Specialpædagogisk Netværk - indsatser efter SEL 11,3

Specialpædagogisk Netværk - indsatser efter SEL 11,3 Specialpædagogisk vejledning og rådgivning i hjemmet Den specialpædagogiske vejledning er et tilbud til forældre, der oplever bekymring og problemer omkring barnets udvikling og egen praksis i forhold til barnets diagnose/handicap. Ofte er forældrene usikre på sig selv i forhold til deres barn og dets særlige behov og det kan være årsag til både misforståelser, frustration og konflikter. Det forhold, at handicappet ikke altid er umiddelbart synligt, kan give anledning til at omgivelserne fejlagtigt mener, at børnenes afvigende adfærd skyldes utilstrækkelig forældreevne, hvilket kan give usikkerhed og skyldfølelse hos forældrene. Den specialpædagogiske vejledning er til de forældre, der oplever at deres barn støder ind i specifikke vanskeligheder i familien, der ligger udover de almindelige udviklings- og opdragelsesmæssige problematikker. Der vejledes i, hvordan forældrene kan opnå en bedre forståelse af og forholde sig til de problematikker som diagnosen/handicappet afføder samt støtte barnet ud fra konkrete metoder og værktøjer. Vejledningen vil endvidere bidrage til håndtering af søskendeproblematikker, hvor søskende ofte føler sig i klemme og overset samt en større forståelse fra bedsteforældre, venner og omgivelserne. Vejledningen foregår i hjemmet, hvor der arbejdes med de problematikker og udfordringer der er i familien. Udgangspunktet er altid forældrenes behov. Vejlederen støtter og sparrer med forældrene gennem processen i forhold til deres egen refleksion og handling. Et specialpædagogisk vejledningsforløb er et afgrænset forløb på op til 3 mdr. med mulighed for forlængelse op til ½ år Der kan samarbejdes med fagfolk fra barnets/den unges dagligdag, det kan f.eks. være dagpasning og skole. Efter afslutning af forløbet vil der være mulighed for at kontakte vejlederen for 1 til 2 samtaler, hvis der er behov for opfølgning. Eksempler på specialpædagogisk vejledning : Hvordan tilgodeser man som forældre sit barn med særlige behov samtidig med at man skal stille helt almindelige opdragelsesmæssige krav til barnet? - Hvordan undgår man misforstået omsorg? - Hvad er relevante krav i forhold til netop mit barn? - Hvordan lærer man at aflæse og forstå sit barn og dets behov? - Forældrenes enighed eller uenig i forhold til barnet. Tilrettelæggelse af forløb og igangsættelse af aktiviteter der kan være med til at gøre dagligdagen forudsigelig og struktureret. Undervisning i brug af piktogrammer, sociale historier, tegneseriesamtaler m.m. Tilpasning og indretning af omgivelserne, hjælp i forhold til hjemmet indretning, belysning, overskuelighed, faste pladser og rutiner m.m. Tilpasning og tilrettelæggelse af aktiviteter i og udenfor hjemmet eks. opmærksomhed på hvordan og hvornår man deltager i arrangementer i familien, skole, indkøb, julefester mv. 1

Samtaler med forældrene om konflikthåndtering. Hvordan rummer man barnets frustrationer, sansemæssigt, følelsesmæssigt og socialt? Hvordan håndteres vrede og udadreagerende adfærd? Hvordan tilgodeser man søskendes behov og deres rolle i familien? Hvordan tackler man familiens og omgangskredsens evt. manglende forståelse og tilgang til barnet? Selvforståelsesforløb for unge med diagnoser Forløb over 12 gange. Første og sidste gang deltager forældrene. Hvis man får en diagnose enten på autismespektret eller med ADHD/ADD, kan det være vigtigt at kende til forholdet mellem hvad, der er normal udvikling, og hvad der er autisme/adhd, og hvordan ens personlighed og udvikling er påvirket. I selvforståelsesforløbet er målet at den unge bliver klogere på sin egen personlighedsprofil med henblik på at kende til de mekanismer, som kan forårsage en anderledes måde at forholde sig til livet på, når man har autisme, Aspergers syndrom eller ADHD. Med afsæt i kognitiv terapi er målet endvidere at den unge lærer at arbejde med de situationer, som udløser negativ adfærd og de tanker og følelser, som ligger til grund for adfærden for derved at tilegne sig nye og mere hensigtsmæssige strategier, som er med til at styrke selvværdet. Pigenetværk / drengenetværk for unge i alderen 14-18 med Aspergers syndrom. Der arbejdes pt. på at iværksætte et pigenetværk og et drengeværk med opstart sent forår 2017. Formålet pigenetværk og drengenetværk er, at give pigerne og drengene en mulighed for at finde nye veninder og venner. At give dem et netværk, som de kan spejle sig i og hvor de i et trygt miljø kan øve sig i det sociale samspil og oplevelse følelsen af at være en del af et fællesskab. Åben anomym rådgivning Rådgivningen er åben tirsdage i tidsrummet 16.00-17.00 Rådgivningens telefonnummer er: 5588 3090 Åben anonym rådgivning er et tilbud til forældre, hvor det er muligt alene at få rådgivning, uden at der dermed er tale om sagsbehandling. I rådgivningen er det i orden at tale om tvivl, usikkerhed eller at kunne bede om et råd. Rådgivningen ydes på baggrund af specialpædagogisk viden og erfaring. Det er muligt at stille helt konkrete spørgsmål om barnets udvikling og trivsel, kommunikation og samspil, om opdragelse, familiens situation, søskende, egne og omgivelsernes reaktioner. I den åbne anonyme rådgivning tilbydes forældrene rådgivning, som enten kan foregå via telefon eller ved personligt fremmøde efter aftale. Det er muligt at få op til 3 samtaler. Såfremt forældre retter henvendelse med spørgsmål, der ligger ud over det, der er omfattet af rådgivningen, vil de blive foreslået og vejledt i at kontakte relevante personer. 2

Forældrekurser/Bedsteforældrekurser Formål: At der for forældre til børn og unge med handicap i alderen 0-18 år, skabes et rum for netværksdannelse og videndeling. At forældre får mulighed for at opleve et fællesskab med andre forældre, et sted, hvor der er plads til at tale om de glæder og udfordringer, som det kan være svært at finde forståelse for i andre forældresammenhænge. Indhold: At være forældre til et barn/en ung med handicap. At blive en del af et netværk for og af forældre. Frivillige indenfor handicapområdet. (Med omtale af: Forældregrupper, Søskendegrupper, Facebook, Kurser, Systemer etc.) En aften for forældre om søskende, en aften med indholdet: Hvad kan de fortælle os, de søskendebørn, der er blevet voksne. Søskende er børn med særlige opvækstvilkår. Se filmen Men jeg vil ikke bytte Udfordringer for forældre som par. At være i et nødvendigt arbejdsfællesskab, at befinde sig forskellige steder følelsesmæssigt. At få ændret den hidtidige rollefordeling ufrivilligt, for eksempel at blive overdrevent optaget af barnet kontra blive arbejdsmæssigt meget optaget udenfor familien. Aften for forældre til børn op til ca. 12 år : Hvorfor er det vigtigt at socialisere/ opdrage? Hvordan kan barnet eller den unge gradvist forberedes på at skulle leve et selvstændigt voksenliv. Hvordan kan forældre holde balancen i at være tilpas støttende og samtidig give barnet udfordring og mulighed for selvstændighed. En temaaften for bedsteforældre, som giver plads til fokus på dobbeltrollen som bedsteforældre til et barn eller en ung med handicap, og samtidig være forældre til det voksne barn som nu er far eller mor til barnet. At give plads til at tale om det, som kan være vanskeligt at tale med sit voksne barn om, at også bedsteforældre kan være bekymrede og have mange spørgsmål som nogen gange ikke stilles af hensyn til forældrene til barnet. Hvad gør det ved familien som helhed, at der er et barn eller en ung med handicap. Hvordan kan man som bedsteforældre støtte familien. Hver aften vil have sin egen overskrift, og der vil være et oplæg som indleder aftenen. En lige så vigtig del af indholdet på den enkelte aften, er muligheden for at tale med andre forældre/bedsteforældre. Autismekursus for forældre. Formål: At formidle grundlæggende viden om autisme til forældre til børn og unge med en autismediagnose samt skabe et rum for netværksdannelse og videndeling. At forældre får mulighed for at opleve et fællesskab med andre forældre, et sted, hvor der er plads til at tale om de glæder og udfordringer, som det kan være svært at finde forståelse for i andre forældresammenhænge. Introduktion til autisme Hvad betyder det at have autisme og hvordan kan man forstå autismespektret. Aftenen byder på en kort introduktion til autismespektret og på den særlige kognitive stil. Hvilke faktorer er vigtige at tage hensyn til, når man har et barn med autisme og hvordan bliver vi bedre til at forstå børnene og hjælpe dem i hverdagen. Piger og autisme I disse år er der kommet større fokus på, hvorvidt piger har en særlig profil inden for autismespektret. Pigerne har fortrinsvis gode sociale evner, men på grund af deres 3

anderledes kognitive profil bliver de udtrættet, stressede eller isolerede, hvis de skal klare sig selv. I forbindelse med arbejdet med pigerne er der en række temaer, som skal håndteres på praktisk vis, så de kan lære strategier til at arbejde med sig selv og leve med deres autisme- eller Aspergerdiagnose på en hensigtsmæssig måde. Der gives en kort introduktion til pigeprofilerne, kerneproblematikkerne og inspiration til at arbejde med pigerne. Udfordringer og stress hos forældre Mange forældre og familier rammes af både stress og sorg, når deres barn har en autismediagnose. Hvad er det der sker og hvordan bliver vi bedre til at rumme børnene og hinanden, når man lever med autisme i familien. Hvordan man i familien bliver bedre til at håndtere både sorgen og den stress som flytter ind. Søskendekurser Søskende til børn med særlige behov eller handicap har anderledes opvækstvilkår. De har ofte ingen at spejle sig i, da deres opvækstvilkår er så forskellige fra deres kammeraters. Børn med handicap kræver mere tid og opmærksomhed fra forældrene og søskendebørnene føler sig ofte overset og kan have svært ved at tale med forældrene om, hvordan de har det. Det er et opvækstvilkår, som det er vigtigt at være opmærksom på og som søskendebørnene har brug for støtte til at lære at tackle gennem opvæksten. Formålet med søskendekurset er : - At skabe et frirum og møde andre børn og unge i samme situation. - At give børnene mulighed for at dele og tale om de tanker, oplevelser og følelser der opstår, når man har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. - At udvikle et fællesskab, hvor man kan tale om hvordan det er at have en anderledes bror eller søster. - At skabe mulighed for at knytte venskaber/bånd gruppen imellem. Det skal understreges at der er tale om socialt gruppearbejde og ikke et terapeutisk forløb. Søskendekurser oprettes løbende, når der er børn til en gruppe og grupperne sammensættes ud fra børnenes alder. Der er plads til 6-8 børn pr. kursus. Intro kursus i Tegn til Tale Formål: At tilrettelægge undervisnings/intro forløb, der er enkelt, sjovt - og giver deltagere der ikke tidligere har benyttet Tegn til Tale mulighed for, at komme hurtigt i gang. Målgruppe: Forældre/plejeforældre, bedsteforældre, søskende og andre i barnets netværk. Hvorfor Tegn til Tale: Tegn til Tale er én af kommunikationsformerne inden for Totalkommunikation, der er et samlebegreb for en række af alternative kommunikationsformer, med det fælles udgangspunkt VILJEN TIL AT FORSTÅ HINANDEN. Tegn til Tale er en kommunikationsmetode, der støtter sprogudviklingen hos barnet og som kan være medvirkende til at barnet får mulighed for, at kommunikere med omgivelserne også selvom talefunktionen ikke er udviklet tilstrækkeligt. 4

Tegn til Tale er IKKE Tegnsprog, men et supplement til talesproget, hvor der sættes Tegn til de meningsbærende ord i en sætning. Hvornår kan det tilbydes? Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet, den unge eller familien. Bistanden retter sig dog ikke i udgangspunktet mod problemer, der er så store, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse eller for særlige foranstaltninger efter servicelovens kapital 11. For alle problemstillinger gælder, at rådgivningen er relevant for at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt behov hos barnet/den unge og kan klares inden for max ½ år. CBU bekymringsbarometer er vejledende for brug af disse indsatser. Visitation Visitation foregår efter separat formulerede beskrivelse. Revisitation Hvis det viser sig at den bevilligede indsats ikke kan indfri formålet, skal leverandøren rette henvendelse til myndighedshavende sagsbehandler med information om dette. Myndighedshavende sagsbehandler er forpligtet til at skabe en inddragende dialog med leverandøren om muligheder og behov. Indsatsen kan ikke stoppes eller omgøres før myndighedsindehavende sagsbehandler har bevilliget dette. Tavshedspligt (henvendelser-orienteringer) I tilfælde af, at der i forløb fremkommer oplysninger, der er af en sådan karakter, at de er omfattede af den skærpede underretningspligt jf. 153 i lov om social service skal leverandøren underrette Frontteamet. Familierne skal gøres opmærksom på dette ved start af et forløb. Hvornår og hvordan afsluttes ydelsen Ved opfølgningsmødet med sagsbehandler gøres status over forandringerne og det vurderes om målene for forløbet er nået. Er målene nået, afsluttes forløbet. Alle forløb afsluttes fra leverandør side af med en skriftlig tilbagemelding, tilpasset det konkrete forløb. Hvem beslutter hvad i forhold til ydelsens indhold og gennemførelse Myndighedshavende sagsbehandler tager efter tværfaglig dialog og kvalificering den endelige beslutning om valg af indsats. Sagsbehandlerens beslutning kan kun tilsidesættes af myndighedschefer. 5

Sagsbehandleren har ansvaret for at fastsætte de overordnede mål for indsatsen, samt sikre at krav om beskrivelser, periode angivelser og planlagt opfølgning overholdes. Leverandørerne planlægger i samarbejde med familien, barnet eller den unge hvordan målene nås. 6