KAPITEL 2 VIEWPOINTS OG COMPOSITION: HVAD ER DET? Viewpoints og Composition: Hvad betyder de begreber? De følgende definitioner afspejler vores forståelse og brug af dem. Selv i sammenhæng med pionerer som Mary Overlie og Aileen Passloffs arbejde er det umuligt at sige, hvor idéerne faktisk opstod, fordi de er tidløse og knytter sig til de naturlige principper for bevægelse; tid og rum. Gennem årene har vi artikuleret en række begreber for ting, som allerede eksisterer, ting som vi naturligt gør og altid har gjort mere eller mindre bevidst og engageret. VIEWPOINTS Viewpoints er en filosofi overført i en teknik til (1) at træne performere; (2) at opbygge et ensemble; og (3) at skabe bevægelse til scenen. Viewpoints er et sæt af begreber, der benævner bestemte bevægelsesprincipper gennem tid og rum; betegnelserne skaber et sprog til at tale om, hvad der udspiller sig på scenen. Viewpoints er bevidsthedspunkter, som en performer eller kunstner gør brug af, mens de arbejder. Vi arbejder med ni fysiske Viewpoints; med Viewpoints i tid og Viewpoints i rum. Hovedparten af denne bog fokuserer på de fysiske Viewpoints, selvom de vokale Viewpoints, som vi udviklede senere, behandles i kapitel 9. De vokale Viewpoints er specielt relateret til lyd i modsætning til bevægelse. Fysiske og vokale Viewpoints overlapper hinanden og forandrer sig konstant i et relativt samspil alt efter kunstneren eller underviseren og/eller produktionens karakter. De fysiske Viewpoints er: 14
KAPITEL 2 VIEWPOINTS OG COMPOSITION: HVAD ER DET? Viewpoints i tid TEMPO Den hastighed en bevægelse udføres med; hvor hurtigt eller langsomt noget udspiller sig på scenen. VARIGHED Hvor lang tid en bevægelse eller bevægelsessekvens varer. Når man arbejder med Viewpoints, relaterer varighed sig specielt til, hvor længe man bliver i den samme bevægelsessekvens, før den ændrer sig. KINÆSTETISK RESPONS En spontan reaktion på bevægelse som opstår uden for kroppen; timingen i den måde man reagerer på den ydre bevægelse eller lyd; den impulsive bevægelse der opstår fra sansestimuli. Et eksempel: Nogle klapper foran ens øjne, og man blinker som svar; eller nogle smækker en dør, og man rejser sig impulsivt fra sin stol. GENTAGELSE Gentagelsen af noget på scenen. Gentagelse inkluderer (1) Indre gentagelse (gentage en bevægelse med/i sin egen krop); (2) Ydre gentagelse (gentage formen, tempoet, gestikken mm. af noget uden for ens egen krop). Viewpoints i rum FORM Den kontur eller det omrids som kroppen (eller flere kroppe) udgør i rummet. Alle former kan inddeles i (1) linjer; (2) kurver; (3) en kombination af linjer og kurver. Derfor skaber vi i Viewpointstræning former, der er runde, former der er kantede, former der er en blanding af de to. Desuden kan form enten være (1) stationær; (2) bevægelse gennem rummet. Endelig kan form skabes i en af de følgende: (1) kroppen i rummet; (2) kroppen i relation til arkitekturen, der laver en 15
BOGEN OM VIEWPOINTS form; (3) kroppen i relation til andre kroppe, der laver en form. GESTIK En bevægelse der involverer en eller flere dele af kroppen; gestik er en form med en begyndelse, midte og slutning. Gestik kan laves med hænderne, armene, benene, hovedet, munden, øjnene, fødderne, maven eller hvilken som helst anden kropsdel eller kombinationen af flere, der kan isoleres. Gestik er opdelt i: 1. ADFÆRDSMÆSSIG GESTIK. Hører til den konkrete, fysiske verden af menneskelig adfærd som vi iagttager den i vores hverdag. Det er den form for gestik, man ser i supermarkedet eller i metroen: At klø sig, pege, vinke, snøfte, bukke sig, hilse. Adfærdsmæssig gestik kan give information om karakter, tidsperiode, fysisk helbred, omstændigheder, vejr, tøj mm. Den er som regel defineret af en persons karakter, eller tiden eller stedet personen befinder sig. Den kan også have en bagvedliggende tanke eller intention. Man kan yderligere inddele og arbejde med adfærdsmæssig gestik som privat gestik eller offentlig gestik, hvor man skelner mellem handlinger udført alene og dem udført med bevidsthed om eller i nærheden af andre. 2. EKSPRESSIV GESTIK. Udtrykker et indre stadie, en følelse, en længsel, en idé eller en værdi. Den er abstrakt og symbolsk mere end repræsentationel. Den er universel og tidløs, og ikke noget man ellers ville se nogen gøre i supermarkedet eller metroen. For eksempel kan ekspressiv gestik udtrykke eller stå for følelser som glæde, sorg eller vrede. Eller den kan udtrykke den indre essens af Hamlet, som en given skuespiller fortolker ham. Eller i en produktion af Chekhov kunne man måske arbejde med ekspressiv gestik i forhold til tid, minder eller Moskva. ARKITEKTUR Det fysiske miljø, man arbejder i, og hvordan man er bevidst om det, påvirker bevægelse. Hvor mange gange har man ikke set produktioner, hvor en overdådig, detaljeret sceno- 16
KAPITEL 2 VIEWPOINTS OG COMPOSITION: HVAD ER DET? grafi dækker scenen, og alligevel bliver skuespillerne forrest på scenen uden at undersøge eller bruge den omgivende arkitektur? Når man arbejder med arkitektur som et Viewpoint, lærer man at danse med rummet, at være i dialog med rummet, at lade bevægelse (især Form og Gestik) udspringe af ens omgivelser. Arkitektur kan inddeles i: 1. SOLID MASSE. Vægge, gulve, lofter, møbler, vinduer, døre osv. 2. TEKSTUR. Om den solide masse er af træ, metal eller stof vil ændre den type bevægelse, vi skaber i forhold til den. 3. LYS. Lyskilderne i rummet, de skygger vi laver i forhold til dem etc. 4. FARVE. At skabe bevægelse ud fra farver i rummet, fx hvordan én rød stol blandt mange sorte påvirker vores koreografi i forhold til den. 5. LYD. Lyd skabt af og fra arkitekturen, fx lyden af fødder på gulvet, en dør der knirker mm. Ydermere skaber man rumlige metaforer, når man arbejder med arkitektur. De giver form til følelser som jeg har ryggen mod muren, sidder mellem to stole, er fanget, mangler retning, er på tærsklen til, højt at flyve, dybt at falde osv. RUMLIGT FORHOLD Afstanden mellem ting på scenen, specielt (1) en krop i forhold til en anden; (2) en krop (eller kroppe) i forhold til en gruppe af kroppe; (3) kroppens forhold til arkitekturen. Hvilke afstande er mulige mellem tingene på scenen? Hvilke sammensætninger tillader os at se et scenebillede mere klart? Hvilke sammensætninger lægger op til en begivenhed eller en følelse, udtrykker en dynamik? Både i det virkelige liv og på scenen tenderer vi til at positionere os selv i en høflig halv-hel meters afstand fra dem, vi taler med. Når vi bliver bevidste om de ekspressive muligheder i de rumlige forhold på scenen, begynder vi at arbejde med mindre høflige men mere dynamiske afstande af ekstrem nærhed eller ekstrem afstand. 17
BOGEN OM VIEWPOINTS TOPOGRAFI Landskabet, ruten, designet vi skaber ved bevægelse gennem rummet. Når vi skal definere et landskab fx, kan vi beslutte, at området forrest på scenen har en høj grad af tæthed - er svært at bevæge sig igennem - mens området bagerst på scenen har en mindre grad af tæthed, hvilket medfører et mere glidende og hurtigere tempo. For at forstå ruten som begreb kan man forestille sig, at ens fodsåler er malet røde; når man bevæger sig gennem rummet, er ruten det gulvmønster, der opstår over tid. Desuden indebærer iscenesættelse og design af performance altid valg, der handler om størrelse og form på det rum, man arbejder i. For eksempel kan man vælge at arbejde i en smal stribe på en meter hele vejen ned til forscenen eller i en gigantisk trekantet form, som dækker hele gulvet osv. COMPOSITION Composition er en metode til at skabe nyt materiale. Composition er en praksis i at udvælge og arrangere de forskellige komponenter, som det teatrale sprog består af i et sammenhængende værk til scenen. Det er den samme teknik som koreografer, malere, forfattere, komponister eller filmskabere anvender i deres forskellige discipliner. I teater vil det sige at generere materiale i bevægelse med andre, i tid og rum, ved at bruge teatrets sprog. Composition er en metode til at generere, definere og udvikle teatersproget, som bliver brugt i et hvilket som helst stykke. I Composition laver man mindre stykker, som man kan pege på og sige: Det virkede og spørge: Hvorfor?, så man kan artikulere hvilke idéer, bevægelser, billeder mm. man vil inkludere i sin produktion. Composition er en metode til at afsløre sine skjulte tanker og følelser for materialet for sig selv. Fordi man for det meste laver Composition i sine prøver i et komprimeret tidsforløb, har man ikke tid til at tænke. Composition giver en struktur til at arbejde ud fra sine impulser og intuition. Som Pablo Picasso engang sagde, er det at lave kunst en anden måde at føre dagbog på. 18
KAPITEL 2 VIEWPOINTS OG COMPOSITION: HVAD ER DET? Composition er en opgave til et ensemble, så det kan skabe korte, specifikke teaterstykker, der adresserer et bestemt aspekt i arbejdet. Man anvender Composition i sine prøver for at engagere de medvirkende i processen med at generere deres eget arbejde inden for et emne. Opgaven vil for det meste indeholde en generel intention eller struktur såvel som en substantiel liste af ingredienser, som skal inkluderes i stykket. Denne liste er råmaterialet i det teatersprog, som man vil tale i stykket, enten som principper, der er brugbare for iscenesættelsen (symmetri over for asymmetri, brug af størrelse og skala, sammenstilling mm.) eller de ingredienser, som specifikt hører hjemme i det forestillingsunivers, man arbejder på (objekter, teksturer, farver, lyde, handlinger mm.). Disse ingredienser er for Composition, hvad enkelte ord er for et afsnit eller et essay. Udøveren skaber mening gennem sit arrangement. Composition er en metode til at være i dialog med andre kunstformer, fordi den låner derfra og afspejler dem. I arbejdet med Composition undersøger og bruger man principper fra andre discipliner oversat til scenen. Når man låner fra musik, kan man for eksempel spørge hvad en rytme i en bevægelse er, eller hvordan man kan interagere baseret på strukturen fra en fuga, eller hvordan en coda fungerer, og om man bør tilføje en eller ej. Eller man tænker om film: Hvordan iscenesætter man et nærbillede? Et anslag? En montage? Og man spørger: Hvad er det tilsvarende i teater? Når man overfører kompositionsprincipper fra andre discipliner til teater, rykker man grænserne for teatrale muligheder og udfordrer sig selv til at skabe nye former. Composition er for teatret (om man er instruktør, forfatter, performer, scenograf etc.), hvad Viewpoints er for skuespilleren: En metode til at praktisere kunsten. 19