Masteruddannelse i Informationsvidenskab og kulturformidling S T U D I E O R D N I N G Det Informationsvidenskabelige Akademi 2012
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelseschef... 3 Formål og kompetenceprofil... 4 Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen... 5 Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse... 6 Mål og indhold for de enkelte moduler... 8 Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling...8 Informationskompetence og læring...9 Informationskultur og systemdesign i organisationer...10 Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling...11 Kulturformidling - rammer, rum og processer...12 Persuasive design...13 Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber...14 Videnskabsteori og metode...16 Afgangsprojekt...17 Undervisningsformer... 19 Prøver og bedømmelser... 19 Sygeprøve og omprøve...20 Merit... 21 Regler om studieaktivitet... 21 Dispensation... 21 Klager... 21 Titulatur og eksamensbevis... 22 Aftagerudvalg... 22 Overgangsbestemmelser... 22 Retningslinjer for skriftlige afhandlinger og afgangsprojekter... 23 Oversigt over indholdselementer i skriftlige opgaver...24 Oversigt over omfang af skriftlige opgaver... 24 Bekendtgørelser... 25 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet...25 Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1089 af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område...30 Uddrag af: Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen)...33 Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole...38 Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole...41 2
Forord Masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling blev oprettet sommeren 2003 og revideret i 2007 og 2010. Masteruddannelsen er tilrettelagt efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1089 af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, som fortsat er gældende for IVAs diplom- og masteruddannelser. Fra efteråret 2012 tilrettelægges masteruddannelsen på IVA med to toninger: Kulturformidling Informationsformidling Denne studieordning beskriver begge toninger. I forhold til studieordningen fra 2010 er der sket en mindre revision af udbuddet af moduler, og modulerne er nu overvejende af en størrelse på 15 ECTS med det formål at give bedre plads til fordybelse og øget læringsudbytte. Samtidig er toningsprofilen Kulturformidling skærpet med øget fokus på både biblioteker og andre kulturformidlende institutioner. Endelig er der sket mindre justeringer med hensyn til prøveformer. 11. maj 2012 Jette Hyldegård Uddannelseschef 3
Formål og kompetenceprofil Uddannelsen har overordnet til formål at sætte medarbejdere med erfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer i stand til på et højt videnskabeligt grundlag at kunne analysere deres eget arbejdsfelts praksis og udfordringer for derved at kunne planlægge, lede og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser i biblioteker, virksomheder og organisationer inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Masteruddannelsen henvender sig til medarbejdere, der i forvejen har en bibliotekaruddannelse eller en bacheloruddannelse samt en væsentlig og relevant erhvervserfaring fra biblioteker, virksomheder og organisationer. Uddannelsen er rettet mod udviklings- og formidlingsfunktioner og sætter de studerende i stand til: at anvende videnskabelige teorier og metoder til at udvikle biblioteker, virksomheder og organisationers arbejdsområder og praksis at anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur. De studerende kan vælge at tone sin uddannelse inden for henholdsvis kulturformidling og informationsformidling. Kulturformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for kulturformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med strategisk udvikling og innovation i biblioteker og lignende kulturformidlende institutioner, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til evaluering og udvikling af kulturformidlende institutioner, deres opgaver og tilbud igangsætte og styre forandringsprocesser i kulturformidlende institutioner Informationsformidling Vælger den studerende at tone sin masteruddannelse inden for Informationsformidling er der desuden lagt vægt på at kvalificere de studerende til at arbejde med udvikling af informationsformidlingsopgaver og informationssystemer, herunder at: anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling af informationsstyring og informationssystemer i virksomheder og organisationer anvende, udvikle og evaluere systemer og processer til organisering og formidling af information, viden og kultur anvende videnskabelige teorier og metoder til at forstå og understøtte udvikling af informationskompetencer i en praksissammenhæng Efter at have afsluttet masteruddannelsen skal den studerende have opnået følgende kvalifikationer: Viden og forståelse inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger 4
Færdigheder kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Adgangskrav og optagelse til masteruddannelsen Optagelse på masteruddannelsen forudsætter som minimum en af følgende uddannelser: - bibliotekar eller bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling - anden bacheloruddannelse eller tilsvarende - diplomuddannelse Der kan optages andre studerende, der ud fra en konkret helhedsvurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger som kan sidestilles med ovennævnte uddannelser. Endvidere kræves mindst to års studierelevant erhvervserfaring efter bestået adgangsgivende uddannelse. I de tilfælde der er flere ansøgere end der er studiepladser optages efter konkret vurdering af følgende kriterier: studierelevant erhvervserfaring og nuværende beskæftigelse eksamensresultat inden for den adgangsgivende eksamen i tvivlstilfælde kan ansøgere indkaldes til en uddybende samtale 5
Uddannelsens overordnede struktur, toning og tilrettelæggelse Masteruddannelsen har et omfang på 60 ECTS, svarende til ét års fuldtidsstudier. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse, således at den kan gennemføres inden for to år. Uddannelsen kan dog også gennemføres over længere tid, men skal være afsluttet inden for 6 år. Uddannelsen består af tre semestre á 15 ECTS og afsluttes med et afgangsprojekt på 15 ECTS. Hvert semester omfatter enten ét modul på 15 ECTS eller to moduler på hver 7,5 ECTS. Hvert modul afsluttes med en prøve. Afgangsprojektet afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet kan først påbegyndes, når den studerende har gennemført alle tre forudgående semestre. Den studerende vælger 3-4 moduler på tilsammen 45 ECTS samt et afgangsprojekt på 15 ECTS (i alt 60 ECTS). Hvert forår publicerer IVA en oversigt over de af studieordningens moduler, der udbydes i den næste 2-årige periode. Detaljerede oplysninger om de enkelte moduler fremgår af undervisningsplanerne, der hvert forår offentliggøres på IVAs hjemmeside www.iva.dk. Gennemførelse af et modul forudsætter et tilstrækkeligt antal tilmeldte studerende. Modulerne, udbudt på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling, kan sammensættes frit, men ønskes toning inden for hhv. Kulturformidling og Informationsformidling, anbefales følgende sammensætning: Moduler på masteruddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling (15 ECTS) Kulturformidling - rammer, rum og processer (15 ECTS) Ud af boxen - brugerinddragelse og nye partnerskaber (15 ECTS) Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling (15 ECTS) Informationskompetence og læring (15 ECTS) Informationskultur og systemdesign i organisationer (15 ECTS) Persuasive design (7½ ECTS) Videnskabsteori og metode (7½ ECTS) Afgangsprojekt (15 ECTS) Toning Kulturformidling Informationsformidling Omfattes af begge profiler 6
Uddannelsen er tilrettelagt, således at undervisning og efterfølgende eksamen afholdes i løbet af et semester. Efterårssemestret omfatter månederne september januar og forårssemestret omfatter månederne februar juni. Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer med en problemorienteret tilgang og med inddragelse af de studerendes erfaring fra praksis. Uddannelsen omfatter bl.a.: Weekendseminarer bestående af foredrag, workshops, gruppearbejde mm. Forskellige former for opgaver og projektarbejde Elektronisk baserede seminarer og opgaver 7
Mål og indhold for de enkelte moduler Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling ECTS 15 ECTS Indhold På modulet arbejdes der med brugernes adfærd i forhold til informationssystemer og informationsrum. Brugeradfærd og formidling diskuteres i forhold til blandt andet informationsbehov, informationssøgning og informationsanvendelse. De studerende introduceres til centrale teorier, metoder og begreber der relaterer sig til interaktion med informationssystemer, herunder også betydningen af relevans, informationspraksis og opgaveorientering i forbindelse med arbejds- eller fritidssituationer. Der ses på brugerroller og nyere tendenser vedrørende brugere som informationsproducenter i relation til bl.a. sociale medier. Der arbejdes med analyser af forholdet mellem brugere og informationssystemer eller informationsrum af både social, fysisk og digital karakter. Udformningen af og indholdet i disse systemer og rum analyseres med henblik på at afdække betydningen for oplevelser, relevansvurderinger, brugbarhed og adfærdsændringer hos brugere. Der arbejdes med eksempler og cases fra forskellige organisationer og situationer. Der arbejdes endvidere med metoder til undersøgelser af brugere og deres interaktion med informationssystemer og informationsrum. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for de faktorer der har indflydelse på brugernes informationsadfærd og informationspraksis i forhold til informationssystemer og sociale, fysiske og digitale informationsrum som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning kunne identificere centrale teorier og modeller vedrørende informationsadfærd og de dermed forbundne videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne diskutere og analysere teorier og modeller i forhold til deres både teoretiske og praktiske implikationer, begrænsninger og muligheder kunne diskutere og analysere centrale begreber og faktorer der har betydning for og er i samspil med forskellige elementer i informationsadfærden kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer. kunne identificere og analysere metodologiske konsekvenser af forskellige undersøgelsesdesign Kompetencer kunne arbejde analytisk og metodisk med praktiske problemstillinger der vedrører informationsadfærd i forskellige sammenhænge, herunder særligt samspillet mellem brugere og informationssystemer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre et fagligt og tværfagligt samarbejde indenfor samspillet mellem brugere og informationssystemer samt at påtage sig et professionelt ansvar 8
selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen. Informationskompetence og læring ECTS 15 ECTS Indhold Mange biblioteker, informations- og videnscentre samt museer arbejder i dag med hvordan de via deres formidlende aktiviteter kan facilitere forskellige læreprocesser hos deres brugere. Formålet med dette kursus er at give den studerende kendskab til den aktuelle udvikling indenfor dette område, samt at give den studerende mulighed for nærmere studier af relevante teorier og begreber fra både det læringsteoretiske felt, det medievidenskabelige felt og det biblioteks- og informationsvidenskabelige felt. Modulet har fokus på følgende elementer: Læring og kompetence Læringsteori Kompetence- og dannelsesbegrebet Informationskompetence, mediekompetencer, multimodale- og digitale kompetencer Informationskompetence, informationspraksis og kommunikation Informationssøgning og -praksis Læring, formidling og kommunikation Digitale medier Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse Have viden om relevante læringsteorier og -begreber Have viden om begrebet informationskompetence og andre relaterede kompetenceforståelser. Kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over forskellige teoretiske tilgange til informationskompetence. Kunne identificere relevante perspektiver på relationen mellem det det læringsteoretiske felt, det biblioteks- og informationsvidenskabelige og/eller det medievidenskabelige felt. Færdigheder Kunne identificere og reflektere over relevante problemstillinger i relation til udvikling af læringsaktiviteter i praksis. 9
På et videnskabeligt grundlag kunne analysere og vurdere konkrete initiativer til facilitering af læring og kompetenceudvikling i praksis. Kunne formidle de for modulet fagligt interessante problemstillinger og løsningsmodeller til relevante målgrupper. Kompetencer Kunne identificere og initiere relevante initiativer og aktiviteter med henblik på læring og kompetenceudvikling i praksis Selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre tværfagligt samarbejde omkring udvikling af relevante læringsaktiviteter i praksis. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Informationskultur og systemdesign i organisationer ECTS 15 ECTS Indhold Det overordnede mål med modulet er analyser af sammenhænge mellem organisationers informationssystemer, informationskultur og informationsadfærd. Modulet omfatter teoretiske, metodiske og værktøjsmæssige tilgange og aspekter, som tilsammen giver et nuanceret billede af organisationens anvendelse af informationssystemer, design af disse og sammenhængen med organisationernes strategiske mål. Modulet har fokus på følgende elementer: organisationers informationskultur organisationers informationsbehov og den måde disse håndteres organisatorisk organisationers informationssystemer aspekter af brugervenlighed diskussion af metodiske tilgange samt konsekvenserne af disse i forbindelse med forskning og implementering. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om forskning indenfor informationsadfærd i organisationer og informationskultur have viden om principper for systemanalyse og dokument- og informationshåndtering i en organisatorisk kontekst kunne forstå og reflektere over sammenhænge mellem informationsadfærd, informationskultur og systemudvikling på et videnskabeligt grundlag 10
Færdigheder kunne vurdere og perspektivere teorier om og metoder til analyser af informationsadfærd og informationskultur kunne vurdere metoder til systemanalyser i forhold til kontekstuelle faktorer kunne analysere og vurdere styrker og svagheder ved forskellige typer informationssystemer i organisationer Kompetencer selvstændigt kunne designe og gennemføre en analyse til afdækning af informationsadfærd og informationskultur i en organisation kunne designe og gennemføre en systemanalyse kunne opstille et implementeringsdesign under hensyntagen til organisationers kompleksitet Prøveform En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og hen mod slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Ekstern censur under medvirken af en beskikket censor og med karakter efter 7-trins-skalaen Kulturens rum under forvandling - arkitektur, indretning og formidling ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse: Kulturinstitutioner som biblioteker, museer og kulturhuse bliver udfordret fra mange sider i dag: Digitaliseringen stiller spørgsmålstegn ved behovet fysiske institutioner, oplevelsesøkonomien giver alle kulturinstitutioner kamp til stregen om brugernes opmærksomhed og sidst, men ikke mindst, er brugerne også under hastig forvandling. Tidligere tiders mere formynderiske formidling preller nemlig af på særligt de yngre brugere, der i stigende grad ser sig selv som både brugere og medproducenter. De nævnte udfordringer har i samspil med andre forandringer været katalysator for en løbende udvikling af kulturinstitutionerne, hvor arkitektur, indretning og formidling spiller en central rolle. Derfor vil vi på dette modul fokusere på: Samfundsmæssige forandringers betydning for kulturinstitutionerne Hvordan kulturens rum forandrer sig over tid? Nye internationale tendenser i kulturbyggeri og -indretning Nye tendenser og muligheder i forbindelse med kulturformidling og rumudvikling Introduktion til relevante teoridannelser i relation til arkitektur, indretning og formidling Målbeskrivelse: Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: 11
Viden og forståelse have en grundlæggende viden om, hvordan kulturens rum forandrer sig over tid, samt hvilke aktuelle tendenser der internationalt præger kulturbyggeri kunne reflektere over samspillet mellem samfundsmæssige forandringer og udformningen af kulturens rum med særlig vægt på biblioteker og museer Færdigheder kunne anvende udvalgte teoridannelser til analyser af et selvvalgt rum kunne opstille forslag til forandringer af et selvvalgt rum Kompetencer kunne igangsætte løbende forandringer af et kulturelt rum, der medtænker nye brugerbehov, nye formidlingsformer og nye teknologiske muligheder kunne deltage konstruktivt i planlægningen af nyt kulturbyggeri eller nyindretning af en kulturinstitution Prøveform Workshop: Fremlæggelse på workshop af case. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. Kulturformidling - rammer, rum og processer ECTS omfang 15 ECTS Indhold Kulturlivet er i skred. Den teknologiske, digitale og mediemæssige udvikling har ændret relationerne mellem sektorens producenter, institutioner, formidlere og brugere og dermed sat det 20. århundredes tilskuer- og beskuerkultur og dens oplysnings-, dannelses- og kvalitetshierarkier under pres. Grænserne mellem børn, unge og voksne er under forandring, nye brugertyper og nye brugergrupper stiller krav, nye medie- og medierede muligheder kræver nytænkning. Hvad er kulturformidling i dag? Hvilket teoretisk grundlag kan den bygges på? Hvilke krav stiller det til udvikling af formidlingstyper, formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder? Det er modulets centrale spørgsmål. Det vil derfor sætte fokus på følgende felter: Kulturformidling i teori introduktion til nyt formidlingsgrundlag Kulturformidling i praksis analyse og diskussion af konkrete formidlingstiltag (herunder kunstformidling, litteraturformidling, formidling af visuelle medier mm) Kulturformidling som design rum, medier, materialer, processer, roller, samarbejder Kulturformidling som performance brugertyper, brugerroller, brugermuligheder Modulet vil give de studerende et teoretisk og analytisk grundlag, der kan bidrage til refleksion over formidlingsprocesser, formidlingsroller og formidlingssamarbejder. Det vil give de 12
studerende teoretiske og analytiske redskaber til udvikling af formidlingsdesign, der kan føre til nye typer af formidlingspraksis. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse kunne forstå og på et teoretisk grundlag reflektere over de udfordringer, der er knyttet til senmoderne kulturformidling have indsigt i centrale brugertyper og brugerproblematikker kunne identificere væsentlige kulturformidlingsproblemstillinger i teori og i praksis Færdigheder kunne anvende teorier og analysemetoder som redskaber til kritik af ældre og udvikling af nye kulturformidlingstiltag kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med udvikling af nye formidlingsdesign kunne udvikle bud på kulturformidling som performance kunne formidle og diskutere kulturformidlingsproblematikker både til fagfæller og ikkespecialister Kompetencer kunne styre og udvikle kulturformidlingstiltag, der er komplekse, uforudsigelige og som fordrer nytænkning og nye typer af løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre nye kulturformidlingsprojekter både i faglige og tværfaglige sammenhænge Undervisningsformer Modulet arbejder med forelæsninger, workshops, deltageroplæg, gruppearbejde. Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen Persuasive design ECTS 7,5 ECTS Indhold Modulet giver en introduktion til forsknings- og praksisfeltet persuasive design og de tilhørende discipliner og begreber. Der ses nærmere på teknikker og værktøjer til at arbejde teoretisk og metodisk med udviklingen af motiverende informationssystemer og -formidling. Deltagerne arbejder med egne eller udvalgte cases samt eksisterende undersøgelser for at diskutere mulige barrierer eller forudsætninger for motiverende informationsformidling. Disse kan være etiske, kulturelle, metodiske og organisatoriske. 13
Indholdselementer på modulet: Persuasive design som forsknings- og praksisfelt Grundbegreber, definitioner og modeller Udvikling af motiverende informationssystemer og formidling Teknikker, værktøjer og metoder til persuasive design Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om centrale begreber inden for forsknings- og praksisfeltet persuasive design have viden om udviklingen af motiverende informationssystemer kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over barrierer og forudsætninger for motiverende informationsformidling Færdigheder på et videnskabeligt grundlag kunne analysere og identificere muligheder og barrierer for motiverende design i udvalgte cases kunne vurdere og på et videnskabeligt grundlag foreslå relevante strategier for persuasive design kunne formidle og diskutere en faglig problemstilling på et akademisk niveau Kompetencer kunne anvende og diskutere begreber og værktøjer inden for persuasive design med henblik på at kvalificere systemudvikling og informationsformidling selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre en diskussion af persuasive design i en professionel sammenhæng selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Skriftlig afhandling. En besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. Ud af boxen brugerinddragelse og nye partnerskaber ECTS 15 ECTS Indhold Brugerinddragelse og partnerskaber er for alvor kommet på dagsordenen indenfor kultur- og biblioteksverdenen. Kulturinstitutionerne åbner sig i stadig højere grad overfor det omgivende samfund de er på vej ud af boxen. Det skyldes flere forhold: først og fremmest kan brugerinddragelse og partnerskaber være et middel til at komme på forkant med udviklingen og tænke innovativt således at tilbuddene bliver relevante og fremtidssikrede. Hertil kommer, at brugerinddragelse kan medvirke til at tiltrække nye brugergrupper, ligesom partnerskaber kan være med til at styrke kompetencer og vidensdeling. Begge dele kan samtidigt bidrage til at skaffe nye ressourcer og styrke synlighed og goodwill i lokalsamfundet. 14
Modulet har fokus på følgende elementer: Hvorfor ud af boksen? Brugernes nye behov, krav og kompetencer Brugerinddragelse Brugerdreven innovation Frivillighed Entreprenørskab Partnerskaber Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. have viden om og forståelse for potentialet i at inddrage brugere og etablere forskellige former for partnerskaber. på et teoretisk grundlag kunne reflektere over den samfundsmæssige baggrund og interesse for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab. Færdigheder kunne anvende relevante teorier til at vurdere og diskutere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskabsdannelse. kunne anvende metoder og redskaber til at initiere forskellige former for brugerinddragelse og partnerskaber. kunne anvende metoder og redskaber til at håndtere de udfordringer, der ligger i at indgå i nye fællesskaber uden at tabe egne mål af syne. Kompetencer kunne bidrage konstruktivt til udviklingen af kulturinstitutioner gennem nye relationer til omverdenen. kunne initiere og gennemføre forskellige former for brugerinddragelse samt initiere og deltage i partnerskaber kunne gennemskue fordele og ulemper ved forskellige former for brugerinddragelse, partnerskaber og entreprenørskab i en praksissammenhæng. Prøveform Fremlæggelse af en case på en workshop. Syge- og reeksamensform: En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. Bedømmelse Intern bedømmelse med karakter efter 7-trins-skalaen. 15
Videnskabsteori og metode ECTS 7,5 ECTS Indholdsbeskrivelse Modulet behandler forskningsprocessen og dens forskellige faser. Der lægges særligt vægt på at diskutere og analysere problemer vedrørende forskningsspørgsmål, deres baggrund, relevans og udformning i forbindelse med de strategier, der kan vælges for udarbejdelsen af hensigtsmæssige forskningsdesign. I denne sammenhæng arbejdes der systematisk med de videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forbindelse med udformning af forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Der arbejdes med sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, forskningsdesign og hensigtsmæssige analysestrategier. I forbindelse med dette arbejde inddrages ligeledes problemer vedrørende videnskabelig argumentation og opbygning af videnskabelige bidrag og afhandlinger. Der arbejdes endvidere med forskellige metoder og metodevalg. Forudsætninger for metodevalg samt fordele og ulemper ved enkelte metoder behandles, og sammenhængen mellem forskningsspørgsmål, design og metodevalg diskuteres. Der bliver lagt vægt på at behandle et mindre antal metoder grundigt og give en oversigt over et antal metoder, der er særlig relevante for analyser indenfor informationsvidenskab. Målbeskrivelse Efter at modulet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have viden om og forståelse for videnskabsteoretiske forudsætninger og implikationer i forhold til forskningsprocesser have viden om og forståelse for forskellige metoder, deres styrker og begrænsninger i forhold til forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne identificere videnskabsteoretiske og metodiske problemstillinger Færdigheder kunne anvende viden om videnskabelige metoder til udformning af hensigtsmæssige forskningsspørgsmål og forskningsdesign kunne anvende videnskabsteoretiske perspektiver, analysestrategier og metoder i relation til konkret forskningsdesign på et videnskabsteoretisk informeret grundlag kunne opstille og vurdere teoretiske og metodiske analysemodeller Kompetencer selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser og analysearbejde i fagligt og tværfagligt samarbejde selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling indenfor feltet af biblioteks- og informationsvidenskabelige teorier og metoder. Prøveform Skriftlig afhandling: Udarbejdelse af et forskningsdesign. Omprøveformen er en skriftlig afhandling. Bedømmelse Intern bedømmelse, bestået / ikke-bestået. 16
Afgangsprojekt ECTS 15 ECTS Indholdsbeskrivelse Masteruddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt med en efterfølgende mundtlig eksamination. Afgangsprojektet skal under udnyttelse af kompetencer fra den studerendes arbejdsmæssige praksis inddrage teoretiske problemstillinger fra de forudgående moduler. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller af en gruppe på indtil 3 studerende. Omfanget af et individuelt afgangsprojekt er maksimalt ca. 45 normalsider (á 375 ord), svarende til ca. 17.000 ord. Ved gruppebesvarelser er omfanget maksimalt 20 normalsider (svarende til ca. 7.500 ord) mere pr. studerende ud over omfanget for én studerende. IVA tildeler en vejleder til afgangsprojektet under hensyntagen til den studerendes ønsker. Formuleringen af afgangsprojektets endelige problemstilling skal godkendes af vejlederen. Projektet afleveres normalt i slutningen af maj eller begyndelsen af januar på en dato, der fastsættes ved studieårets start. Projektet afleveres i to eksemplarer. Endvidere skal en pdf-version af projektet afleveres elektronisk i IVAs opgavearkiv sammen med de bibliografiske oplysninger og et abstract. Den mundtlige eksamination foregår inden for to måneder efter afleveringen af afgangsprojektet. Det nærmere tidspunkt fastsættes af IVA. Eksaminationstiden, herunder votering, er 45 minutter med tillæg på 15 minutter for hver yderligere studerende i en gruppe. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med afgangsprojektet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for afgangsprojektet. Den studerende fremlægger afgangsprojektet inden for 20 minutter, ved gruppeeksamen med 2 studerende dog 30 minutter og ved gruppeeksamen med 3 studerende 40 minutter. Eksamen forløber dernæst som en dialog om afgangsprojektets emne, teorier og metoder. Målbeskrivelse Efter at afgangsprojektet er afsluttet, skal den studerende: Viden og forståelse have forståelse og viden inden for Informationsvidenskab og kulturformidling, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for Informationsvidenskab og kulturformidling samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister 17
Kompetencer kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Prøveform Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen med ekstern bedømmelse under medvirken af en beskikket censor efter 7-trins skalaen. 18
Undervisningsformer Undervisningsgrundlaget beskrives i undervisningsplanen. Undervisningen på bacheloruddannelsen vil være en kombination af pædagogiske former, bl.a.: Holdundervisning Forelæsninger Øvelser (obligatoriske øvelser kan indgå) Obligatoriske studenteroplæg Vejledning Gruppearbejde Feltarbejde Workshops Projektarbejde Studiebesøg Omfanget af den obligatoriske litteratur fastsættes som et antal normalsider. Ved en normalside forstås i denne studieordning en side på gennemsnitligt 2.500 tegn, inkl. mellemrum. Omfanget af litteratur varierer i omfang fra modul til modul, men der læses normalt omkring 100 normalsider pr. ECTS-point. Prøver og bedømmelser De grundlæggende regler for prøver på masteruddannelsen er fastlagt i: Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1089 af 16/11/2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område, 13 Karakterbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet) Uddannelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole), hvor 17 30, 35 43 samt 46 47 finder anvendelse på Masteruddannelsen Censorbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole) Klage- og ankebekendtgørelsen (Bekendtgørelse om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole) De nævnte bekendtgørelser er optrykt som bilag til studieordningen og findes tilgængelige på IVAs hjemmeside www.iva.dk, hvor eventuelle ændringer af bekendtgørelserne vil blive publiceret. Prøverne finder sted ved to eksamensterminer. Prøverne efter efterårssemestret finder sted i januar, medens prøverne efter forårssemestret finder sted i maj / juni. Eksamensperioderne for de enkelte moduler meddeles i en eksamensplan ved studieårets start. Nogle af prøveformerne indebærer, at de studerende afleverer opgavebesvarelser undervejs i modulet. Datoer for aflevering meddeles ved semesterstart. Herudover gælder følgende specifikke eksamensregler vedr. eksamener på masteruddannelsen: 19
Der anvendes på masteruddannelsen følgende prøveformer: a. En skriftlig afhandling: en besvarelse af en selvvalgt og af underviseren godkendt opgaveformulering, der dækker centrale elementer af det pågældende modul. b. Indtil 3 mindre skriftlige opgaver undervejs i modulet: De studerende afleverer til fastsatte afleveringsterminer skriftlige opgaver ud fra problemstillinger, formuleret af underviseren. De mindre opgaver bedømmes løbende i modulet, og den samlede karakter beregnes ud fra gennemsnittet af de givne karakterer rundet af til nærmeste hele karakter, jf. Eksamensbekendtgørelsen, 14. c. En case undervejs i modulet: De studerende udarbejder undervejs og ved slutningen af modulet en case-besvarelse ud fra et case-scenarie, der kan være formuleret af underviseren, kan være et real-life scenarie eller kan være formuleret af den studerende. Det fremgår af lektionsplanen hvilken type case-scenarie, der benyttes i det pågældende modul. d. Workshop: Fremlæggelse på en workshop af fri eller bunden opgave, case eller lignende. Workshop en kan være med deltagelse af eksterne interessenter med efterfølgende dialog. Ved bedømmelsen kan vægtningen af opgave og workshop være 50 % / 50 % eller den kan være 70 % for opgaven og 30 % for workshoppen. Fordelingen vil fremgå af lektionsplanen. Workshoppen afholdes enten på sidste modul eller på en dato i eksamensperioden, der er fastlagt i lektionsplanen. e. Afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Masteruddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt med mundtlig fremlæggelse. Omprøver (reeksaminer) og sygeeksaminer vil være en skriftlig afhandling ved ovennævnte eksamenstyper b d. Ved prøverne på masteruddannelsen kan bedømmelse ske på følgende måder: Prøver med intern bedømmelse, hvor bedømmelsen foretages af underviseren på modulet. Prøver med intern censur, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er udpeget blandt underviserne på IVA. Eksterne prøver, hvor bedømmelsen foretages af eksaminatorer samt censorer, som er beskikkede af Kulturministeriet. Prøverne kan bedømmes efter 7-trins-skalaen eller med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøveformer, bedømmelsesformer og karakterskala fremgår af modulbeskrivelserne. Sygeprøve og omprøve Ved sygdom i eksamensperioden, kan den studerende søge om udsættelse på grund af sygdom. Ved længere sygdom kan prøveformen være en anden, se kapitlet Prøver og bedømmelse. Ansøgning om udsættelse skal dokumenteres ved lægeattest, og udsættelsen sættes i forhold hertil. Der afholdes omprøve i forlængelse af den normale eksamenstermin. Omprøven afholdes kun for studerende, der har deltaget i den ordinære eksamen, men ikke har bestået. Afleveringsfristen ved omprøve udmeldes af IVA. De studerende kan i stedet for at benytte sig af omprøven vælge at vente med at aflevere til næste ordinære eksamenstermin. Prøveformen kan være en anden end ved den ordinære eksamenstermin, se kapitlet Prøver og bedømmelse. 20