Velkommen til Gl. Brabrand Dagtilbud I samarbejde med forældrene skaber vi en hverdag, hvor børn trives og udvikler sig til sociale, robuste og glade mennesker. Hermed lægger vi fundamentet for, at børnene i fremtiden bidrager til udvikling og sammenhængskraft i vores samfund.
Med denne lille pjece vil vi gerne byde velkommen til Gl. Brabrand Dagtilbud. Pjecen er en kort introduktion til Gl. Brabrand Dagtilbud, og vi fortæller om, hvad vi kan tilbyde og hvorfor I skal vælge os. HVEM ER VI? Gl. Brabrand er et dagtilbud bestående af fem afdelinger. De fem afdelinger arbejder tæt sammen om fælles mål og værdier, men hver enkel afdeling har samtidig sit eget særpræg, sine egne faste traditioner og sit eget råderum inden for de pædagogiske læreplanstemaer. Gl. Brabrand Dagtilbud har fokus på dit barns trivsel og glæde, og vi kan tilbyde en varieret hverdag, hvor der er mulighed for leg i skoven, sang, bagning og andre hyggelige projekter, hvor barnet altid vil have mulighed for at udtrykke sig kreativt både alene og sammen med andre. Gl. Brabrand Dagtilbud har et tæt samarbejde med forældrene, hvor vi også jævnligt inviterer familien ind i afdelingen, så de kan få en bedre forståelse for, hvor barnet tilbringer meget af sin hverdag. VORES VÆRDIER Dagtilbuddet skal danne rammen om en hverdag, hvor børn såvel som voksne føler sig trygge, og får mulighed for at udfolde sig i en varm og medmenneskelig atmosfære. Værdierne knytter sig både til kontakten barn/barn, barn/voksen samt voksen/voksen. For at skabe denne atmosfære har vi særligt fokus på tre kerneværdier: Engagement - glæde frihed fællesskab. Tillid - respekt trivsel. Troværdighed - ærlighed ansvarlighed synlighed. ENGAGEMENT - Vi støtter hinanden og etablerer fællesskab gennem nærvær og faglighed.
- Vi bevarer og opmuntrer til smil, nysgerrighed og gejsten for arbejdet. TILLID - Vi skaber tillid ved at se, høre og forstå hinanden. - Vi udviser gensidig faglig åbenhed og fortrolighed til hinanden. TROVÆRDIGHED - Vi arbejder loyalt og troværdigt, det vi beslutter i fællesskab, er det vi gør. - Ærlighed værdsættes og opmuntres, vi står fast på vores faglighed og medmenneskelighed. FOKUSOMRÅDER Vores fokusområde for arbejdet med børn og medarbejdere i 2017 er mangfoldighed, fælleskab og tidlige indsats, hvor der er fokus på kompetenceudvikling, ligesom personalet også skal lære at udfordre det enkelte barn med fokus på robusthed. Vi vil i forbindelse med børnenes dannelse arbejde med konkrete nedenstående tiltag ud fra vores værdier. At børnene lærer, at det er i orden at sige pyt, hvis en udfordring viser sig for stor og uoverkommelig i forhold til deres alder. At børnene kan sige tak, når de får hjælp og det er kutyme at sige tak. At børnene kan sige undskyld, når de har grund til at angre en handling. HURLUMHEJHUSET Vi forsøger at styrke fællesskabet i dagtilbuddet ved at tilbyde flere forskellige aktiviteter på tværs af afdelingerne: Vi har bl.a. et udflugtssted, som hedder Hurlumhejhuset. Huset bliver brugt af de forskellige afdelinger, men det er også et sted hvor f.eks. storebørnsgrupperne i de forskellige afdelinger mødes til hockey-
og fodboldturnering. Her deltager storebørnsgrupperne fra lokaldistriktet også, så børnene på denne måde får kendskab til hinanden inden de starter i skolen. Vi har også en fælles bus i dagtilbuddet, og det betyder at både vuggestuebørn og børnehavebørn får bedre mulighed for at komme på ture ud af huset. VI GLÆDER OS MEGET TIL AT BYDE JER VELKOMNE I GL. BRABRAND DAGTILBUD
Vuggestuen Spiloppen, Engdalsvej 6, 8220 Brabrand, tlf.nr. 87 13 83 29 Spiloppen er en vuggestue og er normeret til 26 vuggestuebørn. Pædagogisk leder: Hanne G. Rasmussen. D.I.I. Solskin, Byleddet 22a, 8220 Brabrand, tlf. nr. 87 13 83 28 Solskin er en 0-6 års institution. Normeringen er 27 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Susanne B. Jepsen. D.I.I. Søstjernen, Byleddet 22b, 8220 Brabrand, tlf. nr. 87 13 83 74 Søstjernen er en 0-6 års institution. Normeringen er 13 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Margrethe N. Læssøe. Børnehaven Enggården, Engdalsvej 93a, 8220 Brabrand, tlf. nr. 87 13 83 30 Børnehaven Enggården er normeret til 40 børn. Pædagogisk leder: Tore Knudsen. D.I.I. Børnehuset Safiren, Helenelyst 70, 8220 Brabrand, tlf. nr. 87 13 82 58 Safiren er en 0-6 års institution. Normeringen er 30 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Pædagogisk leder: Anne Lehmann. Administration i dagtilbuddet, Hovedgaden 5, 8220 Brabrand Dagtilbuddets administration og ledelse har til huse på Engdalskolen Hovedgaden 5, 8220 Brabrand. Administrationen er fælles med Engdalskolen Dagtilbudsleder: Ole Bekker, tlf. nr. 29 20 41 32.