Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011
Børn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Kan oplever sig udenfor. Kan opleve at de ikke får sagt det de gerne vil. Kan opleve ingen lytter. Kan opleve sig misforstået. Kan opleve det som drilleri. Kan opleve sig anderledes. Kan blive mere følsomme. Kan opleve sig stressede. Kan opleve sig ensomme.
Løsningsfokuserede hjælpesamtaler ud fra den kognitive tilgang Den kognitive tilgang lægger vægt på tænkningen og på individets samspil med omgivelserne. Den kognitive tilgang har et pædagogisk præg, der bygger på et åbent samarbejde. (Anna Kåver, 2007)
Kernen i den kognitive tilgangs metoder kan kort beskrives Ny indsigt ny adfærd nye erfaringer nye muligheder. Den kognitive tilgang i arbejdet med børn og voksne i stamme og kommunikationsvanskeligheder har udviklet sig fra: 1. at have fokus på forandring af adfærdsmønstre 2. til fokus på ændring af tanker 3. til derefter at rette opmærksomheden mod forandring af uhensigtsmæssige holdninger til oplevelser, tanker og følelser. (Anna Kåver, 2007)
Forældrenes rolle i stammebehandling set fra et kognitivt behandlings perspektiv Blood,1995. Cook & Fry 2006, Fry & Cook, 2003. Mahr & Torosian, 1999. På Michael Palin Centeret indgår kognitiv terapi i undervisningen med forældre og børn der stammer. De har anvendt og haft succes med den kognitive tilgang i over 10 år. Kognitiv terapi blev tidligere primært anvendt til behandling af angst lidelser, herfra finders der evidens. Anvendelse af den kognitive tilgang, bygger på den viden vi har om at børn, der stammer, har stor risiko for at udvikle en negativ cirkel i forhold til attitude og kommunikation.
Kognitiv teori The power of thoughts Tankernes kraft: Den kognitive teori, tager udgangspunkt i at tanker, følelser, fysiske reaktioner og adfærd relaterer sig til hinanden. Alt afhængigt af, hvordan vi mestre vores tanker, følelser, fysiske reaktioner og adfærd når vi udsættes for ubehagelige oplevelser, fx at vi ikke får sagt det vi gerne vil i forskellige kommunikative sammenhænge, kan vi udvikle en uhensigtsmæssig negativ adfærd.
Tankernes kraft
Løsningsfokuserede samtaler 5 antagelser 1. Løsningerne på problemerne hænger ofte ikke sammen med årsagerne. 2. Problemet er ikke problemet, men den forsøgte løsning. 3. Hvis I taler om problemet, bliver i eksperter på problemet. Hvis I taler om løsninger, bliver I eksperter på løsninger. 4. Tal om det, I ønsker at opnå, i stedet for det, I ønsker at undgå. 5. Folk har brug for hjælp til det, de siger, de har brug for hjælp til. Ikke til det de ikke siger. (Steve de Shazer, 1994)
Løsningsfokuserede samtaler Hvis du har et problem, og det du gør for at løse problemet, virker, så gør mere af det Hvis det du gør, ikke virker, så find på noget andet To principper: - det sete afhænger af øjnene, der ser - alting hænger sammen med alting
Spørgsmål til den løsningsfokuserede samtale Undtagelsesspørgsmål: Her flyttes opmærksomheden væk fra problemet spørg til tidspunkter, hvor problemet ikke eksisterede. Er der tidspunkter, hvor du ikke har problemet? Hvad gør du anderledes, når problemet ikke er der?
Den positive tilgang Successpørgsmål: Drej spørgsmålet væk fra problemet og fokuser på succeser På hvilke områder oplever du, at du er lykkedes med at tale/din kommunikation? Hvad var det som gjorde at du kunne?
Refleksive spørgsmål Er velegnede, når der skal nye løsninger / perspektiver frem og barnet/den unge ikke selv kommer med flere. Hvis du nu løste problemet ved at tale med. Hvad ville der ske, hvis du selv tog initiativet til en snak? Andre ville måske løse problemet.? Hvad tænker du om det?
Mirakelspørgsmål Her arbejdes der med fremtiden og fokus på at forandringen er sket problemet er løst. Du vågner en morgen, et mirakel er sket problemet er løst, hvad er det første tegn? Hvordan ser din situation ud, nu da problemet er løst? Hvad vil du opleve, når problemet er løst? Hvad tror du der skete? Hvornår har du sidst oplevet miraklet?
Skalering Når der stilles skala spørgsmål opleves løsningerne som konkrete. For mange er det en let måde at måle, hvordan det går med at løse et problem, eller anskue tyngden af et problem. På en skala fra 1 til 10, hvornår fungerede din stammen/kommunikation bedst/dårligst? Hvor på skalaen er det i dag? Hvad og hvornår sker forskellen? Hvad skal der til for at bringe det op på.?
Den løsningsfokuserede samtale - basisspørgsmål (Steve de Shazer, 1994) Hvordan forstår du stammen/problemet lige nu? Hvilke ønsker og løsninger tror du er mulige for dig (brainstorm)? Hvilken løsning tror du mest på? Hvad taler for, at det er en god løsning? Hvilke af de strategier, som skal bruges i løsningen, har du allerede? Hvad skal du gøre for at opnå dine ønsker?
Supplerende spørgsmål Hvordan forstår du problemet/situationen lige nu? Hvornår optræder det? I hvilke situationer? Hvordan vil det se ud, når du lykkedes med dine ønsker? Hvordan vil det være anderledes? Hvad er dine bedste ideer lige nu? På hvilken måde vil dine ideer være løsninger for dig og andre? Hvad vil tale for de løsninger? Hvilken løsning tror du mest på? Hvad taler for denne/disse løsninger? Hvad skal vi tale om, så du føler dig klædt på til at handle på den løsning? Hvad vil du kunne gå ud og gøre med det samme?
Løsningsfokuseret interview guide
Interview guide til Solution Focused Brief oversat til Dansk fra M. Palin Navn Alder.. Undersøger Institution/skole Dato Hvad er det vi mødes om i dag? (Hvad vil du/i gerne have ud af samtalen i dag. Ved du hvorfor vi mødes i dag? Hvad har din mor og far sagt vi skulle tale om i dag? ) Til børn fx : Er der noget du synes der er svært, eller som du ikke kan finde ud af for tiden? Til voksne, fx lærerteam, forældre m.v. : Er der noget der bekymrer jer for tiden, noget I oplever som et problem?
Interviewguide fortsat Hvem har været med til at beslutte at du/i skulle komme her i dag? Hvad bekymrer dig/jer mest? Hvilke tanker har I gjort jer om det?
Konkret beskrivelse af problemstilling Til Børn: Hvor/hvornår/hvor henne oplever du at det bliver svært for dig? Til voksne: I hvilke situationer forekommer problemet? Hvilke situationer forekommer problematiske? Til Børn: Hvornår synes du det går godt? Til voksne: I hvilke situationer går det generelt godt?
Interviewguide fortsat Hvad er det der gør forskellen? Er der perioder, hvor det bare går godt? Hvor udviklingen er i flow? Hvilke perioder er det? Hvornår har det sidst været? Hvordan viser det sig?
Tanker, følelser og måder at mestre (cope) vanskeligheder Hvilke følelser oplever/mærker du/i når noget er svært? Hvor meget mærker du til disse følelser? På en skala fra 0-10 (hvis 10 er det sværeste) hvor vil du sætte din streg? 0 10 Hvad mærker du/i i kroppen? (fx sommerfugle i maven, hjertebanken, sveder i hænderne eller bliver rød i hovedet)
Tanker, følelser og måder at mestre (cope) vanskeligheder Hvilke tanker passerer gennem dit hoved? (Hvad forestiller du dig der vil ske, eller hvad kommer du til at gøre/sige? Hvad vil du være bange for der kunne ske, hvis du stammer, bliver bange, vred, utryg etc.) Tænker du bagefter over, hvad du i situationen oplevede/tænkte? (Når du ser tilbage på situationen.) Hvad er det værste for dig, når du bliver bange, vred, utryg eller stammer?
Tanker, følelser og måder at mestre (cope) vanskeligheder Hvad gør du/i hvis du tror at du vil komme til at blive bange, vred, utryg, eller stamme? (Bliver stille, løber væk, siger grimme ting, slår andre, bliver stædig etc.) (Ved stammen: Bytter ord ud, undlader at tale, undlade at byde ind med noget i klassen, lader som om du ikke ved det, er disse situationer i overtal?)
Bygge på de strategier der allerede er Er der andre ting du gør for at skjule din: Angst, vrede, utryghed, eller stammen? Eller er der andre måder du gør det mindre synligt på? Har du strategier, der hjælper dig til at få kontrol over det der føles svært? Hvor ofte bruger du disse strategier? I hvilke situationer virker disse strategier?
Skalering 0 10 Normal tale Hård stammen 0 10 Kort/præcis samtale/fortælling Rodet/uklar samtale/fortælling 0 10 Let ved at udtrykke sig Svært ved at udtrykke sig/finde ord
Skalering 0 10 Syntes andre du er let at forstå misforstår andre dig let? Enighed om, hvad der er svært: (fx fremlægge for klassen, tale i telefon, tale til fremmede, sige vittigheder til kammerater, række hånden op i klassen, tale med lærer eller forældre m.m.) 0 10 Så let som muligt Så svært som muligt
Selvtillid når angst, vrede, utryghed, eller stammen mestres Den måde du oplever at du kan klare nogle situationer eller opgaver på 0 10 Meget lidt selvtillid Meget selvtillid Den måde du indvendigt mærker at du kan klare nogle situationer eller opgaver på, så du føler du god og holdt af 0 10 Meget lidt selvværd Meget selvværd
Hvad gør andre mennesker når de ser du er Angst, vred, utryg/bange, urolig eller stammer? Mor: Søskende: Far: Venner: Lærer: Fremmede: Skulle nogen af dem gøre noget andet?
Helbred Hvordan er dit helbred generelt/hvor rask er du generelt? Anvender du medicin? Får du hjælp fra andre professionelle?
I skolen Hvad syntes du om at gå i skole? Hvilken klasse går du i? Hvordan klarer du dit skolearbejde/lektier? Er der noget der er svært? Hvordan er din lyst til at deltage inde i klassen? Ved nogen af dine lærer hvordan du har det, at du stammer? Hvis de ikke ved hvordan du har det eller at du stammer, vil det være en hjælp for dig at de fik det at vide? Bliver du nogensinde drillet, mobbet eller truet i skolen? (Med hvad? Hvor meget er det et problem? Hvor eller hvordan sker det?) Hvad kunne du tænke dig at lave når du er færdig med skolen?
Andre sociale sammenhænge udenfor Hvilke interesser har du? skolen Har du venner? (Har du nok venner?) Hvad laver du sammen med dine venner? Har din: Angst, vrede, utryghed eller stammen indflydelse på, hvor meget du ses med dine venner? Har du eksperimenteret med alkohol eller andre stoffer? Har du en kæreste? Hvis ikke, kunne du tænke dig at få en kæreste? Hvad forhindre dig?
Familie Hvem bor sammen med dig hjemme? Hvis du har forældre eller søskende der ikke bor sammen med dig: Hvor bor de? Hvor meget kontakt har du med dem? Hvordan har du det med det? Hvordan kommer du ud af det med dem du bor sammen med der hjemme? Hvilken slags konflikter kan man se hjemme hos jer? Hvordan plejer I at løse disse konflikter? Har I nogle hus regler der skal overholdes? Har du ansvarsopgaver hjemme, fx pligter? Har du nok frihed hjemme, til at gøre hvad du har lyst til?
Personlighed Fortæl mig tre ting du godt kan lide ved dig selv? 1 2 3 Er der noget du ikke har det så godt med, ved dig selv?
Personlighed fortsat Er du én person der bekymre dig om mange ting? Hvad kan du fx være bekymret for? (Angst, vrede, utryghed, stammen) Hvilken indflydelse kan det have på dig? (fx at du måske undgår ting/situationer, bliver stresset, holder dig vågen om natten etc.)
Stress Hvordan klarer/mestre du generelt det at blive stresset? (Krav i skolen, drillerier, familieomstændigheder, personlige forhold som seksualitet, religion, race, har du tanker om at skade dig selv, er der andre i din familie eller blandt dine venner der skader sig selv når de bliver stresset? Hvordan påvirker det dig? Hvad gør du når du bliver stresset? Hvad hjælper og hvad hjælper ikke? Er der nogen der ved at du har det sådan? Får du hjælp fra andre?)
Bliver du nogen gange trist? Hvornår har du sidst haft det sådan? Er det kun sket én gang? Eller er det noget der kommer og går? Hvor længe står det på? Hvad udløser det? Hvad gør du for at komme ud af det? Har du nogle strategier der virker godt? Konkrete ting du gør?
Supplerende spørgsmål Har du negative tanker om dig selv? Er du selvskadende? Har du tanker der relaterer sig til selvmordstanker? Har du nogen du kan tale med om det her? Får du hjælp? Bliver du af og til nervøs og går i panik? (Hvor ofte/hvad udløser det/ hvad sker der/ får du nogen hjælp?) Har du, eller har du haft en spiseforstyrrelse? Ved du hvad det er? (Får du nogen hjælp til det?) Hvad gør du, hvis du kommer i vanskeligheder eller får problemer? (Hvad gør du konkret for at løse det/ prøver du at undgå at tænke på det/ ignorere det/ acceptere det/ holde det for dig selv) Hvem kan du tale med om de her ting?
Talepædagogiske spørgsmål Har du modtaget taleundervisning før? Hvad var hjælpsomt? Var der noget du syntes der ikke var hjælpsomt? Ønsker du hjælp til din tale eller kommunikation nu? Hvad håber du på at kunne få ud at taleundervisning nu? Hvad er dine største håb/ønsker? Hvordan er dine muligheder lige nu, for at arbejde med din tale eller kommunikation?
Fagpersonens sammenfatning Psykologfagligheden Sociale færdigheder: (manerer/evne til at indgå i kontakten/ sproglige udtryk/ øjenkontakt/ tur-tagning/ evne til eller mulighed for at modtage påskyndelse, ros og forstærkning/ problemløsnings færdigheder (mestrings muligheder)/generel selvsikkerhed og modenhed. Personlig styrke: Andre vigtige faktorer: (Omgivelsernes påvirkning, sproglige forudsætninger, psykologiske forudsætninger)
Fagpersonens sammenfatning Talehørefagligheden Den synlige og hørbare (stamme) adfærd: (gentagelser på lyd, ord, sætninger. Forlængelser på lyd eller ord. Blokeringer, medbevægelser, øjendrejning, tics spændinger og forskellig sværhedsgrader af stammen.) Den ikke synlige (stamme) adfærd: (Tanker, følelser, hjælpeløshed eller anden form for negativ kognitiv cirkel, undgåelse af ord og situationer, manglende lyst til at deltage. Samt evt. udfyldelse af S2000, LT2000, OASES S/T skema)
Fagpersonens sammenfatning Talehørefagligheden Talehastighed og prosodi: Respons eller modtagelighed på taleundervisning (tidligere/nu) Personlig styrke: Andre vigtige faktorer: (Omgivelsernes påvirkning, sproglige forudsætninger, psykologiske forudsætninger)
Plan for samarbejde Opfølgning Individuel undervisning Gruppe undervisning Andre tiltag (psykolog/socialrådgiver/kommunikationscenter etc.) Revurdering den. Ingen tiltag Navn..Signatur. Dato.././
Afsluttende bemærkninger Den systematiske interview guide, tydelig gør overfor den der stammer, hvad der kan være aktuelt at få hjælp til, hvad der kan arbejdes med for at opnå mål. Med interview guiden tages der udgangspunkt i her og nu situationer, som der opstilles en handleplan for. Med udgangspunkt i her og nu situationen, de konkret formulerede hjælpebehov, reduceres barnets/forældrenes skyldfølelse. Vi taler ikke om hvad der skulle have været gjort, eller hvordan de kunne have gjort noget anderledes.