CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET



Relaterede dokumenter
EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

DeIC strategi

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Forskning. For innovation og iværksætteri

Center for Sprogteknologi 25 år

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Ilisimatusarfik strategi

DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau

DeIC strategi

I centret indgår 3 eller flere professorer/kliniske professorer, et antal lektorer med forskningsopgaver, postdocs og ph.d.-studerende.

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Forskere i dobbeltroller

KONFERENCE ADFÆRDSVIDENSKAB - EN VEJ TIL BEDRE REGULERING

VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

Museum Lolland-Falster

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Bedømmelseskriterier Naturfag

Hvad er strategisk forskning?

Matematikkommission Læreplaner og it

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ADGANGSKRAV for Datalogi og Kommunikation

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

Fra projekt til program

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Tech College Aalborg. HomePort. Projekt Smart Zenior Home

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

IT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

EU s rammeprogram FP7

ADGANGSKRAV for Informatik og Kommunikation

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Statut for Center for Militære Studier

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Teknologiforståelse. Måloversigt

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

Hvem er Teknologirådet?

Pr. institution: Optag Optag Optag Optag Optag Optag Optag Optag Optag Optag Adgangskvotient

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Det Frie Forskningsråds opslag 2010

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Matematik på Københavns Universitet - den gavnlige skønhed

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

Transkript:

1 27.5.92/NOB/BS/LL DRAFT CCI BROCHURE CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET CCI er et center, der forener Sektionen for Kognitive Systemer, Forskningscenter Risø, og Center for Kognitionsforskning, Roskilde Universitet. Formålet med CCI er at skabe en dansk forskningsenhed med kritisk masse og international gennemslagskraft inden for kognitionsforskning og dens anvendelser til løsning af problemer vedrørende menneskers interaktion med komplicerede tekniske systemer, herunder de computersystemer, der i stigende grad dominerer arbejdet i produktions-, kommunikations-, og servicevirksomheder, offentlige organisationer og mangfoldige fritidsaktiviteter. CCI har en stab på omkring 30 medarbejdere, hvoraf godt halvdelen arbejder på Risø. Næsten halvdelen af medarbejderne er yngre Ph.D.'er og Ph.D.-studerende. Forskningen er udpræget interdisciplinær og udføres af psykologer, ingeniører, lingvister, dataloger, matematikere, sociologer, filosoffer, medicinere, m.fl. Kombinationen af de to forskningsinstitutioner og af forskning i kognitive processer og udvikling af avanceret informationsteknologi giver centerets forskning karakter af grundforskning i nær og frugtbar vekselvirkning med anvendt forskning og forskeruddannelse. Alle CCIs aktiviteter følges af en ekstern bestyrelse med repræsentanter fra dansk erhvervsliv samt rektor for Roskilde Universitet og lederen af Afdelingen for Systemanalyse, Forskningscenter Risø. En samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø udgør det formelle grundlag for løsningen af spørgsmål vedrørende den dynamiske udnyttelse af ressourcer, en hensigtsmæssig placering af nye projekter, tilrettelæggelse af forskeruddannelse, mv. FORSKNING CCIs forskningsstrategi er, på et solidt fundament af grundforskning i kognitive fænomener og i et samarbejde med andre forskergrupper at bidrage med de "kognitive komponenter" eller den kognitive ekspertise i udviklingen af avancerede informationsteknologiske systemer, fra industrielle produktionssystemer til sprog- og synssystemer. CCIs forskning er organiseret i 5 forskningsområder:

2 Grænseflader og multimedier. På anvendt niveau konstrueres nye eksperimentelle grænseflader og der udvikles teknikker til evaluering af grænseflader. På grundforskningsniveau udforskes principperne for transformation af information fra opgave- og arbejdsdomæner til multimedie grænseflader samt for bruger-system dialogen. Kognitiv modellering. På anvendt niveau analyseres de kognitive processer hos operatører og brugere af computersystemer i realistiske arbejdssituationer med henblik på udvikling af redskaber og teknikker til systemudvikling, evaluering og træning. På grundforskningsniveau forskes i modellering af kognitive processer til vidensrepræsentation, inferens og ræsonneren ved hjælp af begrebsmodeller, logiske formalismer, symbolsk mekanisering og konnektionistisk simulering, og der udføres eksperimenter med (ofte CCI-konstruerede) simulerede systemer. Tale og naturligt sprog. På anvendt niveau konstrueres dialogsystemer med taleinput til forståelse af naturligt sprog. På grundforskningsniveau forskes i modellering af sproglig fejlkommunikation, kognitive sprogprocesser, udvikling af dialog- og diskursteori, forbindelser mellem synsprocessen og sprogprocessen og nye metoder til systemsimulering. Et vigtigt aspekt af forskningen er indsamling og analyse af empirisk sprogligt materiale (corpora). Computer-støttet kooperativt arbejde og computer-integreret produktion. På anvendt niveau konstrueres eksperimentelle systemer til understøttelse af kooperativt arbejde i sammenhæng med feltstudier af konkrete arbejdsdomæner. På grundforskningsniveau forskes i principperne for udformningen af disse systemer som i dag vinder indpas overalt, specielt i spørgsmål vedrørende distribueret beslutningstagen i kooperativt arbejde. Diagnose af tekniske og medicinske systemer. På anvendt niveau konstrueres simulatorer af tekniske og medico-tekniske systemer. På grundforskningsniveau modelleres, formaliseres og implementeres kausale, temporale og andre kognitive aspekter ved diagnostisk ræsonneren. Forskningen ved CCI varetages af 5 forskergrupper svarende til forskningsområderne. Definitionen af forskningsområderne er foretaget ved CCIs oprettelse gennem udvælgelse af områder af international interesse og allerede demonstreret styrke i CCIs forskning. Resultatet har været, at hver af CCIs forskergrupper er forankret i mindst et internationalt financieret forskningsprojekt og i mindst et nationalt projekt. Der er stærke forbindelser både mellem forskningsprojekterne i den enkelte forskergruppe og mellem forskergrupperne indbyrdes. CCIs multimedielaboratorium danner basis for forskningen i grænseflader. Den øvrige maskinpark består af udstyr til eyemark recording, netværk til forsøg med computerstøttet kooperativt arbejde, et miljø af SUN arbejdsstationer til datatunge simuleringer og andre opgaver, samt et righoldigt PC- og Macintosh miljø.

3 FORMIDLING En stor del af formidlingen af CCIs forskningsresultater varetages af forskergrupperne. CCIs udadvendte aktiviteter omfatter et stigende antal F&U-kontrakter med organisationer og erhvervsliv, emnedage for forskere og aftagere, gæsteforskerophold, workshops, elektronisk nyhedsservice, nyhedsbrev, flere publikationsserier samt et omfattende foredragsprogram på Risø og ved Roskilde Universitet. Med henblik på den langsigtede udvikling af kognitionsforskning i Danmark er en forskeruddannelse i kognitionsforskning under forberedelse på CCIs initiativ i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Højskole og Handelshøjskolen i København til planlagt start 1.1.1993.

4 PROJEKTDELTAGELSE CCI leder eller deltager for øjeblikket i 9 internationale projekter inden for grundforskning, teknologisk udvikling, træning, teknologioverførsel og håndtering af software ressourcer samt i 3 nationale rammeprogrammer financieret af tre forskningsråd: Internationale: - ESPRIT projekt, ISEM, emergency management (1989-1992); - ESPRIT Basic Research Action, MOHAWC, grundforskning i menneske-computer interaktion (1989-1992); - COST Action, CO-TECH, grundforskning i computer-støttet kooperativt arbejde (1989-1992); - europæisk (ESPRIT Basic Research) Network of Excellence i tale og naturligt sprog (start 1991); - nordisk forskernetværk i formel og kognitiv semantik (start 1992); - TELEMATICS-AIM projekt, KAVAS, grænseflader for medico-tekniske systemer (start 1992); - ESPRIT Basic Research Action, AMODEUS, kognitiv og system modellering, udvikling af praktisk brugbare repræsentationer i designprocessen (start 1992); - ESPRIT Basic Research Action, GRACE, transformation af information fra opgave- og arbejdsdomæner til grænseflader med naturligt sprog, grafik og animation (start 1992); - ESPRIT Basic Research Action, COMIC, computer-støttet kooperativt arbejde (start 1992). Nationale: - SHF Rammeprogram i kognitionsforskning, "Vidensrepræsentation og Vidensbehandling" (med AU og AUC, start 1990); - STVF Rammeprogram (Informatikprogrammet) i natursproglige dialogsystemer med taleinput (med CTT/AUC og CST/KU, start 1991); - SNF/STVF Rammeprogram (Informatikprogrammet) til CCIs oprettelse og udvidet til samarbejde med DTH. Programmet støtter CCIs forskningsområder grænseflader og multimedier, computer-støttet kooperativt arbejde og computer-integreret produktion, samt diagnose af tekniske og medicinske systemer, start 1991). Den nationale og internationale projektdeltagelse placerer CCI centralt i europæisk forskning. CCIs kontakter med henved 100 forskningsinstitutioner i de fleste europæiske lande giver centeret et stort potentiale til at hente viden hjem og skabe nye kontakter til gavn for CCIs egen forskning og dets nationale samarbejdspartnere. Udvalgte afsluttede forskningsprojekter: 1983-86: Ergonomic studies and accident prevention. Med Det Danske Stålvalseværk A/S og Laboratoire de Psychologie de Travail, Paris. Medfinancieret af det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. 1985-89: INF-Moderne Informationsteknik. Projekt under det nordiske program om sikkerheden af atomkraft. Delfinancieret af Nordisk Ministerråd. 1985-89: Menneske-maskine systemer - principper for design af intelligente systemer. Financieret af STVF under FTU- Programmet. 1986-7: Extended office process migration with interactive panel displays. Med Modulex A/S og IABG-München under ESPRIT Projekt 878. Medfinancieret af Teknologirådet.

1986-88: Expert System Builder. Med Søren T. Lyngsøe A/S under ESPRIT Projekt 96. 1987-88: Udvikling af computerbaseret værktøj (CATOOL) til studier af kategorisering med henblik på vidensindsamling og instruktion. Financieret af SHF under FTU-Programmet. 1989-90: Menneske-maskine samspillet i intelligente systemer. Arbejdsanalyse af operationsplanlægning med henblik på indførelse af informatiksystemer på hospitaler. Financieret af STVF under FTU-Programmet. 1990: Verifikation af strategiske planlægningsmodeller. STVF-Projekt om menneskelige fejlmekanismer. 5

6 KONTAKTER MED SEKTORFORSKNING OG ERHVERVSLIV Kontraktvirksomhed med erhvervsliv i ind- og udland og samarbejde med de nationale sektorforskningsinstitutioner har prioritet i CCIs udviklingsstrategi. Det skyldes overbevisningen om, at både grundforskningen og den mere anvendte forskning trives optimalt i en konstant strøm af impulser fra realistiske problemer. CCI udfører, i et nationalt perspektiv, gennem projektsamarbejder forskning i kognitive fænomener som støtter og komplementerer mere teknologisk forskning ved andre danske forskningsinstitutioner, herunder Center for Taleteknologi, AUC, Center for Sprogteknologi, KU, Procesteknisk Institut, DTH, Skibsteknisk Laboratorium og Teknologisk Institut. 1987-89: Informationssystemer og beslutningstagning v.hj.a. ikonbaserede brugergrænseflader. Medfinancieret af TUP, Folkebibliotekernes rådighedssum, Danmarks Biblioteksskole, Regnecentralen og Jysk Telefon. 1988-89: AI varmestyring. Kontraktopgave for Danfoss A/S. 1988-89: Interface til PC telefax. Kontraktopgave for GN STore Nord. 1989: Træningssimulator til affaldsforbrænding. Kontraktopgave for Dansk Kedelforening. 1992: Simulatortræning af færgenavigatører. Kontraktopgave for Skibsteknisk Laboratorium. CCI er interesseret i samarbejdsopgaver med erhvervsliv og sektorforskning inden for bl.a. følgende områder: kognitiv opgave- og arbejdsanalyse som grundlag for udvikling og indførelse af brugbar og produktiv avanceret informationsteknologi i industri og organisationer analyse, testning og evaluering af specifikationer af systemer og grænseflader tidligt i designprocessen med henblik på optimering af menneske-maskine samspillet, herunder afbødning af virkningerne af fejlbetjening nye ideer til interaktive grænseflader og multimedier deltagelse i udvikling af simulatorer for arbejdsdomæner træning og evaluering af personale inden for proceskontrol design af beslutningsstøttesystemer computer-støttet kommunikation og kooperativt arbejde LEDELSE Niels Ole Bernsen, forskningsprofessor, dr. phil, RU/Risø (centerleder). Leif Løvborg, sektionsleder, ingeniør, Forskningscenter Risø. Brynja Svane, lektor, dr.phil, leder af Center for Kognitionsforskning, RU.

7 BESTYRELSE [Udfyldes.] ADRESSER Risø. RU. Andet? KORT OVER CCIs BELIGGENHED [Skitse med København, Roskilde, Risø og universitetet. RISØs INFORMATIONSKONTOR?] BILLEDER [Findes frem: HVILKE?] - eyemark recording (med personer)? - fra multimedielaboratoriet (med personer)? - en skovbrand (MOHAWC nævnes)? - Risø? - et JR diagram? - diagram fra SUN station vedr. dialogprojektet (med person)? - noget fra ISEM? - noget fra KAVAS? - et kontrolrum? - fra eksperimenterne i dialogprojektet (med personer)? - fra DTH-samarbejdet? - et cockpit? - fra Tycho Brahe? - ANDRE, EVT. FRA TIDLIGERE OPGAVER? LOGO? KOGNITIONSFORSKNING OG MENNESKE-COMPUTER INTERAKTION Kognitionsforskning (eng. "Cognitive Science") repræsenterer en igangværende revolution inden for en række traditionelt adskilte grundvidenskaber. Kognitionsforskningens grundlag etableredes i perioden 1930-1950 i form af den matematiske teori for informations- og databehandling som nu udgør det videnskabelige fundament for datalogien. Fra 1950'erne og

8 frem til i dag er det blevet klart, at en stor del af de processer (hvis ikke dem alle), der frembringer intelligent adfærd i biologiske og kunstigt intelligente systemer lader sig forstå som processer, der indhenter, manipulerer og kommunikerer information. Denne indsigt ligger bag kognitionsforskningens forskningsprogram, der i dag forbinder traditionelt adskilte discipliner som psykologi, lingvistik, logik, kunstig intelligens og neurovidenskab. Kognitionsforskningens program ophæver en række grænser mellem tekniske, naturvidenskabelige, biologiske og humanistiske videnskaber og har stærkt voksende anvendelsesperspektiver i forbindelse med udviklingen af kunstige synssystemer, tale- og sprogsystemer, robotsystemer, vidensbaserede systemer, mv. CCIs anvendte forskning bidrager til udviklingen af disse områder og har sit tyngdepunkt inden for et yderligere anvendelsesaspekt, nemlig følgende: Menneske-computer interaktion (eng. "Human-Computer Interaction") har rødder tilbage til udforskningen af cockpit-layouts under den 2. verdenskrig og til den ergonomiske udformning af mangfoldige redskaber til menneskeligt arbejde. Computerens brug overalt i menneskeligt arbejde i dag rejser helt nye spørgsmål vedrørende samspillet mellem menneske og maskiner, som ikke længere begrænses til ergonomi og stærkt specialiserede sammenhænge. Når computere og anden avanceret informationsteknologi overtager rollen som mellemled mellem mennesket og arbejdsdomænet, bliver det afgørende for informationsteknologiens brugbarhed og sikkerhed, at den designes i overensstemmelse med principperne for menneskelig informationsbehandling i forbindelse med perception, hukommelse, ræsonneren, beslutningstagen og handling. Samtidig betyder den voksende brug af computeren til kommunikation og samarbejde over netværk, at det bliver nødvendigt at løse en lang række nye spørgsmål vedrørende menneskeligt samarbejde i og mellem organisationer.