Aalborg den 10. maj 2017 Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Miljoe.energi@aalborg.dk Høringssvar til tillæg til indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst Agri Nord gør hermed indsigelse mod forslag til tillæg til indsatsplan for OSD 1435. Vi har ved høringen i forbindelse med vedtagelsen af den gældende indsatsplan gjort opmærksom på en lang række meget uhensigtsmæssige forhold. Desværre er det i denne indsigelse nødvendigt at gentage flere af vores tidligere pointer. Pesticider Forslaget til indsatsplan indeholder krav om, at der hverken må anvendes eller håndteres pesticider i sårbar nærzone eller i BNBO er. Ifølge planen skal der indføres restriktioner imod brug af pesticider i udstrakte områder 113 ha i Lundby Krat vandværkets opland og 72 ha i Kochs Vases opland. BNBO til begge områder synes meget stort. Vi kan forstå, at Aalborg Kommune har beregnet alle BNBO i indsatsplanen med 5 års strømningstid. Det sædvanlige er at anvende en strømningstid svarende til tidsperioden mellem prøveudtagninger. Det fremgår af Miljøstyrelsen vejledning på området (nr. 2 fra 2007). Vi formoder og håber -at der bliver taget prøver oftere end hvert 5. år i både Lundby Krat- og Kochs Vase- boringerne. Eftersom BNBO benyttes som afgrænsningen af indsatsen mod pesticider, betyder et større BNBO også et større område med indgreb. Derfor er vi kritiske over for den ekstra sikkerhed som indbygges i planen med et udvidet BNBO. I marts 2017 er der kommet et nyt kapitel i Vejledning om indsatsplaner fra Miljø- og Fødevareministeriet om indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Den 20. marts 2017 er bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 246 af 15. marts 2017 trådt i kraft. Ud af bilag 3 til bekendtgørelsen ses, hvor de sprøjtemiddelfølsomme (og de potentielt følsomme) områder er beliggende. Kortlægningen af de sprøjtemiddelfølsomme områder gælder på sandjorder, hvor indsatsområder er udpeget. Jorder, hvor der er mere end 10% ler i den øverste meter og lavbundsjorde, er ikke medtaget i kortlægningen. En meget stor del af BNBO og de sårbare nærzoner udlagt af Aalborg Kommune i forslaget til indsatsplan har mindre end 10% ler og er ikke lavbundsjord. Derfor bør Statens ny pesticidkortlægning i høj grad være retningsgivende.
BNBO ved Lundby Krat er langt overvejende finsand og i mindre grad humus ifølge jordbundskortet, der siger noget om forholdene i omkring 20 cm dybde. Jordartskortet, der har information om jorden i omkring 80 cm dybde fortæller os, at samme område i langt overvejende grad indeholder smeltevandssand og -grus, mens der i randen af BNBO i den nordøstlige del findes marint sand eller ler. Så Statens konklusioner omkring pesticidkortlægning for følsomme områder i forhold til sprøjtemidler er direkte anvendelig på vandværket i Lundby Krat. For Kochs Vases sårbare nærzoner er billedet lidt mere broget. I den vestlige del består overjorden af humusjord og lerblandet sandjord. Igen ingen ler over 10%. Kommer vi under rodzonen bliver det leret. Men den primære nedbrydning af pesticid foregår i rodzonen. I den østlige del af Kochs Vase siger jordbundskortet, at jorden er leret i overjorden, mens jordartskortet i 80 cm dybde og dermed stadig i rodzonen siger der er ler i den nordligste del, mens smeltevandssand og grus samt kridt tager over i omtrent halvdelen af den udpegede sårbare nærzone. Der er altså meget, der viser, at fraværet af ler over 10% i rodzonen for så vidt angår betydelige dele af den udpegede sårbare nærzone netop viser, at statens kortlægning kan anvendes. Det fremgår IKKE af statens pesticidkortlægning, at der er indsatsområder i forhold til sprøjtemidler i indvindingsoplandet til disse vandværker. Generelt sikrer den statslige godkendelsesordningen for sprøjtemidler imod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Mht. Klarup Vandværk i Kochs Vase gør det sig endda gældende, at lavbundsarealer med opadgående vandbevægelse ikke er sprøjtemiddelfølsomme, da udvaskning til grundvandet ikke vil forekomme her. De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse, der går ud over udpegningerne på bilag 3, gennem en kommunal indsatsplanlægning, er visse sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. Det ligger fast, at skal Aalborg kommune udstede forbud mod brug af pesticider uden for de udpegede indsatsområder, kræver det en fagligt funderet begrundelse. Dvs. der skal foreligge viden om konkrete forhold, som begrunder et behov for at gennemføre en særlig indsats. Det vil primært være viden om stor grundvandsdannelse, særlig ringe beskyttelse af grundvandet eller tidligere fund af rester af sprøjtemidler. Stor grundvandsdannelse er en risikofaktor, som kan begrunde indgreb; men der er intet i det fremlagte materiale, som viser, at grundvandsdannelsen i disse arealer er større end så mange andre steder, f.eks. i testmarkerne. Der er ikke fundet spor af pesticider i vandet fra de to vandværker, så der er heller ikke overvågningsdata, som kan begrunde indgrebet.
Det er et vigtigt krav, at indsatserne ikke må være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Konklusionen er, at der i den fremlagte plan ikke findes begrundelse for en ekstraordinær indsats imod pesticider. Vores vurdering er, at en sådan ekstra indsats ikke kan begrundes! Vi opfordrer til, at kommunens politikere sætter sig ind i den nyeste lovgivning med tilhørende vejledning om indsatsplanlægning og selvstændigt vurderer, om det fremlagte tillæg til indsatsplanen er udtryk for en proportional reaktion overfor de berørte lodsejere. Vi er overbeviste om, at indgrebene IKKE er proportionale. Aalborg kommune bør derfor opgive de foreslåede indsatser. Eftersom det drejer sig om planlægning, vil denne indsigelse alene få en politisk behandling. Indsatsplanen siger under målsætninger, at miljøfremmede stoffer incl. pesticider begrænses mest muligt. Vi forstår ikke, hvad det betyder i praksis. Landbruget anvender i forvejen kun pesticider, hvis det et nødvendigt. Naturstyrelsens skrivelse af 6. oktober 2011 indeholder orientering til kommunerne om deres mulighed for at anvende miljøbeskyttelsesloven 26a i forbindelse med sikring af drikkevandsinteresser mod pesticidforurening. I bemærkningerne til lovforslaget til mbl. 26a i 1998 står: For pesticider kan man ikke på samme måde identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede, over for alle pesticider. De forhold, som er bestemmende for om en forurening på jordoverfladen trænger ned i grundvandet, varierer fra stof til stof. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb overfor den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Den sidste sætning udgik af citat, da Naturstyrelsen den 6. oktober 2011 orienterede kommunerne om, at de havde mulighed for at stille krav i henhold til mbl. 26a angående pesticider. Vi hæfter os selvfølgelig ved lovbemærkningernes sidste citerede sætning: Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Diskussionen af rækkevidden af Naturstyrelsens brev af 6. oktober 2011 mener vi kan lægges til side med den ny lovgivning, inklusive vejledningen kapitel 7. Pesticidforbuddet er et meget alvorligt vilkår i indsatsplanen. Det vil uanset gødningstildeling mange steder udelukke fortsat rentabel drift, medmindre den øvrige bedrift omlægges til økologisk drift. Det vil ikke være realistisk, hvis det handler om delarealer i større bedrifter.
Kvælstof Der er ifølge forslaget til indsatsplan ikke behov for en indsats overfor kvælstof ved Lundby Krat. Ved Kochs Vase er der imidlertid udpeget en sårbar nærzone på 72 ha., hvor landbruget skal pålægges stramme restriktioner, så landbrugsdrift ikke er mulig. Der er for Kochs Vase tale om en reduceret vandtype (D) og der er ikke påvist nitrat. Sulfatindholdet betegnes som lavt og forholdsvist konstant. Der er lerlag af varierende tykkelse og i den østlige del af kildepladszonen er der ikke lerlag over grundvandet. Der er altså ikke tegn på nært forestående problemer med nitrat, hvor boringerne er filtersat. Vi finder, at det må være muligt at undvære eller reducere indsatsen overfor kvælstof betragteligt, både af denne årsag, men også af årsager, som vi har redegjort for i indsigelsen imod Indsatsplan 1435 (se vedlagte bilag). For at beregne behovet for indsats, laver Aalborg Kommune en beregning af den nuværende nitratudvaskning og på den baggrund beregner kommunen, hvor stor en del af oplandet, der skal udlægges med en nitratudvaskning på 25 mg/l for at nå en gennemsnitlig udvaskning på 50 mg/l. Aalborg Kommune overvurderer med de valgte beregningsmetoder nitratudvaskningen betydeligt. Derfor bliver indsatsbehovet overfor landbruget overvurderet, hvilket giver sig udslag i for store sårbare nærzoner og dermed en unødvendig gene og udgift for landbrugsproduktionen. Det vil vi give flere eksempler på kan være tilfældet nedenfor i bilaget i særskilte punkter. Vi har også valgt at medtage punkter, som ikke er direkte relevante for indvindingen ved Kochs Vase, men de er medtaget, da det er forhold i beregningsmetoderne, som bevirker en overvurdering af beskyttelsesniveauet i hele OSD 1435. Vi ser frem til at bidrage til en korrigeret retning på indsatsplanlægningen. Med venlig hilsen Agri Nord På foreningens vegne Carl Christian Pedersen Formand ccp@vesternejsig.dk
Bilag 1 til Agri Nords indsigelse mod indsatsplanlægning tillæg til Indsatsplan 1435 Aalborg Sydøst Nedenstående er betragtninger, som blev fremført i foreningens indsigelse mod Indsatsplan 1435. Betragtningerne har stadig relevans. 1. Nitratudvaskning fra skov, natur, by og golfbane Naturområder Fra naturområder synes nitratudvaskningen overvurderet i beregningerne. Det reelle nitratudvaskningsniveau ligger formodentligt omkring 1-3 mg/l - og ikke 50 mg/l eller 25 mg/l, som kommunen anvender Vi kan roligt tage udgangspunkt i, at nitratudvaskningen i naturområder næppe overstiger nitratudvaskningen fra vedvarende græsmarker. Ifølge Aalborg Kommunes egne målte udvaskningstal fra rodzonen ved Drastrup med vedvarende græs opnås efter nogle år en nitratkoncentration tæt på nul. I rapporten 1, der er udgivet af Aalborg Kommune konkluderes: Efter to til tre vækstsæsoner udenfor omdrift var nitratkoncentrationen tæt på nul Og endvidere: Tilsvarende hurtig reduktion i nitratudvaskningen ved overgang til vedvarende græs er fundet i andre danske undersøgelser. Kvantitativt lå nitratudvaskningen i Drastrupprojektet således efter få år på 0-2 kg N/ha/år eller cirka 0-3 mg/l afhængigt af størrelsen af infiltrationen. Aalborg Kommunes rapport fra Drastrup refererer også flere andre danske undersøgelser, der også opnår resultater med meget lav nitratudvaskning for vedvarende græs. 1 Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fra skovrejsning og vedvarende græsarealer 1998-2001 Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. 1
Naturområderne bør derfor indgå med værdier, der ikke er højere end 1-3 mg/l. Skove Skove indgår tilsyneladende i beregningen af sårbar nærzone med en nitratudvaskning på 25 mg/l. Ifølge en kilde 2 ligger nitratudvaskningen fra etablerede skove nærmere i størrelsesordenen 0-15 mg/l dog højere for småskove og skovkanter. I Drastrup blev nitratudvaskningen fra skov også målt i en undersøgelse med deltagelse af Aalborg Kommune og Forskningscenter for Skov & Landskab 3. Måleperioden kunne have været ønsket længere, men forfatterne konkluderer, at en nitratudvaskning på nogle få kg N/ha/år kan forventes efter skovtilplantning ved dybdepløjning efter nogle år. Med henvisning til andre danske undersøgelser skriver forfatterne, at der generelt for skovrejsning kan forventes, at udvaskningen falder til under 5-10 kg N/ha/år i løbet af 3-5 år, dog med risiko for at nitratudvaskningen på længere sigt stiger til i størrelsesordenen 5-15 kg N/ha/år, når skov bliver ældre end 20 år. En af de grundigste undersøgelser er baseret på 111 punkter og 2.542 udtagne prøver i kvadratnettet 4. 50% fraktilen ligger her på en nitratudvaskning på 5,3 mg/l. Her indgår imidlertid også skovrejsningsområder, pyntegrønt og selvfølgelig også ekstensive skove så der er variation i tallene. Kigger vi på ekstensive skove er nitratudvaskningen på 3,1 mg/l. Byer Byer er, så vidt vi har forstået, i forslaget til indsatsplan indregnet med en nitratudvaskning på 50 mg nitrat pr. liter. Undersøgelserne omkring nitratudvaskning fra fladekilder i byområder er få, men byområdernes fladekilder består af haver, parker og befæstede arealer. Nogle af de befæstede arealer løber i kloakken og påvirker ikke grundvandet. Parker og haver dyrkes på forskellig vis, men hovedparten er med græsplæne og i havebede findes ofte vegetation med både urter og vedplanter og sjældent helt bar jord. En vurdering kunne være, at udvaskningen ikke adskiller sig væsentligt fra golfbaner eller skove, dvs. 1-10 mg/l. 2 Miljøministeriet, DANVA og FVD (2003): Skovrejsning og grundvand. 3 Per Gundersen, Ege Friis og Karin Hansen (2001), Nitratudvaskning fra skovrejsning og vedvarende græsarealer 1998-2001 Drastrup projektet, Aalborg Kommune og Forskningscentret for Skov & Landskab. 4 Ingeborg Callesen, Anna Thormann, Karsten Raulund-Rasmussen, Henrik Stryhn og Hans Spelling Østergaard (1996): Nitrat-koncentrationen i jordvand under danske skove. Dansk Skovbrugs Tudsskrift s. 73-94. 2
I Aalborg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 17 5 ved Hals er nitratudvaskningen anslået til 5 mg/l for byområder. Dette er tal er på baggrund af få tilgængelige undersøgelser sandsynligvis et bedste gæt. Men altså betragteligt under Aalborg Kommunes bedste gæt på 50 mg/l i forslaget til indsatsplan for OSD 1435. Golfbaner Golfbaner er, så vidt vi har forstået, i beregningerne sat til 50 mg nitrat pr. liter i nuværende drift og 25 mg/l i fremtidig drift. Undersøgelser viser, at nitratudvaskningen fra golfbaner reelt er lavere. På golfbanen er der næppe behov for at regulere nitratudvaskningen. Ørnehøj Golfklub ligger indenfor OSD området og har ifølge deres grønne regnskab for 2012 gødet deres greens med 222 kg N/ha, mens de øvrige områder får relativt lidt eller ingen gødning. En undersøgelse fra Danmarks Jordbrugsforskning 6 fra 2003 viser, at den i forsøgsperioden højest målte nitratudvaskning fra greenen, der er det mest gødede areal på en golfbane, var 8,9 mg pr. liter. Dog var nitratudvaskningen resten af perioden nærmere i størrelsesordenen 2-5 mg/l for greenen. I det grønne regnskab oplyser Ørnhøj Golfbane, at de har 1,5 hektar greens. De resterende 80,5 hektar består af rough, semirough, naturområder mv. med meget begrænset gødningstilførsel. Her er nitratudvaskningen uden tvivl lavere. Det betyder, at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra golfbanen reelt ligger i niveauet 1-3 mg/l og altså markant lavere end de værdier, der indgår i beregningen af sårbar nærzone i forslaget til indsatsplan. Vi er klar over, at arealet i indvindingsoplandet til Kochs Vase ikke indeholder alle disse arealtyper, men har som nævnt tidligere medtaget dem her, da kommunens beregninger skævvrider indsatsbehovet. Det mener vi bør rettes op i både nuværende og gældende indsatsplaner. 5 Forsyningsvirksomhederne. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr. 17 Hals. 6 Uffe Jørgensen (2003): Udvaskning af kvælstof og fosfor fra golf green. Rapport for perioden juni 2003-april 2003. Danmarks Jordbrugsforskning, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 3
for golfbane og naturområder finder vi det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune genberegner udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på 1-3 mg nitrat pr. l. For skove og byer eventuelt lidt højere, men næppe over 3-10 mg/l 2. Nitratudvaskning fra arealer med dyrkningsdeklarationer De dyrkningsdeklarationer, der forventes indgået i den sårbare nærzone samt de dyrkningsdeklarationer, der er indgået, sætter Aalborg Kommune i beregningen af den sårbare nærzone til 25 mg nitrat pr. liter. Tages udgangspunkt i dyrkningsdeklarationer med vedvarende græs med afgræsning eller slæt og ingen særskilt gødningstilførsel er nitratudvaskningen reelt lavere. Aalborg Kommune overvurderer derfor den sårbare nærzone betydeligt. Nitratudvaskningen afhænger af hvor ofte arealerne omlægges. I eksempler fra indgåede dyrkningsdeklarationer fra Aalborg Kommune kan vi se, at der ikke må omlægges oftere end hvert 5. år. Mange vil sandsynligvis alligevel blot lade jorden ligge med vedvarende græs uden omlægning, da jorden med de stramme deklarationer reelt ikke kan bruges som dyrkningsjord. Det forhold bør indregnes, da det reelt giver en nitratudvaskning som dokumenteret ovenstående i Drastrupprojektet ligger på 1-3 mg nitrat pr. liter. Omlægges græsarealerne stiger nitratudvaskningen lige efter omlægning. I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer åbnes der for omlægning maksimalt hvert 5. år. Da der ikke tilføres gødning ud over det der afsættes ved husdyrenes afgræsning og da områderne ikke omlægges oftere end hvert 5. år og da det kun må ske om foråret, ja, så vil nitratudvaskningen også være på et relativt lavt niveau her. Der er ved hurtigt gennemsyn tilsyneladende ikke mange danske undersøgelser af denne driftsform. Baseret på Drastrupforsøgene (fig. 7 i rapporten) kan der forsigtigt anslås en nitratudvaskning som et gennemsnit over en fem årig periode på 3-10 mg/l. Da effekten på grundvandet er meget stor ved omlægning til vedvarende græs udenfor omdrift, anbefaler vi, at det indgår i betydeligt større omfang. Altså en dyrkningsdeklaration på 1-3 mg nitrat pr. liter. Vi gør i øvrigt opmærksom på, at de aftaler om dyrkningsrestriktioner, der allerede er lavet i forbindelse med delindsatsplanen, ikke figurerer med en lav nitratudvaskning på kortene i baggrundsmaterialet til den gældende indsatsplan. Vi vil gerne sikre os, at alle de indgåede 4
aftaler indgår med en lav nitratudvaskning i beregningen af sårbar nærzone. Det bør ske efter en undersøgelse af, hvem der reelt lader arealet ligge som vedvarende græs. Vi finder det derfor fornuftigt, at Aalborg Kommune reviderer udbredelsen af sårbar nærzone i forhold til nitratindsatsen med et tal på mellem 1 og 3 mg nitrat pr. l og sekundært 10 mg/l for græs med omlægning hvert 5. år. Det gælder både for eksisterende dyrkningsaftaler og nye aftaler I Aalborg Kommunes dyrkningsdeklarationer er der fastsat et reduceret dyretryk ift. de gældende regler. Vi gør opmærksom på, at græsningstrykket på vedvarende græsarealer næppe har stor betydning for, at nitratudvaskningen kan holdes på et lavt niveau. Så længe græsdækket er intakt. Det vil i mange tilfælde være til gavn for biodiversitet og naturpleje at kunne have et lidt højere græsningstryk end i de nuværende dyrkningsdeklarationer på de tidligere omdriftsjorde for at fjerne kvælstof. Dyrenes tilvækst er med til at fjerne kvælstof, som dermed heller ikke udvaskes. Endelig kan et højere græsningstryk gøre det mere attraktivt for økologisk drift, hvor der er krav om at dyrene er på græs i sommerhalvåret og det er i forvejen en udfordring for økologiske mælkeproducenter at finde arealer med god arrondering og størrelse. Vi gør desuden opmærksom på, at dyrkningsdeklarationerne medfører forøget risiko for at landmænds husdyrproduktion bliver påvirket på grund af etableringen af mulige ammoniakfølsomme naturtyper. Det bør indgå i erstatningsopgørelserne. 3. Krav i øvrigt indsatsområde Indsatsplanen siger, at nitrat i BNBO og øvrigt indvindingsopland, følger husdyrbekendtgørelsens minimumskrav. Den bekendtgørelse omhandler imidlertid ydelse af præmier for husdyr. Vi ser ikke sammenhængen. Hvis der menes husdyrgødningsbekendtgørelsen, så er det unødvendigt at skrive i indsatsplanen den gælder i forvejen alle. Hvis der menes husdyrbrugsloven, så undres vi. Dels skal alle der falder ind under loven overholde den og dels er arealer fremover ikke en del af den godkendelse kommunen skal give. Sætningen om at følge en bekendtgørelses minimumskrav bør forklares, da vi er usikre på, hvad det medfører. 5
Vi finder det forkert, hvis der i så stort et nitratfølsomt indvindingsområde som det i OSD 1435, bliver lagt store og omkostningstunge restriktioner på landmænd med en miljøgodkendt husdyrproduktion. Arealet er ikke et indvindingsopland og bliver således ikke brugt til drikkevand i dag. Der er blot reserveret et meget stort areal, som gennem husdyrgodkendelsesloven pålægges restriktioner. Vi opfordrer kraftigt til, at kommunen i et samarbejde med staten arbejder på at reducere arealets størrelse, så der ikke udlægges et større areal med unødige restriktioner end højest nødvendigt og vi ønsker en forklaring af den, hvad sætningen betyder 4. Nitratudvaskning og merudbytter Der er i området flere, der har dokumenterede merudbytter og dermed højere kvælstofkvote. Vi er usikre på om det er indregnet i nitratudvaskningstallene, når det kommer til udbyttet og det øgede kvælstofoptag i afgrøderne og dermed mindre nitratudvaskning. Det påvirker den sårbare nærzone, sådan, at den bliver unødvendigt stor. Vi har kendskab til merudbytter på knap 15 %, hvilket nedsætter nitratudvaskningen omkring 15 mg/l. Den sårbare nærzone ift. nitrat bliver dermed i kommunens beregning større end nødvendigt. Det bør afklares om merudbytter idngår og hvis ikke, så bør der laves en beregning, hvor dette indgår 5. Nitratudvaskning uden hensyn til sædskifterotation På kommunens kort med nitratudvaskning fra markerne fra den gældende indsatsplan synes det højeste udvaskningstal i perioden fra 2007 til 2010 at være valgt til de videre beregninger af sårbar nærzone. Tal fra det ene år er imidlertid ikke et udtryk for, hvad der kan forventes som et gennemsnit. Alle marker i omdrift indgår i en sædskifterotation og dermed er det et gennemsnitstal for sædskiftet, der skal bruges. Ellers overvurderes behovet for indsats overfor nitrat og den sårbare nærzone bliver (igen) større end nødvendigt. Tallet kan beregnes. Som minimum bør det være et gennemsnitstal over 3-5 år der anvendes, hvis Aalborg Kommune ikke har mulighed for at beregne det korrekte sædskiftegennemsnit. 6
Vi ønsker desuden at gøre opmærksom på, at alle 3 arealer, hvis de ikke allerede gør det, bør sættes til en meget lav udvaskning, så de ikke indgår i landbrugsarealberegningerne. 6. Nitratudvaskning og plantesædskifte I beregningen af sårbar nærzone er marker med beregnet lav udvaskning - som vi har forstået det erstattet med en udvaskning som minimum et planteavlssædskifte på trods af, at de reelt har en lavere udvaskning. Det synes at være et unødvendigt forsigtighedsprincip, at antage, at alle landbrugsarealer med lav udvaskning pludselig intensiverer driften. Vi mener det er mere reelt at anvende den nitratudvaskning, der er i dag i stedet for et usikkert potentiale for nitratudvaskning 7. Balancemetoden Så vidt vi har forstået det bygger beregningen af nitratudvaskning fra landbrugsarealer på balancemetoden. Den metode er behæftet med voldsom usikkerhed i forhold til nitratudvaskningen og tager eksempelvis ikke hensyn til nitratreduktion i rodzonen. Metoden overvurderer derfor pr. definition udvaskningen. I det hele taget er det vigtigt, at kommunens beregninger gennemføres på et forsvarligt og opdateret grundlag, baseret på nyeste viden samt beregningsmetoder, der er konsensus om. Vi har tidligere fået besked på, at beregningsmetoderne ikke kan ændres. Vi mener, at lovlige indgreb forudsætter nøjagtig og detaljeret viden om forholdene i indvindingsoplandene, så derfor bør det indgå i alle forhandlingsforløb, at forudsætningerne stemmes af, og den sårbare nærzone genberegnes. Mest rigtigt og praktisk synes vi dog det ville være at få rettet fejlene i den generelle model (eller skifte til en anden) og fastsættelse af udvaskningstal allerede nu. Ellers spildes tid og penge... 8. Nitratreduktion En af grundene til den meget restriktive tilgang til grundvandsbeskyttelse er ifølge Aalborg Kommune, at der ikke er nogen reduktionskapacitet i jorden overhovedet i OSD1435. Omvendt er der områder, som har nogen beskyttelse i form af lerlag, ligesom der altid i mikromiljøer vil være en reduktion. For Kochs Vase er der lerlag om end de i nogle områder er af varierende tykkelse! 7
Vi foreslår, at hullerne i lerlaget findes og at indsatsen begrænses til de områder. Alternativt at der estimeres og indregnes en generel reduktionskapacitet af en mindre størrelse Tabel 1. Retningslinjer for vurdering af nitratsårbarhed fra Geo-vejledning 5 7 9. Faldende nitratudvaskning generelt GEUS 8 har konkluderet, at landbrugets kvælstofregulering har haft en statistisk signifikant effekt på grundvandskvaliteten. Kurven for nitratudvaskning er med andre ord knækket. Se figur 1. 7 Birgitte Hansen, Anne Mette Nielsen, Claus Holst Iversen og Verner Søndergaard (2009): Vurdering af grundvandsmagasiners Nitratsårbarhed, GEUS. 8 Birgitte Hansen, Lærke Thorling og Tommy Dalgaard (2014). Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten. Plantekongres 2014. https://www.landbrugsinfo.dk/planteavl/plantekongres/filer/pl_plk_2014_shw_85_1_birgitte_guldberg_hansen.pdf 8
Det yngre grundvand, der bevæger sig ned ad i magasinet har et lavere nitratindhold. Det er derfor vigtigt at have sig for øje, når kravene i indsatsplanen fastlægges, så der ikke sker en overreaktion på baggrund af tidligere tiders forhold. Figur 1. National udvikling i grundvandets nitratindhold (Birgitte Hansen, GEUS). Jordfordeling I den situation, som mange landbrug står i, vil jordfordeling være af yderste vigtighed. Det kræver overskud og god konsolidering at lade dele af ejendommen gå over i ekstensiv eller ingen drift, og med de udsigter der er for udvidelser i OSD-området handler det i høj grad om at bevare de produktionsmuligheder man i forvejen havde, inden grundvandsbeskyttelsen. Der vil derfor være stor efterspørgsel efter erstatningsjord. 9
Jordfordeling bør indgå som en af flere mulige metoder stillet til rådighed af vandværk eller Aalborg Kommune Dette er et subsidiært ønske, eftersom vor første prioritet er, at få begrænset ekspropriationerne og restriktionerne mest muligt. Vi ser en risiko for, at der i området bliver en del store usælgelige ejendomme. En landbrugsejendom med eksempelvis 50 ha. dyrkningsdeklaration og et almindeligt stuehus er sandsynligvis svær at omsætte med de værdiansættelser, vi har hørt fra kommunens gennemførelse af delindsatsplanen. Det kan stavnsbinde folk til ejendommen og næppe den drøm folk har hverken som ældre efter at have slidt for at opbygge en bedrift eller for yngre med drømme om ansatte og virksomhed. Har kommunen en plan for, hvordan vi undgår at folk bliver tvangsbundne? Også i fasen fra planens vedtagelse til dens virkeliggørelse er en periode med usikkerhed, i hvilken ejendommene vil være vanskeligt omsættelige. Derfor bør planen følges med en mere klar tidsfølgeplan, så lodsejere kan forudse, hvor lang tid, der skal gå, inden de får vished for indgrebets størrelse og erstatningen herfor. Spildevand Risikovurderinger af spildevandsledninger, overløbsstationer og lignende bør afsluttes inden forhandling om dyrkningsdeklarationer og burde være gennemført inden indsatsplanen vedtages, så der ikke kommer overraskelser, der ændrer nødvendigheden af indsatserne. Flere lodsejere i OSD området har gjort opmærksom på, at der ofte sker betydelige overløb med spildevand. I nogle områder også relativt tæt ved boringer. Ud over, at lodsejerne er trætte af at få deres jord oversvømmet med menneske fækalier, urin og en lang række miljøfremmede stoffer fra husholdningen, så synes det også usikkert i forhold til drikkevandsforsyningen i området. Spildevandet kan indeholde alt fra hormon- og medicinrester, phtalater, enzymer fra rengøring, klorin og en lang række andre stoffer. Vi vil gerne vide, hvad kommunen vil gøre her?... 10
Bortfald af deklaration I tilfælde af at baggrunden for en deklaration bortfalder, bør deklarationen blive ophævet og driften falde tilbage til landmanden til gavn for vækst og arbejdspladser. Man kunne forestille sig, at boringer blev lukket eller flyttet og et areal falder udenfor indsatsområdet. Dermed er der ikke længere behov for restriktionen. Vi vil sætte spørgsmålstegn ved lovligheden af den nuværende praksis med permanent erhvervelse af de sårbare nærzoner. Der bør være mulighed for hidtidige ejere for generhvervelse af jorden med fuld dyrkningsret, hvis ændrede forhold - for eksempel at nitratfaren viser sig at kunne håndteres tilfredsstillende medfører, at restriktionerne ophører. Natur og biodiversitet De dyrkningsdeklarationer, der arbejdes med er så restriktive, at der er potentiale for at lave en bedre natur og biodiversitet på flere af arealerne. Vi foreslår derfor, at landmændene tilbydes naturplaner for arealerne og at kommunen tilbyder at anlægge vandhuller, hegning og afgræsning mv. for at bidrage til en højere biodiversitet og et rigere naturindhold. Ekstraudgiften for denne ekstra gevinst vil sandsynligvis være relativt lille. 11
Fra: Henriette Charlotte Nikolajsen <henriette.nikolajsen@aalborgportland.com> Sendt: 9. maj 2017 20:20 Til: Indsatsplanlægning Emne: Bemærkninger fra Aalborg Portland til tillæg til indsatsplan OSD 1435 Aalborg Sydøst Vedhæftede filer: Bemærkninger fra Aalborg Portland til tillæg til OSD 1435 Aalborg Sydøst.pdf Til Aalborg Kommune Vedr. Oplæg til høringssvar vedr. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 Aalborg Sydøst Hermed fremsendes bemærkninger fra Aalborg Portland til ovennævnte indsatsplan. Send gerne en mail, som bekræfter at I har modtaget nærværende e-mail. Best Regards/Med venlig hilsen Henriette Charlotte Nikolajsen Manager Environment, Energy and QMS Aalborg Portland A/S, Nordic & Baltic Region Cementir Holding S.p.A. Work: +45 9933 7933, Cell: +45 2429 1011 Mail: henriette.nikolajsen@aalborgportland.com Rørdalsvej 44, DK-9220 Aalborg, Denmark 1
Aalborg Kommune Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Att.: indsatsplan-vand@aalborg.dk Vores ref.: HECN Direkte telefon: +45 9933 7933 Direkte e-mail: +45 2429 1011 Den 9. maj 2017 Bemærkninger til offentlig høring af tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 Aalborg Sydøst Aalborg Portland fremsender hermed bemærkninger til høring af tillæg til indsatsplan nr. 1435 for Aalborg Sydøst. Aalborg Byråd har sendt forslag til tillæg til indsatsplan for område med særlig drikkevandsinteresse nr. 1435, Aalborg Sydøst i offentlig høring. Forslaget omfatter to kildepladser i Lundby Krat. I samme område er der udlagt til areal til Råstofindvinding. Af den Regionale Råstofplan 2012 fremgår, at: Inden for de udlagte graveområder / interesseområder, må der ikke planlægges eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Aalborg Portland forventer at påbegynde råstofudgravningen i interesseområdet om 25-35 år. Af forslag til tillæg til indsatsplan fremgår forventet opstart til om 30-40 år. Af forslag til indsatsplan fremgår, at der i gravetilladelserne bør stilles krav om grundvandsvenligt drift og efterbehandling af råstofområdet beliggende i indvindingsoplandet. Idet det i nærværende forslag ikke er redegjort for kravene til grundvandsvenlig drift vil Aalborg Portland gerne have præciseret forholdene ved en grundvandsvenlig drift. Dette for at sikre, at der fortsat kan ske råstofindvinding med den tiltænkte grundvandsvenlige drift såvel over som under grundvandsspejlet. Endvidere har Aalborg Portland behov for en rørføring fra graveområdet til Aalborg Portland, Rørdalsvej 44, Aalborg, se angivelse på nedenstående kort. Rørføring skal anvendes i forbindelse med transport af kridt fra graveområdet til produktionsanlægget på Rørdalsvej. Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Danmark Telefon +45 9816 7777 CVR-nr. 36 42 81 12 cement@aalborgportland.dk www.aalborgportland.dk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede. Venlig hilsen AALBORG PORTLAND A/S Henriette Charlotte Nikolajsen Manager Environment, Energy and QMS 2/2 09-05-2017 HECN
Aalborg Kommune, att. Grundvand pr. email: indsatsplan-vand@aalborg.dk Grundvandskortlægning J.nr. SVANA-451-00016+00035 Ref. PETHE Den 9. maj 2017 Høringssvar til forslag til indsatsplanerne Hals og Tillæg til Aalborg Sydøst. Miljøstyrelsen har den 15. februar modtaget Kommunens forslag til indsatsplaner i høring. Vi har primært gennemgået indsatsplanerne i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i vandforsyningsloven og bekendtgørelsen om indsatsplaner nr. 912 af 27.6.2016, og Miljøstyrelsen har derfor ikke forholdt sig til indsatsplanernes faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Planen har været forelagt Kommunens Grundvandsråd, hvor Miljøstyrelsen var repræsenteret, og vi også der har haft mulighed for at drøfte og kommentere planerne. Miljøstyrelse har ingen formelle bemærkninger til planerne men vi gør opmærksom på, at der er kommet ny bekendtgørelse af vandforsyningsloven, LBK 125 af 26.1.2017, ligesom der er kommet/kommer ny lovgivning om husdyrbrug, som kan have betydning for indsatsplanerne. Med venlig hilsen Peter Henneby Civilingeniør 72 54 37 94 pethe@mst.dk Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 mst@mst.dk www.mst.dk