GISP. Nr. 157 Maj 2015

GISP Nr. 157 Maj 2015 GYMNASIESKOLERNES IDRÆTSLÆRERFORENING

Træningsprojekt.dk er et værktøj til at understøtte en procesorienteret tilgang til træningsprojektet i idræt C på STX. Eleverne fører træningsdagbog online, og læreren følger med løbende og vejleder eleverne både i og udenfor timerne på websitet. Med træningsprojekt.dk kan hele træningsprojektet foregå online, inklusive teoriafsnit, aflevering og evaluering. Websitet indeholder også ressourcer til at hjælpe eleverne undervejs, herunder testvejledninger, samt gode råd til lærerne. Sitet er udviklet og designet af gymnasielærere til at sikre en bred faglighed og god kommunikation i træningsprojektet. Det er afprøvet med stor succes på flere gymnasier i skoleåret 14-15. Pris: årligt 400 kr. pr. klasse. Deltager I med mere end 6 klasser, får I rabat. Læs mere, prøv sitet af og find kontaktoplysninger på www.træningsprojekt.dk Det har helt sikkert styrket både elever og læreres samspil i træningsprojektet og lettet vejledningsprocessen og nedskrivning af refleksioner undervejs. - Stine Friis Mortensen, Idrætslærer på Egaa Gymnasium Det var fedt, at kunne holde øje med sin udvikling samt at få et overblik over, hvor meget man trænede. Det også fedt, at få noget feedback og se om man trænede på den rigtige måde i forhold til sine mål. Træningsprojektet tættere på eleverne - Cecilie, elev, Egaa Gymnasium Niels K.H. Skovmand og Lars Bo Kristensen GISP nr. 157 Maj 2015 Redaktion Malene Løye Kristensen ml@rosborg-gym.dk Marie Lind Brandtoft MBR@nghf.dk Jakob Gøricke Jensen jg@odder-gym.dk Redaktionens adresse Marie Lind Brandtoft Strøybergsvej 30 9000 Aalborg mbr@nghf.dk Pris pr. år Abonnement: 400 kr. Studerende og pensionister: 200 kr. Foto Bestyrelsen og redaktionen m.fl. Udgiver Gymnasieskolernes Idrætslærerforening (GI) Tryk Rosendahls De anførte synspunkter, der fremføres i artiklerne deles ikke nødvendigvis af GI eller af redaktionen. I N D H O L D.... Leder... 4 Nyt fra bestyrelsen... 5 Kort og godt om GI.... 7 Generalforsamling.... 8 Kursusprogram.... 9 Boldbasis.... 10 Gamle og nye lege.... 11 Mountainbike.... 12 Kampkunst.... 13 Stomp.... 14 Nyt fra fagkonsulenten... 15 Undervisning.... Hvordan skal man forstå bedømmelseskriterierne i læreplanen for idræt?.... 20 Gode resultater med evalueringsforsøg med forløbsprøve på idræt c..... 22 Et bud på god praksis og IT i træningsprojektet.... 25 Badmintonfitness.... 29 Unge med ondt i knæet forebyggelse og behandling.. Du bliver hvor du kommer fra!.... 36 44 Crossfit Funktionel træning i gymnasiet... 48 Anmeldelser: Sygt sundt.... 52 Bevægelse og kropskulturelle mønstre, 2014.... 54 Nyt fra Stævneudvalgene... Teknikerne lod fødderne tale ved DM i futsal.... 56 Finalestævne i håndbold... 58 Kurser.... Ny praksis nødvendig i idræt C?... 60 Fysiske test i idrætsundervisningen til idræt c og b... Tag på kanokursus 1... 61 62 Stævner, stævneudvalg.... 64 GI stævneoversigt... 65 Adresser.... 66 Regioner, regionssekretærer..................... 68 Nyt fra regionerne.... 70 3

Leder Nyt fra bestyrelsen Leder Nyt fra bestyrelsen Så er der igen nyt fra gymnasieidrættens verden med fokus på forskellige kurser, nytænkning og udvikling i idrætsfaget i gymnasiet samt inspirerende idrætsforløb mm. Så hvis man ønsker at holde sig ajour med idrætsfaget, så er dette blad et godt sted at starte. Mht. kurser vil man i maj kunne tilmelde sig generalforsamlingskurset i Sønderborg i uge 40 (onsdag-fredag), der i år kan tilbyde spændende kurser i MTB, Stomp, Kampkunst og Gamle og nye lege. I forbindelse med kurserne kan man også deltage i den årlige generalforsamling for idrætslærere efterfulgt af et brag af en fest. Alt i alt er det lidt som at vende tilbage til studiedagene på Idræt, hvor man får lov at boltre sig i spændende idrætsgrene med stor faglig dybde, diskutere idrætsfaget og blive opdateret på nye tiltag både på gymnasialt og ministerielt niveau vedrørende idrætsfaget. Og så skal vi selvfølgelig feste, danse og nyde hinandens selskab så sæt et stort kryds i kalenderen ;-) Igen i år er der mulighed for kursus i kano 1 ved Ole Andreasen, Gribskov Gymnasium på Mølleåen og Furesøen ved Værløse 31/8 1/9 2015. Det er altid et meget populært kursus, så du skal skynde dig at tilmelde dig, hvis du skal sikre dig en plads. Der er også mulighed for at komme i dybden med vores læreplan på idræt c, da Morten M. Eriksen fra Haderslev Katedralskole og Andreas Schiørring fra Århus Katedral tilbyder et meget kompetent kursus herom. Formålet er at give idrætslærerne et indblik i de fagdidaktiske udfordringer som idræt c står over for i relation til ministeriets læreplan for faget. Sidst men ikke mindst er der et kursus om fysiske test på idræt c og b ved Jesper Friis Mortensen, ACTIVE Institute, Århus torsdag d. 17. september 2015. Undervisningen i fysiske test i gymnasiet giver eleverne en mulighed for en solid kobling mellem teori og praksis, og eleverne opnår samtidig en bedre viden om egen fysiske kapacitet. Der er mange nye tiltag og tanker omkring idrætsfaget lige nu. Bl.a. skal medlemmer fra GI være med til at udarbejde en progressionsplan for idrætsfagets treårige forløb, som vi ser frem til at høre mere om. Derudover er der indhentet erfaringer med evalueringsforsøg af forskellige typer af praktiske idrætsforløb, som Andreas Schiørring vil dele med os i bladet. Sidst men ikke mindst håber vi, at fagkonsulenten får held med at gennemføre, at der kan laves forsøg med idræt på a-niveau, som kunne være en særdeles spændende udvidelse af idrætsfaget i gymnasiet. I bladet er der bl.a. også mulighed for at hente inspiration til gode og gennemtænkte forløbsplaner i både badminton-fitness, crossfit, og der er en god artikel om forebyggelse og behandling af skader. Dejligt at forfatterne vil dele deres erfaringer med os andre, så vi kan blive inspireret og prøve nye ting med vores egne elever. Der er ingen tvivl om, at der er så meget idrætslærer-guf i dette blad også mere end der står nævnt her. Imens I læser, så husk på at bladet netop er spændende, fordi så mange laver kurser, deler tanker om faget, forsker i forskellige sider af idrætsfaget samt sender deres bedste forløb ind til os, så vi andre kan læse dem. Så hvis du selv gerne vil dele dit arbejde, relevante tanker om idrætsfaget, vise andre idrætslærere et godt idrætsforløb samt lave kursus eller noget lign., så skriv endelig til os. Vi har brug for jer ;-) På vegne af GISP-redaktionen, Malene Løye Kristensen, Rosborg Gymnasium og HF, Vejle Mens forhandlingerne på Christiansborg om justeringen af gymnasiereformen med adgangskrav osv. foreløbig er skudt til hjørne til efter valget, er der heldigvis andre politiske tiltag på vej. Idrætsfaget har nemlig været begunstiget af at få tildelt en pulje penge til udvikling af et progressionsarbejde gennem de tre år. Dette progressionsarbejde har tidligere været lavet for en række af de andre store fag i gymnasiet. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af fagkonsulenten, 2 medlemmer fra GI s bestyrelse samt et par idrætslærere uden for bestyrelsen. Arbejdet er godt i gang, og planen er at være klar med et udspil efter sommerferien engang. Det er naturligvis et vigtigt og relevant arbejde som i fremtiden vil kunne komme til at fungere som en slags råd og vink i forhold til progressionen i idrætsundervisningen gennem de tre år. Det vil evt. også føre til en læreplansændring, men mere herom senere. Mange idrætslærere rundt om i landet har i tidens løb anført, at de har svært ved at tydeliggøre progressionen fra f.eks. et fodboldforløb i 1.g til et volleyforløb i 2.g selv om begge forløb kategoriseres indenfor samme færdighedsområde. Derfor sigter dette udviklingsarbejde omkring progressionen mod at afløse de traditionelle færdighedsområder med en række overordnede kompetencer som eleverne til stadighed skal udvikle henover de tre år. Der vil dog stadig være et spredningskrav og begreber som synlig læring og naturligvis de faglige mål vil også være fremtrædende. Vi glæder os i bestyrelsen til i samarbejde med fagkonsulenten at kunne præsentere dette udviklingsarbejde senere på året. Til sommer sker det: elever i folkeskolen kan for første gang komme til eksamen i idræt. Det er noget vi i bestyrelsen følger tæt, da det naturligvis har betydning for, hvilken slags idrætselever vi fremover kan forvente at modtage i gymnasiet. Det har man selvfølgelig altid kunne ved at læse fagbilagene i Fælles Mål, men det har været formuleret i meget brede termer, og det at en prøve i idrætsfaget nu er en mulighed vil alt andet lige gøre idrætsundervisningen i 9.klasse mere fokuseret. Vi har tidligere anbefalet og vil gerne gentage anbefalingen om, at man på UVM s hjemmeside finder og læser dokumentet vejledning til prøven i idræt det er interessant læsning og giver et fingerpeg om, hvordan vores nye 1.g ere i fremtiden vil være opdraget idrætsmæssigt, og hvad de har med i bagagen, når de starter i gymnasiet. Hvert andet år arrangerer PS (Pædagogisk Samarbejdsudvalg), som er et forum for de faglige foreningers formænd, i samarbejde med GL et landsdækkende fælles bestyrelsesseminar. I år mødtes vi medio marts i Fredericia, hvor 3 af medlemmerne fra GI s bestyrelse deltog. Der var på dagen afsat tid til debat om gymnasierne i fremtiden på baggrund af regeringens udspil med et panel bestående af GL s formand, DGS formand og en lokal rektor fra Fredericia. Endvidere var der mulighed for at deltage i diverse workshops om bl.a. elektroniske medlemsblade, videndeling på andre elektroniske platforme, kursusudvikling mm. Selv om dagen også bød på et noget fejlcastet oplæg om fagteams som professio- 4 5

Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen nelle læringsfællesskaber, så var det alt i alt en god og udbytterig dag, hvor især indholdet i et par workshops kan tages med videre i bestyrelsens arbejde. Idéen med disse fælles bestyrelsesmøder med mulighed for relevant erfaringsudveksling i forhold til det frivillige bestyrelsesarbejde er jo god, og i vores bestyrelse støtter vi naturligvis op om dette samarbejde på tværs af de faglige foreninger. På kursusfronten har vi desværre været nødsaget til at aflyse de to planlagte kurser i april om træningsprojektet pga. for få tilmeldte. Vi må overveje, om vi skal prøve at genudbyde kurserne på et andet tidspunkt af året. Vi har før oplevet vanskeligheder ved at få nok tilmeldte, når kurserne ligger sidst på skoleåret (april/ maj). Se i øvrigt Lars Bo Kristensen og Niels Skovmands artikel om træningsprojektet andetsteds i bladet. De skulle have været nogle af oplægsholderne på det planlagte kursus. Til gengæld har vi et par andre kurser at byde på, bl.a. vores traditionsrige generalforsamlingskursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg i uge 40, hvor vi i år som noget helt ekstraordinært får besøg af den engelske Stomp-specialist Adèle Thompson. Derudover kan vi i Sønderborg byde på 4 andre, spændende kurser indenfor boldbasis, Mountainbike, kampsport og et decideret legekursus. Det bliver helt sikkert et hit, så sørg for at reservere onsdag til fredag i uge 40 og søg din rektor om kurset. Der åbnes for tilmeldingen i maj. Derudover har vi også fået et kursus i fysiske tests på idræt C og B op at stå i samarbejde med ACTIVE Institute på Aarhus Universitet. Kurset afholdes i september se kursusannonce sidst i dette blad og hold øje med tilmeldingen på EMU en. Endelig er der blot at ønske rigtig god fornøjelse med de forhåbentlig mange idrætseksaminer rundt omkring i landet. I bestyrelsen er vi altid glade for henvendelser fra medlemmerne, hvad enten det drejer sig om idéer til kurser, faglige input eller noget helt tredje. Husk også at tilmelde dig vores facebookside, hvis du ikke allerede har gjort det. På bestyrelsens vegne Anders Bergholdt, formand GI KORT OG GODT OM GI: I Gymnasieskolernes Idrætslærerforening har vi en række platforme, som er særligt relevante for foreningens medlemmer. Nedenfor har vi samlet de mest centrale links med en kort beskrivelse. 1) Dropboxen: få nyt materiale og del dit idrætsmateriale her! Husk ikke at slette i mappen kun kopier! https://www.dropbox.com/sh/867srt93dmiy2xh/ AADdLJZWEl5imC6hg5Q8RpIua?dl=0 2) EMU idræt: Vidensdeling, kursus-kalender, nyhedsbreve mmm: http://www.emu.dk/omraade/stx/fag/ idr%c3%a6t 3) Kursus-oversigt fra EMU: GI tilbyder en række spændende kurser: http://www.emu.dk/modul/efteruddannelse-0 4) Nyhedsbrevet fra EMU: Her kan du tilmelde nyhedsbrevet: http://www.emu.dk/node/add/nyhedsbrevsprofil (tryk stx og idræt) 5) GISP elektronisk fra EMU: læs tidligere numre af vores blad: http://www.emu.dk/modul/gisp 6) Regional aktivitet fra EMU: Husk at landet er delt op i 13 regioner, og at der i disse regioner afholdes kurser, sociale sammenkomster, regionsmøder og ofte har regionen også sin egen kommunikations-platform. Oversigt over hvem der er regions-sekretær i DIN region kan ses her: http://www.emu.dk/modul/regionerog-regionssekret%c3%a6rer 7) Facebook gruppe med navnet GI Gymnasieskolernes idrætslærerforening ; Denne gruppe er kun for medlemmer af GI Alle må meget gerne gøre reklame for gruppen og medlemsskab af foreningen, så vi kan få endnu flere med til at vidensdele, diskutere osv. 6 GI7

Nyt fra bestyrelsen Kursus GF 2015 8 Generalforsamling Gymnasieskolernes Idrætslærerforening Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening torsdag den 1. oktober 2015 kl. 16.00 på Sønderborg Idrætshøjskole (IHS), Friheds allé 42, 6400 Sønderborg. Efter generalforsamlingen vil der være møde med fagkonsulenten. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Offentliggørelse af kandidater til bestyrelsesvalget 7. Valg af 2 revisorer 8. Valg af revisorsuppleanter 9. Evt. Ad punkt. 5: Forslag, der ønskes behandlet under dette punkt, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest torsdag den 10. september 2015. Bedes sendt til: Anders Bergholdt pr. mail: anders.bergholdt@skolekom.dk Ad punkt 6: På valg er følgende: Louise Holte (villig til genvalg) Anders Bergholdt (villig til genvalg) Niels Leth-Petersen (ønsker ikke genvalg) Desuden ønsker Michala Hammer at udtræde af bestyrelsen Ad punkt 7: På valg er følgende: Erik Bagger og Lars Westergaard (ikke villige til genvalg) Ad punkt 8: På valg er følgende: Jan Holst og Jens Færch (Ikke villig til genvalg opstiller til revisorer) Forslag til kandidater til punkt 6, 7 og 8 skal være Anders Bergholdt (anders.bergholdt@skolekom.dk) i hænde senest torsdag den 10. september 2015. For generalforsamlingsdeltagere, som ikke samtidig er på generalforsamlingskursus, og som ønsker at deltage i den efterfølgende middag og evt. ønsker overnatning og morgenmad, kan tilmelding ske via Emu en GI giver middag ved festen efter generalforsamlingen, mens vi må opkræve kr. 300 for overnatning og morgenmad. De 300 kr. bedes indbetalt på Reg.nr. 7264 kontonr. 1048565. Foreningens vedtægter kan ses på http://www.emu.dk/ modul/vedtægter-gymnasieskolernes-idrætslærerforening På gensyn GI s bestyrelse Anders Bergholdt, formand Kursusprogram for GF 2015 på IHS i Sønderborg Fra onsdag d. 30/9 til fredag d. 2/10 inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, 6400 Sønderborg. Udbud af kurser er sammensat således, at der er kurser inden for idrætsfagets tre genrer. Onsdag d. 30/9 Kl. 19.00-21.30 Kursus A: Stomp Kursus B: Kampkunst Aftenarrangement: Bordcurlingturnering Torsdag d. 1/10 Kl. 8.30-12.00 Kursus A: Stomp Kursus B: Kampkunst Der kan vælges mellem følgende kursusforløb: 1 kursus: Kursus A, B, C, D eller E Prisen for ét kursus er 2450,- kr. 2 kurser: Kursus A + C, Kursus A + D, Kursus A + E, Kursus B + C, Kursus B + D og Kursus B + E Prisen for to kurser er 3950,- kr. Ved indkvartering på enkeltværelse er der et tillæg på 400,- kr./ nat. Indkvartering på enkeltværelse foregår kun på det nærliggende Hotel Garni (afstand til Idrætshøjskolen ca. 1 km). For kursister der ikke er medlem af GI, er kursusprisen forhøjet med 500,- kr. Medlemmer prioriteres over ikkemedlemmer i tilfælde af at kurset bliver overtegnet. Kurserne er organiseret således, at man kan vælge enten et eller to kurser, som det er skitseret i følgende oversigt: Torsdag d. 1/10 Kl. 13.30-15.30 Kursus C: Boldbasis Kursus D: Mountainbike Kursus E: Gamle og nye lege Eftermiddagsarrangement: 16.00: Generalforsamling 18.00: Møde med fagkonsulenten Aftensarrangement: Middag og dans med band Fredag d. 2/10 Kl. 10.00-12.00 Kl. 13.00-15.00 Kursus C: Boldbasis Kursus D: Mountainbike Kursus E: Gamle og nye lege Foreningen vil gerne invitere medlemmer af GI til Generalforsamling, middag og fest tors d. 1/10. For ikke-kursusdeltagere koster overnatningen efter festen 300 kr. Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU en. Tilmeldingsfristen er tirsdag d. 1/9-2015. Indbetalingsfristen er fredag d. 11/9-2015. For yderligere oplysninger kan man kontakte formanden for GI: Anders Bergholdt, anders.bergholdt@skolekom.dk eller 28 19 55 11 9

Kursus GF 2015 Kursus GF 2015 Boldbasis Gamle og nye lege Med udgangspunkt i en kobling mellem forskellige spil og teoretiske modeller vil vi på kurset arbejde med mulighederne for at lave målrettede boldbasisforløb i gymnasieskolen. Herunder de forskellige boldspilsfamilier, undervisningsdifferentiering og spiludvikling. Kurset tager udgangspunkt i praksis, og vi skal eksempelvis spille KinBall. Det er målet, at den enkelte lærer efter kurset skal være tanket op med nye ideer til både opvarmning, spil, teoretiske modeller og organisering af forløb. Men også at den enkelte lærer har fået praktiske og teoretiske redskaber til, at målrette de enkelte aktiviteter eller forløb mere præcist ud fra tanken om at lære i, om eller gennem boldspil. Er formålet at lære om specifikke elementer som eksempelvis den gode aflevering, at lære om forskelle og ligheder mellem forskellige spil eller at lære om roller og kommunikation? Alle deltagere vil få udleveret et trykt kompendie med opvarmningsøvelser, forskellige spil og regler, teoretiske modeller, refleksionsspørgsmål og færdige forløb. Da undervisningen foregår både inde og ude er det vigtigt at medbringe tøj og sko til begge dele. Underviser på kurset er Bjarke Andreasen, der til daglig arbejder delvist som underviser i idræt og psykologi på VUC-Aarhus og delvist som ekstern lektor på Sektion for Idræt, AU. Kursusleder: Niels Leth-Petersen, GI Kurset tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis og erfaring som findes på Gerlev Idrætshøjskole / Legepark. Kurset vil indeholde en lang række konkrete traditionelle idrætslege og pædagogiske idéer, som kursisterne kan tage med hjem og bruge i deres undervisning i mange forskellige sammenhænge. Traditionelle lege kan bruges i feks opvarmninger, træningsforløb og som icebreakers i både den praktiske og teoretiske undervisning. Traditionelle lege er en del af den europæiske kulturhistorie og kurset vil komme ind på hvordan man kan kombinere leg og idræt med en kulturel vinkel. Kurset tager udgangspunkt i Ph.D. en Dr. Leg, Jørn Møllers værker; Gamle Idrætslege i Danmark bind 1-4, samt Euroleg og Med leg skal land bygges Som er fyldt med lege og baggrund for Gerlevs arbejde med formidlingen af legen. Kurset vil desuden trække på de erfaringer som idrætslærer Malte Trold Kirkegaard har fra sit gymnasium ift at lade legen være udgangspunkt for et helt undervisningsforløb med faglige mål og teoretisk forløbsprøve. Et legeforløb er en spændende størrelse, der adskiller sig meget fra mere traditionelle forløb både ift det praktiske indhold og fokus og ift de teoretiske refleksions-mæssige muligheder der er, og ift den måde man bedømmer eleverne på i forløbet. prøver. Herudover er der oplæg fra underviseren som giver baggrundsviden om legens kulturhistorie og legs pædagogik, samt diskussion. Kursisterne skal være omklædt til idræt ude og inde alle lege gennemføres så alle kan være med. Underviser er Lars Hazelton som har stor erfaring som underviser og seniorprojektleder på Gerlev Legepark. Lars Hazelton har været med i opbygningen af Gerlev Legepark siden 1999 og står bag flere af Gerlevs projekter hvori traditionelle lege er omdrejningspunktet. Her kan du læse og se lidt mere om Gerlev Legepark: http://www.gerlevlegepark.dk/ Kursusleder: Malte Trold Kirkegaard, GI Kurset er overvejende praktisk I skal ud at lege med en pædagogisk og teoretisk refleksion over de lege vi af- 10 11

Kursus GF 2015 Kursus GF 2015 Mountainbike Kampkunst En af de bedste investeringer i undervisningsmidler vi nogensinde har fortaget Citat, Karl Kristian Højberg, rektor på Sønderborg Statsskole og HF- kursus Kurset er tænkt som et 360 graders introduktionskursus til alt, hvad der vedrører mountainbike-undervisning i gymnasieskolen. Kurset omfatter alt fra tips til anskaffelsesprocessen herunder gode argumenter til at overtale ledelsen til anskaffelse af et klassesæt mountainbikes til ideer vedrørende logistik, gennemgang af udstyr, forholdsregler og sikkerhed. I praksis kommer det meste af kurset til at foregå på cyklen. Før eleverne på Sønderborg Statsskole må anvende skolens mountainbikes, skal de have et MTB kørekort. Dette elevkørekursus samt små tekniske øvelser og måske en lille tur i skoven, vil være det praktiske tema på førstedagen. På andendagen vil der være en 3-deling, hvor I på skift prøver følgende poster: MTB FOTO-løb, MTB skovkursus og MTB teknikkursus. MTB FOTO-løb er en sjov variation af O-løbet, hvor forskellige sites bruges som poster. MTB skovkursus er et kursus, hvor deltagerne gennem praksisøvelser afprøver og udvikler de mest hensigtsmæssige teknikker i forhold til terræn, forhindringer m.v. naturligvis med skoven som legeplads. MTB teknikkursus er et kursus, hvor deltagerne arbejder med øvelser af forskellig sværhedsgrad, således at øvelserne efterfølgende kan bruges i egen undervisningspraksis. Desuden arbejdes der med vejledning og fejlretning. Afslutningsvis kører vi til Sønderborg Statsskole, hvor vores MTB set-up kort gennemgås. Herefter løber vi tilbage til IHS (ca. 1,5 km). Underviser er Hans Erik Ehlers-Kock, lektor ved Sønderborg Statsskole og underviser i mountainbike siden 2006 på såvel idræt C som idræt B. Kursusleder: Søren Friis, GI Introduktion til fænomenet kampkunst og dets kultur Didaktiske og pædagogiske overvejelser, med inddragelse af sikkerhed, øvelsesvalg, og progression Tekniske og taktiske færdigheder Direkte overførebare metoder og organiseringsprincipper Undervisningsforløb Et bud på en 6-moduls undervisningsplan Konkrete ideer og materiale til tværfagligt AT-forløb Formålet med kurset er at give gymnasiets idrætslærere kropslige færdigheder og viden, der muliggør inddragelse af kampkunst i idrætsundervisningen. Kursets eksemplarisk i den forstand at det vise nogle mulige tilgange, hvorpå man kan arbejde kvalificeret med kampkunst, således dette fagområde opfylder bekendtgørelsen og faglige mål for både idræt C- og B-niveau. Der ligges ikke vægt på en bestemt kampkunst, men på at give lærerne indsigt i, samt erfaringer med følgende elementære træk i kampkunst, og hvordan disse træk kan inddrages i idrætsundervisningen. Kampkunst teknik og taktik Kampkunstpædagogik Kampkunstbegreber Kampkunst og etik Kropskontakt Indholdet vil bestå af øvelser og tekniske færdigheder, der er nemme at overføre i undervisningen, samt et teoretisk fundament. Kurset vil yderligere indeholde, et bud på en model over hvilke kampkunstdiscipliner, der er relevante at inddrage, og ud fra hvilket perspektiv de kan inddrages i gymnasiet. Udover kampkunst i et praksis-pædagogisk perspektiv, arbejdes der med kampsport i et kulturelt perspektiv, vi vil derfor bevæge os inden for det humanistisk-samfundsvidenskabelige område. Meningen er at introducere kursusdeltagerne til konkrete ideer, til hvordan kampkunst kan inddrages i AT-forløb. Underviser er Martin Lykkegaard, der har 10 års erfaring fra det danske judolandshold, samt mangeårig afholder af kurser i kampkunst. Højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole og ekstern lektor på Syddansk Universitet, samt en uddannelsesbaggrund med en kandidatgrad i Generel Pædagogik (AU), Pædagogisk Diplomuddannelse (Institut for Idræt, KU) og folkeskolelærer Kursusleder: Andreas Schiørring, GI 12 13

Kursus GF 2015 Nyt fra fagkonsulenten Stomp rytme og bevægelse Nyt fra fagkonsulenten Stomp er spændende og anderledes rytmisk undervisning med sjove og udfordrende rytmer. Du bliver udfordret og får mulighed for at slippe hæmningerne og grine løs, når din indre rytmeboks aktiveres samtidig med at du skal bevæge dig på forskellig vis. Stomp er hverdagens lyde sat sammen og koreograferet og der bliver klappet, trampet, råbt og brugt alternative instrumenter som dåser, aviser, lightere mm. Vi har været så fantastisk heldige denne gang på GF at kunne udbyde et kursus i STOMP med selveste stompdamen over dem alle - Adèle Thompson fra England. Allerede nu burde du være i gang med at nå at få en plads på holdet. Adèle har turneret verden rundt med det officielle Stomp-showet og London Contemporary Dance Theatre, samt haft spændende jobs som en performance femogtredive meter oppe i luften for den centrale Show i Millennium Dome. Hun har arbejdet med unge dansekompagnier rundt i hele verden og nu, er det vores tur. Du får nogle intensive timer i Sønderborg hvor Adèle vil introducere dig til Stompens glæder og udfordringer på en meget energisk, udfordrende og sjov måde. Du kommer hjem med masser af idéer og færdige øvelser lige til at prøve af med eleverne. Undervisningen vil foregår på engelsk. Underviser: Adèle Thompson, Independent dance artist and choreographer Dance Artist in Residence at Queens College, University of Cambridge Artistc director QdancE Company Choreographic mentor for Youth Dance England Corporate workshop facilitator Kursusleder: Louise Holte, GI Kære kollegaer Så har vi gjort det igen. Varetaget undervisningen af vores dejlige elever i et år, og nu nærmer tiden sig for, hvor de skal bevise om de har fået noget ud af vores fælles anstrengelser. Men inden vi kommer til det, en opdatering på, hvad der er nyt fra ministeriet. Nye Tiltag i Idrætsfaget Der var forud for serviceeftersynet eller reformudspillet lagt op til nogle nye tiltag i idræt herunder medtællende årskarakter på hf, ny læreplan på HF, evt. stx idræt C-niveau som prøvefag og forsøg med Idræt på A-niveau. Hvor de første ting er blevet lagt ned sammen med resten af reformen, så er der stadig håb om, at arbejdet med at lave forsøg med idræt A-niveau kommer i gang inden alt for længe. SRP/SSO Også i år er SRP/SSO sæsonen forløbet forholdsvis stille og roligt set fra min udkigspost. Der er løbende i perioden en hel del henvendelser, men langt de fleste af henvendelserne er af opklarende karakter. I år er der en lille håndfuld sager, der er gået videre til ombedømmerne. Det problem, der gør sig gældende i en af disse opgaver, er at lærer eller censor glemmer, at opgaverne skal bedømmes på baggrund af de SRP/SSO faglige mål og ikke på baggrund af det enkelte fags faglige mål. Er et fags faglighed ikke repræsenteret eller af så ringe kvalitet, at det ikke er i nærheden af at nå et acceptabelt niveau i det pågældende fag på det pågældende niveau, så er det helt afgjort en meget væsentlig mangel, men det er ikke i sig selv grund til at dumpe opgaven. Er det andet fag ok repræsenteret med et acceptabelt fagligt niveau og er kravene til form, dokumentation og omfang i øvrigt opfyldt, kan opgaven godt bestå man naturligvis ikke få en topkarakter. Som altid vil jeg godt rette en stor tak til alle jer, der retter opgaver og sørger for, at den del har kørt på skinner. De lidt mindre problemer, som jeg støder på via telefonopkald eller mails, er de samme som altid opgaver der ender med at blive et-faglige samt bedømmelsen af denne type opgaver. Det bedste, vi kan gøre, er, at sikre os, at alle de opgaveformuleringer, vi laver, lægger eksplicit op til, at idræt bidrager med noget det andet fag ikke ville kunne bidrage med. Vi kan ikke sikre os mod dårlige besvarelser. Uanset hvor gode vores formuleringer er, vil der altid være nogle elever, der ikke magter at besvare dem ordentligt, og det er fint nok der skal jo være elever til alle karaktererne i skalaen. Men det er uheldigt, når man sidder med en et-faglig opgave, hvor eleven faktisk har svaret på det, han/hun blev spurgt om! Et andet problem, som heldigvis ikke er forekommet hyppigt, er når lærer og censor ikke kan blive enige om 14 15

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten en karakter. Reglen er som udgangspunkt, at det skal de. Hvis de ikke kan blive enige, så skal de to karakterer lægges sammen og divideres med to. Ligger karakteren midt mellem to karakterer er det censors karakter, der afgør den endelige karakter. Man skal altså ikke kontakte rektor, men blot blive enige om at være uenige og så fastsætte karakteren ud fra ovennævnte princip. Fornemmer man, at ens modpart konsekvent forhøjer karakteren af taktiske grunde, så er reglerne lidt uklare. Her kan det komme på tale at kontakte rektor inden karakterfastsættelsen, og man skal under alle omstændigheder lave en indberetning efterfølgende. Karakterer I det forløbne år er der indløbet nogle borgerhenvendelser til ministeren, hvor elever har beklaget sig over, at de følte det var et krav, at de havde dyrket en sport i mange år uden for gymnasiet for at kunne få en topkarakter i et forløb. Ofte beror det måske på misforståelser mellem lærer og elever, men det er vigtigt at slå fast, at det skal være muligt for almindeligt motorisk fungerende elever at leve op til målene i de enkelte forløb med en fornuftig indsats i forløbene og en fornuftig forberedelse til timerne. Det betyder, at vi af og til må acceptere, at elever, der har dyrket en disciplin, som vi underviser i, i årevis, ligger uden for skalaen (hvis de altså viser det i modulerne). I fodboldforløbet skal en halv-god fodboldspiller fra den lokale klub altså ikke have 7 og hende, der er på ungdomslandsholdet, 10. For så vil den almindelige elev, der ikke har spillet fodbold i klub i 5 år være uden for skala i nedadgående retning og det er jo ikke rimeligt. I forhold til årskaraktererne laver jeg lige en copy-paste fra mit nyhedsbrev sidste år. Der er stadig en del henvendelser om vilkårene for årskaraktererne. Hvad gør vi med elever, der enten har været væk på grund af skader/sygdom eller har været væk fra forløb, de ikke havde lyst til at deltage i. Sådant fravær kan give problemer i forhold til kravet om alsidighed (altså mindst 20% i hver af de tre færdighedsområder), som det er defineret i læreplanen. Elevens årskarakter skal afspejle alsidighedskravet, og hvad gør man så, hvis eleven slet ikke har deltaget i et af færdighedsområderne? Nogen gange er det lettere at sige, hvad man ikke gør, så det vil jeg starte med. Man kan ikke se på elevens faglige standpunkt i et forløb inden for samme færdighedsområde i 1. eller 2. g. Man kan ikke se bort fra, at eleven ikke har levet op til læreplanens krav om alsidighed. Man kan ikke give eleven en straf i form af en lav karakter for manglende deltagelse. Hvis nogen begynder at synes dette minder om den gamle sang med Jess Ingerslev og Tom McEwan, så vil I ikke undre jer over, at fortsættelsen lyder, men hvad må man så Man må godt indkalde elever, der har været væk i et forløb til en prøve i de faglige mål i det pågældende forløb. Eleverne er ansvarlige i forhold til den undervisningsbeskrivelse, der er for holdet, og derfor fritager fravær ikke eleverne for at nå de faglige mål (dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en lægeerklæring). Man kan som lærer godt undlade at give en årskarakter, hvis eleven har været så meget væk, at man ikke har fagligt grundlag for at vurdere eleven. Dette er en mulighed, som rektorerne ikke er begejstrede for, og de kan da også godt insistere på, at der skal gives en årskarakter, hvis de til trods for meget højt fravær i idræt, tillader eleven at gå op på normale vilkår. I så fald må eleven indkaldes til en prøve i de faglige mål for de i 3.g indgående forløb. Dette vil normalt skulle gøres inden for den almindelige undervisning med mindre man kan aftale andet på skolen. Forberedelse til eksamen Som jeg har gjort de sidste år, kommer der her en række gode råd, som nogle forhåbentlig vil finde selvfølgelige, men hvis det nu er lang tid siden, I sidst har haft eksamen, eller I er helt nye, så er der lidt relevant læsning her. Inden jeg kommer dertil, er der lige et par ting, som alle kan have gavn af at læse. Først lidt om alsidigheds- princippet. Jeg har til stadighed en del henvendelser fra kollegaer, som har lavet forløb i spring-rytme eller fitness, hvor der i begge typer forløb indgår elementer, der kan høre hjemme enten i musik og bevægelse eller i klassiske og nye. Der er to ting at sige om de drejebøger, der skal laves på baggrund af sådanne forløb, som i den praktiske hverdag kan give rigtig god mening. Dels skal drejebogen afspejle den undervisning, der er foregået i forløbet. Det vi sige, at man i et forløb, hvor man har haft step, aerobics, styrketræning og boksning ikke kan nøjes med at gå op i f.eks. step. Eleven skal vælge at inddrage flere af delelementerne (ikke nødvendigvis dem alle) i sin drejebog. Dels skal elevens eksamenspræstation vise alsidighed (jf. læreplanen 2.1). Det betyder i praksis, at hvis en elev, der går op i fitness, vælger fortrinsvis at inddrage de ting, der har med musik og bevægelse at gøre, så skal elevens anden drejebog være i et af de to andre færdighedsområder, uanset hvad I har kategoriseret fitness som. Min egen erfaring er, at eleverne sagtens kan forstå dette krav om, at de i praksis viser alsidighed og derfor ikke kan gå op i step og aerobics i den ene drejebog og dans i den anden. Og nu tilbage til eksamen Husk at det er læreplansfastlagt, at der mellem sidste undervisningsgang og eksamen skal være 1-2 gange (typisk antallet af elever x 20 minutter, hvilket på et hold med 30 giver 10 timer), hvor eleverne kan råde over idrætsfaciliteterne, så de kan øve op til den praktiske eksamen. Her kommer en huskeliste med 15 punkter, som forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind. 16 17

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten 1. Hvis I i undervisningen har benyttet f.eks. svømmehal eller andre faciliteter ude i byen, så sørg for i god tid at snakke med ledelsen om at I har brug for disse faciliteter, hvis holdet skal op. Ledelsen må naturligvis ikke fortælle jer om eller hvornår holdet skal op, men de kan jo godt booke de nødvendige faciliteter. Falder eksamen tidligt, kan det være svært at nå, hvis I først kan komme i gang, når eksamen offentliggøres 2. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor. 3. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med: Eksamensbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152744&exp=1) Karakterbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308) 3. Læs læreplanens afsnit om faglige mål og evalueringskriterier. (https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id=132670) 4. Det er en god ide at få eleverne til at aflevere drejebøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden. 5. I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode råd til, hvordan eksamen forberedes og afvikles, hvis man ikke allerede har praktisk erfaring med dette. 6. Vejledning til læreplanen findes på dette link: (http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/ Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/ Valgfag/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Valgfag/100705_ vejl_idraet_b_valgfag.ashx) 7. Drejebogen er skabelonen for eleven/kursistens praktiske eksamen. Hver elev/kursist skal være med i to drejebøger (i to forskellige færdighedsområder). Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervisningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal fremgå af elevens/kursistens drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som præstationen skal vise, at eleven/kursisten behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen det gør alene den praktiske udførelse af drejebogen. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven/kursisten viser hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på http:// www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_bniveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik.doc) 8. Et case spørgsmål skal være formuleret således, at eleven/kursisten ikke kan besvare spørgsmålene uden at anvende information fra selve casen (se eksempler på http://www.emu.dk/modul/eksamen-p%c3%a5- idr%c3%a6t-b). Eleven skal med andre ord anven- de vedkommendes faglighed til at åbne casen og derved hente relevant information ud af casen. 9. Ifølge læreplanen er det obligatorisk, at eleverne har mulighed for at mødes og træne med henblik på eksamen. Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at vejlede i denne periode. 10. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ægte selvstuderende dvs. udefra kommende elever/kursister eller elever, der af den ene eller anden grund er bortvist fra undervisningen. Elever på særlige vilkår skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår som de øvrige elever på holdet. 11. Ifølge læreplanen er den samlede tid pr. eksaminand 45 min - 24 min. til teoridelen og 21 min. til praktikdelen. Begge tider er inkl. skift og votering. 12. Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske del af eksamen, så bed jeres rektor om at kontakte mig så hurtigt som muligt. 13. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man meget hurtigt læse det igennem og melde tilbage til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om. 14. Der begynder i disse år også at være idræt på HHX og HTX. Det er nyt og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at eksamen og den forudgående undervisning kan sammenlignes med det, der foregår i STX. Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgørelsens bilag 14. 15. Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil jeg kort gøre opmærksom på 29, stk. 4 og stk. 5. Her står der, at det er censors pligt at indberette formodninger om eller konstateringer af mangler ved den forudgående undervisning/vejledning eller til selve eksamenen. En indberetning er altid skriftlig og stiles til skolens rektor og til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Når censor er beskikket af ministeriet (og det er de altid) så skal skolen derudover sende indberetningen til ministeriet med deres kommentarer. Formålet med den eksterne censur er at opretholde det, der populært kaldes den nationale standard altså sikre et ensartet niveau uanset hvor en studentereksamen er taget. Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt. Jeg skal i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis I kommer i den situation, at I skal lave en indberetning, så send den venligst også i kopi til mig. Kan I have et godt forår, en god eksamensperiode og en fantastisk sommer. Mads 18 19

Bedømmelseskriteriet i læreplanen for idræt C Bedømmelseskriteriet i læreplanen for idræt C Hvordan skal man forstå bedømmelseskriteriet i læreplanen for idræt C (STX): evnen til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer? Af Andreas Schiørring, Aarhus Katedralskole Et emne, der til stadighed kan føre til diskussion i idrætslærerkredse, er, hvordan man skal forstå bedømmelseskriteriet fra læreplanen (idræt c) -evnen til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer? For at få svar på hvordan dette skal fortolkes, har jeg kigget i vejledningen til læreplan i idræt C(STX) samt snakket med fagkonsulenten i idræt, Mads Olsen. Det skal nævnes, at hensigten med dette indlæg er at belyse emnet, da der sikkert er andre end mig, der har haft svært ved at fortolke dette bedømmelseskriterie på den rigtige måde og måske kan det inspirere til en snak i de forskellige idrætsfaggrupper. I vejledningen til læreplanen er der følgende forklaring på, hvordan evnen til at arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer skal forstås: At indgå i forskellige typer af samarbejdsrelationer indebærer, at eleven er i stand til at skelne mellem, beskrive og tilpasse sig til forskellige samarbejdsrelationer (i f.eks. fodbold og pardans). Også her er der tale om en abstraktion af den praktiske idrætsudøvelse, men igen med det formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation. Som der står, så er det centrale formål, at eleven skal kunne tilpasse sin adfærd til den pågældende samarbejdsrelation i den specifikke idrætsdisciplin. Vel at mærke hvor fokus er på den konkrete iagttagelse af den praktiske idrætsudførelse. Fagkonsulenten supplerer dette med, at det ikke er almene sociale samarbejdsrelationer, der tænkes på i bedømmelseskriterierne i læreplanen. Det er altså ikke, hvordan eleverne taler til hinanden i idrætsundervisningen, eller om man er god til at heppe, opmuntre eller rose sine medspillere, der vurderes. I stedet skal det forstås som disciplinspecifikke idrætsfaglige relationer, som f.eks. hvilken rolle man har som fløj i en håndboldkamp eller hvordan herren har til opgave at føre damen i pardans. Dette kommer til udtryk i den praktiske idræt, hvor man ser på, om eleven har forståelse for og kan indgå i de relevante samarbejdsrelationer i den pågældende disciplin og det er dette, man skal bedømme eleven på. I forlængelse af fagkonsulentens forklaring kan man måske beskrive samarbejdsrelationerne som en slags taktisk forståelse af roller og relationer inden for div. discipliner. Når samarbejdsrelationer skal forstås på denne meget disciplin-orienterede måde, frem for almene sociale forhold ift. bedømmelse af eleven, så er det nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, om formuleringen i læreplanen er hensigtsmæssig? Læreplaner skal fortolkes, men det er ikke optimalt, at en formulering i læreplanens bedømmelseskriterier ikke er mere tydelig og dermed let kan fejlfortolkes. Indtil for ikke så længe siden har jeg i hvert fald troet, at samarbejdsrelationer skulle bedømmes bl.a. ud fra en bred forståelse af almene sociale samarbejdsrelationer. Så når læreplanen en gang skal ændres, så bør man være opmærksom på denne problemstilling. Denne artikel skulle have været trykt i sidste nummer af GISP, hvor fagkonsulenten også kommer ind på emnet i relation til denne artikel. Så se evt. GISP 156 20 21

Gode resultater med evalueringsforsøg Gode resultater med evalueringsforsøg Gode resultater med evalueringsforsøg med forløbsprøver på idræt C (STX) Af Andreas Schiørring, Aarhus Katedralskole I skoleåret 2013-2014 var en række gymnasier med i GI s evalueringsforsøg med forløbsprøver og tydelige faglige mål i alle længere forløb. Resultaterne af GI s evalueringsforsøg præsenteres i denne artikel. Baggrund for evalueringsforsøget Et af GI s fokusområder er evalueringsformer i idræt C. For et par år siden havde vi fokus på at udvikle og afprøve forskellige eksamensformer på idræt c (STX). Efterfølgende viste det sig dog, at udsigten til at få indført en eksamen på idræt c, ikke var gunstig. Derfor blev erfaringerne lagt i skuffen og fokus blev rettet mod andre evalueringsformer, der kunne styrke idræt c. Positive resultater fra aktionsforskningen i forbindelse med Schiørring og Eriksens masterafhandling Idræt C en kritisk diskursanalyse af læreplanen som udgangspunkt for en intervention i elev- og lærertilgangen i faget på STX (se artikel i GISP, nr. 155, september 2014) betød, at det kunne være interessant af afprøve disse rammer for idrætsundervisningen over et helt år. GI fik gennemført et sådan forsøg på en række gymnasier i skoleåret 2013-2014. Rammerne for forsøget var, at der skulle være en tydelig italesættelse af de faglige mål samt en afsluttende forløbsprøve i alle længere forløb i skoleåret. Idrætslærere fra 5 gymnasier meldte sig til at deltage i forsøget. Da skoleåret var gået havde idrætslærere fra 3 gymnasier fået afviklet forløbsprøver og en tydelig italesættelse af de faglige mål ved alle længere forløb på et idrætshold. De tre gymnasier var Slagelse Gymnasium og HF, Haderslev Katedralskole og Aarhus Katedralskole. Et gymnasium kom først i gang fra nytår, mens det sidst gymnasium ikke fik begyndt på evalueringsforsøget. Denne artikel bygger på indsamlet materiale (spørgeskema til eleverne og en skriftelig vurdering af forsøget blandt idrætslærerne) fra de tre gymnasier. I alt deltog 6 idrætshold (godt 100 elever svarede på spørgeskemaet) og 7 idrætslærere. Det vigtigste ved den nye praksis med forløbsprøver og tydelige faglige mål var, at eleverne skulle blive mere bevidste om faglighed og læring i faget, herunder hvad de blev bedømt på. I førnævnte masterafhandling blev det påvist, at idræt c står over for nogle betydelige fagdidaktiske udfordringer: at eleverne ser idræt C som et ånde- hul (uden faglighed, læring og bedømmelse) fra resten af gymnasiehverdagen, at eleverne ikke ved hvad de får karakter for i idræt c, at eleverne mener at engagement er den vigtigste faktor i forhold til karaktergivning, at idrætslærerne har svært ved at få italesat de faglige mål, og til sidst at der sker en stor og uhensigtsmæssig fortolkning af ministeriets formelle læreplan i lærernes opfattede læreplan til elevernes erfarede læreplan. Hvad var de deltagende læreres oplevelses af evalueringsforsøget? Alle de 7 deltagende idrætslærere gav udtryk for, at det havde været positivt med den nye praksis. De ville køre videre med forløbsprøver og tydelige faglige mål i idrætsundervisningen. Nedenfor beskriver to idrætslærere, hvordan de oplevede den nye praksis. Lærer 1: Jeg har lavet forløbsprøver i alle mine forløb på holdet og eleverne har taget ret godt imod det. Ved det første forløb var de lidt nervøse for prøven, men det er jo ikke spor anderledes end en prøve i et hvert andet fag. Det fandt de stille og roligt ud af, og de blev mere og mere fortrolige med det. Prøverne gav et godt udgangspunkt for at snakke med eleverne om deres karakterer og de fik større indsigt i, hvad de blev bedømt på. Som lærer er det dejligt at få italesat over for eleverne hvordan jeg længe har bedømt dem. Det skal gentages mange gange og i mange sammenhænge, før eleverne begynder at få en forståelse af bedømmelsen i idræt. ( ) For mit vedkommende er forløbsprøverne kommet for at blive. Jeg har egentlig altid bedømt eleverne ved afslutningen af forløbene, men det er fagligt givende at blive endnu tydeligere herom over for eleverne. Italesættelsen af de faglige mål og en konkretisering af disse i forhold til de enkelte undervisningsforløb giver tydelighed for både lærere og elever især hos eleverne. Lærer 2: Jeg har på ingen måde oplevet en mindskelse af glæden ved faget, glæden ved bevægelse. Snarere tværtimod. Samtidig har det gjort det langt lettere for mig selv at bedømme eleverne, da jeg automatisk havde noget meget håndfast materiale. Stort set ingen elever har stillet spørgsmålstegn ved den standpunktskarakter de efterfølgende har fået. Jeg har på flere andre hold gjort noget lignende, og har også der mærket en positiv indflydelse. En del har udtrykt ubehag ved at blive bedømt direkte, men disse ytringer er blevet færre og færre i løbet af året tror simpelthen bare de har vænnet sig til det. Jeg har også oplevet det som givende ift. min egen undervisning har følt at forløbene har haft tydeligere mål og at min undervisning er blevet skarpere, da den jo skulle være trin på vej mod målene. Jeg har ligesom eleverne heller ikke følt nogen mindskelse af glæden ved at undervise tværtimod har jeg følt en større mening med at undervise, og har i særlig grad glædet mig til at planlægge netop dette holds undervisning. 22 23

Gode resultater med evalueringsforsøg IT i Træningsprojektet Hvordan oplevede eleverne den nye praksis? Ved skoleårets afslutning udfyldte de deltagende elever et spørgeskema, hvor de svarede på en række spørgsmål om idræt c. Svarene sammenlignes med tilsvarende data fra masterafhandlingen, hvor 2.g årgangen på Haderslev Katedralskole og Aarhus Katedralskole svarede på tilsvarende spørgsmål om idrætsundervisning uden forløbsprøver mm. Ud fra dette kan der udledes en række tendenser i forhold til hvad de tydelige faglige mål og forløbsprøverne har betydet for elevernes opfattelse af idræt c. De tendenser, der var tydelige og interessant for denne artikel præsenteres her: Eleverne oplever i større grad faglighed og læring i idrætsundervisningen Eleverne er mere bevidste om at de karakterbedømmes på deres tekniske og taktiske færdigheder Eleverne har større viden om grundlaget for karaktergivningen Eleverne oplevede ikke mindre bevægelsesglæde i idræt Eleverne blev ikke væk fra forløbsprøverne 90 % af eleverne tilkendegav, at de enten ikke var nervøse eller at de blev mindre nervøse efterhånden som de fik erfaringer med forløbsprøver Konklusionen på evalueringsforsøget Evalueringsforsøget viste, at den nye praksis med forløbsprøver og tydelige faglige mål gav gode resultater i forhold til at imødegå de fagdidaktiske udfordringer, som findes i idræt c. Den nye praksis kræver kun små justeringer i idrætsundervisningen, da vi som idrætslærere allerede gør mange af tingene. Pointen er at gøre læring, faglighed og bedømmelseskriterier meget tydeligere for eleverne. Sammenlignet med andre fag i gymnasiet så er det især vigtigt at have fokus på dette i idræt, da eleverne har en forforståelse af idræt fra folkeskolen som legende og usammenhængende. Forløbsprøve: - Afslutter et længere undervisningsforløb - Tager udgangspunkt i de faglige mål for forløbet - Eleverne viser deres faglige niveau mens læreren bedømmer dem - Fagets omdrejningspunkt er fysisk aktivitet, hvilket også skal afspejles i forløbsprøverne - En teoriprøve kan fint supplere den praktiske forløbsprøve - Der kan laves forløbsprøver i alle discipliner/ idrætsområder - Eksempler på forløbsprøver kunne være: udarbejdning og forevisning af opvarmningsprogram, dansekoreografi, samt tekniske øvelser i et boldspil efterfulgt af det færdige spil Schiørring og Eriksen, 2013, masterafhandling: Idræt C en kritisk diskursanalyse af læreplanen som udgangspunkt for en intervention i elev- og lærertilgangen i faget på STX Forandringer for læreren Et godt forløb i træningsprojektet er betinget af tæt kontakt til de enkelte elever og deres projekt. Skal træningsprojektet have en plads i elevernes hjerte, skal der være noget på spil og læreren skal være engageret i hver enkelt elevs projekt. Hyppig og god vejledning spiller en afgørende rolle. Læreplanen og vejledningen lægger op til, at eleverne i udarbejdelse og gennemførsel af træningsprojektet arbejder selvstændigt og individuelt og den mulighed mener vi man bør gribe. Det betyder at læreren ikke primært skal undervise, En-til-en vejledning med ipad. Diskussion af en planlagt træning på Grenå Gymnasium. Foto: Nicklas Brøbech Mogensen Et bud på god praksis og IT i træningsprojektet Af Niels K.H. Skovmand, Grenaa Gymnasium og Lars Bo Kristensen, Egaa Gymnasium Denne artikel giver et bud på hvordan træningsprojektet i 3.g kan gribes an, så eleverne får et større tilhørsforhold til deres egne projekter, uanset hvilket idrætsfagligt niveau de befinder sig på. IT er en del af løsningen og det faktum kastede også forfatterne ud i et større, nyskabende projekt. Niels K.H. Skovmand og Lars Bo Kristensen 24 25

IT i Træningsprojektet IT i Træningsprojektet men i stedet vejlede og støtte eleven undervejs. Og gerne ofte. Hvis lærerens vejledning skal virke, skal der selvfølgelig have forgået undervisning i de centrale, faglige dele tidligere i elevernes idrætsforløb, og træningsprojektet bliver således muligheden for at de kan anvende denne viden selv. Klargøring til træningsprojektet Progressionen op til træningsprojektet foregår helt fra 1.g. Følgende er et bud på denne: I 1.g er der primært fokus på praktiske erfaringer. Eleverne stifter bekendtskab med konditionstræning (f.eks. løbeoplevelser og løbetest), simple cirkeltræningsprogrammer igennem arbejde med de store muskelgrupper med mange gentagelser, samt en overordnet introduktion til anvendelse af træningsmaskiner og vægte/kettlebells. Her arbejdes med større belastning og færre gentagelser. De to sidste dele bruges til at få eleverne til at skelne mellem muskeludholdenhed og muskelstyrketræning. I vores optik er det centralt, at der er lidt men dog noget teori i dette indledende grundtræningsforløb. Begreber som konditionstal, RM, intervallængde, repetitioner og restitution bringes i spil, så grundlaget for den senere teoretisering er skabt. I 2.g bygges mere på. Der kan være et skarpere fokus på enkelte af grundtræningsområderne. Det kan blandt Starten på Egå Gymnasiums eget motionsløb for 3.g ere: Engsø Classic. Det afslutter træningsprojektet for alle eleverne. Foto: Stine Friis Mortensen andet komme til udtryk ved intervaltræning i et konditionsforløb eller et krav om eleverne skal designe et kort cirkeltræningsprogram, hvor de fokuserer på en idrætsgren. Her skal de bakke deres øvelser op med teori. Der er plads til læselektier og diskussioner, gerne med personlige erfaringer. I 3.g kommer så selve træningsprojektet, som står på skuldrene af de første to års erfaringer med et krav om argumentation for valg af øvelser og træning. På mange skoler er der også et krav om et decideret teoriafsnit, som eleverne skal være rustet til mht. informationssøgning. Det er en fordel eleverne allerede kender forskellige gode kilder til information, f.eks. idrætsbogen eller relevante hjemmesider. Håndtering af forskellige fokusområder Når træningsprojektet startes op i 3.g er det vigtigt at huske på, at elever er forskellige. Det kan derfor give mening, at give eleverne mulighed for at arbejde med forskellige træningsområder. En del elever løber eller træner et boldspil flere gange ugentligt i forvejen, og måske passer et konditionelt fokus i træningsprojektet ikke ind i deres træningsplan. Her kan man forstærke engagementet ved at tillade et mere teknisk- eller disciplinfokuseret område, hvor eleverne arbejder med snævre, konkrete fokuspunkter. Tænk eksempelvis på en elev, som spiller håndbold 3-4 gange om ugen. Her kan det give mening at lade eleven arbejde med sin springstyrke/hoppehøjde eller måske reaktionshastigheden? For andre elever er udfordringen med træningsprojektet bare det at komme i gang med træningen. Her er det ligeså meget motivationen der skal fokuseres på og i mindre grad det træningsfysiologiske. Blot det at starte en lektion med hvad er der sket sidst og dele gode historier fra sin dagbog om gå-, svømme- eller løbeture af begrænset omfang, kan skabe grobund for noget større. De subjektive oplevelser og historier er vigtige for disse elever og selvfølgelig at de laver noget fysisk. Starttesten kan for denne gruppe være den første hurdle så mindre krævende og overskuelige tests, som Åstrands steptest eller Andersen-testen er gode her. Det vil være oplagt med sekundært fokus på konditionen i en motivationsgruppe et fokusområde som er simpelt at forholde sig til i praksis. Det er ligeledes centralt, at man ikke ekskluderer de skadede elever. Mange af disse elever kan meget fint deltage i træningsprojektet med fokusområdet genoptræning. Her designer/videreudvikler elever et genoptræningsprogram, som de gennemfører i undervisningen. Overordnet set har vi erfaringer med 6 fokusområder i træningsprojektet: Kondition, muskeludholdenhed, muskelstyrke, disciplin/teknisk træning, genoptræning og motivation. Det er selvfølgelig vigtigt, at det faglige indhold fastholdes og at de faglige mål for træningsprojektet mødes. I et I LÆREPLANEN FOR IDRÆT PÅ C-NIVEAU: I 3.g gennemføres et individuelt eller gruppebaseret træningsforløb, træningsprojektet, af 8 til 10 ugers varighed. Som afslutning på projektet afleveres en individuel rapport, hvori eleven skal: dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt personligt træningsprogram kunne koble teoretisk viden til sit personlige træningsprogram demonstrere korrekt brug af faglige termer. I samme læreplan under Evaluering : Elevens evne til at koble teoretisk viden til et personligt træningsforløb træningsprojektet i 3.g indgår i den samlede vurdering. par af fokusområderne virker dette ikke helt lige til, men det kan lade sig gøre. For en elev som arbejder med genoptræning kan benspændet være, at han eller hun ikke blot må bruge et eventuelt træningsprogram lavet af en fysioteraput, men selv skal udbygge/udvikle på baggrund af faglige argumenter. Selvfølgelig i tæt dialog med læreren, så genoptræningens effekt bevares. Elever der arbejder med motivation har faktisk mulighed for udelukkende at diskutere de psykologiske aspekter af deres projekt men da det ofte ikke noget, der er undervist meget i på idræt c, vil det være oplagt med et fokus på det fysiologiske. Hvad kan IT bidrage med i træningsprojektet? Skal man bruge IT i undervisningen skal det have didaktiske grunde. Det skal gøre undervisningen bedre enten 26 27

IT i Træningsprojektet Badminton fitness gennem en understøttelse af den eksisterende undervisning eller ved at give muligheder for at gennemføre undervisningen på nye måder. Træningsprojektet har flere områder hvor IT kan give metodiske fordele. Det drejer sig først og fremmest om det vejlednings- og procesorienterede fokus, hvilket gør kommunikationen helt central. Kommunikationen er for alvor udfordret når man skal vejlede 30 trænende elever i et idrætsmodul, måske endda forskellige steder omkring gymnasiet. Det bliver ikke nemmere af, at en god vejledning forudsætter et godt kendskab til elevernes træningsdagbog. Vejledningstiden med den enkelte elev bliver nemt for kort, og for enkelte elever går der måske flere uger inden læreren får lejlighed til at give vejledning. IT vil her være oplagt til at skabe et forum for kommunikation mellem lærere og elever, som gør at læreren fra start af træningsprojektet har mulighed for at vejlede hver enkelt elev og få indblik i og give input til elevens fokus, målsætninger og træningsmetoder. IT-anvendelse kan også tilbyde en procesorienteret tilgang til træningsprojektet. Læreren kan fra start af elevens træningsprojekt følge med i elevens træning og give vejledning både i modulerne og online. Dette giver mange fordele. Eleverne kan forberede og planlægge træninger hjemmefra før modulerne, læreren kan gennemlæse elevernes planlægning før modulet og får dermed overblik over hvem der laver hvad. Desuden har læreren før hvert modul et overblik over hvilke elever der har brug for vejledning og hvilke der er godt kørende, så læreren ved hvem der skal fanges i løbet af modulet. Man får altså langt hurtigere kontakt til de elever der er på vej i en uholdbar retning. Denne IT-anvendelse giver en lidt større forberedelsesmængde for læreren undervejs i processen, men til slut den fordel at træningsprojektet kan bedømmes hurtigt når det er færdigt, fordi læreren har været med i hele processen. I det hele taget kan denne IT-baserede, procesorienterede tilgang gøre at der skabes en større synergi mellem træningsprojektets dele. Teoriafsnittet kan således også skrives tidligt i projektet og dermed bedre indgå som fundament for elevernes træningsplanlægning i processen. Tilmed kan læreren læse og give feedback på dette langt tidligere....og det blev til træningsprojekt.dk Under de sidste års undervisning i træningsprojektet, samt undervisning på kurserne i Idræt og IT for Idrætslærerforeningen, mødte vi begrænsninger i arbejdet med at støtte op omkring elevernes træningsprojekt ud fra ovennævnte tanker. Vi havde tidligere taget udgangspunkt i anvendelse af Google Docs og tildels også First Class. Imidlertid er begge værktøjer så generelle, at man ofte ender med en halv løsning. På den baggrund gik vi i gang med at udvikle vores eget, didaktiske værktøj. Vi har derfor i perioden maj 2014 til april 2015 udviklet websitet Træningsprojekt.dk som er vores bedste bud på et didaktisk værktøj til at lave et procesorienteret forløb i træningsprojekt online. Udviklingen er sket med tæt kontakt til elever og lærere og er testet på alle de IT devices vi kunne komme i nærheden af. Kig gerne forbi og se hvad I synes. Badminton fitness: Sammenhold, sjov og sved på panden Af Adam Rønlund, Høng efterskole og Sune Refsgaard, Stenhus Gymnasium og HF Adam Rønlund Sune Refsgaard At fysisk aktivitet har et stort potentiale ift. generel trivsel, sundhedsfremme og vedligeholdelsen af fysisk sundhed, er efterhånden så videnskabeligt veldokumenteret og bevist, at det er noget, der stort set tages for givet (Biddle, Gorely, & Stensel 2004; Cavill & Bauman 2004; Martín- Matillas et al. 2012; Riddoch & Mckenna 2003; Seippel 2006; Støckel et al. 2010; Woods, Tannehill, & Walsh 2012). Endvidere eksisterer der en generel forskningsmæssig overbevisning om, at sport, idræt og fysisk aktivitets kan have en effekt på sociale faktorer og uddannelsesog læringsrelaterede resultater, omend dette er forbundet med en smule mere ambivalens (Chamberlain 2013; Hassmén, Theeboom, & Skille 2013; Rikard & Banville 2006). Med denne overbevisning in mente burde idræt og fysisk aktivet anses som særligt betydningsfuldt for unge under uddannelse. Desværre er den triste virkelighed, at elever på ungdomsuddannelser fortsat generelt har en ustabil idrætsdeltagelse og især falder fra i foreningerne (Grube & Østergaard 2010: 85; Laub 2013: 7 8, 52). Mange idrætsforeninger oplever de unge som svære at fastholde og rekruttere i planlagte strukturerede idrætsaktiviteter, og det observeres, at deres fysiske aktivitet i stigende grad finder sted i kommercielle fitnesscentre. Projekt Badminton Fitness I et forsøg på at kaste lys over problemstillingen har specialet Badminton fitness et idrætsprojekt for hf-elever i gymnasieskolen udarbejdet af artiklens forfattere, undersøgt hvordan man igennem et målrettet idrætstilbud til hf-elever har kunnet få indsigt i deres præferencer, motiver og barrierer for idræt og fysisk aktivitet. Vi har i specialet valgt at fokusere på hf-uddannelsen, baseret på disse studerendes generelt dårligere skolemæssige resultater ift. stx, hvormed det kan anses, som en gruppe unge det særligt er i samfundets interesser at gøre en ekstra indsats overfor. I samarbejde med Stenhus Gymnasium og HF, NEXS og DGI etablerede vi et idrætsprojekt, som vi selvstændigt gennemførte og administrerede. Vi blev gennem vores 28 29

Badminton fitness Badminton fitness kontakter i DGI introduceret for konceptet badminton fitness, som kort fortalt består af badmintonspecifikke styrkeøvelser. Vi så et potentiale i konceptet, da badminton i idrætsundervisningen har vist sig, at appellere bredt til eleverne, idet de fleste kan finde ud af at ramme en fjerbold og have det sjovt med det. I vores optik var badminton derfor særdeles velegnet til projektet, da vi var interesseret i at få en bred repræsentation af elever. Endvidere har netop fitnesstræning i statistikker vist sig at appellere til den unge målgruppe, hvorfor vi ligeledes fandt det yderst passende at bruge et koncept med fitness i titlen (Laub 2013). Deltagerne blev rekrutteret gennem besøg og præsentation af projektet i samtlige hf-klasser på skolen, og ud af 53 interesserede valgte 17 at deltage. Praktisk forløb selve projektet over otte uger i foråret 2014 med to ugentlige træninger. Eleverne trænede før skoletid om tirsdagen, hvor de efterfølgende fik tilbudt morgenmad, og de trænede igen om torsdagen i umiddelbar forlængelse af skoledagen. Der blev oprettet en lukket Facebook gruppe og elever fik udleveret tøj, ketchere og bolde sponseret af DGI. Metode Baseret på et kvalitativt casestudie undersøgte specialet, hvorledes idrætsprojektet badminton fitness erfares af hfelever, og hvilke perspektiver det gav på deres skoleliv og barrierer for idræt. Idrætsprojektet tog udgangspunkt i opfattelsen af, at de eksisterende tilbud til gymnasieunge er ringe tilpasset deres skole- og dagligdag, og det har vist sig, at den eksisterende forskning inden for området er meget begrænset. Vi benyttede os af fokusgrupper og kvalitative interviews, kombineret med uformelle samtaler og observationer. Det teoretiske grundlag udgjordes af Anthony Giddens, med fokus på hans værk Modernity and Self-Identity Self and Society in the Late Modern Age, der diskuterer senmodernitetens konsekvenser for det modern menneske og dets identitetsskabelse. For unge mennsker er sociale medier og smartphones en overordnet set totalt integreret del af livet. De er derfor hele tiden socialt online selv hvis de er alene, og dette bidrager til at gøre deres hverdag mere kompleks. Under en ungdomsuddannelse er der nemlig mange ansvar, der skal varetages: skole, venner, (fritids)arbejde, sundhed/ kost, social status, lektier og også idræt og i sådan en hyperkompleks hverdag, kan det være svært at finde ordentlig tid til idræt. Resultater Præsentation og tilmelding Noget der fremstod som væsentligt og betydeligt for elevernes interesse i træningen, var at rekrutteringen foregik i klasserne og var specifikt målrettet hfeleverne. De deltagende elever tilkendegav, at deres overvejelser om deltagelse kredsede særligt omkring spørgsmål såsom: Er jeg nu god nok?, Kommer der nogen jeg kender? og Kan jeg nå det?. Kort sagt: Niveau, relation og tid/fleksibilitet. Disse faktorer blev i projektet netop imødekommet, hvilket store dele af projektet succes kan tilskrives. Træningens totale (og udtalte) niveauinklusion gjorde tilmeldingen lettere og særligt for de idrætsusikre elever; det målgruppespecifikke fokus (hf) gjorde at alle kom fra samme uddannelse og skole, og præsentationen i klasserne gjorde det lettere for eleverne direkte at finde partnere at starte med så de ikke var alene. Slutteligt gjorde placering af træningen på skolen, tilbuddet lettilgængeligt og godt tilpasset skoledagen. 30 31

Badminton fitness Badminton fitness Fysisk aktivitet, Facebook og den moderne krop Det fremgik af analysens resultater på baggrund af interviews med deltagerne, at deres valg (eller fravalg) af idrætsaktiviteter i høj grad var bestemt af et forsøg på at efterleve et slankt og trænet kropsideal. En stor del af træningens appel skulle da også vise sig at hænge sammen med inklusionen af ordet fitness i projektets titel. Fitness blev overordnet set anskuet af deltagerne som værende kedeligt og ensformigt, men vigtigst af alt effektivt og fleksibelt. Derfor blev projektets træning der også indeholdt egentligt badmintonspil opfattet som et godt og sjovt alternativ til traditionel fitness og CrossFit. Endvidere foregik træningen i faste hold, hvilket deltagerne opfattede som meget vigtigt for fællesskabsdannelsen og det sociale samvær. Netop det sociale aspekt og samværsformen i træningen sammenlignede deltagerne med deres oplevelser i de frivillige foreninger, men som værende i kontrast til samværsformerne i fitnesscentrene. Dette aspekt fremstod som en af de største barrierer for vedholdende deltagelse i et fitnesscenter, og samtidig som noget af det den tidligere foreningsaktive gruppe af deltagerne savnede mest fra deres tid som medlemmer. Facebook indgik som en del af projektdesignet, og var overordnet tænkt som en tidstypisk kommunikationsplatform til eleverne. Facebook havde dog en hvis indflydelse på projektet i sin helhed, da deltagerne tilkendegav, at de gennem deres selveksponering på dette sociale medie, følte sig mere usikre på deres egen krop og normativt accepterede udseende. På Facebook kan man vise sig selv frem på godt og ondt, og det foregår i sammenligning med alle andre. Velvidende at billeder kan lyve og alle Facebookbrugere utvivlsomt vælger at dele de billeder, der fremhæver deres gode sider og skjuler de dårlige, fremstod det alligevel som en kilde til følelser såsom util- strækkelighed, usikkerhed og selvkritik. Omvendt blev disse til incitamenter for at deltage i projektet og fastholde træningen, så det var bestemt et tveægget sværd. Det er svært at være nybegynder Overordnet set ønskede alle de deltagende elever at være idrætsaktive, men få havde fundet et tilbud, der passede til deres behov og muligheder. Det gjorde det ikke lettere at de mest fleksible og effektive tilbud (fitness), blev anset som kedeligt, hårdt arbejde, mens de mest interessante, sjove og fællesskabsdannende (foreningsidræt), blev anset som krævende, indforståede og ufleksible. Modsat fitnesscentrene, kan du i idrætsforeningerne ikke bare træne alene, og der er stort set ingen begynderhold for de unges aldersgruppe. Netop manglen på begynder- eller opstartshold var et tydeligt kritikpunkt på idrætsforeningslivet for deltagerne, og måske den største barrierer for opstart. De selvkritiske, statusopmærksomme og usikre unge mennesker kan, her skåret over én kam, have svært ved blot at starte til idræt i en forening, hvis de f.eks. risikerer at være den dårligste. Dette er en risiko man altid kan løbe, hvilket deltagerne var klar over. Deres indvending gik hovedsageligt på det faktum, at det kan være skræmmende at skulle være nybegynder på et hold for rutinerede spillere, hvis der ikke er andet tilgængeligt. Det er givet at der naturligvis eksisterer begynderhold, også for den unge målgruppe, men foreningslogikken er alligevel mange steder den, at unge mennesker der vil dyrke idræt, har dyrket det før i deres barndom, og derfor vil kunne passe ind, uden særlig hensynstagen til niveau. De unge ønsker fleksibilitet og fællesskab i idrætstilbud Fleksibilitet er i nutiden et efterstræbt mål og nærmest et kvalitetsstempel. Dette skyldes overordnet set vores senmoderne livsstil og konsekvenserne deraf, hvor timemanagement og optimering af fritiden efterstræbes og lægger direkte op til en forherligelse af fleksibilitet. Som tidligere nævnt er unge i gymnasiealderen særligt stærkt påvirket af den senmoderne tid og koblet med deres i forvejen komplekse dagligdag kan fleksibilitet blive en vigtig faktor for dem. Desværre er der en betydelig hage ved typiske fleksible idrætstilbud som tilkendegivet af de deltagende elever; nemlig at det går ud over fastholdelsen og fællesskabet. Fitnesscentrenes fleksibilitet kan f.eks. ifølge deltagerne ikke erstatte behovet for fællesskab, og dette går kraftigt ud over den lystbetonede interesse i at være medlem og fortsætte i et fitnesscenter. Det samme gælder for den frivillige idræt på skolen (som mange gymnasieskoler tilbyder eleverne efter skoletid), som typisk har en alle er velkommen mentalitet. Dette er ikke for deltagerne i sig selv et problem, men det betyder blot, at man ikke ved hvem man kommer til at være sammen med, når man møder op, hvilket gælder både første gang samt alle efterfølgende gange. Her kan der trækkes en parallel til holdene i et fitnesscenter, for her kan du heller ikke vide hvem der dukker op næste gang du selv kommer og det påvirket fællesskabsdannelsen og følelsen. Fleksibilitet er altså et ambivalent, da de unge har svært ved at finde og leve op til de faste tider i f.eks. idrætsforeningerne, men samtidig anser de fleksible tilbud uden faste hold for utiltalende og svære at fastholde. I forlængelse af diskussionen om fleksibilitet kan vi konkludere at vores projekt har formået at fungere som et attraktivt alternativt tilbud til gymnasieunge (hf-elever) 32 33

Badminton fitness Badminton fitness ved at positionere sig et sted imellem skolernes frivillige idræt, fitnesstræning og foreningsidræt. Tilbuddet har været fleksibelt ved at placere og tilpasse træningen til elevernes skoledag, men ikke mere fleksibelt end at der har været et fast hold således at det ikke er gået ud over fællesskabsdannelsen. Endvidere er der blev benyttet en moderne opfattet effektiv styrketræningsform blandet med klassisk badmintonspil for at bryde monotonien. Om forfatterne Adam Rønlund er Cand. Scient. i idræt (2014) på den humanistiske samfundsvidenskabelige overbygning på Institut for Idræt og Ernæring i Købehavn. Han har arbejdet som idrætspædagog på Østerbro og har tidligere udført socialt arbejde med udsatte unge i Københavnsområdet med et delfokus på idræt og foreninger. Han har spillet klubbadminton i sin ungdom og mange år uorganiseret efterfølgende. Sune Refsgaard er uddannet folkeskolelærer (2004) og Cand Scient i idræt (2014) på den humanistiske samfundsvidenskabelige overbygning på Institut for Idræt og Ernæring i Købehavn. Han har arbejdet som fuldtidsansat efterskolelærer og som gymnasielærer Stenhus Gymnasium og HF i flere år, hvor han bl.a. har undervist elever i badminton. Sune har selv spillet klubbadminton i mere end 20 år. Sune Refsgaard og Adam Rønlund har skrevet speciale om fritids- og foreningsidræt i gymnasieskolen med fokus på Badminton Fitness. Sune og Adam har i samarbejde med DGI undersøgt potentialet i at implementere konceptet i forhold til HF elever som et frivilligt idrætstilbud i gymnasiet. Derudover har specialet give et perspektiv på, hvordan foreninger via Badminton Fitness og lignende koncepter kan erhverve flere medlemmer ved at tænke i nye og utraditionelle rekrutterings- og implementeringsretninger. Litteratur Biddle, Stuart J. H., Trish Gorely, & David J. Stensel. 2004. Health-Enhancing Physical Activity and Sedentary Behaviour in Children and Adolescents. Journal of sports sciences 22(8):679 701. Retrieved July 12, 2014 (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15370482). Cavill, Nick, & Adrian Bauman. 2004. Changing the Way People Think about Health-Enhancing Physical Activity: Do Mass Media Campaigns Have a Role? Journal of sports sciences 22(8):771 90. Retrieved August 31, 2014 (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15370487). Chamberlain, John Martyn. 2013. Sports-Based Intervention and the Problem of Youth Offending: A Diverse Enough Tool for a Diverse Society? Sport in Society 16(10):1279 92. Retrieved June 20, 2014 (http://www.tandfonline.com/ doi/abs/10.1080/17430437.2013.821251). Grube, Kirsten, & Søren Østergaard. 2010. Jeg Har Brug for et Break! 1st ed. Århus: Ungdomsanalyse.nu. Hassmén, Peter, Nathalie Hassmén, & Johan Platé. 2005. Idrætspsykologi. 1st ed. København: Frydenlund. Haudenhuyse, Reinhard Paul, Marc Theeboom, & Eivind Asrum Skille. 2013. Towards Understanding the Potential of Sports-Based Practices for Socially Vulnerable Youth. Sport in Society 17(June 2013):1 18. Retrieved May 30, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/abs/ 10.1080/17430437.2013.790897). Laub, Trygve Buch. 2013. Danskernes Motions- Og Sportsvaner 2011 Danskernes Motions- Og Sportsvaner 2011. idrættens analyseinstitut. Retrieved (http:// www.idan.dk/vidensbank/downloads/danskernes-moti- ons-og-sportsvaner-2011/5f85b653-3bc0-4749-a385- a1b10098a64a). Martín-Matillas, Miguel et al. 2012. Active Relatives and Health-Related Physical Fitness in European Adolescents: The HELENA Study. Journal of sports sciences 30(13):1329 35. Retrieved August 31, 2014 (http:// www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22906183). Riddoch, Chris, & Jim Mckenna. 2003. Perspectives on Health and Exercise - an Introduction. I: Chris Riddoch & Jim Mckenna (red.) Perspectives on health and exercise. Palgrave Macmillan. Rikard, Linda G., & Dominique Banville. 2006. High School Student Attitudes about Physical Education. Sport, Education and Society 11(4):385 400. Retrieved May 30, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/ abs/10.1080/13573320600924882). Seippel, Ørnulf. 2006. The Meanings of Sport: Fun, Health, Beauty or Community? Sport in Society 9(1):51 70. Retrieved August 31, 2014 (http://www.tandfonline. com/doi/abs/10.1080/17430430500355790). Støckel, Jan Toftegaard, Åse Strandbu, Oskar Solenes, Per Jørgensen, & Kristin Fransson. 2010. Sport for Children and Youth in the Scandinavian Countries. Sport in Society 13(4):625 42. Retrieved August 31, 2014 (http://www.tandfonline.com/doi/ abs/10.1080/17430431003616332). Thorlindsson, Thorolfur. 1992. The Integrative and Physiological Effects of Sport Participation: A Study of Adolescents. The Sociological Quarterly 33(4):637 47. Retrieved (http://web.b.ebscohost.com.ep.fjernadgang. kb.dk/ehost/detail/detail?vid=5&sid=0268a986-c021-49de-89ff-0e608d6ff378@sessionmgr115&hid=113& bdata=jnnpdgu9zwhvc3qtbgl2zq==#db=sih& AN=9611142243). Woods, Catherine B., Deborah Tannehill, & Julia Walsh. 2012. An Examination of the Relationship between Enjoyment, Physical Education, Physical Activity and Health in Irish Adolescents. Irish Educational Studies 31(3):263 80. Retrieved August 31, 2014 (http://www.tandfonline. com/doi/abs/10.1080/03323315.2012.710068). 34 35

Unge med ondt i knæet Unge med ondt i knæet Unge med ondt i knæet forebyggelse og behandling Af Michael Skovdal Rathleff, fysioterapeut, Ph.d., Aalborg Universitet og Camilla Rams Rathleff, fysioterapeut, Aalborg Universitet Kontakt: misr@hst.aau.dk Foto: Claus Sjödin / CSPress.dk Aalborg projektet: APA kohorten I 2010 blev et stort forskningsprojekt om unge med knæsmerter opstartet, Adolescent Pain in Aalborg, APA kohorten. Projektet er fortsat i gang og har affødt en række spændende resultater, som har betydning for mange unge mennesker. Projektet er udsprunget af et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Fysio- og ergoterapien, Reumatologisk- samt Ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Projektet har haft til formål at kortlægge omfanget af knæsmerter hos unge samt at finde en effektiv behandling af disse knæsmerter. Projektet er udført på skoler og gymnasier i Aalborg kommune, hvorfor denne artikel bringes, idet den beskriver projektets resultater, som giver forslag til blandt andet, hvordan netop idrætslærere og andre fagpersoner på skolerne kan hjælpe unge med ondt i knæet. Hvor mange unge har ondt i knæet? Som startskud til det store Aalborg-projekt blev der i 2008 lavet en mindre undersøgelse på Støvring Gymnasium. Undersøgelsen viste at ca. 25% mellem 15-19 år havde knæsmerter (5). Dette var en mindre undersøgelse, hvorfor Aalborg-projektet blev udført i 2011 blandt 4.000 unge mellem 12-19 år i Aalborg Kommune. Resultaterne viste en meget høj forekomst af smerter i bevægeapparatet, men specielt forekomsten af knæsmerter var høj. 35% af de unge rapporterede om knæsmerter, hvoraf 25% af denne gruppe rap- porterede om daglige knæsmerter, Figur 1. Forekomsten varierede og var højest blandt gymnasieeleverne, herunder specielt pigerne. Spørgsmålet blev herefter: Hvilke typer knæsmerter er det, som ligger til grund for de unges knæsmerter og forsvinder disse knæsmerter af sig selv igen? Typer af knæsmerter For at besvare spørgsmålet om hvilke typer knæsmerter, der ligger til grund for de unges smerter, blev en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge udført i september 2011. På baggrund af spørgeskemabesvarelserne blev der taget kontakt til de unge på gymnasierne, som havde rapporteret om månedlige knæsmerter eller oftere. Vi fik kontakt til mere end 80% af de unge (i alt 504 elever). Meget overraskende viste det sig at langt de fleste unge (2/3) fortalte at deres knæsmerter var opståede uden et egentligt forudgående traume. De fleste fortalte, at deres knæsmerter langsomt var taget til over længere tid, ofte i forbindelse med sport eller andre typer af dagligdagsaktiviteter. En tredjedel fortalte, at deres knæsmerter var startet efter et traume (f.eks. fald på cykel eller spark på knæet under en fodboldkamp). Det betyder altså at størstedelen af knæsmerterne hos unge på gymnasierne er relateret til en eller anden form for overbelastning af knæet, som ofte er relateret til sport. De hyppigste diagnoser blandt de unge med en ikke-traumatisk opstart af knæsmerter, er de patellofemorale smerter (en bestemt type af forreste knæsmerter) efterfulgt af patella tendinopati (også kaldet springerknæ). Første skridt i Aalborg-projektet viste altså at knæsmerter er hyppigt forekommende. Spørgsmålet som denne viden afføder er herefter, hvorfor så mange unge har ondt i knæene? Figur 1: Forekomsten af knæsmerter hos unge mellem 12-19 år Hvorfor har så mange unge knæsmerter og hvem er i særlig høj risiko? Med så mange unge med knæsmerter er det relevant at vide noget om, hvorfor så mange unge har knæsmerter, og hvem der er i højest risiko for at få knæsmerter. På denne måde kan man eventuelt forebygge knæsmerterne. Forskning viser at den kraftigste risikofaktor for at udvikle knæsmerter er at deltage i sport. Det er dog vigtigt at pointere at en moderat sportsdeltagelse, op til 2-3 gange per uge er sundt og faktisk har denne gruppe en lavere forekomst af muskel og ledsmerter, end dem som ikke laver noget motion overhovedet. Samtidig er der rigtig mange sundhedseffekter forbundet med deltagelse i sport, såsom et lavere Body Mass Index (BMI) og sandsynligvis en lavere risiko for kroniske sygdomme senere i livet. Faktorerne, som er listet i Infoboks 1 og 2, er faktorer, der øger risikoen for pådragelse af en overbelastningsskade i knæleddet hos unge. 36 37

Unge med ondt i knæet Unge med ondt i knæet Infoboks 1: Sportsrelaterede risikofaktorer 1: Mange træningspas per uge (og tilsvarende få hviledage). 2: Mange træningstimer per uge. 3: Mange intensive træningstimer (f.eks. konkurrence). 4: Hurtig progression af træning 5: Tidlig specialisering i én sport (sammenlignet med deltagelse i flere sportsgrene). Infoboks 2: Andre risikofaktorer 1: Tidligere skader i samme region. 2: Lav muskelstyrke over knæet og eventuelt også over hoften. 3: For lidt søvn. Efter pådragelse af den første knæskade, ser der ud til være en række andre faktorer, som delvist kan fortælle, hvorvidt den unge er i risiko for at skaden varer ved igennem en længere periode (ofte op til flere år). Disse faktorer kan ses i infoboks 3. Infoboks 3: Risikofaktorer for vedvarende skade 1: Daglige smerter eller smerter flere gange ugentligt (sammenlignet med smerter en gang om ugen eller sjældnere) 2: Lang varighed. Jo længere tid skaden har varet jo højere risiko for at den bliver længerevarende/kronisk 3: Fortsat udøvelse af den sport, hvori skaden opstod. F.eks. hvis en fodboldspiller som får ondt i knæet, vælger at spille videre på samme niveau trods knæsmerter. Kan knæsmerter og knæskader forebygges? Det korte svar er et stort JA. De fleste typer knæsmerter kan forebygges, både dem der opstår traumatisk samt overbelastningsskaderne. Flere store studier har demonstreret at op mod 50% af knæskaderne kan forebygges ved simple træningsprogrammer som kun tager ca. 15 minutter 3 gange om ugen at udføre. Effekten af flere forskellige typer træningsprogrammer er undersøgt, og indtil videre er det ikke helt sikkert, hvad der virker bedst. Det vides dog at forskellige programmer alle har en positiv effekt og at de kan forebygger skader. Typen af effektive træningsprogrammer består typisk af koordinations- og styrketræningsøvelser. Koordinationsøvelserne har til formål at gøre den unge i stand til at kontrollere fod-, knæ- og hofteled samt trunkus bedre under sport, hvor styrkeøvelser har til formål at øge styrken over knæ, hofte, mave og lænd. Det formodes, at årsagen til at denne type træning er effektiv til at reducere skader er, at den lærer de unge at belaste knæet på en mere hensigtsmæssig måde. Eksempel på forebyggelse Nyttige links/app s til forebyggende træningsprogrammer 1) I 2005 lancererede Dansk Håndbold Forbund i samarbejde med Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og Gigtforeningen et landsdækkende projekt med øvelser til at forebygge knæskader. Programmet og videoer af øvelserne kan findes her: http:// bit.ly/1etovx2 2) Knäkontroll er en app udviklet af Det Svenske Fodboldforbund. og baseret på svensk forskning inden for forebyggelse af korsbåndskader. App en indeholder beskrivelser og videoer af de forskellige skadesforebyggende øvelser. Knäkontroll er gratis og kan downloades til iphone, ipad og Android. 3) GetSet Train Smarter er en app som indeholder træningsprogrammer til skadesforebyggelse i flere forskellige sportsgrene. App en er udviklet i et samarbejde med Den Olympiske Komite, og Oslo Sports Trauma and Research Center og kan downloades gratis til iphone og Android. Hvordan håndteres de unge som allerede har ondt i knæet bedst? Spørgsmålet er, hvordan man som idrætslærer bedst håndterer de unge, som allerede har udviklet knæsmerter? Har de unge eventuelt bedst af at sidde på bænken i idrætstimerne og vente på knæsmerterne går over, eller skal de presses til at løbetræne sammen med resten af klassen? Der er endnu ingen studier, som viser, at hvile er virksom til afhjælpning af længerevarende knæsmerter. Hvis skaden er akut (under 2 uger), giver det god mening at aflaste i en kortere periode for, derefter at opstarte genoptræningen. Men til flere typer længerevarende knæsmerter, tyder styrketræning og koordinationsøvelser på at være effektive. Dette betyder at disse øvelsestyper har samme formål, som øvelserne der skal forebygge knæskaden. I Aalborg-projektet udførte vi et større lodtrækningsstudie, hvor formålet vat at undersøge effekten af styrke- og koordinationstræning sammenlignet med normal praksis for unge med forreste knæsmerter. 121 unge fra gymnasier I Aalborg, som havde forreste knæsmerter, blev randomiseret til enten patientuddannelse eller patientuddannelse kombineret med træning hos fysioterapeut. Selve træningen foregik ude på gymnasierne og var planlagt således, at den ikke krævede noget specielt udstyr. Et eksempel på de øvelser, der indgik i programmet kan ses på side 40 og 41. Vi fulgte op på de unge med knæsmerter efter 3-, 6-, 12- og 24 måneder. På alle tidspunkter (fra 3 måneder og op til 24 måneder) var det mere sandsynligt, at de unge, der fik patientuddannelse kombineret med træning, vurderede sig selv som helbredt sammenlignet med gruppen, som kun fik patientuddannelse. Dette er et vigtigt fund og viser, at denne store gruppe unge har gavn af patientuddannelse og træning. Det viser desuden at denne kombination giver en bedre effekt end patientuddannelse alene, som var normal praksis på tidspunktet da forsøget blevet udført. Så i stedet for at lade de unge med ondt i knæet sidde på bænken i idrætstimerne, kunne man efter en kort instruktion fra en fysioterapeut lade dem udføre styrke- og koordinationsøvelser. På baggrund af Aalborg-projektet er der ved at ske et skifte, således at flere unge nu bliver tilbudt træning som behandling for deres knæsmerter. Dette er en god 38 39