Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Transkript

1 Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering af handlingsstrukturer hos kraftværksoperatører Løgmodellen Hierarkisk-sekventiel ctr. Netværk Genspejlingsniveauer Temporalitet

2 programlinjer i Pascal Praktisk baggrund: Undervisning, vejledning, administration og politik omkring psykologi i DK Teoretisk baggrund Antropologisk psykologi Intelligensforskning De nye sygdomme/skizofreni Hvordan hænger disse fænomener overhovedet sammen? Hvorfor er det overhovedet klogt at beskæftige sig med dem samlet? Hvad har alt dette med emnet at gøre: Hvordan er sammenhængen mellem bevidsthed, reduktion, kunstig intelligens og naturlig intelligens.

3 Der er flere: Traditionelt har man anset intelligens for at være bevidsthedens fornemste præstation Man har ment at kunne modellere intelligens Hvis man kan modellere bevidsthedens fornemste egenskab, kan man så ikke modellere bevidsthed overhovedet. Modellere betyder her: Konstruere en maskine, der udviser samme adfærd som det modellerede objekt. Hvis vi kan konstruere en maskine, der er bevidst, har vi så ikke reduceret bevidsthed? Dette er vel i grove træk sammenhængen mellem disse fire begreber. Hvordan kritiserer vi nu dette nexus af begreber?

4 Først og fremmest er der grund til at fremføre en del af de positive træk ved AI: Historisk bygger AI på en mængde intellektuelle fremskridt i det 20. århundrede. Man glemmer ofte, at den symbolske logik er en forudsætning for AI og datalogi. Det moderne informationssamfund er et stykke praktisk filosofi Bevidstheden som en universel Turing-maskine AI har medført en befrielse af psykologien fra snæver behaviorisme AI har medført en langt mere præcis beskrivelse af forskellige aspekter ved psykologiske processer en tidligere AI har medført langt mere stringente eksperimenter end tidligere AI har medført, at teoretisk modellering og tankeeksperimentet er blevet en accepteret del af den

5 empiriske psykologis repertoire: Teoretisk tænkning er igen blevet en del af psykologien AI har medført øget bevidsthed om informationsteknologiens betydning for menneskets livsverden. Vi lever i højere og højere grad i cyberspace, og dette forhold må nødvendigvis reflekteres i enhver konkret psykologi om det (post)moderne menneske. Sidst men ikke mindst: AI og kognitionsforskning i almindelighed har henledt vor opmærksomhed på, at intelligens ikke forudsætter bevidsthed. Kognitionsforskningen giver (det er i mindste min påstand) en glimrende beskrivelse af dele af menneskets ubevidste, men det er i høj grad et spørgsmål, om bevidstheden er beskrevet.

6 Hvad er der så evt. galt med AI: AI er ikke en ubetinget succes, for de systemer, der modelleres, er altid realabstraherede. Vi (dvs. forskerne) har altid nøje specificeret input- og outputmulighederne, og det problemrum, som modelleringen udspænder, er på forhånd fastlagt. Et hovedproblem er (selvfølgelig) om det ikke netop er realabstraktionen som er bevidsthedens og den naturlige intelligens fornemste præstation og eneste essentielle præstation. Når bevidstheden har fremstillet et billede af virkeligheden for os, og opdelt denne virkelighed i konkrete ting m.v. samt begrebsliggjort dette billede, så kan det måske godt overlades til maskinerne at manipulere de fremkomne begreber, hvilket de uden tvivl er langt mere effektive til. Temporalitet er formentlig et fænomen, som AI har specielt svært ved at omgås.

7 Hvis disse påstande er sande, så har det konsekvenser for debatten om bevidsthed, f.eks. som den føres af Chalmers eller Kim, men også af mange andre. Her antages det nemlig, at det kognitivistiske projekt har været en succes. Det påstås, at det er lykkedes at forstå den menneskelige psyke i rent funktionelle termer, som er beskrivbar inden for en formel kalkule. Den menneskelige psyke kunne altså hvad angår ethvert funktionelt aspekt udskiftes med en maskine. Ved observation af og interaktion med et sådan cyborg, ville vi aldrig kunne slutte, at der faktisk var tale om en cyborg og ikke et ægte menneske. Sagt på en anden måde: Jeg kan (ifølge denne tankegang) ikke vide, at I ikke er zombier. Chalmers og andre har fremført, at mennesker til forskel fra zombier har raw feels, qualia eller primær bevidsthed. Sagt på en anden måde:

8 Et menneske = en zombie + qualia. Eller: Bevidsthed = Psyke funktionelle egenskaber En konklusion på dette korte oplæg vil være, at man ikke bør acceptere kognitivismens grundlæggende præmis. Bevidstheden er ikke en luksus, som er til overs, når alle essentielle egenskaber er sorteret fra. Bevidstheden er netop den essentielle egenskab ved vores funktionsmåde. En følge heraf vil være, at store dele af den moderne bevidsthedsforskning vil vise sig at være teoretisk og empirisk steril. Men hermed er reduktionsproblemet ikke løst.

9 Dette kan (negativt) ses allerede af, at kognitivismen eksisterer i en antireduktionistisk variant, nemlig den såkaldte nonreduktive materialisme, som formentlig er den fremherskende ontologi blandt psykologer og kognitionsforskere i dag. Denne position tager udgangspunkt i tesen om mulitipel realiserbarhed. Psykologien og AI undersøger programmer (eller algoritmer) som i princippet kan realiseres af vidt forskellige typer maskiner. Paykologien tager sig af software Fysiologien tager sig af hardware Denne form for antireduktionisme forekommer mange lidt bleg. Psyken er en ikke-reducerbar størrelse, men ikke mere reducerbar end et computerprogram.

10