Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005. Bilag. Multislice Spiral CT-scanning

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag Multislice Spiral CT-scanning Konsekvenser ved indførelse af MSCT som diagnostisk metode til udredning af patienter med stabil angina pectoris på Vejle Sygehus Maj 2005 Udarbejdet af: Pernille Warrer Vally Hansen Carsten Rix Anne Birgitte H. Ammari Henry Jensen Projektrapport udført ved Den Sundhedsfaglige kandidatuddannelse Aarhus universitet Vejledere: Jens Flensted Lassen Hanne Melchiorsen

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag Teknologi Bilag 1 Søgeprotokol teknologi Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT Patient Bilag 3 Søgeprotokol patient Bilag 4 Interviewguide til læge og sygeplejerskeinterview. Bilag 5 Sammenfattet interview med læge. Interview med læge på kardiologisk ambulatorium. Bilag 6 Sammenfattet interview med sygeplejerske. Interview med sygeplejerske på kardiologisk ambulatorium. Bilag 7 Interviewguide til patientinterview Bilag 8 Patientinterview nr. 1 Bilag 9 Patientinterview nr. 2 Bilag 10 Patientinterview nr. 3 Bilag 11 Patientinterview nr. 4 Bilag 12 Patientinterview nr. 5 Bilag 13 Patientinterviewanalyse Organisation Bilag 14 Søgeprotokol organisation Bilag 15 Interview med Henrik Munkholm Bilag 16 Interview med Thomas Skjøt Bilag 17 Telefoninterview med Alan Rabøl Bilag 18 Telefoninterview med Henrik Munkholm Bilag 19 Telefoninterview med Jens Thagaard Økonomi Bilag 20 Søgeprotokol økonomi Bilag 21 Udregning af fordelingsprocenter for MSCT Bilag 22 Udregning af patienternes tidsforbrug Bilag 23 Listepris på MSCT-skanner Bilag 24 Telefoninterview med Medico-teknisk afdeling Kolding Sygehus Bilag 25 Udregning af vægtet gennemsnitsløn for basispatient

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Teknologi Bilag 1 Søgeprotokol teknologi Problemstilling: Udredning af patienter med stabil angina pectoris ved hjælp af MSCT MTV-spørgsmål Teknologi: Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Informationskilder/databaser: Cochrane Library Medline (Pubmed) Søgestrategi: 1. Tomography, spiral Computed [MeSH] OR Tomography, X-Ray Computed [MeSH] AND Coronary Angiography [MeSH] 2. LIMITS randomized controlled trial [publication type] 3. LIMITS clinical trial [publication type] 4. Tomography, spiral Computed [MeSH] AND Coronary Angiography [MeSH] 1. Electrocardiography [MeSH] OR Electrocardiography, Ambulatory [MeSH] AND Exercise Test [MeSH] 2. LIMITS Meta-Analysis Hits 1031 14 49 6 1260 12

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Patient Bilag 3 Søgeprotokol patient Patientafsnittet - Patient perspektivet ved indførelse af MSCT. - Hvordan patienter oplever undersøgelser, information, ventetider og bivirkninger ved undersøgelser af ambulante angina pectoris patienter på Vejle Sygehus. Limits Der er ikke blevet lavet nogen limits da søgningen i forvejen var meget specifik og der ønskedes en bred vifte af relaterede emner da der ikke er lavet nogen undersøgelser der belyser netop dette emne. Database/Kilde Søgeord Hits Cochrane Libeary Der fandtes ingen Resultat; 0 patientrelaterede undersøgelser vedrørende hjertepatienter. Medline (PubMed) 1 "Coronary Arteriosclerosis"[MeSH] AND "Tomography, Spiral Computed"[MeSH] 2 "Patient Participation"[MeSH] AND "Coronary Disease"[MeSH] Resultat; 54 Brugbare; 5 Resultat; 42 Brugbare; 1 3 "Patient Satisfaction"[MeSH] AND "Coronary Arteriosclerosis"[MeSH] 4 "Patients"[MeSH] AND "Tomography, Spiral Computed"[MeSH] 5 "Coronary Disease"[MeSH] AND ("Patients"[MeSH] OR "Patient Satisfaction"[MeSH]) 6 "Mass Screening"[MeSH] AND "Coronary Disease"[MeSH] 7 "Patient Satisfaction"[MeSH] AND "Coronary Angiography"[MeSH] Resultat; 2 Brugbare; 1 Resultat; 5 Brugbare; 2 Resultat; 54 Brugbare; 0 Resultat; 99 Brugbare; 8 Resultat; 123 Brugbare; 3

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 PsykInfo (EBSCO) ((Expectations) or (MM "Tomography" OR MM "Magnetic Resonance Imaging") ) And Patient And coronary Resultat; 29 Brugbare; 0 Google Chinahl 1 Koronararteriografi 2 Heart multislice CT-scanner 3 Patienttilfredshed 4 Vejle Sygehus 5 Ventetider 6 mm. Tomografi, X-Ray Computed AND heart* AND patient* Tomography, X-ray Computed AND anxiety Resultat; ( ) Brugbare; -Hjerteforeningen -Patientklagenævnet -Sundhedsstyrelsen -Sundhed.dk -Hjertecentre Resultat; 49 Brugbare; 2 Resultat; 19 Brugbare; 0

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag 4 Interviewguide til læge og sygeplejerskeinterview. 1. Bliver patienterne orienteret før et behandlingsforløb (Skriftligt/mundtligt?) 2. Hvordan bliver patienterne orienteret om risici i forbindelse med behandlingen? Kontrastvæske, blødninger mm. 3. Er der forskel på hvilken information patienterne får (mand/kvinde, ung/gammel) 4. Hvordan og hvornår bliver patienterne orienteret om behandlingens udfald? Tid mellem undersøgelse og formidling. 5. Hvilke kategorier (akut, subakut) findes der og hvor lang er ventetiden på arbejds-ekg og KAG for de enkelte kategorier? 6. Hvor lang ventetid ville der være på at få lavet en MSCT ved stabil angina? 7. Hvor langt er det gennemsnitlige indlæggelsesforløb? 8. Hvor stor en andel af patienterne oplever angst ved undersøgelsen? 9. Hvilke dele af undersøgelsen bryder de sig mindst om? 10. Hvad gør i når en patient virker angst? 11. Er patienterne angste/urolige ved formidlingen af resultaterne? 12. Samlet set, hvad synes patienterne er værst? 13. Får i mundtlige (uofficielle) eller officielle skriftlige klager fra hjertepatienterne? Hvad klages der over? 14. Har i lavet patienttilfredshedsundersøgelser? 15. Ville patienterne foretrække en mindre invasiv undersøgelse hvis de fik valget?

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag 5 Sammenfattet interview med læge. Interviewet blev afholdt på Vejle Sygehus den 18/4 2005 kl. 10. Kort sammendrag af interviewet. Se evt. det transskriberede interview. 16. Bliver patienterne orienteret før et behandlingsforløb (Skriftligt/mundtligt?) Vi har en brochure der bliver sendt ud der fortæller noget om hvad det er de skal ind til, derudover får de af vide hvad der skal ske når de kommer herind. Første information gives af henvisende læge eller hospital, disse har en nøje beskrivelse af hvad de skal sige til patienten. Derefter gives for en sikkerhedsskyld den samme information igen af den sygeplejerske der modtager patienten. 17. Hvordan bliver patienterne orienteret om risici i forbindelse med KAG? Risici er nøje beskrevet bag på henvisningen, de får også en mundtligt beskrivelse af risici. 18. Er der forskel på hvilken information patienterne får (mand/kvinde, ung/gammel) Alle får sammen information. 19. Hvordan og hvornår bliver patienterne orienteret om behandlingens udfald? Tid mellem undersøgelse og formidling. Ven cykeltesten får patienterne besked umiddelbart efter undersøgelsen. Ved KAG vises og gennemgås billederne med patienten efter undersøgelsen og lægen snakker med patienten om hvad konsekvensen af undersøgelsen kan være. 20. Hvilke kategorier (akut, subakut) findes der og hvor lang er ventetiden på arbejds-ekg og KAG for de enkelte kategorier? Til cykeltesten får stabile patienter får den samme ventetid, hvor mistanke om ustabile patienter giver en kortere ventetid og evt. slet ikke nogen cykeltest. Langt de fleste patienter har den sædvanlige ventetid. Normal ventetid mellem cykeltest og KAG er 6 uger, men ved cykeltest med stor ST-elevation og eller stor smerte kan ventetiden nedsættes. 21. Hvor lang ventetid ville der være på at få lavet en MSCT ved stabil angina? 22. Hvor langt er det gennemsnitlige indlæggelsesforløb? 75% er ambulante, resten er folk der ikke snakker dansk og patienter der er i AK behandling eller patienter der er ustabile. 23. Hvor stor en andel af patienterne oplever angst ved undersøgelsen? KAG patienter bliver ofte nervøse og har så mulig for at få stesolid. 24. Hvilke dele af undersøgelsen bryder de sig mindst om? 25. Hvad gør i når en patient virker angst? Patienter er nervøse for selve undersøgelsen, men kan i sjældne tilfælde hvor deres familie eller lignende er bypas opererede også være nervøse for resultatet. 26. Er patienterne angste/urolige ved formidlingen af resultaterne? 27. Samlet set, hvad synes patienterne er værst? 28. Får i mundtlige (uofficielle) eller officielle skriftlige klager fra hjertepatienterne? Hvad klages der over? Vi har fået meget få klager over ventetiden til trods for vores relativt korte ventetid. Jeg tror at vi har haft 3 klager der gik på skadeforsikringsdelen. Ingen uofficielle klager. 29. Har i lavet patienttilfredshedsundersøgelser? Ja det har vi, men ikke udelukkende på denne patientgruppe. 30. Ville patienterne foretrække en mindre invasiv undersøgelse hvis de fik valget? Jeg ville gætte på at de ville vælge den nemmeste, mest skånsomme og smertefri behandling (MSCT). Patienterne bør informeres om en sjælden risiko for allergisk reaktion imod kontraststoffet. Jeg ville være tryg ved at anvende MSCT.

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 Interview med læge på kardiologisk ambulatorium. C= interviewer H = interviewperson C; Bliver patienterne orienteret før et behandlingsforløb, altså skriftligt/mundtligt? H; Mener du lige fra starten på cykeltest eller mener du på KAG eller hvad? C; Begge dele! H; Ja der bliver sendt en vejledning ud der fortæller noget om hvad det er de skal ind til! C; Det er den der ligger på nettet? Den der vejledning? H; Jeg ved faktisk ikke om den ligger på nettet, men vi har en brochure vi sender ud om alt hvad de kan få foretaget her hos os. C; Ok, får de så også en mundtlig vejledning? H; Ja når de kommer C; Ja H; De får af vide hvad der skal foregå i forbindelse med at man snakker klinik med dem. C; Hvad med risici og sådan noget i forbindelse med KAG? H; Risici, der har vi øh hvis du ser vores henvisning, så er der den sidste side, den beskriver meget nøje hvad folk skal have af vide om den risiko der kan være ved den. C; Ok H; Også med tal osv. C; Ja, men de får ikke sådan mundtlig H; Jo da, de får det mundtligt og skriftligt. C; Godt, er der forskel på hvad for hvad for en information i giver gamle og unge øh og kvinder og mænd. H; Altså informationen bliver for det første givet af den person som skriver henvisningen oprindeligt. Og der er der som sagt nogle ganske bestemte ting som skal siges pindet meget nøje ud i den vejledning som sendes ud til dem som skal give informationen. Den findes og det står så du kan se hvad for nogle ord man skal sige. C; Ok, men det vil jeg da gerne se. H; Og derefter når patienten så møder op så bliver det gentaget af den sygeplejerske der tager imod patienter og gør patienten klar. Hun øh, giver de samme informationer for det tilfælde at nogle af vores fødesygehuse rundt om i amtet ikke har sagt der. C; Men de får simpelthen den samme information stort set alle sammen. H; Ja C; Ok C; Hvordan med orientering efter undersøgelsen, øh, både for arbejds-ekg og KAG bliver de orienteret med det samme øh lige efter undersøgelsen eller går der tid? H; Ved cykeltesten får de besked får de besked med det samme bagefter om hvad den viste inden de går hjem. Når man laver KAG får man lov til at kigge med på billederne som man gennemgår med dem på skærmen og ude i komprimeringsrummet komprimere lægen de første 7-8 minutter og snakker med patienten om hvad det her kan få af konsekvenser. C; Ja, godt. Øh hvad for nogen kategorier øh har i forhold til arbejds-ekg og KAG altså nu tænker jeg på ventetider, nogle kommer ind akut og andre får 3 og 6 uger, men hvordan deler i folk op om hvem der kommer akut og hvem der. H; Der kommer,, nu snakker vi ventetid efter cykeltest inden KAG eller i det hele taget til ambulatoriet mener du. C; Ja, alle 3 inden cykeltest, inden EKG og mellem. H; Jeg vil tro at de fleste patienter der bliver henvist hertil udefra til cykeltest, det er stabile patienter de vil få nogenlunde den sammen ventetid alle sammen, men der er en af mine kolleger som ser henvisningen igennem og hvis det ser ud til at være noget der nærmer sig noget ustabilt så vil man jo se patienten hurtigere og ikke nødvendigvis cykelteste men snakke med patienten

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 og høre om hvordan klinikken egentligt er, men langt, langt de fleste vil få en almindelig ventetid til elektiv cykeltest. C; Ja H; Og når vi så har set resultatet af den så besluttet vi hvor lang ventetid der skal være til KAG, den vil jo normalt være 6 uger, men afhængig af hvad cykeltesten har vist, hvor hurtigt man får smerter, hvor store ST-depresioner der er og alt det vi er bange for med forhøjet blodtryk det vil blive vurderet hver gang. C; Ok. Øh hvor lang, er det ikke noget med ca. en tredjedel af patienterne som er indlagt i forbindelse med ikke med cykeltesten men med KAG? H; Jo vi har. Som regel har vi ambulante patienter det er omkring 75%, de resterende det er enten patienter som ikke kan snakke dansk som vi derfor holder et døgns tid fordi de vil have problemer med at kontakte nogen hvis de bløder eller øh patienter som der er i AK behandling som har større blødnings risiko, selvom vi tager det delvist ud af dem til undersøgelsen så er det ikke helt ude. Eller patienter som er ustabile. C; Ok, hvor lang tid ligger de så, en dag ekstra eller H; Ja så ligger de til næste dag. C; Ja, kommer de ind en dag før også eller? H; Øh det gør kun de patienter der er i blodfortyndende medicinsk behandling de kommer ind en dag før. De ustabile ligger her jo i forvejen ofte. C; Ja de meget syge ikke også? H; Ja C; Hvordan øh når nu patienterne bliver undersøgt med cykeltest eller KAG eller de andre. Har i mange patienter angste altså i forbindelse med undersøgelse. H; Jeg kan ikke erindre nogen i forbindelse med cykeltest, det kan jeg ikke erindre. C; Nej H; Vi har da nogen der er meget nervøse inden de skal have lavet koronart angiografi det er helt sikkert, det er hyppigt, men der er meget nervøse og vi har nogle regler om hvad vi giver dem hvis de er nervøse osv. C; Så får de noget beroligende. H; Så får de en stesolid, men det er kun hvis der er behov for det og ikke rutinemæssigt. C; Så ved formidlingen af resultaterne er det noget sådan, bliver de bange for det? Øh altså eller er det på undersøgelsen hvordan hva fornemmer i er det. H; Når der nogen der er nervøse, så er de fleste der er nervøse for undersøgelsen, det er flertallet. Der er nogle enkelte der er nervøse for resultatet specielt hvis de er kommet af en familie der hvor mange er blevet bypas opereret som jo altså frygter at de også.. C; Hvad er det værste for patienten altså i hele det her udredningsforløb altså et f.. H; Hvad mener du nu med det værste? C; Øhm, er det KAG eller er det smerterne eller indlæggelsen eller ventetiden? H; Det ved jeg faktisk ikke, det skulle du næsten spørge dem om. C; Men i laver patienttilfredshedsundersøgelser? H; Det har vi gjort generelt, men jeg tror ikke at vi har en der går udelukkende på den her patientkategori. C; Men i har for den her afdeling? H; Ja, C; Er det en jeg må få? H; Ja hvis vi kan finde den. C; Der laves nogle landsdækkende, det kan man måske bruge som referencer. C; Godt, øh klager, har i sådan nogen mundtlige/skriftlige. H; Ja, det kommer an på om du mener meget officielle klager der ender i klagesystemet eller du mener folk der mener de skal vente for længe.

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 C; Begge dele. H; Vi har en sjælden gang patienter som synes at ventetiden er for lang. Det er ikke ret tit for vi har ikke så lang ventetid som de fleste andre steder C; Nej H; Det er ikke som det er der hvor i kommer fra der er meget meget længere ventetid også på fyn er der længere, rundt omkring os er længere ventetid så derfor er der ikke så store problemer med det, men en sjælden gang er der nogen som synes at mellem 4 og 6 uger som vi plejer at bevæge os i er for længe, det er ikke ret tit. Det går jo på komplikationer i forbindelse med øh.. C; Blødninger, hævelser. H; Ja, ja jeg tror at jeg kan erindre 3 og de går ikke på klager over behandlingen det er specielt skadeforsikrings delen. C; Nå ok, hvad så de har uofficielle de her øh, som de bare siger til jer, som i går og.. H; Det tror jeg faktisk ikke. C; Nej H; Jeg kan ikke erindre nogen vil jeg sige. C; Til sidst så hvis vi nu, hvis vi nu at hvis jeres patienter altså din vurdering af hvis de nu fik valget, øh ok du kan få lavet en cykeltest eller en KAG eller en EKG eller du kan få lavet en MSCT. Og den ene der kommer du en time før og du kan gå hjem bagefter og det er det. Og men så har vi også en KAG og den kan du få lavet, der skal du have proppet en slange ind i dig og den er lidt mere præcist og hvis vi nu siger at den er mere præcis, hvad ville patienterne så vælge. Vil de vælge den hvor de bare skal lægge sig ned på en båre i 10 sec. Eller ville di vælge en der er mere præcis? H; Altså jeg jo ikke meget bedre til at gætte på det end du selv er men jeg ville da tro at de ville øh vælge den nemme og skånsomme og den smertefrie, men det skal selvfølgeligt sættes fair op for dem. Man får jo altså et meget hurtigt kontrast boost mange ml kontrast, man vil jo på et på et eller andet tidspunkt opleve en der reagere overfor kontrasten og i så fald har man jo puttet 70 ml kontrastvæske ind og ikke som i KAG hvor man tager 6-7 ml ad gangen og så kan man stoppe. Så vi nogen fuldminante overfølsomhedsreaktioner, sjældne men når de kommer så bliver det meget fordi der er meget kontrasts indeni. Det skal man jo også fortælle folk, men det ville helt klart indgå i vores beskrivelse af det at der en sjælden gang vil være anafylaktisk reaktion. C; Ja, ville du selv være tryg ved at lave en MSCT i stedet for, som alternativ. H; I det jeg har set indtil nu der ville jeg helt klart være det. C; Godt.

Bilag MSCT-skanning af hjertepatienter Forårssemester 2005 Bilag 6 Sammenfattet interview med sygeplejerske. Kort sammendrag af interviewet. Se også det transskriberede interview. 1. Bliver patienterne orienteret før et behandlingsforløb (Skriftligt/mundtligt?) Patienterne får tilsendt skriftligt materiale, derefter bliver de orienteret når de kommer til hospitalet, her får de forklaret og vist hvad der skal foregå. 2. Hvordan bliver patienterne orienteret om risici i forbindelse med KAG? Efter cykeltesten og på undersøgelsesdagen bliver de orienteret om risici ved KAG. 3. Er der forskel på hvilken information patienterne får (mand/kvinde, ung/gammel) Informationen er personafhængig men alle får stort set det samme af vide. 4. Hvordan og hvornår bliver patienterne orienteret om behandlingens udfald? Tid mellem undersøgelse og formidling. Patienterne får undersøgelsens resultater lige efter undersøgelsen, ved KAG får de også resultatet, men kun en foreløbig vurdering af den videre behandling. Det endelige resultat kommer efter få dage til 3 uger efter. Dette sker efter hjertekonference på Skejby Sygehus. 5. Hvilke kategorier (akut, subakut) findes der og hvor lang er ventetiden på arbejds-ekg og KAG for de enkelte kategorier? Her undersøger vi ikke ustabile, de må ikke have smerter 1 døgn før undersøgelsen. 6. Hvor lang ventetid ville der være på at få lavet en MSCT ved stabil angina? 7. Hvor langt er det gennemsnitlige indlæggelsesforløb? Under 5 dage. 8. Hvor stor en andel af patienterne oplever angst ved undersøgelsen? Ved cykeltest er der ingen der er angste. Der fleste er lidt ængstelige eller nervøse ved at skulle have foretaget KAG. 9. Hvilke dele af undersøgelsen bryder de sig mindst om? At skulle stikkes. 10. Hvad gør i når en patient virker angst? Så spørger vi ind til hvad det handler om, selve indgrebet, det at være syg. Så prøver vi at være nærværende, virke kompetente, forstående og yde omsorg. 11. Er patienterne angste/urolige ved formidlingen af resultaterne? 12. Samlet set, hvad synes patienterne er værst? Jeg tror at ventetiden er det værste. 13. Får i mundtlige (uofficielle) eller officielle skriftlige klager fra hjertepatienterne? Hvad klages der over? Vi får mange positive tilkendegivelser når patienter har været til KAG. Patienterne kan godt være lidt sure over ventetiderne 14. Har i lavet patienttilfredshedsundersøgelser? 15. Ville patienterne foretrække en mindre invasiv undersøgelse hvis de fik valget? Jeg tror at patienterne ville vælge at blive scannet og det er vel så små mængder radioaktivitet at det tager man ikke skade af.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 Interview med sygeplejerske på kardiologisk ambulatorium. SP 1 C; Bliver orienteret om behandlingen før et behandlingsforløb om behandlingen og undersøgelse? I; Ja, det gør de. C; Hvordan? I; De får en skriftlig øh, information tilsendt og så får de en mundtlig øh information i øh og så får de en planche hvor de får forklaret om hjertets åre og viser hvilke remedier vi skal bruge til undersøgelsen. C; Ok, det er når de kommer? I; ja SP 2 C; Hvordan bliver patienterne orienteret om risici? I; Det gør de efter cykeltesten, der er det ofte at patienten bliver henvist til KAG der øh snakker cykellægen om hvilke risici det her kan indebære og pointere at det er sjældent at der er alvorlige komplikationer. C; ok I; og vi som sygeplejersker sikre os at de på undersøgelsesdagen er bekendt med de risici. C; fortæller i dem sådan direkte med blødninger og apopleksi og. I; det gør vi, vi forsøger selvfølgeligt at fortælle eller vi fortæller for det første at komplikationer er sjældne og så fortæller vi at det mest almindelige det er blødning fra lysker eller et blåt mærke eller lidt hjertebanken i forbindelse med undersøgelsen og i ekstremt sjældne tilfælde kan en blodprop i hjernen eller hjertet forekomme men det er ekstremt sjældent. C; og det får de alle sammen af vide eller hvad. I; jeg vil ikke lige sige at vi kommer omkring ved det ved alle fordi indimellem så synes vi måske at vi er lidt lusede ved at fortælle det på selve undersøgelsesdagen fordi der har patienterne ikke så.. mange patienter føler nok ikke at de har noget valg. C; nej I; og så gør vi dem unødigt nervøse ved at sidde og ridse det op. C; ok Ved siden af: C; er det en dialog? I; nej altså de Ved cykeltesten bliver de anbefalet at det nok vil være godt for dem i for egentlig ikke.. jo det er jo et tilbud, men der er jo ikke noget alternativ. Alternativet er at vi beh på symptomerne. Det er jo også en risiko. Tilbage SP 3 C; er der forskel på den information i giver patienterne ung gammel mand kvinde? I; det vil altid være lidt personafhængigt hvordan man planlægger informationen, men i store træk er det det samme, altså vi gør forståeligt hvordan kranspulsåren har det og hvordan vi foretager undersøgelsen, hvordan dagen skal gå med liggetid, komprimering og alt muligt. C; det er ikke sådan at unge mennesker får mere information sådan typisk eller.. I; nej det synes jeg ikke. SP 4 C; hvornår bliver patienterne orienteret efter behandlingen. I; om undersøgelsesresultatet? C; ja

50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 I; de får lige staks undersøgelsen er foretaget starter de med at vise billeder inde på lejert starter sygeplejersken med at vise billeder og sige her er der in forsnævring og bagefter ude i komprimeringsrummet får de det af vide af lægen. Og han eller hun ridser undersøgelsesresultatet og kommer med sin foreløbige formodning om behandlingstilbuddet men endeligt skal det konfereres på Skejby på hjertekonferensen og de sender så et svar til patienten. Og det kan være fra få dages ventetid til 3 uger C; ok Hvad med cykeltesten I; cykeltesten får de svaret lige med det samme. C; ok SP 5 C; hvilke kategorier har i af hjertepatienter? Hvordan inddeler i dem i kategorier altså akut subakut øh stabil øh ustabil. I; her undersøger vi ikke ustabile, vi har subakutte på den måde at det er????men de skal have været stabile et døgn, de må ikke have haft smerter et døgn før undersøgelsen. C; ok Hvor lang væntetid kan der være? Det er mere et hypotetisk spørgsmål, i har en CT scanner I; ja SP 6 C; og i har nogle ventetider nu, øh ville de være de samme hvis de skulle CT scannes? Eller i forhold til cykeltest eller KAG. I; altså der kan jo hurtigt løbe en lang ventetid på med cykeltesten kan der være nogle uger ligeledes med KAG kan der være fra få dage til 6 ugers ventetid i perioden, men det er svært at vide med scanning det synes jeg ikke rigtigt jeg kan svare på. C; nej det skal vi snakke med en anden afdeling om. SP 7 C; Øhh Hvor langt er det gennemsnitlige indlæggelsesforløb ca. I; ca. altså indlagt det er kardiologisk afdeling du snakker om? C; ja I; det er under 5 dage, måske øh, jeg tror at vi har lavet noget statistik på det sidste år. Hvor jeg tror at det var under 5 dage. C; Hvor mange er så ambulante? I; nu tror jeg at jeg svare på noget andet end du mener. Langt de fleste der skal have lavet denne undersøgelse er ambulante og enkelte overnatter i afdelingen og nogen indlægges dagen før og bliver udskrevet dagen efter. C; ok I; så det er det længste. C; hvordan deler i dem op hvordan er procenterne? I; altså over 70% er ambulante. C; ja SP 8 C; hvor stor andel af patienterne oplever angst i forbindelse med cykeltest og KAG. I; ved cykeltest er der ingen angst, men øh langt de fleste de er lidt ængstelige og nervøse ved og skulle have foretaget KAG det er mit indtryk. Der er få som har prøvet det nogle gange hvor det bare skal overstås, men det er nok de få. SP 9 C; hva for nogle dele af undersøgelsesforløbet bryder patienterne sig mindst om. I; Det at skulle stikkes. Det er nok det patienterne er mindst glade for. SP C; hvad gør i når patienterne virker angste? - - 1

99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 I; jamen øh vi spørger lidt ind til om det handler om selve indgrebet eller om det er angsten ved at være syg og ikke helt vide hvad det viser ofte er det slet ikke indgrebet ofte er det usikkerheden om hvad viser det her og hvad fører det så med sig hvad skal de igennem efterfølgende. Så prøver vi at være så nærværende som muligt og prøve at virke så kompetente og forstående og yde omsorg i situationerne. SP 12 C; samlet set hvad er så det værste eller det har vi været inde på eller? I; Jeg tror de fleste synes at ventetid er noget af det værste og opleve at man føler sig syg og ved at men skal igennem noget og så tager det lang tid. C; ok.. SP 13 C; får i klager sådan mundtlige eller officielle eller sådan. I; nej, vi får mange positive tilkendegivelse når patienter har været igennem et KAG forløb vi er jo også mange personer omkring dem så jeg tror at de oplever at de er i trykke hænder. C; ok det at der er nogen der siger at det er for dårligt f.eks. med ventetider og sådan. I; jo det oplever vi af og til altså inden de når altså at de klager lidt over at nu har de ventet så længe og jo det er folk utilfredse med det er de C; ja I; oftest er folk jo sygemeldt når man ikke er helt sikker på hvad er det og hvor syge er de. C; ja I; det er ret omkostningsfuldt for patienterne nogen er i risiko for at miste job hvis de skal vente for længe ikke. C; ja I; For efter hvis de skal indstille sig på pension så ryger der endnu 3 måneder på så det er ret afgørende at ventetiden ikke er for lang. C; apopo ventider hvad er et standardforløb med ventetider? Bla bla C; det vil sige at den stabile patient vil opleve 9 uger og så 3 uger I; det kunne godt være ja. C; og hvor lang tid vil der så gå inden en evt. ballonudvidelse? I; der kan også godt gå 6 uger C; ja I; det kan der hvis det er en stabil hvis man vurdere patienten stabil ikke. C; Det vil sige at for stabile patienter kan sådan et forløb godt være 20 uger I; ja det kan det tror jeg let det kan. SP 15 C; Sidste lille følespørgsmål. Hvis vi siger at vi har det her forløb og det virker, men du kan også komme op her på torsdag og blive CT scannet og man kan sige der er jo lidt radioaktivitet forbundet med det og noget kontrastvæske, men den er rimelig præcis og det er en hurtig udredning øh hvad ville du helst? I; Jeg tror at patienterne vælger scanningen det tror jeg. C; frem for cykeltesten og KAG. I; ja det tror jeg. C; Hvorfor I; fordi det virker jo mindre farligt. Selvom du siger at det er radioaktivt er det vel i så små mængder at det ikke er noget man tager skade af. - - 2

Bilag 7 Interviewguide til patientinterview 1. Kan du sige mig noget om hvilke undersøgelser du har været til i forbindelse med dine hjerteproblemer? 2. Oplevede du ventetider i forløbet? Mellem, henvisning, undersøgelser, mm. 3. Hvordan var det at vente? 4. Hvilken information fik du før undersøgelsen? (Arbejds-ekg, KAG) 5. Hvordan synes du om den information du fik? 6. Hvem informerede dig? 7. Hvordan oplevede du at være til cykeltest? 8. Blev du forpustet? Fik du smerter? I hvor lang tid? 9. Hvordan oplevede du at være til KAG? (Få ført et kateter ind i hjertet og sådan noget?) 10. Følte du dig angst eller utryk i forbindelse med denne undersøgelse? 11. Har du været hævet efterfølgende eller har du haft andre gener? 12. Har du været til CT eller MR scanning? Hvordan oplevede du det? 13. Hvordan var det til sammenligning men KAG og cykeltest? 14. Hvis du selv skulle vælge og der fandtes en (anden undersøgelsesmetode) (en nyere CTscannings metode) der er næsten lige så præcis, men mindre indgribende, hvad ville du så vælge? Altså den mest skånsomme eller den mest præcise? Hvis pt. kender CT + CT eller cykeltest som er mindre præcis. 15. Køn, alder, familie med hjerteproblemer og tidligere hjerteproblemer?

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Bilag 8 Patientinterview nr. 1 C; Kan du sige mig noget om hvad for nogen undersøgelser du har været til i forbindelse med dine hjerteproblemer? P; Ja kikkertundersøgelse 2 gange, her i eftermiddag skal jeg op og have den tredje undersøgelse (KAG) nu har de så endelig fundet frem til for jeg var nede i fredags og få en scanning der sætter den her scanner på brystet der fandt han ud af at jeg havde en utæt hjerteklap en siver som han sagde det kunne de muligvis klare med medicin men jeg håber at vi kan blive fri for af få skåret brystkassen op igen jo. Pga. det er sådan at jeg har diabetes og noget med min fod. Efter du er opereret er du følelsesløs i brystet. Der går et halvt år før man kan fungere igen blabla. SP 2 C; Hvordan med ventetider der er jo.. P; der havde jeg da jeg endelig fik besked om at nu skulle jeg opereres, så kom sygeplejersken. C; ja P; det overlever man så også, jeg tror at det var en 10-12 dage, men sådan nogle ting det er jo virkelig træls, du er ellers lovet at nu kl det og det så skal du opereres. Men hva så når du har været inde og få lavet en cykeltest og til du skal have lavet en KAG og fra du bliver henvist og til du skal ind. Hvordan har du oplevet de ventetider? P; tænker du sådan nervemæssigt eller.. C; jae nej ikke sådan nervemæssigt, men er det godt nok? Eller de for lange eller. P; træningen efter 4 de havde lovet min makker og mig vi kommer i øvrigt sammen endnu. Vi klagede over det så fik vi lov at få et par ture mere. For det var for lidt, du kan nemt bruge 8 10 gange, men vi blev kun tilbudt 4 gange og det er for lidt. SP 4 C; Når du nu har været henne og blive undersøgt f.eks. KAG hvad for noget information fik du egentligt? P; det kan jeg ikke huske. C; nej, fik du noget? P; Når du kommen ned i forrummet der bliver du jo bedøvet lysker så skal de have noget sat ind. C; hvem fortalte dig om. P; første gang, jamen de navne kan jeg godt nok ikke give dig. C; Nej men var det lægen eller var det sygeplejersken. P; nå jamen mon ikke det var sygeplejersken det tror jeg da de bedøver og gør klar det mener jeg bestemt. C; Ja P; Ja bagefter får man ordentlig information når man er færdig med undersøgelsen så er der lige en sygeplejerske så siger der og der og der det kan man jo ikke bruge til noget men det er jo dejligt at få en information det var ganske fint. SP 7 C; hvordan hvad med cykeltesten den har du også været til ikke. P; jo jo SP 8 C; hvad synes du om det? P; ja det kunne jeg ikke klare, jeg kunne ikke klare cykeltesten, så dårlig var jeg dengang, jeg fik jo lavet 4 underløb. C; ja P; hvis det er det du mener, helt tilbage C; ja ja, fik du smerter P; Smerter herned ja ned i herned. C; så måtte de simpelthen standse den. - - 1

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 P; ja ja så stoppede de bare og den kan de også skrue op og ned. C; havde du det dårligt bagefter eller.. P; nej ikke sådan, ja der får du jo en masse smertestillende der lige efter. C; ok P; så det er sådan set ganske udmærket. Andet SP 9 C; hva så med KAG P; jamen skal jeg ned 3 gang. SP 10 C; er det noget du er bange for? P; nej overhovedet ikke. C; overhovedet ikke, var du bange første gang? P; nej, jeg skulle heller ikke have smertestillende da jeg kom til Skejby der kommer de jo hver halve time og spørger og du lige skal have noget. Der lå jeg på hotellet om natten og skulle op og opereres. SP 11 C; har du haft nogle gener nogle af gangene? Efter den? P; selve operationen der.. C; nej jeg tænkte på KAG P; nej det har jeg ikke haft. Ja altså det er så lidt blodudtræk her ved lysken men det kan jo ikke helt undgås. Det er ligesom når jeg får det her blodfortyndene så får du jo en mave så forfærdelig (P trækker op i trøjen for at vise maven) Derhjemme er jeg på maravan det er pga. jeg har haft 2 propper og det har jeg haft her på sygehuset. Andet SP 12 C; har du været til CT eller MR scanning på et tidspunkt P; hvad siger du C; CT scanning P; ja ja det har jeg også det var igennem det her rør. C; Ja P; 3 cm ad gangen man kører. C; hvordan var det? P; det var ganske udmærket da jeg fik et gagebind mine arme fordi at du ved (andet) SP 14 C; hvis nu at det var sådan du ved godt den her CT scanning hvor du rykkede frem. P; ja C; hvis du kunne vælge. Der er ved at blive lavet nogle CT scannere der er lige så gode som KAG og cykeltest så hvis du kunne vælge hva for en ville du så vælge? P; men så ville jeg vælge scanneren. C; CT scanneren. P; Ja C; frem for både cykeltest og KAG P; ja, men altså KAG det er den hvis men skal snakke om smerte, men de kan komme og stikke i mig hvor de vil jeg er ikke sådan. Andet 65 år, familie mor hjertestop 64 år, bror med hjerteproblemer, hjerteproblemer i 1 - - 2

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Bilag 9 Patientinterview nr. 2 C; hvad for nogen undersøgelser har du været til med dit hjerteproblem? P; Jeg har været til flere undersøgelser. C; Ja P; Den der gjorde mest indtryk på mig, det var da jeg var nedenunder (KAG) den hvor han stikker op i æh C; Ja KAG P; det var en stor undersøgelse. C; det var en stor undersøgelse. P; ja og der kan de forklare mig hva der var ved det. C; har du været til cykeltest også. Hvor du bliver sat op på en motionscykel. P; nej C; Det har du ikke P; nej C; har du været til andre undersøgelser? P; ja sådan læge har undersøgt mig og de har snakket om at jeg skulle til Skejby. Så syntes han at jeg skulle snakke med mine piger om det der. Andet SP 3 C; du fik engang ondt i hjertet, så gik du til læge. P; ja C; så blev du henvist hertil P; ja C; der har så været nogle ventetider, du har efterhånden måtte vente nogle gange. P; hva C; du har måtte vente på at blive undersøgt og du har måtte vente på at blive indlagt og sådan noget. Der har ikke været nogen ventetider? P; jo det har det jo, der var jo først ventetid da jeg skulle nedenunder sådan noget ballonundersøgelse og sådan noget (KAG) og der blev sådan sagt jamen uhh vi kan ikke have dig. Der er gået 8 dage inden men så blev det sat til en torsdag det kan ikke blive udsat og udsat igen. C; nå det blev udsat. Det er jo lidt træls når det bliver udsat. SP 4 + 9 + 10 hva inden de lavede den her undersøgelse hvad fortalte de dig så om den? P; øh her i.. C; her nedenunder. P; ja, de fortalte til at det var min hovedkransåre der var stoppet og så var det galt med den ene af mine hjerteklapper. C; hm P; men øh, jeg var sådan lige gammel nok, jeg er 87 år og det var sådan lige og så sendte de mig til Skejby, jeg var jo egentligt sådan oppe ved den grænse (.uforståeligt) Men så var der en læge der sagde at jeg kunne få en Andet C; hvordan var det at få lavet den undersøgelse her? Altså her hvor de stak øh P; det var ganske normalt sådan det. C; var du bange? P; nej overhovedet ikke C; hva så bagefter, havde du noget blødning eller noget. P; nej, det var ikke galt. - - 3

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 C; du var lige frisk og kunne komme op ingen med det samme? P; ja jeg kunne bare stå op, der var ikke noget. Men jeg fik et par anfald om aftnen der, der var en aften jeg tabte min tandbørste på gulvet. (Uforståeligt) men så fik jeg en god pille, mere skulle der ikke til. C; det var da rart. SP 12 C; har du prøvet at være til CT scanning, det er sådan et rør man kommer ind i. røntgen. P; nej det har jeg ikke. C; ok P; Jo lad os nu se, jeg blev kname da kørt nedenunder engang og da blev jeg fotograferet er det røntgen. C; ja P; jeg kender ikke til det. C; var det sådan en rund en. P; ja ja der blev man først fotograferet det sagde han da. C; ja, hvordan var det at prøve det. P; det var ganske almindelig, jeg blev kørt derned og blev kørt tilbage, jeg kunne ikke holde ud at gå derned. C; hvad synes du så er den mest ubehagelige af alle de undersøgelser du har haft. P; Mest ubehagelige, jamen altså det var jo altså da jeg var nedenunder her og få. C; få lavet KAG P; Ja, det var jo det mest ubehagelige, de lægelige undersøgelser var jo ganske almindelige. C; hva så da du var nedenunder og få taget billeder det var ikke noget altså røntgen. P; ja dem fik jeg også. Der fik vi så af se hvad der var galt. 87 år, ingen familiære relationer, hjerteproblemer ½ år - - 4

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Bilag 10 Patientinterview nr. 3 C; Hvad for nogle undersøgelser har du været igennem? P; jeg har været til hjertescanning og så den kranspulsåre. C; ja, øh hjerteskanning ekkografi? P; ja C; har du været til cykeltest. P; nej, det var de scannet hjertet for at som der var noget. Det var da jeg var indlagt. C; her på hospitalet var det en CT scanner P; nja C; var det hvordan så maskinen ud? P; nej men det var de kørte over. C; En der kørte rundt. Du lå ned P; nej, han kørte med en han scannet hjertet. C; så ved jeg godt hvad det er så er det ekkografien P; jamen det kan godt passe. C; det er her på gangen ikke P; Ja C; ok godt, dvs. du har ikke været til cykeltest. P; nej det har jeg ikke. SP 2 C; omkring ventetider hvordan har du oplevet sådan at skulle.. du blev henvist på et tidspunkt. P; jamen det gjorde så den 5. april så der har ingen ventetid været vi har jo den anden maj i dag så det er hurtigt. C; ja det er faktisk hurtigt den 5. april var du så oppe ved din læge P; der var jeg indlagt. C; nå der var du indlagt. P; ja C; men først var du ved din læge P; så det er utroligt hurtigt. SP 4 Hvad fik du af vide før at du skulle have lavet den her undersøgelse. P; jamen jeg fik forklaret øh hvad der skulle foregå og det er ikke noget der har afskrækket mig, jeg har været igennem så meget. C; hvad fik du af vide sådan P; Jeg fik af vide om at det var noget med at de satte rør ind og.at slange op og så havde jeg set noget i fjernsynet om det. C; fik du noget af vide om at der kunne være bivirkninger og sådan noget med øh ligesom at du ligger med den bly en og sådan noget. P; nå, jo. C; fortalte de lidt om det også. P; jamen det fik jeg en skrivelse med om os da jeg fik indkaldelsen hvor jeg kunne læse om det hele. C; ok Har de fortalt dig det igen så nu her. P; ja SP 6 C; hvem fortalte dig om alt det her sygeplejersken eller? P; jamen det var sygeplejersken. - - 5

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 SP 9 C; Hvordan oplevede du at være inde til den her KAG du lige har været til P; det var positivt C; ja P; det mærkede jeg ikke noget til. C; du mærkede ikke noget. P; overhovedet ikke nej. C; det var da godt. P; det var meget positivt, jeg havde troet.. SP 10 C; var du lidt bange inden. P; man er jo altid lidt nervøs, men der var overhovedet ikke noget. C; der var ikke noget. P; nej, jeg kunne lige mærke da jeg blev bedøvet men ellers ikke noget. C; har du sådan gået og været nervøs op til eller. P; Nej SP 12 C; hva med har du nogensinde været til sådan en CT scanning. P; ja og en MC scanning C; ja hvordan var det P; altså MC (MR) der er jo meget larm C; Ja det er de og den er også meget snæver P; ja det er den. Men det gjorde mig ikke noget C; og CT scanneren. P; den har jeg også været i jamen det kan jeg jo snart ikke huske for det er jo mange år siden C; ja Hvis det nu var sådan at man kunne lade være med at få ekkografien og man kunne lade være med at få KAG men så i stedet for få en CT scanning. Hvad ville du vælge hvis du selv skulle vælge og de var lige gode? P; Ja men altså det er jo det hvis man går i CT scanneren så bliver man jo ikke stukket og alt det der men det rører mig altså overhovedet ikke at blive stukket så altså jeg mene at det er sådan lidt hip som hap. Det vil jeg egentligt mene. C; dvs. hvis de sagde til dig her i næste uge af vi bliver sku nok nødt til at lave den om så var du egentligt ligeglad om det blev en KAG eller en CT P; absolut C; men der var jo sådan lidt med ømhed og sådan P; åh jo men øh det mener jeg nu godt man kan leve med. C; ja 58 år, far farbror og onkel døde af blodprop, 2 måneder - - 6

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Bilag 11 Patientinterview nr. 4 C; hvad for nogle undersøgelser har du været til? P; jamen jeg har kun været til det her hjerteundersøgelse, den ene det er med det der radiografi ekko. C; ekkografi? P; ja og så var der en med noget radioaktiv stof der blev pumpet C; KAG P; ja og så den her i dag.(kag) C; den med det radioaktive var det CT? P; Ja, det var hernede ja det var det CT. C; du har ikke været til cykeltest? P; det kunne jeg ikke klare fordi jeg havde ikke luft nok til det. C; ok, du var simpelthen inde og så stoppede de den. P; ja fordi jeg har det astma og bronkitis SP 2 C; har du øh siden du fik ondt i hjertet gik du til læge hvordan sådan med ventetider har der været mange ventetider. P; ja men det startede sidste år i april og det var omkring den 19 eller sådan noget der fik jeg lungebetændelse. Andet C; hvor lang tid gik der så fra lægen sagde at der er nok noget med dig hjerte til du blev undersøgt. P; der gik lang tid, jeg tror det gik på nogle misforståelser for det var ikke før hen i oktober, hvis vi ikke selv havde ringet og rykket efter det så.. men sådan var det så, men det var hvert fald fra den 19 april til oktober. C; så kom du op til cykeltesten? P; ja ja det var så en af dem de første der ikke også. C; og så gik der igen et stykke tid, så gik der jo, ja så kom den der prøve som hvad hedder den der ekkografien så skulle jeg prøve den der også med cyklen men det kunne jeg ikke klare. C; og det du til to gange simpelthen. P; ja, og så kom jeg over og så var der et par læger der undersøgte mig og så gik der et stykke tid og så var der et par læger mere og så var det at jeg kom herned. Og så gik der også et stykke tid så skulle jeg herned igen. Og så skulle jeg ud til hende på Horsens sygehus det var den 18 marts. C; så nu er der faktisk gået et år. P; nu er der gået et år. C; hvad har du, er du blevet færdigt undersøgt. P; nej, jo nu er jeg de siger at det er ikke sikkert at der er noget, men nu øh nu sender de det op til de her læger i Skejby og så øh sku de da heldigvis have det der hjertekonference i morgen. C; Ja P; og så vil de prøve at se på det sidst på ugen. C; ja det har de ellers kun hver 14 dag. P; ja det er heldigt heldigvis. SP 4 C; Hvad fik du af vide før du var til de her undersøgelser, har du fået noget information om dem? P; nej ikke andet end de følgebreve der var med. C; du har fået de følgebreve. P, ja og hvornår jeg skulle møde og sådan så stod der lige hvad det var for en scanning, jeg tror faktisk at den jeg har fået mest besked det er faktisk den her. - - 7

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 C; den her, KAG? P; ja C; der fik du noget af vide da du kom. P; der har jeg jo altså fået af vide hvad der var galt og sådan, alle de andre har ikke sagt noget i løbet af det år. Så vi har bare gået og tænkt at det var sku da mærkeligt at man ikke kan få besked. C; ja P; så det var lidt træls. C; cykeltesten der fik du så smerter og måtte holde. P; ja det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke få luft og så var det sådan at det begyndte at prikke sådan lidt. SP 9 C; Hvordan oplevede du så at være til KAG her i dag. P; det oplevede jeg på en positiv måde, de var da flinke og de fortalte og hvad der foregik så det kunne jeg kun være tilfreds med. C; har du været bange sådan inden? P; nej det har jeg ikke, for jeg har aldrig haft ondt sådan. C; nå nej men nu tænkte jeg sådan undersøgelsen her i dag, den er jo sådan lidt mere hvad kan man sige invasive. P; ja ja altså nervøs sådan. SP 12 Nu er man jo begyndt at, de har CT scannere er jo begyndt at kunne afløse mange af de her tests og det er det projekt vi arbejder med at vurdere. C; i forbindelse med den her CT scanning, hvis du nu selv kunne vælge og du har jo også været på cykeltesten, men hvis du nu selv kunne vælge og de var lige præcise altså CT, cykeltest og KAG hvad ville du så helst gå til. P; så ville jeg helst have den der CT. C; og det er fordi hvorfor. P; den fortæller jo sådan set mere ikke og så cykeltest den kan jeg ikke klare så den er der ikke nogen for. Det er den her i dag ikke også C; Nej den her i dag det er KAG og mit spørgsmål er mere hypotetisk, hvis man kunne komme i en sådan scanning CT scanning i stedet for, måske er den rare for nogle mennesker. Du er blevet CT scannet engang. P; ja ja C; Mit spørgsmål det er så hvis du kunne vælge hvis du ikke behøvede den i dag og hvis du ikke behøvede cykeltesten, øh hvis du kunne få den anden ville du så vælge det eller betyder det ikke så meget. P; men så vil jeg da vælge det for det regner jeg da med at det betyder noget. C; hvad er lettest og mest behageligt? P; den her i dag det er da den bedste selvom man lige kunne mærke det prik. 61år, ingen i familien. 1 år - - 8

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Bilag 12 Patientinterview nr. 5 C; kan du fortælle mig lidt om hvad for nogle undersøgelser du har været til. P; jeg har været til almindelige undersøgelser hos den praktiserende læge og derfra er jeg så blevet henvist hertil, og jeg kom ret hurtigt ind her. C; ja P; jeg ved ikke om de har fået et afbud men øh, men jeg kunne komme til i dag så. C; nå men det var da dejligt. P; det var meget hurtigt, det var i fredags jeg var her og så skulle jeg så komme i dag og det må man jo kalde hurtig. C; Ja P; og det var skulle møde kl. 11 og jeg kom til lige med det samme jeg skulle vente i 5 minutter og så kom jeg jo ind til en sygeplejerske og fik forklaret hvad formålet med det hele det egentligt er. C, ja dvs. siden du fik ondt i hjertet er der kun gået en uges tid. P; nej der er gået i mange mange år, men det er først nu jeg har taget mig sammen til og og det skyldes måske at jeg var til undersøgelse på Brædstrup sygehus og de synes at det ville være en god ide at jeg fik lavet et hjertekardiogram ja det var så egentligt der det startede, det skulle have lavet her så. C; dvs. du fik lavet et hjertekardiogram på Brædstrup Sygehus. P; nej det fik jeg lavet her på sygehuset her. C; ok, har du været til cykeltest? P; ja i fredags. C; dvs. lige efter du kom ind første gang på hospitalet. P; ja, jeg var jo aller først og fik lavet noget blodprøve og så var jeg ude at cykle der. C; og så sagde de at det skal de lige kigge noget mere på. P; ja det var de enige om. Og der var det så at det kom til at gå hurtige så derfor skal jeg så møde i dag. C; så efter cykeltesten har du så kun ventet en uge. P; ja længere tid har jeg ikke ventet. C; ok, dvs. at du har faktisk ikke rigtigt oplevet nogen ventetider. P; nej det har jeg ikke. SP 4 C; ok, den information du har fået det er i forbindelse med at du er kommet herop nu? P; ja det er der. C; så fortalte sygeplejersken dig lidt om hvordan.. P; hun fortalte lidt om hvordan og jeg har lånt en videofilm her på afdelingen som jeg kunne se derhjemme, men det gjorde jeg så ikke alligevel. Men altså det var da en mulighed at kunne sætte sig ind i hvad der skulle ske og sådan. SP 5 C; ja, synes du hvordan synes du om informationen. P; den synes jeg da.. det er udmærket der er ikke noget.. C; den er tilpas til dig. P; ja SP 7 C; hvordan oplevede du at være til cykeltest? P; jamen det vidste jeg jo godt hvordan det ville gå 2 minutter så kunne jeg ikke mere og det kan jeg ikke, jeg kan jo heller ikke engang gå til købmanden så der er heller ikke andet end en 3 hundred meter og jeg kan slet ikke cykle så det vidste jeg jo godt på forhånd. - - 9

51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 SP 8 C; så får du ondt i hjertet? P; ja, så fik jeg sådan trykket i brystet og i armene og sådan. SP 9 C; ja, hvordan oplevede du så at være til KAG her i dag. P; Jamen sådan som jamen fordi at jeg har da snakket med et par stykker ja det er altså ikke noget at regne. Det mærker man stort set ikke. Og (uforståeligt) jeg kunne selvfølgeligt mærke at han rumstere lidt derinde med den der kateter der, men øh ellers synes jeg ikke det åh jo så bortset fra at det tog en pokkers tid. C; hvordan P; de kom da på overtid det tog da næsten 1½ time og det var jo fordi de ledte efter et eller andet, jeg ved ikke hvad det var sådan noget helt? Men der var ikke rigtig nogen passage nogen steder sådan. C; Nå P; så han kunne komme igennem, så det tog temmelig lang tid.. Sygeplejersken sagde at jeg tager ham lige en halv times tid men det tog altså lidt længere. C; var du bange inden? P; nej jeg var ikke bange for det det var jeg bestemt ikke, men selvfølgeligt godt tænke lidt over det. C; der er kun lige gået et par timer så du har jo ikke haft nogen gener? P; nej, bortset fra at jeg må jo ikke røre mig. Er der noget jeg er dårlig til så er det at ligge på ryggen. Ha ha SP 12 C; har du nogensinde været til røntgen eller til CT scanning. P; Ja det har jeg i forbindelse med diskusprolaps. C; så var du til CT scanning. P; ja C; hvordan var det at være til CT scanning? P; jamen det mærker man jo ikke noget til, bortset fra når de sprøjter det kontrastvæske ind der så, ja så varmer man lidt op. C; ja, det gør man måske også ved KAG? P; ja jo nu her, det kunne jeg godt mærke. SP 14 C; hvis nu at CT scanning kunne blive så præsist at man kunne gøre det i stedet for at lave KAG på et tidspunkt. Ville du så foretrække det i stedet for KAG. P; Ja det tror jeg nok jeg ville ja. C; ja, fordi? P; Den øh, taler vi om det samme fordi jeg mener bare at jeg blev kørt igennem et apparat der. C; ja P; altså jeg fik noget kontrastvæske sprøjtet ind og så kørte de bare og tog nogle billeder og så var det ovre. C; det er lettere eller P; ja det er jo men det er det C; og mindre smertefulde. P; det mærker du jo ikke. C; så hvis du fik valget, hvis de var lige gode og du fik valget så ville du vælge den anden. P; ja det tror jeg nok jeg ville. C; hvad så hvis man skulle sammenligne cykeltesten med F.eks. CT. P; sammen med hvad. C; sammen med CT. Hvad for en synes du der er den mest tiltrækkende. - - 10

100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 P; jamen cykeltesten det der måler man jo bare hvad kan manden tåle, det synes jeg da at den anden test der mærker man ikke sådan noget sådan rigtigt. C; nej P; den cykeltest den var rimelig hård. C; fik du smerter. P; ja ja det gjorde jeg. C; Man snakker jo om at man får jo en lille smugle stråling ved en CT scanning, ville det have nogen betydning for dit valt? P; nej, det tror jeg ikke. 64år, far hjerneblødning død 65 år, 10 år - - 11

Bilag 13 Patientinterviewanalyse Spørgsmål og patient 1. Kan du sige mig noget om hvilke undersøgelser har du været til i forbindelse med dine hjerteproblemer? Patient Nr. 1 2 Citat Beskrivende kode Mønsterkode Ja kikkertundersøgelse 2 gange den her scanner på brystet fri for af få skåret brystkassen op igen det var da jeg var nedenunder (KAG) den hvor han stikker op i æh det var en stor undersøgelse Har været til KAG ekkografi. Har kun været til KAG Har været til mange undersøgelser og kan ikke lide at blive opereret. KAG var en stor undersøgelse. 3 jeg har været til hjertescanning og så den kranspulsåre. Patienten har været til ekkegrafi og KAG 4 5 hernede ja det var det CT og så den her i dag.(kag) det der radiografi ekko. jeg fik lavet et hjertekardiogram fik lavet noget blodprøve og så var jeg ude at cykle der. så derfor skal jeg så møde i dag. Patienten har været til ekkografi, KAG og CT eller scintigrafi (kunne ikke klare cykeltest) Patienten har fået lavet et arbejds-ekg (ifølge journalen er der lavet KAG i dag) 2. Oplevede du ventetider i forløbet? Mellem, henvisning, undersøgelser, mm. 1 2 3 da jeg endelig fik besked så kom sygeplejerske strejken der var jo først ventetid det kan ikke blive udsat og udsat igen jamen det gjorde så den 5 april så der har ingen ventetid været vi har jo den anden maj i dag så det er hurtigt. Syntes at have ventet længe og derefter blev ventetiden yderligere forlænget af strejke Patienten har været sat til en tid som så blev udsat et par gange. Ventetiden fra henvisning til KAG var under en måned. Der er mange forskellige årsager til ventetiden. Patienten er utilfreds med udsættelser i behandlingsforløbet. Den var kort og det var fint. 4 nogle misforståelser selv havde ringet og rykket nu er der gået et år. Patientens udredningsforløb har varet et år. Mener at der har været misforforståelser og virker utilfreds med ventetiden 3. Hvordan var det at vente? 1 det overlever man så også men sådan nogle ting det er jo virkelig træls Man kan overleve at vente men det er meget ubehageligt Er meget træt af ventetider 4. Hvilken information fik du før undersøgelsen? (Arbejds-ekg, KAG) 1 det kan jeg ikke huske bagefter får man ordentlig information når man er færdig med undersøgelsen Kan ikke huske at blive informeret før men føler sig godt informeret efter KAG. 2 jeg var sådan lige gammel nok Blev henvist til Skejby pga. De gider ikke behandle så - - 12

3 4 fik forklaret øh hvad der skulle foregå ikke noget der har afskrækket mig det fik jeg en skrivelse nej ikke andet end de følgebreve der var med. mest besked det er faktisk den her alle de andre har ikke sagt noget i løbet af det år alder Fik forklaret procedure og var ikke bange. Blev informeret skriftligt om bivirkninger. Er først blevet indformeret efter et år i forbindelse med KAG gamle mennesker Er positiv overfor behandlingen. Har ikke fået mundtlig information om bivirkninger men savner det heller ikke Undrer sig over at han ikke har fået noget af vide om resultaterne. 5 jeg har lånt en videofilm her på afdelingen hun fortalte lidt om hvordan Har lånt videofilm omhandlende KAG og er blevet informeret at sygeplejersken. 5. Hvordan synes du om den information du fik? 1 det er jo dejligt at få en information Værdsætter at blive grundigt informeret. 4 gået og tænkt at det var sku da mærkeligt at man ikke kan få besked Er ikke blevet informeret tilstrækkeligt. Er utilfreds med informationsniveauet 5 det er udmærket der er ikke noget Var tilfreds med informationsnivuaet. Ønskede ikke alt den information der blev tilbudt. 6. Hvem informerede dig? 1 det var sygeplejersken Sygeplejersker giver den primære information. Sygeplejerskens informationsgivning er vigtig. 3 jamen det var sygeplejersken. Sygeplejersken formidler indformation om proceduren. Forstår og er tryg ved informationen. 5 hun fortalte lidt om hvordan Blev informeret af sygeplejersken Er tilfreds med at blive informeret af sygeplejersken. 7. Hvordan oplevede du at være til cykeltest? 1 4 5 ja det kunne jeg ikke klare ja det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke få luft og så var det sådan at det begyndte at prikke jeg sådan trykket i brystet og i armene og sådan. Fik for mange smerter til at kunne gennemføre en cykeltest. Kunne ikke gennemføre cykeltesten Kunne ikke gennemføre cykeltesten og havde ubehag ved proceduere. Fik for mange smerter til at kunne gennemføre en cykeltest. 8. Blev du forpustet? Fik du smerter? I hvor lang tid? Smerter herned ja ned i herned en masse smertestillende Fik smerter ved cykeltest, men fik en masse smertestillende. Smerter betyder ikke så meget når man bare kan få noget smertestillende. 9. Hvordan oplevede du at være 2 det var en stor undersøgelse. nej overhovedet ikke Det var en stor undersøgelse, men patienten var ikke bange. - - 13

oplevede du at være til KAG? (Få ført et kateter in i hjertet og sådan noget?)mulig 4 5 det oplevede jeg på en positiv måde, jeg har da snakket med et par stykker rumstere lidt derinde så bortset fra at det tog en pokkers tid. men patienten var ikke bange. Patienten var glad for at være til KAG. Har snakket med venner og synes heller ikke selv at undersøgelsen var noget særligt. Patienten var primært glad for informationsniveauet og opmærksomheden. Det er mere andres forklaringerne end de faktuelle hændelser der bestemmer indtrykket. 10. Følte du dig angst eller utryk i forbindelse med denne undersøgelse? 2 4 5 nej overhovedet ikke ja ja altså nervøs sådan det tog da næsten 1½ time og det var jo fordi de ledte Er ikke angst eller utryk ved undersøgelser. Patienten var lidt utryk ved undersøgelsen. KAG undersøgelsen tog næsten 1½ time Har stor tillid til sygehuset. Angsten var sikkert rettet mere mod resultatet end undersøgelsen. Er tryg ved lægerne så afvigelsen gør ham ikke nærvøs. 11. Har du været hævet efterfølgende eller har du haft andre gener? 1 nej det har jeg ikke haft. Ja altså det er så lidt blodudtræk her ved lysken en mave så forfærdelig haft 2 propper og det har jeg haft her på sygehuset Har lettere blødning, men har haft andre komplikationer som blodudtrækninger i abdomen og blodpropper. Synes at bivirkningerne ved undersøgelserne er ubetydelige i forhold til andre symptomer. 12. Har du været til CT eller MR scanning? Hvordan oplevede du det? 1 jeg også det var igennem det her rør. 3 cm ad gangen man kører. det var ganske udmærket Har været til CT- scanning og oplevede ingen ubehag herved. En tur i en scanner er uproblematisk. 2 nedenunder engang og da blev jeg fotograferet det var ganske almindelig, Har muligvis været til CT scanning eller myokardie skintigrafi. Der var ingen ubehag forbundet med denne undersøgelse. Scanning er en undersøgelse der ikke forbindes med ubehag. 3 ja og en MC scanning Har både været til CT og MR scanning. 5 Ja det har jeg i forbindelse med discusprolaps jamen det mærker man jo ikke noget til, bortset fra når de sprøjter det kontrastvæske ind der så, ja så varmer man lidt op. Har været til CT scanning ved tidligere undersøgelse. Havde ikke nogen gener eller forbehold i forhold til CT scanning 13. Hvordan var det til sammenligning men KAG og cykeltest? 1 ja, men altså KAG det er den hvis men skal snakke om smerte, men de kan komme og stikke i mig hvor de vil jeg er ikke sådan KAG er forbundet med smerte, men patienten acceptere en vis mængde ubehag. KAG er forbundet med ubehag, men lidt ubehag betyder ikke noget. 2 3 Ja, det var jo det mest ubehagelige. i CT scanneren så bliver man jo ikke stukket og alt det der men det rører mig altså overhovedet ikke KAG var den mest ubehagelige undersøgelse Der kun KAG og alle de andre undersøgelser hvilket skyldes at de andre undersøgelser ikke fandtes ubehagelige. 5 mener bare at jeg blev kørt Synes ikke at det gør noget at blive stukket i mm. Har prøvet mange undersøgelser og kan godt - - 14

igennem et apparat der det mærker du jo ikke fik du smerter. P; ja ja det gjorde jeg Fik smerter ved cykeltest og KAG var mere invasiv, ville derfor vælge CT frem for cykeltest og KAG. Patienten ville foretrække at blive undersøgt med en ct scanner. lide dem alle sammen. Synes ikke at man kan sammenligne fordi CT er så let. 14. Hvis du selv skulle vælge og der fandtes en (anden undersøgelsesmetod e) (en nyere CTscannings metode) der er næsten lige så præcis, men mindre indgribende, hvad ville du så vælge? Altså den mest skånsomme eller den mest præcise? Hvis pt. kender CT + CT eller cykeltest som er mindre præcis. 1 4 5 men så ville jeg vælge scanneren. den her i dag det er da den bedste selvom man lige kunne mærke det prik. Ja det tror jeg nok jeg ville ja. Ville vælge KAG frem for andre tests Ville vælge CT frem for både CT og KAG. Scanneren er let og langt at foretrække. Forstod ikke spørgsmålet. Synes ikke at man kan sammenligne fordi CT er så let. - - 15

Organisation Bilag 14 Søgeprotokol organisation Informationskilder/databaser: Vejle Amts hjemmeside Vejle Sygehus hjemmeside DSI-Bib Databaser fra cbs PROQUEST Søgestrategi: 1: Implementering 2: Organisation 3: 1+2 4: Erfaring 5: Ny teknologi 6: organisering 7: sygehusvæsen 8: 1 + 4 9: 1 + 5 10: 5 + 6 11: 1 + 6 12: 2 + 7 13: hospital 14: 5 + 13 15: CT 1: New technologies 2: Changes in structure 3: 1 + 2 4: 3 + healthcare 5: 4 + organization 6: 1 + healthcare + CT 7: MSCT + organization 8: organizational change + healthcare 9: 8 + CT 10: 8 + radiology 11: 8 + scandinavia 12: 8 + hospital 13: healthcare + scandinavia 14: 12 + 1 15: 12 + hospitals 16: experience + implementation 17: 16 +1 18:experience + 1 + healthcare 19: 16 + radiology 20: 16 + computed tomography 21: experience + organizational change + Hits: 11 118 4 1 7 6 132 0 0 0 0 32 79 0 3 25 28080 512 400 5 8 0 309 0 3 0 155 56 0 7 4183 88 22 7 0 14 - - 16

WILEY INTERSCIENCE FLOS (forskningscenter for ledelse og organisation i sundhedsvæsenet) Søgt på ord i kombination Pubmed Søgt på ord i kombination Google Søgt på ord i kombination implementation of new technologies 1: Healthcare + organization 2: Healthcare + organizational changes 3: 2 + new technologies 4: Organization + CT 5: Organizational change + CT + hospital administration 6: organizational structure + hospital + org. changes 7: experience + new technologies 8: 7 + implementation 9: experience + implementation 10: 9 + healthcare 11: experience + organizational change + implementation of new technologies Erfaringer* Ny teknologi* Implementering* Hospital*/Sygehus* Experience* Nuremberg* Paris* MSCT* Organization* Structure* Implementation* Experience* Nuremberg* Paris* MSCT* Organization* Structure* Implementation* 97 49 10 838 28 49 1726 434 2289 162 7 - - 17

Bilag 15 Interview med Henrik Munkholm Samtale med kardiologisk overlæge Henrik Munkholm, Vejle Sygehus, Kardiologisk laboratorium mandag d. 18 april 2005. Tilstede: HM: Henrik Munkholm PW: Pernille Warrer VH: Vally Hansen CR: Carsten Rix AA: Anne Birgitte Ammari HJ: Henry Jensen AA: Jeg vil gerne begynde med at høre noget om hvordan jeres udredning foregår nu. Du har tidligere sagt, at alle de patienter I får henvist til ambulatoriet, som er nye patienter, de stort set alle sammen får lavet en arbejds-ekg? HM: Ja, det gør i hvert fald en stor del af dem AA: Er der nogen af de patienter, der ikke kan få lavet en arbejds-ekg, der vi har kliniske retningslinier fra Dansk Cardiologisk Selskab, er det den I følger? HM: Ja, det er det faktisk AA: Så I bruger de samme kriterier for at vurdere om patienterne kan få lavet arbejds-ekg? HM: Ja, det gør vi egentlig AA: Jeg kan se i den, at arbejds-ekg også bruges til mange andre formål, bl.a prognostisk vurdering øh, de arbejds-ekg er I foretager, har du nogen fornemmelse af, hvor mange der er nye patienter og hvor mange, der kommer ind som er patienter I har set i et forløb? HM: Nej, de tal vil du ikke kunne få simpelthen, fordi øh, det kan vi ikke. Jeg tror man kan finde ud af hvor mange ja det ved jeg faktisk allerede, hvor mange arbejds-ekg er vi lavede sidste år. Og igen er det jo den nemme måde er at gå ind i vores grønne system og se hvor mange det er, men det ved vi, at det passer ikke, det gør det heller ikke i det her tilfælde, kunne jeg se. Det skal I bare være opmærksomme på, at hvis man trækker nogen lister, så passer de ikke. AA: Hvordan kan det være? HM: Det går over de flestes forstand, hvorfor et system hvorfor der falder nogen ud igennem et system, men sådan vil det være overalt simpelthen. Der findes ikke et sygehus, hvor sådan nogen opgørelser AA: Bliver der foretaget flere eller færre? Eller det har I måske ingen fornemmelse af? HM: Er det dig der har bedt hende om at trække noget ud i fredags? AA: ja HM: For jeg kunne lige se, hvilket tal det var hun havde fået ud, og der havde hun fået antal arbejds-ekg er lavet i vores regi - sidste år - ud til 439, men i virkeligheden, da vi ved at det ikke altid er sufficient, så fører vi også en manuel protokol for at sikre os at vi i hvert fald har det helt rigtige tal, og det helt rigtige tal er ikke 439, men 493. CR: Hvad med det patientadministrative system? Giver det et andet tal? Der hvor man indgiver til DRG-systemet (utydeligt) får penge for? HM: Det tror jeg ikke, det gør. CR: Det kunne være det var mere præcist? HM: Det tror jeg faktisk ikke det er...så vi har det manuelle korrekte tal, og så har vi det hurtige tal som vi kan trække ud. Men vi kan ikke dele dem op efter hvad for nogen, der er jomfruelige og hvad for nogen vi har set mange gange før, så skal det gøres manuelt. AA: Hvor lang tid går der fra de er henvist af egen læge, til at de kan få en tid herinde i ambulatoriet? HM: Tidligere har det været temmelig længe, men det sidste jeg så, det var noget med at der går noget med seks uger. Det tal tror jeg godt, vi kan få helt nøjagtigt frem, hvis du vil vide det. - - 18

AA: Ja, er det noget du kan finde eller er det HM: Ja, det tror jeg godt jeg kan. CR: På statens hjemmeside for ventetider, der angiver de en ventetid her på tre uger. HM: Gør de det nu? Ja det kan godt tænkes at det er lavet om de sidste par uger, men altså, det her er et par måneder siden at jeg har set det sidst, og det har været faldende, det ved jeg godt. CR: Og det er så for hele amtet. HM: okay det kan jeg finde ud af i hvert fald. AA: Så vil jeg gerne høre hvor mange er der tilstede når der bliver lavet en arbejds-ekg? Er der en læge og en sygeplejerske? HM: Der er en læge og en sygeplejerske. AA: og det er hver gang? HM: hver gang, ja. AA: Hvor lang tid tager det at lave testen? HM: Der er jo altså programsat fem patienter på en dag, så vidt jeg ved, og så plejer de ofte at tage én til. Det foregår i øvrigt lige inde ved siden af AA: Så en times tid pr. patient? HM: Ja, sådan cirka AA: Og får man der lavet alle de ting der er omkring altså alle procedurer vedrørende f.eks at få sendt papirer videre bagefter, eller er det udover..? HM: Nej, det hører med til den times tid AA: og efter den time, så kan I sende patienterne hjem, indtil de kan får svar? HM: Ja, sådan foregår det AA: Foretager I andre tests altså blodprøver osv.? I laver et hvile-ekg inden? HM: Ja AA: Laver i blodprøver? HM: Altså det er sådan, at der vil blive lavet et hvile-ekg, så vil patienten blive sat op på en cykel, og så bliver selve testen foretaget, og derefter, så er der, når patienten er kommet sig lidt, så får patienten besked på hvad det her har vist, og øh selvfølgelig har vi haft en snak med patienten først om de kliniske symptomer, som så også bliver skrevet ned. Hvis man så bliver enige om at denne her patient skal videre, så bliver der skrevet en henvisning med det samme til koronarangiografi, og som oftest vil der så blive taget blodprøve samme dag, inden de går hjem, og det foregår lige her på vejen. AA: Og ventetiden før de kan få lavet KAG, det sagde du ca. var seks uger? HM: Det er omkring seks uger, ja. AA: Er der nogen som kommer ind, som får lavet KAG alene på baggrund af anamnesen? HM: Ja, det vil der være, hvis det er helt oplagte kliniske tegn. AA: Det har I heller ikke tal over? HM: Hvor mange, der går direkte til det? nej, det har vi heller ikke. Den anden..( ) vi har det er myokardiescintigrafi, som jo også foregår i det hus her, som også bliver brugt af og til. Specielt dem, der ikke kan få lavet arbejds-ekg af forskellige årsager. PW: Bliver det lidt på de samme indikationer, at du kan forestille dig, at MSCT kunne bruges? Altså i de tilfælde, hvor man ikke kan lave en cykeltest? Eller mener du at den måske HM: Ja, jeg tror for det første ville man nok gøre det, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at hvis vi havde sådan et apparatur, at vi overhovedet ville sende en patient til diagnostisk udredning med myokardiescintigrafi, så vi ville straks sende dem til MSCT-scanning direkte, fordi det altså, hvis den nu var positiv, så skulle de jo alligevel have lave en angiografi. PW: Er det før eller efter cykeltesten? HM: Jamen det vil jo, øh det skal vi jo til at have en diskussion af, om den kan gå erstatte en cykeltest eller den ikke kan, og det der er problemet er selvfølgeligt at der er jo stråling forbundet med det der CT, ikke også, og det er jo noget, der taler meget imod, kan man sige, i - - 19

forhold til en banal cykeltest det er det her i landet i hvert fald. Så jeg tror ikke det vil komme til at erstatte alle cykeltest, det er ikke sådan man skal forstå det. AA: Det er ikke sådan at I forestiller jer, at MSCT, den kan gå ind og være det første I tilbyder patienterne, når de kommer ind? HM: Jeg har ikke tænkt så langt, hvor mange vi kan spare af cykeltest, og sådan noget, men cykeltest er jo en fredelig undersøgelse, kan man sige, men som jo ikke siger ret meget egentligt det gør den ikke, jeg er ikke særlig stor tilhænger af den undersøgelse egentlig, fordi den har så lave tal for specificitet. VH: Vil det være sådan, at det vil afhænge af, hvad evidensen bliver for det, altså hvor stærk en evidens der er for MSCT en i forhold til cykeltesten? HM: Altså jeg har aldrig været nogen særlig tilhænger af cykeltest vil jeg sige, fordi jeg plejer at sige at hvis en cykeltest er positiv, jamen så skal man høre efter klinikken om det er en patient, der skal til KAG eller ej. Hvis cykeltesten er negativ, så skal man høre efter klinikken ligeledes om det er en patient, der skal til KAG eller ej. Så derfor, hvad skal man så egentligt bruge en cykeltest til, man kan lige så godt bruge klinikken. VH: Det er også det jeg synes, der fremgår lidt af de retningslinier her, at hvis de to første kriterier for henvisning, det går meget på de der scorer, eller hvad de nu har vist, og så synes jeg at resten det går på men alligevel HM: Ja, det er jo det. Så alle de patienter, der har en relativ lav sandsynlighed for koronarsygdom, dem skal man jo egentlig slet ikke sende til cykeltest i virkeligheden, for man får en utrolig lav specificitet ud af det. Så dem kunne man jo så sende direkte til MSCT i stedet for. CR: Det er det vi har bygget vores tanker op omkring, det her med MSCT en, at den kan erstatte cykeltesten og den kan frasortere en del, så de ikke behøver at få KAG altså det er jo begge dele ikke? AA: det var det vi undrede os lidt over, for vi havde på fornemmelsen at MSCT kunne gå ind i de tilfælde, hvor der var forholdsvis lav sandsynlighed for koronarsygdom, men så sagde du at det var meget teoretisk, og at det brugte I ikke den inddeling, i lav, mellem og høj sandsynlighed? MH: Nej, det er også rigtigt, selvom der er kommet en masse papir om det der, senest også i det her Vestdanske Samarbejde, hvis I har set det, der er der kommet et langt og digert skrift om hvordan man skal bruge arbejds-ekg et, så er det så meget teori, at det jo ikke bliver brugt i praksis AA: Men man vil vel alligevel vurdere hvem, der har en høj sandsynlighed og en lav? HM: Men problemet er jo hvordan det ser ud i teorien og hvordan hverdagen virker, for vi har jo flere af vores såkaldte følge-sygehuse her til KAG, men de har jo det der som de kalder anginapakker, og hvad er nu det, altså det betyder bare, at en praktiserende læge har en patient, der har nogen smerter i brystet, og så fuldstændig ukritisk, så går man ind i angina-pakken, og det betyder, at så kommer man hen til en reservelæge, der snakker lidt med patienten, og så kører man videre - uanset hvad den har vist, den snak til en cykeltest. Jamen så er der jo masser af dem, der er positive, uden at have noget som helst hold i virkeligheden, og omvendt. Så den bliver så uspecifik til sidst, når man ikke sorterer folk på nogen som helst måde, men bare sender samtlige patienter igennem der. Man kan ikke bruge det til ret meget. AA: Har du på fornemmelsen, at det foregår meget forskelligt fra Vejle Sygehus til de andre sygehuse i Vejle Amt? HM: Vi må jo nok indrømme at vi har jo også den tendens der til at gøre det, fordi det er den måde det kan lade sig gøre på i praksis. Hvis man først skal snakke med patienten og mange af dem ikke skal have lavet arbejds-ekg, jamen så bliver der for meget spildtid. Så ofte går de der igennem, men jeg vil sige, vi har måske nok mere koblet hjernen til, sådan at vi ser på hvad folk siger også, og ikke bare bedømmer, at her er der en millimeter ST-depression, altså må patienten være koronarsyg og så går han videre til KAG. Det er mit indtryk, at sådan foregår det altså nogen steder. - - 20

AA: Kan du forestille dig, at det er fordi I har et større patientoptag her end på andre sygehuse og det er fordi I har mere erfaring eller er det mere et spørgsmål om kulturen på de enkelte sygehuse? HM: Ja, det tror jeg sådan set det er. Jeg tror det har noget med kulturen at gøre. Og så noget med, at vi er jo de nærmeste til at se, hvor mange af dem, der så er positive, så vi får lidt tættere kontakt, så vi kan se jo med vores egne øjne, at her var der igen én, der var negativ, og hvordan så den nu ud inden - man kan jo hurtigt gå tilbage og kigge i papirerne. Så jeg tror at vi måske er lidt tættere på, og dermed kan vi bedre sortere. AA: Hvis I nu indkøber sådan en scanner her til Vejle Sygehus, vil du så forestille dig at det skal være et tilbud til alle patienter i hele amtet, at de kom igennem denne her screening, eller ville man fortsætte med cykeltest til patienterne på de andre sygehuse, og ville det så kun være et tilbud til patienterne på Vejle Sygehus HM: Nej, jeg havde da forestillet mig at det var for altså hvis vi får fat i sådan en, ikke også, og givet at der ikke er andre der har gjort det på det tidspunkt, så vil det være en nyhed kan man sige, som vil give genlyd. så derfor så tror jeg, at det vil blive folk fra stort set hele landet, der vil komme hertil. Hvis folk får at vide, at nu kan man pludselig lave det der uden at putte et kateter op i hjertet og sådan noget, så tror jeg, at der vil blive stor søgning til det. AA: Så det bliver altså i forhold til KAG en? HM: Ja. Så derfor er det jo da vildt for Vejle Amts borgere, kan man sige. AA: Men jeg tænker også på, hvis det bare er i forhold til cykeltesten og den del af udredningen kan du forestille dig, I går ind og ( ) Vejles patienter generelt, alle de der ikke nødvendigvis skulle have haft en KAG, men som man ville have lavet en arbejds-ekg på? HM: Hvis jeg forstår dig rigtigt, så mener du en patient som kommer ind på Horsens Sygehus nu og som automatisk får lavet en cykeltest en cykeltest i Horsens, og så spørger du, om når vi så har fået sådan et apparatur, om de så i stedet for ville visitere til den frem for at lave en cykeltest i Horsens? AA: ja HM: Ja, det er jo et kulturspørgsmål, om hvad de vil gøre der, om de selv vil undersøge deres patienter eller de ikke vil. Det kan man jo ikke vide. Det er muligt. AA: Så du tror ikke at man politisk vil sige, at det skal være et tilbud til alle patienter? HM: jo, det tror jeg helt sikker man vil sige. Om man så vil rette sig efter, det er en anden ting. HJ: Så der kunne faktisk godt opstå en flaskehals hos jer? HM: Det kunne der meget nemt, ja. Fordi, sådan et apparatur der, det er jo meget effektivt og bruger jo kun få sekunder til at lave selve undersøgelsen, ikke også, og hvis man designer det sådan at patienten så er ude og næste patient er inde, og så kan man bagefter snakke med patienten, så kan man nå mange patienter, men der er også mange andre specialer, der gerne vil have deres patienter igennem sådan en maskine, så derfor kan vi ikke have den fem dage om ugen, det tror jeg ikke. AA: Tror du man vil kunne tage flere patienter om dagen end man kan med arbejds-ekg en? HM: Det kommer an på hvordan vi får det tilrettelagt. De steder jeg har set det her fungere, der er det lavet på flere forskellige måder. Et sted havde man apparatur stående som var ren røntgenapparatur på en røntgenafdeling, uden tilkobling af kardiolog eller noget. De lavede bare billederne og så ud med patienten, og så sendte de billederne til kardiologerne. Det bliver meget effektivt på den måde, men jo ikke særligt hensigtsmæssigt for patienten, kan man sige, og heller ikke for kardiologerne jo egentlig, som ikke har været med til at se billederne blive fremstillet osv. og snakke med patienten først. Det andet sted, der havde de samarbejde mellem røntgenafdelingen og en kardiolog, som var fælles om patienten. det tog lidt længere tid, jo så, men var til gengæld rigtigt godt. AA: Hvor er de steder? HM: De steder jeg har set det, det har været i Nürnberg på et universitetshospital, som har et Siemensapparatur og i Paris, som har et Phillipsapparatur. - - 21

VH: Var det radiografer eller var det røntgenlæger, der lavede spiralscanningerne? HM: Det ene sted var det en radiograf og en røntgenlæge, det andet sted var det en radiograf og en kardiolog i fællesskab. PW: Men der var det ikke primært til hjertepatienter? HM: De havde sådan set alle patienttyper, men nogen af dem var så hjertepatienter. PW: Men skulle MSCT-scanneren indføres til hjertepatienter, hvilke faggrupper skulle så fortage det? HM: Her hos os? PW: ja. HM: Altså, jeg har en idé om, at der skulle være - ligesom der er på CT-scanner og MR-scanner på røntgenafdeling for øjeblikket - en radiograf, som ligesom er den gennemgående figur på den maskine. Næsten ligesom man i Thailand har sine egne elefanter, som man styrer, ikke, og så har de det der apparatur som de styrer. Det var min tanke, at der skulle være en gennemgående radiograf. Så var han der også, når kardiologen var der til patienterne, og han var der også når andre faggruppers speciallæger var der. AA: Kræver det en specialuddannelse at kunne bruge spiral-ct-scanneren? HM: Ja, det gør det i høj grad. Så vidt jeg ved, så findes der nogle anbefalinger fra USA, om hvor lang oplæringstid man skal have, hvis man er kardiolog og selv vil styre sådan et apparatur, jeg tror det går på et helt år, eller sådan noget. Men det er fordi det er det rent tekniske, ligesom at styre en hvilken som helst anden CT-scanner, men det behøver vi jo egentlig ikke bekymre os om, synes jeg. Man kan bekymre sig om at vurdere billederne og lære softwaren at kende, hvordan man får taget billederne og vurderet dem, det er et kardiologisk problem. Men at styre maskinen, det er jo egentligt et mekanisk problem. AA: Så det vil radiografen kunne tage sig af, men de skal vel stadigvæk have noget efteruddannelse? HM: Ja, som en hvilken som helst anden ny CT-scanner, så skal de jo have det. CR: Men det vil sige at man kan godt gå ud fra at de takster, der ligger for en almindelig CTscanner, det vil være det samme, det vil koste her på denne afdeling, som en almindelig CTscanning? HM: Ja, det vil jeg da tro, det er. HJ: Det er vel cirka det samme personale I bruger, som det der bliver brugt i dag? HM: Ja, det vil jeg da tro, det er. PW: Hvor lang tid vil du skønne at sådan en CT-scanning vil tage, altså med forberedelse? HM: Ja, med forberedelse, der er jo øh det kommer jo an på hvilket apparatur, man indkøber, fordi nogen apparaturer nødvendiggør, at man giver folk beta-blokker først for at få pulsen ned, og så skal der gå en time efter det, før man kan putte dem i scanneren, og pulsen skal være nede under 70. Det kræver lidt ekstra tid. Andre apparaturer har ikke det behov, så længe pulsen er under 90, eller sådan noget, og det vil den som regel være. Så der sparer man en time, men der skal jo bruges noget tid på at snakke lidt med patienten lægge en god iv-adgang til kontrast, og sådan noget. Jeg ved ikke hvor lang tid der går med det, det har jeg ikke sat mig ind i. VH: Det kommer vel også an på, hvis nu ikke billedkvaliteten er så god lige i starten og man bliver nødt til at prøve igen. Og så afhænger det vel også af hvor god en billedkvalitet man får, hvis nu kardiologen er med, og han kan sige, at det her er man nødt til at gøre igen? HM: Ja. Problemet det er jo, at man fyrer altså en hel del kontrast af på en gang, jeg tror faktisk de brugte 70 ml kontrast, som kommer ind på en gang, hvis man skal gøre det en gang til, så er det pludselig 140 ml kontrast, og så begynder man at skulle tænke lidt på nyrerne også, så det skulle helst være godt første gang men jeg har da set nogen fyre af tre gange, fordi det ikke blev godt nok. AA: Beholder man patienten på sygehuset bagefter eller kan de tage hjem direkte efter scanningen? HM: I det hele tage, eller hvis man har lavet mange gange? - - 22

AA: Både og. Hvis det nu forløber ukompliceret... HM: Ja, så sender vi dem hjem samme dag. PW: Så det er stadigvæk noget, der vil kunne blive gjort ambulant? HM: Ja. CR: Så er der ikke så meget forskel fra en almindelig CT-scanning med kontrastvæske i dag. HM: Der er ingen forskel. CR: det er kun teknik, der er forskel på? HM: Ja AA: Jeg skal lige høre igen - og jeg ved godt, du ikke vil kunne sige det præcist, hvordan det vil blive men har du nogen idé om, hvor mange man vil kunne scanne, som udgangspunkt, af de patienter I får ind procentvis? HM: næh altså, men allerede nu med 16-slice CT-scanner, der er der jo faktisk gode resultater for i hvert fald normale koronararterier kan man sige. Vi håber på at de her også kan udvides til at undersøge patienter, som har nogen stenoser forskellige steder. Men hvis vi nu siger, at vi nøjes med at tage de patienter, hvor vi tror at sandsynligheden for at have normale koronararterier er stor, jamen så har vi jo altså 25 %, der har forsnævringer på mindre end 50 %, så det må jo give måske 300 patienter, måske 250 patienter ( ) Så det vil være den første gruppe, vi kunne kaste os over, og så ville jeg bestemt tro med den oplyselighed, der er, på de nye scannere, at så kan vi også efterhånden begynde at arbejde os ind på patienter, hvor vi forventer, at der er en stenose. Og så er der de by-pass opererede, hvor ( ) Telefon ringer, så et par sætninger er gået tabt. Pernille spørger om noget vedrørende stabil angina PW: Men der vil du også mene at MSCT-scanneren kunne egne sig, eller måske specielt til patienter med stabil angina? HM: Ja, det vil da være helt oplagt, fordi det kommer an på, hvordan du definerer stabil angina. PW: Ja, der er forskellige grader HM: Ja. Hvis du dermed mener, at det er et stabilt mønster hos en patient med periodevise brystsmerter, jamen, så er der jo mange af dem, der er normale og altså, ofte kan man jo sige, at denne her formentlig vil være normal, og så er de ofte det, når vi har lavet undersøgelsen, man er bare nødt til at lave undersøgelsen. Det tror jeg, vi kan gøre på en 2-300 patienter det første år. AA: De patienter som I ikke kan se da scanneren har en lav positiv prædiktiv værdi de patienter, hvor undersøgelsen giver et positivt resultat, vil I sende dem videre til arbejds-ekg eller direkte videre til KAG? HM: Problemet er jo med det der, at der jo ingen der har nogen mening om det endnu. Fordi, de billeder jeg har set i udlandet, de er jo sådan set så gode, at man burde egentlig kunne gå direkte til PCI på dem, med den nye scanner. men det har jeg ikke fået nogen til at sige endnu, at de vil godkende, men det tror jeg bare er et spørgsmål om tid, førend man gør det, fordi de er så gode de billeder. AA: Altså de nye med 64 skiver? HM: Ja. Det kan man jo slet ikke med en 16-slice scanner, men med 64-scanneren, der kan man altså gøre det der, man kan se de der stenoser, og hvis ikke der er voldsomt meget kalk, som forstyrrer billedet, så har man et ganske godt indtryk af, om det her er en betydende stenose eller det ikke er. Men det er der jo slet ingen, der har taget stilling til endnu, vel. Vi aner ikke om ballon-læger og hjertekirurger overhovedet vil godtage det, det tror jeg ikke, de vil til en start i hvert fald. Så derfor vil der vel nok, med mindre det er helt oplagt på CT-scanningen, at der er en betydende stenose, som ser ud til at ligge et sted, hvor man kan gøre noget ved det osv., så vil jeg tro, at så skal den patient igennem en koronarangiografi. AA: Men man vil ikke begynde at lave cykeltest på dem? HM: Nej, aldrig. - - 23

AA: Tror du så det vil frigive nogle ressourcer her i ambulatoriet, altså der hvor der laves cykeltest nu, eller tror du, at der stadig vil være så mange, der skal have lavet den, at der måske bare bliver nedbragt ventelister? HM: Nu er det jo en personlig holdning, det her, for det er jo ikke noget, der er diskuteret så meget, fordi det er så nyt endnu, men min personlige holdning er, at hvis man fik patienter ind, som man kunne se, at denne patient har en lav sandsynlighed for at være koronarsyg, jamen så ville jeg egentlig ikke mene, at det vil kunne betale sig at sætte dem på en cykel. Hvis man skal udrede dem, jamen så kunne man gøre det med den der. Derfor vil der blive færre cykeltest, men hvor mange færre, det er jeg ikke helt sikker på. Der vil være nogen tilbage stadigvæk. Jeg ved ikke hvor mange. Men der vil helt klart blive færre myokardiescintigrafier. AA: Bliver der lavet mange af dem? HM: Ja, der bliver lavet mange hundrede af dem om året. AA: Og dem laver I også ambulant? HM: De bliver lavet ambulant ned på klinisk fysiologisk afdeling nede på 2. sal. Så I kunne jo også tage en snak med dem selvfølgelig. De vil sikkert være bekymrede over.. HJ: at de mister dem? HM: Ja. De har et kapacitetsproblem dernede, for øjeblikket. Der er meget lang ventetid på deres scintigrafier, selvom de har fået flere og flere penge i mange år nu. Det kunne måske gøre, at de var knap så bekymrede over at de så måske bare fik bedre tid til at lave det de egentlig skulle lave. AA: De vil ikke blive overraskede over, at vi kommer ned og stiller dem sådan et spørgsmål? De er godt klar over de overvejelser I har mht. scanneren? HM: Næh. Jeg tror ikke engang de ved, at der findes sådan en scanner. HJ: Det kan godt være de bliver lidt overraskede. PW: Dvs. at CT-scanneren kan bruges til mange patientgrupper, og at det ville være et andet argument for at anskaffe sig én, men hvilke andre patientgrupper? HM: Jamen, der er jo stort set ikke noget, den ikke kan bruges til, kan man sige. Alt det hvor man laver CT-scanning nu, det vil jo bare blive bedre og bedre. Så der er jo i cancerudredning f.eks. er det jo knaldgodt til at erstatte koloskopier f.eks. Jeg kunne også forestille mig de har en temmelig stor lunge-medicinsk afdeling her, der har sådan en cancerudredning, de laver jo masser af CT-scanninger, af og til også sådan nogen HR (?) CT, jeg kunne forestille mig, at de også ville synes at det kunne være godt at få lavet så høj-følsomme CT-scanninger. Men der jo masser af andre, der kan bruge sådan én. CR: Har du indhentet tilbud på scanner-apparaturet? HM: Nej nej overhovedet ikke. HJ: Så jeres økonomiafdeling er slet ikke inde i billedet endnu? HM: Nej overhovedet ikke. AA: De scannere man bruger i Nürnberg og i Paris, er det også med 64 skiver? HM: Nej, det er det ikke. Den der er i Tyskland, det er en Siemens 64, den der er i Paris, det er en Phillips 40, det er det de kan levere for øjeblikket. De kan levere en 64 er i løbet af en tre måneder. I øvrigt er det også lidt snyd med Siemens, da det faktisk ikke er en 64 er, det er i virkeligheden en 2*32. Det er lidt snyd at kalde den 64. Fordi det drejer sig om, at det er i virkeligheden en 32, hvor de så har et røntgenapparatur, der vipper hele tiden, sådan at man ser det fra to forskellige vinkler, og dermed kommer det til at være 2*32. PW: Det største problem ved CT-scanneren, det har vi fået indtryk af er de der motionartefacts eller bevægeforstyrrelser. Er der andre problemer ved det? HM: Er det fordi, I har kigget meget på 16-slice eller hvad? PW: Ja HM: Ja det er det jo, fordi det er jo ikke et problem, når man kommer op i de der størrelser der, fordi man skal jo ikke holde vejret nær så længe for det første. Det er jo kun halvdelen af tiden eller sådan noget man skal holde vejret. I gamle dage var det jo op til 30 sekunder så vidt jeg - - 24

husker. Det er det jo slet ikke her, fordi undersøgelsen tager 12 sekunder. Så de fleste kan holde vejret til det her. Så har man jo i hvert fald fjernet nogen af de her bevægeproblemer. VH: Og med kalcificering er det det samme, ikke? HM: Det er stadig et problem, hvis der er meget kalk i. Tilbage er der jo så selvfølgelig det, at hjertet jo stadig bevæger sig og vrider sig rundt hele tiden, det kan man jo altså ikke gøre noget ved, og der er det så, at det ene firma er nødt til at bruge beta-blokker for at få pulsen ned, og det mener det andet firma ikke er nødvendigt, og det så det heller ikke ud til at det var. Men så laver de det jo gatet kan man sige, sådan at det er en bestemt cyklus man tager billederne af. Dermed er det ikke noget problem længere. PW: En anden ting vi snakkede om, det er overvægt. Er det svært at få overvægtige patienter i en CT-scanner? HM: At få puttet dem ind i den simpelthen, hvis de er meget overvægtige? Ja, det er vel egentlig rigtig nok, ja. Jeg ved ikke meget om det. PW: Det er ikke noget vi har fundet noget litteratur over, nemlig, vi har bare snakket om det. HM: Det skal nok være noget amerikansk litteratur. AA: Når scanneren nu bliver bedre mht. den positive prædiktive værdi, kunne man så tænke sig, at man tog nogle af de patienter og sendte i scanneren i stedet for, hvor man normalt ville have lave en arbejds-ekg, eller på dem man ikke kan lave arbejds-ekg på, også selvom de ikke nødvendigvis har lav sandsynlighed? HM: Ja, altså i vore dag, hvis vi af en eller anden grund ikke kan lave et arbejds-ekg, så sender vi dem til myokardiescintigrafi. Det kunne vi aldrig finde på, hvis vi havde sådan et apparatur. Så ville vi sende dem direkte i den naturligvis. CR: Men du vil stadigvæk, altså efter denne her MSCT-scanning, sende dem til KAG før du vil operere? HM: Jamen jeg har jo altså set de billeder der, og jeg mener ikke, at det er nødvendigt, men der er jo altså ingen kirurger, der har set de billeder der fra en 64 er endnu, eftersom de ikke findes i Danmark. Så der er ikke truffet nogen som helst beslutning om det, og jeg har ikke snakket et ord endnu med hverken ballon-læger eller hjertekirurger om de vil acceptere sådan nogen, men jeg kan forestille mig, at de er konservative på det punkt og ikke vil acceptere det.( ) scannerbilleder som basis for sådan en beslutningsproces der. HJ: Det er jo igen noget kulturmæssigt, at de lige skal vænne sig til det? HM: Det er jo klart, at man er jo nødt til at blive klar over hvor godt det her er. Det må man jo vide noget om de steder, hvor man er i gang med at bruge det her i praksis, i hverdagen, i udlandet. Det var jo ikke på eksperimentelt plan, de to steder jeg nu har været og set det, det bliver jo brugt i hverdagen. VH: Jeg synes også at noget af det vi har læst, der står at man kan ligefrem omkring lumen i karrene meget tydeligt kan se, hvor stenosen sidder? HM: det er fantastisk godt, det er en revolution den sidste udvikling her især. Det er et tigerspring simpelthen. HJ: Nu har du været nede og se på to apparater, hælder du mere til det ene end det andet? HM: Der er sådan set tre apparater på markedet, der er også det amerikanske fra GE General Electric. Det har jeg slet ikke set, fordi de er ikke meget inde i Europa. Så vi har set de to andre der, og hvis du går rundt og kigger på, hvad vi har her i forvejen, så har vi udelukkende Phillipsapparatur. Ud fra det jeg har set indtil nu, vil jeg sige, så synes jeg umiddelbart at på software-delen, så er Phillips det lettest tilgængelige. Men den software bliver udviklet hele tiden begge firmaer påstår at de har ny software, der kommer om en måned, og sådan er det bare hele tiden. Men hvis vi sætter en deadline, da jeg så det lige der, så var softwaren mest elegant på Phillipsapparaturet og lettest at arbejde med. HJ: Og billedetkvaliteten? - - 25

HM: Billedkvaliteten kunne jeg ikke se forskel på. Men det kan ikke bruges videnskabeligt til noget som helst, for det er ikke den samme patient, vi har haft inde i to forskellige scannere, og jeg kunne ikke se forskel på om det ene var langt bedre end det andet til at visualisere en stenose. HJ: Det er også bare mht., hvis jeg nu begynder at tænke, at det faktisk er en halv million billigere at købe en Siemens, men I så siger, at det vil I aldrig købe? HM: Sådan er det ikke. Det afhænger af, hvad der er bedst på det tidspunkt. Økonomi har aldrig været det helt store problem hernede, faktisk. HJ: Nej, der går også lidt rygter om, at I har lidt flere penge end de andre. HM: Det her amt har temmelig mange penge, faktisk, og sådan har det altid været, så indkøb af apparatur, det har aldrig været et problem. Det har aldrig været betydningsfuldt om det kostede en halv million mere eller mindre, hvis det var langt bedre. Sådan vil det også være her, tror jeg hvis vi altså får pengene. Slutkommentarer: Det er 25 % af KAG erne man kan udgå at lave ved at bruge scanneren. Det kan diskuteres om man overhovedet skal lave KAG andre steder end på hjertecentrene, hvis man indfører MSCT i udredningen af hjertepatienter. - - 26

Bilag 16 Interview med Thomas Skjøt Referat af telefoninterview med Thomas Skjødt d. 20 maj 2005 Thomas Skjødt (TS) er ledende overlæge på Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus Følgende spørgsmål blev stillet: 1. Er der på nuværende tidspunkt pladsmæssig kapacitet på røntgenafdelingen til at have en ny skanner stående 2. Er der personalemæssig kapacitet på røntgenafdelingen til at varetage opgaverne med den nye skanner, eller skal der ansættes nyt personale. 3. Vil der være kapacitet til at skanne alle hjertepatienterne, det drejer sig om et antal mellem 500 og 1000 årligt 4. Hvor meget personale skal der til årligt for at betjene den 5. Hvilken efteruddannelse kræver det hos radiografer/radiologer/kardiologer 6. Er der strålingsfare forbundet med arbejdet for personale - og i så fald i hvilket omfang 7. Hvad er jeres holdning til at skulle have sådan en skanner/nye opgaver. Er der opbakning blandt personalet Svar: Ad 1. Ad 2. Ad 3. Ad 4. Ad 5. Ifølge TS er der aldrig plads til nyt materiel, hvilket er et generelt problem på Vejle Sygehus. Da man overvejer at anskaffe sig en 64-MSCT-skanner, er der nedsat en arbejdsgruppe til bl.a. at finde ud af, hvordan man skal finde plads til skanneren. Det er endnu ikke bestemt, men det er vist at den fysisk bliver placeret på Røntgenafdelingen. Selvom der ikke umiddelbart er plads på afdelingen, er det alligevel nødvendigt med den nye skanner, da hovedformålet med den er at aflaste presset fra onkologisk afdeling på afdelingens nuværende to CT-skannere og derved øge kapaciteten til de onkologiske patienter. Han skønner at 64-rækkers MSCTskanneren skal benyttes til denne patientgruppe tre-fire dage om ugen, og at den overskydende kapacitet på skanneren vil blive brugt til de kardiologiske patienter Der er ikke personale nok til at varetage alle de nye opgaver. TS skønner at man vil ansætte to radiografer samt en radiolog. Han regner med at det vil blive organiseret sådan, at der til skanning af hjertepatienterne vil være en radiograf til stede samt en kardiolog, som Kardiologisk Laboratorium stiller med I starten vil der være kapacitet nok, men bliver det en succes at skanne hjertepatienter, vil der komme et meget større antal. Derfor mener han, at man på sigt formentlig vil være nødt til at anskaffe sig mange flere 64-MSCT-skannere, der skal placeres på forskellige sygehuse i Vejle Amt/Region Syd To radiografer samt to speciallæger Han ved ikke præcis hvilken efteruddannelse radiografer og speciallæger skal gennemgå det er endnu ikke planlagt. Det afhænger i høj grad af hvilket mærke skanner, man vælger at købe. Da de nuværende CT-skannere på Røntgenafdelingen er af mærket Siemens, vil indkøb af en 64-MSCT-skanner af mærket Siemens kræve kortere efteruddannelse end hvis man vælger en skanner fra Philips. Han mener dog, at man sagtens kan regne med en udgift til efteruddannelse på over 200.000 kr. bare til radiograferne - - 27

Ad 6. Ad 7. Der er overhovedet ingen strålingsfare forbundet med proceduren for personalet, da de befinder sig i et helt andet rum under billedetagningen Man er meget begejstret på Røntgenafdelingen for ideen om en ny skanner, da det arbejdsmæssigt vil lette en stor del af presset på dem. - - 28

Bilag 17 Telefoninterview med Alan Rabøl Referat af telefoninterview med Alan Rabøl d. 4. maj 2005 Alan Rabøl (AR) er overlæge på Klinisk Fysiologisk Afdeling på Vejle Sygehus Følgende spørgsmål blev stillet: 1. Hvordan forløber proceduren for myokardiescintigrafi? herunder: - tidsforbrug - personaleforbrug - valg af protokol 2. Hvor lang er ventetiden på proceduren? 3. Hvor stort er patientflowet? 4. Hvor lang tid går der førend der foreligger et svar på prøven? 5. Hvad er din holdning til at implementere MSCT i udredningen i forhold til afskaffelse af myokardiescintigrafierne? 6. Hvilke DAG-takster benyttes for myokardiescintigrafi? Svar: Ad 1. Her forklarede AR udførligt om proceduren, men denne er ikke gengivet i tekst, da han efterfølgende har sendt procedurebeskrivelse og denne er fuldstændig identisk med det beskrevne i telefonsamtalen. Der henvises derfor i teksten til procedurebeskrivelsen fra Klinisk Fysiologisk Afdeling når dette er nødvendigt. Den eneste forskel er at proceduren varer 5-6 timer på nuværende tidspunkt på Vejle Sygehus og ikke 4-5 som beskrevet i procedurevejledningen. Ad 2. Ad 3. Ad 4. Ad 5. Ad 6. Der er 10-11 ugers ventetid på proceduren, hvilket AR selv påpegede var lang tid, specielt når man sammenligner det med ventetider for samme procedure på Odense og Esbjerg Sygehus. Der var dog et enkelt sted ventetid på op til 16 uger (Ålborg sygehus) De foretager et sted mellem 16 og 18 myokardiescintigrafier om ugen på Klinisk Fysiologisk Afdeling. Der forligger svar på prøven samme dag. Dette sendes direkte videre til den rekvirerende afdeling, hvor der ifølge AR dog ofte går op til 14 dage førend patienten kan komme til for at få svar på testen. Det er ifølge AR temmelig usandsynligt at myokardiescintigrafierne kan afløses af MSCT, da scintigrafien kan give et helt andet type billede af hjertets arbejde end både arbejds-ekg et og en skanning, idet scintigrafien kan sige noget om virkningen af en stenose. Da der benyttes 1 dags protokol får Klinisk Fysiologisk Afdeling kun betaling for den ene test. Her benyttes koden for myokardieperfusionsscintigrafi Tc-99mtetrofosmin, farmakologisk stress, dipyridamol. Kodenr. WHBSG21D2 - - 29

Bilag 18 Telefoninterview med Henrik Munkholm Referat af telefonsamtale med Henrik Munkholm d.11/5 2005 Følgende spørgsmål blev stillet: 1. Hvordan vil de forskellige skanningsforløb se ud med hhv. en radiolog og en kardiolog, og hvilken betydning får det for forløbet hvilken læge, der er til stede? 2. Hvor mange får både foretaget arbejdstest og myokardiescintigrafi? Svar: Ad 1. Det får i første omgang størst betydning for patienten og dennes oplevelse af at få et sammenhængende forløb. Fagligt har det betydning i forbindelse med, hvilke billeder kardiologen kommer til at foretage vurderingen på. Mht. patienten mener Henrik Munkholm, at det har betydning at patienten ikke sendes frem og tilbage mellem flere afdelinger, men får et samlet forløb. Han henviser til at det er generel dansk praksis. Dette opnås ved at patienten møder op på Røntgenafdelingen, bliver forberedt til undersøgelsen, får taget billeder af en radiograf samt den kardiolog, der skal vurdere billederne og efterfølgende give patienten besked om resultatet. Patienten vil få besked umiddelbart efter kardiologen har vurderet billederne, altså samme dag, hvor man ideelt set også vil lægge en plan for patientens videre forløb. Fagligt har det betydning, fordi man får mulighed for at vurdere billederne på råmaterialet, når det er kardiologen, der er til stede ved undersøgelsen. Dette giver ifølge HM en mere præcis vurdering, fordi kardiologen kan udvælge billeder, der er præcist rettet mod bestemte segmenter. Vælges den anden metode med en radiolog, vil denne vælge en række billeder ud fra skanningen, som efterfølgende sendes til kardiologen til vurdering, men disse vil altså ikke nødvendigvis være de mest præcise og i langt færre antal, end det kardiologen vil have til rådighed, hvis han selv er til stede ved undersøgelsen. Tidsmæssigt vil det tage op til et kvarter selv for en trænet kliniker at vurdere billederne. Ad. 2. Ikke særligt mange patienter får foretaget både arbejds-ekg og myokardiescintigrafi, HM ved dog ikke helt præcist hvor mange det drejer sig om. Jeg spørger om det er op imod 10 %, men det mener han er meget højt sat. - - 30

Bilag 19 Telefoninterview med Jens Thagaard Referat af telefonsamtale med Jens Thagaard d. 11/5 2005 Jens Thagaard er radiograf og bl.a. faglig ansvarlig ved indførelse af 64-MSCT-skanneren på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus Jens Thagaard forklarer indledningsvist at der allerede er to 4-Multislice CT-skannere på røntgenafdelingen. Disse udskiftes ikke med en kommende 64-MSCT-skanner, denne vil indgå som ekstra apparatur på afdelingen. I første omgang vil en 64-MSCT-skanner skulle indgå som et led i udredningen af koronarsygdom. Øvrig kapacitet på skanneren vil i første omgang blive benyttet til at lave virtual endoscopi. Han er dog i tvivl om, hvor mange patienter, man kan klare kapacitetsmæssigt om ugen på røntgenafdelingen og afviser samtidig at hovedformålet med skanneren alene skulle være at udrede hjertepatienter. Han mener, at det er begrænset hvad skanneren vil blive brugt i starten i forhold til hjertepatienterne. Mht. til efteruddannelse er der et behov i form af kurser vedrørende specifikke procedurer, der knytter sig til skanning med 64-MSCT ud over hvad en almindelig CT-skanner kan. Træning i disse procedurer kan bl.a. forgå under det almindelige arbejde med skanningerne. Der vil formentlig blive behov for at ansætte mere personale, hvor meget ved han dog ikke. På spørgsmålet om hvem han kan forestille sig vil være tilstede ved proceduren, svarer han at det nok vil blive en radiograf samt en radiolog og en kardiolog i fællesskab om det lægefaglige. Efterfølgende aftalte vi at jeg skulle sende en mail til ham med resten af spørgsmålene. Disse blev afsendt d. 11/5 1. Er der på nuværende tidspunkt plads på afdelingen til en ny skanner, får I behov for at udvide eller kan I benytte lokaler udenfor afdelingen? 2. Er der personalemæssig kapacitet til at varetage opgaverne med den nye skanner? Det drejer sig for hjertepatienternes vedkommende om et antal på mellem 500 og 1000 årligt? 3. Hvor meget personale/antal timer vil du estimere, at der bruges årligt til at dække en sådan arbejdsbelastning? Herunder hhv. hvor mange radiografer og radiologer/kardiologer? 4. Hvilken efteruddannelse kræver det hos hhv. radiografer/radiologer. Hvor meget (sådan ca.)? 5. Er der strålingsfare forbundet med arbejdet for personalet og i så fald i hvilket omfang? 6. Har du et bud på en DAG-takst for en skanning med 64-MSCT-skanneren? 7. Hvor lang tid (hvor mange år) holder en 64-MSCT-skanner (det er selvfølgeligt svært at svare på, men igen sådan ca?) 8. Hvordan har I det på afdelingen med at skulle påtage jer en ekstra opgave som denne? Er det fagligt udfordrende, en øget arbejdsbelastning og kilde til stress...? - - 31

Økonomi Bilag 20 Søgeprotokol økonomi Problemstilling: Udredning af patienter med stabil angina pectoris ved hjælp af MSCT MTV-spørgsmål Sundhedsøkonomi: Hvilke økonomiske konsekvenser vil indførelse af MSCT i udredningen af patienter med stabil angina pectoris medføre? Inklusionskriterier: økonomiske studier, publiceret indenfor de sidste 10 år, Eksklusionskriterier: Informationskilder/databaser: Søgestrategi: Hits NHS EED (NHS Economic Evaluation Database) DSI-Bib 1. Economics AND CT 2. Economics AND Coronar angiography 3. Economics AND Exercise Test 1. ct 2. coronar 3. #1 AND #2 4. heart 5. #1 AND #4 6. cad 7. #1 AND #6 8. exercise test 9. #4 AND #8 10. cost 11. #1 AND #10 12. ct heart 13. #10 AND #12 14. #4 AND #10 13 0 2 (ingen brugbare) 167 1 0 204 3 2 0 3 1 1887 26 3 0 51 (ingen brugbare) Information Ressources in Health Economics 1. CT OR heart 2. exercise OR test OR cardiac OR diagnosis 13 11 (ingen brugbare) - - 32

Bilag 21 Udregning af fordelingsprocenter for MSCT Udregning af fordelingen af anskaffelsesomkostninger ved MSCT beregnes ud fra at skanneren benyttes 1920 timer pr. år., hvilket svarer til et årsværk af en radiograf. Ved 1920 timers MSCT-skanning vil fordelingen af anskaffelsesomkostningerne fordele sig som i nedenstående figurer for henholdsvis scenario 1 og 2: Fordelingsnøgle for MSCT-forbrug ved scenario 1 Samlet MSCT tid: 1920 timer / år Forbrugt tid af Kardiologisk lab. 283 / 1920 = 12,65% Forbrugt tid af andre afdelinger: (1920-486) / 1920 = 87,35% Fordelingsnøgle for MSCT-forbrug ved scenario 2 Samlet MSCT tid: 1920 timer / år Forbrugt tid af Kardiologisk lab. 490 / 1920 = 25,45% Forbrugt tid af andre afdelinger: (1920-490) / 1920 = 74,55% - - 33

Bilag 22 Udregning af patienternes tidsforbrug Antallet af undersøgelser ligger til grund for vægtene til beregningen af tidsforbruget. Udregning af vægte: Undersøgelse Antal Andel Vægt Arbejds-EKG 493 493 / 979 0,50358 Myokardiescintigrafi 486 486 / 979 0,49642 Beregnelse af Tidsforbrug i scenario 1 Undersøgelse Tid (min) Antal Tid i alt (min) Vægt Andel af tid ialt Arbejds-EKG 0 493 0 0,50358 0 Myokardiescitigrafi -270 486-131.220 0,49642-65.140,23 Det samlede tidsforbrug bliver 0 + -65.140,23 = -65.140,23 Det gennemsnitlige vægtede tidsforbrug for patienterne i scenario 1 bliver derfor: -65.140,23 / 979 = - 66,54min = -66min 32sek. Beregnelse af Tidsforbrug i scenario 2 Undersøgelse Tid (min) Antal Tid i alt (min) Vægt Andel af tid ialt Arbejds-EKG -30 493-14.790 0,50358-7.447,95 Myokardiescitigrafi -270 486-131.220 0,49642-65.140,23 Det samlede tidsforbrug bliver -7.447,95 + -65.140,23 = 72.588,18 Det gennemsnitlige tidsforbrug for patienterne i scenario 2 bliver derfor: -72.588,18min / 979 = -74,15min = -74min 9sek. - - 34

Bilag 23 Listepris på MSCT-skanner Kære Henry Jensen Som svar på din henvendelse via SIEMENS A/G kan vi oplyse dig følgende: SOMATOM Sensation 64 cardiac koster ca. 6,5 mill. D.kr excl. moms i Danmark. Prisen kan variere lidt alt efter de tilvalgte optioner. Skulle du have behov for andre oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Jørgen F. Jørgensen Modality Manager CT SIEMENS Medical Solutions Siemens A/S Borupvang 3 DK-2750 Ballerup + 45 4477 4750 + 45 4029 5770 mailto:joergen.f.joergensen@siemens.com - - 35

Bilag 24 Telefoninterview med Medico-teknisk afdeling Kolding Sygehus Resumé af tlf. interview med Medico-teknisk afdeling Kolding Sygehus. Dato: 13-05-2005 Tid: kl. 10.30 Interviewer: Henry Jensen Informant: Daglig Leder af Medico-teknisk afdeling Kolding Sygehus. Der blev efter introduktion af interviewer samt projektet spurgt til hvad en installering af en CTskanner på Vejle Sygehus kunne koste. Hertil svarede Informanten at en installering af en CTskanner altid medførte udgifter i forbindelse med renovering af bygninger og eventuelt en mindre ombygning selvom den pågældende radiologisk afdeling mente det havde plads til en ny skanner. Grunden til dette var at personalet ikke gad at sidde i nogle gamle slidte rum med nyt materiale. Desuden oplyste informanten også at ved installeringen af nyt radiologisk materiale blev man ofte nødt til at renovere ledningsnettet og installere nye generatorer, da det nye materiale belastede strømnettet mere end det gamle. Derfor mente informanten at et realistisk bud på en installering ville være 200.000 til 250.000 kr. - - 36

Bilag 25 Udregning af vægtet gennemsnitsløn for basispatient Antallet af personer i arbejde i de forskellige sektorer i Vejle ligger til grund for vægtene til udregning af gennemsnitslønnen. Udregning af vægte for mænd: Sektor Antal ansatte Andel Vægt Privat 14.204 14.204 / 16.981 0,836 Kommunal 2005 2005 /16.981 0,118 (inkl. Amtslig) Stat 722 722 / 16.981 0,046 I alt 16.981 1,00 Udregning af vægte for kvinder: Sektor Antal ansatte Andel Vægt Privat 9064 9064 / 16.725 0,557 Kommunal 6389 6389 /16.275 0,393 (inkl. Amtslig) Stat 822 822 / 16.275 0,05 I alt 16.275 1,00 Den vægtede gennemsnitsløn beregnes ud fra de fundne vægte samt gennemsnitslønninger for de forskellige sektorer i Vejle u. genetillæg. Udregning af vægtet løn for mænd: Sektor Gennemsnitsløn Vægt Vægtet løn Privat 189,02 0,836 158,02 Kommunal 207,43 0,118 24,48 (inkl. Amtslig) Stat 206,57 0,046 9,50 I alt 1,00 192,00 Udregning af vægtet løn for kvinder: Sektor Gennemsnitsløn Vægt Vægtet løn Privat 166,91 0,557 92,97 Kommunal 180,36 0,393 70,88 (inkl. Amtslig) Stat 183,35 0,05 9,17 I alt 1,00 173,02 Den samlede gennemsnitsløn for basispatienten er det kønsvægtede gennemsnit af de to kønsrater. Køn Vægtet løn Vægt Vægtet Gennemsnitsløn Mænd 192,00 0,65 124,80 Kvinder 173,02 0,35 60,56 I alt 1,00 185,36 Hermed ses at den vægtede timeløn for basispatienten er: 185,36kr. - - 37