TUREN GÅR TIL MALLORCA MENORCA & IBIZA A F J Y T T E F L A M S H O LT C H R I S T E N S E N 19. UDG AV E
Mallorca 0 10 20 km Dragonera N Sant Elm Port Andratx Sa Calobra Ma6014 Puig Roig 1.002 m Ma10 Puig Tomir 1.103 m Ma6014 Sa Ràpita Pollença Colònia de Sant Jordi Ma2200 Ma6040 Ma2200 Pollençabugten Port de Pollença Cap des Pinar Puig Major Lluc Port 1.445 m d'alcúdia Alcúdiabugten Port de Sóller Ma10 Puig de Fornalutx Masanella Campanet ALCÚDIA- S'Albufera OG Cap de Ferrutx 1.365 m TRAMUNTANA POLLENÇA-BUGTEN Can Picafort Sóller Puig de l'ofre Ma13a Sa Pobla 1.098 m Betlem Deià Selva Colònia de Muro Sant Pere Ma3410 Ma12 Sa Talaia Freda 561 m Puig des Teix Orient Lloseta 1.062 m Inca Ma10 Banyalbufar Valldemossa Bunyola Alaró Puig des Capdepera Santa Ferrutx 522 m Ma13a Llubí Margalida Ma12 Ma11 Binissalem Artà Ma3240 Esporles Santa Maria Maria de la Salut Ma4040 Ma1110 Palmanyola del Camí Estellencs Ma15 Costitx Ma13 Sencelles Ariany LLEVANT MALLORCAS Son Puigpunyent Sineu Servera Puig de Galatzo ØSTKYST Marratxi Petra Ma10 1.027 m Ma3232 Galilea Sant Sant Llorenc Ma4030 Eugènia Lloret de des Cardassar Cala Millor Pina Vistalegre Ma20 Sant Joan Es Capdella Andratx PALMA Montuíri Sa Coma Gènova Ma15 Ma15 Ma4020 Calvià Vilafranca Manacor S'Illot Sant Jordi Peguera Algaida de Bonany Ma1a Cala Major Can S'Aranjassa Ma5030 Portocristo Ma1 Pastilla Randa Illetes Ma19a Ma14 Palmanova Puig de Porreres Ma19 Santa S'Arenal Randa 540 m Ponça Magaluf Cala Blava Llucmajor Felanitx Palmabugten Cales de Mallorca Ma5040 Ma4010 Ma5120 Ma19 Cap de Cala Figuera Puig de Sant Salvador 494 m Campos PALMABUGTEN OG BAGLANDET Mallorca MENORCA S e r r a Cap Blanc d e T r a m u n t a n a Cala de Sant Vincenç S'Albufereta Ma2200 ES PLA MALLORCAS MIDTE Cala Pi Ma19 Ses Salines Cap de ses Salinas Alcúdia Santanyí Cala Figuera Cap de Formentor S e s d r r e e L Portocolom Cala d'or Portopetro Mondragó l e v a M i d d n t e l h e t a v Cala Ratjada Conills IBIZA n'ensiola Cabrera UBQ
INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O LYKKE FOR 15 MILLIONER 5 BAG OM MALLORCA, MENORCA OG IBIZA Balearerne i dag 6 Lokal og international 8 Ibiza hippiebørnenes ø 10 Mallorcas lille, store kunstner 11 Folklore og fandango 12 Alle tiders huse 14 Bondemad, når den er bedst 16 Lev og lad leve 18 Vigtige årstal 21 Ingen slanger i paradis 22 Jordens og solens frugter 24 Det grønne Menorca 25 PALMA 27 PALMABUGTEN OG BAGLANDET 47 TRAMUNTANA 59 ALCÚDIA- OG POLLENÇA-BUGTEN 73 LLEVANT MALLORCAS ØSTKYST 81 ES PLA MALLORCAS MIDTE 91 MENORCA 103 IBIZA 113 PRAKTISKE OPLYSNINGER 127 Sådan forbereder du dig 127. Rejse og ankomst 129. Sådan kommer du rundt 130. Sådan klarer du dig 131. Hvis uheldet er ude 133. Lokale forhold 133. Årets gang 135. Hvor vil du bo? 136. Hvad vil du lave? 137. AKTIV FERIE 138 MINIPARLØR 140 SPISEKORTET 142 SYMBOLER I BOGEN 144 REGISTER 146 MALLORCAS VINRUTE 149 PALMA CENTRUM 150
LYKKE FOR 15 MILLIONER KRYSTALKLART VAND I EN LUN LAGUNE. HVAD MERE KAN MAN ØNSKE SIG? LYKKEN KAN VÆRE AT LEJE et hus med eget citrontræ i baghaven at kunne plukke en moden frugt, skære en skive og dumpe den ned i skumringstimens gin and tonic. Lykken kan være at strække sig mageligt på en liggestol med udsigt til lille Laura, når hun opdager, at hun kan svømme og at vide, at svømmevingerne holder hende oppe i børnepoolen, også når hun klapper af begejstring over sin egen præstation. Lykken kan også være at læne sig frem i cykelsadlen og finde den hårde rytme på vej opad i de stejle bjerge. At mærke lungerne vide sig ud og pulsen banke, mærke at benene gør det godt og vide, at om lidt går det nedad i hæsblæsende fart, mens vinden tørrer anstrengelserne væk på et øjeblik. Eller lykken kan være at danse i timevis til tårnhøje toner i Titos club, at mærke rytmen pumpe rundt i kroppen og natteheden sende dråber af sved piblende ned over ryggen. Lykken findes i vidt forskellige udgaver, og den er svær at indfange. Men det er den, de 15 millioner turister, der hvert år besøger Mallorca, Menorca eller Ibiza en weekend, en uge eller mere, er på jagt efter. Og de finder den. Hvorfor skulle de fleste ellers komme igen? Og igen. Og igen. Turismen har fejret sine første 100 år på de Baleariske Øer. Der har været op- og nedture, men den har bevist sin levedygtighed. Generationen, der kun har hørt om grisefester, men aldrig selv har oplevet dem, vover sig nu på tværs af egne fordomme af sted med børn og badedyr. Og kommer omvendte og solbrændte hjem. Mallorca er den største af Islas Baleares, øgruppen i det vestlige Middelhav. Et helt kontinent i miniformat: Skovklædte bjerge og stejle klippekyster mod nord. Fladt og vidtstrakt bondeland på midten, hvor livet går i et lavere gear. Shopping og storbypuls i Palma. Overalt er øens overflade markeret af støvgule sandsten, der tumler hen over landskabet og bliver til skyggefulde huse, frodige terrasser, hegn omkring stier og markskel. Og rundt om det hele, det turkisblå hav, en stående invitation til sejlere, surfere og sandslotbyggere. Her findes lykken både for rige udlændinge og for de turister, der også er nødt til at se på prisen, når de køber ferie. Menorca er den næststørste ø. Her ligger lykken og venter på de rejsende, der nyder livet i roligt tempo og finder den mellem tusindårige fortidsminder og grønne enge med gumlende køer, på cykel ad veje og stier, til hest eller til fods ad æselstier langs kysten. Ibiza er en charmerende blanding af ro og rebelskhed. Af ungdom og bohemer, hippier og kunstnere, designere, modeller og skuespillere, der har fundet lykken og valgt at holde den fast med adresse på øen. Hvis du ikke har været der før og er i tvivl, kan du være helt rolig du finder også din version af lykken. 15 millioner mennesker tager ikke fejl. O > INDHOLD 5
BALEARERNE I DAG DET KØRER FOR Mallorca. Mens resten af Spanien har svært ved at finde en grimasse, der kan passe til den krise, som har ramt landet hårdt, har turistindustrien vist sig at være den del af erhvervslivet, der klarer skærene bedst. Og eftersom Mallorca og de andre Baleariske Øer har langt over 90% af deres økonomi bundet op på turisme, ja, så går det faktisk relativt godt. LUKSUS PÅ MIDTEN Så der investeres i nye veje, enhver flække på den før så øde ømidte er omgivet af rundkørsler, gamle veje bliver til cykelruter, for trak? I dag har hans Reads Hotel i Santa Maria del Camí med kun 23 værelser, 20.000 m 2 at boltre sig på og mindre end et kvarters kørsel fra Palma og en halv time til strandene ry som femstjernet luksus og er åbent hele året. Nu løber private og regeringen i Read s retning. Og det virker. I 2010 satte landhotellerne på de Baleariske Øer rekord og overhalede resten af Spanien, der ellers har længere tradition for den type turisme. EN LÆNGERE SÆSON Målet er at fordele turismen, dvs. indtægtskilden, bedre, over året og over øen, og dertil 100 ÅRS KLASSISK TURISME HAR IKKE SLIDT BALEARERNE OP, OG 100 ANSATTE I TURISTBRANCHEN TRÆKKER 50 MERE MED. nu skal turisterne flytte på landet, ud hvor gamle gårde renoveres og bliver til intime hoteles de interior. Det var den engelske advokat Vivian Read, der så muligheden tilbage i 1988. Dengang rystede de fleste på hovedet af hans indfald for hvad skulle gæsterne give sig til in the middle of nowhere, når det var strandene, der er udviklingen af landdistrikterne nødvendig. De turister, der gerne vil betale mere for luksus, og som også godt vil rejse uden for højsæsonen, forventer nok stilhed, ro og afstressning, men de vil også have komfort i form af bedre landeveje til hurtige biler, avanceret spa og afmærkede cykel- og vandreruter. 6 > INDHOLD
MALLORCA HAR STIL OG KLASSE TIL BÅDE KLAS- SISK OG AKTIV FERIE. VILDE MED MALLORCA Danskerne er langtfra den største gruppe af rejsende til solskinsøerne, og de færreste er luksusturister, men alligevel glæder mallorcinerne sig over, at der kommer flere af os. Og det gør der. Danskerne har taget Mallorca til nåde, efter at det i mange år ikke var stuerent at rejse dertil. I dag fortæller folk med begejstring og forundring hvor smukt der er på Mallorca. SPORTENS AMBASSADØRER Og hvorfor skulle vi ikke det, når selv vores mest kendte fodboldspiller, Michael Laudrup, gør sig til en slags ambassadør for øen ved at sige ja til at træne Mallorcas fodboldhold, selv om holdet næppe er det bedste råmateriale for den dygtige spiller. Rafael Nadal, født i Manacor og verdens bedste tennisspiller i 2010, er også endda officielt ambassadør for øernes turistorganisation, og det skal nok få endnu flere til at få øjnene op for herlighederne, men det kan også blive nødvendigt. For selv om turismen i 2010 erne på mange måder er mindre påvirket af den økonomiske krise end andre brancher, kan billedet vende, og så vil balearerne være ilde stedt. VIN VINDER FREM I løbet af de seneste årtier er det gået tilsvarende tilbage for andre dele af den baleariske økonomi. Landbrug og fiskeri, som tidligere var hovederhverv, fylder næsten ikke i billedet i dag i perioder blev de mange mandel- og olivenplantager ikke engang høstet. I dag er vinproduktionen dog i fremdrift, og der plantes også nye områder til med oliven. Ikke desto mindre er man på Balearerne helt klar over, at den vigtigste ressource er sol, vand og service. Udfordringen for de turismestuderende på UIB (Balearernes universitet i Palma) er derfor lige nu, hvordan man kan indfri den moderne turists krav om individuelle rejser, shoppingture, bæredygtig turisme, oplevelsesferie, golf, agroturisme, boheme-luksus eller økoferie. Det er den turist, vejen i øjeblikket rulles ud for. På Balearerne er der en klar vision: Vi sælger solen uden at sælge sjælen. O FAKTA OM BALEARERNE Areal: De Baleariske Øer: 5014 km². Mallorca 3664 km², Menorca 695 km², Ibiza/Eivissa 572 km² og Formentera 83 km². Befolkning: 1.095.426 indb., med 862.397 på Mallorca, 129.562 på Ibiza, 93.915 på Menorca og 9552 på Formentera (2009) (Spanien totalt: 46,7 mio.). Befolkningstæthed: 220 indb./km² (92 i Spanien). Gennemsnitslevealder: 80 år (kvinder 83,5 år, mænd 77). Religion: Romerskkatolsk. Sprog: Catalansk og castiliansk (spansk). Styreform: Demokrati. Øerne udgør en af Spaniens 17 autonome regioner. Hovedstad: Palma de Mallorca (ca. 400.000 indb.) er hovedstad for Mallorca og for Balearerne. Økonomi: Spanien er stadig blandt Vestens store økonomier med en årlig gennemsnitsindkomst på 22.486 (24.510 på Balearerne). > INDHOLD 7
BEFOLKNING OG SAMFUND LOKAL OG INTERNATIONAL HVORFOR HEDDER DET Plaça Mayor og ikke Plaza Major? Hvordan udtales gebrækkelige stednavne som Raixa og Andratx? Er Eivissa og Ibiza det samme, og hvorfor hedder det Sa Granja og Can Cas? Det skolespanske kommer på en hård prøve på Mallorca, Menorca og Ibiza, for her taler unge og voksne, børn og bedsteforældre nemlig mallorcinsk, menorcinsk og ibicenco catalanske dialekter, der ligger længere fra castiliansk (spansk) end svensk og norsk fra dansk. Hjemmesider, tv og bøger er på catalansk, og selv om det kan være upraktisk for udlændinge, er det en tendens, der tager til. Den baleariske kulturminister præmierer den bedste popsang på catalansk, skolebørn bruger spansk som en slags andetsprog, gamle vejskilte skiftes ud med nye på catalansk osv. Hver gang, der udkommer en ny bog på catalansk, slår selv regeringen på tromme for den. Indtil videre holder aviserne stand og udkommer på spansk, men ellers er sproget blevet en arena for den værdi- og kulturkamp, som er en del af arven efter 40 års diktatur under Francisco Franco. Indtil han døde i 1975, styrede han Spaniens provinser med hård hånd, så catalansk måtte ikke tales i skolerne, og bøger på lokalsproget blev censureret væk. Det lykkedes dog ikke at kvæle de catalanske sprog, og i dagens Spanien der har taget et tigerspring, siden landet kom i EU er selvbevidstheden høj, også når det gælder egne sprog og lokalpatriotisme. MASSER AF SELVBESTEMMELSE Regeringen i Madrid løsner derfor tøjlerne og lader de lokale parlamenter bestemme mere og mere. Så sent som i foråret 2007 fik Balearerne bl.a. eget politikorps og indførte en lov, der skal øge ligestillingen mellem mænd og kvinder. Til gengæld anerkender provinsen Balearerne nødvendigheden af Madrids overordnede styring, og øboerne er i det store og 8 > INDHOLD
KREATIVE HOVEDER MED HIPT HÅR OG BARE LÅR. ATTRAKTIVE INDVANDRERE Trods sprogforbistringen vælger mange udlændinge at slå sig ned på Balearerne. I store dele af turistområderne tales der ud over catalansk og spansk også tysk og engelsk. Tyskere og englændere udgør ikke bare størstedelen af de 15 mio. turister, der ankommer til øerne for at nyde solen og vandet, men også flertallet af de 240.000 personer mere end 20% af befolkningen der har bosat sig på Balearene. Halvdelen af alle indvandrere er fra andre EU-lande, mens resten kommer fra Nordafrika, især Marokko, og tidligere spanske kolonier i Latinamerika. Asiatiske indvandrere udgør kun en meget lille procentdel, og afrikanske bådflygtninge som dem, der lander på de Kanariske Øer og Gibraltar, når sjældent så langt som til Balearernes kyster. Rigtig mange af tilflytterne er foretagsomme, højtuddannede og højtydende, kreative og krævende. De er også med til at holde gennemsnitsalderen på Balearerne nede på 38,8 år et lavt tal i europæisk perspektiv, hvor gennemsnitsalderen er 40 år. Kort sagt, de er lige præcis den slags indvandrere, alle vestlige lande ønsker sig. Aktive mennesker, der kan være med til at sætte den kulturelle, økonomiske og politiske dagsorden. Driftige personer, der skubber nye hjul i gang. Vidende individer med ekspertise inden for netop de områder, som også Balearerne skal leve af i fremtiden. Udlændinge er altså ikke kun på tålt ophold, og partnerskaber mellem lokale og udenlandske entreprenører bliver til stadighed mere almindelige. Det giver sig også udslag i den kommercielle web-kommunikation, hvor mange informationer rent rutinemæssigt skrives på mindst fire sprog catalansk, spansk, tysk og engelsk. Desuden er web-kommunikationen blevet mere effektiv i løbet af ganske få år, for turistindustrien kræver, at ting fungerer. hele godt tilfredse med at være en del af Spanien. FÆLLES INTERESSER Selvfølgelig spiller solen en rolle for hver og en af de 15 millioner turister, der går igennem lufthavnen hvert år, men den er ikke den eneste grund til, at de vender tilbage. En del af Balearernes succes som turistmål skyldes også, at mallorcinerne på magisk vis formår at fastholde den afslappede tilgang til livet, der ligger i valgsproget mañana (i morgen). Så når turister og tilflyttere svælger i det milde middelhavsklima og lever livet udendørs, sker det i uaftalt samkvem med de lokale: Med ham, der slukker for motoren på sin knallert og bruger en cigaret under torvetræets skygge som anledning til at holde øje med de forbipasserende. Med veninderne, der spiser frokost under cafeens parasol. Med dem, der holder sig spændstige under løbetræningen på promenaden og med mødrene, der deler sorger og glæder på bænken, mens poderne piler rundt i legepladsens stativer. Også fester som familieudflugter, religiøse mærkedage og byfester holder balearerne helst i det fri og inviterer gerne gæster indenfor i varmen. En anderledes hud- og hårfarve er kun en anledning til at prøve at hive den uforberedte ind i en vanskelig kædedans, eller til at male hendes kinder sorte med trækul, så hun ligner en af de maurere, der deltager i de traditionelle byfester (> 12). Og her klarer man sig fint på sit bedste skolespansk. Eller uden. O > INDHOLD 9
BEFOLKNING OG SAMFUND IBIZA HIPPIE- BØRNENES Ø DER EKSPERIMENTERES OGSÅ MED STOFFER PÅ IBIZA. NÅR MICK JAGGERS børnebørn bliver fulgt i skole i Sant Carles de Peralta, er det ikke fordi, deres bedstemor var en fattig ibicensk skønhed, der lod sig forføre af rockikonet for 50 år siden. Nej, så skyldes det, at deres mor, designeren Jade Jagger, har gjort som mange andre kendte og fundet sig et andet hjem på Ibiza. Det vil være lidt af et tilfælde, om man skulle løbe ind i børnene, men alle øens gæster støder jævnligt på mere eller mindre kendte udlændinge under et ophold, for 12% af øens 130.000 indbyggere er fastboende udlændinge med pas fra Europa eller USA. Det var hippierne, der i 1960 erne og 70 erne opdagede Ibizas behagelige klima, indbydende landskab, venlige befolkning og uhøjtidelige omgangsformer, og det var Pink Floyd, der var med til at sætte ord, musik og billeder på 1960 ernes hippiedrømme i filmen More. Filmens hovedperson dør på Ibiza, men andre hippier blev voksne, nogle overvintrede og blev professionelle designere, modeskabere, musikere, malere og arkitekter, og dermed dem, der jævnligt optrådte i de blade, der beskæftiger sig med den vestlige verdens jetset. Andre opførte diskoteker, musikstudier, strandbarer og cafeer og skabte Ibizas helt egen sound og stil. Og det frisind, som tiltalte hippierne, hidkaldte også bøsser og lesbiske, som skabte deres egen kultur på og omkring deres foretrukne strande. Hertil kommer hippiernes børn og børnebørn, der har valgt Ibiza som deres hjem, når deres tilstedeværelse ikke er påkrævet i Europas og USA s hovedstæder ud over Jade Jagger fx folk som fotomodellen Elle Macphersen og designeren Stella McCartney. IBIZAS TØMMERMÆND Et andet sted på Ibiza har øen tømmermænd. Unge fra hele Europa har taget øen til sig som det vildeste sted at feriere, feste og dyrke farlig omgang med rusmidler af enhver slags, oprindeligt ud fra de samme motiver, som trak hippierne til. Klubturisterne lever livet om natten og sover ud på stranden om dagen. Imens forsøger værterne at være på stikkerne hele døgnet, så de både kan holde på unge og voksne turister, for sæsonen er kort, og der skal tjenes til mange måneder uden gæster. Problemet er bare, at øens image som et eneste stort diskotek i de senere år har tilføjet et knæk i kurven af den anden type turister. De ville ellers kunne finde masser af kultur og shopping, gode strande, saftiggrønt land, stilfærdige landsbyer og overalt en dejlig afslappet stemning. Og selv om historien er sand om de horder af hærgende unge på evig druk, vi ser på tv-skærmen, fortæller billederne kun en del af sandheden om Ibizas natteliv. Øens diskoteker og klubber er faktisk arnested for de dj s og den klubkultur, der angiver tonen og sætter scenen på diskoteker og klubber rundt i Europas største byer. O 10 > INDHOLD
KUNST OG KULTUR MALLORCAS LILLE, STORE KUNSTNER GAUDÍS UDSMYKNING af Palmas domkirke (> 28) er nærmest blevet mainstream, nu da kirken har fået et kæmpemæssigt keramisk værk af avantgardekunstneren Miquel Barceló. Han er øens mest anerkendte, nulevende kunstner med særudstillinger på Louvre og skiftende adresse mellem New York, Paris og Mali, hvor han har atelier. Kunstnerens værk i katedralen er en vittig og rørende, men også formmæssigt provokerende allegori over miraklet om de fem brød og to fisk, som Jesus bespiste 5000 israelitter med i ørkenen. Spaniere og udlændinge, troende og kunstkendere defilerer forbi værket dagen lang; de fleste træder et skridt baglæns, griber ledsageren i ærmet, peger og hiver mobiltelefon eller lommekamera frem for at dokumentere det, de har set. VALGT AF KIRKEN Det skortede ellers ikke på diskussioner, da bygherren, dvs. domkapitlet, overlod opgaven til Barceló. Jamen, hvad kunne han ikke hitte på han var jo kendt for billeder og installationer med døde dyrekroppe som tema. Og var der ikke noget med, at han var ateist? Domkapitlet fastholdt dog, at kirkens store menighed har krav på at komme i en levende kirke. Det ville derfor være utilgiveligt, hvis man ikke benyttede denne mulighed for at indføje tidens store kunst, sådan som man altid har gjort, fx i 1500-tallet, da Guillem Sagrera udsmykkede kapellet til venstre for højaltret, og altså også med Gaudí. FLITTIG OG GRÆNSESØGENDE Den 50-årige Miquel Barceló har haft en forrygende karriere. Allerede som 25-årig deltog han i 1982 som eneste spanske kunstner i Documenta 7 i Kassel (Tyskland), og siden er det gået over stok og sten. I sine værker prøver han utallige grænser af, bl.a. ved at blande elementer fra naturen og andre objekter sammen med oliemalingen på lærredet. For nogle år siden begyndte han at arbejde med keramik, og det er også materialet i udsmykningen i katedralen. Værket er så enormt, at det meste af arbejdet foregik liggende på knæ på stilladser, som kunne bevæges hen over værkets dele, efterhånden som det tog form. HAN ER JO MALLORCINER I februar 2007 blev værket åbenbaret. Spændingen var stor, for næsten intet var sluppet ud på forhånd, og tusindkronersspørgsmålet var naturligvis hvad mente folk om det. Aviserne rapporterede og interviewede, anmeldere mente, og læserne skrev læserbreve. Størst var forargelsen over prisen 4 mio. euro. Men rent kunstnerisk var det den genopstandne Jesus, der udløste størst diskussion. Han var blevet noget lille, mente mange, for den store billedkunstner, der kun er godt halvanden meter høj, havde brugt sig selv som model. Det er ikke det, de mallorcinere, der vandrer forbi, snakker om. De kigger forbløffet op og siger: Se, når de dvæler under underet. Se sværdfisken derovre. Se den store bølge deroppe. Og brødene. Og palmen Nysgerrighed og undren er stærkere end forargelsen; måske hjælper det også, at Barceló er mallorciner. O > INDHOLD 11
KUNST OG KULTUR FOLKLORE OG FANDANGO SORTMALEDE I ANSIGTET og med drabelige krumsabler og muskedonnere hænger mænd i lag uden på sporvognen. Pludderbukserne er snøret stramt til af kulørte skærf omkring slanke taljer. Andre festdeltagere tager turen ned til havnebyen Port de Sóller til fods ved siden af sporvognsskinnerne. Kvinder i store kjoler og håret skjult under kyser slår følge med mændene. Også børnene er klædt ud, når en hel by den anden uge i maj går i barndom ved festen Es Firò eller Moros i Cristians. Baggrunden for festen er ikke særlig munter. I 1500-tallet hærgede nordafrikanske pirater (moros) Mallorcas kyster, men ved en enkelt mindeværdig lejlighed, den 11. maj 1561, løb de kristne mallorcinere (cristians) af med sejren. Det søslag, øboerne dengang vandt, godt hjulpet af nogle af byens modige kvinder, genopføres år efter år på og i havnen i Port de Sóller. Kampene bølger forudsigeligt frem og tilbage en hel eftermiddag. Bulder og brag, ild og røg og det er ikke kun knaldperler, der fyres af ender med, at sørøverne må tage flugten. Bagefter forenes de kæmpende og vandrer i flokke tilbage til Sóller, hvor legene fortsætter, indtil et kæmpe fyrværkeri sætter punktum for festen. EN FEST TIL HVER EN ÅRSTID Hver by har som Sóller sine hundredårige traditioner at holde i hævd, og beboerne dyrker dem med uhæmmet passion, uantastet af øernes modernisering. De fleste fester har deres udspring i religionen og følger kirkeårets højtider. Så selv om færre søger til kirken til gudstjenesten, er den katolske tro en uadskillelig del af øboernes liv: Til hverdag med et par fingre i vievandet, et kniks foran Jomfru Maria og Jesus, et øjebliks indtagelse af kirkerummets stilhed eller en længere samtale med Vorherre. Og især til fest: Påskeoptog, den årlige fejring af den skytshelgen, som hver en by har, middelalderlige Sant Joan-skikke Skt. Hans eller festivitas til minde om byens heltebedrifter er garanti for en fest året rundt. 12
Øl og fyrværkeri, musik, mad og kurmageri er vigtige ingredienser, men øboerne opfører optrinnene og krumspringene for egen fornøjelse og ikke til ære for turisterne eller for at få fingre i deres pengepung. Festlighederne foregår efter faste regler, sådan som traditionen foreskriver. De er dermed garant for, at et væld af skikke holdes i hævd, fx gamle danse som fandango og jota, copeo og mateix, bolero og cossier, danse for par, solodanse og kædedanse. Når der rigtig skal være fest, klæder kvinderne sig i folkedragter og pynter sig med snøreliv og hovedtørklæde, filigransmykker og brokadesjal. Iført vest med trenser og guldknapper over ensfarvede skjorter og bukser, huer med kvast på hovedet og espadrillos på fødderne fører mændene an i en dansekonkurrence på overlegne bensving. Kvinderne besvarer udfordringen med rullende hofteled, kokette guldbehængte håndbevægelser og bly blikke bag viften. Har man først oplevet øboerne til en fest, er det svært at fastholde den almindelige fordom om, at de skulle være reserverede og dovne, kedelige og egensindige. Og vover gæsten sig ind i kredsen, havner fadet med kager og porrón en den kollektive vinkande med snabeltud snart i hendes hænder. Lige så venligt imødekommende er øboerne over for de gæster, der går til midnatsmesse i kirke juleaften eller stiller sig op sammen VINTER PÅ MALLORCA Når liggestolene på stranden tømmes, vågner Mallorcas kulturinstitutioner op til dåd med et overflødighedshorn af aktiviteter under overskriften Vinter på Mallorca. Fra oktober til marts inviterer arrangørerne til klassiske koncerter, jazz, folkemusik og pop, både i Palma og på herregårde og i kulturhuse i andre byer. Der er guidede udflugter, rundvisninger og vandreture, mange af dem gratis for deltagerne. Cykelløb, maraton og fotomaraton, festlige vinterballer, gymnastik på stranden osv. Se programmet løbende på w illesbalears.es. Kulturprogrammet Vinter på Mallorca er opkaldt efter en bog (Un Hiver àà Mallorque) af den franske forfatterinde George Sand (> 65). med dem, der har taget havestolen med for at være tilskuere til et religiøst optog. Synd, at så forbavsende få turister benytter sig af tilbuddet. MODERNE OG INTERNATIONAL Den samme berøringsangst har de fleste besøgende ikke, når det drejer sig om de Baleriske Øers moderne kunst og kultur, mode og design. Fra Ibiza har en helt speciel tøjstil spredt sig ud over det europæiske kontinent. Den er kendt som moda adlib: sommerligt afslappede, lette og løse gevandter i naturmaterialer som bomuld og ofte i hvidt. Også lyden af Ibiza er en eksportvare. Hver sommer skabes morgendagens musik på øens klubber, og når sommerens gæster rykker nordpå, tager de musikken med ud til resten af den vestlige verden. Moden og musikken er til dels, men ikke kun, inspireret og skabt af den store skare af mere eller mindre fastboende, kreative udlændinge. Inden for andre felter har Balearerne bragt deres egne fornemme håndværkstradioner ind i det 21. århundrede. Dels har de skabt en internationalt anerkendt mærkevare som Camper-sko, der designes på Mallorca, dels feinschmeckeroste som queso de Mahón, der fremstilles på Menorca. O DER ER INGEN ALDERSGRÆNSE, NÅR LANDS- BYEN FESTER. > INDHOLD 13
KUNST OG KULTUR ALLE TIDERS HUSE YDERST PÅ EN VINDOMSUST klippe, med direkte fald til havet nedenfor ligger en lille gruppe bygninger, tæt samlet som en flok store fugle, der har slået sig ned og skuer ud over vandet. Sådan står Jørn Utzons første hus på Mallorca, Can Liz fra 1974. Som den verdensarkitekt, han er, var huset naturligvis i internationalt anerkendt format, men det var samtidig en hyldest til og en moderne fortolkning af Mallorcas egne ældgamle byggeskikke. Da Jørn Utzon i 1995 byggede huset Can Feliz nogle kilometer fra det første, gav han masser af interviews, der formidlede hans tanker om arkitektur til et bredt publikum. Han brugte husene på Mallorca som eksempler, og gav på den måde mening til en fortærsket almindelighed om arkitektur, nemlig at det bedste byggeri er det, der skaber en spænding ud af sit samspil med stedet. For Jørn Utzon betød stedet ikke kun en byggegrund. Det omfatter også byggematerialet. På Mallorca er det gængse materiale gule sandstensblokke, foruden de sten, der vælter op af jorden overalt, det gule tegl, der formes til enkle tagsten, de særlige skorstene og måden at føje bygninger sammen på som ved knopskydning. Stedet er også de lokale håndværkere, der kender byggematerialet, dets muligheder, udfordringer og særheder fra århundreders traditioner. TRE GRUNDFORMER Utzons huse ligger i omegnen af Felanitx, hvor byggeriet er et resultat af Mallorcas isolation og placering som landingsplads for alverdens sørejsende til alle tider. Det, vi ser som et typisk mallorcinsk, et menorcinsk eller et ibicensk hus, er i praksis bygninger, som bærer en lang historie i sig fra romere, arabere og catalanere, der alle havde stærke meninger om, hvad et rigtigt hus er. I dag forvirrer pastelfarvede parcelhuse til mallorcinere og turisternes højhuse fra 60 erne og 70 erne langs kysterne billedet. Men så snart, man bevæger sig rundt på øerne, dukker der nogle grundtoner op, som findes på både Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera, selv om der er store indbyrdes forskelligheder. Grundformerne det romerske, det arabiske og det catalanske hus ses i moderne byggeri som Utzons og i de coffeetable-bøger, som udenlandske tilflyttere har udgivet om elegante huse på de Baleariske Øer. Mens oprindeligheden er i høj kurs, er der meget lidt tilbage af de bygningsværker, som romerne og maurerne efterlod, og catalanske huse er også tit bygget om, fx ved at slå to smalle nabohuse sammen til et. Men sporene dukker op overalt i den måde, øboerne traditionelt har bygget deres huse på. FORMELLE ROMERE De store romerske huses karakter var formel ikke skabt til hyggekomsammen og centrale rum havde en repræsentativ karakter. Husene blev bygget symmetrisk op omkring en centralt placeret indgang. Der kunne som regel bygges til, uden at det gik ud over den oprindelige form med en central akse, der gik hele vejen igennem huset. Indimellem var der et eller to åbne gårdrum i den GAMMELT ELLER NYT, BYGGESTILEN HAR LIG- HEDSTRÆK. 14 > INDHOLD
dybdegående akse, som huset lukkede sig omkring, men heller ikke de var skabt til tant og fjas, for gårdrummene hørte med til husets repræsentative afdeling. Den slags huse findes i utallige udgaver, men om- og tilbygninger kan gøre det vanskeligt at genkende den klassiske, romerske grundform. Derimod er slægtskabet til at få øje på i de nye huse, som mange mallorcinere bygger i de større landsbyer på midten af øen. PRIVATE ARABERE Mens det romerske hus er næsten gennemsigtigt hele vejen fra gadedør til bagvæg, er det typiske arabiske hus helt privat. Her er også en åben gård som et centralt rum, men døre og vinduer, trapper og værelser er placeret, så fremmede ikke kan kigge ind og se, hvad der foregår indenfor. De hvide huse, Sydspanien er kendt for, er i virkeligheden særlige spanske udviklinger af det arabiske hus, som maurerne indførte under de mange hundrede års besættelse af halvøen. Byggestilen kaldes hispano-arabisk og nåede til de Baleariske Øer fra Andalusien. På Ibiza og Formentera slog den mauriskinspirerede byggeskik sig fast, og her er kubusformede, hvide huse med flade tage og små vinduer stadig det mest populære, også for de udlændinge som beder stjernearkitekter om at bygge nyt eller bygge ældre huse om. DA SMÅT BLEV GODT Efter den catalanske kong Jaume 1. erobrede Mallorca i 1229 og de øvrige øer nogle år senere, gjorde han, hvad han kunne for at knægte forgængernes indflydelse, især den mauriske, ved at udrydde moskeer og andre offentlige bygninger. På Mallorca forfulgte hans efterfølger, Jaume 2., en helt bevidst strategi for at få flere mennesker til at flytte ind i små bysamfund på øen, så landet kunne opdyrkes. Mange af de gotisk-catalanske byhuse har overlevet gennem århundreder. Indbyggerne kunne låne penge til at bygge et byhus på smalle, dybe parceller, og på den måde opstod byudviklingsområder i Algaida, Llucmajor, Campos, Santanyí, Felanitx, Porreres, Binissalem, Sant Joan, Selva, Petra, Manacor, Sa Pobla, Son Servera og Capdepera. På Menorca findes alle tre former foruden en engelsk- og franskinspireret, kolonial stil, specielt i byhusene i Ciutadella og Maó. HOTELLER STÅR FOR FALD På alle øerne er der desuden flere steder de store, kønsløse hotelbyggerier fra dengang, masse var vigtigere end klasse. Men en del af dem var så skæmmende, at de for nogle år siden blev fjernet, og der er ikke nye på vej. O