PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua
NICARAGUA ET REGNSKOVSLAND Hvis man ønsker at opleve en tropisk regnskov, må man besøge et land med et ganske andet klima end det danske. For at en tropisk regnskov kan trives, kræver det en nedbørsmængde på over 2000 mm regn om året og en gennemsnitstemperatur på 25-35C. Det regner altså meget mere end i det danske klima, hvor det regner et sted mellem 500 og 900 mm om året. I de tropiske lande varierer temperaturen ikke i de forskellige årstider, som vi kender det i Danmark. Det er varmt og fugtigt hele året rundt, og de største udsving i temperaturen findes mellem nat og dag. Kun lande i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Sydøstasien og Australien kan opfylde betingelserne for tropisk klima, og her kan man opleve den tropiske regnskov. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen Klima Betegnelsen klima bruges til at beskrive de gennemsnitlige vejrforhold, der gør sig gældende indenfor et givent geografisk område. Man måler på temperatur, nedbør, tryk og fugtighed over en årrække. Klimaet har bl.a. betydning for, hvilke naturtyper der kan eksistere inden for området. Faktisk hænger naturtyper og klima så meget sammen, at man kan opdele jorden i klimabælter efter naturtyper. Det er altså typerne af planter og træer, der afgør, hvilket bælte et geografisk område hører under. Nicaragua, er det største land i Mellemamerika og er et af de lande, hvor der på grund af de klimatiske forhold gennem årtusinder har vokset tropisk regnskov. Men på grund af landets fattigdom er det svært at bevare regnskoven. Det er nemmere at få penge ud af jorden, hvis ikke der er skov på den. Træ kan på den måde sælges til tømmerfirmaer, og arealerne kan bruges til landbrug og bosteder. Samtidig kan dyrene i skoven indfanges til føde og salg. Det er alt sammen fristende, hvis man er en fattig bonde, der skal sørge for mad og penge til sin familie. I en sådan situation har bønderne sjældent overskud til at tænke på miljøet, hvilket man heller ikke kan forvente. Problemerne i Nicaragua ligner dem fra de andre fattige regnskovslande, og landenes regeringer har typisk ikke selv kapacitet til at løse problemerne. Derfor arbejder miljøorganisationer over hele verden for at bevare regnskoven ved at assistere regeringerne og hjælpe lokalbefolkningen, så de får andre og mere langsigtede måder at overleve på end at fælde skovene. : Brug et atlas og find ud af, hvilket klimabælte Danmark hører under. Find også ud af, hvad gennemsnitstemperaturen er i dette bælte. 1
ET BILLEDE AF REGNSKOVEN Verdens regnskove er meget forskellige fra kontinent til kontinent. Alligevel deler de en række fællestræk. Eksempelvis er det altid et af regnskovens kendetegn, at den rummer et enormt stort antal arter af forskellige dyr og planter. Med et fagligt begreb hedder det, at regnskoven har en stor biodiversitet. Selvom de tropiske regnskove kun dækker 7% af jordens overflade, er de hjem for over halvdelen af alle jordens dyre- og plantearter. Når så mange forskellige arter er samlet ét sted, er der en konstant kamp for at overleve. Planterne konkurrerer om at få lys til deres fotosyntese og næringsstoffer fra jorden til deres vækst, mens dyrene konkurrerer om at skaffe sig føde og få levesteder. Fotosyntese Fotosyntese er en proces, hvor planter omdanner vand og kuldioxid til druesukker ved hjælp af sollys. Druesukker skaber den energi, planten skal bruge for bl.a. at vokse. Den bruger altså druesukker som brændstof. Når planten danner sit brændstof ud af vand og kuldioxid, danner den også samtidig ilt. Men da den ikke skal bruge ilten, bliver det til et restprodukt, som frigives. Tegn en model, der viser, hvordan fotosyntesen fungerer. Kig eventuel i jeres grundbog efter inspiration. Regnskoven som verdens lunge? Tidligere har man sagt, at regnskoven er verdens lunge, fordi planterne omdanner kuldioxid til ilt. Man troede derfor, at hvis skoven forsvandt, så ville vi mennesker komme til at mangle ilt, hvilket vil sige, at vi ikke ville kunne trække vejret. Men det har vist sig, at den teori ikke passer. Verdens iltbestand er konstant - også selvom skoven forsvinder. Det er den, fordi regnskoven selv bruger lige så meget ilt, som den danner. Ilten bliver brugt til at nedbryde alt det døde og rådne materiale, som hober sig op på regnskovens bund. Hvis regnskoven forsvinder, forsvinder det døde materiale også, og både produktionen af ilt og forbruget af ilt vil altså ophøre. 2 Hvorfor regner det i regnskoven? Ordet klima er før blevet beskrevet og grunden til, at regnskov hedder regn skov, skyldes i høj grad klima. Det helt specielle ved regnskoven er, at der på grund af trætoppenes tæthed skabes et klima, der er meget anderledes under trækronerne end over. Vand, der fordamper fra skovbunden, når ikke længere end til trætoppene, før det igen falder som regn. Dette kaldes mikroklima, hvilket vil sige, at et sted i høj grad er påvirket af de lokale forhold frem for det generelle klima.
Kampen om lyset Hvis man forestiller sig, at man står nede i bunden af regnskoven og kigger op, vil man kunne se tre forskellige lag med trævækst. På højde med én selv vil der være et lag et med buskvegetation, og man vil stå ovenpå et lag af urtevegetation. I højden kan regnskoven altså opdeles altså i fem zoner, og planterne indenfor hver zone kæmper alle om det sparsomme lys. De tre lag af træer, som man ser, når man kigger op, inddeles efter højde. De højeste træer kan vokse sig op til 50 meter høje, og deres trækroner breder sig over 20 meter i diameter. Til sammenligning bliver træerne i en dansk bøgeskov normalt er omkring 25-30 meter høj. Træerne i regnskovens øverste lag kan blive så enormt store, da intet forhindre dem i at modtage sollys. I det midterste trælag er der større konkurrence om lyset. Konkurrencen gør, at træerne i dette lag ofte kun bliver omkring 25-35 meter høje. Her står træerne tæt side om side, og det giver skoven et broccoli-lignende udseende. Kronerne fra dette lag af træer kaldes også for regnskovens tag, da de sammen lukker af for hovedparten af sollyset. Fordi der kun er så lidt lys, der trænger igennem regnskovens tag og ned til det nederste lag af trævækst bliver træerne i det nederste trælag kun omkring 15 meter høje. De står spredt alt efter, hvor lyset trænger igennem i hullerne efter væltede træer. Mellem dem vokser et virvar af lianer og epifytter, der tilsammen får skoven til at ligne et kæmpe spindelvæv. Epifytter og lianer Epifytter og lianer er to typer planter, der vokser mellem regnskovens træer. De to plantearter ligner også hinanden meget ved første øjekast, fordi de begge slynger sig mellem træerne. Forskellen mellem dem er hovedsageligt måden, de får fat i sollyset på. Lianerne ligner tilfældigt tovværk spændt ud mellem træerne. De starter deres vækst fra jorden og gror typisk i en spiral op af et værtstræ. Ved hjælp af kroge og rødder hæfter de sig fast træer og kommer på den måde hurtigt op i højde og får del i de vigtige solstråler. Epifytterne gror også på overfladen af andre træer, men de er ikke afhængige af at have forbindelse til jorden ligesom lianerne. Regnskovens tætte vækst udnytter altså sollyset, så meget som det overhovedet er muligt. Man kan undre sig over, hvordan nye skud helt nede på jordoverfladen har mulighed for at vokse, når der er så lidt lys. Forklaringen er, at regnskoven ændrer sig hele tiden. Det kan eksempelvis ske, at et træ vælter eller måske endda går i brand på grund af et lynnedslag, hvis der kommer stormvejr eller jordskælv. Det kan også bare være, at træet dør og derfor vælter. De steder, hvor træerne er væltet, opstår der huller imellem træernes kroner, hvor lyset kan trænge ind. Ved jorden ligger små frø parat til at spire, netop når lyset begynder at skinne kraftigt på dem. På den måde giver regnskoven hele tiden plads til nyt liv. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen Forestil dig, at du ser regnskoven fra siden. Tegn en tegning, der viser de forskellige lag i forhold til hinanden. 3
Et væld af dyreliv Mens planterne kæmper om lys for at overleve, konkurrerer regnskovens mange dyr om føde, levesteder og om bedst mulig at kunne beskytte sig mod deres fjender. En god måde til at vinde konkurrencen om mad er ved at udvikle sig til specialist indenfor et lillebitte område. Hos fuglene kan man se, hvordan mange forskellige slags næb gør hver art særlig dygtig til at samle føde på en bestemt måde. Mens nogle fugle har et langt tyndt næb til at suge nektar fra planter, har andre et kort kraftigt næb, der er godt, når der skal knækkes hårde kerner. Rovfuglene kan man derimod kende på deres kraftige kløer og korte, brede vinger, der gør dem særlig gode til at flyve hurtigt gennem regnskovens tætte bevoksning. Det gør dem bedre til at forfølge deres bytte og fange det. En sulten plante Det er ikke kun regnskovens dyr, der udvikler specielle egenskaber. Adskillige planter har også særlige evner, der giver dem bedre chance for at overleve. Et eksempel på sådan en plante er kandebæreren (Nepenthes alata), der gror i de indonesiske regnskove. Planten vokser ofte oppe i træerne og kan derfor ikke få fat i næring gennem rødder, som normale planter gør. Kandebæreren har derfor to forskellige måder at skaffe sig energi på. For det første får den energi gennem fotosyntese ligesom almindelige planter. Men derudover er kandebæreren også en kødædende plante, hvilket betyder, at den kan få næring ved at fordøje små insekter. Hos mange dyrearter ser man også fantastiske camouflager, der gør dyrene i stand til at ligne deres omgivelser og fremstå nærmest usynlige. Det kan være en stor fordel at falde i ét med bladene eller ligne en lian - både når man er på jagt, eller hvis man er den, der bliver jaget. Nepenthes-planten lever af små insekter. Foto: Dez Prøv at finde et dyr, der lever i Danmark, og som har tilpasset sig de forhold, det lever under. I kan eksempelvis kigge lidt på, hvordan ræven finder sin føde i dag i forhold til tidligere. Nogle af plantens blade er på snedig vis formet til et lille kar med fordøjelsesvæske. Over karret er et låg, som beskytter væsken mod regnvand. Insekter bliver lokket til Nepenthes-planten, fordi den udsender en sød duft af nektar. Men når de prøver at nå nektaren, glider de i stedet ned i karret og bliver opløst. 4 Ikke altid konkurrence
De mange dyr i regnskoven har dog ikke kun til formål at udkonkurrere hinanden. Meget ofte samarbejder forskellige arter i en såkaldt symbiose. Et vigtigt samarbejde finder man mellem blomsterne og de dyr, der skal bestøve dem. Fugle og insekter sørger for, at blomsterne bliver bestøvet, når de flyver rundt fra plante til plante i søgen efter nektar. For at en blomst kan blive bestøvet, er det nødvendigt, at dyret, der besøger den, har besøgt en blomst af samme art umiddelbart inden. Symbiose Man bruger begrebet symbiose, når organismer bruger hinanden til fælles bedste. En organisme kan eksempelvis stille en ydelse til rådighed for en anden organisme og så samtidig få noget ud af det selv. Et større dyr kan tolerere, at et mindre dyr lever på den, hvis det lille dyr eksempelvis renser dens skin for parasitter. Til gengæld får det mindre dyr beskyttelse og mad i form af parasitter. Et sådant samarbejde ser man eksempelvis hos krokodillen og krokodillevogteren. En krokodillevogter er en lille fugl, som får lov til at sidde på krokodillen og rense dens tænder. Det er smart for krokodillen, fordi den får rene tænder, og for fuglen, fordi den får føde. Dyret kan på den måde bringe pollen fra en blomst videre til den anden. Nogle blomster er specielt indrettet, så kun ganske få dyrearter kan få adgang til nektaren. Måske er åbningen ned til nektaren særlig lille, så kun visse insekter kan slippe derind, eller måske kræver det en fugl med et særligt udformet næb at suge nektaren ud med. På den måde sørger planten for, at visse dyr har eneret til dens nektar. Det hjælper dyret i den skarpe konkurrence, men det kommer også planten til gode, da det er med til at sikre, at den plante, dyret var hos sidst, højst sandsynligt var en af samme art, som planten selv. Blomsterne og dyrene er altså et godt eksempel på, at arterne har tilpasset sig hinanden, og dermed forbedret chancen for at overleve i den hårde konkurrence. Men samarbejdet betyder også, at mange arter er afhængige af hinanden for at overleve. Det gør regnskoven til et skrøbeligt samfund. Hvis en art bliver udryddet eller trues af udryddelse, kan det have dramatiske konsekvenser for andre arter i skoven. Regnskoven er udsat for mange forskellige trusler. 5 Kolibri der suger nektar ud af en Bromeliablomst. Foto: Nepenthes
TRUSLER MOD REGNSKOVEN Den største trussel kommer fra tømmerindustrien, der bruger træerne til at lave tømmer af. De vil gerne have regnskovens træer, fordi de har nogle flotte farver og ofte er meget hårde i træet. Det betyder, at de kan bruges til forskellige formål og er meget slidstærke. Nogle af de mest populære og værdifulde træarter er teak og mahogni, der bruges til at lave møbler og byggematerialer af. De mindre værdifulde træarter bruges til kul, papir og brændsel. Fordi regnskovens træarter er så populære, forsvinder skoven stykke for stykke, hvilket er et stort problem. Fældning af regnskov tog for alvor fart i 1950 erne, da man begyndte at anvende store maskiner og bygge veje gennem regnskovene. Før i tiden blev træerne fældet enkeltvis og derefter slæbt ud af skoven. De efterlod kun et hul i vegetationen, der svarede til et naturligt væltet træ. Skoven tog derfor ikke skade af denne fældningsmetode. Men i takt med at man har fået bedre maskiner og mere effektiv teknologi, er man begyndt at rydde hele områder og efterlade dem som tomme marker. Dette skaber dybe indhug i regnskovene. Man anslår, at en femtedel af verdens tropiske regnskov blev ryddet mellem 1960 og 1990. Selvom man er meget opmærksom på problemet nu, fjernes der i dag årligt et areal, der er mindst to gange så stort som Danmark (Danmark er på 43.000 km2). Bæredygtighed Begrebet bæredygtighed bruges i mange sammenhænge. Det går i alt sin enkelthed ud på, at menneskene skal kunne leve af naturen, men at de ikke må forringe den, når de gør det. Når man skal vurdere, om noget er bæredygtigt, ser man på økonomien, effekterne på naturen, samt om menneskene kan leve af det. Alle tre ting hænger uløseligt sammen. Når noget er bæredygtigt, betyder det altså, at naturen ikke tager skade, at bonden kan leve af sit arbejde, og at menneskene har det godt under arbejdet. Regnskovens træarter er flotte og meget hårdføre, og derfor er de utrolig populære ihos både forbrugere og tømmerfirmaer. Foto: Niels Lund-Petersen Når regnskovene lider så store tab, hænger det meget sammen med, at de fleste regnskovslande er fattige udviklingslande. De er ofte i gæld, og for dem er det naturligt at sælge træet for at tjene penge til landet. Salg af tropisk træ kan være mærket med forskellige certifikater. Gå på nettet og undersøg, hvilken mærkning Miljøministeriet anbefaler, og hvad det betyder. (Se f.eks. Miljøministeriets vejledning for tropisk træ ). 6
Et andet problem i de tropiske lande er, at regnskoven ryddes, fordi områderne bruges til landbrugsjord. Både industri og lokale bønder har interesse i jorden, hvor de kan dyrke deres afgrøder og græsse deres kvæg. Problemet er dog, at jorden i det tropiske bælte ofte er meget fattig på næringsstoffer, og efter 3-4 år er jorden blevet så udpint, at den ikke længere kan bruges som landbrugsjord. Så må der ryddes nye områder, hvis man skal blive ved med at dyrke afgrøder. Denne form for landbrugsdrift, kalder man svedjebrug. Det er ikke en bæredygtig måde at bruge skoven på, og denne skovbrugsmetode var i stenalderen skyld i, at størstedelen af alt dansk urskov blev fældet. En anden trussel mod regnskoven opstår, når fattige jordløse bønder vælger at slå sig ned i regnskoven for at bo dér. Det er naturligvis ulovligt, men i et fattigt land er det ikke let at tilbyde dem et alternativ. Grunden til denne udflytning til regnskovsområderne skyldes tit en eksplosiv befolkningstilvækst, hvilket betyder, at antallet af mennesker i landets befolkning vokser meget hurtigt. Det medfører rift om den jord, der er i landet, og menneskene flytter derfor ind i skovene. Den store grønne ara-papegøje er en af de dyr, hvis liv er truet, fordi dens hjem forsvinder og fordi den sælges på det sorte marked. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen Dyrene i skoven er også truet, og ikke kun af at deres levesteder bliver fjernet, når skoven ryddes. Dyrene selv er i høj kurs som kæledyr. Både reptiler, pattedyr og især fugle sælges på det sorte marked. Papegøjer er blandt de mest truede fugle i verden, men hvert år smugles de ud af regnskoven i tusindvis. Herefter bliver de solgt på det sorte markeder til høje priser. Men desværre er det kun få af de dyr, der fanges, der kommer så langt som til at blive solgt. Størstedelen af dem dør af stress, sult eller sygdom på grund af den lange transport fra deres naturlige levested. 7 Hvem passer på regnskoven i Nicaragua? Nicaragua har som mange andre fattige lande ikke tradition for at fokusere meget på miljømæssige spørgsmål. I 1980 erne væltede man diktaturet, og der begyndte at sket ændringer. Det nye regeringsparti, Sandinisterne, oprettede et miljøinstitut, som fik navnet IRENA Institute for Natural Resources and Environment. Det skulle styre og sikre bevaringen af natur i landet. IRENA grundlagde naturreservatet Bosawas i det nordlige Nicaragua, og med sine 14.000 km2 er det det Central-Amerikas største naturreservat. I 1990 erne blev der grundlagt endnu et naturreservat - denne gang i den sydlige del af landet. Det hedder Indio Maiz Biological Reserve og udgør et areal på 2700 km2, hvilket svarer til et område på størrelse med Fyn. Naturreservaterne har høj biodiversitet og er hjem for blandt andet tapirer, jaguarer, søkøer, papegøjer, frøer, insekter og orkideer. For at beskytte områderne mod fældning og ulovlig bosættelse har landets miljø-ministerium kontrolposter langs grænsen til reservatet. Desværre er kontrolposterne ikke hundrede procent sikre, så Nicaraguas regnskov er stadig udsat for rydning på trods af reservaterne. For at forhindre tømmerfirmaerne i at komme ind til reservaterne forsøger flere miljø-organisationer at bevare skoven omkring de fredede områder ved at hjælpe bønderne med at oprette en bæredygtig landbrugsproduktion.
DEN GRØNNE ARA NÅR EN ART BLIVER RØDLISTET En af de dyrearter, der lider hårdt under tabet af regnskov i Nicaragua, er den grønne ara (Ara ambigua). Med sine 90 cm i længden og en vægt på godt et kilo er den en af verdens største papegøjearter. Den lever i fugtige, lavtliggende regnskove i både Honduras, Costa Rica og Nicaragua, men den største bestand af fuglene holder til i Indio Maíz reservatet og i bufferzonen omkring reservatet. Man regner med, at der her lever 1500-1800 ud af de 2500 grønne ara er, der er tilbage på verdensplan. Da der er så få eksemplarer tilbage af den grønne ara, er den blevet rødlistet af IUCN (The World Conservation Union). Dette er en global organisation for naturbevaring, og når de rødlister dyre- eller plantearter, betyder det, at arten er truet af udryddelse, og at man derfor skal gøre en ekstra indsats for at sikre dens overlevelse. Ara og almendro Man har fundet ud af, at den grønne ara lever af op til 37 forskellige frugter og nødder. Fra september til april lever den grønne ara næsten udelukkende af nødderne fra almendro-træet (Dipteryx panamensis), og det er nogle vigtige måneder for fuglen, da den i disse måneder bygger rede og lægger æg. Almendro-træet gror langsomt og bliver derfor et meget tungt og kompakt træ. Det kan vokse sig enormt højt - helt op til 50 meter. Men nogle gange dør nogle af træets grene og knækker af. Når det sker, kan de efterlade huler i stammen, der er op til 2 meter dybe. Den grønne ara bruger ikke kun almendro-træerne som spisested. De store huler i træerne er ideelle til at drikke vand fra og til at søge læ i. Men først og fremmest bruger ara en træet til at bygge rede i. Almendro-træet har derfor stor betydning for, om den grønne ara kan leve og trives. Den grønne ara lever i huller ind i stammen på almendrotræet. Foto: Birthe og Bent Pedersen Gå i grupper og lav et oplæg om en dansk rødlistet dyreart. I kan blandt andet hente information på http://redlist.dmu.dk under artsgrupper. Fortæl generelt om artens levevis. Hvad er dens status? Hvorfor er den blevet rødlistet? På grund af almendro-træets tunge struktur har man før i tiden ofte undladt at fælde det. Træet har simpelthen været for hårdt til, at savværkerne kunne save det op. Selvom regnskovsområder omkring træet er blevet ryddet, har det altså fået lov til at stå, og den grønne aras levested har derfor været forskånet for rovdrift. Men teknologien udvikler sig, og savværkerne er blevet meget bedre, end de var tidligere. Derfor bliver almendro-træet ikke længere skånet, men ender i stedet som eksempelvis industrigulve, både og belægninger på broer. Fælles for de steder, den bruges, er, at de kræver stor slidstyrke. Træarten er altså rigtig god til at bruge til udsatte konstruktioner, men brugen af den indebærer desværre også, at den grønne ara mister sit hjem og sit spisekammer. 8
Hjælp til den grønne ara For at sikre den grønne aras fremtid er det vigtigt at komme i kontakt med lokalbefolkningen, der lever i områderne omkring Indio Maíz reservatet. Den danske miljøorganisation Nepenthes samarbejder derfor med den lokale miljøorganisation Fundación del Rio om at gøre det lettere for de fattige bønder at bevare skoven. Hjælpen består eksempelvis i, at bønderne får økonomisk støtte, hvis de undlader at fælde deres skov og i stedet omdanner den til et privat skovreservat. Støtten skal de bruge til at starte en bæredygtig produktion af eksempelvis kakao eller bæredygtigt skovbrug. Hvis bonden har ynglende grønne araer på sin jord, udløser det en ekstra støtte. Det gør det ekstra attraktivt for bonden at passe på papegøjen og skoven på hans jord. Projektet, der i Danmark er lanceret under navnet Stor grøn papegøje savnes..., indebærer en årlig papegøjefestival, der skal motivere lokalbefolkningen og skabe opmærksomhed omkring den grønne ara. Samtidig bruges den til at lokke turister til området for at skabe indtægter til bønderne. Projektet i Nicaragua indebærer altså både en fordel for bønderne, der får en bedre og mere langsigtet levevej, og for ara-papegøjen, der får større chance for at overleve. Diskuter på klassen de forhold, der gør, at bønderne føler sig nødsaget til at fælde skoven. Kan bonden bebrejdes? Projektet Stor grøn papegøje savnes... foregår i området omkring den fredede nationalpark Indio Maiz i det sydøstlige Nicaragua. Med projektet sikrer man ikke bare regnskoven fra udryddelse. Man sørger også for, at den store grønne ara-papegøje ikke bliver udryddet, fordi den skov, den lever i, får lov at stå i fred. Sidst men bestemt ikke mindst medfører projektet, at beboerne i området, der er med i projektet får en bedre og mere langsigtet levevej, så de får flere penge at leve for fremover. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen 9
HVORFOR SKAL VI BEVARE REGNSKOVEN? Bevarelsen af regnskov har en kolossal effekt - ikke kun i selve skovområdet men på hele landets økologi. De store områder, der ryddes for regnskov, mister den høje luftfugtighed og stabile klima, da der ikke længere er et tæt tag af træer til at holde på fugten og kaste skygge på jorden. Områderne udtørrer til en ørkenlignende tilstand, og jorden bliver livløs. Når store regnskyl rammer den bare jord, er der intet til at beskytte jorden fra at skylle væk. Dette fænomen kaldes erosion, og er et stort problem i områder med skrænter og bjerge. Her vil jorden skylle ned af bjerget og kan udvikle sig til jordskred. Disse kan blive voldsomt store og begrave hele landsbyer. Mudderskredene har store konsekvenser, ikke bare for byer og landbrugsområder, men også for kystområder. Her kan det ekstra jord, der ryger ud i havet, have en ødelæggende effekt på eksempelvis koralrev. De tropiske regnskove er også vigtige for at beskytte utallige arter af dyr og planter fra udryddelse. Regnskovene rummer et endnu ukendt antal arter, som vi intet ved om endnu, og som kan gemme på vigtig lærdom om naturen, og måske endda indeholde stoffer til medicin. Allerede i dag stammer meget af verdens medicin fra stoffer, der er opdaget i regnskovens dyre- og planteliv, og forskere kender endda kun til en brøkdel af regnskovens arter. Et stykke fæld Jorden vil derfor hurtigt tørre ud, så bønderne intet kan dyrke på den. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen 10
Hvad kan man gøre? For at forbedre fremtidsudsigten for verdens regnskove, er det nødvendigt at gribe ind overfor industrien og de lokale bønders udnyttelse og tilgang til skovene. Det er lange seje kampe, men heldigvis ikke altid uden resultater. Tømmerfirmaer kan i dag vinde prestige i Vesten, hvis de skilter med, at de har træ fra bæredygtige områder. Forbrugerne er blevet bedre til at kræve mere information om træets baggrund. Det lægger pres på firmaerne til at bruge træ, der er fældet på en forsvarlig måde. Certifikater er en mulighed for at vejlede forbrugerne til at købe fornuftige trævarer. Ved at mærke træet efter en ordning som FSC, sikrer man, at der kun fældes de træer i skoven, som der vokser op igen. Samtidig sikrer man også, at bønderne får en ordentlig pris for deres træ, og at arbejderne i skoven arbejder under ordentlige og sikre forhold. En vigtig del af FSC certificeringen er, at man kan følge træet hele vejen, fra det bliver fældet som træ, til det er et færdigt produkt. Man ved altså hele tiden, hvor træet er. Dette princip kaldes Chain of custody eller på dansk fra vugge til grav. FSC-certificeringen er udpeget til at være den eneste pålidelige certificering af træ. Hvis man køber efter dette mærke, når man køber produkter af papir og træ, kan man altså være sikker på, at produktet er bæredygtigt producreret, så hverken natur, mennesker eller dyr lider skade under produktionen. I et land som Danmark, der ligger langt fra tropisk klima, kan det være svært at forholde sig til og engagere sig i regnskovens fremtid. Men med oplysningsmateriale og kampagner kæmper miljøorganisationer som Nepenthes for at hente støtte og interesse hos den danske befolkning til at bevare verdens regnskove. Du kan læse mere om, hvordan man kan hjælpe til at beskytte regnskovene på www.nepenthes.dk I Danmark er COOP det eneste firma, der udelukkende bruger FSC-certificeret træ, og det er et problem. Del jer ind i grupper og forestil jer, at I arbejdede for FSC Danmark og skulle overtale virksomheder, der handler med træ, til kun at bruge FSC-certificeret træ. Hvad ville I sige for at overbevise dem. (Husk at virksomhederne også vil sige, at de ikke har råd til at gå over til FSC og find på argumenter, der kan gå imod denne påstand.) I kan eventuelt læse mere om FSC på www.nepenthes.dk under Info til skoleopgaver 11 Tekst i materialet: Elisabeth Wulffeld og Loa Riis Dalgaard. Layout: Loa Riis Dalgaard.