KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens dagtilbud

Indhold 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 3. Kvalitetsløftets formål... 5 4. Børne- og læringssyn i dagtilbuddene... 5 5. Kvalitetsløftets specifikke mål... 6 5.1. Alle børn skal trives, udvikles og lære... 7 5.2. Alle børn skal have lige vilkår... 8 5.3. Forældrene skal medinddrages i børnenes hverdag... 9 6. Den videre proces... 10 7. Opfølgning på kvalitetsløftets mål... 10

1. Indledning Børnene i Hvidovre Kommunes daginstitutioner fortjener et dagtilbud, der stimulerer, motiverer og udfordrer dem i trygge og professionelle rammer, fordi børnenes trivsel, udvikling og læring i 0-6 års alderen er en afgørende forudsætning for deres efterfølgende uddannelse og dannelse. Børnenes forældre skal vide, at kvaliteten i Hvidovre Kommunes dagtilbud er høj og at de som forældre er helt centrale medspillere i forhold til at ruste deres børn ordentlig til deres videre liv. Borgerne i Hvidovre Kommune skal kunne glæde sig over et kvalitetsløft af Hvidovre Kommunes dagtilbud, fordi en krone investeret i dagtilbud af høj kvalitet giver et langt større afkast end investeringer senere i livsforløbet. Ansatte og ledere i Hvidovre Kommunes dagtilbud fortjener også et højt fagligt ambitionsniveau på deres arbejdsplads, fordi det skaber mening og arbejdsglæde. Kvalitetsløftet i Hvidovre Kommunes dagtilbud skal være med til at understøtte kvalitetsløftet på skoleområdet, og bidrage til Hvidovre Kommunes vision om, at Uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. 2. Baggrund Børns læringskurve er stejl særligt i barnets første leveår, og konsekvenserne af ikke at blive stimuleret er så drastiske, at der bør være et øget fokus på kvaliteten i kommunens dagtilbud.

Stort set alle 1-5 årige børn i Danmark går i dagtilbud. Der er derfor en enestående chance for, at dagtilbuddene understøtter at børn trives, lærer og udvikler sig. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på den baggrund, at dagtilbudsområdet i tråd med skoleområdet skal have et kvalitetsløft. Børne- og Velfærdsforvaltningen har afventet to centrale input, for at kunne udarbejde kvalitetsløftet. Dels har dagtilbudsafdelingen været i gang med at udføre tilsyn i alle dagtilbud samt udarbejde kommunens første kvalitetsrapport. Dels har man afventet resultaterne fra Børne- og Undervisningsministeriets Task Force om fremtidens dagtilbud. Tilsynene viste, at Hvidovre Kommune har gode og velfungerende dagtilbud med dygtige medarbejdere. Kommunens dagtilbud har forandret sig meget de seneste 10 år. Dagtilbud er blevet sammenlagt, lederne har fået mere ledelsestid, der er etableret forpligtende netværk, lederne har gennemgået ledelsesudviklingsforløb og størsteparten har desuden en diplomuddannelse i offentlig ledelse. Arbejdet med fusionsprogrammet i den tidligere Børne- og Ungeforvaltnings viste, at dagtilbudsområdet, i endnu højere grad end i dag, skal kvalificere den tidlige indsats. Task Forcens anbefalinger til fremtidens dagtilbud: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion. Målrettet forældresamarbejde. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer. Tilsynene at: Tilsynene påpeger at: Evalueringskulturen kan styrkes. Arbejdet med inklusion og læring giver god mening, men samtidig udfordrer dagtilbuddene. Dagtilbuddenes samarbejde med forældrene kan forbedres.

3. Kvalitetsløftets formål Kvalitetsløftet skal gennem tydelige mål skabe en fælles og synlig ramme om dagtilbuddene i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet tager udgangspunkt i Task Forcens pejlemærker, samt den foreliggende viden om de lokale forhold. Kvalitetsløftets overordnede formål er derfor: At alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens dagtilbud. Efterleves formålet, vil det betyde, at børnene trives, at betydningen af social arv mindskes samt at børnene oplever en sammenhæng mellem hjem, dagtilbud og skole. Fokus på børnenes leg og læring understøtter børnenes kompetencer personligt, fagligt og socialt. Leg, læring og gode børnefællesskaber er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger. Formålet med kvalitetsløftet opnås således ved, at dagtilbuddene strukturerer og planlægger hverdagen, arbejder inkluderende samt har fokus på tidlig indsats og tæt forældresamarbejde. Formålet følger kvalitetsløftet på skoleområdet, der lægger vægt på inklusion, faglighed, forældretilfredshed og kommunens nye Børne- og Ungepolitik. Samtidig understøttes kvalitetsløftet af den nye budgetmodel på dagtilbudsområdet. 4. Børne- og læringssyn i dagtilbuddene Forskningen viser, at børns udvikling og lyst til læring skal stimuleres allerede i vuggestuen, det er en forudsætning for, at det går børnene godt senere i livet. Læring i dagtilbuddene handler om trivsel, dannelse, udvikling og forandring og er en proces, hvor barnet former og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Barnet er medskaber af egen læring, som det pædagogiske personale støtter, guider og udfordrer, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Legen er det fundamentale og et middel til udvikling af børns sprog, kreativitet og sociale færdigheder. Legen giver barnet mulighed for at afprøve, hvad barnet er god til, hvad barnet kan og hvad det kan blive bedre til. Mere konkret er det især udvikling af sprog, logik, sociale og personlige kompetencer som eksempelvis koncentration, selvværd, vedholdenhed og omgængelighed, det handler om. Det er vigtigt for alle børn at være inkluderet i fællesskaber. Fællesskabet skal være intenst, nysgerrigt, eksperimenterende, bygge på respekt og accept og være åbent overfor andre børn. Børnene skal kunne italesætte og værdsætte hinandens forskellighed. Det forebygger, på længere sigt, børn der mobber hinanden.

Inklusion ruster børnene til, på sigt, at føle sig som en del af et demokratisk fællesskab. Ikke alle børn har lige vilkår med hjemmefra. Jo tidligere børn i udsatte positioner spottes, jo større er chancen for, at børnene kan hjælpes. Dagtilbud skaber lige vilkår gennem differentierede og målrettede rammer og aktiviteter. De børn der oplever at blive ekskluderet tidligt i livet, har en øget risiko for, også senere i livet, at blive ekskluderet. Specifikke mål for kvalitetsløftet i Hvidovre kommune: 1. Alle børn skal trives, udvikles og lære. 2. Alle børn skal have lige vilkår. 3. Forældrene skal medinddrages i børnenes hverdag. Forældrene skal opleve, og bidrage til, en øget kvalitet i dagtilbuddet. Samspillet mellem dagtilbuddet og forældrene er essentielt for børnenes læring og trivsel. Et godt og gensidigt forpligtende samarbejde, dagtilbud og forældre imellem, understøtter børnenes udvikling. Forældrene skal kunne se ud over deres eget barns perspektiv og kunne tænke i alle børn og det sociale fællesskab i institutionen. Der er allerede mange gode initiativer i gang på dagtilbudsområdet, men der er behov for, at indsatserne løftes, koordineres og målrettes, så det er muligt at følge op og videndele. Forandringerne skal fortsat ske lokalt. Der er derfor opstillet en række indsatser under hvert mål: 5. Kvalitetsløftets specifikke mål Det er af afgørende betydning, at der er klare og tydelige mål, der kan realiseres via en række indsatser. Kvalitetsløft måles på resultater. Derfor er der opstillet tre specifikke mål: De tre mål skal understøttes af en kultur, der lægger vægt på planlægning, tilrettelæggelse af aktiviteter og en integreret opfølgning ved hjælp af meningsfuld dokumentation og evaluering. På den måde vil det, i langt højere grad end nu, være muligt at begrunde de pædagogiske aktiviteter og vurdere projekternes effekter.

5.1. Alle børn skal trives, udvikles og lære 5.1.1 En tilrettelagt hverdag med plads til både fælles aktiviteter og fordybelse i mindre grupper I dagtilbuddene skal indstillingen til de daglige aktiviteter som udgangspunkt ikke være, at vi griber dagen. Dage, uger og år skal forberedes i institutionerne, aktiviteter skal kunne begrundes pædagogisk: Hvad skal børnene lære? hvorfor? hvornår? og hvordan? selvfølgelig med plads til spontanitet. Dagligdagen skal, i højere grad end nu, struktureres, så børnene har aktiviteter i mindre grupper med én voksen. Ledelsen skal være tydelig og tilgængelig i dagtilbuddene, og de har ansvaret for, at der er struktur i dagtilbuddenes hverdag. Et kontinuerligt arbejde med de pædagogiske læreplaner, hvor de bruges som en integreret del af dagtilbuddets hverdag, har vist sig, at være et nyttigt redskab. 5.1.2 Alle børn i Hvidovre Kommune skal tilbydes de samme muligheder for at lære at læse Hvidovre Kommunes læsevejleder tester børns læsefærdigheder i oktober i 0. klasse. Læsevejlederen kan konstatere, at der er forskel på børnenes læseniveau, når klasserne sammenlignes på tværs. Da børnene kun har gået i skole et par måneder, første gang de testes, vil deres kunnen i høj grad afspejle den læring, der har fundet sted i dagtilbuddet. Niveauforskellene viser således, at der er dagtilbud, der kan styrke de pædagogiske aktiviteter, der former børnenes læsefærdigheder. Læring og læsning skal ikke ske på bekostning af legen. Men der skal være en bevidsthed om børnenes læringsparathed og udvikling i daginstitutionerne. At komme i skole med oplevelsen af, at det fx er sjovt at lære at læse, er en fantastisk ballast for et barn, der vil øge barnets selvværd. 5.1.3 En styrket pædagogisk indsats i forhold til vuggestuebørnenes læring Den nyeste forskning peger på, at særligt vuggestuepædagogikken i landets dagtilbud skal struktureres og kvalificeres. Veltilrettelagte aktiviteter styrker børnenes læring og udvikling, og skaber samtidig mere tid til samvær mellem børn og voksne. Det kan konstateres, at det ofte har været sværere at rekruttere pædagogisk personale til vuggestuegrupper end til børnehavegrupper. Derfor er der brug for et særligt fokus på arbejdet med vuggestuebørnene. 5.1.4 Mad i børnehøjde med et pædagogisk sigte Der er i Hvidovre Kommune en massiv tilslutning til mad i dagtilbuddene. Udbredelsen af et sundt frokostmåltid har, udover det sundhedsmæssige aspekt, også et pædagogisk sigte. Mad i børnehøjde taler til alle sanser, og børnene kan, ved at deltage i forberedelsen af måltidet, udvikle og styrke deres motoriske evner, lære om råvarerne, lære om samarbejde etc. Maden er således oplagt at bruge pædagogisk. Når dette er integreret i institutionernes hverdag, kan der anlægges et bredere sundhedsmæssigt perspektiv.

5.1.5 Øget fokus på børnemiljøvurderinger Visionen for fysisk standard kan ligeledes bidrage til at indfri kvalitetsløftets mål. Forskningen peger på, at en målrettet tilrettelagt hverdag for børnene giver den højeste kvalitet ved at fremme læring. Visionen om at Hvidovre Kommunes 0-6 års institutioner til enhver tid har en tidssvarende, fleksibel og bæredygtig standard understøtter dette. Det gør det muligt, at henholdsvis sprede og samle børnegrupperne, så der både er plads til fælles aktiviteter og fordybelse i mindre grupper. Der skal i institutionerne arbejdes med, hvordan man bedst får udnyttet de muligheder, der er. Samtidig skal dagtilbuddene have en standard, der motiverer børn og personale til udviklende aktiviteter. De seneste pædagogiske tilsyn har vist, at dagtilbuddene kan blive endnu bedre til at tænke i et stimulerende børnemiljø. 5.1.6 It-understøttende redskaber allerede fra vuggestuealderen Ifølge kommunens medievision fra 0 18 år, skal man allerede i dagtilbuddene integrere fx tablets i den daglige pædagogiske praksis. Visionen lægger vægt på den pædagogiske tilgang til it, og sætter fokus på børnenes digitale dannelse. Vægten ligger derfor ikke kun på brugen af tablets og andre redskaber, men mere på en dannelse af børnene, så de er klædt på til, at kunne klare sig i en digital hverdag, og kunne sortere og vælge i de muligheder dette giver. Dagtilbuddene har en god mulighed for at understøtte de børn, der ikke har it- muligheder i hjemmet. 5.2. Alle børn skal have lige vilkår 5.2.1 Inklusionspædagogernes arbejde og organisering kvalificeres Alle kommunens dagtilbud har gennem længere tid arbejdet med inklusion. Støttepædagogteamet er omlagt til inklusionspædagoger og vejledere, der kan sætte målrettet ind, hvis der er tegn på, at et barn ekskluderes fra fællesskabet og samtidig vejlede forældre og personale efter behov. Arbejdet med dagtilbudsområdets vejledere og udgående medarbejdere skal udvikles, så disse medarbejdere kan understøtte vidensdeling og udvikling i dagtilbuddet. Der skal konkret tænkes i en videnbank, som alle institutioner kan trække på. 5.2.2 Efteruddannelse af ledere og pædagogisk personale Alle dagtilbud har deltaget i to ½ dages kurser i inklusion. Det er lederne, der er omdrejningspunktet i at sikre kvalitet i dagtilbud. Derfor sættes der nu yderligere ind med efteruddannelse af såvel ledere, inklusionspædagoger og øvrige pædagoger i inklusion således, at de kan fastholde fokus og understøtte arbejdet med inklusion i hverdagen. 5.2.3 Fokus på den tidlige indsats Kvalitetsmålet for 2013 på 0-6-års området er den tidlige indsats, hvor alle forældre garanteres en formaliseret introsamtale, når deres barn starter i dagtilbud. Formålet er, at dagtilbuddet fra begyndelsen kan understøtte de familier og børn, hvor der er en særlig udfordring. Den tidlige indsats er først og fremmest vigtig af hensyn til barnet og dets videre livschancer. Fokus på den tidlige indsats er derfor udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder.

5.2.4 Tværfagligt samarbejde For yderligere at understøtte arbejdet med inklusion, tidlig indsats og sammenhæng i børnenes liv, er alle dagtilbud forpligtede til at deltage aktivt i relevant tværfagligt samarbejde, herunder lokalt forankret samarbejde med sundhedspleje, tandpleje, PPR, skoler og fritidshjem samt de bredere sammensatte tværfaglige netværk. 5.3. Forældrene skal medinddrages i børnenes hverdag 5.3.1 Styrket forældresamarbejde Forældrene har hovedansvaret for deres børns opvækst, men skal opleve, at dagtilbuddene understøtter børnenes udvikling, trivsel og selvstændighed. Forældresamarbejdet tager udgangspunkt i et fælles mål om, at ville det bedste for børnene. Personalet kan tale med forældrene om, hvordan de kan supplere de temaer, der arbejdes med i dagtilbuddene, fx ved at anbefale bøger, lade børnene spørge ind til forældre eller bedsteforældres barndom, trafiktræne osv. Forældre kan også inddrages i dagtilbuddene med deres særlige faglige viden i det omfang, det er muligt. Der skal arbejdes med forældresamarbejdet, fordi der i nogle dagtilbud er en oplevelse af, at forældrene trækker sig fra fælles aktiviteter. Samtidig er det muligt, at forældrene ikke bruges optimalt, fordi personalet ikke finder det naturligt, at forældrene er i dagtilbuddet. Forældresamarbejdet i dagtilbud er kendetegnet ved den daglige kontakt mellem personale og forældre. Det betyder, at der er en løbende dialog med forældrene om barnets udvikling og trivsel. Forudsætningen for, at samarbejdet bliver velfungerende, er en klar forventningsafstemning mellem dagtilbud og forældre. En forventningsafstemning kan formaliseres både i forældrenes første møder med institutionen samt i forbindelse med introsamtalen. Personalet skal være i dialog med familien om deres behov og sætte ind med vejledning, der understøtter barnets trivsel og udvikling, tilpasset den enkelte families situation. Der er, og skal være, et særligt fokus på forældre, hvor der er en bekymring for barnet. 5.3.2 Udbredelse af erfaringerne fra projektet Vil du med på opdagelse I projektet Vil du med på opdagelse er der særligt fokus på, at involvere forældre med anden etnisk baggrund end dansk i dagtilbuddene. Projektet har allerede gjort mange erfaringer med forældreinvolvering i forhold til måden, man kommunikerer på, hvilke arrangementer dagtilbuddet inviterer til osv. Disse erfaringer skal udbredes til kommunens øvrige dagtilbud. 5.3.3 Digital kommunikation Dagtilbudsområdet er allerede langt med digital kommunikation, når det handler om digital opskrivning til dagtilbud.

I 2013 forestår et arbejde med at kvalificere institutionernes hjemmesider. På længere sigt skal der, i tråd med skoleområdet, indføres Forældreintra på dagtilbudsområdet. 5.3.4 Forældretilfredshedsundersøgelser på 0-6-års området Forældretilfredshedsundersøgelser kan finde sted lokalt i dagtilbuddene, men Hvidovre Kommune bør få foretaget en overordnet forældretilfredshedsundersøgelse i 2013. Undersøgelsen skal have fokus på, at afstemme områdets udvikling med forældrenes tanker og behov. 6. Den videre proces Processen omkring kvalitetsløftet begyndes på dagtilbudsområdets dialogmøde primo 2013. Herefter vil der være en politisk drøftelse, inden kvalitetsløftets indsatser planlægges på såvel forvaltningsniveau, i dagtilbuddenes ledernetværk og i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, i de enkelte dagtilbud. 7. Opfølgning på kvalitetsløftets mål Der vil løbende blive fulgt op på kvalitetsløftets mål gennem dagtilbuddenes tilsyn og efterfølgende kvalitetsrapporter. I økonomiaftalen for 2010 mellem regeringen og KL var der enighed om, at kommunerne skal dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne hvert andet år, næste gang ved udgangen af 2014, skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kvalitetsløftets mål vil afspejle sig heri. Social- og Sundhedsudvalget vil få forelagt en status på arbejdet ultimo 2013.