VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK

Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport

PROJEKT Vesterhav Syd Havmøllepark VVM-redegørelse baggrundsrapport vedrørende emissioner Energinet.dk Projekt nr. 2151702 Version Endelig Dokument nr. 1215242000 Udarbejdet af MIEN/ANF Kontrolleret af LKR Godkendt af HKD NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 8732 3232 F: +45 8732 3200 E: niras@niras.dk

1 Sammenfatning... 4 2 Indledning... 5 2.1 Luftforurening... 5 2.1.1 Luftforureningskomponenter... 5 2.1.2 Oxider: CO 2, NO x, SO 2... 7 2.1.3 Partikler / støv... 8 2.1.4 Svovlhexafluorid(SF 6 )... 8 3 Formål... 10 4 Projektbeskrivelse... 11 4.1 Anlæg på land... 12 4.1.1 Kabelanlæg på land... 12 4.1.2 Stationsanlæg på land... 13 4.2 Anlæg på havet (offshore)... 14 4.2.1 Kabelanlæg... 14 4.2.2 Havmøller og fundamenter... 14 4.2.3 Driftsfase... 14 4.2.4 Demonteringsfase... 14 5 Baggrund... 15 5.1 Metode og forudsætninger... 15 5.1.1 fra materialer... 15 5.1.2 fra fartøjer anvendt på havet... 16 5.1.3 fra entreprenørmaskiner m.v.... 17 5.1.4 SO 2 emission... 18 5.1.5 Svovlhexafluorid, SF 6... 18 5.1.6 Nationale emissioner... 18 5.2 Regelgrundlag/lovgivning... 19 5.3 Andet grundlag... 19 5.4 Worst case forudsætninger... 20 5.5 Alternativer... 21 5.5.1 0-alternativet... 21 6 Eksisterende forhold... 22 6.1 Luftkvalitet... 22 7 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen... 23 7.1 Anlæg på land - anlægsfase... 23 7.1.1 materialeforbrug kabler... 23 7.1.2 fra nedlægning af kabler på land... 23 7.1.3 fra anlæg af stationsanlæg - materialer... 25 7.1.4 fra anlæg af stationsanlæg... 25 7.2 Offshore - anlægsfase... 26 1

7.2.1 materialeforbrug offshore... 26 7.2.2 Emission fra anlægsarbejdet offshore... 27 7.3 Samlet påvirkning - anlægsfasen... 29 7.3.1 Samlede emissioner... 29 7.3.2 Påvirkninger... 29 8 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen... 31 8.1 fra aktiviteter på land i driftsfasen... 31 8.2 fra aktiviteter offshore i driftsfasen... 31 8.3 Besparelser i emissioner i forhold til 0-alternativet... 31 8.4 Samlet påvirkning - driftsfasen... 33 9 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen... 34 9.1 Samlet påvirkning - afviklingsfasen... 34 10 Kumulative effekter... 35 11 Afværgeforanstaltninger... 35 12 Overvågning... 35 13 Eventuelle manglende oplysninger eller viden, der kan få betydning for vurderingerne... 36 14 Konklusion (af samlet påvirkning)... 37 14.1 Globale forhold - klima... 37 14.2 Regionale forhold... 37 14.3 Lokale forhold... 38 14.4 Opsummering... 38 15 Referencer... 39 16 Bilag... 41 16.1 Bilag - Terminologi - Projektets påvirkninger på miljøet... 41 16.2 Bilag - Offshore anlægsarbejde - fartøjer... 42 16.3 Bilag - Estimerede emissioner i fra fartøjer, der anvendes i forbindelse med anlægsfasen offshore.... 43 16.4 Bilag Entreprenørmaskiner, der sandsynligvis anvendes i forbindelse med kabellægning på land (Energinet.dk, 2014d).... 44 16.5 Bilag - Anslået anvendelse af entreprenørmaskiner til anlæg af stationer (Energinet.dk, 2014d).... 45 16.6 Bilag - Estimerede emissioner i fra ikke vejgående anlægsmaskiner i konstruktionsfasen... 46 16.7 Bilag anlæg på land... 47 Emission transport af materialer til kabellægning på land... 47 2

16.8 Bilag - Emission transport af materialer til anlæg eller udvidelse af stationer m.v.... 48 16.9 Bilag - Estimerede emissioner fra driftsfasen offshore... 50 16.10 Bilag - Forventet brændselsmix, emissionsfaktorer og fremskrevne emissioner... 51 3

1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning, skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Der er udpeget seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning af ilandføringsanlæg. Denne rapport om emissioner omfatter projektområdet Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg. I projektområdet kan der maksimalt opsættes havmøller med en samlet kapacitet på 200 MW. Denne baggrundsrapport indeholder blandt andet en metodebeskrivelse, forudsætninger for beregninger, emissionsfaktorer, vurderinger og eventuelle kumulative effekter. De forventede emissioner til luften af kuldioxid (CO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og svovldioxid (SO 2 ) er estimeret for anlægsfasen, driftsfasen og demonteringsfasen for den kystnære Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg. I anlægsfasen vurderes emissionerne at medføre mindre negative påvirkninger på miljøet. I driftsperioden vil driften af havmøllerne medvirke til at reducere emissioner til luften, idet elproduktionen fra havmøllerne erstatter elproduktion ved forbrænding af fossile brændstoffer på kraftværker. I afviklingsfasen vurderes emissionerne at medføre mindre negative påvirkninger på miljøet. I anlægs- og afviklingsfasen vil der lokalt kunne opstå støvgener på land i begrænsede perioder. 4

2 INDLEDNING Denne baggrundsrapport omhandler Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg. Rapporten indeholder en kort beskrivelse af de centrale emissionskomponenter og indeholder en metodebeskrivelse, forudsætninger for beregninger, emissionsfaktorer, samt vurderinger og eventuelle kumulative effekter. De forventede emissioner til luften af kuldioxid (CO 2 ), kvælstofoxider (NO x ) og svovldioxid (SO 2 ) er estimeret individuelt for anlægsfasen, driftsfasen og demonteringsfasen for den kystnære havmøllepark samt landanlæg. 2.1 Luftforurening Luftforurening er et kompliceret resultat af udledning, spredning i luften og kemiske og fysiske omdannelser i atmosfæren. Resultaterne i denne rapport er vurderet ud fra et lokalt, regionalt og globalt perspektiv. Forureningen fra lave kilder (fx trafik og lokal boligopvarmning) kan give anledning til væsentlig lokal luftforurening, hvorimod forureningen fra høje punktkilder (fx skorstene fra kraftværker) fortyndes, før den når jordoverfladen, således at den normalt ikke giver anledning til væsentlige lokale negative effekter. Emissionen fra høje kilder bidrager til den generelle baggrundsforurening regionalt og globalt. Tilsvarende påvirkes luftkvaliteten i Danmark af luftforureningen fra det øvrige Europa. Væsentlige kilder til luftforurening er kraftværker, industri, landbrug, transport herunder skibstrafik, og individuel opvarmning af huse mv. Ud over de menneskeskabte kilder, er der en række naturlige kilder til luftforurening, herunder for eksempel jordstøv, salt fra havet, vulkansk aktivitet, skovbrande mv. 2.1.1 Luftforureningskomponenter Denne baggrundsrapport fokuserer på de væsentligste (menneskeskabte) luftforureningskomponenter og inkluderer følgende fire stofgrupper: Kuldioxid (CO 2 ) og andre klimagasser, herunder methan, nitrogenoxid og svovlhexafluorid. Kvælstofoxider (NO x ) Svovldioxid (SO 2 ) Støv/partikler 5

Luftforureningskomponenter CO 2 eller kuldioxid er en luftart, der dannes ved ånding og forbrænding. Afbrænding af fossile brændstoffer bidrager til et forøget CO 2-indhold i atmosfæren. Stigende CO 2- koncentrationer i atmosfæren er den væsentligste årsag til global opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. NO x er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO 2 er især et problem for personer med luftvejssygdomme, fx astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men vil i atmosfæren blive omdannet til NO 2. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er trafik og kraftværker. NO x virker som gødning for planter og medvirker til forurening af både land- og vandmiljøer. NO x- udledningen er derudover medvirkende til sur nedbør (syreregn), der kan påvirke vegetation og vandmiljø. SO 2 i luften omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. Svovlsyre er en medvirkende årsag til sur nedbør. Svovldioxid kan give anledning til luftvejsproblemer. Yderligere oplysninger om luftforurening kan findes på Aarhus Universitets hjemmeside: http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/effekter/natur/. Svovlhexafluorid (SF 6) Energinet.dk anvender SF 6-gas i højspændingskomponenter over 100 kv. Derudover anvendes gassen som isoleringsmedium i særlige stationsanlæg kaldet GIS-anlæg (Gas Insulated Switchgear). SF 6-gas er en meget aggressiv drivhusgas, som er 22.800 gange så kraftig som CO 2 Støv/partikler: Der findes adskillige "målestokke" for partikelforurening. Partikler mindre end 10 µm (PM 10) (10 µm=0.01 mm) stammer fra ophvirvlet jordstøv, forbrænding og dannes ved oxidering af bl.a. NO 2 og SO 2. De mindste partikler (mindre end 1 µm), som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæren menes at være de mest skadelige for helbredet. De største kilder til PM 2,5-emission er husholdninger (67%), vejtrafik (10%) og andre mobile kilder (9%). PM 2.5-emissionen er steget med 2% fra 2000 til 2011, hovedsageligt pga. det stigende træforbrug i husholdninger, der modsvares af et fald i emissionen fra transport og i mindre grad fra fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed. De største kilder til partikelemission er landbrugssektoren og husholdningerne. Partikelemissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikkeudstødningsrelaterede emissioner udgør 63% af TSP-emissionen fra transport (Nielsen, et al., 2013). 6

2.1.2 Oxider: CO 2, NO x, SO 2 En af de vigtigste kilder til CO 2 -emission i Danmark er energisektoren med 49%, inkl. forbrænding af fossile brændstoffer såsom olie, gas og kul. Udover det bidrager transport til CO 2 emissionen med 27%. Den nationale emission over en længere periode viser en reduktion af CO 2 emissionen med 8.3% i perioden 1990-2003 (Nielsen, et al., 2013). Den nationale emission af CO 2 i 2011 blev estimeret til 44.034.000 uden bidrag fra danske skibe og fly udenfor landets grænser. Den største kilde til NO x -emission er vejtransport efterfulgt af andre mobile kilder og energianlæg (kraftværker og lokale varmeværker). Transportsektoren (lastbiler/biler, skibe, jernbaner og civil luftfart) bidrog i 2011 med 47% af den danske emission af NO x. NO x -emissionen fra energiproduktion er faldet med 75% fra 1985 til 2011. I samme periode er den totale emission faldet med 55%, på grund af indførelsen af katalysatorer på biler mv. og indførelsen af low-no x -brændere og røggasrensning på energianlæg (Nielsen, et al., 2013). Den største del af SO 2 -emissionen stammer fra forbrænding af fossile brændstoffer, primært kul og olie, i kraftværker og lokale varmeværker. Fra 1980 til 2011 er den totale emission faldet med 97%, primært som følge af både implementering af røggasrensning på relevante anlæg (Nielsen, et al., 2013), og en reduktion af svovlindholdet i den anvendte olie. Luftforurening søges begrænset ved fastsættelse af krav til de menneskeskabte udledninger og ved at erstatte afbrænding af fossile brændstoffer med for eksempel havmøller, af hensyn til menneskers sundhed og velbefindende, påvirkning af naturen og ikke mindst med henblik på at søge at begrænse klimaændringerne. 7

2.1.3 Partikler / støv Der benyttes grænseværdier for PM 10 og PM 2,5 (partikler mindre end 2,5 μm) Stof Grænse- Midlings- Statistik Beskyttel- Skæringsda- værdi tid se af to (µg/m 3 ) Partikler (PM 2,5 ) Partikler (PM 10 ) 25 - Gennemsnit, år 25 - Gennemsnit, år 20 - Gennemsnit, år 50 24 timer 35 gange pr. år 40 - Gennemsnit, år Mennesker 2010 Mennesker 2015 Mennesker (2020) Mennesker 2005 Mennesker 2005 Tabel 1 Oversigt over grænseværdier, målværdier og tærskelværdier i datterdirektiver I henhold til det nationale overvågningsprogram for luftforurening ligger koncentrationerne generelt under grænseværdierne også i de største danske byer. Ovenstående om partikler er fra (Århus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, 2013). 2.1.4 Svovlhexafluorid(SF 6 ) Ud over CO 2, NO x og SO 2 er de miljømæssige konsekvenser af den potentielle emission af Svovlhexafluorid (SF 6 -gas) behandlet. SF 6 benyttes som isoleringsmedium i elektriske komponenter i eltransmissionsnettet. SF 6 -gas er en meget aggressiv drivhusgas, og den er 22.800 gange så kraftig som CO 2 (se faktaboks). Da udledningen af SF 6 -gas er meget lille, har den historisk set kun udgjort omkring en promille af den samlede danske udledning af drivhusgasser opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Energinet.dk anvender SF 6 -gas i højspændingskomponenter over 100 kv. Derudover anvendes gassen som isoleringsmedium i særlige stationsanlæg kaldet GIS-anlæg (Gas Insulated Switchgear). Anvendelsen af SF 6 -gas i transmissionsnettet i 2013 er opgjort i tabellen herunder. Den samlede udledning af SF 6 -gas var på 188 kg, hvilket svarer til ca. 4.300 ton CO 2 -ækvivalenter. 8

Anvendelse og udledning af SF 6 -gas i 2013 fra højspændingsanlæg over 100 kv Danmark i alt kg Anvendelse Ny SF 6 -gas i depot til senere brug 2.988 SF 6 -gas i brug 59.471 Udtjent SF 6 -gas i depot 3.725 Udledning SF 6 -gas efterfyldt på komponenter i drift 188 Total SF 6 -gas udledt 188 SF 6 -gas udledt som CO 2 ækvivalenter 4.295.520 Tabel 2 Anvendelse og udledning af SF 6-gas i 2013 fra højspændingsanlæg over 100 kv. I de kommende år vil flere havparker og stigende kabellægning af højspændingsnettet samt kapsling af anlæg i byområderne betyde stigende anvendelse af SF 6 -gas og øgede mængder af SF 6 -gas i depot. Energinet.dk er meget opmærksom på, at den stigende anvendelse af SF 6 -gas udgør en potentiel risiko for udledning af en meget kraftig drivhusgas. Der arbejdes derfor hele tiden med at forbedre sikkerheden omkring arbejdsrutiner ved håndtering af SF 6 -gassen. SF 6 -gas, kg 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I brug 39.539 47.435 43.774 43.769 47.506 59.471 Udledt 356 335 412 462 344 188 %-udledt 0,90% 0,71% 0,94% 1,05% 0,72% 0,32% Tabel 3 Udviklingen i brug og udledning af SF 6-gas siden 2008. 9

3 FORMÅL I denne baggrundsrapport er der foretaget en kortlægning og vurdering af potentielle effekter forårsaget af luftforurening fra de aktiviteter og anlæg, som er nødvendige for at anlægge, drive og demontere de kystnære havmøller ved Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg. I projektets forskellige faser, vil der forekomme udledning af en række forskellige stoffer, herunder CO2, NO x og SO 2. I forbindelse med etablering af havmøller er der fokus på de emissioner, som vil blive reduceret fra kraftværkerne i løbet af havmølleparkens driftstid og på de emissioner af forurenende stoffer, som vil komme fra det nødvendige materiale- og energiforbrug i anlægs-, drifts- og afviklingsfasen. De primære kilder til emissioner stammer fra produktionen af havmøller og fundamenter, kabler og landanlæg samt fra den nødvendige skibs- og vejtrafik i forbindelse med anlæg, drift og afvikling. til luft fra produktionsfasen vil primært afhænge af mængden af materiale, der skal anvendes til havmøllerne. For anlægsfasen vil emissionerne afhænge af mængden af transportarbejde, hovedsageligt fra transport-, installations- og støttefartøjer. Energiforbrug til etablering af havmøller og det tilknyttede CO 2 -udslip har primært betydning i det globale perspektiv. CO 2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer. Det vil også blive vurderet, i hvilket omfang emissioner til luften vil blive reduceret, hvis havmølleparken bliver etableret og erstatter forbrænding af fossile brændstoffer på kraftværker. 10

4 PROJEKTBESKRIVELSE Vesterhav Syd Havmøllepark omfatter etablering af en havmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg inklusiv anlæg for nettilslutning på land. Den samlede anlægsperiode forventes at strække sig over en periode på ca. 3½ år fra medio 2016 til ultimo 2019, og havmølleparken forventes sat i drift i 2020 med en forventet levetid på ca. 30 år. Det samlede undersøgelsesområde fremgår af Figur 1. Figur 1: Undersøgelsesområdet for Vesterhav Syd Havmøllepark. 11

Projektet er beskrevet i de tekniske projekt- og anlægsbeskrivelser for henholdsvis anlæg og aktiviteter på land (Energinet.dk, 2015b) og anlæg og aktiviteter offshore (Energinet.dk, 2015a). Uddrag fra rapporterne, som har betydning for de estimerede emissioner, er gengivet i dette eller de følgende afsnit. 4.1 Anlæg på land Ilandføring af søkabler vil kunne ske ved hhv. Klegod og Tyvmose. Nær begge ilandføringspunkter skal der kunne etableres en ny kabelstation for at samle søkablerne i et mindre antal landkabler. Kabelanlægget føres herfra videre til Station Søndervig eller Station Lem Kær. Afhængig af den endelige havmølleparks specifikationer er det muligt, at der skal føres kabler videre til Station Stoustrup. VVM-redegørelsen behandler derfor kabelanlæg frem til Station Stoustrup. På landjorden beskrives alle de relevante muligheder for landanlæg, fordi landanlæggene afhænger af valg, der først tages senere i processen afhængig af havmølleparkens størrelse, som først afgøres ved Energistyrelsens udbud for de seks kystnære havmølleparker. Derfor arbejdes der med beskrivelser af forskellige mulige anlæg, der afhænger af det endelige valg af havmølleparkens størrelse. Fakta om projektet på land Kabler Hovedforslag, kabelanlæg: ca. 50 km Stationsanlæg Omfatter både udvidelse af eksisterende stationer samt etablering af nye stationsanlæg. Følgende stationsanlæg kan blive omfattet af projektet: To kabelstationer nær ilandføringspunkterne ved kysten (nye stationer). Station Søndervig (udvidelse). Station Lem Kær (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). Station Stoustrup (udbygning inden for det eksisterende stationsområde). 4.1.1 Kabelanlæg på land Kabelstrækningen udgør en ca. 50 km lang kabelrute. Undersøgelsesområdet for kabellægningen forløber fra ilandføringspunkterne ved Klegod og Tyvmose. Kabelanlægget føres nord for Ringkøbing Fjord, og videre nord for Ringkøbing. Herfra føres kablet mod syd, hvor det forløber øst for Lem, Skjern og Tarm. Kabelsystemet består af tre en-fasede kabler, der skal ligge i én kabelgrav. Kabelanlæggene på land kan være 33 kv kabler, 60 kv kabler eller 150 kv kabler. Uanset hvilket spændingsniveau kablerne har, så er de mulige anlægsmetoder de samme. 12

Anlægsfasen Fra kysten og frem til en kystnær kabelstation kan der blive etableret op til 6 stk. 33 kv kabelsystemer. Hvert system vil ligge i en separat kabelgrav. Afstanden fra kysten til kabelstationen er maksimalt ca. 2 km. Fra kabelstationen og frem til Station Stoustrup etableres 1 stk. 150 kv kabelsystem. Afstanden fra kabelstationen til Station Stoustrup er ca. 48 km. Driftsfasen Det er ikke nødvendigt at vedligeholde kabler, og der er derfor normalt ingen aktiviteter på kabelstrækninger i driftsfasen, med mindre kablet rammes af en fejl. Afviklingsfasen Den forventede levetid for kabelsystemer er ca. 40 år, og kablesystemerne skrottes, når isoleringen er nedbrudt. I forbindelse med demontering af kabler vil der foregå anlægsarbejder af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Kablerne kan genbruges i miljøgodkendte anlæg. Metallet frigøres med henblik på genbrug, og plastisolationen fjernes fra metaller ved afskæring. Plastmaterialet kan findeles og genbruges. 4.1.2 Stationsanlæg på land Anlægsfasen I forbindelse med nettilslutningen af de kystnære havmølleparker skal der etableres en række stationsanlæg: Nye kabelstationer: Ilandføringskablerne fra de kystnære havmølleparker kan bestå af 1-6 33 kv kabelsystemer. For at mindske både investeringer og elektriske tab i nettilslutningsforbindelsen skal ilandføringskablerne forbindes til en transformer så tæt på ilandføringspunktet som muligt, hvor spændingen transformeres op til det spændingsniveau, som passer til det eksisterende elnet, hvortil havmølleparkerne skal forbindes. Fra transformeren føres strømmen fra havmøllerne så videre i et enkelt 150 kv kabelsystem til det eksisterende elnet. Udvidelse af eksisterende stationsanlæg: Tilslutningen af havmøllerne til det eksisterende elnet og tilslutning af nødvendige forstærkningskabler sker i eksisterende stationsanlæg. Dette kræver udvidelser i de eksisterende stationsanlæg Søndervig, Lem Kær og Stoustrup. Data for de nye eller ændrede stationsanlæg fremgår af den tekniske projekt- og anlægsbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b). 13

4.2 Anlæg på havet (offshore) Projekt- og anlægsbeskrivelse for Vesterhav Syd Havmøllepark er beskrevet i rapporten (Energinet.dk, 2015a). 4.2.1 Kabelanlæg Alle havmøllerne forbindes med et kabel, som vil være fælles for hver række af havmøller afhængigt af møllernes størrelse. Ved anvendelse af et 33 kv kobberkabel med en kobberlederdiameter på 500 mm 2 kan der kobles ca. 36 MW til hvert kabel. Kablernes længde afhænger af møllernes opstillingsmønster. Der foreligger ikke data i de tekniske anlægsbeskrivelser, således at en emission ved udlægningen kan estimeres for det konkrete projektområde. Data, herunder emissionsfaktorer og en række oplysninger om anvendelse af entreprenørmaskiner og anvendelse af fartøjer er anvendt fra emissionsrapporten vedrørende Horns Rev 3 Havmøllepark (400 MW) (Energinet.dk, 2014). Driftsdata er i relevant omfang skaleret til 200 MW. 4.2.2 Havmøller og fundamenter I Vesterhav Syd Havmøllepark kan der opstilles havmøller med en samlet kapacitet på op til 200 MW. I forbindelse med VVM-processen er der taget udgangspunkt i, at der kan opstilles møller på mellem 3 og 10 MW. Der kan maksimalt opstilles 66 stk. 3 MW eller 20 stk. 10 MW havmøller. I forbindelse med VVMredegørelsen undersøges der også for forskellige fundamenttyper, som for eksempel gravitationsfundamenter (beton), rørfundamenter (monopile). Se mere i de tekniske projektbeskrivelser offshore (Energinet.dk, 2015a). 4.2.3 Driftsfase I driftsfasen udføres vedligeholdelsesarbejde på møllerne. Arbejdet kan foregå 24 timer i døgnet 365 dage om året. Det er ikke besluttet, hvorfra der skal sejles i forbindelse med driften af havmøllerne, hvis Vesterhav Syd Havmøllepark etableres. 4.2.4 Demonteringsfase Havmølleparkens forventede levetid er ca. 30 år. Det må forventes, at driftsherren vil skulle overholde de krav til demontering af havmøllerne og øvrige relevante anlæg, som er gældende til den tid. 14

5 BAGGRUND Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning, skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. Der kan maksimalt opstilles 200 MW produktionsmøller i hvert område, ved Bornholm dog maksimalt 50 MW. Denne baggrundsrapport omhandler den kystnære Vesterhav Syd Havmøllepark med tilhørende landanlæg. 5.1 Metode og forudsætninger I denne tekniske baggrundsrapport er emissionerne fra projektets anlægs-, driftsog demonteringsfase estimeret for anlæg og aktiviteter på land og offshore. Med udgangspunkt i oplysningerne om anvendte materialer, mængder, maskiner, fartøjer mv. i de tekniske projekt- og anlægsbeskrivelser (Energinet.dk, 2015a), (Energinet.dk, 2015b) er emissionerne af NO x, CO 2 og SO 2 estimeret. ne er estimeret med udgangspunkt i, at der opstilles 66 stk. 3 MW havmøller på gravitationsfundamenter (beton). Det er erfaringsmæssigt den størrelse havmølle og den fundamenttype, der giver anledning til den største emission (worst case), set i forhold til færre, men større havmøller og andre fundamenttyper (vedrørende worst case se også afsnit 5.4). Det er ikke besluttet, hvorfra der skal sejles i forbindelse med anlæg og drift af havmøllerne, hvis Vesterhav Syd Havmøllepark etableres. De overordnede forudsætninger fremgår af de følgende afsnit. En række detailforudsætninger fremgår af rapportens øvrige afsnit. 5.1.1 fra materialer Emissionen ved materialeforbrug er den påvirkning, som er bundet i de materialer, som anvendes. Det omfatter også energiforbrug ved fremstilling af materialerne. 15

Til beregning af emissionerne er der anvendt emissionsfaktorer fra Ecoinvent (Centre for Life Cycle Inventories, 2014) og fra UKEA Carbon Calculator (Environment Agency, 2012). Til beregningen af emissioner fra produktion og forbrug af materialer er anvendt oplysningerne om brug af materialer og mængder i de tekniske anlægsbeskrivelser (Energinet.dk, 2015a) og (Energinet.dk, 2015b). I Tabel 4 er emissionsfaktorer pr. produceret materiale angivet for de væsentligste materialetyper. Materiale CO 2 NO x SO 2 kg/ kg/ kg/ Beton 1.040 1,7 1,3 Stål 1.333 2,9 2,9 Støbejern 1.352 3,3 3,3 Kobber 1.731 21,3 103,3 Aluminium 6.703 14 26,8 Glasfiber 7.687 14,0 20,7 Sand 2,3 0,02 0,005 Jord 24 - - Sten/grus 79 - - Tabel 4 Emissionsfaktorer for produktion af materialer (Ecoinvent-databasen) (Centre for Life Cycle Inventories, 2014) og (Environment Agency, 2012). 5.1.2 fra fartøjer anvendt på havet Kravene til marine fartøjer fremgår af Marpol Annex VI (IMO, 2005). TIER 2 kravene har været gældende siden 2011. NO x -kravene gælder skibe større end 130 kw og er på mellem 7,7 g/kwh (v. mere end 2000 omdrejninger / min.) og 14,4 g/kwh (ved mindre end 130 omdrejninger/min.) TIER 3 kravene gælder fra 2016 og er på mellem 2,0 g/kwh (v. mere end 2000 omdrejninger / min.) og 3,4 g/kwh (ved mindre end 130 omdrejninger/min.). Kravet til det maksimale svovlindhold i den anvendte olie er på maksimalt 1%. I 2015 skærpes dette krav til maksimalt 0,1%. Der er kalkuleret med en gennemsnitlig emissionsfaktor 6,8 g NO x /kwh, 1,3 g SO 2 /kwh og 690 g CO 2 /kwh i lighed med i rapporten for Horns Rev 3 Havmøllepark (Energinet.dk, 2014). 16

Emissionskilde CO 2 NO x SO 2 Mølle, kabelstation, kabelinstallation, og mandskabsbåde. 690 13 1,3 Tier 0 motorer Mølle, kabelstation, og kabelinstallationsskibe, m.fl. Tier 2 motorer 690 6,8 1,3 Tabel 5 Emissionsfaktorer angivet i g/kwh fra fartøjer anvendt på havet. 5.1.3 fra entreprenørmaskiner m.v. Ved beregning af emissionerne fra vejtransport af materialer er der anvendt samme forudsætninger, som er anvendt i (Energinet.dk, 2014), dog således at transportvejen er sat til 100 km inkl. tomkørsel. Der er kalkuleret med en generel lasteevne på 35 og en emissionsfaktor for CO 2 på 1 kg/km (Energinet.dk, 2014) for tunge vejgående maskiner (lastbiler og lignende). For NO x er der regnet med en emissionsfaktor jf. Miljøstyrelsens NO 2 -virkemiddelkatalog (Miljøstyrelsen, 2009) på 4 g NO x pr. km, som gælder lastbiler større end 32, som skal overholde EURO V-normen (Copert 4). Der er ikke fastsat Stage 3a-krav til emission af NO x fra ikke vejgående maskiner. Der er fastsat et krav for summen af HC (hydrocarboner) og NO x på 4,0 g/kwh. Ved beregningen af emissioner fra ikke vejgående emissioner (entreprenørmaskiner) er der anvendt en generel emissionsfaktor på 3,4 g NO x /kwh (Energinet.dk, 2014) jf. (Winther, 2012). CO2-emissionen er beregnet på grundlag af en forholdsmæssigt fastsat emissionsfaktor på grundlag af emissionsfaktorerne anvendt for fartøjer jf. afsnit 16. Der er der kalkuleret med en gennemsnitlig emissionsfaktor 6,8 g NO x /kwh og 690 g CO 2 /kwh. Som angivet anvendes der for ikke vejgående maskiner en emissionsfaktor på 3,4 g NO x /kwh, svarende til det halve af emissionsfaktoren for fartøjer anvendt på havet. Det er vurderet, at en emissionsfaktor for CO 2 på det halve af 690 g CO 2 /kwh jf. ovenfor kan anvendes, til at estimere emissionen fra ikke vejgående maskiner. Emissionskilde CO 2 NO x Gravemaskine 345 3,4 Traktor 345 3,4 Gravko 345 3,4 Mobilkran 345 3,4 Tabel 6 Emissionsfaktorer entreprenørmaskiner g/kwh. Partikelemissionen er ikke estimeret. Den forventede emission fra entreprenørmaskiner er relativt begrænset som følge af krav til anvendelse af partikelfiltre og da transport mv. hovedsageligt vil foregå relativt langt fra beboede områder. 17

5.1.4 SO 2 emission Der er beregnet SO 2- emissioner fra skibstrafik og materialeforbrug. Baggrundskoncentrationerne af SO 2 i byområder er en faktor 10 under gældende luftkvalitetskriterier jf. (Ellermann, et al., 2013). Projektet skal primært anlægges i det åbne land og på havet. Det er vurderet at SO 2 -emissionen fra transport på land er uvæsentlig. 5.1.5 Svovlhexafluorid, SF 6 Etablering af gasisolerede 33 kv koblingsanlæg og udbygning med nye transmissionsanlæg til at tilkoble de kystnære havmølleparker til det danske elsystem vil medføre øget anvendelse af SF 6 gas. Den største nødvendige øgning er beregnet til 1.100 kg SF 6 gas. For nye moderne SF 6 anlæg, som kan aktuelle for tilslutningen af kystnære havmølleparker, er udledningen i dag reduceret til ca. 0,1%. Samlet set vil tilslutningen af 450 MW kystnære havmølleparker maksimalt medføre en stigning i udledningen af SF 6 gas på 1,1 kg per år. Da mængdeangivelsen på 1,1 kg SF 6 er for den samlede kapacitet på 450 MW, er det antaget at der maksimalt kan emitteres 2,4 g/mw svarende til 489 g SF 6 /200 MW. SF 6 -gas er en meget aggressiv drivhusgas. Ved omregning til CO 2 -ækvivalenter er der anvendt en faktor på 22.800. Omregnet til CO 2 -ækvivalenter svarer udledningen fra anvendelse af den øgede mængde SF 6, som er nødvendig i forbindelse med etableringen af en 200 MW havmøllepark, til 11,1 opgjort i CO 2 -ækvivalenter. Denne mængde er uvæsentlig i forhold til det samlede klimaregnskab og er derfor ikke medregnet. 5.1.6 Nationale emissioner Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2014) udarbejder miljøøkonomiske regnskaber for blandt andet emissioner luften. Emissionsregnskabet viser udslip af de luftforurenende stoffer, der er forårsaget af virksomheders og husholdningers energiforbrug samt udslip, der stammer fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til energianvendelse. Emissionsregnskabet inkluderer emissioner fra danske skibe og fly udenfor landets grænser. Miljøministeriets fagdatacenter for luftkvalitet (FDC-luft) er organisatorisk placeret i DCE (Nationalt center for Miljø og Energi) (DCE, 2014). DCE varetager den nationale overvågning af luftkvaliteten i Danmark med målinger mv. og DCE er ansvarlig for levering af overvågningsdata for luftkvalitet i forbindelse med internationale overvågningsprogrammer. De anvendte data fra DCE inkluderer ikke emissioner fra danske skibe og fly udenfor landets grænser. I denne rapport er data fra begge kilder anvendt til sammenligning med emissioner fra anlæg, drift og afvikling af den kystnære havmøllepark. 18

5.2 Regelgrundlag/lovgivning Luftkvaliteten i Danmark reguleres i henhold til luftkvalitetsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2011b). Bekendtgørelsen omfatter og fastsætter mål- og grænseværdier, informations- og varslingstærskelværdier, kritiske niveauer og implementerer blandt andet EU-reglerne i direktiv 2008/50/EF. EU regler for vejgående køretøjer betegnes EURO normerne og sætter emissionskrav til nye lette og tunge køretøjers udledninger af blandt andet CO, NO x og partikler. For tungere køretøjer (lastbiler og busser) gælder aktuelt EURO norm V, mens EURO norm VI er vedtaget og bliver gældende fra 2014 og 2015. Krav til marine fartøjer fremgår af IMO Marpol Annex VI om begrænsning af emissioner fra skibe (IMO, 2005). Se også afsnit 5.1.2. fra ikke-vejgående entreprenørmaskiner er reguleret efter reglerne i Bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011 om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. (Miljøministeriet, 2011a). Bekendtgørelsen fastlægger en række emissionsgrænser, som indføres trinvis. Der er senest sket en skærpelse af kravene for partikelemission fra 2011 til 2013 for nyt materiel, hvilket i praksis vil betyde montering af partikelfilter eller "kombifilter" (katalysator og partikelfilter i samme enhed). Fra 2012 er kravværdierne til udledning af NO x reduceret med en faktor 10 i forhold til de hidtil gældende krav. I december 2008 blev der opnået politisk enighed om en klima- og energipakke på Det Europæiske Råds topmøde, og den er senere blevet vedtaget af Europa- Parlamentet. Klima- og energipakken indeholder en række tæt forbundne forslag, som har til formål at sikre, at EU-landene når i mål mht. at reducere udledningen af drivhusgasser med 20% inden 2020, herunder at indfase 20% vedvarende energi i EU's samlede energiforbrug inden 2020 samt forøge andelen af vedvarende energiformer i transportsektoren med 10% inden 2020. Det er regeringens mål, at øge andelen af vedvarende energi fra 18,7% i 2008 til mindst 30% i 2020 ved at udbygge havmøllekapaciteten med 2.000 MW. 5.3 Andet grundlag Det er undersøgt, om der foreligger konkrete emissionsmålinger fra anlægs-, drifts- og demonteringsfaser fra andre havmølleparker, som kan anvendes til validering af de estimerede emissioner i denne rapport. Der er ved undersøgelsen ikke fundet sådanne fyldestgørende emissionsdata. 19

5.4 Worst case forudsætninger I Vesterhav Syd Havmøllepark kan der opstilles havmøller med en samlet kapacitet på op til 200 MW. Det betyder, at der maksimalt kan opstilles 66 stk. 3 MW eller 20 stk. 10 MW havmøller. Worst case for kabler på land er fastlagt til kabellængder på hhv. 2 km for 6 stk. 33 kv kabelsystemer fra kysten til kabelstationen og 48 km for 1 stk. 150 kv kabelsystem fra kabelstationen til Station Stoustrup (Energinet.dk, 2015b). ne er estimeret med udgangspunkt i, at der opstilles 66 stk. 3 MW havmøller på gravitationsfundamenter (beton). Det er erfaringsmæssigt den størrelse havmøller og de type fundamenter, der giver anledning til den største emission (worst case), set i forhold til færre, men større havmøller og i forhold til andre typer fundamenter. For aktiviteter og anlæg på land og offshore anvendes generelt forudsætningerne i de tekniske anlægsbeskrivelser (Energinet.dk, 2015a), og (Energinet.dk, 2015b). Der er anvendt gennemsnitlige transportveje på 100 sømil offshore (dog således at data fra Horns Rev 3 Havmøllepark (Energinet.dk, 2014) vedrørende driftstider er anvendt i videst muligt omfang se næste afsnit) og 100 km på land inkl. tomsejlads/tomkørsel, uanset typen af materialer og maskinel. Forudsætningerne i emissionsrapporten for Horns Rev 3 Havmøllepark (400 MW) (Energinet.dk, 2014) (data vedr. fartøjer, antal og antal arbejdstimer) er anvendt for udlægning af kabler, installation af fundamenter, installation af erosionsbeskyttelse, installation af turbiner og for aktiviteterne i driftsfasen, herunder for vedligeholdelse af anlæg. De pågældende data er korrigeret for antallet af møller og øvrige anlæg, herunder er transporten reduceret forholdsmæssigt, da der maksimalt kan etableres 200 MW i projektområdet ved Vesterhav Syd Havmøllepark og da transportvejen til projektområdet ved Vesterhav Syd Havmøllepark er kortere end til havmøllerne ved Horns Rev 3 Havmøllepark. De korrigerede data og forudsætninger fremgår af bilag til denne baggrundsrapport. Aktiviteter og emissioner i afviklingsfasen behandles ligeledes som i emissionsrapporten fra Horns Rev 3 Havmøllepark. Ved beregning af emissionerne fra anvendte køretøjer til anlægsarbejde mv., anvendes der for de 6 kystnære havmølleområder henholdsvis EURO V (fx. lastbiler) og Stage 3 a-krav (ikke vejgående maskiner) som worst case. Stage 3a-krav er gældende for ikke vejgående køretøjer fra 2006/2008. Hvis der for eksempel anvendes nyere køretøjer, som overholder henholdsvis EURO VI (gældende fra 2014/2015) og Stage 3b-kravene (gældende fra 2011/2013), vil de beregnede emissioner være overestimerede. fra køretøjer mindre end 37 kw er ikke medregnet. 20

Der foreligger ingen data for emissioner fra anvendelse af glasfiber til havmøllernes vinger. Ved beregningerne af emissionerne er der, som worst case, anvendt samme emissionsfaktor som for støbejern, da der foreligger data for den samlede vægt af havmøllernes hub inkl. glasfibervinger. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning for vurderingerne. 5.5 Alternativer 5.5.1 0-alternativet 0-alternativet beskriver det alternativ, som vil gælde, hvis Vesterhav Syd Havmøllepark ikke etableres. El-produktionen vil i givet fald skulle produceres på et kraftværk. Energistyrelsen har fastlagt, at der skal anvendes samme 0-alternativ, som blev anvendt i dokumentationen for forligspartiernes energiforlig. Udgangspunktet er derfor et fremskrevet brændselsmix for 2020-2035 (Energistyrelsen, 2013) med forudsætningsnotater. Se emissionsfaktorerne i bilag 16.10. Ved beregningen af de forventede emissioner fra kraftværker, hvis Vesterhav Syd Havmøllepark ikke etableres, anvendes efter anvisning fra Energinet.dk en forventede driftstid på 30 år og 4.250 driftstimer/år. Hvis der ikke etableres en 200 MW havmøllepark (0-alternativet), vil der fra kraftværker blive emitteret de i Tabel 7 angivne mængder CO 2, NO x m.v. I bilag fremgår grundlaget for de angivne emissioner. Til vurdering af de forventede klimarelaterede konsekvenser, er mængden af N 2 O (lattergas) og CH 4 (methan) omregnet til CO 2 -ækvivalenter. Omregnet til CO 2 -ækvivalenter svarer udledningen fra anvendelse af den øgede mængde SF 6, som er nødvendig i forbindelse med etableringen af en 200 MW havmøllepark, til 11 /år opgjort i CO 2 ækvivalenter og ca 330 fordelt over 30 år. Bidraget fra SF 6 er som anført ovenfor uvæsentligt i forhold til det samlede klimaregnskab og er derfor ikke medregnet. Reduceret emission (30 år) Reduceret emission beregnet som CO 2 -ækvivalenter CO 2 -ækvivalenter - Sum CO 2 NO x SO 2 CH 4 N 2 O 3.836.425 8.237 2.364 3.142 72 3.836.425 78.551 21.513 3.936.489 Tabel 7 Reducerede emissioner fra kraftværker i en driftsperiode på 30 år (2020-2049, ved etablering af en havmøllepark på 200 MW. 21

6 EKSISTERENDE FORHOLD 6.1 Luftkvalitet Den eksisterende luftkvalitet er vurderet på grundlag af tilgængelige resultater fra nedenstående nationale måleprogram. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet udarbejder rapporter på baggrund af resultater fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer (Ellermann, et al., 2013). Programmet er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne. Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark, og vurderes at repræsentere forholdene i undersøgelsesområdet. Som følge af et meget lavt SO 2 -indhold i luften gennemføres der kun begrænset monitering af SO 2 -koncentrationerne (Ellermann, et al., 2013). I 2012 var ingen af grænseværdierne overskredet (Miljøministeriet, 2011b), heller ikke i bymæssig bebyggelse. NO x -indholdet i luften er ligeledes relativt lavt i Danmark. I Tabel 8 er målte NO x - emissioner fra Danmark 2012 angivet (Ellermann, et al., 2013). Station Middelværdi 98-percentil 19. højeste NO 2 NO x NO 2 NO x NO 2 NO x Keldsnor 8 9 32 39 49 68 Risø 9 11 37 46 59 90 Grænseværdi NO 2 40 200 Tabel 8 Målte NO 2 og NO x-koncentrationer - timemiddel (μg/m³) i Danmark 2012 (Ellermann, et al., 2013). Med udgangspunkt i ovenstående målinger af luftkvaliteten i det åbne land andre steder i Danmark, er det vurderet, at indholdet af luftforurenende stoffer ligesom ved målestationerne ved Keldsnor og Risø, vil ligge under grænseværdierne i projektområderne. Luftkvaliteten i projektområdet på land og i Vesterhavet ved Vesterhav Syd Havmøllepark, vurderes således at være tilfredsstillende. 22

7 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN 7.1 Anlæg på land - anlægsfase I de følgende afsnit er emissionerne fra anlæg på land i anlægsfasen opgjort. Materialemængder og anvendelse af maskiner mv. er oplyst i projekt- og anlægsbeskrivelsen (Energinet.dk, 2015b). 7.1.1 materialeforbrug kabler CO 2 -, NO x - og SO 2 -emissionen fra materialer til 150 kv- og 33 kv-kablerne er estimeret i Tabel 9 på baggrund af det angivne materialeforbrug og med udgangspunkt i de angivne emissionsfaktorer se også bilag 16.7. Der foreligger ikke data for delmængderne af aluminium (Al) og polyethylen (PE). Ved beregning af emissionerne er der kalkuleret med at hele kablets vægt udgøres af aluminium. Materialer Længde km Mængde CO 2 NO x SO 2 150 kv kabler (Al, PE) 48 1.270 8.513 18 34 33 kv kabler (Al, PE) 6 x 2 180 1.207 3 5 Bakkesand i kabelgrave 60 55.641 128 1 0,3 Total emission 9.848 22 39 Tabel 9: Anslået materialeforbrug til kabler og estimerede emissioner af CO2, NOx og SO2. Opgørelsen er baseret på de angivne worst case kabellængder på hhv. 2 km for 6 stk. 33 kv kabelsystemer og 48 km for 1 stk. 150 kv kabelsystem. 7.1.2 fra nedlægning af kabler på land fra kørsel med lastbiler og entreprenørmaskiner kan påvirke luftkvaliteten i nærområdet. Det drejer sig primært om kørsel i forbindelse med kabellægning, større jordarbejder samt kørsel med entreprenørmaskiner i forbindelse med in-situ støbning af beton og opsætning af betonelementer og trafik af håndværkere og byggematerialer til og fra byggepladsen. Anlægsarbejder og transport af jord og byggematerialer i anlægsfasen vil medføre emissioner i form af NO x og CO 2 og andre forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner. Der kan forekomme støv i tørre perioder, når jorden hvirvles op ved fx transport på byggepladsen og tracéet for kabellægning og i forbindelse med håndtering af jord og evt. jorddepoter. Der kan lokalt være risiko for støvgener af samme ka- 23

rakter og omfang som støvgener kan opstå i forbindelse med markarbejde og andre anlægsprojekter. Støvemissionen er ikke estimeret. Anvendelse af og estimerede emissioner fra ikke vejgående entreprenørmaskiner fremgår af Tabel 10 og jf. bilag 16.4 til 0 og jf. (Energinet.dk, 2015b). Aktivitet CO 2 NO x Anlæggelse af 150 kv kabel 176 1,7 Anlæg 33 kv kabel (antaget) 18 0,2 Sum 194 1,9 Tabel 10 Estimerede emissioner i fra ikke vejgående anlægsmaskiner (entreprenørmaskiner) i anlægsfasen kabler og stationer på land. De estimerede emissioner fra lastbiler til transport af materialer til kabellægning på land fremgår af Tabel 11. Se desuden bilag 16.7. Materiale Mængde Antal ture Antal km CO 2 NO x Kabel 150 kv 1.270 37 3.700 3,7 0,02 Kabel 33 kv 180 6 600 0,6 0,003 Sand 55.641 1.589 158.900 158,9 0,64 Sum 1.632 163.200 163 0,65 Tabel 11 Estimerede emissioner i fra lastbiler i anlægsfasen til transport af materialer til kabellægning. 24

7.1.3 fra anlæg af stationsanlæg - materialer På baggrund af data, herunder materialemængder, for de enkelte stationer i den tekniske projekt- og anlægsbeskrivelse (Energinet.dk, 2015b) og emissionsfaktorerne angivet i Tabel 4, er emissioner fra materialer, der bliver anvendt til stationsanlæg, estimeret i Tabel 12. Station Materiale Mængde CO 2 NO x SO 2 Råjord i alt 15.300 367 - - Sum pr. mate- Grus i alt 10.000 790 - - rialedel Beton i alt 9.200 9568 15,6 12 Stål i alt 300 400 0,9 0,9 Sum Total 34.800 10.700 17 13 Tabel 12: Estimerede emissioner af CO 2, NO x og SO 2 fra transport af materialer til stationsanlæg. Der er anvendt samme emissionsfaktor (se Tabel 4 - stål) for armeringsstål og galvaniseret stål. 7.1.4 fra anlæg af stationsanlæg De forventede emissioner er som nævnt estimeret på grundlag af oplysningerne om anvendelse af maskiner til anlægsarbejdet jf. (Energinet.dk, 2015b), forudsætningerne i (Energinet.dk, 2014) og opgørelsen i bilag 16.5. Der er tale om en simpel opgørelse af omfanget af transportarbejdet opdelt i hovedaktiviteter og enhedsmængder baseret på Energinet.dk s erfaringer fra tilsvarende opgaver. Opgørelsen skal betragtes som overslagsmæssig med det formål at få et indtryk af en størrelsesorden af trafikarbejdet og driftstid ved anvendelse af entreprenørmaskiner. I nedenstående tabel er emissionerne fra de anvendte ikke vejgående maskiner til anlæg eller udvidelse af stationer estimeret. Aktivitet CO 2 NOx Station Søndervig 25 0,2 Station Lem Kær 211 2,1 Kabelstationer (2 stk.) 422 4,2 Station Stoustrup 38 0,4 Sum (heltal) 696 9 Tabel 13 Estimerede emissioner i fra ikke vejgående anlægsmaskiner i anlægsfasen - stationer på land 25

I nedenstående tabel er emissionerne fra de anvendte lastbiler til transport af materialer til anlæg eller udvidelse af stationer estimeret. Forudsætninger for resultaterne fremgår af bilag 16.8. Station Materiale Mængde Antal km CO 2 NO x Råjord i alt 15.300 43.700 44 0,2 Sum stationer Grus i alt Beton i alt 10.000 9.200 28.600 26.300 29 26 0,1 0,1 Stål i alt 300 857 1 <0,1 Sum Total 34.800 99.500 100 0,4 Tabel 14 Estimerede emissioner i fra lastbiler til transport af materialer til anlæg eller udvidelse af stationer. 7.2 Offshore - anlægsfase ne i anlægsfasen kommer primært fra produktion og transport af materialer (havmøller, fundamenter, sand, grus mv.), fra kabellægning og fra opsætning af fundamenter og møller. Materialemængder mv. er oplyst i projekt- og anlægsbeskrivelsen offshore (Energinet.dk, 2015a). fra sejlads er estimeret med udgangspunkt i forudsætningerne i emissionsrapporten for Horns Rev 3 Havmølleparken (Energinet.dk, 2014). 7.2.1 materialeforbrug offshore De forventede emissioner i forbindelse med forbrug af materialer offshore er estimeret på baggrund af det forventede materialeforbrug til 3 MW havmøller og gravitationsfundamenter (beton) jf. (Energinet.dk, 2015a) samt emissionsfaktorerne i Tabel 4. ne er præsenteret i Tabel 15 (se også vedrørende worst case i afsnit 5.4.). 26

Materialer til 66 stk. 3 MW havmøller CO 2 NO x SO 2 Havmøller 125,4 t * 66 = 8.276 t glasfiber (nacelle) 68,5 t * 66= 4.521 t støbejern (vægt er Hub inkl. glasfibervinger? t * 66 = t glasfiber (vinger) 150 t * 66 = 9.900 t stål (tårn) 63.618 6.112? 13.197 116 15? 29 171 15? 29 Gravitationsfundament (beton) Maksimalt 132.000 t beton 72.600 t sand (ballast) 77.880 t grus/sten (erosionsbeskyttelse) 137.280 1.670 6.153 224 1,5-172 0,4 - I alt 228.030 386 387 Tabel 15 Estimerede emissioner fra materialeforbrug til havmøller og fundamenter. 7.2.2 Emission fra anlægsarbejdet offshore vil i anlægsfasen offshore opstå som følge af transport af materialer og øvrige forsyninger, drift af jack-up fartøjer mv. i forbindelse med selve anlægsarbejdet - og persontransport med skib til og fra jack-up fartøjer, møller mv. Omfanget af skibstrafik mv. i forbindelse med anlægsarbejdet forventes at være sammenligneligt med skibstrafikken ved anlæg af havmølleparken ved Anholt, som emissionsberegningerne vedrørende Horns Rev 3 Havmøllepark (Energinet.dk, 2014) og denne rapport også er baseret på. Omfanget af den forventede skibstrafik er vist i bilag 16.2. I forhold til Horns Rev 3 Havmøllepark er emissionerne for offshore aktiviteterne halveret, da antallet af 3 MW møller, der blev beregnet på ved Horns Rev 3 Havmøllepark var 136. Ved Vesterhav Syd Havmøllepark kan der maksimalt opstilles 66 havmøller. ne er desuden reduceret idet der ikke påregnes etableret en offshore station ved Vesterhav Syd Havmøllepark. De estimerede emissioner i fra fartøjer, der anvendes i forbindelse med anlægsfasen offshore fremgår af Tabel 16. 27

Aktivitet Installation af møller med gravitationsfundamenter Installation af kabler Transport af mandskab Type af fartøj CO 2 NO x SO 2 Kranfartøj 37.700 580 71 Jack up platform 6.300 80 12 Jack up pram - - - Slæbebåd 3.800 38 7 Kabelskib 1.600 16 3 Slæbebåd 4.100 40 7,5 Pram Slæbebåd - 760-7,5 Mandskabsbåde 6.400 71 12-1,5 Andre fartøjer 500 5 1 Anden transport Transport af Kranfartøj 690 7 1,5 transitionsstykker Sum af emissioner fra offshore anlægsarbejde 61.850 845 117 Tabel 16 Estimerede emissioner i fra fartøjer, der anvendes i forbindelse med anlægsfasen offshore, angivet i. 28

7.3 Samlet påvirkning - anlægsfasen 7.3.1 Samlede emissioner CO 2 NO x SO 2 Stationsanlæg i alt 10.700 17 13 Kabler i alt 9.848 22 39 Transport i alt 1.153 12 - Landdel i alt 21.701 51 52 Tabel 17 fra anlæg og aktiviteter i anlægsfasen på land CO 2 NO x SO 2 Havmøller - i alt 228.030 386 387 Transport i alt 61.850 845 117 Offshore i alt 289.880 1.231 504 Tabel 18 fra anlæg og aktiviteter i anlægsfasen offshore CO 2 NO x SO 2 Landdel 21.701 51 52 Offshore 289.880 1.231 504 Anlægsfase i alt 311.581 1.282 556 Nationale emissioner 2011 DCE (Århus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, 2013) Andel af nationale emissioner Nationale emissioner 2011 (Danmarks Statistik, 2011) Andel af nationale emissioner 44.034.000 0,7 % 98.718.000 0,3 % 125.190 1,0 % 1.151.573 0,1 % Tabel 19 Samlede emissioner fra aktiviteter i anlægsfasen, angivet i. 13.995 4,0 % 247.874 0,2 % Nationale emissioner er angivet i per år. Andelen af de nationale emissioner svarer til den samlede emissioner i anlægsfasen (ca. 4 år) set i forhold til den samlede danske emission i 2011. Se også afsnit 5.1.6. 7.3.2 Påvirkninger Beregningerne viser, at de største emissioner kommer fra anlægsarbejderne på havet. ne er relativt lave i forhold til de årlige nationale emissioner. Luftkvaliteten i området, både på land og offshore, vurderes at være god, spredningsforholdene er gode, og på land vil der generelt være relativt langt til naboer, så umiddelbare gener og belastninger som følge af emissioner vurderes at blive minimale. 29

ne fra materialer kan begrænses ved at anvende andre fundamenttyper end gravitationsfundamenter (worst case). Transport af materialer vil medføre emissioner af kvælstofoxider og partikler, der kan påvirke luftkvaliteten lokalt langs trafikerede veje. Da transporten hovedsageligt forventes at foregå udenfor byområder, hvor baggrundskoncentrationen ligger under grænseværdien (Ellermann, et al., 2013), vurderes emissioner fra transport af materialer at have en ubetydelig negativ effekt på luftforureningen lokalt. ne fra transport af materialer kan mindskes ved at vælge leverandører (sand, beton, møller m.v.), som har en kort transportafstand til projektområdet. Der kan stilles krav til leverandørerne om at anvende fartøjer, lastbiler og ikke vejgående entreprenørmaskiner, der overholder henholdsvis TIER 3-, EURO VI- og Stage 3b-krav, se herom i afsnit 5.1 til 5.1.3. Anlægsaktiviteten i forbindelse med stationsanlæg vil hovedsageligt finde sted udenfor tæt bebygget område. Bygge- og anlægsarbejder på land kan medføre lokale støvgener, der kan have midlertidig indflydelse på den lokale luftkvalitet. Kilder til støvemission kan være håndtering af sand og jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede veje. Støvemission kan variere fra dag til dag og vil være afhængig af vejforhold, aktiviteter og aktivitetsniveau, jordtypen der arbejdes i mv.. Den diffuse støvemission kan reduceres ved gravearbejder, mellemoplag og transport af sand/jord, ved at vande eller overdække oplag, overdækning af lastvognenes lad ved transport og renholdelse af færdselsveje til/fra arbejdsområderne, hvor der håndteres sand og jord. Samlet set vurderes emissionerne i anlægsfasen, at medføre mindre negative påvirkninger på miljøet lokalt, regionalt og globalt. Luftforureningen svarer til andre store anlægsarbejder. Der er gode spredningsforhold og emissionerne vurderes ikke at få langsigtede miljømæssige konsekvenser hverken lokalt, regionalt eller globalt. 30