Caritas Caritas Nyt Danmark #1 3 4 5 6 8 FEBRUAR 2015 N Y H E D S B L A D F O R C A R I TA S D A N M A R K Fasteindsamling Demonstrationer i Niger Cykler til Uganda Virker udviklingsbistanden? Hjemløsemiddag 10 Kort Nyt FASTEINDSAMLING 2015 Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger
Caritas Danmark NR#1 Håneretten styrket? CARITAS NYT Ansvarshavende redaktør: Jann Sjursen - jsu@caritas.dk Grafisk design og Layout: Nanna R. Ørsted Korrektur: Mia Toldam Korsgård Papir: 130g silk. DETTE NUMMER Caritas Nyt#1 - Februar 2015 Tryk oplag: 3500 ISSN: 13978578 Forsidebillede: Niger, Flickr Common Share UDGIVELSE Caritas Nyt udkommer fem gange om året. Caritas Nyt fremsendes til de, der har givet et bidrag til Caritas arbejde indenfor det sidste år og til samarbejdspartnere. Næste nummer udkommer april 2015 Adresseændring eller afmelding: ssm@caritas. dk eller tlf: 38180000 Caritas kontonummer: 2191-3487254516 UDGIVER Caritas Danmark Gammel Kongevej 15, 3 1610 København V. E-mail: caritas@caritas.dk Generalsekretær: Jann Sjursen Bestyrelsesformand: Christa Bonde Flere oplysninger om Caritas Danmark og kontaktinfo på ansatte finder du på www.caritas.dk Kære læser, Drabet på 11 medarbejdere på det franske satireblad Charlie Hebdo har på mange måder bragt en hel verden i oprør og verdensledere til samlet demonstration for ytringsfriheden og mod terror i Paris. Der er al grund til at tage afstand for disse mord. Alle mennesker er livet værd også tegnerne på Charlie Hebdo. Der er også grund til at kæmpe for ytringsfriheden, som er under pres, ja, nærmest ikke eksisterende i mange lande, når det kommer til spørgsmål om religion, politiske synspunkter og kamp for menneskerettigheder. Kampen for ytringsfriheden må imidlertid ikke blive til et ensidigt forsvar for håneretten! Eller sagt på en anden måde og med Pave Frans ord: Ytringsfriheden må have en grænse. Det er en grænse, som vi langt hen ad vejen sætter selv! Hån, spot og latterliggørelse af andre tjener ikke noget formål, blot fordi det er muligt og lovligt. Vi skal stå vagt om menneskerettighederne, herunder ytringsfriheden, som er afgørende for vores demokrati. Samtidig skal vi udvise respekt for andre. Caritas Danmark arbejder solidarisk for og med mennesker med henblik på at fjerne nøden og dens årsager. Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Caritas Danmark er medlem af Caritas Internationalis (CI) - Den katolske Kirkes humanitære organisation for udvikling og nødhjælp. 164 nationale Caritas-organisationer er medlem af CI, som hermed er et af verdens største humanitære netværk. 2 CARITAS NYT 2015 1
Indland Fasteindsamling 2015, Foto: Flickr common share BISPEDØMMETS FASTEINDSAMLING 2015 Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger Katastrofefonden: En del af fasteindsamlingen går også til, at Caritas gennem katastrofefonden fortsat kan yde akut nødhjælp. Af: Sidse Surel Mogensen Kvinder har ofte trange kår i Niger i Vestafrika. Niger er ikke blot verdens fattigste land, men også et af de lande, hvor der er størst ulighed mellem kønnene. Kvinder i Niger har lav status og er lavt uddannede. Kun 15 % af kvinderne kan læse og skrive. De har derfor svært ved at forsørge sig, hvis de bliver alene. Det tvinger mange kvinder ud i prostitution og til at leve under ekstremt kummerlige forhold. Caritas Danmark har i en del år arbejdet tæt sammen med søsterorganisationen Caritas Niger. Projekterne har et særligt fokus på at forbedre kvinders vilkår i landet. UNIKT TILBUD TIL KVINDER I 2004 åbnede Caritas Niger et uddannelsescenter i hovedstaden Niamey. Det skal give socialt udsatte unge piger og kvinder uddannelse og adgang til lønnet arbejde efter et forløb på centeret. Et undervisningsforløb strækker sig over 11 måneder, hvoraf 8 måneder foregår på skolebænken efterfulgt af 3 måneders praktik. På centeret bliver kvinderne uddannet som kokke, barneplejersker eller som husarbejdere. Kvinderne får også kurser i f.eks. hygiejne og ernæring. Centeret er unikt: Der findes ingen lignede tilbud til socialt udsatte kvinder i Niger! BLEV RENGØRINGSASSISTENT I FN En af de kvinder, der har fået en uddannelse på centeret, er Hadjara Saidou. Hadjara er enlig mor til seks børn. Tre af dem er hendes afdøde søsters børn. Hadjara levede af at sælge småkager og havde svært ved forsørge børnene. En dag mødte hun en kvinde, der fortalte, at hun kunne få en uddannelse på centreret i Niamey. Hadjara havde dog ikke råd til det lille tilmeldingsgebyr, som kvinderne skal betale. Men centeret ordnede det. Hun lånte pengene og betalte dem tilbage, da hun begyndte på sin lønnede praktikperiode. I dag har Hadjara arbejde som rengøringsassistent hos FN s Flygtningehøjkommissariat i Niamey. CENTERET MANGLER PENGE Centeret har nu eksisteret i ti år. 90 % af de kvinder, der har fået en uddannelse på centeret, har efterfølgende fået et arbejde. Centeret mangler dog penge til især undervisningsmaterialer. Penge fra årets fasteindsamling går derfor til at købe køkkenudstyr såsom køleskabe, frysere, gaskomfur og saftpressere til uddannelsescenteret. CARITAS NYT 2015 1 3
Udland Demonstrationer i Niger TEGNINGER MED STOR VIRKNING! Konsekvenserne af drabene på medarbejderne af magasinet Charlie Hebdo har været store. Fra den mere fredelige men ikke desto mindre meget principielle debat om ytringsfriheden til demonstrationer og aktioner, der har udviklet sig voldeligt og i nogle tilfælde med døden til følge. Af : Jann Sjursen Omkostningerne i Danmark tælles ikke i menneskeliv, men i penge til f.eks. øget sikkerhed, og de konsekvenser det kan have for vores frihed?! I andre lande, hvor Caritas Danmark arbejder, har det haft langt alvorligere konsekvenser. KONSEKVENSER I NIGER I januar var der således voldsomme demonstrationer i Niamey, hovedstaden i det vestafrikanske land Niger, hvor Caritas Danmark igennem en årrække har arbejdet tæt sammen med Caritas i landet (CADEV). Ti blev dræbt og en lang række kirker blev stukket i brand i både hovedstaden og i regionale byer. Det gælder også 10 katolske kirker. Demonstrationerne og kirkeaf brændingerne skete som følge af Charlie Hebdos forsidetegning med profeten Muhammed i det nummer af magasinet, der udkom efter drabene på bladets medarbejdere i Paris. Demonstrationerne og urolighederne er til en vis grad et resultat af den påvirkning, der kommer fra den militante oprørsgruppe, Boko Haram, i Nigeria. I Niger er den altovervejende del af befolkningen muslimer (80 %), men der har traditionelt været et godt forhold mellem muslimener og religiøse mindretal i landet. Mange i Niger beklager derfor også demonstrationerne og ikke mindst kirkeaf brændingerne, som bliver betragtet som rene bølleoptøjer. Relationerne mellem den katolske kirke i Niger og muslimske ledere i landet er fortsat god. Tidligere i år mødtes den tiltrædende katolske biskop i Niger, Monsignor Laurent Lampo, således med den muslimske kalif, Cheikh Moussa de Kiota. YTRINGSFRIHEDEN HAR GRÆNSER! Pave Frans har taget kraftigt afstand fra drabene på de ansatte på Charlie Hebdo. Samtidig har han med henvisning til debatten om ytringsfriheden sagt, at ytringsfriheden har sine grænser. Man skal ikke provokere, man skal ikke fornærme andre menneskers tro, man skal ikke lave grin med tro. Der er en grænse. Enhver religion har sin værdighed. Men ytringsfrihed har også grænser, sagde paven i forbindelse med sin rejse til Filippinerne i januar. 4 CARITAS NYT 2015 1
Udland Cykler til Uganda Læs mere o m Cykler til U ganda og julein dsamlingen u nder Kort Nyt elle r på caritas.dk FRIVILLIG RÅDGIVER PÅ CYKEL "Jeg var meget overrasket over, at bondegruppen valgte mig. Sådan indledte Lule John Steven på 49 år fra Tukolerewamu Farmers Group i Uganda samtalen. Ja, han var faktisk forhindret i at deltage i det møde, hvor han blev valgt og selv havde han en anden favorit til posten. A f: Jann Sjursen Men nu har han været CBT i 9 måneder - Community Based Trainer. Det er en slags frivillig landbrugsrådgiver, der bliver udpeget af den bondegruppe, vedkommende er medlem af. Han får en cykel stillet til rådighed, og nu er Lule John rejsende udi landbrugsrådgivning i Uganda under det program, som Caritas Danmark gennemfører sammen med Caritas Lugazi. SKAL RÅDGIVE OG INSPIRERE Men ikke nok med cykelturene som landbrugsrådgiver. Lule John skal også sikre, at han og familiens egen jord bliver dyrket og passet på en sådan måde, at det kan være et demonstrationslandbrug. Andre skal kunne hente inspiration, men også kunne afprøve nye teknikker gennem praktisk arbejde. På den måde er det også muligt for Lule John at få det frivillige arbejde til at harmonere med det at være bonde. For begge dele skal passes! Lule John blev i 2006 en del af den bondegruppe, hvor han nu er valgt til at være CBT. Det vigtigste er, at han selv er blevet oplært udi landbrugsrådgivning og nu skal videregive sin viden og erfaring til de andre bønder i hans gruppe. Den opgave kræver gode ben. CYKLEN ER NØDVENDIG Der er selvfølgelig nogen fra gruppen, der bor tættere på mig end andre. Den længste bor nok 7 km. væk, så det tager lidt tid at komme derud, fortæller Lulu John. Det er ikke svært at tro,for nok er der noget, der ligner veje og stier her i omegnen af Lugazi,men i regntiden er det ikke for nemt at komme rundt på de fedtede veje, og i tørtiden er det en støvet affære. Så han er under alle omstændigheder glad for sin cykel! Glad er Lule Johns kone, Namusobya Suzan, også. De har otte børn og er som familie dybt afhængige af, hvad de kan producere på deres jord. Men heldigvis har de en god landbrugsrådgiver lige ved hånden CARITAS NYT 2015 1 5
Indland Kommentar Mogens Jensen, Handels og Udviklingsminister VIRKER UDVIKLINGSBISTANDEN? Overordnet er det ikke et kønt billede! Sådan sagde professor Christian Bjørnskov, da han den 27. januar indledte oplæg på en høring i Folketinget om dansk udviklingsbistand. Udenrigsudvalget havde ønsket at sætte fokus på, hvad der virker og ikke virker i dag - og hvad der virker i morgen. Af: Jann Sjursen Christian Bjørnskov var den første af en række inviterede oplægsholdere. Han påtog sig velvilligt rollen som den der skulle provokere. Og det gjorde professoren så, idet han dog medgav, at genopbygningsbistand virker, og kan hjælpe et land til at komme markant hurtigere på fode. IKKE ALT VIRKER! De øvrige paneldeltagere fra udviklingseksperter til NGO-repræsentanter og Dansk Industri var ikke enige selvom alle medgav, at det bestemt ikke er alt, der virke efter hensigten. Professor Finn Tarp sagde det slåedes: Ingen vil ved deres fulde fem hævde, at alt lykkes i udviklingsbistanden. Eller som den tidligere danske direktør for det norske Norad (lig Danida), Poul Engberg Petersen, udtrykte det i forbindelse med et spørgsmål fra salen: Nogle gange virker bistanden, nogen gange gør den ikke! Hans pointe var i øvrigt den, at vi vil for meget med bistanden på samme tid. Man fristes til at tilføje: Ja, og for mindre! MOGENS JENSEN: DET VIRKER! Udviklingsminister Mogens Jensen fastslog i sin tale, at udviklingsbistanden virker! Med henvisning til FN s 2015 mål nævnte han flere eksempler det. Det er lykkedes at halvere ekstrem fattigdom, at få børn ni ud af ti børn i skole og styrket kvinders rettigheder m.v. Udviklingsmisteren understregede, at selvom endnu flere lande ville yde 0,7 % af BNI i udviklingsbistand, så kan vi ikke dække behovene. Vi er nødt til at fremme private investeringer, sagde Mogens Jensen, der jo i øvrigt også er Handelsminister. SKAL ARBEJDE I SKRØBELIGE STATER Set fra Caritas plads i landstingssalen i Folketinget, så var det interessant at høre ministeren tale om behovet for at fokusere på hjælp til selv- 6 CARITAS NYT 2015 1
2015 ET VIGTIGT ÅR Foto: ft.dk (Anders Hviid) hjælp. Det er også et vigtigt princip for Caritas. Og eftersom Caritas arbejde i flere såkaldte skrøbelige stater, som det kan være svært at arbejde i, så var det godt at høre fornuftige ord fra ministeren: Vi er ikke i skrøbelige stater for de letkøbte sejre, men fordi det er her, der er behov. Der er ingen garanti for succes. Men engagerer vi os ikke, er der garanti for fiasko. Tre ud af fire af verdens fattigste vil leve i skrøbelige stater i 2030, hvis vi ikke ændrer udviklingen i disse lande. Vi kan ikke vende det blinde øje til. Kom der noget ud af høringen? Svært at sige - de fleste synspunkter var hørt før. Men eftersom udviklingsdebatten med folketingsmedlem Mette Bocks (LA) ord ofte udvikler sig til en råbekonkurrence, så var det ikke så dårligt endda at kunne konstatere en bred enighed: Selvom det er svært, så gør udviklingsbistand en forskel. En forskel, som vi af moralske og andre grunde forpligtet til at virke for! I 2015 skal vi på tre internationale topmøder blive enige om de nye bæredygtighedsmål i New York på post-2015 topmødet i september, finansieringen heraf i Addis Abeba i juli samt lande en ambitiøs klimaaftale i Paris i december. Det er nogle vigtige og brede dagsordener, der hermed smelter sammen, men netop integrationen af klima, miljø, bæredygtig vækst, sociale fremskridt, fattigdomsbekæmpelse og fred- og stabilisering er vigtig ja, helt afgørende da vi denne gang ønsker at sikre en dagsorden, der reelt kan forandre og sætte retning. 2015-målene var en succes, netop fordi de mobiliserede verdenssamfundet om 8 helt konkrete mål for fattigdomsbekæmpelse. I år skal vi formulere mål for en endnu bredere dagsorden. I år er verdens vigtigste år, fordi vi for at bruge de helt store ord ikke bare kan, men skal sikre planetens bæredygtighed til kommende generationer. For første gang i verdenshistorien har vi muligheden for at udrydde ekstrem fattigdom inden for en generation. Det i sig selv er en chance, vi simpelthen ikke må lade forpasse. (Udviklingsminister Mogens Jensen på Folketingets høring om udviklingsbistanden den 27. januar 2015) Foto: Jann Sjursen CARITAS NYT 2015 1 7
Indland Hjemløsemiddag JULEMIDDAG FOR HJEMLØSE I julen må mange erkende, at de ganske enkelt ikke har de menneskelige og økonomiske ressourcer til at stable en fest på benene for sig selv eller andre eller har nogen at være sammen med. Heldigvis er der mange organisationer og personer, der byder sig til med julehjælp og samvær. Af: Jann Sjursen Juledag i Sigurdsgade på Nørrebro slog Moder Theresa Søstrene dørene op for hjemløse i Københavnsområdet. I samarbejde med Sakramentskirken og med støtte fra Caritas Diakonipulje blev der inviteret på julemiddag. Søstrene og 15 frivillige sørgede for, at omkring 60 hjemløse fik en god juledag. Josefine Sochacka-Ebbesen (se nederste billede), der er ansat i Caritas, deltog også i arrangementet og var med til at gøre de sidste forberedelser til middagen. Med øje for de praktiske spørgsmål var Josefine lidt ængstelig i forhold til, om der nu også var mad nok. Det var der ifølge søstrene ingen grund at være bekymret for. At tro Gud er med os og skal nok få organiseret det hele, og han vil fordoble maden, hvis der ikke er nok. Det var, hvad søstrene sagde til mig. Jeg må indrømme, at min tro kom lidt til kort! Og det viste sig i hvert fald, at der var mad nok..., fortæller Josefine. Der var til en begyndelse mulighed for at deltage i en messe, der blev holdt i søstrenes dagligstue. Messen samlede både muslimer, kristne og andre. Der var mange nationaliteter repræsenteret, så sangen lød både på dansk og engelsk. Generalvikaren i den katolske kirke, Niels Engelbrecht, prædikede. Det skete ikke uden af brydelser undervejs. Men det gjorde ikke noget de forskellige input blev inddraget i en lidt anderledes prædiken. ET FÆLLES RUM Det hele virkede meget respektfuldt. Det var jo frivilligt, om man ville være med til messen. Men mange var med og nød at få del i et fælles rum og tanke for julens budskab til os mennesker. Det var egentligt stort! siger Josefine om denne lidt særegne julemesse i dagligstuen. Efterfølgende stod den på oksesteg med kartofler og salat. Mens den gode mad blev spist gik snakken på kryds og tværs over bordene, imens et kor sang forskellige julesange. Så stemningen var hjemlig og hyggelig. Hverdagsproblemerne blev skubbet til side, og folk snakkede og julehyggede over et dejligt måltid mad. Mennesker fik hjælp til det fælles og det med at fejre jul 8 CARITAS NYT 2015 1
Fotos: Josefine Sochacka-Ebbesen CARITAS DIAKONIPULJE Hvis du har en idé til et lokalt projekt, kan du gennem dit lokale sogn søge Diakonipuljen. Der er mulighed for rådgivning både før og efter, I søger. Caritas besøger også gerne jeres sogn, hvis I er et par stykker, der gerne vil have hjælp til at komme i gang med et socialt projekt, men ikke har en konkret idé klar. Kontakt national koordinator, Mia Toldam Korsgård, på 38 18 00 03 eller mtk@caritas.dk. Læs mere on diakonipuljen på www.caritas.dk HJEMLØSHED I DANMARK Hjemløshed er et voksende problem. Den seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse er steget fra cirka 5.000 i 2009 til cirka 6.000 hjemløse i 2013. Hjemløsheden blandt unge er fordoblet i perioden. Hjemløshed handler om meget mere end manglen på et tag over hovedet. Ofte er det alvorlige sociale problemer - som psykisk sygdom, fattigdom, misbrug og dårlige sociale netværk - der ligger bag hjemløsheden. Nogle hjemløse har faktisk en bolig, men de kan ikke finde ud af at være i den. Andre er blevet sat ud af deres bolig, fordi de ikke kunne betale deres regninger. Hjemløshed i Danmark er et problem, som ændrer sig over tid. Mange af de unge, som er i dag er hjemløse, ligner måske ikke hjemløse ved første øjekast. Det er sårbare unge, som måske starter med at sove rundt omkring på sofaer hos bekendte for så til sidst at ende på gaden. (Kilde: www.udsatte.dk) CARITAS NYT 2015 1 9
KORT NYT Fra ind- og udland OVER 400 CYKLER TIL UGANDA! Responsen på Caritas' juleindsamling har været overvældende! Ikke tidligere i Caritas historie er der samlet så mange penge ind i forbindelse med juleindsamlingen. Indsamlingen har rundet 435.455 kroner, hvilket betyder, at Caritas kan købe mere end 400 cykler til frivillige landbrugsrådgivere i Uganda. Ikke nok med det der bliver også råd til at uddanne nye, frivillige landbrugsrådgivere. Caritas Uganda-koordinator, Maj Forum, er begejstret: Jeg er simpelthen så glad! Cyklerne vil gøre hverdagen meget lettere for landbrugsrådgiverne, der frivilligt påtager sig en stor opgave for fællesskabet. EBOLA FÆRRE SMITTES Ebola har dræbt over 9000 i Afrika, og der er fortsat ikke fuld kontrol over epidemien. Verdenssundhedsorganisationen WHO konstaterer dog, at for første gang siden sommeren 2014 er antallet af registrerede smittede med udgangen af januar måned under 100 per uge. Caritas netværket er aktivt i Vestafrika med at bekæmpe Ebola. Caritas Danmark støtter indsatsen i specielt Liberia, hvor Ebolaudbruddet ser ud til at være kommet under kontrol. Foto: Freedom House 10 CARITAS NYT 2015 1
NYE PREP KURSER I KØBENHAVN OG ÅRHUS En mulighed for at få nye vitaminer til parforholdet! PREP er et undervisningstilbud til alle par, der gerne vil have et bedre samliv med mere glæde og færre konflikter. Kurset veksler mellem oplæg og private parsamtaler - ingen par skal fortælle de andre om deres forhold. I København afholdes kurset én lørdag og fire hverdagsaftener ved Skt. Andreas Kirke i Charlottenlund med opstart lørdag den 11. april. I Århus afholdes kurset over én weekend den 8.-10. maj ved Vor Frue Kirke lige ved banegården. Lørdag aften er der tid til at gå ud og spise en god middag med din partner i smilets by. Søndag formiddag er der tid til at deltage i højmessen. Tilmeld jer og læs mere på caritas.dk. Et kursus koster kun kr. 1000 inkl. forplejning og kursusmaterialer. NY KOMMUNIKATIONS- KOORDINATOR 1. februar er Naja Mammen Nielsen begyndt som ny kommunikationskoordinator i Caritas efter Toke Nyborg, der fratrådte sidste år. Naja kommer fra en tilsvarende stilling i Reden International, der gør en indsats for udenlandske kvinder i prostitution. Tidligere har Naja arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun var udstationeret i Tanzania. Kofoeds Skole står også på CV et. Vi byder velkommen til Naja, der er kandidat fra RUC i International Udvikling og Kommunikation. FINANSLOVEN 2015 Under overskriften `Mod uretfærdighed` løb Danmarks Indsamling endnu engang af stablen lørdag d. 31. januar 2015. Caritas var ikke blandt de 12 deltagende organisationer, men får ligesom sidste år del i den tilskudspulje, der udgør 10 % af det indsamlede beløb. Caritas håber således at modtage 1.605.695 kroner, som skal gå til et projekt i Niger. Projektet forener kvinders protester mod vold og overgreb med muslimske imamers undervisning af deres ægtemænd. I alt runder Danmarks Indsamling i år kr. 100 mio. Med finanslovens vedtagelse kort før jul kan det noteres, at Caritas i 2015 får kr. 29. mio. i støtte til udviklingsaktiviteter (rammeaftale) og kr. 18 mio. til nødhjælp (partnerskabsaftale). Det samme beløb modtog Caritas i 2014, der dog også omfattede en ekstraordinær bevilling på kr. 7,3 mio. vedrørende krisen i Syrien. Bevillingerne udmøntes i henhold til de årsforhandlinger, som er gennemført med Udenrigsministeriet i november og december. CARITAS NYT 2015 1 11
id nr.: 46663 Katastrofefonden: En del af fasteindsamlingen går også til, at Caritas gennem katastrofefonden fortsat kan yde akut nødhjælp. FASTEINDSAMLING 2015 Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger Benytter du netbank, skriv venligst CARITAS" Afrives inden betaling www.caritas.dk 86214318 Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V 2981 86214318 Caritas Danmark Gl. Kongevej 15, 3. sal 1610 København V