Overgangen fra grundskole til gymnasium

Transkript

1 Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen

2 Overgange kan være udfordrende Institut for Naturfagenes Didaktik

3 Projektets baggrund Institut for Naturfagenes Didaktik

4 Empirigrundlag Rapporter fra hver af de otte skoleprojekter Spørgeskemaundersøgelser: De 374 lærere som underviste i dansk, engelsk eller matematik på de otte skoler. 198 svarede (DA=72; EN=57; MA=77) 48 % 216 elever en klasse på hver skole (to i Sorø) Interview 13 grundskolelærere 24 gymnasielærere 10 gymnasieledere 11 grundskoleelever 33 gymnasieelever Selvregulerede interview Observationer af ni undervisningsseancer Analyse af styringsdokumenter Møde med fagkonsulenter

5 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar -Men hvad har man indflydelse på [Lærerne] har en idé om at rigtigt meget på gymnasiet, det er vores eget ansvar at lave lektier, med afleveringer, alt muligt. Men så snart vi laver noget, vi ikke må i timerne, så er det ikke vores eget ansvar. Så skal de blande sig. Jeg kan godt mærke, hvis jeg sidder og laver noget i en time, så kan jeg udmærket mærke, så har jeg ikke lært det, jeg skulle, og så sidder jeg med den. [ ] Hvorfor slår de så ikke ned, når folk kommer og ikke har lavet deres lektier. Der er de egentlig ligeglade, så kan du bare ikke følge med i timen, så får du dårligere karakterer. Det er bare synd. Med sådan nogen ting, så slår de ned. Det synes jeg er underligt (Stx-elev)

6 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau Større faglige udfordringer og højere fagligt niveau og det synes mange elever er godt og naturligt MEN: Nogle gange svært ved at forstå kriterier og forklaringer Det er svært at finde ud af hvordan forskellige genrer og stile skal opbygges for at få gode karakterer. Kravene og den feedback, man får, er ikke altid så nem at forstå Højere tempo som er svært Man skal være rigtig god til at følge med i undervisningen, da stoffet bliver gennemgået relativt hurtigt og misser man det, så er man lidt på bar bund.

7 Hvad er anderledes hvad er svært Selvstændighed og ansvar Faglige udfordringer og fagligt niveau Kriterier Tempo Mængden af og betydningen af lektier At man skal huske at lave sine opgaver eller lektier for ellers så kan man ikke altid være med i timerne. Man kunne godt lade være med det i folkeskolen Der er større krav til en, men man er også lidt på egen hånd med hensyn til at møde til timerne, lave lektier, og aflevere opgaver.

8 Summeaktivitet Hvilke en, to eller tre punkter ville I nævne som svar på følgende: Hvilke forskelle er der mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser inden for faget dansk? Diskuter det kort med jeres nabo(er)

9 Forskellene i dansk mellem grundskole og gymnasium

10

11 Hvad oplever eleverne som anderledes? Elever - største forskel - dansk Det er det samme 61 Højere niveau 57 Mere tekstnært og grundigt 45 Indholdet mere bredt 22 Undervisningen Man skal kunne begreberne Genrer Mere seriøst 12 Forventning om selvstændighed og forudsætninger Tempo 8 8 Lærerne Enkeltemner Andet Indflydelse på undervisning og indhold Antal svar: 216 elever

12 Eksempler på elevsvar Det er mere i dybden, hvilket jeg synes er meget godt, jeg føler at jeg lærer noget nyt hele tiden i forhold til folkeskolen. Jeg synes faktisk at dansk er blevet meget "sjovere". Måden vi arbejder på (ofte i grupper), og de nye ting vi lærer er langt mere interessant end dansk i folkeskolen, fordi vi stort set altid arbejdede med det samme (analyser) Forskellen er, at der fokuseres rigtig meget på overanalysering. Du er helt nede i den mindste detalje i analyse, hvor det var lidt mere frit i folkeskolen. I folkeskolen var en stil, en tekst hvor du fik lov at udfolde dine skriftlige evner, hvor i gymnasiet er det en analyse eller redegørelse for en anden tekst. Niveauet er blevet højere, som det også bør være, men det er ikke sjovt, hvad det vel heller ikke er meningen det skal være, og som det heller ikke var i grundskolen Dansk var mit yndlingsfag i folkeskolen. Det er svært at forklare hvorfor, men det er meget anderledes nu. Måske kravene.

13 Hvad synes lærerne er forskelligt i dansk? Lærere - hvad er forskelligt - dansk I gymnasiet fylder skriftlighed mere og på en anden måde 16 Analytisk tilgang 15 Ikke besvaret 12 Andet 11 Gymnasiet stiller krav om abstraktion 9 I gymnasiet arbejdes med faglige begreber I gymnasiet arbejdes med genrer på en anden måde 8 8 Kan ikke svare på spørgsmålet Ikke store forskelle Det er forskelligt fra elev til elev Gymnasiet stiller krav om selvstændighed I gymnasiet er der mindre fokus på retstavning og tegnsætning Antal svar N=72

14 Observationer fra skolerapporter Den skriftlige prøve fokuserer først og fremmest på sprogrigtighed, overordnet tekstforståelse og modtagerrettet kommunikation, dvs. en høj grad af orientering mod anvendelse kun i ringe grad mod nærlæsning og tekstdokumentation Et højere tempo. Undervisningen og dermed indlæringen foregår i et højere tempo, som gør det svært for nogle elever at følge med. Der bliver gennemgået flere tekster, der bliver ikke brugt den samme mængde tid på som i grundskolen. Viden går tabt i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Flere elever ønsker, at undervisningens mål tydeliggøres, og at forventningerne til eleverne også tydeliggøres i højere grad

15 Hvad er forskelle og vanskeligheder i dansk En stor del af eleverne oplever at dansk ikke adskiller synderligt, bortset fra at der er højere niveau Men en del mener også dansk er mere tekstnært og grundigt. Lærerne opdagede forskelle i genrerne en forskel de ikke havde været opmærksomme på før Forskel i tekstarbejdet mellem Synsninger og argumenter Vægtning af det kreative og praktisk orienterede Analysen retter mod forholdet mellem læser og tekst (GS) eller til teksten alene (GY) men noget handler måske også om tradition: i GY indgår også formuleringer om demokratisk samfund, lyst og det sansede?

16 Erfaring og pointer At få indsigt i hinandens skoleformer og hverdag - Gennem observation, møder, udvikling af materialer, censur - Indblik i hvad eleverne skal kunne, hvad de kommer fra, og hvad indholdet er Der er ingen af os, der mener, at der ikke foregår noget godt i folkeskolens øverste klasser. Tværtimod. I de undersøgelser, jeg har lavet over, hvad 1.g erne har arbejdet med de sidste år, der ser jeg, at de har lavet utroligt mange spændende ting. Der er ikke noget galt med folkeskolen At anerkende forskellene og få øje på lighederne mellem fagene - Skriftlige genrer er forskellige - Men eleverne arbejder også med analytiske begreber At overveje hvilke forskelle, som ligger i styringsdokumenter og hvad der ligger i kulturen

17 Udfordringer og behov Didaktiske udfordringer herunder fagdidaktiske - Er det et begrundelsesproblem: Hvorfor skal man lære dansk på A-niveau? - Afdække begrundelser og implicitte forventninger Pædagogiske teknikker og ideer - Eksplicitere kriterier og krav - Afdække deltagerforudsætninger - Udvikle forløb som kan formidle de vanskelige faglige spring Kulturelle forandringer - Ændringer i synet på fagene - Ændringer i synet på eleverne

18 Lærernes indstilling og kompetencer Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At bruge det, de har lært og vise respekt for det. At få dem til at tale og tænke med, tro på deres indfald og ideer Opbygge selvtillid

19 Lærernes indstilling og kompetencer 2 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At de skal forstå, at der skal arbejdes og at videnstilegnelse kræver tid, engagement og fordybelse. De er ikke vant til at lave lektier og læser tekster på måske 4 sider max. De er vant til at blive håndholdt og kan ikke forstå, hvis ikke vi giver dem fokusområder til tekster (mht. på at de selv skal kunne sortere skidt fra kanel) og guider dem igennem lektielæsninger. SÅ er der noget med ansvar - de skal forstå, at de selv har valgt at være på gymnasiet, at de sådan set bare kan forlade steder, hvis de møder frem uforberedte etc. Nogle skal lære at alle tekstfortolkninger ikke er lige gode - og lære, at det ikke er nok at sige: "Fordi jeg syns' det".

20 Lærernes indstilling og kompetencer 3 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? Den største udfordring er at få eleverne til at forstå at de faglige emner ikke behøver at være noget de kan forholde sig til INDEN eller IMENS forløbet er i gang. At de ikke behøver at have et nært forhold til sagalæsning, fx, men at det har en betydning ift. et mere overordnet mål, nemlig at blive klogere på verden, historien, kulturen. Man kan sige at udfordringen er at slukke lidt for deres "hvad synes jeg egentlig selv om det vi laver lige nu"-knap.

21 Lærernes indstilling og kompetencer 4 Hvad er den største udfordring for dig som underviser, når du skal undervise elever, lige efter de er begyndt på gymnasiet? At gøre undervisningen relevant og vedkommende Ved anvendt matematik og eksempler at illustrere matematik i sin udfoldelse og nødvendighed i et moderne samfund. Kort sagt perspektivering. Men også at opbygge god arbejdsdisciplin At bygge bro mellem skole og gymnasiet

22 Spørgsmål til overvejelse (og måske diskussion) Hvem har hvilke handlemuligheder og handleansvar mht. overgangen? - Eleverne - Grundskolelærerne - Gymnasielærerne - Fagkonsulenterne på de to trin - Forældrene - Gymnasieledelsen - Grundskoleledelsen

23 Tak for opmærksomheden og god vind Institut for Naturfagenes Didaktik