(Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring 33% af de ansatte i landets døgninstitutioner og hjemmepleje blev i 2012 udsat for vold på arbejdspladsen. Det viser de nyeste tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De mange demente i landets plejeordninger er en af de primære årsager til den høje voldsrate, erfarer Arbejdstilsynets rejsehold, der arbejder for at skabe et bedre arbejdsmiljø i landets kommuner. Det er typisk borgere med demens, der er involveret i voldsepisoderne. De er utilregnelige og har en større tendens til at opføre sig voldeligt, siger Stig Sørensen, som er rejseholdets konsulent i vold. Han bakkes op af fagforeningen FOA. De mange voldsepisoder er et udtryk for, at plejerne ikke forstår de demente og deres sygdom, fortæller Rolf Bang Olsen, der er speciallæge i ældrepsykiatri og ekspert i demens. De bliver voldelige, fordi deres grænser overskrides. Det kræver en forståelse for de dementes situation at kende de grænser, siger han. Kommunernes Landsforening er opmærksom på problemet og efterlyser et stærkere samarbejde kommunerne imellem, hvis man skal komme volden til livs.
(Hovedartikel) Ældreplejen skal lære at forstå voldelige demente Manglende forståelse for demente bærer en stor del af skylden for, at hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Ib tisser i potteplanterne i vinduet. Han ved ikke, hvor han ellers skal gøre det. Hans hjerne er så svækket, at basale færdigheder og evnen til at orientere sig i vid udstrækning er sat ud af spil, og i Ibs demente hoved er en tissetår i potteplanten derfor en fornuftig løsning, når vandet skal lades. Men det har store dele af personalet på hans plejehjem i Gladsaxe svært ved at forstå. Kom med ud på toilettet, siger de venligt til ham, men selv forsigtige forsøg på at få ham derud, får en forvirret og frustreret Ib til at slå voldsomt om sig. En dag slår han en plejer så hårdt med albuen, at hun må på skadestuen og behandles for trykkede ribben. Plejerne må indrapportere endnu en voldsepisode. Ibs historie er udtryk for et generelt problem inden for ældreplejen, hvor omkring hver tredje ansatte ifølge de nyeste tal fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø udsættes for vold. Et problem, der i vid udstrækning kan ledes tilbage til mange ansattes manglende forståelse for den komplekse sygdom, vi kender som demens. Demente udgør ifølge Videnscenter for Demens 70% af beboerne på de danske plejehjem. Og det er netop de demente, der er den primære kilde til volden, erfarer både Arbejdstilsynet og fagforeningen FOA. Ældre med demens fylder ikke kun godt i voldsstatistikken, fordi det er dem, der er flest af, men også fordi deres sygdom ofte gør
dem forvirrede og dårlige til at formulere sig. Og så kan de let føle sig nødsaget til at slå fra sig, når de vil sige fra. Demens er ikke bare demens Demens er et paraplybegreb, der dækker over mere end 100 forskellige sygdomme. Fælles for dem er, at de svækker hjernens evne til at løse opgaver. Et problem, som cirka 90.000 danskere i dag slås med. Demenssygdomme kan komme til udtryk på mange måder. For at sikre den rette pleje er det derfor nødvendigt, at plejerne har et indgående kendskab til den sygdom, de har med at gøre. Det mener Rolf Bang Olsen, der er speciallæge i ældrepsykiatri og ekspert i demens. Én glemmer, hvor hvad er, og hvordan ting gøres, men har stadig brug for oplevelser og for at indgå i normalt samvær med andre mennesker. En anden oplever, at samvær og sanseindtryk bliver forvirrende snarere end stimulerende. Sådan to patienter skal faktisk have den helt modsatte behandling, forklarer han. Mindre viden giver mere vold Sådan en viden er vigtig for at undgå vold. Ifølge Lars Peter Andersen, der er psykolog og forsker i arbejdsrelateret vold, rammer vold primært nyuddannede og vikarer, som mangler erfaring og faglige kvalifikationer til at forstå demente. De risikerer at frustrere snarere end hjælpe dem, og den frustration ender ofte i voldelig adfærd, når de demente vil sige fra over for plejepersonalet. Lars Peter Andersen er bekymret for de konsekvenser, det kan have for de ansatte. Sker det ofte, kan det resultere i, at man trives dårligere på arbejdspladsen. Man bliver ked af det, får ondt i maven, bliver bange for at gå på arbejde og sover dårligt om natten," siger han. Og det koster både penge og kvalitet, erfarer Charlotte Bredal. Hun er arbejdsmiljøkonsulent hos FOA, som repræsenterer
størstedelen af de plejehjemsansatte i Danmark. Hvis personalet har det skidt, bliver deres behandling af de ældre dårligere, eller også får de højere sygefravær, så mere pleje skal varetages af uuddannede vikarer. Det koster penge for plejecentrene og giver dårligere pleje til beboerne, fortæller hun. Mangler bedre uddannelse Netop beboerne mener demensekspert Rolf Bang Olsen, at der skal mere fokus på, hvis volden skal mindskes. Selvom det er synd for de ansatte, er det vigtigt at huske på, hvorfor vold udøves til at begynde med. Man griber ikke til vold af lyst. Det er et udtryk for afmagt. Og der skal man formå at leve sig ind i den dementes situation, påpeger han. Men det kan være svært. Derfor efterlyser FOA s Charlotte Bredal bedre uddannelse og mere faglig sparring på plejecentrene. Voldsforebyggelse blev en lille del af SOSU-uddannelsen for et par år siden, men det er langt fra nok. Faglig sparring er nødvendig, for at viden kan omsættes til praksis, siger hun. Vold skal på dagsordenen, men det kræver mere samspil mellem ledelse og medarbejdere. Ledelse er vigtig for god praksis For at fremme arbejdsmiljøet i den offentlige sektor sender Arbejdstilsynet et rejsehold rundt i til kommunerne, hvor de afholder temamøder om eksempelvis vold. Men hvis ledelsen ikke tager møderne alvorligt og følger op på dem, så risikerer de ikke at have nogen effekt. Så er det bare for at kunne sætte flueben og sige: Nu har vi fulgt op på vores arbejdsmiljøundersøgelse, siger Stig Sørensen, som er rejseholdets specialist i vold.
Han oplever, at nogle ledere slet ikke deltager i temamøderne, men går igen, så snart de har budt de ansatte velkommen. Lars Peter Andersen har set nærmere på betydningen af samspil mellem ledelse og medarbejdere. Udover at være psykolog og forsker i arbejdsrelateret vold underviser han i ledelse og organisation på Syddansk Universitet. Han er heller ikke sikker på, at mere uddannelse i ældreplejen vil hjælpe, hvis ikke lederne træder i karakter. De skal vise, at voldsforebyggelse er vigtigt i det daglige arbejde. De ansatte skal opmuntres til at bruge det, de lærer på efteruddannelser og kurser, så den nye viden bliver omsat til praksis i stedet for at gå i glemmebogen, siger han. Spred de gode ideer Kommunernes Landsforening kan ikke udstikke fælles retningslinjer til kommunerne, men chefkonsulent på KL s Social og Sundhedskontor, Karen Maria Myrndorff, opfordrer i stedet til mere samarbejde. Der er stor forskel på, hvordan kommuner arbejder, så vi er tilbageholdende med at opfordre dem til at gøre ting ens. Men det er vigtigt, at de lærer af hinanden, så har man et godt resultat, er det vigtigt, at man deler det, siger hun. Gode resultater har de oplevet i Gladsaxe, hvor voldsforebyggelse i dag står højt på dagsordenen, og Ib ikke længere tisser i potteplanterne. Det foregår stadig i vinduet, men nu stiller plejerne små skåle frem, han kan lade vandet i. En kreativ beslutning truffet på baggrund af hans specifikke behov, men som i mange tilfælde aldrig var blevet til mere end en flygtig tanke hos en opgivende ansat. Kombinationen af faglig viden og fælles sparring sikrede Ib den pleje, han havde brug for, og samtidig en tryggere arbejdsdag for hans plejere. I fremtiden vil der komme flere som Ib. Antallet af demente er i
dag 90.000, men Videnscenter for Demens anslår, at det i 2040 vil være næsten det dobbelte. Dermed risikerer voldsepisoderne i ældreplejen at stige drastisk, hvis ikke indsatsen øges for bedre at forstå de ældre og forebygge volden.
(Sideartikel) Systematisk vejledning I voldsforebyggelse er en succes Antallet af voldsrelaterede arbejdsskader er faldet markant på Gladsaxe Kommunes plejehjem. Det har givet større frihed til beboerne og mere tryghed for de ansatte. Af Emil Stenz og Ina Rosdal En lille forandring, der gør en stor forskel. Sådan står der på ryggen af de t-shirts, som instruktørerne i nænsom nødværge har på. Det er meget rarere at blive taget hånd om end at blive taget fat i, siger instruktør Anne Asmussen, mens hun viser 21 plejehjems- og hjemmeplejeansatte, hvordan de skal holde tommelfingeren tæt ind til pegefingeren, når de rører ved en borger i stedet for at lade den gribe rundt om dem. Det sidste kan forvirrede demente opfatte som truende - og så risikerer man, at de slår ud efter personalet. Undervisningen på plejehjemmet Egegården er sidste led i uddannelsen til vejleder i voldsforebyggelse, som har eksisteret i Gladsaxe Kommune i snart ni år. Den har medført, at de involverede centre og ordninger har halveret antallet af voldsepisoder, der ender med arbejdsskader, fra 98 i 2007 til 48 sidste år. Betina Kruse er procesleder med speciale i konfliktmægling og initiativtager til uddannelsen. Den fungerer ved at udbrede en bedre forståelse for, hvordan plejepersonalet skal imødekomme deres beboere, som i 80-90% af tilfældene er demente. Det handler om forståelse 70% af de voldelige episoder, Betina Kruse oplever på
ting anderledes. Medarbejdere skal dele erfaring Camilla Malther fremhæver, at det i dag er sådan hele personalet tænker takket være den øgede sparring og erfaringsudveksling, vejlederne sikrer. Både mellem dem selv og de andre medarbejdere på gulvet, men også mellem medarbejderne og de højere ledelsestrin. Det vigtige er, at vores viden om voldsforebyggelse er så organisatorisk forankret, som den er. Vi uddanner ikke bare nogen og lader dem sejle i deres egen sø, siger initiativtager Betina Kruse. Ordningen breder sig I Ringsted kommune har man fulgt Gladsaxes resultater med interesse, og den store succes fik dem sidste år til at kontakte Gladsaxe for at lægge op til samarbejde. Blandt de 21 kursister i uddannelsessalen er en del af dem derfor fra Ringsted. Det er andet hold, Ringsted har sendt østpå for at lære om vejledning i vold. En af deltagerne er social- og sundhedsassistent Rosie Bradly, der arbejder som nattevagt på en enhed for aggressive borgere. Under uddannelsen har hun været overrasket over, hvor lidt der nogle gange skal til for at gøre en forskel. SOSU-assistent Rosie Bradly (tv) og en medkursist lærer om nænsom berøring. Foto: Ina Rosdal Det er faktisk de helt små ting, jeg lærer mest af. Bare det at samle hånden, så beboeren ikke får følelsen af at blive holdt fast, kan virkelig gøre meget for forholdet mellem beboer og plejer, fortæller hun.
De små ting, der tæller På Egegården er fire dages undervisning ovre. Der bliver klappet, mens de nyuddannede vejledere får overrakt diplomer som bevis på, at de nu er fagligt klædt på til at forebygge vold. Men indsatsen slutter ikke i undervisningslokalerne. Den faglige viden er ikke noget værd, før den er bredt integreret blandt de ansatte. Så næste skridt for Rosie Bradly og de andre vejledere i Ringsted bliver at få de øvrige ansatte med på vognen. At få volden på dagsordenen så forholdene kan forbedres. Både for de ansatte og borgerne, de arbejder for. De er ikke vanskelige borgere. De er borgere i vanskeligheder. Og hvis et problem for os er en løsning for dem, så er det vores pligt at leve med det problem. Det gavner i den sidste ende både de ældre og os plejere, siger Rosie Bradly.