Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser

INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund

Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk Omslag: Claus Nielsen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., 1985. Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., 1995. Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., 1996. Frydenlund. 4) Socialoversigten 97. 4. udg., 1996. Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., 1997. Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., 2001. Forlaget Kolibri. 7) Forældremyndighed og samvær - en håndbog. 2. udg., 2002. Frydenlund. 8) Viden om: Filippinerne. 1. udg., 2003. Forlaget Kolibri. 9) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens 81. 1. udg. 2004. Frydenlund. 10)Pædagogisk Lovsamling 2004/2005. 4. udg. 2004. Frydenlund. 11)Håndbog for pædagogstuderende. 6. udg. 2004. Frydenlund. 12)Kontanthjælpshåndbogen 2005. 15. udg., 2004. Frydenlund. 13)Børn og Unge-håndbogen 2005. 7. udg. 2004. Frydenlund. 14)Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 3. udg. 2004. Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund grafisk Hyskenstræde 10 2. sal 1207 København K F 3393 2212 Fax 3393 2412 frydenlund@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Indledning...9 Oversigt...10 Første del - aktuelle regler Tvangsfjernelse...13 Betingelser...14 Anvendelse af tvangsbestemmelserne - uanset samtykke... 21 Særligt om unge, der er fyldt 15 år... 23 Krav til indstillingen i 42-sager... 25 Opretholdelse af anbringelse... 28 Tvangstilbageholdelse... 35 Krav til indstillingen i 42 a-sager... 37 Støtteperson ved anbringelse... 37 Foreløbige afgørelser... 39 Børn og unge-udvalget... 45 Beføjelser uden klage... 51 Klage til Den Sociale Ankestyrelse i 62-sager... 54 Domstolsprøvelse... 56 Advokatbistand... 60 Aktindsigt og partshøring i 62-sager... 64 Bistand fra politiet...66 Børn er også borgere...67 Fælles forældremyndighed og tvangsfjernelse...70 Andel del - tvangsfjernelse gennem hundrede år Fjernelse af børn indtil 1905...77 5

Lovbestemmelsen m.v. gennem de sidste hundrede år...78 Kommentarer til lovændringerne...92 1905-1922: Børneloven...92 1923-1932: Værgerådsloven...93 1933-1957: Forsorgsloven...95 1958-1960: Forsorgsloven...95 1961-1964: Børne- og ungdomsforsorgsloven...96 1965-1975: Børne- og ungdomsforsorgsloven...97 1976-1982: Bistandsloven...98 1983-1989: Bistandsloven...100 1990-1992: Bistandsloven...102 1993-1998: Bistandsloven...102 1998-2000: Serviceloven...105 2001 og frem: Serviceloven...105 Besluttende organer...110 Klageorganer og domstolsprøvelse...116 Tredje del - holdninger til tvangsfjernelse Grundholdninger til familien...120 De politiske partier...123 Børnerådet...132 Private organisationer m.v....139 Fjerde del - problemstillinger Hvorfor er det svært at tvangsfjerne et barn...142 Myten om den hellige familie...142 Tvangsfjernelse er et alvorligt indgreb...143 Stor tvivl...143 Forældrene skal have en chance (til)...144 Vi får bare et barn til...144 Familien flytter, når den føler sig truet...144 Et stort stykke arbejde...145 Sagsbehandleren har også børn...145 6

Sagsbehandleren har selv været et barn...146 Forældre og barn kan have forskellige interesser...147 Ikke altid plads på rette behandlingstilbud...147 Kommunen vil ikke betale...148 Måske i tvivl om værdien af tvangsanbringelse...148 Forbindelsen mellem barn og hjem skal holdes vedlige - hjemgivelse er målet...150 Risikerer hetz i pressen...151 Indsats og faglighed i kommunerne...153 Hvornår bliver en sag til en tvangsfjernelsessag i den enkelte kommune?...153 Anvendelse af magt i sagsbehandlingen...156 Kun sikre sager bliver forelagt børn og unge udvalget...157 Hvad er det faglige/teoretiske grundlag?...158 Barnets behov eller barnets rødder...160 Få forebyggende hjælpeforanstaltninger - flere tvangsfjernelser?...163 Mere uddannelse/efteruddannelse?...163 Nye strukturer og regler på vej?...164 Anbringelsesreform og endnu en reform?...165 Ny procedure i afgørelser om tvangsfjernelse af børn...168 Femte del - statistik Statistik...176 Sjette del - resultater og viden fra forskellige undersøgelser Tvangsfjernelse af børn. Del I-IV (Eva Caspersen)....182 Tvangsfjernelser (Bo Ertmann)...185 Stærkt velfærdstruet (Erik de Place Andersen - Lykke Wagner)...187 Tvangsanbringelser i Norden (Anne-Dorthe Hestbæk)...188 7

Afsluttende kommentarer...194 Bilag I: Servicelovens børn og unge regler...199 Bilag II: Bekendtgørelse af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 937 af 10.12.1997/senest ændret med bkg. nr. 583 af 22.6.2000)...212 Bilag III: Kritik af de projektive test...214 Bilag IV: Omskæring af piger...218 Bilag IV: Sagsgangen i Ankestyrelsen på tvangsmæssige børnesager...220 Eminem skulle vist have været tvangsfjernet...222 Anvendt lovstof og litteratur...223 8

Indledning Igennem de sidste hundrede år er der i stigende grad blevet sat fokus på børnenes forhold i samfundet. Lovgivning, der skulle beskytte børnene mod overgreb - og beskytte samfundet mod uvorne unger - er blevet vedtaget og forbedret mange gange. Flere og flere voksne har som deres arbejde at tage sig af de truede børn. Det er efterhånden blevet en stor forretning med en milliard-omsætning. Mange har en tro på, at en øget indsats inden for området kan sikre børnene en bedre liv - en mere beskyttet tilværelse. Mere opsøgende arbejde og tidlig opsporing af de truede børn er godt - det kan forebygge de alvorlige tilfælde, og tvang kan undgås. Eller kan det? Måske øger den større indsigt og viden og de mange professionelle ansatte tendensen til at ville definere og løse andres problemer. Megen god vilje kan være ødelæggende for den truede familie. Langt de fleste anbringelser af børn sker som frivillige anbringelser. Kun få anbringelser sker i form af tvangsfjernelse. Alligevel er der utrolig meget opmærksomhed rettet mod de såkaldte hjælpeforanstaltninger uden samtykke. Er det rimeligt? Ja, det er det, fordi vi her bevæger os ind i et spændingsfelt mellem familiens og det offentliges ansvar og opgaver. De fleste familier - hvis ikke alle - føler sig klemte og magtesløse, når myndighederne for alvor går i gang. Så hvis ikke de ansatte udviser en høj grad af respekt for de enkelte familier, uanset hvor ringe de måtte fungere, vil det hurtigt ende i ukonstruktive kampe, hvor børnene bliver taberne. Nogle familier kæmper en håbløs kamp, andre giver hurtigt op, og det ender med frivilligt tvang. Denne bog forsøger at tegne en billede af hele tvangsfjernelsesområdet, som det ser ud i dag. Bogen har endvidere en historisk vinkel på området, så den læser, der er interesseret i at følge udviklingen i de sidste 100 år, kan gøre dette. Endelig giver jeg sidst i bogen et bud på, hvordan jeg mener, at der kan komme mere konsekvens ind i arbejdet med de mest truede børn og unge. Første del om de aktuelle regler er baseret på Børn og unge-håndbogen, men hvor omtalen af det gældende regelsæt er væsentligt udvidet i denne bog. 9

Oversigt: Servicelovens formålsbestemmelse inden for børn og unge-området: 32. Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge. Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Bestemmelse Tvangsfjernelse - 42, stk. 1 Tvangsfjernelse uanset samtykke - 42, stk. 2 Handleplan - 58 a, stk. 2 10 Betingelse Åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet, 2) vold eller andre alvorlige overgreb, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller 4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet. + Der skal være en begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet. (Se s. 14). Når hensynet til barnet på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet tvangsfjernes efter 42, stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter 40, stk. 2, nr. 11. (Se s. 21). Inden der træffes afgørelse om at tvangsfjerne et barn, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at opstille en handleplan.

Unge over 15 år - 42, stk. 3 Foreløbig afgørelse - 45 Støtteperson - 40 a Opretholdelse - 43 Hjemgivelse - 46 Ankestyrelsens beføjelse uden klage - 47 Fuldbyrdelse - 48 Såfremt en ung over 15 år erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i 42, stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov, og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet. (Se s. 23). Efter 45 kan bl.a. afgørelser efter 42, som af hensyn til barnets øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget, træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget. (Se s. 39). Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets anbringelse (Se s. 37). Ikke anbragt inden for det seneste år: Hvis barnet ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter 42 ud over et år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget. Anbragt inden for det seneste år: Hvis barnet har været anbragt u- den for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget. Længere frister: Børn og unge-udvalget kan undtagelsesvis fastsætte en længere frist, når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen. Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten. (Se s. 28) En tvangsfjernelse skal ophøre, når formålet er nået, når den ikke længere opfylder dens formål under hensyn til barnets særlige behov, eller når den unge fylder 18 år. Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse og skal umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom. Hvis kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget. Forud for en hjemgivelse skal kommunen så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet i handleplanen angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen. Hvis der er behov for at tvangsfjerne et barn - og kommunen undlader at iværksætte fjernelsen - kan Den Sociale Ankestyrelse pålægge kommunen at fjerne barnet. (Se s. 51). En afgørelse om tvangsfjernelse fuldbyrdes af kommunen. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde en afgørelser om tvangsfjernelse. Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af tvangsfjernelsen. (Se s. 66). 11

Første del - aktuelle regler 12

Tvangsfjernelse De aktuelle regler om tvangsfjernelse eller sagt med lovens ordlyd - anbringelse uden samtykke - findes i serviceloven. Det er børn og unge-udvalget, der skal træffe beslutning om tvangsfjernelse, mens det er socialforvaltningen, der undersøger og forbereder sagen efter servicelovens regler (læs mere herom i Børn og unge-håndbogen). Reglerne om tvangsfjernelse er selvfølgelig undergivet FN s konvention om barnets rettigheder, hvor der står i artikel 9: 1. Deltagerstaterne skal sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre mod deres vilje, undtagen når kompetente myndigheder, hvis afgørelser er undergivet retlig prøvelse, i overensstemmelse med gældende lov og praksis bestemmer, at en sådan adskillelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv. En sådan beslutning kan være nødvendig i særlige tilfælde, f.eks. ved forældres misbrug eller vanrøgt af barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning om barnets bopæl. 2. I behandlingen af enhver sag i medfør af stykke 1 skal alle interesserede parter gives mulighed for at deltage i sagsbehandlingen og fremføre deres synspunkter. 3. Deltagerstaterne skal respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. 4. Hvor en sådan adskillelse er en følge af en handling iværksat af en deltagerstat, såsom tilbageholdelse, fængsling, udvisning, forvisning eller død (herunder dødsfald af en hvilken som helst årsag, mens personen er i statens varetægt) af den ene eller begge forældre eller af barnet, skal deltagerstaten efter anmodning give forældrene, barnet eller om nødvendigt et andet medlem af familien de væsentlige oplysninger om, hvor den eller de fraværende medlemmer af familien befinder sig, medmindre afgivelsen af oplysningerne ville være skadelig for barnets velfærd. Deltagerstaterne skal desuden sikre, at fremsættelsen af en sådan anmodning ikke i sig selv medfører skadelige følger for vedkommende person eller personer. 13

Betingelser Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke SEL 42. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, 2) vold eller andre alvorlige overgreb, 3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller 4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Stk. 2.... Stk. 3.... Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i 45, når betingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelsen viser, hvornår en tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet kan komme på tale. Beskrivelsen af de forhold (nr. 1-4), der kan føre til anvendelse af tvang, er udtømmende. Det betyder, at hvis et forhold falder uden for 42, stk. 1, nr. 1-4, kan det ikke komme på tale at tvangsfjerne barnet. Bemærk, at en bestemt diagnose eller lignende vedrørende indehaveren af forældremyndigheden ikke i sig selv kan begrunde en tvangsmæssig anbringelse. Det afgørende vil altid være, hvilken indflydelse en eventuel lidelse hos indehaveren af forældremyndigheden har på barnets sundhed eller udvikling. Kun når de nævnte forhold fører til åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling, og når problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet, er betingelserne for tvangsmæssig anbringelse opfyldt. Det, der karakteriserer de nævnte forhold, er, at de er så alvorlige, at en tvangsanbringelse fremstår som et mindre onde set i forhold til den belastning, det normalt altid vil være for et barn på tvangsmæssigt grundlag at blive udsat for adskillelsen fra hjemmet. Selv om der er sket en tydeliggørelse af tvangsfjernelseskriterierne op igennem 90'erne, har der ikke været tale om at udvide området for anvendelse af tvangsanbringelse. De rimeligt tydelige kriterier giver børn og unge-udvalget 14

mulighed for udtrykkeligt at angive, hvad årsagen er til, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Opregningen af kriterierne er således udtryk for et krav om en udførlig begrundelse for den afgørelse, der træffes. Alvorlig skade på sundhed eller udvikling Med udtrykket sundhed angives det, at det drejer sig om barnets almentilstand, hvori helbredsmæssige forhold indgår. Med brugen af sundhed og udvikling som kriterium understreges det, at der skal tages hensyn til såvel barnets øjeblikkelige tilstand som til dets fremtidige opvækstbetingelser. Åbenbar risiko Om dette kriterie er det anført i Graversen-udvalgets betænkning (s. 76): 3 Behovet for at beskytte børn tilsiger, at der bør være mulighed for at gribe ind inden det tidspunkt, hvor barnet er skadet i en grad, der gør det meget vanskeligt at hjælpe det. Det kan derfor ikke gøres til en betingelse for tvangsfjernelse, at der kan konstateres en allerede indtruffet alvorlig skade. Udvalget forslår derfor, at der i loven gives mulighed for tvangsindgreb i tilfælde af risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at foretage et tvangsmæssigt indgreb. Løse formodninger om alvorlig skade på sundhed og udvikling bør ikke kunne føre til tvangsindgreb. Det må derfor kræves, at der foreligger en åbenbar risiko for alvorlig skade. Hermed sker der en kvalificering af kravene til grundlaget for, at kriterierne anses for opfyldt ved, at der kræves en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets sundhed eller udvikling. En sådan åbenbar risiko vil efter omstændighederne kunne foreligge, hvis det - på grund af forældremyndighedsindehaverens adfærd over for ældre søskende til barnet - kan fastslås, at pågældende er helt ude af stand til at tage vare på barnet. Beslutning kan kun træffes, når der er en begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet Som det fremgår af 42, stk. 1, er det i alle tilfælde en udtrykkelig betingelse for tvangsanbringelse af et barn, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Heri ligger også, at der inden beslutningen om at indstille til en tvangsmæssig anbringelse skal ske en grundig vejledning af forældremyndighedsindehaveren. Der skal gives oplysning om, hvilke andre muligheder for hjælp der findes. 15

Pr. 1. januar 2001 ændredes betingelsen når det må anses for godtgjort til der er en begrundet formodning for. Den ændrede formulering ændrer ikke ved kommunens forpligtelse til at overveje, om en mindre indgribende foranstaltning end en anbringelse er tilstrækkelig til at løse problemerne, men der er tale om et lidt lempeligere krav til dokumentationen for, at problemerne ikke vil kunne løses under barnets forbliven i hjemmet. Baggrunden for ændringer hænger sammen med, at det i praksis havde vist sig, at det tidligere dokumentationskrav i visse tilfælde oplevedes som en hindring for tidlige beslutninger om anbringelse uden samtykke i situationer med massiv omsorgssvigt, især over for helt små børn eller mindre søskende til anbragte børn. Om formålet i øvrigt står der i bemærkningerne til L 232: 3 Formålet er at mindske risikoen for, at der i situationer med massiv omsorgssvigt sættes for sent ind med en anbringelse som følge af for stor tilbageholdenhed med at indstille til en anbringelse uden samtykke, før alle andre foranstaltninger har været forsøgt og der dermed over for børn og unge-udvalget er skabt sikker dokumentation for, at en anbringelse uden for hjemmet er den eneste løsning. Forslaget har især betydning i sager med massiv omsorgssvigt over for helt små børn, hvor betingelsen om, at det skal være godtgjort, at problemerne ikke kan løses under barnets forbliven i hjemmet i nogle kommuner opfattes som et krav om at føre bevis for, at foranstaltninger i hjemmet er utilstrækkelige eller et krav om konstant nye undersøgelser og dokumentation. Her må det vurderes, om det er nødvendigt at indhente nye ekspertundersøgelser/udtalelser, hvis det foreliggende materiale vurderes at være tilstrækkeligt..... En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i hjemmet, vil fx kunne foreligge, hvis barnet har ældre søskende, som det har været nødvendigt at tvangsanbringe på grund af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaveren, og hvor det ud fra foreliggende oplysninger om dennes aktuelle situation må forudses, at foranstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til, at barnet får den fornødne omsorg og pleje. Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet/den unge og vold eller andre alvorlig overgreb ( 42, stk. 1, nr. 1 og 2) Om disse forhold er det anført i Graversen-udvalgets betænkning (s. 76): 3 Som typiske situationer kan nævnes mishandling eller andre alvorlige overgreb, herunder seksuelle, samt svigtende omsorg, der dækker såvel egentlig vanrøgt som utilstrækkelig opfyldelse af barnets behov for f.eks. mad, undervisning eller behandling. En særlig form for svigtende omsorg kan bestå i en adfærd fra forældrenes side, der udelukkende er styret af deres behov, hvorved barnet udsættes for en ødelæggende omklamring, der forhindrer det i at udvikle 16