Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt tingene til? Hvor gamle er økserne? M u s e e t f o r V a r d e B y o g O m e g n Skoletjenesten Lundvej 4 6800 Varde Telefon: 75 22 08 77 E-mail: vam@vardemuseum.dk, att. Skoletjenesten www.vardemuseum.dk
Hvad laver en arkæolog? Se ordlisten på s. 5 Udgravninger Vi mennesker efterlader spor helt uden at tænke over det. Arkæologer kan finde de spor, fortidens mennesker har sat. Arkæologer bruger gravemaskiner til at fjerne det øverste af jorden, hvor der gror planter og græs. Herunder kan man tit se en masse mørke pletter i den lysere jord. Mørke Pletter Det er spor efter steder, hvor fortidens mennesker har gravet stolper, grøfter eller grave ned. De mørke pletter i jorden bliver tegnet. Det bruger arkæologer både blyanter, GPS-er og computere til. Alle de mørke pletter får et nummer. Hvis arkæologerne finder rester af et lerkar eller en masse flint, får de ting også et nummer. Numrene betyder, at arkæologerne kan huske og beskrive hvor de forskellige ting blev fundet. Det er vigtigt, for det er den eneste måde vi kan lære noget om oldtiden på. Dengang skrev man ikke lange tekster eller gemte ting på museer, som vi gør nu. Derfor skal arkæologer finde ud af, hvorfor stolperne har stået som de gør, eller hvorfor skårene af et lerkar ligger sådan, som de gør. Næsten politi-arbejde Det er næsten som når politiet bruger små tegn på et gerningssted til at finde ud af, hvad der er sket. Arkæologer bruger denne viden til at forestille sig, hvordan man har levet på forskellige tidspunkter i historien. Det sjove ved ting er altså, at de kan bruge til at skrive historie med, og lære noget om de mennesker, der boede på jorden for tusinder af år siden. For eksempel kan arkæologer se, at der er hugget lange stykker flint af de flække-blokke, der ligger på en stenalder-boplads. Der ligger også andet affald af flint. Sådan kan man regne ud, at pilespidser er lavet af lange flint-flækker. 2
Potte-skår. Man fandt ud af at bruge ler til at lave gryder, bageplader og spisekar af for 6000 år siden. Lertøjet kalder arkæologer for keramik. Finder arkæologer sten og potteskår? Ja! Det, arkæologer finder allermest af er affald. I stenalderen lavede man redskaber af flint, og derfor finder man meget affald og ting af sten på stenalderbopladser. I jernalderen havde familierne lerkar til mange forskellige formål, ligesom et stel kongeligt porcelæn. Derfor finder man mange skår fra krus, skåle og potter der, hvor der har ligget gårde i jernalderen. Andet affald som madrester og gamle klude opløses efter få år i jorden. Dem finder arkæologer næsten ingen spor af. Se ordlisten på s. 5 Flække-blok. Det er et stykke flintesten som man har hugget lange flækker af til knive og pilespidser for 6000 år siden. Fibula med guld. Billedet viser et fint smykke fra en meget rig kvinde, der boede i Billum for ca. 2000 år siden. Finder arkæologer guld? Det sker ikke så tit men det sker. Guld har altid været brugt til smykker. I bronzealderen var guld symbol på det guddommelige. I jernalderen var det kun de rigeste mennesker, der havde ting af guld. Se tidslinje i klassen 3
Hvad er der i arkæologi-kassen? Genstande og oldsager Arkæologerne kalder de ting, de finder for genstande eller oldsager : Genstande betyder ting, og oldsager betyder ting fra oldtiden. Kataloget De næste sider er et katalog. I kataloget kan du lære de genstande, der er i arkæologikassen, bedre at kende. Du kan finde ud af, hvad tingene er, hvor gamle de er, og hvad de har været brugt til. Rør ved tingene! De fleste ting i arkæologi-kassen er ægte fund fra oldtiden. De har ligget i jorden i hundreder eller tusinder af år. Du må gerne tage dem op af kassen og røre ved dem. Men pas godt på dem... Det er i orden, at du rører ved dem af forskellige årsager. De fleste ting er ikke er så sjældne at finde på marken eller på udgravninger. De fleste af sten-sagerne har museet fået af folk, der ikke kunne huske hvor de var fundet. Nogle oldsager er meget værdifulde fordi de er sjældne at finde. Andre fordi de er lavet af finere metal. Nogle fordi de er meget, meget gamle. Og mange fund er vigtige for arkæologer, fordi man præcis ved, hvor de er fundet henne. De fund er der kun kopier af i kassen. Der står i kataloget, hvis tingen er en kopi. Hvis du selv finder oldsager Hvis du selv finder potte-skår eller flint-affald på en mark, kan du spørge museets arkæologer, om det er et vigtigt fund. Mail, ring eller kom ind på museet med tingene. Det er vigtigt at tegne på et kort, hvor de er fundet henne. Danefæ Nogle meget sjældne fund er dane-fæ. De skal afleveres på museet. De bliver sendt videre til National-museet, og du får en finde-løn for tingen. De ægte oldsager i kassen er ikke danefæ. 4
Hvad betyder ordene? Arkæolog Bronze Fibula Fingerindtryk Flint Flække-blok Granit Jern Kortex Lerkar Potteskår Tid En som arbejder med at undersøge fortiden ved at grave i jorden efter rester fra vores forfædre. Legering, som er blandet af metallerne tin og kobber. Metallerne skulle man skaffe udenfor Danmark. Man kan smelte det ved ca. 850 grader og støbe smykker eller andre genstande med det. Smykke som bl.a. blev brugt til at holde tøjet på plads. Mærker i leret, som er sat med en finger, man kan lave mønstre med disse. En hård sten, som er dannet i kalklag for over 145 millioner år siden. Man kan slå skarpe splinter af stenen. Stor sten af flint, som man kan slå mindre meget skarpe stykker af, til for eksempel knive. Sten som er dannet af flydende magma nede i jorden. Bruges stadig, tænk på granitsten i haven eller på gamle veje. Metal, som udvindes af jernmalm/ myremalm, som man kan grave op af jorden i Danmark. Man opvarmede jernmalmen i en særlig ovn og fik jern. Den nuprede yderside af flintesten. På de fleste redskaber er den hugget væk. Ligesom en røreskål eller gryde eller et serveringsfad. Stykker af potter eller kar, som engang har været en hel potte, men nu bare ligesom en brik i et puslespil. Se nogle af de opgaver din lærer laver. 5
X1 Skafttungepil - Kopi Pilespidsen er en kopi. Pilene har været brugt af mennesker for 10.000 år siden til at jage urokser og rensdyr. Måske har den siddet på et kastespyd. Tid: Istid / Ældre stenalder / ca. 10.000 f.kr. Se tidslinje i klassen X2 Tvær-pil - Kopi Pilespids. Den er lavet af en flint-flække og hugget fint til langs kanterne. Den skarpe, brede ende er skudt ind i dyret og har fået det til at bløde. Der skulle mange pile til at dræbe et stort dyr. Se ordlisten på s. 5 Tid: Ertebølletid / Ældre stenalder / ca. 4000 f.kr. X3 Skiveøkse Skiveøkser er altid helt flade på den ene side og tilhugget på den anden side. Denne her er lidt speciel, da den stadig har kortex på den flade side. Tid: Ertebølletid / Ældre stenalder / ca. 4000 f.kr. X4 Flækkeredskab Multi-redskab lavet på en flint-flække. Man kan sammenligne flintflækker med Schweizer-knive de kunne nemlig dannes til næsten hvad som helst man havde brug for. Denne er både kniv, bor og skraber. Tid: Ældre Stenalder / ca. 8000 f.kr. - 3000 f.kr. 6
Se ordlisten på s. 5 X5 Kniv Kniv lavet af en flint-flække. Der er små bitte takker på den ene langside. Det kalder man retouche. Tid: Ældre Stenalder / ca. 8000 f.kr. - 3000 f. Kr. X6 Flække-blok af flint Flintesten. Den har været brugt til at lave knive og pilespidser af. De lange spor i flinten er spor efter de flækker, der er slået af til knive. Tid: Ertebølletid / Ældre stenalder / ca. 4000 f.kr. X7 Bor Bor blev brugt til at bore huller i dyre-tænder eller ravperler, så de kunne bruges som perler eller hængsmykker eller som dekoration på tøjet. Tid: Ertebølletid / Ældre stenalder / ca. 4000 f.kr. X8 Sleben tyndnakket økse For at få marker skulle man fælde en masse urskov. Det gjorde man i stor stil i yngre stenalder. Ved at slibe flintøkserne på en sten evt. i sand blev de solide og også flotte. I stenalderen var de meget værdifulde.. Skæftet med træ. Tid: Bondestenalder/Yngre stenalder /ca.3000 f.kr. 7
X9 Slebet økse Øksen er hugget ud af et stort stykke flint. Det er meget svært at hugge flint, men i bondestenalderen var de meget dygtige til det. I den ende hvor den er hugget den lidt til, har der siddet et træskafte. Tid:Bondestenalder/Yngre stenalder /ca.3000 f.kr X10 Segl Segl til at høste rør eller korn med. Det er lavet ved en teknik der kaldes fladehugning. Rør blev brugt til huse, senge og kurve. Det skinner lidt i lyset det er rester af saft fra rørene. Tid: Bondestenalder / Yngre Stenalder / ca. 2000 f.kr. X11 Økse (tvær-økse) Øksen blev opfundet sidst i ældre stenalder. Man brugte den til at fælde ur-skoven, og til at lave tømmer til små huse.. Måske skæftet med træ. Tid: Ertebølletid / Ældre stenalder / ca. 4000 f.kr. X12 Tyndbladet delvis sleben økse Denne flintøkse er tynd og lille og mere handy når man skulle fremstille ting af træ. Den er kun slebet ved æggen. Tid: Bondestenalder/Yngre stenalder /ca.3000 f.kr 8
X13 Mejsel Hammer og mejsel kendte man også i stenalder. Mejslen var god til at bygge f. eks. både og til at flække tømmer. Hammeren var af træ eller tak. Tid: Bondestenalder/Yngre stenalder /ca.3000 f.kr. X14 Stridsøkse Denne økse er ikke skarp og kan ikke fælde træ. Den har været brugt i krig til at slå med og til at se sej ud, når der var fest. Materiale: Granit Tid: Bondestenalder / Yngre Stenalder / ca. 3000 f. Kr. X15 Dolk af flint Ca. år 2000 f.kr. lavede man flotte dolke af bronze i Europa. I de nordlige egne havde man ikke bronze, men man kunne efterligne dolkene i flint selvom det var meget svært! De var til pynt. Tid: Bondestenalder / Yngre Stenalder / ca. 2000 f.kr. X16 Slagsten Man brugte sten til mange forskellige ting. Denne sten er blevet brugt som hammer når man skulle fremstille redskaber af flint eller andre materialer. Tid: Bondestenalder/Yngre stenalder/ca.3000 f.kr. 9
Se tidslinje i klassen X17 Pålstav - Kopi Denne økse er god til at hugge planker til huse. Dem byggede man mange af i bronzealder. Husene var tit store med plads til mange køer. Materiale: Bronze (tin i kopi) Tid: Bronzealder / ca. 1800 f.kr. Se ordlisten på s. 5 X18 Celt - Kopi Omkring år 1800 f.kr. rejste man sydpå og hentede bronze til blandt andet økser. Skaftet var af træ og blev stukket ind i hullet (døllen). Materiale: Bronze (tin i kopi) Tid: Bronzealder / ca. 1800 f.kr. X19 Ild-slagnings-sten Ild-slagnings-sten bruges sammen med ild-stål til at lave gnister. Det var oldtidens lighter. Materiale: Kvartsit Tid: Jernalder / ca. Kristi fødsel X20 Ten-vægt Hvis man sætter en tynd, lang pind gennem hullet har man en håndten. Den bruges til at spinde uld til garn. Tenvægte blev også somme tider lavet af ler. Materiale: Fedt-sten Tid: Jernalder og vikingetid / ca. år 0-1000 e.kr. 10
X21 Hvæssesten Når jernknive bliver brugt meget, bliver dern sløv og skal slibes. Til dette bruger man en slibesten. I vikingetiden var disse oftest lavet af skiffersten fra Norge. Materiale: Skiffer (Fra Norge) Tid: Vikingetid X22 Ild-stål Ildstålet blev brugt til at slå hårdt mod ildslagningsstenen. Det er en kopi, så du må godt prøve det. Find din egen (flinte)sten at slå mod, og gør det kun sammen med en voksen. Materiale: Jern. Tid: Jernalder og vikingetid / ca. år 0-1000 e.kr. X23 Slagge Slaggen er det affald der kommer, når man laver jern. Jern laves af myremalm. Det kan man finde i marker og moser. Der er meget jern i slagge. Prøv at holde en magnet over den. Materiale: Jern-slagge. Affald fra jernproduktion. Tid: Jernalder og vikingetid / ca. 500 f.kr. - 1000 e.kr. X24 Potteskår med liste med fingerindtryk Man satte også lister på karrene som pynt. Leret fandt man ved at grave efter det i jorden tæt ved, hvor man boede. Der er lidt knust sten i leret. Så går karret ikke i stykker på bålet. Materiale: Ler (brændt) Tid: Førromersk jernalder / Ældre jernalder / 100 f.kr.. 11
Se ordlisten på s. 5 X25 Potteskår med hank I jernalderen havde de fleste lerkar hanke. Arkæologerne bruger formen på hanken til at se, hvor gammelt lerkarret er. Materiale: Ler (Brændt) Tid: Jernalder /ca. 100 f. Kr. - 700 e.kr. X26 Skår fra kanten af et koge-kar Et koge-kar er en gryde af keramik. Tit kogte maden over. Grøden løb ud og satte sig som sort skorpe på kanten. Prøv at sætte de to skår sammen. Materiale: Ler (brændt). Tid: Jernalder /ca. 100 f. Kr. - 700 e.kr. X27 Skår fra kanten af et koge-kar Et koge-kar er en gryde af keramik. Tit kogte maden over. Grøden løb ud og satte sig som sort skorpe på kanten. Prøv at sætte de to skår sammen. Materiale: Ler (brændt). Tid: Jernalder /ca. 100 f. Kr. - 700 e.kr. X28 Skår fra potte med fingerindtryk I den tidligste jernalder var man vild med at sætte sit fingeraftryk på lerkar. Her har man brugt en finger til at gøre kanten fin. Passer din finger? Materiale: Ler (brændt) Tid: Førromersk jernalder / Ældre jernalder / 100 f.kr.. Se tidslinje i klassen 12
X29 Rester af et oste-kar Bunden af et kar, der har været brugt til at lave ost. Man har sat et stykke stof i karret, og hældt osten heri. Vallen er løbet ud af hullet i bunden Materiale: Ler (brændt) Tid: Jernalder / ca. år 100 f.kr. - 200 e.kr. X30 Skår fra jyde-potte Jyde-potter er ler-kar, der er blevet brændt hårdt i en mile, så de bliver sorte. De var tip-tip-oldemødrenes tupperware. Alle gryder, fade og skåle blev lavet sådan. Materiale: Ler (hårdt brændt) Tid: vikingetid nutid / ca. 1000-1900 X31Skår fra bunden af en jyde-potte Skåret har en lille fod. Hvis en jyde-potte havde tre fødder stod den godt over bålets gløder eller på de ujævne borde i køkkenet. Materiale: Ler (hårdt brændt) Tid: vikingetid - nutid / ca. 1000 1900 Fyrsvamp Fyrsvamp er en svamp som hovedsageligt vokser på løvtræer. Det blev brugt sammen med ildslagningssten og ildstål til at tænde ild med. Fyrsvamp brænder let og fanger gnisten når man slår ildstålet mod stenen. 13
Med arkæologen på udgravning Du kan besøge arkæologer i felten Arkæologer undersøger jorden, hver gang, der skal bygges for eksempel et parcelhuskvarter eller en vej. Hvis Jeres klasse har lyst til at komme på besøg på en udgravning, så kontakt det lokale museum. Hvis I er heldige, er vi arkæologer netop i gang med en udgravning nær skolen. Arkæologers job er ikke kun at grave sig til viden om de ældste tider. Det er også at formidle den viden videre til dig! På museum og skoletjeneste En del af de fund som arkæologerne finder, bliver udstillet. Et sted hvor man udstiller og fortæller om genstandene kalder man et museum. Ofte deler man udstillingen op i vikingetid, middelalder eller noget andet. Måske har du været på et museum. Hvilket museum har du været på? Hvad så du? Hvem var du sammen med? Du har måske også prøvet at være med skolen ude at se fund, og prøve hvordan det var at leve i gamle dage. Mange museer har skoletjenester hvor man kan prøve nogle aktiviteter. 14