omgivelserne i murværk i blank mur eller som pudsede facader, i pudset beton eller træ. Der kan være mindre partier af andre materialer herunder glas, solfanger/solceller og begroede vægge. Der kan ikke anvendes metal som facadebeklædning. Bebyggelsen etableres som energiklasse 2020 efter bygningsreglementets bestemmelser. Tage skal etableres som flade tage eller med taghældning. Tage med hældning skal beklædes med tegl eller skifer/skifereternit. Flade tage kan have andre materialer. Tage kan også etableres som grønne tage dvs. belagt med med græs eller sedum. Sydvendte tagflader kan etableres med solceller/solfangere. Der må ikke anvendes glaserede eller engoberede tegl. Der skal anvendes ikke-reflekterende materialer på tage og på bygningsfacader. 7.2 Udhuse, skure og andre mindre bygninger kan udføres i de materialer, der muliggøres i stk. 7.1 eller helt i træ og med tage belagt med tagpap i grå eller sort. 8 - UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Arealer, der ikke er bebyggede eller anlagt til parkering, skal anlægges som haver og opholdsarealer og skal integrere løsninger for nedsivning af regnvand. Løsninger for LAR (lokal afledning af regnvand) skal indarbejdes i udformningen af udearealerne. I lokalplanområdet må der kun hegnes med levende hegn og hække. Afskærmning af depotområder kan ske med faste hegn, som skal fremstå beplantet udefra. Hertil gælder nedenstående for udearealerne i den enkelte enhed: 8.2 Enhed 1 Parkering skal anlægges i byggefeltet og nord for byggefeltet op mod Sauntevej. Arealet nord for byggefeltet op mod Sauntevej skal fremstå som grønt areal, der kan indeholde parkering. Parkeringsarealer skal afskærmes mod Sauntevej af en lav hæk, der skærmer mod lys fra biler, der anvender parkeringsarealet. Herudover kan der plantes træer. Eksisterende egetræer og bøgetræer i plantebæltet ud mod vejen skal bevares. Arealerne syd for byggefeltet op mod banen skal indgå i det samlede haveareal for enheden. Her kan opføres mindre pavilloner og skurbygninger i tilknytning til arealets rekreative funktion. 8
Lokalplanens bestemmelser Vejledning 8.3 Enhed 2 skal henligge som grøn kile og der må ikke opføres bebyggelse eller etableres parkeringsareal i enheden. Beplantning skal hovedsagelig være lav evt. med enkelte træer, således at kigget ud over landskabet fastholdes. Enheden kan indrettes til rekreativt areal og der kan tillades opstillet legeredskaber og bænke/borde i mindre omfang. 8.4 Belysning Belysning af veje, stier og parkeringsarealer skal udføres som lav parkbelysning. Lyskilden må maksimalt være i 3 m s højde og må hverken inden for området eller set udefra virke blændende. 9 - FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGEN AF NYE BEBYGGELSE 9.1 Før ny bebyggelse tages i brug skal følgende være etableret: parkeringsarealer til cykler og biler, jf. 5.2. vejadgang til lokalplanområdet. 10 - LOKALPLANENS RETSVIRKNING 10.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af planen. I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d.???? p.b.v. Benedikte Kiær / Stine Johansen borgmester kommunaldirektør 9
10
Tillæg nr. 23 til Helsingør Kommuneplan 2013-2025 Vedrørende ændring af bestemmelserne for rammeområde 5.B.21 I henhold til 22 i Lov om planlægning lovkendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 fastsættes herved følgende nye bestemmelser for det areal, der er afgrænset på nedenstående tegning og benævnt område 5.D.16. 5.B4 5.S4 5.B3 5.B4 Sauntevej CAMPINGPLADS 5.F9 5.B5 5.D15 5.B21 5.B14 HORNBÆKHALLEN 5.F7 5.B21 STENSTRUPGÅRD H.H.G. Banen 5.D16 Sauntevej 5.B20 Sandagerhusvej 5.E2 SAUNTE 5.E1 5.D.16 Plejehjem syd for Sauntevej Områdetype: Offentlige formål Bebyggelsesprocent: 40 Max etager: 2 Max højde: 8,5 Særlige bestemmelser: a. Der kan etableres privat service i tilknytning til plejehjemsfunktionen. b. En del af området kan desuden anvendes til helårsboliger. c. Helsingør Byråds parkeringsnormer kan anvendes som grundlag for en konkret vurdering, hvor bl.a. lokale forhold, dobbeltudnyttelse af pladser, ønsket om at flytte trafik fra biler til cykler og alternative transportløsninger indgår. d. Placering af bebyggelse og beplantning skal i videst muligt omfang friholde udsynet mod syd fra Sauntevej. e. Området skal overføres til byzone. Således vedtaget af Helsingør Byråd d. p.b.v. Benedikte Kiær borgmester / Stine Johansen kommunaldirektør 11
Redegørelse REDEGØRELSE Helsingør Kommuneplan 2013-2025 Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i område 5.B.21 Stenstrup. Her gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: Rammenavn Stenstrup Områdetype Helårsbolig Bebyggelsesprocent 25 Max etager 1 Max højde Særlige bestemmelser Tillæg 23 til Kommuneplan 2013 Eksisterende forhold Zoneforhold Fingerplan 2013 Spildevandsplan 2012-2026 Varmeplan Museumsloven 27 a. Bebyggelse skal opføres som fritliggende huse placeret under hensyn til landskabet. En traditionel parcelhusudstykning kan ikke godkendes. b. Placering af bebyggelse og beplantning skal i videst muligt omfang friholde udsynet mod syd fra Sauntevej. c. Området skal overføres til byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, der er derfor udarbejdet et tillæg, der muliggør arealet anvendt til offentlige formål med tilknyttet privat service, samt en del af arealet til boligformål. Bebyggelsesprocenten øges til 40 og det maksimale etageantal til 2. Tillægget muliggør ligeledes en konkret vurdering af parkeringsbehovet. Tillægget ses på foregående side. I forbindelse med høringen af forslag til Planstrategi 2015 er der gennemført foroffentlighed for kommuneplantillægget. Lokalplanområdet ligger i den sydlige udkant af Hornbæk. Området er landbrugsjord og er en del af jordtilliggendet til Stenstrupgård. Området afgrænses af Sauntevej mod nord, af Hornbækbanen mod syd, mod øst ligger åbent land og vest for ligger Stenstrupgårds bygninger. Lokalplanområdet er i dag beliggende i landzone og overføres med lokalplanens vedtagelse til byzone. Lokalplanområdet er beliggende inden for Fingerplanens Øvrige Hovedstadsområde, og udlægget af området til ny byzone er i overensstemmelse med Fingerplanens regler herfor. Lokalplanområdet er beliggende i et område med fælles kloakering. der er som udgangspunkt tilslutningspligt til kloakken, alternativt kan der etableres separat kloakering efter tilladelse fra Helsingør Kommune. På grunde bebygget eller udstykket efter 25.6.2007 og hvor overfladevandet ledes til forsyningens ledninger, må maksimalt halvdelen af grunden være befæstet og lede regnvand til kloakken. Hvis en større del af grunden befæstes, skal grundejer for egen regning forsinke regnvandet svarende til afledning fra maksimalt 50 % af grunden. Regnvandet kan i visse tilfælde nedsives, hvilket dog kræver særskilt tilladelse fra Center for Teknik, Miljø og Klima. Området påregnes forsynet med fjernvarme. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet dukker fund eller arkæologiske spor op efter bygninger, grave eller andet fra fortiden, skal bygherren straks give besked til Museum Nordsjælland. Pligten til at standse arbejdet og meddele fund og iagttagelser til Museet er fastlagt i Museumslovens kapitel 8-27. Museet har adresse på Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje. Telefon og mail er: 72 17 02 40, post@museumns.dk 12
Redegørelse Kystnærhedszonen Byggeriet er beliggende inden for de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er i dag beliggende i kanten af eksisterende bebyggelse i en afstand af 1,3 km fra kysten. Lokalplanområdet ligger bag Hornbæk Plantage og et udbygget parcelhusområde. Der muliggøres ikke byggeri, der kan ses fra kysten. Handicapforhold Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der vil have negative virkninger på kystlandskabet. Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige at handicapforholdene skal være indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Projektets omfang og indhold Bygherrer og projekterende skal derfor under projekteringen følge vejledningen i de nuværende regler i Bygningsreglementet, eller de på ansøgningstidspunktet gældende regler. Ved lokalplanens vedtagelse følges reglerne i Bygningsreglementet og i SBI 230, der uddyber og hjælper til at opfylde bestemmelserne i bygningsreglementet. Kravene vedrørende handicapegnethed for vej-, sti- og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst. Ved lokalplanens vedtagelse skal reglerne følges i DS-håndbog 105, Udearealer for alle og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed, der giver anvisninger på, hvordan vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. Byrådet i Helsingør Kommune vedtog den 25. august 2014, at der skal opføres et nyt plejehjem i Hornbæk til erstatning for det eksisterende plejehjem Bøgehøjgård på Holmegårdsvej, som er velfungerende, men bygningsfysisk utidssvarende. Det nye plejehjem med 51 boliger skal opføres på en del af matr. nr. 1a, Stenstrup By, beliggende Sauntevej 104, Hornbæk. Plejehjemmet skal opføres i henhold til lov om almene boliger mv. (almenboligloven) som almene plejeboliger med serviceareal. Helsingør Kommune har besluttet, at plejehjemmet skal opføres med en samarbejdspartner (en selvejende fond/almen boliginstitution), som både kan opføre og drive almene plejeboliger, udføre plejen og den efterfølgende bygningsdrift. Samarbejdspartneren skal etablere de nødvendige enheder, som i henhold til lovgivningen kan udføre de pågældende funktioner. Den selvejende almene boliginstitution er bygherre og ejer af Boligdelen, og Helsingør Kommune er bygherre og ejer af Servicedelen Bebyggelsen opføres som en samlet bebyggelse, som opdeles i to ejerlejligheder hhv. Boligdelen og Servicedelen jf. almenboligloven og støttebekendtgørelsen. Helsingør Kommune har desuden besluttet at indgå byggeforretningsføreraftale med samarbejdspartneren om opførelse af den kommunale servicedel og samarbejdsaftalen omfatter tillige etablering og drift af udenomsarealer. Samarbejdspartneren skal forestå den efterfølgende bygningsdrift for såvel egen boligdel som den kommunalt ejede servicedel, og skal varetage ældreplejen. 13
Redegørelse Det er meget vigtigt, at plejehjemmet bevarer et højt kvalitetsniveau, og at byggeriet opføres i gode proportioner og med planløsninger, som skaber gode fysiske rammer for et godt ældreliv. Plejehjemmet bliver på 5500 m 2 etageal med mulighed for 1000 m 2 udvidelse. Byggeriet kan opføres i op til to etager (maks. 8.5 m) og skal placeres inden for det byggefelt, der er udlagt i lokalplanen. Plejehjemmets 51 boliger skal fordeles på: 47 plejeboliger på ca. 65 m 2 1 plejebolig til ægtepar (ægteparbolig) på ca. 85 m 2 3 aflastningsboliger på ca. 45 m 2 Hertil kommer en mulighed for udvidelse af plejehjemmet med 12 boliger svarende til de 1000 m 2. Boligernes areal er inkl. andel af arealer til fælles ophold, fælles adgangsveje samt gæsteværelse. Servicearealer kan f.eks. være: Café, produktionskøkken, kiosk Temarum med aktivitets-og opholdstilbud Lokaler til træning og dagcenter med særlige faciliteter for visiterede borgere Lokaler til administration for hjemmeplejen Lokaler til service for beboerne, såsom fodpleje, frisør og tandlæge Kontorer til administration af service Medarbejderlokaler, herunder dokumentationsrum Servicelokaler, herunder rengøringsrum og servicedepoter Servicedelen ønskes indrettet med et antal temarum som i kraft af deres variation indbyder til forskelligartede aktiviteter og muligheder for ophold i større eller mindre grupper. Temarummene er for plejehjemmets beboere, dagcentergæster, pensionistforeninger, Venneforeningens aktiviteter samt andre aktiviteter rettet mod de ældre borgere i Hornbæk. Plejehjemmet ønskes så vidt muligt indrettet med følgende temarum: Ankomst Café Multirum inkl. køkken-alrum Værksted Bibliotek Herreværelse Træningsrum Wellness Undervisningsrum/stort mødelokale Orangeri I lokalplanen er der udlagt et byggefelt, inden for hvilket bebyggelse skal placeres. Inden for byggefeltet er grænserne for støj på bygninger og udearealer overholdt. Mod øst skal en kile friholdes for byggeri for at tage hensyn til udsigt ud over landskabet mod syd og ønsket om at holde afstand til Saunte erhvervsområde. Rammelokalplan Den vestlige del af lokalplanområdet, arealet mellem det kommende plejehjem og Stenstrupgårds bygninger (enhed 3) overføres med lokalplanen til byzone, anvendelsen fastlægges til boliger og offentlige formål samt haveareal, og der udlægges et byggefelt på arealet. Der kan imidlertid først bygges på arealet efter udarbejdelse af en supplerende lokalplan. 14
Trafik og parkering, anlæg af rundkørsel Som en del af forarbejdet til opførelse af plejehjemmet omlægges Sauntevej, og der etableres en 4-benet rundkørsel i stedet for det eksisterende T-kryds ved Sauntevej og Toftemosevej. Rundkørslen etableres for at sænke hastigheden på Sauntevej og for at øge trafiksikkerheden for cyklister og gående. Sauntevej og rundkørslen er ikke omfattet af lokalplanen. Lokalplanområdet vejbetjenes fra det sydlige ben i rundkørslen på Sauntevej. Der skal være adgang for renovationsbiler, minibus, store busser og ambulance til lokalplanområdet. Hertil kommer biler og cykler tilhørende ansatte og pårørende. Der skal udlægges i alt 75 parkeringspladser til biler, heraf skal de 4 etableres som handicappladser. Der etableres 1 p-plads til minibus. Der reserveres herudover et areal svarende til 15 p- pladser, som kan etableres, såfremt behovet opstår i fremtiden. Der anlægges 45 parkeringspladser til cykler i lokalplanområdet. Klima og bæredygtighed Byggeriet skal opføres i energiklasse 2020 jf. bygningsreglementets bestemmelser. Byggeri og udearealer planlægges etableret med LAR (lokal nedsivning af regnvand). Der er mulighed for: grønne tage, anvendelse af regnvand til eks. toiletskyl og vask, nedsivning og forsinkelse af regnvand på grunden. Støj og vibrationer Der er i oktober 2014 udarbejdet en rapport over støjudbredelsen fra Sauntevej og lokalbanen i forhold til lokalplanområdet. Hertil kommer vibrationer fra lokalbanen. Lokalplanområdet er pålagt byggelinjer mod Sauntevej mod nord (23 m fra vejmidte) og mod lokalbanens terræn mod syd (25 m fra spormidte). De vejledende grænseværdier for støj er overholdt, når byggeri og udendørs opholdsarealer placeres bag byggelinjerne. Lokalbanen påvirker området med vibrationer. Med den pålagte byggelinje i forhold til banen er grænserne for vibrationer overholdt. Jordforurening og -håndtering Arealet, hvor den eksisterende halbygning ligger, er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Der er viden om, at der er udlagt slagger som bundsikring i forbindelse med etablering af ridehallen. Slagger indeholder tungmetaller, som ikke udgør en risiko ved den nuværende anvendelse. Ved anvendelse af arealet til boliger, skal det sikres at tungmetalindholdet ikke udgør en risiko ved kontakt. Der er indgået aftale om, at nuværende ejer, inden kommunen overtager jorden, skal oprense forureningen, og ejendommen skal udtages af kortlægningen i henhold til jordforureningsloven. Arealet syd for gården var tidligere omfattet af en slaggerforurening, denne forurening er oprenset og arealet er udtaget af kortlægningen i 2014. Hvis der konstateres yderligere forurening af jorden under bygge- eller jordarbejde, skal arbejdet standses og kommunen underrettes. 15
Redegørelse Jordforurening og -håndtering Undtagelse fra områdeklassificering Når et areal overgår fra landzone til byzone bliver området omfattet af områdeklassificering med mindre området udtages fra områdeklassificeringen, jf. jordforureningsloven. Med baggrunde i kommunens eksisterende kendskab til lokalplanområdet vurderes der ikke at have været aktiviteter i området, som kan have givet anledning til diffus forurening af arealet. Helsingør Kommune planlægger derfor at udtage området af områdeklassificeringen jf. jordforureningslovens 50a. I forbindelse med opførelse af byggeri mv. i lokalplanområdet vil jord fra området blive håndteret og flyttet. Håndtering af overskudsjord skal følge bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, bek. nr. 1479 af den 12.12.2007. Jordflytning i Helsingør Kommune skal anmeldes på www.jordflytning.helsingor.dk. Drikkevandsinteresser Lokalplanområdet er udpeget som et område med drikkevandsinteresser. Arealet har hidtil været i brug til landbrugsformål, og vil i fremtiden blive inddraget i byzonen med anvendelse til offentlige formål og i begrænset omfang boliger. Området vil i den forbindelse blive bebygget og vil indeholde antiviteter tilknyttet funktionerne offentlige formål (plejehjem) og boliger. Helsingør Kommune vurderer, at hverken kommuneplantillæg eller lokalplanforslag giver anledning til anvendelser eller aktiviteter, der er grundvandstruende. Det vurderes, at ændringerne heller ikke vil få betydning for grundvandsdannelse og vandindvindingsinteresser i området. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015) er der foretaget en miljøscreening af lokalplan og kommuneplantillæg. Miljøscreeningen ligge som bilag til lokalplanforslaget I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmerskal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering, er der gennemført en screening som har påvist, at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter efter kriterierne i lovens bilag 2, hvorfor Helsingør Kommune konkluderer, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at lokalplanen fastlægger en bebyggelse, der tilpasses i forhold til landskabet og til placeringen på dette sted på kanten mellem Hornbæk by og det omgivende landbrugsland. Plejehjemmet og den aktivitetsforøgelse, det medfører i området, vurderes at kunne indpasses i området bl.a. med de trafikale forbedringer, der forudsættes gennemført. 16
Redegørelse Samlet vurderes det, at planerne ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet. I henhold til lovens 16 kan der klages over miljøvurderingsbeslutningen efter regler i Planloven. Der kan kun klages over retlige spørgsmål, som fx: - om lokalplanen er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, - om procedurereglerne er overholdt, - om indholdskravene til miljøvurdering er overholdt. Afgørelsen om miljøvurderingen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Naturog Miljøklagenævnets klageportal www.nmkn.dk senest d.????. Klageportalen kan også nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen om miljøvurderingen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen, d.v.s. senest d.??? Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter 24 i Lov om planlægning, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af ejendomme i overensstemmelse med forslaget jf. lovens 17. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen. 17
Redegørelse Kommuneplantillæggets retsvirkninger Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Mindretalsudtalelse... Fremlæggelse og indsigelsesfrist Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg er fremlagt i 8 uger fra d. xx - xx i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning. Forslagene kan ses følgende steder: Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, Espergærde Borgerservice på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, Helsingør. Hovedbiblioteket i Helsingør, Espergærde Bibliotek, Abildvænget Bibliotek, Vapnagård Bibliotek, Kulturhuset Bølgen og Hornbæk Bibliotek. De kan også ses på Helsingør Kommunes hjemmeside www.helsingor.dk/lokalplaner under Find din lokalplan og lokalplaner i høring her Indsigelser og ændringsforslag til lokalplan og kommuneplantillæg bedes så vidt muligt sendt elektronisk på e-mail adressen: tmk@helsingor.dk, Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde senest d.????.2016. Evt. spørgsmål til lokalplanforslagene kan rettes til ark. Susanne Eriksen på tlf. 49 28 24 96. 18
15,00 16,00 14,50 15,00 14,50 2am 2fæ 2an 2fø 2fr 2al 15,50 15,50 N 2fb 1z 1cg 1ø 1af 1ac 1y 1ad 1x Toftemosevej 1æ 15,50 17,00 ENHED 2 ENHED 1 16,50 Saunte By Hornbæk Stenstrup By,Hornbæk 16,00 15,50 3ø Kortbilag 21 15,00 kræver supplerende lokalplan Bygning nedrives 4d 15,50 15,00 15,00 15,50 15,50 Sauntevej 15,50 15,50 15,00 16,00 16,00 15,50 15,50 15,50 "c" 15,50 15,50 16,00 15,00 15,00 STENSTRUPGÅRD ENHED 3 2dz 15,50 H.H.G. Banen 15,50 15,50 15,00 14,50 14,50 14,00 15,00 9 2er 2eq 2ep 4a 1cl 2eo 1a 1ae 2cr Bygning nedrives Lokalplan 5.47 er en del af matr. nr. 1a, Stenstrup By, Hornbæk 1g samlet ejendom kan ikke udstykkes ENHED 1 - Offentligt formål ENHED 2 - Grøn kile ENHED 3 - Kan frastykkes som samlet ejendom til boliger 14,50 15,00 14,00 14,50 0 Lokalplanområdets afgrænsning Enhedsafgrænsning 14,50 14,00 50m 14,00 Mål 1:1250 15,00 Matrikeloplysninger Lokalplan 5.47 Plejehjem syd for Sauntevej i Hornbæk Forslag af 9. februar 2016 14,50 13,50 19 15,00
20
Kortbilag 2 Toftemosevej 23m 10m 2,5m 2,5m 2,5m Vej adgange 30m fra vejmidten i rundkørsel 2,5m 25m Sauntevej STENSTRUPGÅRD ENHED 3 N ENHED 2 ENHED 1 Byggefelt, enhed 1 Grøn kile, enhed 2 Byggefelt, enhed 3 - byggefeltet, kan kun bebygges efter supplerende lokalplan Zone til overholdelse af grænseværdi for støj/vibrationer Byggelinje - Skel: 2,5m nye /eksisterende - Sauntevej: 23,0m fra vejmidte - Rundkørsel: 10,0m fra vejmidte - Jernbane: 25,0m fra spormidte H.H.G. Banen 0 Lokalplanområdets afgrænsning Enhedsafgrænsning 50m Mål 1:1250 Anvendelse, byggelinjer, støjgrænser og vejforhold Lokalplan 5.47 Plejehjem syd for Sauntevej i Hornbæk Forslag af 9. februar 2016 21
22
Illustrationseksempel - Kortbilag 23 Sauntevej Længdesnit (AA) 1:1250 H.H.G. Banen Sauntevej Bufferzone til overholdelse af grænseværdi for støj/vibrationer Eksempel på bebyggelse inden for byggefeltet Bufferzone til overholdelse af grænseværdi for støj/vibratione Tværsnit (BB) 1:1250 Stenstrupgård Privat matrikel Enhed 3: Område der kan Enhed 1: Eksempel på bebyggelse Enhed 2: bebygges efter supplerende inden for byggefeltet Grøn kile lokalplan Privat matrikel Privat matrikel 0 50m 100m Sauntevej STENSTRUPGÅRD 0 50m 100m H.H.G. Banen STENSTRUPGÅRD ENHED 3 A B ENHED 3 A ENHED 2 ENHED 1 ENHED 1 ENHED 2 B H.H.G. Banen 0 50m Mål 1:1250 Illustration af bebyggelseseksempel: Snit Lokalplan 5.47 Plejehjem syd for Sauntevej i Hornbæk Forslag af 9. februar 2016 23
Bilag: 13.2. Bilag 2: Miljøscreening LKP 5.47 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9677/16
Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Borsholm Havreholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Miljøscreening Lokalplanforslag 5.47: Plejehjem syd for Sauntevej i Hornbæk samt tillæg nr. 23 til Helsingør Kommuneplan 2013
Miljøscreening Miljøscreening Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 5.47 Plejehjem ved Stenstrupgård i Hornbæk og kommuneplantillæg nr. 23 Lokalplanen og kommuneplantillæggets indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10.12.2015). Formålet med screeningen er at afgøre, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Ja Nej Bemærkninger Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4, jf. 3, stk. 1, nr. 1.. Kan planen påvirke et internationalt beskyttelsesområde, jf. 3, stk. 1, nr. 2.. X X Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv X Der er ikke registreret arter omfattet af rødliste, eller habitatdirektivets bilag IV eller andet i Planteliv X lokalplanområdet eller i tilknytning til det. Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper X Nærliggende naturområder X Der er ikke naturområder inden for lokalplanområdet. Tidligere lå der en sø på arealet syd for gården, men denne er nu udtaget af registreringen. De naturområder, der ligger tættest på lokalplanområdet, er engområdet 300 m mod vest, et moseområde 300 m mod sydvest samt et område 300 m mod syd. Fuglebeskyttelsesområder X Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Gribskov, ca. 5 km i luftlinje mod vest. Projektet påvirker hverken områdets tilstand eller de arter, der er udpegningsgrundlag. Habitatområder X Nærmeste habitatområde er Gilleleje Flak og Tragten ca. 1,5 km i luftlinje mod nord, Teglstruphegn, ca. 3 km i luftlinje mod øst, samt Gurre Sø 4,5 km i luftlinje mod syd. Projektet påvirker hverken områdernes tilstand eller de arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlag. Ramsarområder X Nærmeste Ramsarområde er Sejerøbugten på Vestsjælland. Det påvirkes ikke af projektet. 2
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Spredningskorridorer X Nærmeste økologiske forbindelse udlagt i Kommuneplan 2013 er området, der strækker sig fra Borsholms nordlige udkant til Hornbæk Ås grænse mod syd. Området ligger ca. 500 m syd for lokalplanområdet, og dets tilstand påvirkes ikke af lokalplanprojektet. Naturbeskyttelsesområder, jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3) X Der er flere moseområder i oplandet, det tættest beliggende er i en afstand af ca. 300 m i luftlinje fra projektområdet. Der er en række engområder, det tættest beliggende i en afstand af ca. 300 m i luftlinje. Det beskyttede vandløb Østerbæk ligger ca. 230 m syd for lokalplanområdet. Alle de nævnte naturtyper er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det betyder, at tilstanden af dem ikke må ændres. Alle områderne ligger uden for lokalplanens område og deres tilstand vil ikke blive påvirket af projektet. Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven: Klitfredede arealer ( 8-11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) X Søbeskyttelseslinje, Naturbeskyttelsesloven 16: Hornbæk Sø omfattet af en søbeskyttelseslinje, der er konkret fastlagt. Beskyttelseslinjen ligger i luftlinje ca. 1,4 km fra lokalplanområdet. Fortidsmindebeskyttelseslinje, Naturbeskyttelseslovens 18, (100 m): En gravhøj beliggende på landbrugsarealet øst for lokalplanområdet afkaster en beskyttelseslinje på 100 m. Projektet ligger i en afstand af ca. 550 m i luftlinje fra beskyttelseslinjen. I Hornbæk Plantage findes adskillige gravhøje, som afkaster beskyttelseslinjer, der ikke berører lokalplanområdet. Skovbyggelinje, Naturbeskyttelseslovens 17: Der er skovbyggelinje på den del af Hornbæk Plantage, der ligger ved campingpladsen, byggelinjen ligger i en afstand af 150 m i luftlinje fra lokalplanområdet. 3
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven: fortsat Strandbeskyttelseslinje, Naturbeskyttelseslovens 15: Kysten mod nord er omfattet af strandbeskyttelseslinje, den ligger i en afstand af 1,3 km nord for lokalplanområdet. Der er ingen kirker ( 19) i lokalplanområdets nærhed. Alle de oven for omtalte beskyttelseslinjer og -zoner jf. Naturbeskyttelsesloven ligger uden for lokalplanens område, og deres tilstand vil ikke blive påvirket af projektet. Grønne områder X I oplandet til lokalplanområdet ligger mod nord Hornbæk Plantage, mod vest Hornbæk Idrætsanlæg, mod syd Hornbæk Ås og længere borte Klosterris Hegn. Projektet ligger ikke i direkte forbindelse med de nævnte områder, men de udgør en rekreativ ressource for områdets kommende beboere. Grønne kiler i og omkring byer X Nærmeste grønne kile er området ved Marienlyst Slot og Kongens Have ca. 7 km øst for projektområdet. Områdets tilstand påvirkes ikke af projektet. Skovrejsning/ -nedlæggelse X Området er i Kommuneplan 2013 udlagt til Skovrejsning uønsket. Der plantes ikke skov som led i projektet. Fredskov (skovloven) X Nærmeste registrerede fredskov er beliggende på Hornbæk Ås i en afstand af ca. 400 m i luftlinje fra lokalplanområdet samt ved Hornbæk Campingplads i en afstand af ca. 450 m fra lokalplanområdet. Disse og andre fredskovområder i oplandet påvirkes ikke af projektet. Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven X Nærmeste områdefredninger er Hornbæk Ås ca. 400 m i luftlinje mod syd, samt Hornbæk Sø ca. 1,4 km i luftlinje mod nordvest. Ingen af områderne påvirkes af projektet. 4
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Landskab Landskabelig værdi x Lokalplanområdet er beliggende i kanten af område 1 Landbrugsslette, som er beskrevet i Landskabsanalyse, tillæg til Kommuneplan 2013. Karakteristisk er her de lange kig ud over landskabet Lokalplanområdet har siden Kommuneplan 2004 været udlagt til kommende byzone og til bebyggelse. Således har den efterfølgende landskabsanalyse indarbejdet forudsætningen fra kommuneplanrammen for området, om at der i placeringen af bebyggelse skulle tilstræbes kig ud mod landskabet. Det er Helsingør Kommunes vurdering, at bebyggelse med et plejehjemsbyggeri - og i mindre omfang med boliger eller offentlig funktion i rammelokalplanområdet - har tilsvarende betydning for udsynet fra Sauntevej, som en bebyggelse alene bestående af boliger på hele arealet, som hidtil har været muliggjort med kommuneplanen. Begge bebyggelsesformer, med tilhørende beplantning af udearealer, vil i princippet dække for udsynet til landskabet fra Sauntevej bortset fra de steder, hvor der etableres udsigtskiler, der friholdes fra bebyggelse og tæt beplantning. Der kan i alt inden for lokalplanområdet bebygges langs en op mod 110 m lang strækning af Sauntevejs forløb, hvormed udsynet over landskabet fra Sauntevej mod syd vil blive reduceret. I den østligste del af lokalplanområdet friholdes en åben kile i trekantform for bebyggelse. Denne kileform friholder et stykke på ca. 50 m langs Sauntevej, der sikrer det lange kig ud over landskabet. Samtidig indgår kilen i det stykke åbne land, der sikrer, at der fastholdes en afstand mellem de to byområder Hornbæk og Saunte set fra Sauntevej. Helsingør Kommune har vurderet, at friholdelse af et 50 m bredt stykke i lokalplanområdets østlige del for bebyggelse, er den måde hvormed der kan sikres et størst reelt udsyn over landskabet i forbindelse med bebyggelse af arealet. 5
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Geologisk særpræg X Hornbæk Ås mod syd og kysten med Hornbæk Plantage mod nord er udpeget som nationale geologiske interesseområder og som geologiske beskyttelsesområder. Projektet påvirker ikke de to områder, der ligger i en afstand af hhv. ca. 400 m og ca. 600 m i luftlinje fra lokalplanområdet. Naturgenopretning X Der er ikke lokaliteter i eller i nærheden af området, hvor naturgenopretning påtænkes. Kystområde X Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Jordbund Lokalplanområdet er beliggende i kanten af det eksisterende byområde i Hornbæk 1,3 km fra kysten. Området er i kommuneplanen udlagt til byudvikling. Lokalplanen giver mulighed for at opføre et plejehjem med tilhørende servicefaciliteter og kontorfaciliterer for hjemmeplejen i Hornbæk samt i et rammeområde at opføre boliger eller byggeri til offentlige formål efter udarbejdelse af supplerende lokalplan. Maksimal bygningshøjde bliver to etager. Lokalplanområdet og bebyggelse medfører ikke ændringer, der vil have negative konsekvenser for kystlandskabet. Jordforurening (registreret/ikke registreret) X Arealet, hvor den eksisterende halbygning ligger, er kortlagt som forurenet på vidensniveau 2. Der er viden om, at der er udlagt slagger som bundsikring i forbindelse med etablering af ridehallen. Ved anvendelse af arealet til boliger, skal det sikres, at tungmetalindholdet ikke udgør en risiko ved kontakt. Der er indgået atale om, at nuværende ejer inden kommunen overtager jorden, skal oprense forureningen og ejendommen skal udtages af kortlægningen i henhold til jordforureningsloven. Arealet syd for gården var tidligere omfattet af en slaggerforurening, denne forurening er oprenset og arealet er udtaget af kortlægningen i 2014. Den øvrige del af arealet er landbrugsjord, og Helsingør Kommune har ikke forventning om yderligere forurening. 6
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Risiko for forurening X Når der foreligger et konkret projekt, skal der ansøges om tilladelse til byggeriet efter jordforureningslovens 8. Jordhåndtering/flytning X I forbindelse med opførelse af byggeri mv. i lokalplanområdet vil jord fra området blive håndteret og flyttet. Håndtering af overskudsjord skal følge bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, bek. nr. 1479 af den 12.12.2007. Jordflytning i Helsingør Kommune skal anmeldes på www.jordflytning.helsingor.dk. Vand Afledning af overfladevand X Der er registreret et privat vandløb over ejendommen. Der er sandsynligvis tale om et markdræn, det kan betyde, at der skal gives en reguleringstilladelse i forbindelse med byggetilladelsen. Det er udgangspunktet at der arbejdes med lokal afledning (LAR) i form af regnbede og vandløb mv. over grunden. Alternativet hertil er at overfladevand nedsives, afledes til vandløb eller til regnvandsledning. Alle tre dele forudsætter en tilladelse. Afledning af spildevand X Lokalplanområdet er beliggende i et område med fælles kloakering. der er som udgangspunkt tilslutningspligt til kloakken, alternativt kan der etableres separat kloakering efter tilladelse fra myndighederne. Påvirkning af vandløb, søer og vådområder X Projektet forventes ikke at påvirke vandløb, søer og vådområder. Grundvandsforhold (sænkning/stigning) X Lokalplanens muligheder forventes ikke at medføre væsentlige ændringer af grundvandsforhold. Risiko for forurening af grundvand X Lokalplanområdet er beliggende inden for et område med drikkevandsinteresser. Der vil ikke være afledte effekter af byggeriet, hverken under anlægget eller efter opførelsen, som vil udgøre nogen trusler for en forurening af grundvandet, fordi der ikke udføres arbejder eller etableres forhold, der vil kunne påvirke grundvandet. 7
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) X Der vil være begrænset luftforurening fra arbejdsmaskiner fra projektområdet under anlægsfasen, men projektet vurderes at kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening. Der vil i anlægsfasen være nogen risiko for støvgener. I det omfang disse gener udgør en reel påvirkning af omgivelserne, vil der blive gennemført afværgeforanstaltninger, typisk i form af vanding af grus o.l. I idriftsfasen vil der ikke være støvgener. Emissioner fra evt. trafik til og fra området X Emissioner fra trafik vil øges i mindre omfang, da der forventes en mindre forøgelse af trafikintensiteten på Sauntevej som følge af det nye plejehjem. Bebyggelse af det område, der er omfattet af rammelokalplan, vil ligeledes medføre en lille stigning i trafikintensiteten i området. Da der er tale om et mindre område med begrænsede byggemuligheder (en bebyggelsesprocent på maks. 40 % svarende til maks. 2100 m 2 bebyggelse), vurderes emissioner herfra at være meget begrænsede. Etablering af Hornbæk hjemmepleje i lokalplanområdet forventes ikke at give ændringer i trafikintensitet, da funktionen flyttes fra den nuværende placering på Stenstrupgård til en placering 200 m længere mod øst. Det estimeres, at årsdøgntrafikken på Sauntevej ud for Toftemosevej øges fra 3000 til mellem 3500 og 3800 køretøjer pr. døgn, øgningen i emmissioner herfra vurderes at være begrænsede. Anlægsfasen for byggeriet i lokalplanen vurderes at medføre en begrænset øgning af emmissioner fra trafikken til og fra området. 8
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Lugtgener X Mekanisk ventilation af byggeriet (café, fællesarealer og boliger) vil sende brugt indeluft ud i omgivelserne via luftafkast. Luftafkast placeres og dimensioneres, så gener for omkringboende undgås. Der forventes ikke gener for omkringboende herfra. Der forventes ikke lugtgener fra fremtidigt byggeri i området omfattet af rammelokalplan. Ressourcer og affald Arealforbrug X Projektet opføres på tidligere landzoneareal, der inddrages til byzone. Området er har været udpeget til kommende byzone i kommuneplanen siden 2004. Energiforbrug X Byggeriet skal opføres efter reglerne for energi for bygningsklasse 2020 og derved begrænses Co 2 -udledning i forhold til traditionelle bygninger. Vandforbrug X Anlæg af projektet vil medføre en stigning i vandforbruget. Indretning og brug af bebyggelsen medfører en permanent men samlet set mindre stigning af vandforbruget i Hornbæk. Produkter, materialer X Projektet omfatter nybyggeri og vil medføre brug af en række byggematerialer i anlægsfasen. Råstoffer X Anlæg af projektet vil medføre brug af en mindre mængde råstoffer. Kemikalier X Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne ikke blive anvendt kemikalier, udover hvad der er almindeligt for byggearbejder. Affaldsmængde X Opførelse af bebyggelse vil medføre en mængde byggeaffald. Affald skal sorteres og anmeldes til affaldsmyndigheden (Helsingør Kommune) med oplysning om mængde og art. Indretning og brug af bebyggelsen vil medføre en permanent men samlet set mindre stigning af affaldsmængden i Hornbæk. I byggeriets driftsfase vurderes affaldsmængdens omfang ikke at være væsentlig 9
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) X Alt affald skal bortskaffes efter affaldsmyndighedens (Helsingør Kommune) bestemmelse og i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ og Affaldsbekendtgørelsen. Alle rene materialer skal afsættes til materialegenanvendelse. Forbrændingsegnet affald anvises til forbrænding. Deponeringsegnet affald og affald med indhold af miljøfremmede stoffer anvises til deponering. Planens indhold forventes ikke at medføre ændringer i affaldsbortskaffelsen. Støj og vibrationer Vibrationer X Planens muligheder kan i bygge- og anlægsfasen medføre en begrænset mængde vibrationer. Også anlæg af rundkørsel forventes at kunne medføre vibrationer i begænset omfang. Driftsfasen forventes ikke at medføre påvirkning af omgivelserne med vibrationer. Se også under afsnittet Luftbåren støj fra lokalplanområdet. Luftbåren støj fra omgivelserne til lokalplanområdet X Lokalplanområdet er beliggende med et boligområde mod nord og et kommende boligområde mod vest, til de øvrige sider er åbent land, og herfra forventes ikke væsentlig støj. Lokalplanområdet støder umiddelbart op til den gennemkørende vej Sauntevej mod nord og langs sydskel ligger lokalbanens spor. Støjudbredelsen fra vej og bane er kortlagt og som konsekvens heraf er lokalplanområdet pålagt byggelinjer mod nord og syd, svarende til 25 m fra spormidte af banen og 23 m fra midten af Sauntevej og 10 m s afstand til vejmidte af rundkørsel. Med disse afstande er de vejledende grænseværdier for støj overholdt på bygninger og udendørs opholdsarealer. Støjen fra omgivelserne forventes derfor ikke at belaste lokalplanområdet. 10
Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Luftbåren støj fra lokalplanområdet X Der vil i byggefasen og i anlægsfasen for rundkørslen og øvrige vejanlæg være perioder med begrænset støjudsendelse. Støjen reguleres efter kommunens forskrift: Begrænsning af støj, vibrationer og støv ved bygge- og anlægsarbejde. Anvendelse af maskiner vil ske inden for normal arbejdstid og ikke om natten. Anlægsarbejdet vurderes, at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer: Normal arbejdstid er tidsrummet på hverdage fra mandag til fredag mellem kl. 07.00 og 18.00. Normal arbejdstid: 70 db(a) Andre tidsrum: 40 db(a) Maksimal værdi om natten (22.00 07.00):55 db(a) Bortset fra maksimalværdien er grænserne for støj angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). Byggefasen forventes at vare ca. 18 mdr. Når plejehjemmet er etableret, vil der i mindre og uvæsentligt omfang være støj fra de daglige aktiviteter her. Støjen forventes særligt at komme fra køretøjer til plejehjemmet og fra hjemmeplejens biler, samt fra de ansattes biler, ved arbejdstids begyndelse og ophør. Der forventes ikke støj fra området omfattet af rammelokalplan. Se også under afsnittene: Benyttelse i dagtimerne, aftentimerne og om natten. 11
Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Adgang til området X Lokalplanområdet vejbetjenes fra Sauntevej I forbindelse med opførelse af plejehjemmet omlægges Sauntevej, og der etableres en firebenet rundkørsel i stedet for T-krydset ved Sauntevej/ Toftemosevej. Rundkørslen giver også adgang til det nye plejehjem og etableres for at afvikle trafikken i det firebende kryds og for at dæmpe hastigheden på Sauntevej generelt. Selve vejanlægget er ikke indeholdt i lokalplanen. Der skal være adgang til lokalplanområdet for renovationsbiler, minibus, store busser og ambulance. Hertil kommer biler og cykler tilhørende ansatte og pårørende. Parkering X Der skal anlægges p-pladser inden for lokalplanområdet. Der skal anlægges i alt 75 parkeringspladser til biler, heraf skal de 4 etableres som handicappladser. Der etableres 1 p-plads til minibus. Der reserveres herudover et areal svarende til 15 p-pladser, som kan etableres, såfremt behovet opstår i fremtiden. Der anlægges 45 parkeringspladser til cykler i lokalplanområdet, der reserveres herudover plads til ca. 10 cykler. De udlagte parkeringspladser vurderes at kunne dække behovet til plejehjem og hjemmepleje I området omfattet af rammelokalplan vil der blive fastlagt p-krav i forbindelse med udarbejdelse af den supplerende lokalplan. Her vil udgangspunktet være Helsingør Kommunes parkeringsnormer, og det vurderes at blive maks. 20 p-pladser. Trafikafvikling/belastning X Der er foretaget en trafiksikkerhedsvurdering af Sauntevej i forhold til etablering af plejehjemmet. Det er i den forbindelse vurderet,at etablering af en rundkørsel kan forbedre trafiksikkerheden på vejen. Den kommende rundkørsel etableres bl.a for at dæmpe køretøjers hastighed på Sauntevej og for at lette afviklingen af trafikken. Det vurderes, at rundkørslen kan håndtere den øgede trafikale belastning i området som følge af plejehjemsbyggeriet og et kommende byggeri omfattet af rammelokalplan. 12
Kortbilag 1 Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Trafikstøj X Den øgede trafikmængde, som plejehjemmet og fremtidigt byggeri omfattet af rammelokalplan, medfører, vil betyde mere trafikstøj. I forhold til den eksisterende trafikmængde på ca. 3000 køretøjer pr. døgn forventes forøgelsen til estimeret 3500-3800 køretøjer pr. døgn dog at være så lille, at den ikke har målbar betydning for støjbelastningen. Trafiksikkerhed/ulykker X Rundkørslen, der etableres som konsekvens af plejehjemsprojektet, forventes at medføre lavere hastighed og øget trafiksikkerhed. Energiforbrug (transport) X Der forventes i mindre omfang øget energiforbrug fra transport til og fra lokalplanområdet. Privat/offentlig transport X Der er mulighed for at transportere sig til plejehjemmet og fremtidigt byggeri omfattet af rammelokalplan, i privat bil, med tog til den nærliggende Karinebæk station, med bus med stoppested på Sauntevej og på cykel ad cykelsti langs Sauntevej. Klimatiske faktorer Påvirkning af klima X Selve opførelsen af nye bygninger vil bidrage til at øge CO 2 -udledningen, dog er bidraget begrænset, i forhold til de samlede klimapåvirkninger. Byggeriet opføres efter reglerne for energi for bygningsklasse 2020 og derved begrænses CO 2 -udledning i forhold til traditionelle bygninger. Klimaændringer som påvirker eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. X Projektet medfører ikke målbare klimapåvirkninger. 13
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Kulturarv Kulturværdier X Arealet, som muliggøres bebygget, er marken til Stenstrupgård. Stenstrupgård er en af to oprindelige gårde i landsbyen Steenstrup. Mens Stenstrupgård i dag ligger ud til det åbne land, ligger resterne af den anden gård 40 meter nord for lokalplanområdet på nordsiden af Sauntevej - indlejret i byzonen. Den muliggjorte bebyggelse øst for Stenstrupgård vil betyde, at Stenstrupgård fremover vil opleves som byggeri med kulturhistorisk islæt beliggende med bymæssig bebyggelse omkring bortset fra mod syd, hvor der stadig er åbent ud mod landskabet. Gårdens bygninger er i sig selv ikke bevaringsværdige, men det vurderes at de har værdi som et kendetegn og historisk islæt i bybilledet fremover. Kirker og deres omgivelser X Der henvises til punktet Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven. Arkitektonisk arv X Der er ikke arkitektoniske værdier inden for lokalplanområdet. Arkæologisk arv X Der har været indledende dialog med Gilleleje Museum. Det er vurderet, at der kun er lille sandsynlighed for fund af fortidsminder på arealet. Før anlægsarbejder sættes i gang, vil der blive gennemført arkæologiske undersøgelser. Beskyttelse i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a-29d) Fortidsminder ( 29e-29h) X Beskyttede diger: Omkring men ikke i eller i tilknytning til lokalplanområdet, er der stedvist diger. Digerne har omgivet marker og lodder i udkanten af Saunte. Digerne er ikke sammenhængende og derfor blot kulturhistoriske markører, der vidner om Sauntes tidligere ejendoms- og driftsforhold. Der ligger beskyttede fortidsminder i oplandet til lokalplanområdet, det nærmeste i en afstand af ca. 200 m i luftlinje. Fortidsminderne påvirkes ikke af projektet. Fredede eller bevaringsværdige bygninger X Der er ingen bevaringsværdige bygninger i lokalplanområdet. De nærmest beliggende bygninger, herunder Stenstrupgårds bygninger, er udpeget med lav bevaringsværdi (6) i Helsingør Kommuneatlas, alle ligger uden for lokalplanens område. 14
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning X Alle indendørs bygningsarealer indrettes, så bygningsreglementets krav til de akustiske forhold opfyldes. Sundhedstilstand X I forbindelse med plejehjemsbyggeriet forventes etableret motionsfaclilteter, som kan benyttes af borgere, der er visiterede brugere af dagcentret og borgere +60 til selvtræning. Selvtræning forventes at øge sundhedsniveauet inden for målgruppen. Svage grupper (trafik) X Lokalplanen muliggør et plejehjem med tilhørende funktioner, og der er fokus på tilgængelighed overalt i området. Friluftsliv/rekreative interesser X Plejehjemmets udearealer bliver offentligt tilgængelige og kan dermed bidrage til rekreation og friluftsliv i lokalområdet. Badevand/strandliv X Projektet påvirker ikke kyst- eller strandområder. Begrænsninger og gener overfor befolkningen X Opførelsen af bebyggelse i lokalplanområdet vil betyde bebyggelse af et areal, der hidtil har ligget åbent. Den nye bebyggelse vil begrænse udsynet mod syd fra det berørte stykke af Sauntevej. Se også beskrivelsen af landskabelig værdi. Adgang til service (offentlig/privat) X Der vil være offentlig adgang til plejehjemmet med mulighed for at benytte bl.a. plejehjemmets café. Servicefaciliteter herunder akitviteter og træningsfaciliteter kan benyttes af visiterede borgere/klubmedlemmer/selvtrænere. Sunde boliger X Bebyggelse i lokalplanområdet opføres, så den overholder bygningsreglementets krav til sunde boliger. Strålingsniveau (radon) X Bebyggelse i lokalplanområdet opføres, så den overholder bygningsreglementets krav til radonniveau. Sikkerhed Brand, eksplosion, giftpåvirkning X Bygninger opføres, indrettes og vedligeholdes efter brandkrav, som fremgår af gældende bygningsreglement. 15
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Kriminalitet X Plejehjemsbyggeriet og et fremtidigt boligbyggeri eller byggeri til offentlige formål omfattet af rammelokalplan vurderes ikke at få indflydelse på omfanget af kriminalitet i lokalområdet. Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold X Det nye plejehjem kan komme til at bidrage til lokalområdets sociale liv med sin café og øvrige aktiviteter samt udearealerne, der bliver åbne for udefrakommende. Påvirkning af erhvervsliv X Etableringen af boliger og arbejdspladser i lokalområdet kan øge kundegrundlaget for det lokale erhvervsliv. Benyttelse i dagtimerne, aftentimer og om natten X Det nye plejehjem skal opføres med 48 plejeboliger samt 3 aflastningsboliger til borgere i Helsingør kommune. Der forventes i alt 49 faste beboere og 3 beboere på aflastningsophold. Der forventes ca. 10 pårørendebesøg dagligt. En del af byggeriet rummer aktivitets- og servicearealer, der i forskelligt omfang også er åbent for udefrakommende. Der regnes med følgende aktiviteter, der inolverer udefrakokmmende: -Aktiviteter for udefrakommende (visiterede) borgere maks 15 personer, 2 gange ugentligt. -Pensionistklub: 25-30 personer, 1 gang ugentligt på en hverdag. -Venneforening: 25-30 borgere, 1 gang om måneden. -Selvtrænere: 15 borgere på hverdage. -Cafégæster, min. 30 borgere dagligt. Cafeens aktiviteter vil hovedsagelig vil være i dagtimerne. Hertil kommer enkeltstående særlige aktiviteter eks. beboerfester, begravelser mv. Aktiviteter om aftenen: - Caféen kan anvendes til spisning om aftenen for både beboere og udefrakommende - Multirum: anvendelse om aftenen: 1 gang pr. måned, forventet lukketid kl. 22. 16
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Personale til plejehjemmet. Der forventes at være ca. 20 medarbejdere til stede i dagtimerne hver dag -- også i weekender. I hverdagene er der herudover ca. 10 medarbejdere på arbejde. Dagvagten er fra kl. 7.00-15.00. Aftenvagten omfatter 7 medarbejdere fra kl. 15.00-23.00. Nattevagten består af 2 medarbejdere fra kl. 23.00-7.00. Aktiviteterne, der påvirker omgivelserne,vil hovedsagelig være medarbejdernes kørsel i bil ved vagtens begyndelse og afslutning. Personale til hjemmeplejens Hornbæk-gruppe: Hornbæk hjemmepleje har i dag deres faciliteter ca. 200 m vest for den nye placering, og aktiviteterne vil fremover have et omfang, der svarer til situationen i dag. Hornbæk hjemmeplejes personale kører hovedsagelig i bil. Ca. 22 medarbejdere i dagvagten samt 4 administrationsmedarbejdere på hverdage. Dagvagten møder ind kl. 7.30 og kører ud kl. 7.45. Medarbejderne vender tilbage til kontoret ca. kl. 11 og kører igen ca. kl. 12. Dagvagten slutter kl. 15. D.v.s. at der er seks ture pr. medarbejder til og fra området på en vagt. Aftenvagten omfatter 5-6 medarbejdere. Aftenvagten møder ind kl. 15.30 og kører ud kl. 15.45. Medarbejderne vender tilbage til kontoret ca. kl. 18 og kører igen ca. kl. 19. Aftenvagten slutter kl. 23. Der er seks ture pr. medarbejder til og fra området i aftenvagten. Hornbæk hjemmepleje har ikke nattevagt. Området omfattet af rammelokalplan: Fremtidige boliger vil blive benyttet i alle døgnets timer. Fremtidige offentlige formål vil hovedsagelig blive benyttet i dagtimerne. Visuel effekt Arkitetonisk udtryk X Bebyggelse i lokalplanområdet vil blive i et moderne udtryk og formsprog, der samtidig indpasses i forhold til beliggenheden i Hornbæks kant mod det omgivende landskab. 17
Miljøscreening Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Lys og/eller reflektioner X I følge lokalplanen er det ikke muligt at opføre bebyggelsen med materialer med reflekterende overflader. Belysning i forbindelse med byggeriet skal placeres, så det ikke virker blændende for forbipasserende og naboer. Tilpasning lokalmiljøet X Det kommende byggeri tilpasses lokalmiljøet i forhold til Placering af byggeri: - Der friholdes et kile øst for bebyggelsen for at give kig fra Sauntevej ud over landskabet mod landskabet mod syd. - Der pålægges byggelinje mod Sauntevej, således at bebyggelsen trækkes tilbage i forhold til Sauntevej. Dette medvirker til at skabe luft og afstand til Sauntevej og boligbebyggelsen nord for vejen, det betyder en mindre bygningsmæssig tæthed, der passer til placeringen i udkanten af byområdet. Højden af byggeriet begrænses til 2 etager. Materialevalget der muliggøres for plejehjemmet er materialer, som genfindes i den eksisterende bebyggelse i området og omfatter: Facader i murværk, pudsede overflader og træ, og tage i tegl eller skifer/skifereternit, flade tage kan etableres som grønne tage. Højde/omfang i forhold til lokalområdet X Bebyggelse må opføres i maksimalt 2 etager i hele lokalplanområdet. Der udlægges byggefelter i lokalplanen, der definerer, hvor bebyggelse må placeres på arealet både for plejehjemsbyggeriet og for fremtidig bebyggelse omfattet af rammelokalplan. 18
Miljøscreening Samlet vurdering Helsingør Kommune har foretaget screening af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført og har påvist, at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor Helsingør Kommune konkluderer, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at lokalplanen fastlægger en bebyggelse, der tilpasses i forhold til landskabet og til placeringen på dette sted på kanten mellem Hornbæk by og det omgivende landbrugsland. Plejehjemmet og den aktivitetsforøgelse, det medfører i området, vurderes at kunne indpasses i området bl.a. med de trafikale forbedringer, der forudsættes gennemført. Samlet set vurderes projektet ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 19
Bilag: 14.1. Bilag 2 - Afgørelse om miljøvurdering Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9294/16
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 5.46 Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet. Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 03.07.2013). Formålet med screeningen er at afgøre, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Forslaget er vurderet på baggrund af 0-Alternativet som er eksisterende bebyggelse. Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4, jf. 3, stk. 1, nr. 1 Kan planen påvirke et internationalt beskyttelsesområde, jf. 3, stk. 1 nr. 2 Ja Nej Bemærkninger x Der er ikke inden for området udpeget beskyttede naturtyper, fredede dyr eller planter. x Planen forårsager hverken i forhold til anvendelsesmuligheder, omfang eller placering af byggeri påvirkning af internationale beskyttelsesområder. Lokalplaner der måske skal miljøvurderes Punkterne i skemaet er hentet dels fra lovens bilag 2 dels fra forslag til vejledning til loven. Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv x Området rummer ikke kendte levesteder for vilde dyr. Projektet vil ikke ændre områdets karakter på en måde, der kan påvirke dyrelivet. Planteliv x Projektet optager en del af et eksisterende haveanlæg og påvirker ikke plantelivet væsentligt. Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper x Der er ikke registreret sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper. Ved fældning af gamle træer vil der blive udvist opmærksomhed på eventuel forekomst af flagermus og reder for visse fugle. Nærliggende naturområder x Området grænser op til Hornbæk Plantage, der har status af fredskov. Endvidere løber det offentlige vandløb Østerbæk gennem området. Vandløbet er ikke registreret som beskyttet vandløb. Fuglebeskyttelsesområde x Området eller de nærmeste omgivelser er ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er ved Esrum ca. 7 km mod sydvest. Dette område påvirkes ikke.
Habitatområder x Rusland ca. 3 km mod vest er udpeget som habitatområde og vil ikke blive påvirket af planen. Ramsarområder x Nærmeste ramsarområde er i Sejerøbugten på Vestsjælland. Spredningskorridorer x Hornbæk Plantage, umiddelbart nord for planens afgrænsning, udgør et område med biologisk interesseområde. Planen vurderes ikke at påvirke interesseområdet. Naturbeskyttelsesområder jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3) Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven, Klitfredede arealer ( 8-11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) Grønne områder Grønne kiler i og omkring byer x x x Minimumafstanden til nærmeste naturbeskyttelsesområde er ca. 400 m. Vandløbet Østerbæk der løber igennem området er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Planen indeholder ikke anvendelses- eller udvidelsesmuligheder, der vil påvirke naturbeskyttelsesområdet. Planen muliggør byggeri inden for eksisterende skovbyggelinje. Opfyldelse af planens formål kræver reduktion af eksisterende skovbyggelinje til maks. 15 m fra skovbryn. Placering af byggeri med denne afstand til skoven, vurderes at udvise tilstrækkeligt hensyn set i lyset af at samtlige naboejendomme er bebygget med tilsvarende eller mindre afstand til skovbryn. Placering af byggeri på det pågældende sted vurderes ligeledes at reducere behovet for terrænreguleringer. Planen muliggør ikke byggeri der indskrænker eller påvirker grønne kiler. Skovrejsning/-nedlæggelse x Området er eksisterende byzone og er i kommuneplan 2013 udlagt som skovrejsning uønsket. Fredsskov (skovloven) x Planens placering af ny bebyggelse kræver reduktion af skovbyggelinje, naturbeskyttelseslovens 69. Skovbyggelinjen er reduceret indtil få meter fra skovbryn for samtlige naboejendomme i området. Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven x Området er ikke fredet og vurderes ikke at påvirke fredede områder. Landskab Landskabelig værdi x Landskabet falder fra henholdsvis nord og syd mod vandløbet Østerbæk, der deler område i to ejendomme. Ny bebyggelse placeres nord for Østerbæk, så vidt muligt foran Pensionatet, for at friholde mest mulig udsigt til og fra skoven. Arealet syd for Østerbæk fremstår som relativt vildtvoksende eng.
Geologisk særpræg x Området umiddelbart nord for planens afgrænsning har status af nationalt geologisk interesseområde. Planen vurderes ikke at påvirke interesseområdet. Naturgenopretning x Der er ikke planer om naturgenopretning inden for eller omkring området. Kystområde x Området ligger ca. 450 m fra kysten og dermed inden for kystnærhedszonen. Planen vil ikke påvirke kystområdet. Jordbund Jordforurening (registreret/ikke registreret) x Matr. nr. 4ae er kortlagt som forurenet på V2- niveau pga. forurening med chlorerede opløsningsmidler, tjærestoffer, cyanid, tungmetaller samt oliekomponenter. Matr. nr. 4q er kortlagt med den ene halvdel som forurenet på V2-niveau, på grund af indhold af oliekomponenter, tjærestoffer og tungmetaller, mens den anden del er kortlagt som muligt forurenet på V1-niveau pga. autoværkstedsaktiviteter. I dette projekt etableres boliger på matrikel 4q i et område, hvor der er fundet lettere forurenet jord. Risiko for forurening x Hvis arealanvendelsen ændres til boliger, og der skal bygges eller udføres jordarbejde på grunden, skal der søges tilladelse til arbejdet efter jordforureningslovens 8 for at sikre, at forureningen ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for brugen af grunden til bolig. Kommunen kan stille krav om yderligere undersøgelse af jorden, hvor bygningerne etableres. 8 tilladelsen skal også sikre, at byggeriet ikke udgør en øget risiko for forurening af vandløbet. Kommunen kan stille krav i 8 tilladelsen i forhold til sikring af indeklima og kontakt med forurenet jord. Lokalplanområdet ligger ikke i område med særlige drikkevandsinteresser.
Jordhåndtering/flytning x Håndtering af overskudsjord skal følge bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, Bek. nr. 1479 af 12.12.2007. Jordflytning i Helsingør Kommune skal anmeldes på www.jordflytning.helsingor.dk Vand Afledning af overfladevand x Planen medfører ikke befæstede arealer i et omfang der medfører krav om forsinkelse. Afledning af spildevand x Området er udlagt som fælles delvist kloakeret. Planen medfører en meget begrænset yderligere udledning af spildevand. Påvirkning af vandløb, søer og vådområder x Vandløbet Østerbæk passerer igennem området. Fra vandløbets kronekant fastlægger planen et arbejdsbælte på 8 m, der hindrer opførelse af byggeri. Planens byggefelt overholder afstandsbæltet på 8 m. Grundvandsforhold (sænkning/stigning) Risiko for forurening af grundvand Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra evt. trafik til og fra området x x x x Planen muliggør ikke byggeri, der fordrer en sænkning eller stigning af grundvandet. Området er kategoriseret som et område med drikkevandsinteresser (OD). Planen medfører ikke en risiko for forurening af grundvand. Den planlagte anvendelse medfører ikke luftforurening. Forøgelsen af trafik i forbindelse med opførelse af et begrænset antal boliger vurderes ikke at have betydning for luftkvaliteten i området. Lugtgener x Den planlagte anvendelse medfører ikke lugtgener. Ressourcer og affald Arealforbrug x Planen muliggør en forøgelse af det bebyggede areal inden for området. Forøgelsen medfører ikke uoverensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025 eller overskridelse af bygningsreglementets alm. regler for åben-lav boligbyggeri. Energiforbrug x Planen medfører en begrænset forøgelse af energiforbruget til alm. VVS for boliger. Vandforbrug x Produkter, materialer x Boliger opføres som præfabrikerede pavilloner, der opfylder bygningsreglementets krav. Råstoffer x Kemikalier x Affaldsmængde x Opførelsen af de planlagte boliger forventes ikke at afstedkomme affaldsmængder af betydning.
Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) x Alt affald skal bortskaffes efter affaldsmyndighedens (Helsingør Kommune) bestemmelse og i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ og affaldsbekendtgørelsen. Alle rene materialer skal afsættes til materialegenanvendelse. Forbrændingsegnet affald anvises til forbrænding. Deponeringsegnet affald anvises til deponering. Farligt affald og affald med indhold af miljøfremmede stoffer anvises til konkret specialbehandling. Støj Vibrationer x Området ligger ca. 55 m fra Hornbækbanen og derfor udenfor almindelig risiko for påvirkning fra banen. Luftbåren støj fra omgivelserne til lokalplanområdet x Se ovenstående. Luftbåren støj fra lokalplanområdet. x Planens anvendelsesmuligheder medfører ikke særlige støjgener. Trafik Adgang til området x Eksisterende adgang til området benyttes. Planen stiller krav om etablering af en ny stiforbindelse fra adgangsvej til boligerne. Parkering x Planen giver mulighed for anvendelse til offentlige formål og boliger (med delvist tilknyttet personale). Planen stiller krav om etablering af parkeringspladser i henhold til følgende norm: 1 p-plads pr. 3 boliger. 1 handicapparkeringsplads pr. 10 p- pladser. 1 cykelparkeringsplads pr. bolig. Trafikafvikling/belastning x Området indgår i et eksisterende byområde. Den potentielle fremtidige trafikbelastning vil ikke belaste området yderligere. Trafikstøj x - - Trafiksikkerhed/ulykker x - - Energiforbrug (transport) x Ingen forventet forøgelse. Privat/offentlig transport x Området ligger ca. 200 meter fra Hornbæk Station og har således nem adgang fra boliger til offentlig transport Klimatiske faktorer Påvirkning af klima x Klimaændring som påvirker x eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. Kulturarv Kulturværdier x Den østlige del af området omfatter i mindre omfang et beskyttet jord- eller stendige.
Kirker og deres omgivelser x Nærmeste kirke er Hornbæk Kirke ca. 400 m fra området. Planen medfører ikke byggeri der påvirker oplevelsen af kirken. Arkitektonisk arv x Området indskriver sig ikke i en arkitektonisk helhed, der kræver særlig opmærksomhed. Arkæologisk arv Beskyttelser i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a- 29d) Fortidsminder ( 29e-29h) Fredede eller bevaringsværdige bygninger x x Se Kulturværdier. Planen påvirker ikke det omtalte jord- eller stendige. Der er ikke registreret fortidsminder inden for området. Området omfatter en registreret bevaringsværdig bygning i SAVE kategori 4. Planen varetager bevaringshensyn. Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning x Planen stiller krav om at ny bebyggelse skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra jernbaner. Sundhedstilstand x Planen muliggør, at en udsat gruppe borgere kan få forbedret deres livsgrundlag, i form af tilbud om egen bolig. Svage grupper (trafik) x Friluftsliv/rekreative x interesser Badevand/strandliv x Begrænsninger og gener overfor befolkningen x Ny bebyggelse og beboere heraf vil være tilknyttet det eksisterende herberg Pensionatet. Beboergruppen adskiller sig ikke fra Pensionatets øvrige beboere og vurderes derfor ikke at medføre gener for naboer og forbipasserende. Sikre adgang til service x (offentlig/privat) Sikre sunde boliger x Sikre sikkert strålingsniveau Området er ikke særligt belastet af radonstråling. Sikkerhed Brand, eksplosion, x giftpåvirkning Kriminalitet x Brugergruppen der forventes at indflytte boligerne som der planlægges for, er identisk med de nuværende beboere i det eksisterende herberg. Et øget antal beboere i tilknytning til herberget vurderes ikke at hæve risikoen for kriminelle aktiviteter i området. Socioøkonomiske effekter x Planen muliggør opførelse af boliger til særligt udsatte. Påvirkning af sociale forhold x - - Påvirkning af erhvervsliv x
Benyttelse i dagtimerne Benyttelse i aftentimerne Benyttelse om natten x x x Visuel effekt Arkitektonisk udtryk x De planlagte boliger vil fremstå som præfabrikerede pavilloner med sort facadebeklædning. Lys og/eller refleksioner x Tilpasning lokalmiljøet x Lokalmiljøet er arkitektonisk sammensat af fritliggende villaer/parcelhuse og mindre produktions- eller værkstedsbygninger. De planlagte pavillonboliger vurderes derfor ikke at skæmme området væsentligt. Pavillonerne placeres som en klynge i umiddelbar tilknytning til det eksisterende herberg og opnår dermed en tilsigtet, funktionel tilpasning. Nærmeste naboer til ny bebyggelse er afskærmet af såvel beplantning som fast hegn. Højde/omfang i forhold til lokalområdet x Pavillonboligerne holdes i et plan med en maksimal højde på 4 m. Planen forhindrer at pavillonerne kan stables. Andre forhold x
Samlet vurdering Helsingør Kommune har foretaget screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillægget og lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført og har påvist at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at der er tale om at planerne giver mulighed for opførelse af begrænset byggeri med en anvendelse, der ligger tæt op af de nuværende anvendelser, hvormed risikoen for påvirkning af miljøet således ikke øges. Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner, herunder forøgelse af bebyggelsesprocenten i dele af området vurderes heller ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. PSS 17.12.2015
Bilag: 14.2. Bilag 1 - Forslag til Lokalplan 5.46, Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, Per Bjørns Vej 20A, Hornbæk Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9671/16
Forslag af 9. februar 2016 Hornbæk Ålsgårde Saunte Skibstrup Hellebæk Havreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Langesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, Per bjørns Vej 20 A i Hornbæk Lokalplan 5.46
Lokalplanlægning Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større byggeri, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang eller når arealer overføres fra landzone til byzone. Hensigten er, at Byrådet har mulighed for at skabe rammerne for en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre offentlighedens mening herom. Eksisterende lovlige forhold Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte også selvom lokalplanen foreskriver andre løsninger. Lokalplanen og handlepligt Lokalplanen medfører først en handlepligt, når man vil ændre forhold omfattet af lokalplanen på sin ejendom. Lokalplanforslag og offentlig høring Lokalplanen udarbejdes først som forslag, der bliver behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget og af Økonomiudvalget hvorefter Byrådet vedtager at offentliggøre planforslaget. Lokalplanforslaget er i høring minimum 8 uger. Høringsperiode og indsigelsesfrist kan ses sidst i redegørelsen. Lokalplanforslaget annonceres på kommunens hjemmeside. Miljøvurdering Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og projekter er der foretaget en miljøscreening af lokalplanen. Resultatet kan ses under redegørelsen efter lokalplanen. Endeligt vedtaget lokalplan Efter den offentlige høring bliver indsigelser og ændringsforslag behandlet af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet som vedtager lokalplanen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget i ny offentlig høring. Når en lokalplan er endeligt vedtaget, bliver det annonceret på kommunens hjemmeside. Sådan bruges lokalplanen Lokalplanen består af to dele: Lokalplanbestemmelserne er de juridisk bindende bestemmelser, der gælder for lokalplanområdet. Redegørelsen, som skal ledsage lokalplanen, skal oplyse om, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området. Den skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end Byrådet. I kystnærhedszonen, i kystnære dele af byzonerne og ved etablering af butikker skal der desuden redegøres for bebyggelsens indvirkning på det omkringliggende område. Klagemulighed Byrådets endelige vedtagelse af lokalplanen kan påklages for så vidt angår spørgsmål om planens lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan ikke klages over planens indhold. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal Klageportalen nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen af den endelige vedtagne lokalplan. 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan... 2 Hvorfor denne lokalplan... 4 Bestemmelser... 6 1 - Lokalplanens formål... 6 2 - Område og zonestatus... 6 3 - Lokalplanens anvendelse... 6 4 - Veje, stier og parkering... 6 5 - Bebyggelsens placering og omfang... 7 6 - Bevaringsværdig bebyggelse... 7 7 - Bebyggelsens udseende... 7 8 - Ubebyggede arealer... 7 9 - Aflysning af byplanvedtægt... 7 12 - Lokalplanens retsvirkning... 8 Redegørelse...11 Helsingør Kommuneplan 2013-2025...11 Fingerplan 2013...11 Drikkevandsinteresser...11 Spildevandsplan 2012-2026...11 Varmeplan...11 Museumsloven 27...11 Naturbeskyttelsesloven...11 Kystnærhedszonen...11 Handicapforhold...12 Bevaringsværdig bebyggelse...12 Aflysning af byplanvedtægt...12 Miljøvurdering...12 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger...13 Fremlæggelse og indsigelsesfrist... 14 Kortbilag 1...17 Kortbilag 2...19
Hvorfor denne lokalplan? I december 2014 modtog Helsingør Kommune tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter til 6 boliger for særligt udsatte borgere. Boligerne er et botilbud til hjemløse, der har behov for et trygt miljø med omsorgspersonale tilknyttet. På den baggrund har byrådet vedtaget en placering af boligerne ved det allerede eksisterende herberg Pensionatet på Per Bjørns Vej 20A i Hornbæk. Per Bjørns Vej 20A er omfattet af Byplanvedtægt nr. 30 For et område ved Per Bjørns Vej i Hornbæk. Byplanvedtægten giver mulighed for anvendelse til offentlige formål. Med denne lokalplan ændres anvendelsen til offentlige formål og boliger. Planen giver mulighed for opførelse af seks pavillonboliger. 4
5
Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser Vejledning I henhold til Lov om Planlægning, Lov om planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23.11.2015 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 stk. 2.1 nævnte område i Helsingør Kommune. 1 - LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Lokalplanens formål er: for delområde 1, at fastlægge principiel placering af nyt byggeri for delområde 2, at muliggøre opførelse af maksimalt én bolig at sikre bevaringsværdig bebyggelse 2 - OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 2.2 Lokalplanen omfatter matr.nr. 4ca, 4q og 4ae, alle af Hornbæk By, Hornbæk og alle senere udstykninger herfra. 3 - LOKALPLANENS ANVENDELSE 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål og boliger. 4 - VEJE, STIER OG PARKERING 4.1 Vejadgang til henholdsvis delområde 1 og 2 skal ske via Per Bjørns Vej som vist på kortbilag 1. 4.2 Der udlægges areal til parkering, vist på kortbilag 2, ud fra følgende norm: 1 p-plads pr. 3 boliger. Der udlægges herudover areal til én handicapparkeringsplads, ligeledes vist på kortbilag 2. Udgangspunktet for indholdet af 4 er Helsingør Kommunes parkeringsnormer fra 2009. Anvendelse til boliger til særligt udsatte er sidestillet med ældreboliger, der kræver plejepersonale. 4.3 Cykelparkering skal anlægges ud fra følgende norm: 1 p-plads pr. bolig 4.4 I forbindelse med opførelse af ny bebyggelse inden for byggefelt A skal der anlægges en stiforbindelse med fast belægning, der forbinder hver enkelt bolig med p-arealet. 4.5 Veje, fortove, stier og udearealer skal udføres handicapegnede i overensstemmelse med DS Håndbog 105 Udearealer for alle, og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle, Håndbog i tilgængelighed. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. 6
Lokalplanens bestemmelser Vejledning 5 - BEBYGGELSENS PLACERING OG OMFANG Delområde 1 (vist på kortbilag 1) 5.1 Bebyggelse skal placeres inden for byggefeltet vist på kortbilag 2. 5.2 Inden for byggefeltet må der alene opføres boliger i maksimalt én etage. Boligerne må ikke overstige en højde på 4 m målt fra eksisterende terræn. Der skal i tilknytning til boligerne inden for byggefeltet anlægges individuelle terrasser. For at måle en bygnings højde kræves et ensartet udgangspunkt. Ved relativt fladt terræn kræves kun én måling, men ved terræn med varierende niveauer fastlægges et gennemsnitligt udgangspunkt ved at måle terrænhøjden på flere steder. Skure eller lignende bebyggelse til opbevaring skal placeres inden for byggefeltet. Byggeri inden for byggefeltet må maksimalt udgøre et samlet etageareal på 250 m2. Byggeri inden for byggefeltet skal placeres minimum 15 m fra skovbryn vist på kortbilag 2. Der må ikke opføres byggeri uden for byggefeltet. Delområde 2 (vist på kortbilag 1) 5.3 Inden for delområde 2 må der opføres maksimalt én bolig. 6 - BEVARINGSVÆRDIG BEBYGGELSE 6.1 Bevaringsværdigt byggeri på ejendommen matr. nr. 4q, Hornbæk By, Hornbæk vist på kortbilag 2, må ikke uden forudgående tilladelse nedrives eller omdannes. Omdannelse omfatter ombygning, udskiftning af vinduer, døre, tagmaterialer og ændring af byggeriets overflader. Bevaringsværdigt byggeri inden for området er SAVE vurderet i kategori 4. 7 - BEBYGGELSENS UDSEENDE 7.1 Byggeri inden for byggefelt A skal opføres med sort facadebeklædning. 8 - UBEBYGGEDE AREALER 8.1 Belysning af veje, stier og parkeringsarealer skal udføres som lav parkbelysning. Lyskilder må maksimalt have en højde på 3 m og må hverken inden for området eller set udefra virke blændende. 9 - AFLYSNING AF BYPLANVEDTÆGT 9.1 Ved endelig vedtagelse og offentlig bekendtgørelse af Lokalplan 5.46 aflyses Partiel Byplanvedtægt nr. 30 Et område ved Per Bjørns Vej i Hornbæk vedtaget d. 7. april 1976 i sin helhed. 7
Lokalplanens bestemmelser Vejledning 12 - LOKALPLANENS RETSVIRKNING 12.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme der er omfattet af planen ifølge Lov om planlægning 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af at dispensationen ikke er i strid med planens principper. Planens principper fremgår grundlæggende af planens formåls- og anvendelsesparagraffer. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter der er uforenelige med lokalplanen fortrænges af planen. 8
I henhold til 24 i Lov om planlægning vedtages lokalplanforslaget til offentlig fremlæggelse. SÅLEDES VEDTAGET AF HELSINGØR BYRÅD, d.???? p.b.v. Benedikte Kiær / Stine Johansen borgmester kommunaldirektør 9
10
Redegørelse REDEGØRELSE Helsingør Kommuneplan 2013-2025 Ifølge Helsingør Kommuneplan er lokalplanområdet beliggende i rammeområde 5.B6, Per Bjørns Vej kvarteret. Her gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen: Anvendelse: Helårsboliger Bebyggelsesprocent: 30 Maks. etager: 2 Maks. højde: 8,5 m Særlige bestemmelser: a. Området kan desuden anvendes til offentlige formål. b. Ny bebyggelse skal opføres under hensyn til områdets bebyggelsesstruktur, som er et blandet område med mange gamle villaer, hvoraf flere er bevaringsværdige. Der er en enkelt etagehusbebyggelse i 2 etager samt nogle gamle værkstedsbygninger. Fingerplan 2013 Lokalplanen er i overensstemmelse med Fingerplan 2013. Drikkevandsinteresser Spildevandsplan 2012-2026 Varmeplan Museumsloven 27 Lokalplanområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresser. Planen medfører ikke en risiko for forurening af grundvand. På grunde bebygget eller udstykket efter d. 25. juni 2007, og hvor overfladevandet ledes til forsyningens ledninger, må maksimalt halvdelen af grunden være befæstet og lede regnvand til kloakken. Hvis en større del af grunden befæstes, skal grundejer for egen regning forsinke regnvandet svarende til afledning fra maksimalt 50% af grunden. Regnvandet kan i visse tilfælde nedsives, hvilket dog kræver særskilt tilladelse fra Center for Teknik, Miljø og Klima. Området er udlagt som fælles delvist kloakeret. Området er forsynet med fjernvarme. Hvis der i forbindelse med jordarbejdet dukker fund eller arkæologiske spor op efter bygninger, grave eller andet fra fortiden, skal bygherren straks give besked til Museum Nordsjælland. Pligten til at standse arbejdet og meddele fund og iagttagelser til Museet er fastlagt i Museumslovens kapitel 8-27. Museet har adresse på Vesterbrogade 56, 3250 Gilleleje. Telefon og mail er: 72 17 02 40, post@museumns.dk Naturbeskyttelsesloven Kystnærhedszonen Lokalplanområdet er omfattet af skovbyggelinje. Opførelse af byggeri kræver reduktion af skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens 69. Byggeriet er beliggende indenfor de kystnære dele af byzonen jvf. 16, stk. 4 i Lov om planlægning. Lokalplanområdet er i dag beliggende i et eksisterende udbygget boligområde. Ny bebyggelse opføres med en maksimal højde på 4 m. Den eksisterende omkringliggende bebyggelse er 1 3 etager. Lokalplanen medfører således ikke ændringer, der påvirker kystlandskabet negativt. 11
Redegørelse Handicapforhold Helsingør Kommunes målsætning er, at byggeri og udearealer er egnede for alle. Byrådet anbefaler derfor, at bygherrer og arkitekter helt fra starten af projekteringen af byggerier sikrer en helhedsløsning for alle. Det vil sige at handicapforholdene skal være indarbejdede og omfatter både udearealerne og indretningen af bygningerne. Det er vigtigt at overgangen mellem ude og inde bliver udført i niveau. Bygherrer og projekterende skal derfor under projekteringen følge vejledningen i de nuværende regler i Bygningsreglementet, eller de på ansøgningstidspunktet gældende regler. Ved lokalplanens vedtagelse følges reglerne i Bygningsreglementet og i SBI 230, der uddyber og hjælper til at opfylde bestemmelserne i bygningsreglementet. Kravene vedr. handicapegnethed for vej-, sti- og parkeringsforhold indgår i den lovmæssige lokalplantekst. Ved lokalplanens vedtagelse skal reglerne følges i DS-håndbog 105, Udearealer for alle og Vejdirektoratets Færdselsarealer for alle - Håndbog i Tilgængelighed, der giver anvisninger på, hvordan vejarealer kan blive tilgængelige for alle. Ved opdatering af disse regler, skal de opdaterede regler følges. Bevaringsværdig bebyggelse Aflysning af byplanvedtægt Miljøvurdering Lokalplanen udpeger bevaringsværdigt byggeri inden for områdets afgrænsning. Planen sikrer byggeriet mod nedrivning og omdannelse uden forudgående tilladelse fra Center for Teknik, Miljø og Klima, jf. planlovens 15. Ved endelig vedtagelse af Lokalplan 5.46 aflyses Byplanvedtægt 30 Et område ved Per Bjørns Vej i Hornbæk i sin helhed. Helsingør Kommune har foretaget screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplanforslaget er ikke omfattet af et krav om miljøvurdering jf. pkt. 1 og 2. Med henblik på en vurdering af, om planerne efter pkt. 3 kræver en miljøvurdering er nærværende screening gennemført og har påvist at planerne ikke giver anledning til en væsentlig påvirkning eller miljøkonflikter i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer, 3 stk. 2. Vurderingen baseres på screeningens resultat og særligt på, at der er tale om at planerne giver mulighed for opførelse af begrænset byggeri med en anvendelse, der ligger tæt op af de nuværende anvendelser, hvormed risikoen for påvirkning af miljøet således ikke øges. 12
Redegørelse Omfanget og afledte effekter af hidtidige og nye funktioner, herunder forøgelse af bebyggelsesprocenten i dele af området vurderes heller ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Miljømyndigheden er blevet hørt i forbindelse med screeningen. I henhold til lovens 16 kan der klages over miljøvurderingsbeslutningen efter regler i Planloven. Der kan kun klages over retlige spørgsmål, som fx: om lokalplanen er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, om procedurereglerne er overholdt, om indholdskravene til miljøvurdering er overholdt. Afgørelsen om miljøvurderingen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Naturog Miljøklagenævnets klageportal www.nmkn.dk senest d.????. Klageportalen kan også nås på disse link der fører dig direkte til Klageportalen på www.borger.dk eller www.virk.dk (Hvis du søger inde på en af disse to hjemmesider, skal du søge efter Klageportal ). Nævnet videresender klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Du får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Ønskes afgørelsen om miljøvurderingen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen, d.v.s. senest d.??? Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er offentliggjort efter 24 i Lov om planlægning, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af ejendomme i overensstemmelse med forslaget jf. lovens 17. Mindretalsudtalelse Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget, dog højst indtil 1 år efter offentliggørelsen. 13
Fremlæggelse- og indsigelsesfrist Forslag til lokalplan er fremlagt i xx uger fra d. XX - XX i overensstemmelse med reglerne i Lov om Planlægning Forslaget er fremlagt følgende steder: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Stengade 72, Helsingør. Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, Espergærde Center for Borgerservice, It og Kommunikation på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, Helsingør. Hovedbiblioteket i Helsingør, Espergærde Bibliotek, Abildvænget Bibliotek, og Hornbæk Bibliotek Forslaget kan ses på Helsingør Kommunes hjemmeside www.helsingor.dk/lokalplaner. Bemærkninger til forslagene bedes så vidt muligt sendt elektronisk til e-mailadressen: tmk@helsingor.dk Center for Teknik, Miljø og Klima, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ark. Peter Schulz Schovsbo på tlf. 25 31 25 23. 14
15
16 16
N 1c Kortbilag 21 4ar 1a 4bs 4ca 4ø Per Bjørns Vej 4ac Per Bjørns Vej 4bq 4ø 4x 4q delområde 1 delområde 2 Lille Ewaldsvej 4aø 12a 4ae 2fv 4ad H.H.G. Banen 2al 2ad 4bl 4bh 1gv 2fm 4ba 4bi 2p 4bk 7000l 4aæ 4bu Johannes Ewalds Vej 1cf 1d 1gx 2av 2at 4am 2hr 1g Mål 1:1000 0 10m 20m 30m 40m 1gy 1bu 7000k 15 1dr 9 4bz Lokalplanområdets afgrænsning Delområde Lokalplan 5.46 5 4q 4q Matrikeloplysninger Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, Jernbane (H.H.G. Banen) 1cg Per Bjørns Vej 20A Bufferzone til jernbane (H.H.G. Banen) Forslag af 9. februar 2016 1bv Vejadgang 1ck 1gz 2ai 17
N 1c Kortbilag 2 4ar 1a 4bs 4ca 4ø Per Bjørns Vej 4ac Per Bjørns Vej 4bq 4ø 4x 10 m 4q 15 m Lille Ewaldsvej 4aø 12a 4ae 2fv 4ad 2al 2ad 4bl 4bh 1gv Østerbæk 2fm 4ba 4bi 2p 4bk 7000l 4aæ 4bu Johannes Ewalds Vej 1cf 1d 1gx 2av 2at 4am 2hr 1g Mål 1:1000 0 10m 20m 30m 40m 1bu 4bz Byggefelt Østerbæk (off. vandløb) Bufferzone til offentligt vandløb Bevaringsværdig bygning 1bv Skovbyggelinje 1ck 7000k Parkering 1dr 1gy Lokalplan 5.46 5 Boliger i tilknytning til herberget Pensionatet, 1cg Per Bjørns Vej 20A Forslag af 9. februar 2016 1gz 9 15 2ai 19
Bilag: 15.1. Bilag 1 Løntoften 2 og 4 tegningsbilag Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7381/16
Bilag 1. Løntoften 2 og 4 - Nedlæggelse af vejarealer - Forslag til ny anbefalet matrikelgrænse N Anbefalet ny Matrikelgrænse 4 Nuværende vejudlæg
Bilag: 18.1. Invitation til frikommuneforsøg.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18620/16
Til alle landets borgmestre Sagsnr. 2015-5826 Doknr. 273075 Dato 15-01-2016 Invitation til nyt frikommuneforsøg Regeringen har med KL aftalt at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2019, hvor udvalgte kommuner får vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Formålet er at få ny viden og praktiske erfaringer, som kan bidrage til forenkling af statslige regler og erfaring med nye løsninger, der samlet understøtter en bedre og mere effektiv lokal styring. For at fremme fælles idéudvikling og videndeling skal kommunerne som noget nyt ansøge sammen i kommunale netværk om at lave forsøg inden for et fælles tema. Alle frikommuner i et netværk gennemfører ikke nødvendigvis de samme forsøg, men inspirerer og udveksler erfaringer med hinanden løbende. Til inspiration kan regeringen pege på følgende mulige temaer for frikommuneforsøg: Mere valgfrihed og selvbestemmelse for borgerne, fx fritvalgsbeviser og lokalråd mv. Inddragelse af private leverandører og OPS Mere sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder Mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats Nytænkning af integrationsområdet Bedre styring af det specialiserede socialområde Bedre rammer for kommunerne til at fremme vækst og udvikling i landdistrikter Det skal understreges, at temaerne ovenfor er til inspiration, og at interesserede kommuner kan formulere andre temaer, som man som kommunalt netværk ønsker at udføre forsøg inden for. Ved udvælgelsen af frikommunenetværk vil der blive lagt vægt på ambitionsniveauet med fokus på beskrivelsen af målsætninger, forventede resultater og forsøgenes landsdækkende perspektiv i forhold til at kunne omsætte gode erfaringer til praksis i alle kommuner, herunder i form af lovændringer. Endvidere vil der indgå et hensyn til variation i kommunernes størrelse og geografiske placering. De udvalgte frikommuner vil inden for temaet for netværket kunne søge om fritagelse fra regler eller ændret regelgrundlag, men der kan ikke laves forsøg, som er i strid med grundloven eller EU-regler, giver frikommunerne økonomiske fordele på bekostning af andre eller bryder afgørende med borgernes retssikkerhed.
Regeringen stiler efter at udpege 5-7 frikommunenetværk, der som udgangspunkt kan bestå af op til 6 kommuner. Det nye frikommuneforsøg vil indgå i regeringens samlede indsats for regelforenkling i kommunerne. For at frikommunerne kan bidrage bedst muligt til denne indsats, ønsker regeringen at få alle gode idéer i spil. Frikommuneforsøget skal også ses i sammenhæng med det styrings- og effektiviseringsprogram, som KL og kommunerne netop har igangsat. Det er oplagt, at spændende bud på nytænkning af de lovgivningsmæssige rammer for den kommunale opgavevaretagelse, som formuleres her, kan afprøves i det nye frikommuneforsøg. Der kan læses mere om det nye frikommuneforsøg på www.sim.dk, hvor der også er nærmere information om ansøgningsproces, mulighed for sparring med relevante ministerier mv. Ansøgningsfristen er den 1. maj 2016. Jeg har store forventninger til, at de nye frikommunenetværk vil vise vejen til en ambitiøs og perspektivrig nytænkning af rammerne for den kommunale opgavevaretagelse. Frikommuneforsøget er en vigtig murbrækker for generel regelforenkling og dermed også for vores fælles mål om en bedre og enklere lovgivning, der understøtter en stærk og effektiv kommunal sektor. Jeg vil hermed opfordre alle kommuner til nu at gå i dialog med hinanden om fælles udfordringer, som kan danne basis for en ansøgning om at blive frikommunenetværk. Med venlig hilsen Karen Ellemann 2
Bilag: 19.1. Status på KKRs anbefalinger Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11149/16
BILAG: Status på KKRs anbefalinger januar 2016. Fremdriftsskema for anbefalinger Virksomhedsrettede indsatser Grøn/gul/rød 0 punkt status i Helsingør Bemærkninger SKAL-initiativer i 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab, så kommunen kan imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft. Alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggeri, metro, letbanebyggeri mv.). Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. jobrotation. Grøn Grøn Grøn Helsingør Kommune er en del af Nordsjællands Rekrutteringsservice, der har til formål at imødekomme den enkelte virksomheds efterspørgsel efter arbejdskraft. Deltager i formaliseret arbejde med de sjællandske kommuner. Kbh. Jobcenter er tovholder. Der er etableret et samarbejde i ReVus regi inden for bygge- og anlægsområdet samt transportområdet. Der er et formaliseret samarbejde mellem de nordsjællandske kommuner. Helsingør Kommune er tovholder.
KAN-initiativer i 2015 Fælles overblik over og brug af virksomhedscentre på tværs af kommunegrænser. Rød Helsingør indgår ikke pt i et sådant samarbejde. Borgerrettede indsatser Grøn/gul/rød 0 punkt status i Helsingør Bemærkninger SKAL-initiativer i 2015: Alle kommuner skal være en del af et formaliseret samarbejde vedr. opkvalificering af ledige til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes. Alle kommuner skal som en del af indsatsen for de unge ledige (under 30 år) være en del af et formaliseret samarbejde med en eller flere kommuner og en eller flere uddannelsesinstitutioner. Gul Grøn Helsingør Kommune samarbejder med Erhvervsskolen Nordsjælland om opkvalificering. Samarbejder bør udbygges med Erhvervsskolen og med andre udbydere af opkvalificering. Der er etableret et samarbejde i ReVus regi inden for bygge- og anlægsområdet samt transportområdet. Samarbejder med Erhvervsskolen, Fredensborg, Hillerød og Halsnæs om brobygningsforløb. Der kan etableres flere samarbejder.
KAN-initiativer i 2015 Etablerer nye samarbejdsformer med en eller flere uddannelsesinstitutioner for derved bedre at kunne imødekomme den enkelte lediges opkvalificeringsbehov. Rød Særlige indsatser for små målgrupper med andre udfordringer end ledighed, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Rød Særlige indsatser for akademikere, hvor det tværkommunale samarbejde muliggør etablering af skræddersyede forløb. Rød Opkvalificering af medarbejdere Grøn/gul/rød 0 punktsstatus i Helsingør Bemærkninger SKAL-initiativer i 2015: Alle kommuner skal i 2015 have udarbejdet en strategi for opkvalificeringen af medarbejderne i jobcenteret. Grøn Der er udarbejdet en strategi i Helsingør i samarbejde med C- MED. Der har været og vil fortsat være en omfangsrig opkvalificering af medarbejdere i jobcentret. Alle kommuner skal i 2015 have særlig fokus på, at medarbejderne har kompetencer til at servicere virksomhederne og levere effektiv jobformidling. Gul Der er ved at blive etableret samarbejde med ekstern leverandør om kursusforløb.
KAN-initiativer i 2015 Medvirker til at der skabes et overblik over efter- og videreuddannelsesmuligheder og -tiltag i kommunerne i regionen. Rød Indgår i fælleskommunale kompetenceudviklingsprojekter, hvor medarbejdere på tværs af kommunerne deltager. Dette kunne fx indebære udveksling af medarbejdere mellem kommunerne. Gul Der har været etableret fælles uddannelsesforløb med nordsjællandske kommuner inden for rehabiliteringsområdet. Dokumentation af effekt af indsats Grøn/gul/rød 0 punktsstatus i Helsingør Bemærkninger SKAL-initiativer i 2015: Alle kommuner skal medvirke til, at der udarbejdes en kortlægning af det eksisterende vidensgrundlag vedr. effekten af de redskaber og indsatser som bruges på beskæftigelsesområdet. KAN-initiativer i 2015: Gul Der er etableret en videndelingsplatform i regi af LinkedInfor jobcenterchefer i Region Hovedstaden. Indgå i fælleskommunale dokumentationsprojekter, hvor data for effekten af indsatser samles og analyseres. Rød
Indgå i fælleskommunale projekter med fokus på best practice på beskæftigelsesområdet for at fremme læring på tværs af kommunerne. Rød
Bilag: 20.1. Anbefalinger fra Vækstudvalget til ØK og BY.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2922/16
Bilag 1: Anbefalinger til Økonomiudvalg og Byråd fra Vækstudvalget ( 17, stk. 4), 2015 Uddannelse. Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den 23-09-2015 Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Christoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Ilse Jacobsen, Kristina Kongsted Der var en bred drøftelse om uddannelse. Vækstudvalget anbefalede, at satse på mellemkorte uddannelser / professions bachelorer, fremfor at satse på at få et universitet til Helsingør. De nævnte følgende muligheder: Professions Bachelorer fra Københavns Erhvervs Akademi (KEA) fx turismeuddannelse Roskilde Universitets Center (RUC) fx turistguideuddannelse eller dele heraf Copenhagen Business Academy (CBA) fx oplevelsesøkonomi eller dele heraf Professionshøjskolerne UCC og Metropol fx pædagoguddannelsen Der blev talt om at oprette en ny uddannelse med fokus på turisme og oplevelsesøkonomi. Uddannelsen kunne etableres i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi og være en forlængelse af gymnasierne. Der blev også talt om, at få hele eller dele af turistguideuddannelsen til Helsingør. Der blev talt om at markedsføre Turismeuddannelsen som en uddannelse med jobgaranti. Fx med fokus på at være byguider i Helsingør bykerne og på Kronborg. Der blev talt om, at etablere nye uddannelser i turisme- og oplevelsessporet, herunder: Barista-uddannelse Servicekursus for detailhandlen Fokus for servicekurset for detailhandlen kunne være: Godt værtsskab, forretningsudvikling og kobling af forretningen til events. For at gøre kurset nærværende kunne det evt. afholdes i en af byens butikker, gerne med konkrete øvelser. Det blev kort berørt, at CATCH kan etableres sammen med et forskermiljø, så niveauet bliver hævet. Vækstudvalget anbefalede også et større fokus på erhvervsuddannelserne. Et forslag var, at eleverne i folkeskolen får besøg af erhvervsfolk, der fortæller deres egen historie og om mulighederne for at få job og karriere for på den måde at gøre eleverne opmærksomme på, hvilke muligheder en erhvervsfaglig uddannelse rummer. I den forbindelse blev det nævnt, at Erhvervsskolen og Erhvervs- og Industriforeningen har etableret et samarbejde om lærlinge, der kan fungere som ambassadører for de erhvervsfaglige uddannelser.
Kommunens service og benchmarkanalyser Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den 23-09-2015 Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Christoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Kristina Kongsted Vækstudvalget havde en bred drøftelse af benchmarkanalyserne, og der er følgende anbefalinger: Kommunen bør ikke anvende benchmarkanalyser som et mål for indsatsen. I stedet for bør kommunen satse på mere kvalitative mål. Som eksempel blev nævnt on-line-målinger af service eller at der spørges ind til kommunens service direkte efter hver sagsbehandling. Der var en supplerende kommentar til, hvordan kommunen kommunikerer. Kommunen skal være mere menneskelig i kommunikationen. Et eksempel kunne være, at annonceringen ved vedtagelsen af lokalplaner suppleres af artikler eller pressemeddelelse, der beskriver de projekter lokalplanen dækker over i øjenhøjde med læserene. Det vil virke mere indbydende og skabe en større forståelse for kommunens handlinger generelt. Indsats for Iværksættere Beslutninger Vækstudvalget ( 17,4) den 23-09-2015 Ikke til stede: Henrik Møller, Ken Torpe Christoffersen, Peter Kay Mortensen, Ole Larsen, Jan Boye Rasmussen, Ilse Jacobsen, Kristina Kongsted Vækstudvalget anbefaler følgende: Kommunen bør støtte mere aktivt op om iværksættere igennem fx Mere praktisk hjælp til ansøgninger til kommunen og andre administrative udfordringer. Hjælp til den administrative del ved ansættelsen af personale Etablere en akut iværksætterhjælp Etablere et korps af iværksætterambassadører Mere brandning af det at være iværksætter Etablere en konkurrence for iværksættere fx med temaet up-cykling (genanvendelse af affald til nye produkter), hvor produkterne kunne sælges af en iværksætterbutik med fokus på bæredygtighed Større opbakning til lokale virksomheder ved at kommunen køber deres produkter Det blev foreslået, at informationsmateriale til iværksættere placeres der, hvor iværksættere henvender sig først. Det kan fx være i Bycentrets administration eller erhvervsejendomsmæglerene, revisorerne eller lignende.
Bilag: 21.1. Ansøgning fra Cityforeningen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28116/16
Helsingør Kommune Stengade 72, 3000 Helsingør Att. Jesper Bech Center for Kultur og Turisme Idræt og Medborgerskab Helsingør, den 8. februar 2016 Ansøgning om dispensation fra lukkeloven Helsingør Cityforening anmoder hermed om Byrådet i Helsingørs godsigelse af nedenstående ansøgning til Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, om dispensation efter Lov om detailsalg fra butikker m.v. L 153, 2, stk. 2. Da vi er opmærksomme på, at loven aktuelt er under revision, er ansøgningen samtidig målrettet den tilsvarende bestemmelse i den reviderede lov. I Helsingør afholdes i Store Bededagsferien fredag den 22., lørdag den 23. og søndag den 24. april en lang række arrangementer i forbindelse med Hamlet Weekend i St. Bededagsferien. Programmet for de 3 helligdage vedlægges. I år vil verdens samlede kultur- og teaterverden eksplodere i markeringer af 400 året for William Shakespeares død og samtidig kan Hamlet Scenen på Kronborg fejre 200 års jubilæet som værter for verdens ældste kontirnuerlige Shakespeare tradition (siden 1826). To begivenheder, som giver Danmark og ikke mindste Helsingør mulighed for at positionere sig i på verdenskortet med Hamletfiguren som moderne dannelsesikon. Hele året er der planlagt Hamletaktiviteter, som også butikslivet i Helsingør City tager aktivt del i. Ikke mindst de 3 St. Bededage bliver der mange arrangementer i byen, hvor der forventes at komme mange turister, som vil have svært ved at forstå, at de kommer til en handelsby som Helsingør hvor der, udover de relativt få butikker med udsigt til vandet, ikke holder åbent jf. lukkelovens bestemmelser. Så med ønsket om at skabe en åben og livlig by til gavn for de mange gæster i byen såvel som lokale, anmoder Helsingør Cityforening derfor undtagelsesvist om dispensation fra lukkeloven, så butikkerne i Helsingør City, i henhold til det foreløbige program, kan holde åbent fredag, lørdag og søndag den 22., 23., og 24. april 2016 i tidsrummet 10:00-18:00. Nærværende ansøgning er sendt pr. mail til Jesper Bech Petersen: jbe03@helsingor.dk Venlig hilsen Peter Ørtenblad Formand for Helsingør Cityforening Helsingør Cityforening, Stengade 51 Sidehuset, DK-3000 Helsingør, info@helsingorcity.dk www.helsingorcity.dk SE nr. 32 09 59 25
Hamlet Weekend i St. Bededagene 21. Shakespeare s Globe Kronborg HamletScenen og Helsingør Kommune præsenterer Shakespeare s Globe forestilling Globe to Globe Hamlet på Kronborg. Forestillingen afslutter deres 2-årige prisbelønnede turné, med denne enestående opførelse på Hamlet eget Slot. 22.-23. Tag på besøg i 1800-tallet Helsingør Kommunes Museer I 1816 på 200-året for Shakespeares død begyndte Helsingør at spille hans værker. På Skibsklarerergaarden skrues der op for 1816-stemningen med liv i hele huset. Hele husholdningen er i sving, Grøntsagskonen sidder i Strandgade og sælger sine varer. I skipperstuen fortæller en skipper og i Skandinaviens ældste butik vil der være livlig handel med alverdens varer. 22.-24. Shakespeare The next 400 years Teesside University på Kronborg Over tre dage belyser førende forskere, kendere og skuespillere fra hele verden tematikker fra Shakespeares univers. 23. The Hamlet Party Kronborg Kom og oplev den autentiske stemning, når Kronborg inviterer til en ganske særlig og eksklusiv renæssancefest med Hamlet og Shakespeare som det altdominerende omdrejningspunkt. Det bliver som i slottets storhedstid en aften med gourmetretter i lange baner, musik, skuespil, drinks og dans 23. Hamlets Fødselsdag Tibburup Høkeren Tibberup Høkeren fejrer den store forfatter Shakespeare på fødselsdagen 23. april. Hele dagen vil butikken emme af Shakespeare tiden og aktiviteter der kan kalde tiden tilbage til Shakespeares Helsingør. 24. Foredrag ved Niels Brunse Biblioteket Kulturværftet Niels Brunse fortæller om Shakespeares sprog i Hamlet og andre værker. 25. Foredrag Shakespeare individ og kosmos LOF Arrangement ved Christian Friis der blandt andet udforsker de idéhistoriske elementer i Shakespeares verden. Helsingør Cityforening, Stengade 51 Sidehuset, DK-3000 Helsingør, info@helsingorcity.dk www.helsingorcity.dk SE nr. 32 09 59 25
Bilag: 26.1. Konkurrencebetingelser endelige Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11123/16
Opførelse og drift af plejehjem i Helsingør Kommune - Konkurrencebetingelser Version 4 HELSINGØR KOMMUNE: OPFØRELSE OG DRIFT AF PLEJEHJEM I HELSINGØR KOMMUNE KONKURRENCEBETINGELSER c:\polweb2\work\files_3401_2152451\11123-16_v1_konkurrencebetingelser endelige.docx
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1 KONTRAKTERNES OMFANG...3 1.3 KONKURRENCEFORM OG RETSGRUNDLAG...4 1.4 KONKURRENCEMATERIALET...4 2. KONKURRENCESBETINGELSER...6 2.1 ORDREGIVER...6 2.2 TIDSPLAN FOR KONKURRENCENS GENNEMFØRELSE...7 2.3 TILDELINGSKRITERIUM...11 2.4 SAMMENFATNING AF KRAV TIL UDFORMNING AF TILBUD...23 2.5 FORBEHOLD...24 2.6 ALTERNATIVE TILBUD...25 2.7 VEDSTÅELSESFRIST...25 2.8 FORTROLIGHED...25 2.9 VEDERLAG...25 Side 2
1. INDLEDNING Side 3 1.1 KONTRAKTERNES OMFANG Helsingør Kommune (herefter "Kommunen") planlægger opførelsen af et plejehjem, beliggende på en del af Sauntevej 104, matrikel nr. 1a, Stenstrup B, 3300 Hornbæk bestående af en boligdel og en servicedel. Kommunen ønsker at indgå en hovedsamarbejdsaftale om opførelse og drift (bygningsdrift og plejedrift) med en non-profit organisation (herefter "Samarbejdspartneren") pr. 1. februar 2016. Hovedsamarbejdsaftalen indebærer, at Samarbejdspartneren skal oprette dels en Selvejende Almen Boliginstitution, der skal varetage opførelse og bygningsdrift af det nye plejehjem i henhold til særskilt samarbejdsaftale herom, dels en Selvejende Institution, som skal varetage plejedriften af plejehjemmet først på Bøgehøjgård og herefter på det nybyggede plejehjem, når dette er færdigbygget og indflytningsklart i henhold til en inhouse-driftsaftale. Samarbejdspartneren er bygherre og ejer af boligdelen, og Kommunen er bygherre og ejer af servicedelen. Kommunen ønsker tillige at indgå byggeforretningsføreraftale vedrørende opførelse af servicedelen. Kommunen forudsætter, at Samarbejdspartneren har foretaget de nødvendige formalia pr. 1. februar 2016 til brug for kontraktunderskrivelse og stiftelse af den selvejende institution og den selvejende almene boliginstitution. Det nye plejehjem i Hornbæk skal tages i brug i marts/april 2019. For perioden 1. januar 2017 til marts/april 2019 skal Samarbejdspartneren overtage og varetage plejedriften på det nuværende plejehjem Bøgehøjgård. Kommunen tager forbehold for, at tidsplanen kan ændres pga. byggeriet eller politiske beslutninger. Det følger af Byggeprogrammet, at der indregnes en option på udvidelse af plejehjemmet med 12 boliger. Optionen er del af byggeprojektet, men ikke en del af konkurrencebetingelserne. 1.2 OPGAVEN Følgende skal etableres:
Boligdel Side 4 48 plejeboliger, heraf 1 ægteparbolig. 3 aflastningsboliger. Fællesboligarealer. Servicedel Aktivitets- og træningslokaler mv. Café og produktionskøkken. Personalefaciliteter. Faciliteter for hjemmeplejen. 1.3 KONKURRENCEFORM OG RETSGRUNDLAG Kontrakten er ikke omfattet af EU-udbudsreglerne, idet kontraktgrundlaget indgås med Samarbejdspartneren dels efter in-house reglerne, dels reglerne i lov om almene boliger mv.. Kommunen har valgt at gennemføre en "konkurrence" mellem to mulige samarbejdspartnere. I konkurrenceforløbet er indlagt dialogmøder samt præsentation af de foreløbige oplæg med mulighed for tilpasning af oplægget indtil den endelige tilbudsfrist. De to mulige samarbejdspartnere benævnes i konkurrencebetingelserne "Konkurrencedeltager(erne)". Konkurrencedeltagerne skal til brug for tilbudsafgivelsen benytte og udfylde Tilbudsbilag 1-12, som efterfølgende vil indgå som bilag i konktraktgrundlaget. Konkurrencebetingelserne og den nærmere tidplan er beskrevet nedenstående. 1.4 KONKURRENCEMATERIALET Det samlede konkurrencemateriale består af følgende dokumenter: Konkurrencebetingelser (nærværende dokument) med tilbudsbilag 1-12. Udkast til Hovedsamarbejdsaftale med bilag Udkast til aftale om udviklende partnerskab med bilag. Udkast til samarbejdsaftale vedrørende opførelse af og bygningsdrift af nyt plejehjem i Hornbæk med bilag Udkast til samarbejdsaftale vedrørende drift af plejehjemmet (inhouse-aftale) med bilag (inklusive købsaftaler).
Udkast til Vedtægter for den selvejende institution (alene visse af punkterne er obligatoriske). Udkast til Byggeforretningsføreraftale med bilag Udkast til Brugsretsaftale til servicearealerne (det nye plejehjem) med bilag Udkast til Brugsretsaftale til Bøgehøjgård med bilag Kravspecifikation til in house-driftsaftale, inklusive: o "Værdier for det gode plejehjemsliv". o Kvalitetsstandarder og øvrige krav. Byggeprogram af 27.10.15 med tilhørende bilag (rumskema). Tilbudsliste. Hovedtidsplan af 27.10.15. Side 5 Eventuelle rettelsesblade offentliggjort i tilbudsfasen. Eventuelle spørgsmål og svar offentliggjort i tilbudsfasen. Enhver henvisning til "konkurrencematerialet" i dette dokument eller i de dokumenter, som er nævnt herudover, skal forstås som en henvisning til de dokumenter, som fremgår af dette afsnit 1.4. Konkurrencematerialet fremsendes til Konkurrencedeltagerne pr. e-mail. Konkurrencedeltagerne bedes venligst bekræfte modtagelsen af det samlede konkurrencemateriale pr. e-mail til cku@horten.dk. Konkurrencedeltagerne bedes kontrollere, at materialet er komplet ifølge ovennævnte fortegnelse. 1.4.1 VEDTÆGTER Kommunen har udarbejdet et udkast til vedtægterne for den selvejende instition, som skal varetage plejedriften, jf. konkurrencebetingelserne pkt. 1.4. Konkurrencedeltagerne kan vedlægge egne udkast til vedtægterne. Såfremt Konkurrencedeltagerne vælger at vedlægge tilbuddet egne vedtægter, skal de som minimum, indeholde de krav (markeret med gul), som er fremhævet i "Udkast til Vedtægter for den selvejende institution", jf. dog konkurrencebetingelserne pkt. 2.5. Herudover skal tilbuddet vedlægges Konkurrencedeltagerens udkast til vedtægter for Den Selvejende Almene Boliginsitution (Selvejende Almen Ældreboliginstitution). Kommunens godkendelse heraf forudsætter, at disse vedtægter er baseret på normalvedtægten for selvejende almene ældreinstitution.
Kommunen skal fortsat godkende begge de endelige vedtægter i forbindelse med kontraktunderskrivelsen. Side 6 1.4.2 KØBSAFTALER Som en del af samarbejdsaftalen vedrørende opførelse af og bygningsdrift af nyt plejehjem i Hornbæk indgår Den Selvejende Almene Boliginstitution og Kommunen en købsaftale om køb af en minimum 14.203 m 2 stor grund, hvor det nye plejehjem skal opføres. Samtidig indgås der en købsaftale mellem samme parter om Kommunens erhvervelse af 2.406 m 2 byggeretter med henblik på opførelse af servicearealer i tilknytning til plejeboligerne i plejehjemmet. Den grund, som Den Selveje Almene Boliginstitution skal købe, skal minimum være 14.203 m 2. Såfremt Den Selvejende Almene Boliginstitution ønsker en større grund, vil dette være muligt, idet grunden skal udstykkes fra en større grund, som Kommunen er i gang med at erhverve. Såfremt grundens størrelse ønskes større end 14.203 m 2, bedes dette angivet ved tilbudsafgivelsen. Købsaftalerne er betingede som nærmere anført i de ved konkurrencematerialet vedlagte udkast til købsaftaler. 2. KONKURRENCESBETINGELSER 2.1 ORDREGIVER Ordregiver er: Helsingør Kommune Stengade 59 3000 Helsingør Rådgiver er: Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Att. Charlotte Kunckel Bascon A/S Baunegårdsvej 73A 2900 Hellerup Att. Henrik Goldschmidt Eventuelle henvendelser vedrørende konkurrencen skal ske til Charlotte Kunckel via cku@horten.dk.
Side 7 Alle henvendelser skal ske skriftligt. Der kan ikke rettes telefoniske eller personlige henvendelser, hverken direkte til Kommunen eller dennes rådgivere vedrørende konkurrencen. 2.2 TIDSPLAN FOR KONKURRENCENS GENNEMFØRELSE Kommunen forbeholder sig ret til at ændre på nedenstående tidsplan. Hovedtidsplanen for konkurrencens gennemførelse er som følger: AKTIVITET DATO Fremsendelse af konkurrencemateriale 27. oktober 2015 Besigtigelse af Bøgehøjgård (se afsnit 2.2.1) "Frist" for spørgsmål (forud for dialogmøde) (se afsnit 2.2.2) 6. november 2015 kl. 9.00-12.00 23. november 2015 Dialogmøde (se afsnit 2.2.3) 30. november 2015 "Frist" for spørgsmål (forud for tilbudsfrist) (se afsnit 2.2.4) 14. december 2015, dog 17. december 2015 kl. 12.00 f.s.v.a. spørgsmål til tilbudsliste version 2 Tilbudsfrist (se afsnit 2.2.5) 4. januar 2016 Præsentation af tilbud (se afsnit 2.2.6) 18. januar 2016 Underretning om tildelingsbeslutning (forventet) (se afsnit 2.2.7) Stand-still periode 22. januar 2016 10 dage Kontraktindgåelse (forventet) (se afsnit 2.2.8) 1. februar 2016 Kontraktstart - hovedsamarbejdsaftalen (forventet) 1. februar 2016 2.2.1 BESIGTIGELSE AF BØGEHØJGÅRD Kommunen inviterer de to Konkurrencedeltagere til at besøge Plejehjemmet Bøgehøjgård. På besigtigelsen kan der stilles spørgsmål omkring plejehjemmet til brug for tilbudsafgivelsen. Kommunen besvarer spørgsmålene, i det omfang det er muligt.
Besigtigelsen finder sted den 6. november 2015 på Plejehjemmet Bøgehøjgård, Holmegårdsvej 50A, 3100 Hornbæk, kl. 9.00-12.00. Side 8 På besigtigelsen deltager plejehjemsleder Bodil Bækgård samt en medarbejder fra Kommunens økonomiafdeling samt Center for bygning og ejendomme. Den foreløbige dagsorden er følgende: 1. Velkomst 2. Præsentation af organisationen og værdier 3. Rundvisning 4. Styringsparadigme og decentrale aftaler 5. Budget og økonomi 6. Vedligeholdelsesplan Tilmelding sker til plejehjemsleder Bodil Bækgård, bob46@helsingor.dk. Hvis Konkurrencedeltagerne har yderligere ønsker eller spørgsmål til dagsorden, bedes disse fremsendes i forbindelse med tilmeldingen. 2.2.2 SPØRGSMÅL (FORUD FOR DIALOGMØDE) Eventuelle spørgsmål bedes fremsat via cku@horten.dk. Konkurrencedeltageren opfordres til at stille deres spørgsmål senest den 23. november 2015. Alle spørgsmål (også spørgsmål modtaget efter ovenstående "frist") vil blive besvaret, i det omfang det er muligt at fremkomme med en besvarelse senest 6 dage før dialogmødet. Spørgsmål og svar, samt eventuelle rettelser vil blive udsendt via cku@horten.dk. 2.2.3 DIALOGMØDE Kommunen ønsker at gennemføre individuelle dialogmøder, hvor Konkurrencedeltageren får mulighed for at fremlægge deres foreløbige oplæg. På dialogmødet deltager repræsentanter fra Kommunens styregruppe og projektgruppe. Konkurrencedeltagerne fremsender det foreløbige oplæg senest 5 dage før dialogmødet til Kommunen, således at Kommunen har mulighed for at forberede sig til mødet. Konkurrencedeltagerens oplæg skal berøre tre temaer:
1. Det udviklende partnerskab 2. Plejehjemsdrift "Det gode plejehjemsliv" 3. Foreløbige overvejelser omkring suppleringer, ændringer og uddybninger til byggeprogrammet Side 9 Derudover kan Konkurrencedeltageren stille opklarende spørgsmål til konkurrencematerialet. På dialogmødet fremlægger Konkurrencedeltageren et foreløbige oplæg i forhold til ovenstående temaer, og Kommunen stiller opklarende spørgsmål. På baggrund af dialogmødet færdiggør Konkurrencedeltagerne de endelige tilbud og oplæg til Kommunen. Dialogmøderne afholdes den 30. november 2015 kl. 9.30-11.00 og kl. 11.00-12.30 på adressen: Helsingør Kommune, Stengade 72, mødelokale "Til gården", 3000 Helsingør. Kommunen retter henvendelse til Konkurrencedeltagerne omkring de individuelle mødetidspunkter. 2.2.4 SPØRGSMÅL (FORUD FOR TILBUDSFRIST) Eventuelle spørgsmål bedes fremsat via cku@horten.dk. Konkurrencedeltageren opfordres til at stille deres spørgsmål senest den 14. december 2015, dog senest den 17. december 2015 kl. 12.00 f.s.v.a. spørgsmål til tilbudsliste version 2. Alle spørgsmål vil blive besvaret, i det omfang det er muligt at fremkomme med en besvarelse senest 18. december 2015. Spørgsmål og svar, samt eventuelle rettelser vil blive udsendt via cku@horten.dk. 2.2.5 TILBUDSFRIST Tilbudsfristen er den 4. januar 2016 kl. 10.00. Tilbud skal sendes eller afleveres til Kommunen i 1 fysisk eksemplarer og 1 USB stik, herudover bedes tilbuddet afleveres i 11 øvrige fysiske eksemplarer (dvs. i alt 12 fysiske eksemplarer) med henblik på udlevering til bedømmelsesudvalget. Tilbud sendes til eller afleveres på adressen: Helsingør Kommune, Stengade 59, 3000 Helsingør, Att. Katrine Rosholt Bremholm markeret "TILBUD - MÅ IKKE ÅBNES".
2.2.6 PRÆSENTATION AF TILBUD Side 10 Konkurrencedeltageren præsenterer det endelige tilbud for Kommunens bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget vil bestå af: o Formanden for Økonomiudvalget o To politikere fra Socialudvalget o Kommunaldirektøren o Centerchef for Sundhed og Omsorg o Plejehjemsleder for Grønnehaven Plejehjem o Centerchef for Økonomi og Ejendomme o Områdeleder for Ejendomsadministration og Udvikling o 2 medarbejderrepræsentanter for MED-organisationen o Repræsentant for Ældrerådet Mødet skal primært indeholde en præsentation fra tilbudsgivernes side for bedømmelsesudvalget, men der vil også være lejlighed til, at der kan stilles spørgsmål til tilbudsgivernes tilbud fra bedømmelsesudvalget På baggrund af Konkurrencedeltagerens endelige tilbud og præsentation foretager Kommunen en evaluering af tilbuddene, jf. pkt. 2.2.6. Præsentationsmøderne afholdes den 18. januar 2016 på adressen: Helsingør Rådhus, Stengade 59, 3000 Helsingør, Røde Værelse kl. 9.45-11.45 (tilbudsgiver 1) og kl. 12.30-14.30 (tilbudsgiver 2). 2.2.7 VURDERING AF TILBUD OG UNDERRETNING OM TILDELINGSBESLUTNING Efter præsentationen af de endelige tilbud foretager Kommunen en evaluering af tilbuddene i forhold til under- og delkriterierne, jf. afsnit 2.3, som indstilles til godkendelse hos bedømmelsesudvalget. På baggrund af evalueringen og indstillingens godkendelse underretter Kommunen elektronisk Konkurrencedeltagerne om, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagtige. 2.2.8 KONTRAKTINDGÅELSE Kontrakten indgås mellem Kommunen og den vindende Konkurrencedeltager på baggrund af de kontraktudkast, som indgår i konkurrencematerialet, jf. afsnit 1.4.
Kontrakten vil tidligst blive indgået efter udløbet af en standstillperiode på 10 kalenderdage. Standstill-perioden løber 10 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor Kommunen elektronisk har afsendt underretningen om tildelingsbeslutningen til Konkurrencedeltagerne. Side 11 2.3 TILDELINGSKRITERIUM Tildelingskriteriet er "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" for både byggeri og drift af plejehjemmet. Tilbuddene evalueres i forhold til følgende underkriterier (vægtning anført i parentes): "Pris" (25%)". "Kvalitet" (40%). "Udviklende partnerskab" (30%). "Implementering" (5%). 2.3.1 PRIS (25%) Ved evalueringen af tilbuddene i forhold til underkriteriet "Pris" vil Kommunen lægge vægt på en evalueringspris, der består af to delpriser fra tilbudslisten vægtet som anført. Evalueringsprisen beregnes således på baggrund af følgende priser i tilbudslisten (med den vægtning, som fremgår i parentes herunder: Evalueringspris Tilbudslistens pkt. 9: Hononar for byggeforretningsføreropgave n (ekskl moms) (vægtet 50%). 1) Pris oplyst i tilbudslistens punkt 9 ekskl. moms x (gange) 50% Tilbudslistens pkt. 10 (Honorar for løbende bygningsadministration af Kommunens servicearealer pr. år (herunder budget, regnskab og 10. årig vedligeholdelsesplan)) over en 10 årig periode vægtet 2) 10 x prisen oplyst i tilbudslistens punkt 10 ekskl. moms x 50 %.
50%) Side 12 I alt 1)+2) Bemærk: En ikke-udfyldt post eller en post udfyldt med tegn eller bogstaver vil af Kommunen blive tolket således, at Konkurrencedeltageren har tilbudt den pågældende ydelse til 0 kr. Konkurrencencedeltageren vil være forpligtet til at levere den pågældende ydelse til 0 kr. Ved underskrivelse af tilbudslisten skal Konkurrencedeltageren samtidig på tro og love erklære ikke at have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, som overstiger 100.000 kr. (Tilbudsbilag 1 kan anvendes hertil), jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger og om ændring af visse andre love. 2.3.2 KRAV TIL DOKUMENTATION Tilbuddet skal indeholde: - Udfyldt og underskreven tilbudsliste (oversigtsskemaet i tilbudslistens punkt 2.2 skal udfyldes (både røde og grønne felter), ligesom købesummen for grunden (inkl moms), jf. betinget købsaftale om grund, skal være angivet og svare til markedsprisen). - Udfyldt Tilbudsbilag 1 eller tilsvarende, herunder evt. særligt dokumentation for gæld til det offentlige. 2.3.3 "KVALITET" (40%) Underkriteriet "Kvalitet" består af to delkriterier, der vægtes som følger: Plejehjemsdrift (60%) og Byggeriet (40%). 2.3.3.1 PLEJEHJEMSDRIFT (60%) Delkriteriet plejehjemsdrift består af følgende underkriterier: "Det gode plejehjemsliv" (90%), Tilkøbsydelser (5%) og Cafédrift (5%). 2.3.3.1.1 Tilbudsbilag 2 - Det gode plejehjemsliv (90%) Kommunen ønsker en Samarbejdspartner, der kan etablere og drive et plejehjem af høj kvalitet. Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltageren beskrive konkrete tiltag for plejehjemsdriften i hverdagen, der
lever op til værdierne inden for hvert af de nedenstående 9 temaer for "Værdier for det Gode Plejehjemsliv". Side 13 Konkurrencedeltageren skal i beskrivelsen inddrage og forholde sig til Kommunens overordnede principper og værdigrundlag på området samt beskrive det i forhold til hverdagen på et plejehjem. Temaer: "Værdier for det Gode Plejehjemsliv": 1. Overgangen til livet på plejehjem. 2. Faglighed. 3. Hjemlighed. 4. Medmenneskelighed. 5. Individuelle hensyn. 6. Bevarelse af funktionsevne. 7. Inddragelse af pårørende 8. Et levende sted. 9. Den sidste tid. Samarbejdspartneren skal derudover til enhver tid leve op til Kommunens kvalitetsstandarder på området samt øvrige krav. Kommunen vil ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At Konkurrencedeltagerens konkrete tiltag for hverdagen er dækkende for alle 9 temaer i Kommunens værdigrundlag "Det Gode Plejehjemsliv". - Hvor bredt Konkurrencedeltagernes tiltag dækker, idet jo flere konkrete tiltag jo mere positivt evaluering. - At kvalitetsindholdet af de konkrete tiltag passer til plejehjemsbeboernes behov, kulturen og hverdagslivet på et plejehjem samt er realistiske i forhold til beboernes hverdag. - I hvor høj grad tiltagene forventes at kunne præge hverdagslivet på plejehjemmet året rundt. Konkurrencedeltageren bedes lægge mærke til, at Helsingør Kommune således ønsker beskrivelse af konkrete tiltag og det er disse, som vil blive vægtet ved evalueringen og ikke Konkurrencedeltagerens værdier (dvs. disse vurderes ikke direkte, men alene indirekte via hvilke konkrete tiltag disse værdier resulterer i). 2.3.3.1.2 Tilbudsbilag 3 - Tilkøbsydelser (5 %)
Kommunen ønsker, at beboerne på plejehjemmet tilbydes forskellige tilkøbsydelser, såsom frisør, hundelufter mv. Side 14 Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltagerne beskrive de tilkøbsydelser, som Konkurrencedeltageren kan tilbyde plejehjemsbeboerne, og som er relevante for beboernes dagligliv. Kommunen vil ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At de tilbudte tilkøbsydelser er relevante for beboere på et plejehjeme samt antallet af de relevante tilbudte tilkøbsydelser. 2.3.3.1.3 Tilbudsbilag 4 - Cafédrift med kioskudsalg (5 %) Kommunen ønsker, at der etableres café og kioskudsalg i det nye plejehjem til glæde og gavn for alle, der benytter caféen, herunder plejehjemmets beboere og lokalsamfundet, jf. byggeprogram pkt. 9.3.2. Caféen skal bidrage til et levende hus og skabe et åbent og levende miljø. Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltagerne beskrive de mulige rammer for cafédrift og kioskudsalg i de nye plejehjem, herunder åbningstider, basissortiment samt bemanding og betjening af café og kiosk. Kommunen vil ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At cafédriften og kioskudsalget understøtter et levende og åbent miljø. - At åbniningstider og basissortimentet passer til et plejehjem og tilgodeser lokalsamfundet. 2.3.3.2 BYGGERIET (40%) Til brug for tilbudsevalueringen af delkriteriet "Byggeriet" skal Konkurrencedeltageren udfylde Tilbudsbilag 4-7: 1. Tilbudsbilag 5: Projektorganisation og nøglepersoner Nærværende bilag skal indeholde en beskrivelse af den projektorganisation samt CV er for de nøglepersoner (projektleder, teknisk chef og økonomichef) med relevant
erfaring, som tilbydes til at etablere bolig- og servicedelen i projektforløbet. Side 15 Konkurrencedeltageren skal vedlægge CV'er for de tre nøglepersoner. 2. Tilbudsbilag 6: Driftsorganisation, nøglepersoner og responstid Nærværende bilag skal indeholde en beskrivelse af den driftsorganisation samt funktionsbeskrivelser (inklusive angivelse af 1) ansvarsområde, 2) organisatorisk placering og 3) krav til kvalifikationer og erfaring) for de nøglepersoner (driftschef og driftsleder på stedet), som tilbydes til at drifte byggeriet efter ibrugtagning. Endvidere en beskrivelse af organisationens responstid på Kommunens henvendelser og akutopgaver samt driftschef og driftslederens ugentlige tilgængelighed pr. telefon eller email. Konkurrencedeltageren kan vedlægge supplerende funktionsbeskrivelser for de to nøglepersoner som underbilag til tilbudsbilag 6. AD pkt. 1 og 2: På baggrund af Konkurrencedeltagerens beskrivelse af den tilbudte organisation for projekt- og driftsfasen, de tilbudte nøglepersoners CV er for projektorganisationen, jf. tilbudsbilag 5, og funktionsbeskrivelser for nøglepersoner i driftsorganisationen, jf. tilbudsbilag 6, vurderes Konkurrencedeltagerens tilbudte organisation, relevante erfaring og relevante kompetencer. Der vil blive lagt særlig vægt på, at Konkurrencedeltagerens beskrivelse af organisation og nøglepersoners kompetencer og erfaring (CV'er og funktionsbeskrivelser) sandsynliggør, at Konkurrencedeltageren organisatorisk og fagligt både evner og magter at gennemføre opgaven. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at Konkurrencedeltagerens organisation er robust til at håndtere opgaven på sigt, og at de udvalgte nøglepersoner er beslutningsdygtige og handlekraftige i projekt- og drifsfasen. Evalueringen af pkt. 1 og 2 vil ske på baggrund af en samlet vurdering af tilbudsbilag 5 og 6 samt de vedlagte CV'er til tilbudsbilag 5 og eventuelt vedlagte supplerende funktionsbeskrivelser for driftsorganisationen, jf. tilbudsbilag 6. 3. Tilbudsbilag 7: Byggeforretningsførerrollen
Nærværende bilag skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes Konkurrencedeltageren vil planlægge og varetage byggeforretningsførerrollen i projektforløbet, herunder CV for projektlederen hos Konkurrencedeltageren. Endvidere skal Konkurrencedeltageren beskrive, hvorledes kravet om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri (jf. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri, nr. 119 af 07-02-2013 og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, nr. 118 af 06-02-2013) vil gennemføres og styres på vegne af bygherrerne. Side 16 Konkurrencedeltageren skal desuden udarbejde en beskrivelse af, hvorledes Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) for projektering og udførelse sikres implementeret og varetaget på vegne af bygherrerne. 4. Tilbudsbilag 8: Bygningsdriftsopgaven Nærværende bilag skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes Konkurrencedeltageren vil varetage bygningsdriftsopgaven efter ibrugtagningen af det nye plejehjem, herunder en beskrivelse af funktionalitet og supportfunktion. Her beskrives endvidere, hvorledes Konkurrencedeltageren har varetaget administration af lignende byggerier. AD pkt. 3. og 4: På baggrund af Konkurrencedeltagerens beskrivelse af varetagelsen af bygherrerollen, bygningsdriftsopgaven samt erfaringer med administration af lignende byggerier, jf. tilbudsbilag 7 og 8, vurderes Konkurrencedeltagerens projektstyringsmæssige kompetencer og erfaringer, herunder opfyldelse af krav om IKT og PSS. Der vil blive lagt særlig vægt på, at Konkurrencedeltagerens beskrivelse af varetagelsen af bygherre- og bygningsdriftsopgaven sandsynliggør, at Konkurrencedeltageren besidder de nødvendige kompetencer og viden. Endvidere vil det vægtes positivt, såfremt Konkurrencedeltageren indarbejder supportfunktioner til understøtning af driften i eksempelvis tilfælde af sygdom. Evaluering af pkt. 3 og 4 vil ske på baggrund af en samlet vurdering af tilbudsbilag 7 (inklusive CV) og 8. 2.3.3.3 KRAV TIL DOKUMENTATION OG MAKSIMUM SIDEANTAL
Tilbuddet skal indeholde oplysninger og den nødvendige dokumentation, således at Kommunen kan evaluere tilbuddet i forhold til underkriteriet "Kvalitet". Side 17 Tilbudsskabelonerne kan anvendes til brug for tilbudsafgivelsen, men det er ikke et krav. : En beskrivelse af Konkurrencedeltagerens konkrete tiltag for plejehjemsdriften i hverdagen, der lever op til værdierne inden for hvert af de nedenstående 9 temaer for "Det Gode Plejehjemsliv" (Tilbudsbilag 2). (Maksimum 15 sider). En beskrivelse af tilkøbsydelser, antal og deres relevans for beboernes dagligliv (Tilbudsbilag 3). (Maksimum 5 sider). En beskrivelse af cafédrift og kioksudsalg, herunder åbningstider, basissortiment samt bemanding og betjening i café og kiosk (Tilbudsbilag 4). (Maksimum 10 sider). En beskrivelse af projektorganisation og nøglepersoner, driftsorganisation og nøglepersoner samt byggeforretningsførerrollen og bygningsdriftsopgaven samt udfyldt Tilbudsbilag 5-8 og vedlagte CV'er og eventuelt vedlagte supplerende funktionsbeskrivelser. Følgende maksimum gælder for sidetal: 1) Tilbudsbilag 5: Projektorganisation og nøglepersoner (maksimum 5 sider ekskl. CV'er, jf. punkt 5) 2) Tilbudsbilag 6: Driftsorganisation, nøglepersoner og responstid (maksimum 7 sider inklusive eventuelt supplerende funktionsbeskrivelser) 3) Tilbudsbilag 7: Byggeforretningsførerrollen (maksimum 12 sider ekskl. CV' for projektleder) 4) Tilbudsbilag 8: Bygningsdriftsopgaven (maksimum 12 sider) 5) CV må maksimalt fylde 3 sider pr. person og maksimalt 12 sider i alt. Såfremt de anførte maksimum på sideantal overskrides, vil der alene blive vurderet ud fra det antal sider, som er inden for maksimum (regnet fra begyndelsen af dokumenterne). 2.3.4 "UDVIKLENDE PARTNERSKAB" (30%)
Kommunen ønsker at indgå et udviklende partnerskab med Samarbejdspartneren, jf. Udkast til aftale om udviklende partnerskab. Side 18 Formålet med det udviklende partnerskab er at opbygge et udviklende partnerskab, som skal skabe grobund for nytænkning omkring det nybyggede plejehjem både i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase. Nytænkning skal sikre løbende fokus på udvikling af kvalitet og nærvær for borgerne, samtidig med at borgerne får mest muligt velfærd for pengene både på kort og lang sigt. For at sikre dette formål bedst muligt opstartes det udviklende partnerskab fra 1. januar 2017, således at der 1) kan udveksles erfaringer, 2) lægges planer for fremtidens fokus- og indsatsområder samt 3) forberede flytning til og drift på det nybyggede plejehjem. Underkriteriet "Udviklende partnerskab" består af to delkriterier, der vægtes som følger: Løsningsforslag til byggeprogrammet (50%) og Løsningsforslag til det udviklende partnerskab (50%). 2.3.4.1 TILBUDSBILAG 9 - LØSNINGSFORSLAG TIL BYGGEPROGRAMMET (50%) For det udviklende partnerskab vedrørende byggeriet har Kommunen fokus på følgende overordnede punkter: Byggeri/indretning af det nye plejehjem, arbejdsflow i plejen samt beboernes muligheder for selv at bevæge sig rundt i huset skal spille sammen på bedst mulig vis. Via byggeri/indretning af det nye plejehjem skal der skabes den bedste mulighed for multifunktionalitet i bygningen, således at plejehjemmet fremtidssikres ift. ændrede behov i plejedriften og beboerbehov. Udnyttelse af velfærdsteknologiske muligheder (inden for de økonomiske rammer for byggeriet) for at understøtte et godt arbejdsmiljø for medarbejderne samt beboernes selvhjulpenhed. Relevansen af foreslåede øvrige velfærdsteknologiske løsninger ("fiktive velfærdsteknologiske løsninger"), jf. nærmere nedenfor. Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltageren forholde sig til og komme med konkrete løsningsforslag til
suppleringer, uddybninger eller ændringer til byggeprogrammet, der understøtter Konkurrencedeltagerens ideer til det udviklende partnerskab. Side 19 Konkurrencedeltagerens forslag kan enten ændre, supplere eller uddybe det nuværende byggeprogram, og Konkurrencedeltageren skal lave konkrete henvisninger til byggeprogrammet. Herudover skal Konkurrencedeltageren i tilbudsbilag 9 opliste såkaldte "fiktive velfærdsteknologiske løsninger". Dette omfatter relevante velfærdsteknologiske løsninger, som Konkurrencedeltageren gerne vil implementere i byggeriet/på det nye plejehjem, såfremt der var afsat en ekstra pulje på kr. 5 mio. hertil. Konkurrencedeltageren skal tillige beskrive forventede resultater af disse fiktive velfærdsteknologiske løsninger. De velfærdsteknologiske løsninger og fiktive velfærdsteknologiske løsninger, der foreslås i forhold til byggeprgrammet i tilbudsbilag 9, skal være forskellige fra dem, der foreslås i forhold til det udviklende partnerskab i tilbudsbilag 10, jf. nedenfor. Ved velfærdsteknologiske løsninger forstå Helsingør Kommune i forhold til tilbudsbilag 9 og 10: "Velfærdsteknologi er teknologier og løsninger, der kan bidrage til at effektivisere/lette arbejdsgangene for medarbejderne og/eller bidrage til kvalitet/tryghed/selvhjulpenhed i forhold til borgerne." Endvidere ser Helsingør Kommune gerne, at Konkurrencedeltageren fremkomme med eventuelle forslag til nedbringelse af omfanget af servicereal. Disse forslag vil indgå i drøftelser om færdiggørelse af byggeprogrammet. Forslagene vil dog ikke indgå i tilbudsevalueringen. Kommunen vil således ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At de konkrete forslag bidrager med noget nyt i forhold til det Kommunen har tænkt i forvejen i byggeprogrammet. - At de konkrete forslag bidrager med noget nyt og giver en højere kvalitet for beboerne og medarbejderne i hverdagen.
- At de konkrete forslag sikrer en mere smidig tilrettelæggelse af plejeopgaven som helhed. Side 20 - At de konkrete forslag viser, at løsningen giver resultater og sikrer effektivisering, forenkling og optimering af arbejdsgange. - At de konkrete forslag viser sammenhæng mellem byggeriet og driften af plejehjemmet. 2.3.4.2 TILBUDSBILAG 10 - LØSNINGSFORSLAG TIL DET UDVIKLENDE PARTNERSKAB (50%) For det udviklende partnerskab vedrørende drift af plejehjem har Kommunen fokus på følgende overordnede områder: Der skal være et vedvarende fokus på udvikling af plejedriften ift. at understøtte beboernes livskvalitet, ift. bevarelse af beboernes funktionsevne og ift. forebyggelse af hospitalsindlæggelser, herunder indførelse af relevant velfærdsteknologi. Der skal være et vedvarende fokus på bæredygtighed i bygningsdriften. Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltageren beskrive: 1) Visioner/fokusområder Tre (3) visioner/fokusområder, som Konkurrencedeltageren anser som det nye/kommende inden for plejehjemsdrift. Visionerne/fokusområderne skal forventes at være gennemførbare inden for de første 5 år efter plejehjemsdriften er overtaget pr. 1. januar 2017. Minimum én af disse visioner/fokusområder skal vedrøre velfærdsteknologi. For hvert af de 3 fokusområder bedes følgende beskrives: Formålet med visionen/fokusområdet samt dets relevans Hovedindholdet i fokusområdet (konkrete tiltag) (NB: Én af visionerne skal vedrøre velfærdsteknologi) Forventede resultater Visionener skal kunne gennemføres af Konkurrencedeltageren inden for de økonomiske og juridiske rammer, som fremgår af udkast til aftale om udviklende partnerskab med bilag.
Side 21 2) Konkrete erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag, der kan overføres til det nybyggede plejehjem Tre (3) konkrete udviklingsprojekter/-tiltag, som Konkurrencedeltageren allerede har gennemført/har været med til at gennemføre på andre plejehjem, og som kan overføres til det nye plejehjem i Hornbæk. Beskrivelsen af de 3 konkrete udviklingsprojekter/-tiltag bør som minimum indeholde følgende oplysninger: Formålet med udviklingsprojektet/-tiltag samt dets relevans Navn på plejehjemmet eller kommunen og årstal, hvor udviklingsprojektet/tiltag er gennemført Hovedindholdet i udviklingsprojektet/-tiltaget (konkrete tiltag) En beskrivelse af, hvordan erfaringerne for de 3 projekter kan overføres til det nye plejehjem i Hornbæk En beskrivelse af resultatet (konkrete forandringer i hverdagen samt økonomiske eller kvalitetsmæssige resultater) af de tre konkrete udviklingsprojekter/-tiltag Kommunen vil ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At visionerne og de konkrete erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag bidrager med noget nyt i forhold til det Kommunen gør i dag. - At formål og relevans af visionerne og de erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag er begrundeet logisk ud fra et forbedringsfokus samt under hensyntagen til almen kendte udfordringer på plejehjemsområdet, herunder flere demente og stigende sundhedsomkostninger. - At visionerne og de konkrete erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag er tilrettelagt helhedsorienteret under hensyn til både kvalitet, økonomi, drift, beboere og medarbejdere. - At visionerne og de konkrete erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag giver/har givet varige resultater af en eller anden art i hverdagen for beboere og medarbejdere, så som forbedret kvalitet (bedømt ud fra Værdierne for det gode plejehjemsliv), effektivisering, forenkling og optimering af arbejdsgange og/eller økonomi.
Det skal således understreges, at det er væsentligt, at Konkurrencedeltageren beskriver forventede konkrete resultater, idet dette vil blive bedømt, jf. ovenfor. Side 22 2.3.4.3 KRAV TIL DOKUMENTATION OG MAKSIMUM SIDEANTAL Tilbuddet skal indeholde oplysninger og den nødvendige dokumentation, således at Kommunen kan evaluere tilbuddet i forhold til underkriteriet "Udviklende partnerskab". Tilbudsskabelonerne kan anvendes til brug for tilbudsafgivelsen, men det er ikke et krav: En beskrivelse af konkrete løsningsforslag til ændring/supplering/uddybning af byggeprogrammet, der understøtter Konkurrencedeltagerens ideer til det udviklende partnerskab, herunder oplistning af fiktive velfærdsteknologiske løsninger og eventuelle forslag til nedbringelse af serviceareal (Bør udfyldes i tilbudsbilag 9). (Maksimalt 15 sider) En beskrivelse af 3 visioner (fokusområder) i forhold til den efterfølgende driftsfase (herunder skal ét af projekterne vedrøre veldfærdsteknologi) og 3 tidligere konkrete erfaringsbaserede udviklingsprojekter/-tiltag, der kan overføres til det nybyggede plejehjem (Bør udfyldes i tilbudsbilag 10). (Maksimalt 15 sider) Såfremt de anførte maksimum på sideantal overskrides, vil der alene blive vurderet ud fra det antal sider, som er inden for maksimum (regnet fra begyndelsen af dokumenterne). 2.3.5 "IMPLEMENTERING" (5%) Konkurrencedeltageren skal overtage driften og sikre implementering af Plejehjemmet Bøgehøjgård pr. 1. januar 2017 samt varetage flytning af beboere og medarbejderne til det nye plejehjem i marts 2019. Tilbudsbilag 11 - Til brug for tilbudsevalueringen skal Konkurrencedeltageren beskrive, hvordan overtagelse og implementering pr. 1. januar 2017 forventes gennemført samt illustrere processen med en "implementeringsplan" i oversigtsform/procesplan.
Tilbudsbilag 12 Til brug for tilbudsevaleringen skal Konkurrencedeltageren endvidere beskrive flytning og implementering af beboere og medarbejdere til det nye plejehjem i marts 2019 samt inddragelse af lokalsamfundet. Konkurrencedeltageren skal illustrere processen med en "flytteplan" i oversigtsform/procesplan. Side 23 Kommunen vil ved evaluering af underkriteriet lægge vægt på følgende: - At beskrivelsen af implementering og overtagelse af driften på Plejehjemmet Bøgehøjgård i 2017 er fyldestgørende og tager de nødvendige hensyn til medarbejdere, beboere og pårørende. - At beskrivelsen af flytning og implementering til det nye plejehjem i 2019 er fyldestgørende og tager de nødvendige hensyn til medarbejdere, beboere og pårørende. - At "flytteplanen" gældende for marts 2019 er fyldestgørende i forhold til at gøre det nybyggede plejehjem til "et levende sted" og indeholder tiltag, der sikrer interaktion mellem plejehjem og lokalsamfundet. - At både "flytteplan" og "implementeringsplan" er klare og overskuelige for beboere og medarbejdere samt kan anvendes til formidling. - At der er klare rammer i forbindelse med medarbejderoverdragelse, der sikrer tryghed og gode arbejdsvilkår. 2.3.5.1 KRAV TIL DOKUMENTATION Og MAKSIMUM SIDEANTAL Tilbuddet skal indeholde oplysninger og tilvejebringe den nødvendige dokumentation, således at Kommunen kan evaluere tilbuddet i forhold til underkriteriet "Implementering". Tilbudsskabelonerne kan anvendes til brug for tilbudsafgivelsen, men det er ikke et krav: a. En beskrivelse af implementering og overtagelse af driften af Plejehjemmet Bøgehøjgård pr. 1. januar 2017, inklusive implementeringsplan for overtagelsen 1. januar 2017 (oversigt/procesplan) (Tilbudsbilag 11). (Maksimalt 15 sider).
b. En beskrivelse af flytning af beboere og medarbejderne til det nye plejehjem i marts 2019. En beskrivelse af inddragelse og orientering omkring flytningen til lokalsamfundet, inklusive flytteplan for flytning i marts/april 2019 (oversigt/procesplan) (Tilbudsbilag 12). (Maksimalt 15 sider). c. Side 24 Såfremt de anførte maksimum på sideantal overskrides, vil der alene blive vurderet ud fra det antal sider, som er inden for maksimum (regnet fra begyndelsen af dokumenterne). 2.4 SAMMENFATNING AF KRAV TIL UDFORMNING AF TILBUD Tilbuddet skal som minimum indeholde: 1. Udfyldt og underskreven tilbudsliste, se afsnit 2.3.1 og afsnit 2.3.2. 2. Underskreven tro- og loveerklæring, se afsnit 2.3.2 (Tilbudsbilag 1 kan bruges som skabelon) 3. Tilbudsbeskrivelse og udfyldte tilbudsbilag 2-12 (eller tilsvarende) for "Kvalitet", jf. afsnit 2.3.3, "Udviklende partnerskab", jf. afsnit 2.3.4. og "Implementering", jf. afsnit 2.3.5. 4. CV'er for nøglepersoner for projektorganisation (gerne som bilag til tilbudsbilag 5) 5. Eventuel supplerende funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i driftsorganisation (gerne som bilag til tilbudsbilag 6). 6. CV for projektleder for byggeforretningsføreropgaven (gerne som bilag til tilbudsbilag 7) 7. Evt. udkast til vedtægter for den selvejende institution (Inhouse-driftsaftalen), såftemt Konkurrencedeltageren ønsker at benytte egne vedtægter. 8. Udkast til vedtægt for den selvejende almene boliginstitution, jf. punkt 1.4.1. 9. Såfremt grundens størrelse ønskes større end 14.203 m 2, bedes dette angivet ved tilbudsafgivelsen, jf. punkt 1.4.2.
Tilbuddet skal affattes på dansk, dog accepteres dokumenter af teknisk, beskrivende karakter på engelsk. Side 25 2.5 FORBEHOLD Konkurrencedeltageren opfordres til at afstå fra at tage forbehold, herunder standardforbehold og andre faglige forbehold. Såfremt Konkurrencedeltageren opfatter vilkår i konkurrencematerialet som uacceptable eller uhensigtsmæssige, opfordres Kokurrencedeltageren til at stille spørgsmål hertil frem for at tage forbehold. Kommunen vil herefter tage stilling til, om der skal foretages ændringer i konkurrencematerialet. Såfremt Konkurrencedeltageren har forslag til ændring af Udkast til Vedtægterne for den selvejende institution, eller Konkurrencedeltageren ønsker at vedlægge egne vedtægter, vil Kommunen vurdere ændringerne i forhold til in-house reglernes kontrolkriterie. Konkurrencedeltageren vil ikke blive erklæret ukonditionsmæssig af den grund, idet Kommunen i givet fald vil beslutte, hvilke ændringer, der skal ske i de pågældende vedtægter, for at vedtægterne biddrager til, at Kommunen sammen med det øvrige aftalegrundlag lever op til kontrolkriteriet Kommunen forbeholder sig ret til at tage kontakt til Konkurrencedeltagerne efter tilbudsfristen udløb, for afklaring af misforståelser, uklarheder eller forbehold i Konkurrencedeltagerens tilbud. 2.6 ALTERNATIVE TILBUD Konkurrencedeltageren er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud. 2.7 VEDSTÅELSESFRIST Konkurrencedeltageren er forpligtet til at vedstå sit tilbud i mindst 6 måneder efter tilbudsfristens udløb, jf. afsnit 2.2.5. Konkurrencedeltagerens vedståelsespligt berøres ikke af Kommunens beslutning om indgåelse af kontrakt med den valgte Samarbejdspartner.
2.8 FORTROLIGHED Side 26 Ethvert tilbud vil blive behandlet fortroligt af Kommunen og dennes rådgivere dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningen, herunder offentlighedslovens regler om aktindsigt. Samtlige oplysninger, herunder materiale, som Konkurrencedeltageren modtager fra Kommunen i forbindelse med konkurrencen, skal behandles fortroligt. Dette gælder også, selvom Konkurrencedeltageren måtte vælge ikke at afgive tilbud. 2.9 VEDERLAG Der udbetales et vederlag til den tabende Konkurrencedeltager på 100.000 kr. for udarbejdelsen af tilbuddet. Konkurrencedeltageren skal som minimum aflevere et endeligt tilbud og præsentere sit oplæg, jf. afsnit 2.2.6. Tilbuddet skal være fyldestgørende, jf. afsnit 2.4., og gøre Kommunen i stand til at evaluere tilbuddet, førend retten til det nævnte vederlag er optjent. ***
Bilag: 26.2. Ældrerådets høringssvar - Konkurrence ifm plejehjem Hornbæk.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14646/16
Høringssvar fra Ældrerådets møde den 1. februar 2016 Sag nr. 16/2192. Kontrakt Plejehjem-Hornbæk. Rådet tager sagen til efterretning.
Bilag: 28.1. Oversigt over Priser der uddeles af Helsingør Kommuner Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 237032/15
Oversigt over Priser Bilag 1 Helsingør Kommune Økonomiudvalgsmøde d. 22.februar 2016. 15/19294 Prisens navn / betegnelse: Uddeles for: Prisens størrelse: BID: Digitaliseringsprisen DS Naturvidenskabsfestival Skolepræmie. EPO Hamlets Talentpris JU Helsingør Kommunes sociale beskæftigelsespris. TMK: Prisen skal øge opmærksomheden på succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer i den offentlige sektor. Ved at præmiere konkrete projekter belønner prisen foregangseksempler, der gavner samfund og borgere, eksempler som inspirerer andre til nye visioner og initiativer. Præmie skal gå til et besøg på en naturvidenskabs-formidlende institution Prisen uddeles indenfor 5 katagorier til unge mellem 17 og 22 år. Prisen uddeles til en virksomhed eller person i Helsingør Kommune, som har udvist et særligt beskæftigelsesansvar og socialt ansvar. Erstatning for LBR-prisen, der er ophørt efter nedlæggelsen af LBR (det lokale beskæftigelsesråd). Miljøprisen er en ærespris, der hvert år tildeles en virksomhed, en forening, en institution eller enkeltperson, der har gjort en aktiv indsats for et renere miljø i Helsingør Kommune. 5000 kr. 2500 kr. 10.000 kr. pr. person, d.v.s. i alt 50.000 kr. 2015: 20.000 kr. 2016: 30.000 kr. Miljøprisen vil normalt være en kunst- eller brugsgenstand eller et pengebeløb på maks. 20.000 kr. KUMIT: Sportsgalla: - Ungearrangement Årets klub 4.000 kr. Årets træner 4.000 kr. Årets sportspræstation 4.000 kr. - Voksenarrangement Årets træner 4.000 kr. Årets handicappris 4.000 kr. Årets idrætsleder 4.000 kr. Årets klub 4.000 kr. Årets særpris 4.000 kr.
Oversigt over Priser Bilag 1 Helsingør Kommune Økonomiudvalgsmøde d. 22.februar 2016. 15/19294 Frivilliggalla Aktive og frivillige i idrætten Årets veteran Årets sportspræstation Fritidslederpris Innovationspris 4.000 kr. 4.000 kr. 2.500 kr.* 2.000 kr.* *Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vedtog den 15. september 2015 at anbefale Idræts- og Fritidsforum, at begge priser bliver på 4.000 kr. Kultur Kulturpris Børne- og Ungekulturpris Handicaprådet Handicapprisen SO ØE SSI BUF Personlig pris til særligt kunstnerisk talent. Musik, skuespil, forfatter, billedkunst mv. Prisen gives til et projekt for/med børn og unge Uddeles så vidt muligt den 3. december, FN s internationale handicapdag. Prisen administreres af Handicaprådet. INGEN PRISER INGEN PRISER INGEN PRISER INGEN PRISER Kommunens andel 15.000 kr. Handelsbanken i Helsingør har hidtil ydet et tilsvarende beløb til prisen. Ophørt i 2015. Kommunens andel 7.500 kr. Handelsbanken i Helsingør har hidtil ydet et tilsvarende beløb til prisen. Ophørt i 2015. 5000 kr.
Bilag: 29.1. Handicaprådets beretning 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26067/16
Center for Erhverv Politik og Organisation Politisk service Februar 2016 bma40 Handicaprådets beretning for 2015 1
Handicaprådets etablering og sammensætning Handicaprådet i Helsingør kommune har 14 medlemmer. Heraf er 7 medlemmer udpeget af handicaporganisationerne og 7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Af sidstnævnte er 5 udpeget blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, mens de 2 er embedsmænd med viden og interesse inden for handicapområdet. Alle medlemmer har personlige suppleanter. Medlemsoversigt 2015 Medlemmer Michael Mathiesen(C) (Formand) Ib Kirkegaard(O) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Haldis Glerfoss (Ø) Karsten Grubert Pr. 30. november 2015 Charlotte Aagaard Søren Aarup Pr. 26. oktober 2015 Katrine Kjærbo Rolf Monberg Diabetesforeningen (Næstformand) Pr. 23. marts 2015 Hanne Olsson-Dragø (Næstformand pr. 20. april 2015) Jacob Svendsen (DH) Landsforeningen LEV Kirsten Fazio (DH) Hjerneskadeforeningen Lene Fritzbøger Andersen (DH) Dansk Blinde Samfund Kurt Mortensen (DH) Polio- Trafik- og Ulykkesskadede Ingrid Bürger (DH) Muskelsvindfonden Personlige suppleanter Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker(O) Jens Bertram(C) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Lars Løgstrup Pr. 30. november 2015 Karsten Grubert Thomas Ebdrup Beck Pr. 26. oktober 2015 Søren Aarup Hanne Olsson-Dragø (DH) Foreningen SIND Pr. 23. marts 2015 Rolf Monberg Helle Hansen(DH) Landsforeningen LEV Marie Klintorp (DH) Hjerneskadeforeningen Jeannette Voer (DH) Dansk Blinde Samfund Inge Juul Knudsen (DH) Hjerneskadeforeningen Karl Vilhelm Nielsen (DH) Danmarks Psoriasis Forening 2
Pr. 23. marts 2015 Karl Vilhelm Nielsen Niels Fiil Hildebrandt (DH) Handicapidræt Pr. 23. marts 2015 Vakant Laila R. Mortensen (DH) Handicapidræt Der har i årets løb sket enkelte udskiftninger blandt Handicaprådets medlemmer, hvilket fremgår af ovenstående skema. Derudover har Karsten Grubert været fraværende hele året, hvorfor Lars Løgstrup har deltaget som suppleant. Formanden og næstformanden udgør tilsammen formandskabet. Sekretariatsfunktionen for Handicaprådet bliver varetaget i Center for Erhverv Politik og Organisation. Seneste reviderede forretningsorden for Handicaprådet blev vedtaget på mødet i Handicaprådet den 23. november 2015. Mødeafholdelse 2015 Handicaprådet har i 2015 holdt i alt 11 møder. Af disse 11 møder, var 5 ordinære møder, mens 6 var ekstraordinære, såkaldte høringsmøder. Af de sidstnævnte, gennemførtes 3 elektronisk, uden fremmøde. Ekstraordinære høringsmøder er reserveret, men afvikles som udgangspunkt alene, hvis der er aktuelle høringer, som skal besvares. Referaterne fra møderne kan ses på Helsingør kommunes hjemmeside. Andre aktiviteter 2015 Handicappris På Handicaprådets foranledning besluttede Byrådet i 2009 at etablere en handicappris, der én gang årligt skulle uddeles til en lokal ildsjæl, en virksomhed, som har udnyttet potentialet hos personer med handicap, en organisation eller institution, der har fremmet lige muligheder for personer med handicap, en institution, der har vægtet lige uddannelsesmuligheder for alle, en sportsklub, der har arbejdet aktivt for handicapidræt, et byggeri, hvor der er medtænkt adgang for personer med handicap eller lignende. Prisen uddeles normalt den 3. december på FN s internationale handicapdag. Prisen blev i 2015 givet til Kvickly Prøvestenen v/claus Ljungdahl. Baggrunden var en indstilling fra Peter Sung Hoon Jensen. Prisen blev overrakt den 15. december 2015. Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet Den 26. marts 2015 var Handicaprådet sammen med DH-Helsingør vært for et debatmøde om fremtiden på handicapområdet. Kommunalbestyrelsen, kommunens koncernledelse, direktionen, samt medlemmer at bestyrelserne i DH-Helsingørs medlemsforeninger var inviteret til mødet. 3
Debatmødet tog udgangspunkt i et panel bestående af formænd for byrådets fagudvalg, der hver især skulle indlede med et kort oplæg. Efterfølgende var der gruppebaseret arbejde med deltagerne. Handicaprådet har efterfølgende arbejdet med de idéer og udsagn, der var resultatet af mødet. Blandt andet har Handicaprådet på den baggrund rettet en række konkrete opfordringer til de enkelte fagudvalg, som de kan arbejde videre med, på deres respektive områder. På den baggrund har eksempelvis Børne- og Uddannelsesudvalget inviteret Handicaprådet til en dialog om emner af fælles interesse. Handicaprådet har på samme måde valgt selv at arbejde videre med nedenstående emner fra mødet. Tilgængelighed i alle livets forhold Uddannelse af medarbejdere i bred forstand Anvendelse og inddragelse af Handicaprådet Initiativtagere til de ønskede guidede ture Andre arrangementer Medlemmer af Handicaprådet har været og er fortsat tilknyttet følgegruppen omkring kommunens tilgængelighedsplan, der er forankret i Center for Teknik og Miljø. Øvrigt Handicaprådet har også i 2015 haft løbende fokus på synligheden, både i forhold til handicappedes forhold generelt, og i forhold til Handicaprådet og hvilken rolle rådet kan spille. For så vidt angår indsatsfelterne for 2015 har Handicaprådet gennemgående haft fokus på synlighed med henblik på at blive inddraget i processer og beslutninger på et så tidligt tidspunkt, at den viden og erfaring, der findes i Handicaprådet bedst muligt bringes i spil til glæde og gavn for alle. Handicaprådets medlemmer har i enkelte tilfælde modtaget konkrete henvendelser fra borgere. Disse henvendelser er enten besvaret generelt, eller videresendt til rette sted i kommunens administration, til videre foranstaltning Handicaprådets indsatsfelter i 2016 Synlighed Samarbejde med det administrative og politiske niveau Handicaprådets bemærkninger Handicaprådet er generelt tilfredse med, at rådet inddrages og huskes i flere sammenhænge og vil arbejde på og opfordre til, at rådet inddrages i endnu større omfang i de kommende år. 4
Handicaprådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at handicap reelt er funktionsnedsættelse uanset om funktionsnedsættelsen er medfødt, tilstødt ved ulykke eller sygdom, eller aldersbetinget. Funktionsnedsættelser kan også være af såvel fysisk, som psykisk karakter, midlertidig eller varig. Handicaprådet har fortsat et stort ønske om at kunne yde kvalificerede bidrag til sagsbehandlingen, og vil på den baggrund opfordre til, at bidrag fra Handicaprådet søges indhentet så tidligt som muligt i processen og, at der som udgangspunkt gives en rimelig tid for rådets medlemmer til at sætte sig ind i det materiale, der danner grundlag for de bidrag Handicaprådet skal give. Handicaprådet vil også på eget initiativ søge at bidrage konstruktivt til kommunens håndtering af forhold for handicappede. 5
Oversigt over sager, der blev behandlet i Handicaprådet i 2015 Sager til udtalelse/høring i Handicaprådet 2015 Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel udvidelse af personkreds til også at omfatte blinde Projektplan for konkurrenceudsættelse af plejehjem og hjemmepleje Indførelse af klippekort til hjemmepleje kvalitetsstandard Idræts- og fritidspolitik Ansøgning om midler fra Tilgængelighedspuljen Adgang til dispensation til nedlæggelse af affaldsskakte Kollektiv transport høring/opfordring til input Udbudsmateriale til udbud af stomiprodukter Praksisplan for almen praksis 2015-2018 for Region Hovedstaden Udbudsmateriale til tøjvaskeordning for visiterede borgere Udbudsmateriale til IN-udbud af diabeteshjælpemidler Udbudsmateriale til udbud af indkøbsordning Budget forud for 2. behandling. Kvalitetsstandarder for Center fr Særlig Social Indsats Udbudsmateriale til udbud af kompressionshjælpemidler Sager til orientering i 2015 Samarbejde med pårørende på tilbuddene i Helsingør Kommune - orientering Orientering om sager til kommende behandling i Handicaprådet Orientering om mærkeordningen God Adgang Orienterig om støtte efter Folkeoplysingsloven Opfølgning på budgetanalyse på budgetområde 517 udsatte børn Mobilitetsplan 2015-2020 Magtanvendelser 2014 Valg Beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked Klippekortsordning ændring i godkendt kvalitetsstandard Rammaftale for 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsigelse afdriftsoverenskomst med Lindevangshjemmets Fond Eventuel overtagelse af Margueritten og Åbjerggård (3kløveren) Sager til drøftelse i 2015 Februar: Drøftelse om Kronborghus Handicaprådets beretning Handicapprisen tildelingskompetence 6
Forslag om temamøde om ældre og handicap - nedsættelse af arbejdsgruppe April: Opfølgning på debatmødet den 26. marts 2015 Juni: Forslag til den videre proces på baggrund af input fra debatmødet den 26. marts 2015 Håndtering af ekstraordinære høringer Oktober: November: Om Handicaprådets deltagelse i samarbejde om planlægning af workshop om handicap og job Oplæg til dialog om udbredelse af digital kommunikation Handicapprisen 2015 Opfølgning på debatmødet 26. marts 2015 Planlægning af arbejdet med budget 2017. 7
Bilag: 30.1. Økonomisk Nyhedsbrev 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 22. februar 2016 - Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27343/16
Økonomisk Nyhedsbrev Økonomisk Nyhedsbrev udgives af Center for Økonomi og Ejendomme, Økonomi og Planlægning. Redaktionen er afsluttet den 10.2.2016 Hvor ikke andet er angivet, er alle data pr. 31.12.2015 Nyhedsbrevet findes endvidere på Kilden og på Helsingør Kommunes hjemmeside www.helsingor.dk Yderligere oplysninger: Center for Økonomi og Ejendomme Team Ledelsesinformation og Analyse Frederik Christensen
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Side 2
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Indhold Hovedoversigt... 4 Den faktiske udvikling i likviditeten i 2015... 5 Kassebeholdning/ likviditet/ renter... 5 Redegørelse for forventet ultimo kassebeholdning... 6 Tillægsbevillinger finansieret direkte over kassebeholdningen 2015... 7 Udviklingen og bevægelser i befolkningstallet... 8 Servicedriftudgifter 2015... 10 Udgifter til eksterne konsulenter... 11 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget... 13 Kultur- og Turismeudvalget... 13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget... 13 Børne- og Uddannelsesudvalget... 14 Socialudvalget... 18 Beskæftigelsesudvalget... 22 Økonomiudvalget... 26 Nettodriftsudgifter fordelt på rammestyrede og ikke rammestyrede... 26 Sygefravær i Helsingør Kommune... 27 Forløb af anlæg i forhold til nettokorrigeret anlægsbudget 2011 2015... 28 Anlægsoversigt pr. 31.12.2015... 29 Status på anlægsregnskaber... 32 Tillægsbevillinger 2015 Drift... 33 Tillægsbevillinger 2015 Anlæg... 39 Side 3
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Hovedoversigt Årets priser Netto i mio. kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent Teknik-, Miljø- og Klimaudvalg 131.292 133.976 131.352 60 99,95% Budgetområde 201 - Miljø, Natur og Klima 5.052 7.139 6.755 1.703 74,79% Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder 107.948 126.837 106.306-1.642 101,54% Budgetområde 206 Nordsjællands Park og Vej 18.291-18.291-100% Kultur- og Turismeudvalget 92.757 93.698 95.092 2.335 97,54% Budgetområde 309 - Kulturen 92.757 93.698 95.092 2.335 97,54% Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalg 41.871 45.931 42.773 902 97,89% Budgetområde 410 - Sundhedsfremme 1.699 1.825 2.217 518 76,65% Budgetområde 411 Idræt og Fritid 40.172 44.106 40.556 384 99,05% Børne- og Uddannelsesudvalget 1.147.493 1.143.791 1.137.051-10.442 100,92% Budgetområde 512 - Forebyggelse 44.886 43.387 44.613-273 100,61% Budgetområde 513 Folke- og specialskoler 634.233 617.314 608.710-25.523 104,19% Budgetområde 514 UU Øresund 11.486 12.407 11.992 506 95,78% Budgetområde 515 Dagtilbud og specialbørnehaver 244.716 255.948 255.461 10.745 95,79% Budgetområde 516 - Børne- og Ungerådgivningen 36.983 36.061 36.876-107 100,29% Budgetområde 517 Udsatte børn 175.189 178.674 179.398 4.209 97,65% Socialudvalget 1.381.145 1.375.069 1.383.136 1.991 99,86 Budgetområde 618 Særlig Social Indsats 271.605 263.649 267.221-4.384 101,64 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre 523.625 521.775 528.811 5.185 99,02 Budgetområde 620 - Anden social service 312.760 324.668 321.195 8.435 97,37 Budgetområde 621 - Sundhed 273.155 264.977 265.909-7.246 102,72 Beskæftigelsesudvalg 465.746 444.282 464.709-1.037 100,22% Budgetområde 722 - Beskæftigelse 465.746 444.282 464.709-1.037 100,22% Økonomiudvalget 601.003 652.289 704.384 103.381 85,32% Budgetområde 808 Lystbådehavne -2.511-2.585-2.472 39 101,60% Budgetområde 823 Erhverv 7.941 11.300 12.626 4.685 62,90% Budgetområde 824 Puljer 4.867 33.689 71.524 66.657 6,80% Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforb. 110.414 125.156 122.758 12.344 89,94% Budgetområde 826 Administration og Planlægning 466.680 472.515 486.336 19.656 95,96% Budgetområde 827 Redningsberedskabet 13.612 12.214 13.612-0 100,00% Drift inkl. refusion 3.861.315 3.889.036 3.958.496 97.182 97,54% se side 13 13 13 14 18 22 26 Anlægsudgifter 180.027 159.891 234.708 54.681 76,70% Anlægsindtægter -14.385-3.300-13.869 516 103,72% Anlæg netto 165.642 156.591 220.839 55.197 75,01% Renter Afdrag** -11.613-7.844-6.319 5.294 141.556 60.845 60.845-80.711 Forskydning i likvide aktiver -32.398-32.658-70.185-37.787 Balanceforskydninger i øvrigt -60.164-6.004-9.978 50.186 Balanceforskydninger -92.562-38.662-80.163 12.399 Optagne lån -76.460-52.340-52.340 24.120 Tilskud og udligning -733.466-732.758-726.072 7.394 Udligning af købsmoms *) 18.559 0 0-18.559 Skatter -3.272.971-3.274.868-3.274.868-1.897 Finansiering -4.096.736-4.092.624-4.123.465-26.729 * Plus = udgift. Minus = indtægt ** Låneomlægning i 2015 på 80,5 mio. kr. påvirker ekstraordinært afdrag. Regnskabet er endnu ikke afsluttet, hvorfor der stadig kan forekomme rettelser. Side 4
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Den faktiske udvikling i likviditeten i 2015 450.000.000 400.000.000 350.000.000 300.000.000 250.000.000 200.000.000 150.000.000 100.000.000 50.000.000 0-50.000.000 01-01-2015 01-03-2015 01-05-2015 01-07-2015 01-09-2015 01-11-2015-100.000.000 Daglig opgørelse Gennemsnits likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning de seneste 12 måneder er opgjort til 262,9 mio. kr. ultimo december 2015 og har været jævnt stigende igennem 2015. I den økonomiske politik for Helsingør Kommune er der fastsat et mål for den gennemsnitlige kassebeholdning på 200 mio. kr. ved udgangen af 2018, hvilket altså allerede er nået. Likviditeten stiger i starten af året og igen i midten af året pga. de halvårlige betalinger af grundskyld. De månedlige udsving skyldes primært lønudbetalinger, refusioner og den månedlige udbetaling fra staten af skat og tilskud/udligning. Kassebeholdning/ likviditet/ renter Den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen* 2011 2015 350.000.000 300.000.000 250.000.000 200.000.000 150.000.000 100.000.000 50.000.000 0 * Den gennemsnitlige likviditet opgjort over de seneste 365 dage. Dvs. for januar 2014 er det den gennemsnitlige likviditet i perioden 1. februar 2013 til 31. januar 2014 Side 5
Oprindeligt budget 2015 Overført fra 2014 til 2015 Budgetrevision 30/4-2015 Budgetrevision 31/8-2015 Øvrige tillægsbevillinger til budget 2015 Skøn for overførsel fra 2015 til 2016 Korrigeret budget 2015 Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Redegørelse for forventet ultimo kassebeholdning Af tabellen nedenfor fremgår forventningen til udviklingen i kassebeholdningen. Forventningen bygger på den faktiske kassebeholdning primo 2015, det vedtagne budget 2015-2018 samt den forventede kassepåvirkning i 2015 (se tabel nederst på siden). Regnskabet for 2015 er endnu ikke afsluttet, derfor præsenteres stadig den forventede udvikling for kassebeholdningen og ikke den endelige opgørelse. Forventet udvikling i kassebeholdning, budget 2015-2018 (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Kassebeholdning, primo 42.637 2.127 61.066 14.604 Forventet kassepåvirkning 2015* -40.510 Kassepåvirkning budget 2016-2019 58.939-46.458-100.430 Skøn for kassebeholdning, ultimo 2.127 61.066 14.604-85.822 * Se nedenstående tabel for beregning af den forventede kassepåvirkning i 2015. I nedenstående tabel vises den seneste beregning af den forventede kassepåvirkning i 2015. Forventningen tager udgangspunkt i det oprindelige budget for 2015 og korrigeres for overførelse af mer-/mindreforbrug fra 2014 til 2015, virkningen af de to årlige budgetrevisioner, øvrige tillægsbevillinger samt et skøn for overførslen fra 2015 til 2016. Forventet kassepåvirkning 2015 (1.000 kr.) Indtægter -4.007.627 0 0 0 0 0-4.007.627 Drift 3.859.036 66.184 33.825-9.775-21.738-66.184 3.861.348 Renter -7.844 0 0 1.525 0 0-6.319 Anlæg 156.590 30.230 1.781 6.098-15.006-30.230 149.463 Låneoptag -52.340 0 0 0 0 0-52.340 Låneafdrag 60.845 0 0 0 0 0 60.845 Balanceforskydninger -6.004 0 0-3.694 14.838 0 5.140 Pulje til servicedrift 30.000 0 0 0 0 0 30.000 Øvrigt 0 0 0 0 0 0 0 Jordsalg 0 0 0 0 0 0 0 Forventet kassepåvirkning 2015* -32.656-96.414-35.606 5.846 21.906 96.414-40.510 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 6
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger finansieret direkte over kassebeholdningen 2015 1.000 kr. Drift Anlæg Tillægsbevillinger i alt Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Budgetområde 201 Miljø, natur og klima -440-21.137 Budgetområde 204 Trafik, Vej og Grønne områder -20.697 5.881-14.816 Budgetområde 206 Nordsjællands Park og Vej 18.291 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i alt -2.846 5.881-35.953 Kultur- og turismeudvalget Budgetområde 309 Kulturen -237 0-237 Kultur- og Turismeudvalget i alt -237 0-237 Idræts- og Sundhedsudvalget Budgetområde 410 Sundhedsfremme -1.135-1.135 Budgetområde 411 Idræt og Fritid 611 611 Sundhed-, Idræts- og Fritidsudvalget i alt -524 0-524 Børne- og Uddannelsesudvalget Budgetområde 512 Forebyggelse 545 545 Budgetområde 513 Skoler 5.575 30.701 36.276 Budgetområde 514 - UU Øresund -242-242 Budgetområde 515 Daginstitutioner og Specialbørnehaver 1.365 1.365 Budgetområde 516 Børne- og Ungerådgivningen -254-254 Budgetområde 517 Udsatte børn -1.358-1.358 Børne- og Uddannelsesudvalget i alt 5.631 30.701 36.332 Socialudvalget Budgetområde 618 Særlig Social Indsats -2.152-9.498-11.650 Budgetområde 619 Omsorg og Ældre -9.555-9.555 Budgetområde 620 Anden Social Service -3.473-3.473 Budgetområde 621 - Sundhed 3.599 3.599 Socialudvalget i alt -11.581-9.498-21.079 Beskæftigelsesudvalget Budgetområde 722 Beskæftigelse 19.156 19.156 Beskæftigelsesudvalget i alt 19.156 0 19.156 Økonomiudvalget Budgetområde 808 - Lystbådehavne 112 112 Budgetområde 823 - Erhverv 224 224 Budgetområde 824 Puljer 4.796 4.796 Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedring -7.768-34.211-41.979 Budgetområde 826 Administration og Planlægning -5.815-5.815 Budgetområde 827 Redningsberedskab 884 884 Økonomiudvalget i alt -7.567-34.211-41.778 Udenfor budgetområde Balanceforskydninger 6.907 6.907 Finansiering 8.211 Udenforbudgetområde i alt 15.118 0 6.907 Tillægsbevillinger finansieret direkte af kassebeholdningen i alt 17.150-7.127-37.176 Opgjort enkelt-tillægsbevillinger, der er bevilliget i 2015 og finansieret direkte over kassebeholdningen = Dertil kommer: Anlægsoverførsler fra 2014 til 2015 finansieret af kassebeh. Driftsoverførsler fra 2014 til 2015 finansieret af kassebeh. Tillægsbevillinger pr. 31.12.2015 i alt Alle tillægsbevillinger for 2015 opgjort enkeltvis kan ses senere i nyhedsbrevet. -37.176.000 kr. 30.230.000 kr. 66.184.000 kr. 59.238.000 kr. Side 7
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Udviklingen og bevægelser i befolkningstallet Faktisk befolkningsudvikling i 2015 i forhold til befolkningsprognosen fra marts 2015. Aldersklasser Faktisk befolkning 2015 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Prognose 01-01- 2016 0 2 år 1.438 1.429 1.413 1.433 1.413 1.416 1.428 1.423 1.445 1.448 1.461 1.463 1.493 3 5 år 1.840 1.837 1.832 1.785 1.771 1.749 1.750 1.757 1.745 1.739 1.736 1.719 1.706 6 16 år 8.644 8.642 8.646 8.655 8.632 8.624 8.644 8.639 8.642 8.616 8.607 8.604 8.563 17 24 år 5.675 5.625 5.651 5.674 5.717 5.721 5.742 5.766 5.740 5.739 5.740 5.766 5.547 0-24 år 17.597 17.533 17.542 17.547 17.533 17.510 17.564 17.585 17.572 17.542 17.544 17.552 17.310 25 29 år 2.350 2.351 2.364 2.364 2.398 2.415 2.449 2.466 2.499 2.503 2.529 2.551 2.434 30 34 år 2.339 2.320 2.319 2.348 2.342 2.344 2.358 2.361 2.379 2.390 2.387 2.386 2.349 35 39 år 3.302 3.284 3.254 3.241 3.261 3.220 3.221 3.216 3.205 3.194 3.208 3.197 3.204 40 44 år 4.427 4.422 4.435 4.449 4.448 4.422 4.399 4.379 4.368 4.331 4.324 4.306 4.345 45 49 år 5.192 5.154 5.127 5.097 5.076 5.064 5.063 5.056 5.042 5.033 5.008 4.996 4.974 50 54 år 4.846 4.892 4.916 4.938 4.952 4.965 4.969 4.998 4.995 5.000 4.998 5.024 5.024 55 59 år 4.148 4.136 4.129 4.134 4.149 4.149 4.158 4.180 4.210 4.224 4.225 4.222 4.223 60 64 år 3.881 3.891 3.895 3.902 3.921 3.931 3.928 3.927 3.922 3.927 3.945 3.963 3.955 25-64 år 30.485 30.450 30.439 30.473 30.547 30.510 30.545 30.583 30.620 30.602 30.624 30.645 30.508 65 69 år 4.553 4.553 4.522 4.490 4.465 4.449 4.460 4.452 4.454 4.450 4.442 4.422 4.406 70 74 år 3.749 3.762 3.802 3.814 3.838 3.873 3.901 3.919 3.912 3.906 3.936 3.945 3.927 75 79 år 2.432 2.449 2.461 2.486 2.504 2.512 2.516 2.528 2.555 2.572 2.584 2.618 2.575 65-79 år 10.734 10.764 10.785 10.790 10.807 10.834 10.877 10.899 10.921 10.928 10.962 10.985 10.908 80 84 år 1.554 1.559 1.569 1.585 1.591 1.597 1.603 1.616 1.621 1.626 1.648 1.651 1.617 85 89 år 887 886 879 878 870 885 883 888 886 886 882 881 875 90 94 år 380 378 376 375 376 370 369 369 365 367 373 376 379 + 95 år 109 115 114 113 117 116 121 118 118 117 112 113 118 + 80 år 2.930 2.938 2.938 2.951 2.954 2.968 2.976 2.991 2.990 2.996 3.015 3.021 2.990 Samlet befolkning 61.746 61.685 61.704 61.761 61.841 61.822 61.962 62.058 62.103 62.068 62.145 62.203 61.716 Befolkningsprognosen fra marts 2015 forudsiger en nettotilvækst på 82 borgere fra 2015 til 2016. Bevægelser i befolkningstallet 2011 2015 År 2011 2012 2013 2014 2015 2015 2015 2015 2015 2015 1. kvt 2. kvt 3. kvt Okt Nov Dec Befolkningstal primo 61.419 61.508 61.644 61.525 61.760 61.759 61.955 62.088 62.156 62.198 Tilflyttere 2.483 2.524 2.666 2.783 698 773 821 253 256 213 Indrejste m.m. 735 819 719 859 229 213 355 79 44 33 Antal fødte 481 461 424 483 90 112 138 58 44 32 Tilgang i alt 3.699 3.804 3.809 4.125 1.017 1.098 1.314 390 344 278 Fraflyttere 2.389 2.477 2.732 2.667 593 646 885 240 234 207 Udrejste m.m. 583 574 541 552 241 112 128 37 27 67 Antal døde 638 617 657 671 184 144 168 45 41 66 Afgang i alt 3.610 3.668 3.930 3.890 1.018 902 1.181 322 302 340 Bevægelse 89 136-121 235-1 196 229 68 42-62 Befolkningstal ultimo 61.508 61.644 61.525 61.760 61.759 61.955 62.088 62.156 62.198 62.136 Bemærk at indbyggertallet varierer i de to tabeller pga. forskel i opgørelsestidspunktet. Den øverste tabel er opgjort pr. d. 5 i måneden. Den nederste d. 1. og hhv. d. 28., 30. eller 31. i måneden. Side 8
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Nettotilgang til kommunen og fødsler Personer Nettotilgang til kommunen 2011-2015 120 100 80 60 40 20 0-20 -40-60 -80-100 2011 2012 2013 2014 2015 Personer Antal fødsler 2011-2015 60 50 40 30 20 2011 2012 2013 2014 2015 Arbejdsstyrken i procent af hele befolkningen I nedenstående diagrammer vises befolkningens alderssammensætning for 10 år siden i 2005, i dag i 2015 og i prognoseår 2025. Primo 2005 24,6% 58,2% 15,4% Dec 2015 23,1% 54,3% 22,5% Primo 2025 19,8% 53,1% 26,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-19 år 20-64 år 65+ år Side 9
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Servicedriftudgifter 2015 Oversigt over Helsingør Kommunes servicedriftsudgifter - bevillinger (netto) i budget 2015 ekskl. overført mindreforbrug i 1.000 kr.* 1.000 kr. (a) (b) (c) (d) (e) (f) (g)= (b)+(c)+(d) +(e)+(f) Udvalg Vedtaget budget til serviceudgifter Tillægsbevillinger pr. 31.12.2015 (service drifts udgifter) Omplaceringer Effekt af budget revision (service drifts udgifter) Driftsoverførsler fra 2014 (service drifts udgifter) Frigivelser af indefrosne midler (service drifts udgifter) Samlet korrektion til budgettet TMK 133.976 462 20-3.308 202 0-2.624 KTU 93.698 1.025 0 419-647 597 1.394 SIF 45.931 1.326-182 -366-4.253 317-3.158 BU 1.136.786-2.063-69 8.202-19.481 6.680-6.731 SU 839.419-4.081 9-723 10.110 9.559 14.874 BEU 6.285-446 0 3.380 217 0 3.151 ØK 651.066-6.425-1.000-7.683 79.992-17.853 47.031 I alt 2.907.161-10.203-1.222-79 66.140-700 53.936 * Plus = udgift. Minus = indtægt Oversigt over Helsingør Kommunes servicedriftsudgifter - forbrug (netto) i 2015 ekskl. overført mindreforbrug i 1.000 kr.* Udvalg Vedtaget budget 2015 til serviceudgifter Tillægsbevillinger mv. pr. 31.12.2015 Korrigeret budget til servicedriftsudgifter 2015 Forbrug 2015 på servicedriftsudgifter pr. 31.12.2015 Restbudget TMK 133.976-2.624 131.352 131.292 60 KTU 93.698 1.394 95.092 92.757 2.335 SIF 45.931-3.158 42.773 41.871 902 BU 1.136.786-6.731 1.130.055 1.144.733-14.678 SU 839.419 14.874 854.293 842.511 11.781 BEU 6.285 3.151 9.436 8.885 551 ØK** 651.066 47.031 698.097 602.036 96.062 I alt 2.907.161 53.936 2.961.097 2.864.084 97.013 * Plus = udgift. Minus = indtægt ** ØK s budget indeholder en pulje til uforudsete udgifter på 30 mio. kr. Side 10
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Udgifter til eksterne konsulenter Tolkebistand Forbrug i 1.000 kr. Forbrug 2015 Opr. budget 2015 Korr. budget 2015 Restbudget 2015 Center for Sundhed og Omsorg 81 0 0-81 Center for Dagtilbud og Skoler 421 457 447 26 Center for Særlig Social Indsats 14 20 20 6 Center for Job og Uddannelse 1.298 416 1.181-117 Center for Børn, Unge og Familier 400 208 206-194 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering 3 0 0-3 Center for Erhverv, Politik og Organisat 8 0 0-8 I alt 2.226 1.101 1.854-372 Advokatbistand Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 0 7 3 3 Center for Sundhed og Omsorg 38 0 0-38 Center for Særlig Social Indsats 11 0 0-11 Center for Job og Uddannelse 80 0 0-80 Center for Børn, Unge og Familier 496 159 159-337 Center for Økonomi og Ejendomme 270 499 499 229 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering -66 0 0 66 Center for Erhverv, Politik og Organisat 2.143 1.560 1.549-594 I alt 2.971 2.225 2.210-761 Lægefaglig bistand Center for Sundhed og Omsorg 228 0 0-228 Center for Dagtilbud og Skoler 71 0 0-71 Center for Særlig Social Indsats 87 0 0-87 Center for Job og Uddannelse 1.721 3.076 4.615 2.894 Center for Børn, Unge og Familier 10 0 0-10 I alt 2.118 3.076 4.615 2.497 It support/teknisk bistand Center for Teknik, Miljø og Klima 26 0 0-26 Center for Kultur Turisme Idræt og Medb. 220 752 4-216 Center for Sundhed og Omsorg 512 0 0-512 Center for Dagtilbud og Skoler 773 0 60-713 Center for Særlig Social Indsats 0 0 0-0 Center for Job og Uddannelse 1 0 0-1 Center for Børn, Unge og Familier 152 0 0-152 Center for Økonomi og Ejendomme 3 0 0-3 Center for Borgerservice, IT og Digt. 1.346 0 0-1.346 Center for Erhverv, Politik og Organisat 101 0 0-101 I alt 3.134 752 64-3.070 Anden konsulentbistand (adm) Center for Teknik, Miljø og Klima 1.214 6.928 6.976 5.762 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 406 2.254 1.290 884 Center for Sundhed og Omsorg 604 261 261-343 Center for Dagtilbud og Skoler 6.177 122 144-6.033 Center for Særlig Social Indsats 1.078 147 730-348 Center for Job og Uddannelse 383 0 0-383 Center for Børn, Unge og Familier 2.324 582 957-1.367 Center for Økonomi og Ejendomme 1.604 33 1.064-540 Center for Borgerservice, IT og Digitalisering 790 17 17-773 Center for Erhverv, Politik og Organisat 3.451 1.623 2.570-881 I alt 18.031 11.967 14.009-4.023 Side 11
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Udgifter til eksterne konsulenter - fortsat Forbrug i 1.000 kr. Forbrug 2015 Opr. budget 2015 Korr. budget 2015 Restbudget 2015 Bygningsteknisk bistand Center for Teknik, Miljø og Klima 15 0 0-15 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 4 0 0-4 Center for Økonomi og Ejendomme 19 121 96 77 I alt 38 121 96 58 Forundersøgelser Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 375 0 333-42 Center for Økonomi og Ejendomme 319 296 296-23 I alt 694 296 629-65 Rådgivning og konsulentbistand (borgerrettet) Center for Teknik, Miljø og Klima 72 0 0-72 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 2 10 10 8 Center for Sundhed og Omsorg 451 0 0-451 Center for Dagtilbud og Skoler 47 0 0-47 Center for Særlig Social Indsats 62 118 118 56 Center for Job og Uddannelse 145 0 0-145 Center for Børn, Unge og Familier 1.294 11.930 957-337 I alt 2.073 12.058 1.085-988 Rådgivning og konsulentbistand, m/moms (borgerrettet) Center for Teknik, Miljø og Klima 1.616 0 0-1.616 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 107 522 72-35 Center for Sundhed og Omsorg 344 0 100-244 Center for Dagtilbud og Skoler 110 0 0-110 Center for Særlig Social Indsats 148 0 0-148 Center for Job og Uddannelse 1.072 0 0-1.072 Center for Børn, Unge og Familier 81 1.000 30-51 Center for Borgerservice, IT og Digt. 70 0 0-70 Center for Erhverv, Politik og Organisat 53 0 0-53 I alt 3.601 1.522 202-3.399 Eksterne konsulenter i alt 34.885 33.118 24.764-10.121 * Udgifter til revision er ikke medtaget ** Der kan forekomme forskelle i oprindeligt budget, som følge af struktur ændringer i opus. Side 12
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Teknik, Miljø og Klimaudvalgets budgetområde Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget 201 Miljø, natur og klima - Rammestyrede 5.052 7.139 6.755 1.703 74,8% - Ikke rammestyrede Miljø, natur og klima i alt 5.052 7.139 6.755 1.703 74,8% 204 Trafik, Vej og Grønne områder - Rammestyrede 107.948 126.837 106.306-1.642 101,5% - Ikke rammestyrede Trafik, Vej og Grønne områder i alt 107.948 126.837 106.306-1.642 101,5% 206 Nordsjællands Park og Vej - Rammestyrede 18.291 0 18.291 0 100,0% - Ikke rammestyrede Nordsjællands Park og Vej i alt 18.291 0 18.291 0 100,0% Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i alt 131.292 133.976 131.352 60 99,95% * Plus = udgift. Minus = indtægt Kultur- og Turismeudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Kultur- og Turismeudvalgets budgetområde Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent Kultur- og Turismeudvalget 309 Kulturen - Rammestyrede 92.757 93.698 95.092 2.335 97,5% - Ikke rammestyrede Kultur i alt 92.757 93.698 95.092 2.335 97,5% Kulturudvalget i alt 92.757 93.698 95.092 2.335 97,5% * Plus = udgift. Minus = indtægt Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets budgetområder Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget 410 Sundhedsfremme - Rammestyrede 1.699 1.825 2.217 518 76,6% - Ikke rammestyrede Sundhed i alt 1.669 1.825 2.217 518 76,6% 411 Idræt og Fritid - Rammestyrede 40.172 44.106 40.556 384 99,1% - Ikke rammestyrede Idræt og Fritid i alt 40.172 44.106 40.556 384 99,1% Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget i alt 41.871 45.931 42.773 902 97,9% * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 13
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Børne- og Uddannelsesudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Børne- og Uddannelsesudvalgets budgetområder Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent Børne- og Uddannelsesudvalget 512 Forebyggelse - Rammestyrede 44.886 43.387 44.613-273 100,6% - Ikke rammestyrede Forebyggelse i alt 44.886 43.387 44.613-273 100,6% 513 Folke- og specialskoler - Rammestyrede 634.233 617.314 608.710-25.523 104,2% - Ikke rammestyrede Folke- og specialskoler i alt 634.233 617.314 608.710-25.523 104,2% 514 UU Øresund - Rammestyrede 9.373 9.900 9.485 112 98,8% - Ikke rammestyrede 2.113 2.507 2.507 394 84,3% UU Øresund i alt 11.486 12.407 11.992 506 95,8% 515 Dagtilbud og Specialbørnehaver - Rammestyrede 244.716 255.948 255.461 10.745 95,8% - Ikke rammestyrede Dagtilbud og Specialbørnehaver i alt 244.716 255.948 255.461 10.745 95,8% 516 Børne- og Ungerådgivningen - Rammestyrede 36.983 36.061 36.876-107 100,3% - Ikke rammestyrede Børne- og Ungerådgivningen i alt 36.983 36.061 36.876-107 100,3% 517 Udsatte Børn - Rammestyrede 180.546 174.176 174.909-5.637 103,2% - Ikke rammestyrede -5.357 4.498 4.489 9.846-119,3% Udsatte Børn i alt 175.189 178.674 179.398 4.209 97,7% Børne- og Uddannelsesudvalget i alt 1.147.943 1.143.791 1.137.051-10.442 100,9% * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 14
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Oversigt over dagtilbud Øjebliksbillede pr. 01.01.2016 Helsingør Kommune i alt Antal indmeldte børn 1. Antal børn på venteliste 2. Antal ledige pladser 3.* Vuggestuer 10-7 Børnehaver 133 0 24 Integrerede institutioner 0-2 år 746 4 0-2 årige 170 eller 3-5 år 1.464 3 3-5 årige 255 SFO'er 2.479 - - Fritidsklubber 1.647 - - Pasning af eget barn 0-2 år 32 - - 3-5 år 3 Privat pasning (tidl. Frit valg) 0-2 år 127 - - 3-5 år 2 Specialinstitution 0-2 år 0 - - 3-5 år 16 0-2 år 32 - - Privatinstitutioner 3-5 år 199 Andre kommuners institutioner 6+ år 8 0-2 år 12 - - 3-5 år 40 6+ år 11 I alt antal børn 6.961 7 201-286 * Minus-tal er udtryk for merindskrivning 1. Antal indmeldte børn er det faktiske antal indmeldte børn i Helsingør Kommunes institutioner den første hverdag i måneden. 2. Antal børn på venteliste er det faktiske antal børn på institutionernes venteliste, som venter på ønskeinstitutionen og derfor ikke er indmeldt i en midlertidig plads, Frit valg- eller Pasning af eget barn-ordning. 3. Antal ledige pladser viser, hvor mange flere børn institutionerne kan passe, når ledige m2. udnyttes. Ét 0-2-årigt barn tæller 3 m2. og 3-5-årigt barn tæller 2 m2. SFO'er, Fritidsklubber, privat pasning og pasning af eget barn optager alle børn. Side 15
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Udvikling i antal børn indmeldt i Helsingør Kommunes kommunale institutioner 2011-2015 (ekskl. klubområdet) 7.500 7.000 6.500 6.000 5.500 5.000 4.500 4.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal indmeldte Antal 0-9-årige i kommunen Udvikling i antal børn på venteliste til kommunale institutioner 2011-2015 (ekskl. klubområdet) 35 30 25 20 15 10 5 0 2011 2012 2013 2014 2015 Udvikling i antal ledige pladser pr. daginstitutionstype 2011-2015 600 500 400 300 200 100 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner* * De integrerede institutioners kapacitet opgøres i m2, hvor et 0-2-årigt barn tæller 3 m2 og et 3-5-årigt barn tæller 2 m2. Antallet af ledige pladser i de integrerede institutioner er her vist som et gennemsnit af antallet af enten/eller ledige 0-2- årige - og 3-5-årige pladser opgjort i ovenstående tabel. Side 16
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Antal børn 2013-2015 i forhold til befolkningsprognosen fra 2015 0-2 årige i Helsingør Kommune 1.900 1.800 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkning Prognose 2015 3-5 årige i Helsingør Kommune 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkning Prognose 2015 6-9 årige i Helsingør Kommune 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 2.200 2.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkning Prognose 2015 Side 17
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 10-14 årige i Helsingør Kommune 4.200 4.100 4.000 3.900 3.800 3.700 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Faktisk befolkning Prognose 2015 Socialudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Socialudvalgets budgetområder Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent SOCIALUDVALGET 618 Særlig Social Indsats - Rammestyrede 277.742 272.944 276.516-1.226 100,4% - Ikke rammestyrede -6.137-9.295-9.295-3.158 66,0% Særlig Social Indsats i alt 271.605 263.649 267.221-4.384 101,6% 619 Omsorg og Ældre - Rammestyrede 523.625 522.088 529.124 5.499 99,0% - Ikke rammestyrede - -313-313 -313 0,0% Omsorg og Ældre i alt 523.625 521.775 528.811 5.486 99,0% 620 Anden Social Service - Rammestyrede 24.589 24.305 25.920 1.331 94,9% - Ikke rammestyrede 288.171 300.363 295.275 7.104 97,6% Anden Social Service i alt 312.760 324.668 321.195 8.435 97,4% 621 Sundhed - Rammestyrede 20.992 20.082 22.733 1.741 92,3% - Ikke rammestyrede 252.163 244.895 243.176-8.987 103,7% Sundhed i alt 273.155 264.977 265.909-7.246 102,7% Socialudvalget i alt 1.381.145 1.375.069 1.383.136 1.991 99,9% * Plus = udgift. Minus = indtægt Aktivitetsbestemt medfinansiering* 1.000 kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gn. snit Budget Akt. bestemt 2011 14.250 10.300 12.571 10.437 12.098 11.479 8.678 11.317 12.877 11.493 12.875 9.263 11.470 11.515 medfinans I ALT 2012 23.876 19.025 20.821 17.792 19.895 19.621 15.642 18.459 19.027 19.780 21.588 14.201 19.144 18.049 2013 25.277 17.832 19.164 20.046 20.895 19.770 17.542 19.206 20.869 21.284 21.864 15.622 19.948 19.321 2014 26.998 19.960 22.142 20.373 21.573 21.510 18.643 20.422 23.040 22.334 20.577 17.278 21.238 20.327 2015 26.748 19.614 22.405 20.176 20.343 22.196 17.153 19.864 22.172 21.881 19.404 0 19.330 20.408 * Sygesikringsdata har længere leveringstid. Side 18
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Forbrug i 1.000 kr. 30.000 Aktivitetsbestemt medfinansiering 2011-2015 I ALT 26.000 22.000 18.000 14.000 10.000 6.000 2011 2012 2013 2014 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Følgende 3 grafer er underopdelinger af aktivitetsbestemt medfinansiering. Forbrug i 1.000 kr. Somatik 2011-2015 26.000 21.000 16.000 11.000 6.000 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i 1.000 kr. Psykiatri 2011-2015 1.100 1.000 900 800 700 600 500 400 300 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Side 19
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Forbrug i 1.000 kr. Sygesikring 2011-2015 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i 1.000 kr. Vederlagsfri fysioterapi 2011-2015 1.300 1.200 1.100 1.000 900 800 700 600 500 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Forbrug i 1.000 kr. Specialisereret genoptræning 2011-2015 250 200 150 100 50 0 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før. Side 20
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Forbrug i 1.000 kr. Hospice og færdigbehandlede I ALT 2011-2015 1.200 1.000 800 600 400 200 0-200 2011 2012 2013 2014 2015 Forbrug Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 I januar-tallet indgår også efterreguleringer fra året før.. Side 21
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Beskæftigelsesudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Beskæftigelsesudvalgets budgetområder Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent BESKÆFTIGELSESUDVALGET 722 Beskæftigelse - Rammestyrede 8.828 5.866 9.436 608 93,6% - Ikke rammestyrede 456.918 438.416 455.273-1.645 100,4% Beskæftigelse i alt 465.746 444.282 464.709-1.037 100,2% Beskæftigelsesudvalget i alt 465.746 444.282 464.709-1.037 100,2% * Plus = udgift. Minus = indtægt Ledighedstal Visning af mængder på beskæftigelsesområdet er ændret fra 2014. Mængderne hentes nu hovedsageligt fra Jobindsats.dk. Alle mængder er derfor ændret tilbage til 2010, så de er sammenlignelige gennem årene. Fra 1. januar 2014 skal kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse have udbetalt uddannelseshjælp. Den samlede ledighed består i denne opgørelse af følgende tre typer: Forsikrede ledige - bruttoledigheden. Dette dækker både aktiverede og ikke-aktiverede personer. Kontanthjælpsmodtagere dækker ligeledes både aktiverede og ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere over 30 år, samt unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse. Uddannelseshjælpsmodtagere dækker både aktiverede og ikke aktiverede unge under 30 år. Antallet af modtagere er for alle kategorier opgjort som antal fuldtidspersoner i pågældende måned. Antal personer Ledige i Helsingør Kommune 2011-2015 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2011 2012 2013 2014 2015 Forsikrede ledige Kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk * Det skal bemærkes, at tallet for ledige kan fremkomme med en måneds forsinkelse. Side 22
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Nedenstående graf viser udviklingen i det samlede antal af personer på overførselsindkomst. I det samlede tal indgår personer på A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Førtidspensionister hører til det sociale område, men er medtaget for fuldstændighedens skyld. Antal personer Personer på overførselsindkomst 2011-2015 7.300 7.100 6.900 6.700 6.500 6.300 6.100 5.900 5.700 5.500 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Jobindsats.dk- fuldtidspersoner Antal personer Kontanthjælpsmodtagere 2014-2015 1.500 1.000 500 0 2014 2015 Aktivitetsparate Jobparate Kilde: Jobindsats.dk - fuldtidspersoner Antal personer Unge på Uddannelseshjælp 2014-2015 600 500 400 300 200 100 0 2014 2015 Uddannelsesparate Aktivitetsparate Kilde: Jobindsats.dk-fuldtidspersoner Side 23
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Forsikrede ledige fordelt på alder 2011-2015 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 Over 30 år Under 30 år Kilde: Jobindsats.dk- fuldtidspersoner Antal personer Ledighedsydelse 2011-2015 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2011 2012 2013 2014 2015 Antal personer Kilde: Jobindsats.dk fuldtidspersoner *Stigningen i antallet af modtagere af ledighedsydelse fra 2012 til 2013 skyldes ny lovgivning, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere, som er bevilliget et fleksjob, nu bliver talt med under ledighedsydelsesmodtagere. Tidligere talte de med som kontanthjælpsmodtagere. Antal personer Introduktionsydelse 2011-2015 250 200 150 100 50 0 2011 2012 2013 2014 2015 Antal personer Kilde: Jobindsats.dk-fuldtidspersoner Side 24
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Antal sager Sygedagpenge 2011-2015 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2011 2012 2013 2014 2015 >52 uger <5 ->52 uger Jobafklaring Kilde: Helsingør Kommunes egen opgørelse Antal personer Revalidering og forrevalidering 2011-2015 150 100 50 0 2011 2012 2013 2014 2015 Revalidering Forrevalidering Kilde: Jobindsats.dk - fuldtidspersoner Antal personer 100 Produktionsskolen 2011-2015 80 60 40 20 0 2011 2012 2013 2014 2015 Kilde: Erhvervsskolen Side 25
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Antal personer Flexjob 2011-2015 500 400 300 200 100 0 2011 2012 2013 2014 2015 Antal personer Kilde: Jobindsats.dk-fuldtidspersoner Økonomiudvalget Nettodriftsudgifter fordelt på Økonomiudvalgets budgetområder Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt budget Korrigeret Budget Restbudget 2015 Forbrugsprocent ØKONOMIUDVALGET 808 Lystbådehavne - Rammestyrede -2.511-2.585-2.472 39 101,6% - Ikke rammestyrede Lystbådehavne i alt -2.511-2.585-2.472 39 101,6% 823 Erhverv - Rammestyrede 7.941 11.300 12.626 4.685 62,9% - Ikke rammestyrede Erhverv i alt 7.941 11.300 12.626 4.685 62,9% 824 Puljer - Rammestyrede 8-4.084-1.143-1.151-0,7% - Rammestyrede 4.814 37.773 69.882 65.068 6,9% - Ikke rammestyrede 45-2.785 2.740 1,6% Puljer i alt 4.867 33.689 71.524 66.657 6,8% 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer - Rammestyrede 111.662 123.933 119.457 7.795 93,5% - Ikke rammestyrede -1.247 1.223 3.301 4.548-37,8% Ejendomme og Bygningsforbedringer i alt 110.414 125.156 122.758 12.344 89,9% 826 Administration - Rammestyrede 466.680 472.515 486.336 19.656 96,0% - Ikke rammestyrede Administration og Planlægning i alt 466.680 472.515 486.336 19.656 96,0% 827 Redningsberedskabet - Rammestyrede 13.612 12.214 13.612-0 100% - Ikke rammestyrede Redningsberedskabet i alt 13.612 12.214 13.612-0 100% Økonomiudvalget i alt 601.003 652.289 704.384 103.381 85,3% * Plus = udgift. Minus = indtægt Nettodriftsudgifter fordelt på rammestyrede og ikke rammestyrede Nettodriftsudgifter fordelt på alle udvalg Netto i 1.000 kr. Forbrug 2015 Oprindeligt Korrigeret Restbudget Forbrugsbudget Budget 2015 procent - Rammestyrede udgifter i alt 2.874.638 2.906.742 2.959.707 85.069 97,1% - Ikke Rammestyrede udgifter i alt 986.669 982.294 997.198 10.529 98,9% I ALT 3.861.307 3.889.036 3.956.905 95.598 97,6% * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 26
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Sygefravær i Helsingør Kommune Sygefraværsprocent 2014-2015 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 2014 2015 Sygefraværet opgøres i forhold til antallet af løntimer for alle månedslønnede medarbejdere. Sygefraværet inkluderer egen sygdom, delvis sygdom, arbejdsskader og sygdom med 56-aftaler. Nedenfor vises sygefraværet for 2014 og 2015 fordelt på centerniveau og for udvalgte områder. Bemærk at nedenstående tabel viser den gennemsnitlige sygefraværsprocent for året, hvor at grafen ovenfor viser det faktiske sygefravær i procent pr. måned. Center Antal årsværk 2015 Antal sygefraværsdage 2015 Hele året Sygefraværs procent 2015 Hele året Sygefraværs procent 2014 Hele året Center for Borgerservice, it og digitalisering 97 963 3,8% 4,1% Center for Dagtilbud og Skoler 1.688 30.032 6,8% 6,8% 511 - Dagtilbudsområdet 8.626 6,5% 7,7% - Skoleområdet 1.130 20.982 7,1% 6,6% Center for Job og Uddannelse 158 1.740 4,2% 2,9% Center for Sundhed og Omsorg 1.074 17.282 6,2% 5,9% - Hjemmeplejen 340 6.291 7,1% 6,9% - Plejehjemmene 457 6.799 5,7% 5,6% Center for Børn, Unge og Familier 277 3.561 4,9% 4,9% Center for Særlig Social Indsats 445 4.926 4,3% 4,1% - SSI Udførerenheder 424 4.663 4,2% 4,0% Center for Teknik, Miljø og Klima 95 694 2,8% 3,5% Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 240 2.111 3,4% 4,1% Center for Erhverv Politik og Organisation 69 667 3,7% 3,1% Center for Økonomi og Ejendomme 95 1.189 4,8% 3,6% Helsingør Kommune i alt 4.237 63.164 5,7% 5,6% Side 27
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Forløb af anlæg i forhold til nettokorrigeret anlægsbudget 2011 2015 Tusinde kroner 250.000 200.000 150.000 Overførsler & tillægsbevillinger dec nov okt sep aug Neg. overf. & tillægsb. Overf. & tillægsbevil. dec 100.000 50.000 0 Opr. Budget jun/jul maj apr mar feb Opr. Budget dec okt sep jun/jul maj feb Opr. Budget dec okt sep aug jun/jul maj mar jan feb Opr. Budget dec okt aug jun/jul apr feb Opr. Budget okt sep jun/jul maj apr feb Forbrug '15 Korr. Budget '15 Forbrug '14 Korr. Budget '14 Forbrug '13 Korr. Budget '13 Forbrug '12 Korr. Budget '12 Forbrug '11 Korr. Budget '11 Ovenstående figur viser forholdet mellem det korrigerede budget (oprindeligt budget + overførsler + tillægsbevillinger) og det faktiske anlægsforbrug opgjort pr. måned. I 2015 er oprindeligt budget opgjort til 157 mio. kr., og summen af overførsler + tillægsbevillinger udgør pr. 31.12.2015 er 64.248 mio. kr. Side 28
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Anlægsoversigt pr. 31.12.2015 i 1.000 kr. Lån Forbrug 2015 Opr. budget Korr. budget Restbudget Teknisk udvalg Cykelsti på Skindersøvej 1.940 5.500 6.800 4.860 Cykelsti på Skindersøvej Statstilskud -2.800-2.800-2.800 Cyklisthandlingsplan 759 0 760 1 Cyklisthandlingsplan Statstilskud -9 0-1.068-1.059 Erhvervsområdet Bybjergvej-oprydning 14 0 256 242 Espergærde Bypark 1.550 0 1.500-50 Havnegade 2015 2. etape 1. del 3.229 1.500 2.397-832 Julebæk Strand Sandfodring 251 253 253 2 Multiparken, udvidelse af parkeringsplads 476 0 600 124 Sammenhængende kulturhavn og legeplads 819 2.000 2.000 1.181 Sauntevej, rundkørsel og vejanlæg 61 0 300 239 Shared Spaceløsning - Havnegade 106 0 54-52 Sikring af skoleveje - ramme 2.396 1.969 2.856 460 Stitunneller Vapnagård 518 0 510-8 Strandpromenade i Hornbæk 672 0 3.900 3.228 Trafikplan for Hornbæk 9 400 400 391 Trafiksikkerhedsby 2013 0 2.000 2.884 2.884 Trafiksikkerhedsby 2013 statstilskud -500-500 -500 Udskiftning af vejbelysning - ramme 1.607 1831 1.831 224 Udvidelse af vejnet - modulvogntog 378 0-299 -677 Udvidelse af vejnet Statstilskud -680 680 Udvikling af byrum 965 1.466 1.410 445 Værftshallerne, supl. af parkeringsplads 12 0 1.000 988 Ændring krydset Kronborgvej/Nordhavnsvej 284 0 1.500 1.216 Teknik-, Miljø- og Klimaudv. 15.357 13.619 26.544 11.187 Kulturudvalget Forunders., nedriv. af Teknisk Museum 0 100 100 Renov. Helsingør Campingplads/Vandrehjem 341 0 340-1 Renovering af bogorm - Espergærde bibl. 145 0 250 105 Større vedl. Helsingør Camp.-/Vandrerhjem 240 0 350 110 Kultur og Turismeudvalget 726 0 1.040 314 Børne- og Uddannelsesudv. Bærbare enheder til alle elever 19.614 0 18.639-975 Personalecomputere til pædagoger 1.809 0 1.813 4 Trådløst net på daginstitutioner 2.407 0 3.668 1.261 Trådløst net på skolerne, ny hardware 6.581 0 6.581 0 Børne- og Uddannelsesudv. 30.411 0 30.701 290 Socialudvalget Bofællesskab Teglværksgården 9.498 0 0 Pulje til intelligente investeringer 444 0 1.703 1.259 Socialudvalget 444 9.498 1.703 1.259 Side 29
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Anlægsoversigt pr. 31.12.2015 - fortsat i 1.000 kr. Lån Forbrug 2015 Opr. budget Korr. budget Restbudget Økonomiudvalget 10. klasses skolen-udskiftning vinduer 1.590 0 1.525-65 Bofællesskab Teglhuset 464 0 3.490 3.026 Byudvikling i stationsnære omr.esp 50 0 101 51 Børnehaven Nyrup - Produktionskøkken 516 499-17 Dommertårn og tilskuerpl. Atletikstadion 0 0 500 500 En kunstgræsbane v/snekkersten 405 6.000 6.725 6.320 Energirenov. i kommunale ejendomme (L) F 18.777 7.800 23.216 4.439 Energirenov. i kommunale ejd. - indtægt -270 270 Erhvervsskolen, ombyg. og indret. af lok 37 0 2.000 1.963 Etab. Vuggestuepladser i Tikøb 1.228 1.200 1.400 172 Etablering af dræn - Troldehøj 1.540 0 1.593 53 Etablering af Skæve Boliger 23 0 2.600 2.577 Etabl. Af skæve boliger tilskud 0-2.400-2.400 Eventklare værftshaller 1.323 0 1.401 78 Flytning af Hornbæk Tandklinik 732 0 1.035 303 Flytning af Springvandet og Seniorhuset 1.432 0 1.440 8 Forund. Idrætsfac.Ndr.Str.Vej/Gl. Hellebækvej 1.076 0 1.000-76 Fremtidens folkeskole 5.642 0 6.189 547 Genopførelse af gymnastiksal, Mødrup sko 697 0 1.332 635 Hellebæk Skole, bygning 5 - indeklima 0 184 184 Helsingør Svømmehal, udledning af spildevand 602 0 600-2 Jordkøb 1.323 0 2.250 927 Jordsalg -14.090 0-9.702 4.388 Klubhus ved Espergærde havn 1.515 1.600 1.600 85 Kommunens arkiv, Prøvestenen 314 0 527 213 Kulturværftet 599 0 1.949 1.350 Ledningsomlægning Ålsgårde Centret 0 133 133 Margarethagården - renov./ombygn. -110 0 113 223 Marienlyst Slot - svampeangreb 0 120 120 Multiparken-Lydisolering bagvæg scenen 544 0 516-28 Mørdrup idrætsanlæg - Tilbygn. til omkl. 41 0 100 59 Nordvestskolen-udskiftning af flade tage 623 0 624 1 Ny idrætshal, Mørdrup idrætsanlæg 1.454 500 1.265-189 Ny indretning af kontorer i Stengade 59 784 0 5.000 4.216 Ny SFO og daginstitution ved Hornbæk Skole 7.071 13.100 13.100 6.029 Nyanlæg og levetidsforl.arb., Nordhavnen 3.249 1985 3.249 0 Nye lokaler - Pusterummet 32 0 0-32 Nyt Centerområde - Prøvestenen 245 0 214-31 Nyt køkken m.m. - Tusindfryd 388 0 275-113 Nyt plejehjem i Hornbæk 1.493 0 2.678 1.185 Ombygning af tandklinik i Hornbæk 1.386 0 1.000-386 Opgradering CTS-anlæg-Komm.s bygninger 135 0 160 25 PCB/skimmelsvamp/miljøfarl. stof., ramme 9.138 4.052 8.157-981 Pilotprojekt - Rottebekæmpelse 90 0 107 17 Pilotprojekt, SSI Prøvestenen 0 0 0 0 Planlagt vedligeholdelse 12.144 11.597 12.615 471 Projekt Kulturhavn Kronborg 230 0 0-230 Projekt Kulturhavn Kronborg indt. 2.779 0 0-2.779 Projekt Kulturhavn Kronborg - Reg.virk. 672 0-4.021-4.693 Projekt Kulturhavn Kronborg - Reg.virk. Indt. -1.012 0 2.601 3.613 Reetabl. af 4.tangvej-Margarethagården 0 0 310 310 Renoveringsplan Nordhavnen - fase 2 og 3 15.263 14.540 15.226-37 Rådhuset Stengade 61/Tag-bygningstilasning F 7.571 0 7.564-7 SIB 1. etape, flytning IT-knudepunkt 63 0 350 287 Sikring af brugsvandsinstall. Afslut 36 0 380 344 Skolen i Bymidten (SIB) 2.3.4. etape 4.117 0 6.000 1.883 Skolen i Bymidten(SIB) Option 4 13.363 66.400 17.459 4.096 Side 30
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Anlægsoversigt pr. 31.12.2015 - fortsat i 1.000 kr. Lån Forbrug 2015 Opr. budget Korr. budget Restbudget Skolen ved Kongevej-udskiftning vinduer D 27 0 28 1 Spredt Byfornyelse 0 0 Stormskader 2013/2014 449 0 449 0 Sundhedshus 338 0 400 62 Sætningsskader Allegade 4 103 0 322 219 Tag på Rådhuset, Stengade 59 5.724 0 8.000 2.276 Udvidelse af Multiparken 4.322 4.700 4.700 378 Værftsmuseum, indgangsparti mv. 428 0 600 172 Økonomiudvalget 118.705 133.474 160.848 42.143 Anlægsudgifter i alt - netto 165.643 156.591 220.836 55.193 Et F i kolonnen Lån angiver at projektet er fuldt lånefinansieret. Et D angiver at projektet er deltvist lånefinansieret. Side 31
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Status på anlægsregnskaber Projekt Afsluttet Bevilling Forbrug Regnskab Busterminal - Prøvestenen 2014 5.200.000 5.098.439 17.11.2014 Ndr. Strandvej (Lappen/Julebæk) 2014 11.472.000 11.472.610 12.11.2014 Parkeringsplads Hornbæk 2014 300.000 339.915 13.11.2014 Udskiftning af vejbelysning 2014 1.714.000 1.488.180 21.06.2015 Sikring af skoleveje-rammebeløb 2014 2.042.000 1.154.753 28.07.2015 Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan 2014 1.532.000 1.587.883 28.07.2015 Udvikling af Byrum, Julebæk Strand 2014 220.000 216.768 12.11.2015 Axeltorv - etape 6, færdiggørelse 2014 909.000 948.622 17.12.2015 Nyanlæg/levetidsforlængende arbejder Nordhavnen 2014 2.600.000 1.336.675 12.08.2015 Center for Teknik, Miljø og Klima 25.989.000 23.643.845 Skulptur ved Kulturværftet 2014 103.000 242.071 16.12.2014 Færdigg./indretn. af etagen med Fiktion 2014 300.000 297.015 06.02.2015 Renovering af Spisehuset, Flynderupgård 2014 150.000 149.868 14.11.2014 Renovering Helsingør Campingplads / Vandrerhjem 2015 350.000 351.042 14.09.2015 Renovering af atletikstadion, Rønnebær Alle 2014 12.829.000 12.933.356 16.02.2015 Center for Kultur, Idræt og Byudvikling 13.732.000 13.973.352 Dialogportalen 2014 2.250.000 2.249.000 07.04.2015 Fremtidens folkeskole, computere 2014 4.080.000 4.079.611 07.04.2015 Opgradering af skolernes IT-netværk 2014 661.000 656.650 07.04.2015 Skimmelsvamp - SFO Mørdråben 2014 5.100.000 4.934.932 06.08.2015 Bærbare enheder til alle elever 2015 18.639.000 19.614.000 Personalecomputere til pædagoger 2015 1.813.000 1.809.087 Center for Dagtilbud og Skoler 32.543.000 33.343.280 Nyt hjælpemiddeldepot 2012 5.308.000 4.618.878 * Center for Sundhed og Ældre 5.308.000 4.618.878 Planlagt vedligeholdelse 2014 11.276.000 9.855.015 25.08.2015 Lundegade 15A, istandsættelse/renovering 2014 900.000 863.690 03.03.2015 Bastionen - Skimmelsvamp 2014 4.868.000 4.772.196 04.08.2015 PCB/skimmelsvamp/miljøfarlige stoffer 2014 4.000.000 3.856.844 10.08.2015 Daginstitutionsområdet-kapacitetstilpasning 2014 3.856.000 3.820.935 28.08.2015 Spredt Byfornyelse 2014 2.004.000 2.000.680 17.09.2015 Flytning af Børne- og Ungerådgivningen til Villa Fem 2014 582.000 622.209 11.09.2014 Analyse-fælles byggeri plejehj./daginstitution, Hornbæk 2014 595.000 601.774 27.11.2014 Børnehuset Vestergården-retablering 2014 86.000 120.971 03.06.2015 Halgulv Nordkysthallen 2014 1.500.000 1.530.888 27.10.2014 Istandsættelse/pavillon, Nørrevej 97 2014 2.152.000 2.166.073 28.07.2015 Ombygn./renov. af servicebygning m.m. Campingpladsen 2014 736.000 664.023 17.10.2014 Værftshallerne - køb af kraner og IT 2014 560.000 583.166 07.10.2014 Automatisk brandalarm - Villa Fem 2014 300.000 290.809 18.05.2015 Bymuseum, ny skorsten 2014 741.000 477.048 27.10.2014 Flytning af billiardklub 2014 681.000 729.818 16.10.2014 Børnehuset Krible Krable - ombygning 2014 400.000 386.697 27.10.2014 Mørdrup Idrætsanlæg - tilbygn. til omklædningsrum 2015 4.000.000 3.632.128 24.11.2015 Nordvest skolen - ændring af vandland 2014 250.000 250.000 26.11.2014 Udredning af indeklima på Hellebæk Skole 2015 1.800.000 1.616.232 23.11.2015 Pilotprojekt - rottebekæmpelse 2015 500.000 483.486 10.09.2015 Nordvestskolen, udskiftning af flade tage 2015 1.900.000 1.899.544 23.11.2015 Plejehj. Bøgehøjgård-sikring af tag/kælder 2014 500.000 499.977 21.05.2015 Rådhuset-renovering af vinduer, Rådhustorvet 2014 400.000 521.256 27.05.2015 Toldkammeret-udskiftning tagrender/nedløb 2014 450.000 190.079 21.05.2015 Elværket - udbedring af sætningsskade 2014 500.000 431.885 03.03.2015 Kvindekrisec. Røntofte-renovering af Annekset 2014 700.000 910.184 15.04.2015 Skolen v. Kongevej - udskiftning vinduer 2015 250.000 249.444 14.09.2015 Ændring af staldbygning-flynderupgård 2014 500.000 286.870 15.04.2015 Center for Økonomi og Ejendomme 46.987.000 44.313.921 * Regnskabet er under udarbejdelse i Fredensborg Kommune Principper for økonomistyring for Helsingør Kommune angiver, at der for projekter på mere end 2,0 mio. kr. skal aflægges anlægsregnskab senest 6 måneder efter projektets afslutning. Året efter vedlægges regnskabet som bilag til kommunens årsregnskab. Side 32
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Drift 1.000 kr. TEKNIK-, MILJØ- OG KLIMAUDVALG Miljø, Natur og Klima - Rammestyret Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger PL korrigering 27-04-2015-50 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 56 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-500 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 110 Omplac./ tillægsbev. I alt - Ikke rammestyret 0-384 Budgetområde 201 i alt 0 56-440 -384 Trafik, Vej og Grønne områder - Rammestyret -20.531 PL korrigering 27-04-2015-888 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 146 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-16.502 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-3.307 Motions og mødested vedr- 2015 24-11-2014 20 - Ikke rammestyret Budgetområde 204 i alt 0 146-20.677-20.531 Nordsjællands Park og Vej - Rammestyret 18.291 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 16.000 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 1.400 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 891 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 206 i alt 0 0 18.291 18.291 TEKNIK-, MILJØ- OG KLIMAUDVALG i alt 0 202-2.826-2.624 KULTUR- OG TURISMEUDVALGET Kulturen - Rammestyret 1.394 PL korrigering 27-04-2015-656 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-647 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 597 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 283 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 62 Stillingsskift fra tjenestemand til anden 26-10-2015 74 Business og event elsinore 30-11-2015 90 Kronprinseparrets prisoverrækkelse 26-05-2015 1.591 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 309 i alt 687-647 1.354 1.394 KULTUR- OG TURISMEUDVALGET i alt 687-647 1.354 1.394 SUNDHEDS, IDRÆTS OG FRITIDSUDVALG Sundhedsfremme - Rammestyret 392 Implementering af indsatser i sundhedsaftalen 26-01-2015 1.700 PL korrigering 27-04-2015-25 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-421 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 248 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-1.143 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 33 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 410 alt 248-421 565 392 Side 33
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 * Plus = udgift. Minus = indtægt Tillægsbevillinger 2015 Drift fortsat Idræt og Fritid 1.000 kr. Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret -3.550 Pulje til større events flyttet til 826 26-01-2015-173 Alt. Forslag til boldbaner i færgevejskorridoren 26-01-2015 175 PL korrigering 27-04-2015-309 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-3.832 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 69 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-22 kunstgræsbanen i Snekersten 26-10-2015-225 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 767 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 411 alt -104-3.832 386-3.550 SUNDHEDS, IDRÆTS OG FRITIDSUDVALG i alt 144-4.253 951-3.158 BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET Forebyggelse - Rammestyret 1.226 PL korrigering 27-04-2015-304 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-145 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 826 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 343 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 506 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 512 i alt 826-145 545 1.226 Skoler - Rammestyret -8.602 PL korrigering 27-04-2015-4.321 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-15.464 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 1.297 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 8.025 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 1.861 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 513 i alt 1.297-15.464 5.565-8.602 UU Øresund - Rammestyret -413 PL korrigering 27-04-2015-69 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-171 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-173 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 513 i alt 0-171 -242-413 Daginstitutioner og Specialbørnehaver - Rammestyret -488 PL korrigering 27-04-2015-1.792 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015-5.942 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 3.539 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 91 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-1.154 ifbm frigivelse 26-10-2015 550 Eftergivning af gæld 26-05-2015 4.220 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 515 i alt 4.089-5.942 1.365-488 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 34
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Drift fortsat 1.000 kr. Børne- og Ungerådgivningen Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret 818 PL korrigering 27-04-2015-252 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 539 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 533 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-1 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-1 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 516 i alt 533 539-254 818 Udsatte børn - Rammestyret 733 Leje af kronborgkollegiet 23-02-2015-96 PL korrigering 27-04-2015-1.219 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 1.702 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 485 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-172 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 33 - Ikke rammestyret -9 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-9 Budgetområde 517 i alt 389 1.702-1.367 724 BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET i alt 7.134-19.481 5.612-6.735 SOCIALUDVALGET Særlig Social Indsats - Rammestyret 3.572 Special Olympic Idrætsfestival 2018 26-01-2015 29 PL korrigering 27-04-2015-1.911 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 2.155 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 2.873 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 348 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 78 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 618 i alt 2.873 2.155-1.456 3.572 Omsorg og Ældre - Rammestyret 7.035 Tre ekstra døgnforløbspladser - Bøgehøjgård II 26-05-2015 1.222 Tre ekstra døgnforløbspladser - Bøgehøjgård 26-01-2015 497 Styrket rehabilitering af kræftpatienter 23-03-2015-383 Kmd Care 27-04-2015 1.163 PL korrigering 27-04-2015-3.655 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 7.586 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 6.686 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 1.563 Motions og møde 24-11-2014-20 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-7.624 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 619 i alt 9.185 7.586-9.736 7.035 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 35
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Drift fortsat Anden social service 1.000 kr. Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret 1.615 PL korrigering 27-04-2015-170 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 3.787 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-2.002 - Ikke rammestyret -5.088 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-2.032 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-3.056 Budgetområde 620 i alt 0 0-3.473-3.473 Sundhed - Rammestyret 2.651 Styrket rehabilitering af kræftpatienter 23-03-2015 383 PL korrigering 27-04-2015-143 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 369 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 1.908 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 134 - Ikke rammestyret -1.719 Tre ekstra døgnforløbspladser - Bøgehøjgård 26-01-2015-497 Tre ekstra døgnforløbspladser - Bøgehøjgård II 26-05-2015-1.222 Budgetområde 621 i alt -1.336 369 1.899 932 SOCIALUDVALGET i alt 10.722 10.110-12.766 8.066 BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET Beskæftigelse - Rammestyret 3.569 PL korrigering 27-04-2015-44 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 217 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 2.550 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 846 - Ikke rammestyret 16.857 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 13.448 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 3.409 Budgetområde 722 i alt 0 217 20.209 20.426 BESKÆFTIGELSESUDVALGET i alt 0 217 20.209 20.426 ØKONOMIUDVALGET Lystbådehavne - Rammestyret 112 PL korrigering 27-04-2015 18 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 123 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-4 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-25 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 808 i alt 0 123-11 112 Erhverv - Rammestyret 1.326 Flytning af erhvervs og vækstpulje til større events pulje 26-01-2015-465 PL korrigering 27-04-2015-93 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 4.100 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 300 Business og event Elsinore 31-11-2015-2.516 - Ikke rammestyret Budgetområde 823 i alt -2.981 4.100 207 1.326 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 36
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Drift fortsat Puljer 1.000 kr. Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret 35.913 PL korrigering 27-04-2015-242 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 56.435 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015-18.374 Frigivelser ifbm nyt plejehjem i Hornbæk 22-06-2015-1.000 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 2.286 Frigivelse ibm børnehuset Nyrup 26-10-2015-499 kunstgræsbanen i Snekersten 26-10-2015-500 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-33 ifbm frigivelse 26-10-2015-905 Budgetrevision 30/4 overføres til anlæg (201) 22-06-2015-1.129 Budgetrevision 30/4 overføres til anlæg (601) 22-06-2015-1.000 Flytning af erhvervs og vækstpulje til større events pulje 26-01-2015 874 - ikke rammestyret 2.785 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 2.785 Budgetområde 824 i alt -19.405 56.435 1.668 38.698 Ejendomme og Bygningsforbedring - Rammestyret -3.390 Leje af kronborgkollegiet 23-02-2015 96 2.398 Ejendomme og Bygningsforbedring, inventar 23-02-2015 42-95 PL korrigering 27-04-2015-875 Lejemål på erhvervsskolen nordsjælland 22-06-2015 210 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 4.712 Budgetrevision 30/4 22-06-2015-8.096 Renovering af stengade 59 (finansieret sammen med 826) 26-10-2015-430 Budgetrevision 31/8 26-10-2015 951 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 825 i alt 96 4.712-8.198-3.390 Administration og Planlægning - Rammestyret 12.188 Flytning af erhvervs og vækstpulje til større events pulje 26-01-2015-236 Flytning af budget til landsbyggefonden, boligselskabet Nordkysten 26-01-2015 295 PL korrigering 27-04-2015-3.308 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 14.237 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 3.839 Finansiering af merforbrug på Eventklare haller 26-10-2015-881 Renovering af stengade 59 (finansieret sammen med 825) 26-10-2015-575 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-5.185 ifbm frigivelse 26-10-2015 355 Frigivelser ifbm driftoverførelser 27-04-2015 1.221 Business og event Elsinore 31-11-2015 2.426 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 826 i alt 3.766 14.237-5.815 12.188 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 37
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Drift fortsat 1.000 kr. Redningsberedskabet Godkendt Dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt - Rammestyret 1.398 Driftoverførelser fra 2014 27-04-2015 429 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 969 - Ikke rammestyret 0 Budgetområde 827 i alt 0 429 969 1.398 ØKONOMIUDVALGET i alt -18.524 75.936-11.180 50.332 UDENFOR BUDGETOMRÅDE 14.818 Flytning af budget til landsbyggefonden, boligselskabet Nordkysten 26-01-2015-280 Indskud i landsbyggefonden, birkebo 22-06-2015 10.181 Kapitaltilførelsesordning 22-06-2015 400 Budgetrevision 30/4 22-06-2015 6.686 Budgetrevision 31/8 26-10-2015-2.169 UDENFOR BUDGETOMRÅDE i alt 0 0 16.987 14.818 Bevillingsændringer, rammestyrede områder i alt 54.875 Bevillingsændringer, ikke-rammestyrede områder i alt 12.826 Bevillingsændringer, udenfor budgetområde i alt 14.818 Tillægsbevillinger/omplaceringer - drift på budgetområder i alt 163 62.084 18.341 82.519 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 38
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Tillægsbevillinger 2015 Anlæg 1.000 kr. Godkendt dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt TEKNIK-, MILJØ- OG KLIMAUDVALGET Trafik, Vej og Grønne områder Cykelsti på Skindersøvej BY 27.04.15 1.300 1.300 Cyklisthandlingsplan BY 27.04.15 2.560-1.800 760 Statstilskud, Cyklisthandlingsplan BY 27.04.15-1.068-1.068 Bybjergvej, Esp. Erhvervsomr.-oprydn. BY 27.04.15 256 256 Espergærde Bypark BY 23.03.15 1.500 1.500 Havnegade etape 2, 1. del BY 27.04.15 897 897 Multiparken P-plads BY 23.03.15 600 600 Sauntevej, rundkørsel og vejanlæg BY 23.02.15 300 300 Shared spaceløsning - Havnegade BY 27.04.15 54 54 Sikring af skoleveje-rammebeløb BY 27.04.15 887 887 Stitunneller Vapnagård BY 22.06.15 510 510 Hornbæk Strandpromenade BY 22.06.15 3.900 3.900 Trafiksikkerhedsby 2013 BY 27.04.15 884 884 Udv. af vejnet - modulvogntog BY 27.04.15-299 -299 Udvikling af Byrum, tilgængelighedsplan BY 27.04.15-56 -56 Værftshallerne, supl. Af parkeringsplads BY 23.03.15 1.000 1.000 Ændring af kryds Kronborgvej/Nordhavnsvej BY 27.04.15 1.500 1.500 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i alt 0 5.415 7.510 12.925 KULTUR- OG TURISMEUDVALGET Kultur Forundersø.nedrivn. af Teknisk Museum BY 27.04.15 100 100 Renov. af Helg. Campingpl. Og Vandrerhjem BY 27.04.15 340 340 Renovering af Bogorm - Esp. Bibliotek BY 27.04.15 250 250 Større vedl. Helsingør Camp.-/Vandrerhjem BY 22.06.15 350 350 Kultur- og Turismeudvalget i alt 0 690 350 1.040 BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALG Skoler Bærbare enheder til alle elever BY 23.03.15 18.639 18.639 Personalecomputere til pædagoger BY 23.03.15 1.813 1.813 Trådløst net på daginstitutioner BY 23.03.15 3.668 3.668 Trådløst net på skolerne, ny hardware BY 23.03.15 6.581 6.581 Børne- og Uddannelsesudvalget i alt 0 0 30.701 30.701 SOCIALUDVALGET Særlig Social Indsats Bofællesskabet Teglhuset BY 23.03.15-9.498-9.498 Omsorg og Ældre Pulje til intelligente investeringer BY 27.04.15 1.703 1.703 Socialudvalget i alt 0 1.703-9.498-7.795 ØKONOMIUDVALGET Lystbådehavne Nyanlæg/levetidsforl.arbj.Nordhavnen BY 27.04.15 1.264 1.264 Renoveringsplan, Nordhavnen fase 2&3 BY 27.04.15 686 686 Stormskader 2013-2014, Nordhavnen BY 27.04.15 449 449 Ejendomme og Bygningsforbedring 10.klasse skole-udskiftning af vinduer BY 27.04.15 1.525 1.525 Bofællesskab Teglhuset BY 27.04.15 1.745 1.745 3.490 Byudvikling stationsnære omr. Esp. BY 27.04.15 101 101 Børnehaven Nyrup-Produktionsskolen BY 26.10.15 499 499 Dommertårn og tilskuerpl. Atletikstadion BY 27.04.15 500 500 En kunstgræsbane v/ Snekkersten BY 26.10.15 725 725 Energirenovering i komm. Ejd. BY 27.04.15-84 15.500 15.416 Erhvervsskolen, ombyg. og indret. af lokaler BY 22.06.15 2.000 2.000 Etab. Vuggestuepladser i Tikøb BY 23.03.15 200 200 Etablering af dræn-troldehøj BY 27.04.15 1.593 1.593 Etablering af Skæve Boliger, Hornbæk BY 23.02.15 2.600 2.600 Etablering af Skæve Boliger, Hornbæk - Tilskud fra Ministeriet BY 23.02.15-2.400-2.400 Side 39
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 * Plus = udgift. Minus = indtægt Tillægsbevillinger 2015 Anlæg fortsat 1.000 kr. Godkendt dato Udgiftsneutral omplac. Overførsler fra 2014 Tillægsbevillinger Omplac./ tillægsbev. I alt Eventklare værftshaller BY 26.10.15 1.401 1.401 Flytning af Hornbæk Tandklinik BY 23.03.15 1.035 1.035 Flytning af Springvandet og Seniorhuset BY 26.01.15 400 1.040 1.440 Forund.Idrætsf./stadion Ndr. Strandvej/Gl. Hellebæk BY 27.04.15 1.000 1.000 Fremtidens Folkeskole BY 27.04.15 6.189 6.189 Genopf. Af gymnastiksal, Mørdrup Skole BY 27.04.15 1.332 1.332 Hellebæk Skole - indeklima BY 27.04.15 184 184 Helsingør Svømmehal - udledning af spildevand BY 23.03.15 600 600 Jordkøb 2.250 2.250 Jordsalg -9.702-9.702 Kommunens arkiv, Prøvestenen BY 27.04.15 527 527 Ledningsomlægning Ålsgårde Centret BY 27.04.15 133 133 Margarethagården - renovering/ombyg BY 27.04.15 113 113 Marienlyst Slot - Renovering, svamp BY 27.04.15 120 120 Multiparken-lydisolerende bagvæg BY 27.04.15 516 516 Mørdrup Idrætsanlæg-tilbyg./omklædning BY 27.04.15 100 100 Nordvestskolen, udskiftning af flade tage BY 27.04.15 624 624 Ny idrætshal, Mørdrup Idrætsanlæg BY 27.04.15 765 765 Nyindretning af kontorer i Stengade 59 BY 23.03.15 5.000 5.000 Nyt køkken mm-tusindfryd BY 27.04.15 275 275 Nyt plejehjem i Hornbæk BY 22.06.15 1.678 1.000 2.678 Ombygning af tandklinik Hornbæk BY 23.03.15 1.000 1.000 Opgradering af CTS-anlæg BY 27.04.15 160 160 PCB/Skommelsvamp undersøgelse BY 23.03.15 143 3962 4.105 Pilotprojekt-Rottebekæmpelse BY 27.04.15 107 107 Planlagt bygningsvedligehold BY 26.10.15-400 1.421 1.021 Reetablering af 4. tangvej-margarethagården BY 27.04.15 310 310 Rådhuset Stengade 61/Tag-bygningstilpasning BY 7.564 7.564 SIB 1. etape flytning af IT-knudepunkt BY 26.10.15-850 1.200 350 Sikring af brugsvandsinstall.-afslutning BY 22.06.15-800 1.180 380 Skolen i Bymidten - komp. Byggearb. Etape 2-4 BY 22.06.15 6.000 6.000 Skoleni Bymidten - komp. Byggearb.Option 4 BY 26.10.15 850 2.609-52.400-48.941 Skolen ved Kongevej-udskiftn. af vinduer BY 27.04.15 28 28 Sundhedshus BY 22.06.15 400 400 Sætningsskader, Allegade 4 BY 27.04.15 322 322 Tag på Rådhuset, Stengade 59 BY 22.06.15 8.000 8.000 Udvidelse af Multiparken BY 26.10.15 0 0 Værftsmuseet, indgangsparti BY 22.06.15 600 600 Administration og Planlægning Kulturhavn Kronborg BY 27.04.15-4.021-4.021 Kulturværftet BY 27.04.15 1.949 1.949 Nyt centerområde - Prøvestenen BY 27.04.15 214 214 Tilskud Kulturhavn Kronborg BY 27.04.15 2.601 2.601 Økonomiudvalgets område i alt 0 26.378 999 27.377 Tillægsbevillinger/overførsler - anlæg i alt 0 34.186 30.062 64.248 * Plus = udgift. Minus = indtægt Side 40
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Side 41
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Side 42
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Side 43
Økonomisk Nyhedsbrev // Center for Økonomi og Ejendomme // 2015 Økonomisk Nyhedsbrev Side 44