53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse dyrenes behov. Fisk, kødreser fra slagerierne sam visse kornsorer indgår i deres foder. En velafbalancere ernæring er yders vigig, hvis man vil sikre, a dyrene er ved god helbred og udvikler en smuk pels. Opdræeren fodrer dyrene. Hvordan forarbejdes skinde? Når dyrene er bleve aflive, bliver deres skind ørre og solg på aukion. Grossiser fra hele verden London, New York eller Hong Kong sælger skindene videre il bundmagerne, der forarbejder de opkøbe skind. Skindene bliver behandle og lave il smukke pelse. Al efer moden bliver nogle af dem farve af ialienske, yske eller franske garvere. Nu er pelsene endelig parae il a blive lave il frakker eller blande med andre maerialer af bundmagere og modeskabere i Ialien, Grækenland, Tyskland eller andre seder. Pelsaukion Pelsene soreres. Pelsene bruger man il a fremsille øj. Pelsen er helbredes spejl Hvis du har en hund eller en ka, kan du hurig se, når den har problemer med helbrede, for så er dens pels ikke længere blød og skindende. Pelsen afspejler nemlig dyres helbred. En smuk pels er udryk for e god helbred. Den Europæiske Union er verdens sørse producen af skind fra opdræede dyr. De Forenede Kongerige er de enese land i Den Europæiske Union, hvor de er forbud a opdræe pelsdyr.
54 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Mege specielle husdyropdræ Der findes nogle emmelig specielle og ofe re overraskende husdyropdræ, der i har være forbunde med gamle radiioner eller særlige klimaiske forhold. Kaninavl Før i iden havde man alid e par kaniner på gården il ege forbrug. Kaninerne levede hovedsagelig af grønsagsaffald fra køkkenhaven. Man gav dem gulerodsoppe, sala og mælkebøer a spise, og indimellem ilføjede man en håndfuld græs, lucerne eller hø. Efer blo e par måneder var kaninerne sore nok il a blive slage og spis. Dee lid primiive husdyropdræ er sadigvæk mege udbred, men mange seder opdræer man også kaniner på en lid mere indusriel måde. Man opdræer kaniner på samme måde, som man opdræer fjerkræ : I sore bygninger og med færdiglave foder. Der findes også nogle kaniner, som man kalder angorakaniner, der opdræes for pelsens skyld. Kaninavl Angora-kanin : I sede for a klippe kaninerne, plukker man dem. En larve der laver silke En silkeorm er i virkeligheden en larve, der bliver il en sommerfugl, der hedder Bombyx mori (silkesommerfugl). Larven lever udelukkende af blade fra morbærræer. Før larven kan blive il en sommerfugl, skal den førs forvandle sig il en puppe. De gør den ved a spinde en lang silkeråd, som den vikler sig ind i, så den ligger i en kokon. Men de er for silkekokonens skyld, a man opdræer silkeorme. Derfor er man nød il a afbryde silkelarvens naurlige cyklus for a forhindre, a larven kommer ud af kokonen og bider råden over. En kokon kan give cirka en kilomeer silkeråd! De smukkese kokoner bliver sorere fra og brug il avl. Den slags opdræ kom il Europa fra Kina for mege lang id siden. I visse områder i Ialien og Frankrig har folk leve af silkeavl i mere end 300 år. Inden for Den Europæiske Union opdræer man sadig silkeorme e par enkele seder. Naursilke derimod re sjælden. Den imporeres fra Kina og Brasilien. Silkeormen lever af blade fra morbærræer. Larven spinder sig ind i en kokon og forpupper sig.
55 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ En hane il a fiske med Fiskerne bruger nogle mærkelige kroge il a fiske visse fiskearer som for eksempel vilde ørred. Den slags kroge kalder man «fluer». De er lave af fjer fra en særlig hane, som man på fransk kalder en «fiskehane». Fjerene skjuler krogen. Til fiskerens sore glæde ilrækkes ørreden af lokkemaden og forveksler fiskefluen med e rigig insek. Disse fiskefluer er rigige miniaure kunsværker, og nogle fiskere samler endda på dem. En underlig fugl Fiskehanen Srudsen er verdens sørse fugl. Den kommer oprindelig fra Sydafrika. De er ikke så længe siden, a man er begynd a opdræe srudse i Europa. Man opdræer srudse for kødes, fjerenes (som man bruger il a lave drager il folk, der opræder) og skindes skyld. I nogle lande, som for eksempel Sydafrika, bruger man dem endda som væddeløbsdyr. Når man opdræer dyr fra andre koninener, skal man sille sig følgende spørgsmål : Hvordan kan man vænne dyrene il en ny slags føde? Vil de kunne klare vores klima? Er de mere modagelige over for visse sygdomme end andre dyr? Man opdræer srudse udenfor i indhegninger. Hvis de bliver for kold, lukker man dem indenfor. Da de er græsædere, lever de af korn, der enen er dyrke på opdræerens marker, eller forblande korn i form af foderpiller. Mange landmænd i Belgien, Spanien, Frankrig og Danmark har kase sig ud i denne nye form for husdyropdræ. Srudseopdræ Udsillingsdyr Nogle opdræere er ikke rigig landmænd, på rods af a deres dyr fakisk er ypiske landbrugsdyr. Nogle friidslandmænd opdræer for eksempel beseme hønseracer, fordi disse har en særdeles elegan fjerdrag eller er sørre end andre hønseracer eller har en sjov hovedform. Andre er mere ineresserede i beseme kaninracer, som for eksempel dværgkaniner eller visse langørede kaninracer som «vædderkaninen». Vædderkaninens ører er så lange, a de næsen når hel ned il jorden! Der er endda nogle, der opdræer ænder eller duer, fordi de synes de er floe, eller finker, fordi de synger så smuk. Hvorfor opdræer de den slags husdyr? Fordi de synes, a de er rar a have smukke kæledyr. Men disse landmænd, for hvem opdræ blo er en hobby, spiller også en vigig rolle. Takke være dem er de nemlig mulig a opreholde racer, som ikke er nyige for landmændene. Du kan se den slags husdyr på de lokale dyrskuer. Her udsiller ejerne nemlig deres dyr, og de kan forklare dig, hvordan de opdræer dem. Hvis du går og ænker på a købe en lille dværgkanin som kæledyr, så glem ikke, a e kæledyr skal fodres og passes hver enese dag! Vædderkaninen med sine lange ører.
56 L a n d s k a b e Husdyropdræ og landskabe Hvis man har lid erfaring, kan man sraks genkende e landskab, hvor der opdræes husdyr. Dyrene eferlader nemlig spor. De præger landskabe. Her er e par ideer, der kan hjælpe dig, når du skal yde landskabe. Når man lukker dyrene ud på marken, har man e problem. Hvis ikke man hegner markerne ind, løber dyrene deres vej. Naurlige barrierer... Når man opdræer husdyr i bjergene, er probleme ikke så sor. Her er de ikke nødvendig a hegne engene ind, for bjergsrømme og sejle klippeskråninger fungerer som naurlige barrierer, som dyrene ikke normal overskrider.... eller kunsige barrierer Siuaionen er anderledes, når man opdræer husdyr på marker på åben land. Her er man nød il a afgrænse de områder, dyrene skal græsse på. Hvordan man afgrænser græsningsarealerne varierer mege fra land il land og fra egn il egn. Ofe er de e spørgsmål om radiion. Ved a hegne dyrene ind kan landmanden samidig afgrænse og afmærke sin ejendom. I Irland og De Forenede Kongerige hegner landmændene dyrene ind med sen, de har samle sammen og lag oven på hinanden. I dag er landskabe sadig præge af disse murede firkaner. I skovrige områder som England eller Normandie i Frankrig er græsmarkerne afgrænse af hække. Disse hække fungerer ikke kun som indhegninger, de beskyer samidig husdyrene mod vind og dårlig vejr. De er alså en slags læskærme. Der er også mange dyr, som for eksempel fugle, gnavere og inseker, der lever i hækkene.
57 L a n d s k a b e Vedligeholdelse af landskabe I visse områder i Den Europæiske Union bliver der færre og færre husdyropdræ. Nogle gange kan de simpelhen ikke beale sig. Andre gange er der ikke nogen, der har lys il a overage gården, når landmanden går på pension. Tusindvis af kilomeer markvej forsvinder hermed. Græsse overgror nemlig de hele, når dyrene ikke længere benyer deres sædvanlige gangsier. Murene og hækkene bliver heller ikke længere hold ved lige. Efer e par år begynder der a vokse buske i de forlade enge. Engene bliver il kra, og lid efer lid bliver de il skove. For a bekæmpe dee form for forfald yder Den Europæiske Union søe il landmændene, så de kan forsæe med a opdræe husdyr og opdyrke markerne. Husdyropdræ giver mere end bare kød, mælk og læder. De bidrager også il landskabes vedligeholdelse. Tilbage il kraskoven I visse skovrige områder har man nedlag hækkene for a gøre markerne sørre, så de var leere a komme il med de sore landbrugsmaskiner. Lid efer lid blev dyrene og planerne mindre beskye mod vinden. Jorden blev også hurigere erodere, og il sids forsvand dyrene og planerne i hækkene. De gik derfor op for folk, a hækkene var vigige, og a de havde være en fejlagelse auomaisk a nedlægge dem alle sammen. Derfor er man nu begynd a plane nye hække, som også kaldes levende hegn. Kraskov inden sammenlægning Parceller inden sammenlægning
58 A k u a l i e Husdyropdræ og akualie Kogalskab Kogalskab er en sygdom, der brød ud i De Forenede Kongerige i 1986 som en følge af ændringer i den måde man fremsillede kød- og benmel. Kød- og benmel var e ilskudsfoder, der indehold mege proein*, og som man blandede i de opdræede dyrs almindelige foder. De indehold bland ande reser fra døde dyr (knogler og forskellige muskler, som mennesker ikke spiser). Tre sygdomme der minder om hinanden Kogalskab er en mege alvorlig sygdom, der angriber kreaurer. Den ødelægger dyres hjerne, og il sids dør dyre. Den minder om en anden sygdom, der angriber får, og som vi har haf kendskab il lige siden 1732, nemlig scrapie. Desuden er der opsåe en ny sygdom, der angriber mennesker : En ny form af sygdommen Creuzfeld-Jacob. Disse re sygdomme har mange lighedspunker. For eksempel ødelægger de hjernen med den samme slags infekionssof. Dee sof er hverken en bakerie eller en virus, men derimod e proein der hedder prion. Men forskerne ved ikke re mege om dee proein. De ved ikke med sikkerhed, hvordan kogalskab bliver overfør il kreaurer, eller hvordan den kan overføres fra dyr il mennesker. I dag er de forbud a komme kød- og benmel i kreaurenes foder. Hver dyr er idenificere lige fra fødslen ved hjælp af e øremærke. Forbruger-beskyelse På grund af de senese udbrud af kogalskab er der bleve ruffe en række besluninger for a sikre forbrugernes fødevaresikkerhed. Overal i Den Europæiske Union er de i dag ulovlig a komme kød- og benmel i foder, der beregne il kreaurer*, geder og får. De er også midleridig ulovlig a komme de i foder, der er beregne il høns eller svin. Man har desuden indfør e sporingssysem, der gør de mulig a spore e dyr lige fra fødslen. Dyre kan il enhver id idenificeres akke være e øremærke sam e dokumen, der indeholder oplysninger om al de, der er værd a vide om dyre, og som følger med dyre hele live igennem. Efer slagningen kan man også finde ud af, hvor de forskellige dyr kommer fra, og hvor de er bleve opdræe på baggrund af de idenifikaionsnummer, der er bleve kopiere over på slagekroppene. Mund- og klovsyge Denne sygdom rammer de dyr, der har klove, som for eksempel kreaurer, får, geder og svin. Den kan genkendes på, a dyrene får nogle små blærer på klovene og ungen, som man kalder røsker. Efer e par dage åbner røskerne sig og frigiver en væske, der indeholder den virus, der er ansvarlig for sygdommen. Denne sygdom er mege smisom, for virussen overføres mege le fra e dyr il e ande via spye eller afføringen. Overførslen foregår endnu leere, når dyrene lever i flok og er i berøring med hinanden. Desuden spredes den med vinden og kan således smie andre dyr, der befinder sig mere end i kilomeer væk. Dyrene risikerer også a blive smie eller smie andre dyr, når de bliver ransporere. Sygdommen kan overføres il mennesker, der er i direke konak med de syge dyr (opdræere, dyrlæger osv.). Mund- og klovsyge er ikke farlig for hverken dyr eller mennesker. Men af økonomiske årsager er de vigig a sørge for, a den ikke spreder sig (ved a slage de syge dyr, forbyde adgang il sygdomsrame landbrug, indføre konrol ved grænserne og evenuel vaccinere dyrene).
59 A k u a l i e Dyrenes afføring volder problemer for miljøe I de flese husdyrbrug bruger man dyrenes afføring (gødning* eller gylle*) il a gøde* afgrøderne på marken. Men i de områder, hvor der findes mange husdyropdræ bland ande inensiv svineavl er der ikke længere jorde nok il a sprede dyrenes afføring. (Se side 40-41) Gylle indeholder sore mængder nira*, der forurener vande. Hvad gør man for a løse dee problem? For de førse forsøger man a begrænse analle af husdyrbrug i disse områder og forpliger opdræerne il a overholde visse regler. For eksempel kan en ny opdræer ikke bare slå sig ned hvor som hels. Der er også grænser for, hvor mange husdyr opdræerne man må holde, og saldene skal være udsyre på en præcis måde. For de ande forbyder man opdræerne a sprede gylle hvor som hels og når som hels. De må for eksempel ikke sprede gylle for æ på e vandløb og er nød il a finde andre landmænd, der kan sille deres marker il rådighed. Sids men ikke minds skal opdræerne også sørge for, a lugen og larmen ikke generer de folk, der bor område, for mege. Spredning af gylle Man ager hensyn il dyrenes velfærd Når man opdræer for mange dyr på e begrænse område eller ikke behandler dem ordenlig, udvikler dyrene sommeider en unormal adfærd. De bliver sressede og aggressive og angriber hinanden. I dag er man mere bevidse om disse problemer, og derfor forsøger man a ændre på deres livsbeingelser : Forskerne arbejder forsa videre på bedre a forså, de vi kalder dyrenes velfærd. Vil de en dag være mulig a opfinde nye måder a opdræe husdyr på, der ikke påvinger dyrene livsbeingelser, der er i modsrid med deres naur? Nogle fjerkræsavlere sørger for eksempel for, a deres dyr har adgang il udendørsarealer. Førhen øjrede man ofe søerne for a forhindre dem i a lægge sig på paegrisene. I dag er de forbud. Der er også bleve fassa en række nye regler for ransporen af dyr. Transporen må for eksempel ikke vare længere end 8 imer. Hvis ransporen varer mere end 8 imer, skal man holde pauser indimellem, så dyrene kan blive vande. Når man ransporerer dyr, skal man sørge for a dyrene har de behagelig og ikke bliver beskide.
60 K o r Kreaurer Anal kreaurer (udryk i millioner) Belgien 3 Frankrig 20 Øsrig 2 Danmark 2 Irland 6 Porugal 1 Tyskland 14 Ialien 7 Finland 1 Grækenland 1 Luxembourg <1 Sverige 2 Spanien 6 Nederlandene 4 De Forenede Kongerige 11 Kilde : Eurosa 2000 <1= mindre end 1 million Den Europæiske Union 82 Landene er ordne i alfabeisk rækkefølge på baggrund af landenes navne på de pågældende naionalsprog.