SPVvejledning og kursushæfte for Sygeplejevikarkursus Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest August 2005 Revideret september 2013
Velkommen på SPV-kursus! I dette hæfte har vi samlet de oplysninger, du får brug for under hele sygeplejevikarkurset og i din første tid som sygeplejevikar. Læs hæftet grundigt igennem før kursusstart. Skulle du være i tvivl om noget om kursusforløbet eller SPV-arbejdet i øvrigt er du altid velkommen til at kontakte os på Vagtbureauet. Til kurset hører også evalueringsskemaer, som udfyldes efter endt kursus. Vagtbureauet arbejder hele tiden med at forbedre store og små elementer i vore kurser et arbejde, der er helt afhængigt af kursisternes tilbagemeldinger. Derfor indgår evaluering naturligt i hele kurset. God arbejslyst på kurset og fortsat god vind på medicinstudiet! Michael Dahl Kirkegaard, direktør Velkommen på SPV-kursus! 3 SPV-kurset... 4 Kursets formål og grundidé 4 Forudsætninger 4 Krav til gennemførelse af kurset 4 Litteratur 4 Kursusoversigt... 4 Generel kursusinformation 5 Undervisningsmoduler 5 Introduktion og adgangstest modul B 6 Forflytningsteknik del 1 og 2 modulerne C og N 6 Somatisk sygepleje modulerne D-J 6 Psykisk sygdom og psykiatrisk sygepleje modulerne K, L og M 8 Praktiktid 8 Gennemgang af behovsopgaven modul P 9 Eksamen modul Q 9 Vagtorientering og psyk.prøve modul R 9 Kursusløn 9 Praktiktid og behovsopgave... 9 Normale arbejdsområder 10 Arbejdsgang i praktiktiden 11 Kriterier for behovsopgaven 11 Eksamenskriterier... 12 FADL-vagtens opgave og ansvar ved deltagelse i medicingivning... 14 3
SPV-kurset Kursets formål og grundidé Kursisterne skal opnå kompetence til at arbejde som sygeplejevikar, dvs.: Kende til de basale færdigheder, som FADL-vagten skal besidde ved observation og pleje af somatiske og psykiatriske patienter. Gradvist udvikle en sygeplejefaglig forståelse for patienters behov. Anvende deres viden til at udføre velbegrundet praktisk og medmenneskelig sygepleje. Arbejde under ledelse af den sygeplejerske, der er tilknyttet FADL-vagtens patient(er). Respektere tavshedspligten angående ethvert privat forhold, de får kendskab til under arbejdet som FADL-vagt. Forudsætninger Kursisterne har påbegyndt medicinstudiet forud for holdsætning på SPV-kursus. Kursisterne har før kurset gennemlæst Sygeplejevikarhåndbogen. Kursister uden skandinavisk statsborgerskab bedes gøre Vagtbureauet opmærksom på dette før kurset påbegyndes, så vi kan være behjælpelige med at sikre arbejdstilladelse. Krav til gennemførelse af kurset Bestået adgangstest Deltagelse i al undervisning og praktik forud for det afsluttende modul Q Bestået modul Q Litteratur Kursisterne har inden kurset gennemlæst dette kursushæfte samt Sygeplejevikarhåndbogen, der udleveres på Vagtbureauet. Kursusoversigt Kurset er på i alt 70 timer, der fordeler sig således: Adgangstest, introduktion, afslutning, orientering og evaluering: Somatisk sygepleje: Psykiatri og psykiatrisk sygepleje: Forflytningsteknik: Praktiktid ( følgevagter ) 9 timer 28 timer 11 timer 6 timer 16 timer 4
Generel kursusinformation Al undervisning er obligatorisk og udeblivelse medfører, at kurset ikke kan godkendes. Ved akut forfald kontaktes Vagtbureauet snarest muligt herefter, og det forsøges at arrangere erstatningsundervisning sammen med et andet hold. Der tages i planlægningen af kurset, herunder følgevagter, gennemgang af behovsopgave og eksamen, så vidt muligt hensyn til obligatorisk undervisning i dissektion samt manuel undersøgelsesteknik på medicinstudiet. Det er ikke muligt at tage hensyn udover dette, og den enkelte kursist er således selv ansvarlig for at passe SPV-kurset ind i den øvrige undervisning på medicinstudiet. Bytning af lektioner arrangeres kun i helt særlige tilfælde efter aftale med Vagtbureauets kursusansvarlige. Bemærk, at undervisere, kolleger og vejledere i praktikken forventer at begynde undervisning og arbejde præcist. I det kliniske arbejde er kolleger afhængige af, at næste vagt(hold) er mødt, før de kan få fri. Derfor understreger Vagtbureauet vigtigheden af at møde til dvs. før tiden; også i undervisningsøjemed. Undervisningsmoduler B 1.2 Introduktion og adgangstest 3,5 lektioner C 1.3 Forflytning del 1 3 lektioner D 1.4.1 Bevidsthedsniveau og kommunikation 4 lektioner E 1.4.4. Kredsløb 4 lektioner F 1.4.5/6 Respiration 4 lektioner G 1.4.7 Hud, temperatur, slimhinder og personlig hygiejne 4 lektioner H 1.4.8 Ernæring, udskillelse og bækkengivning 4 lektioner I 1.4.2/3 Ældre, sanser og diabetes 4 lektioner J 1.4.9/10 Børn, døden og den døende, søvn og hvile 4 lektioner K 1.5 Psykisk sygdom 3 lektioner L 1.5 Psykiatrisk sygepleje del 1 4 lektioner M 1.5 Psykiatrisk sygepleje del 2 4 lektioner N 1.3 Forflytning del 2 3 lektioner O 1.6 Følgevagter 2x8 timer P 1.7 Gennemgang af behovsopgave 2 lektioner Q 1.8 Eksamen 1 lektion R 1.9 Vagtorientering og psyk. prøve 4 lektioner 5
Introduktion og adgangstest modul B Undervisere: Sygeplejerske og medicinstuderende. Flg. emner behandles: Tavshedspligt for sundhedspersonale Kompetence og ansvar for sygeplejevikaren Afdelingers forventninger til sygeplejevikaren Påklædning og udstyr Forberedelse til casebaseret undervisning og kursusforløb i øvrigt Datoer for følgevagter, gennemgang af behovsopgave og eksamen Desuden indgår en kort skriftlig prøve, adgangstesten, som skal bestås før videre deltagelse i undervisningen. SPV-håndbogen danner grundlag for testens spørgsmål. Ved at læse SPVhåndbogen igennem før testen sikres kursisterne et basalt kendskab til ordforråd og begreber som udgangspunkt for den dialog- og casebaserede holdundervisning. Forflytningsteknik del 1 og 2 modulerne C og N Underviser: Forflytningsinstruktør eller fysioterapeut. Flg. emner behandles: Lejring og vending af patienter Sengeredning Bækkengivning Bleskift Forflytning af patient, fx mellem seng og stol Forebyggelse af arbejdsskader samt hygiejniske forholdsregler Påklædning: Løstsiddende tøj og skridsikkert fodtøj egnet til praktiske øvelser er nødvendigt. Somatisk sygepleje modulerne D-J Undervisere: Sygeplejerske og medicinstuderende. SPV-håndbogen er grundpensum og suppleres af case-materiale og undervisernes egne erfaringer undervejs i kurset. Den case- og dialogbaserede undervisning tager udgangspunkt i Virginia Hendersons (1897-1996) behovsteorier. Hun beskrev som en af de første sygeplejens særlige funktion, og hendes sygeplejedefinition fra 1955 og grundlæggende principper fra 1961 har haft stor indflydelse på de fleste senere sygeplejemodeller. Virginia Henderson beskrev (i fri oversættelse) sygepleje således: Sygeplejen består i ved enhver handling at bistå det enkelte menneske til sundhedsfremme, helbredelse eller en fredelig død. Dette skal ske med respekt for den enkeltes normer og ønsker. Altså sådan, som den enkelte ville have gjort, hvis han eller hun havde fornøden styrke, vilje og viden dertil. 6
Endvidere skal det ske således, at han/hun hurtigst muligt hjælpes til atter at kunne klare sig selv. Virginia Henderson taler om sygeplejens grundlæggende principper bygget op som en analyse af 14 beskrevne behovsområder, der her gengives med overskrifter i fri oversættelse: 1. Respiration 2. Ernæring 3. Udskillelse af affaldsstoffer 4. Bevægeapparatets funktion 5. Hvile og søvn 6. Påklædning 7. Legemstemperatur 8. Personlig hygiejne 9. Beskyttelsesforanstaltninger 10. Kontaktbehov 11. Religion 12. Beskæftigelse og optræning 13. Underholdning 14. Sundhedsoplysning FADL-vagtens opgaver beskrives dels ved generalisering fra cases, dels ud fra undervisernes og kursisternes erfaringer. Eksempel fra modul D om bevidsthed og kommunikation: Hvilke observationer er der brug for i forhold til at kunne hjælpe en apopleksipatient med at varetage egne grundlæggende behov? Med udgangspunkt i en case redegøres for de problemer, der kan opstå for en patient som følge af enten en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Desuden fokuseres på FADL-vagtens observationer i denne forbindelse. Analysen tager udgangspunkt i følgende overvejelser: Hvad observeres eller beskrives i casen? Hvilke mulige problemstillinger er der? Hvilke mulige årsager kan der være? Hvilken yderligere viden behøver vi for at hjælpe patienten? Hvilke plejemæssige handlinger kan foreslås? Herefter generaliseres emnet. Der observeres fx ændret bevidsthedsniveau: Hvilke mulige årsager kan der være? Herunder gennemgås: - Hjernens anatomi - Infarkter, traumer, blødninger - Krampetilstande - Socialt/psykisk miljø Hvilke handlinger kan foreslås? Hvilke overvejelser gøres omkring: - Kommunikation - Tillid og kontakt, herunder fysisk berøring På samme måde arbejdes med spørgsmål inden for de øvrige behovsområder. 7
Psykisk sygdom og psykiatrisk sygepleje modulerne K, L og M Modulerne søger at besvare flg. hovedspørgsmål: Hvilke overvejelser kræves for at kunne yde sygepleje til den psykiatriske patient? Undervisere: Psykiatrisk sygeplejerske. Patienttyper: Den svært hæmmede Den svært eksalterede Den hallucinerede Den selvmordstruede Den aggressive Den emotionelt tilbagetrukne Den psykiatriske patient på somatisk afdeling Sygdomsgrupper: Psykoser Depressioner Neuroser Spiseforstyrrelser Abstinenser Observation for medicinbivirkninger Observation og rapport af: Bevidsthedsniveauer Krampetilstande Delirium Vha. fortællinger, små cases og rollespil øves: Videregivelse af observationer til sygeplejerske eller afløser Sikkerhedsforanstaltninger på psykiatrisk afdeling Den faste vagts rolle hos patienten Kommunikation Etiske overvejelser Praktiktid Kursisterne afholder 2 følgevagter på sengeafdeling eller plejehjem under vejledning af sygeplejerske, sygehjælper eller social- og sundhedsassistent/-hjælper. Kursushæftet medbringes. Oversigten over sygeplejevikarens normale arbejdsområder inddrages i vejledningen. Denne oversigt beskriver et optimalt udbytte af praktiktiden, men intet element er obligatorisk, og der kræves ikke et vist antal gennemførte elementer for godkendelse. Der er også mulighed for selv at arrangere praktiktid på en kendt afdeling. Interesserede kan kontakte Vagtbureauet for nærmere betingelser. 8
Gennemgang af behovsopgaven modul P Efter praktiktiden mødes holdet til gennemgang af de rettede opgaver, der forinden skal være afleveret pr. mail til sygeplejeunderviseren. Enkelte kursister kan opleve at have følgevagter tæt op til dagen for opgavegennemgang. Disse træffer særlig aftale med underviseren om aflevering, fx pr. e-mail. Se beskrivelse af kriterier for opgaven senere. Eksamen modul Q Ved et rollespil med én underviser som simuleret patient og en anden underviser som observatør gives kursisten mulighed for selvstændigt at demonstrere sine tillærte færdigheder som FADL-vagt. Derefter vurderes kursistens teoretiske viden ved samtale mellem de to undervisere og kursisten. Til slut gives feedback for præstationen inklusive den relevante vejledning og de sidste gode råd før den nyuddannede sygeplejevikar påbegynder sit arbejde som FADL-vagt. Se beskrivelse af kriterier for eksamen senere. Vagtorientering og psyk.prøve modul R Vagtbureauets medicinsk faglige konsulent eller direktør informerer om Vagtbureauet, opskrivningssystemet, løn- og overenskomstmæssige forhold, herunder kollegiale vedtægter, samt arbejdsmiljøregler og andre formalia på vagt. Desuden afholdes en kort skriftlig casebaseret prøve i psykiatri og psykiatrisk sygepleje. Kursusløn FADL-vagter, der inden 12 måneder efter afsluttet SPV-kursus har afholdt minimum 200 SPV-timer honoreres af FADLs overenskomstpartnere for hele kurset med løn svarende til 41 timers SPVdagarbejde. Praktiktid og behovsopgave Denne beskrivelse er såvel til kursist som vejleder på afdelingen. Målet for praktiktiden er at lade den kommende FADL-vagt deltage i så mange af de praktiske arbejdsopgaver, som forholdene på afdelingen tillader det, jf. den liste over sygeplejevikarens normale arbejdsområder, som fremgår af de følgende sider. Følgevagterne skal danne baggrund for udarbejdelsen af en behovsopgave kriterierne herfor fremgår ligeledes af de følgende sider. For alle arbejdsopgaver både i praktiktiden og ved selvstændigt SPV-arbejde gælder: Sygeplejevikaren udfører dem med den grad af selvstændighed, som tillades af dels sygeplejevikarens erfaring og dels opgavens omfang i forhold til afdelingens øvrige opgaver på vagten. Sygeplejevikaren udfører aldrig opgaver, som vedkommende er usikker på kan udføres korrekt, medmindre kompetent supervision tilbydes af andet personale. Det er sygeplejevikarens ansvar at gøre opmærksom på grænserne for sin formåen, så tilstrækkelig instruktion eller supervision kan stilles til rådighed på afdelingen. 9
Helt centralt for praktiktiden er at få besvaret spørgsmålet: Hvad forventer afdelingen, at FADL-vagten kan, når der er bestilt en fast vagt eller en gangvagt? Praktiktiden er den bedste mulighed for at lave og rette! fejl. Her er fra afdelingens side afsat tid til at vejlede kursisten: Med roser og opmuntring for de gode præstationer og med anbefalinger af bedre fremgangsmåder for mindre gode præstationer. Brug lidt tid i slutningen af begge dage på evaluering af dagens forløb, så kursisten har noget at tage med sig hjem at tænke over. Normale arbejdsområder Sygeplejevikarer, der er anvist gennem Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest, arbejder altid under en sygeplejerskes tilsyn og ledelse. Sygeplejevikaren skal kunne deltage i flg. arbejdsområder: Klinisk observation og rapport: Observation af ændringer i patienters helbredstilstand, fx registrering af nytilkomne lammelser, forandring i hudfarve, tryksår, blødning, træthed eller psykisk uklarhed. Temperatur- og blodtryksmåling samt puls- og respirationstælling. Observation af infusioner, ilttilskud på næsekateter eller ansigtsmaske, anlagte dræn og lignende Rapportering, såvel mundtligt akut og ved lejlighed som skriftligt og mundtligt ved vagtskifte, herunder kvalificeret modtagelse af rapport ved tiltrædelse af vagten. Praktisk sygepleje: Varetagelse af eller assistance til patienters personlige hygiejne: Vask og bad (sengebad, bruse- og karbad). Mundpleje, fx tandbørstning og rengøring af tandprotese. Sugning i mundhule. Øjen- og næsepleje. Frisering og barbering. Tøjskift. Assistance til toiletbesøg, herunder brug af urinkolbe, bækkenstol eller bækken i sengen og efterfølgende vask. Skift af stomi- og urinpose. Kateterpleje. Observation af ekspektorat, aspirat og opkast samt fratagning af urin- og afføringsprøver. Opretholdelse af god hygiejnisk standard ved anvendelse af infektionsprofylaktiske principper. Aseptisk omgang med forbindinger og andre rene artikler. Sengeredning med og uden patient i sengen. Almindelig hudpleje og forebyggelse af tryksår, herunder lejring af patienter. Mobilisering og aktivering samt hjælp til patienter i almindelighed, f.eks. ved af- og påklædning, forflytning mellem seng og stol samt støtte ved gangbesvær. Assistance til måltider, servering eller hjælp til at spise og drikke. Væskeregnskab. Assistance til indtagelse af medicin administreret af sygeplejerske. Målrettet kommunikation med patienter og pårørende. Omsorg for særlige patientgrupper, fx børn, ældre, bevidstløse, lammede, psykisk syge og patienter med anden kulturel baggrund end sygeplejevikarens egen. Besvarelse af kald fra egne patienter eller andre patienter i nødsituationer. Deltagelse i elementær brandbekæmpelse på afdelingen. (Efter gennemførelse af særskilt kursus) Gælder kun i Region Hovedstadens område Forberedelse af patienter til transport. 10
Modtagelse af blomster og andre gaver til patienter i henhold til afdelingens retningslinier. Forberedelse til og oprydning efter diverse lægelige og sygeplejefaglige procedurer. Istandgørelse af døde og omsorg for efterladte. Forefaldende arbejdsopgaver i afdelingen efter ansvarshavende sygeplejerskes anvisning. Arbejdsgang i praktiktiden Første praktikdag: Kursisten vælger i samråd med sin vejleder den patient, som behovsopgaven skal omhandle. Der vælges to relevante behovsområder, som efter første dags observation og pleje beskrives med stikord af kursisten. Kursisten stiller forslag til relevante sygeplejefaglige tiltag og overvejer, om der hos patienten er andre ubelyste behov. Anden praktikdag: Kursisten gennemgår sine noter fra første dag med sin vejleder. Kursistens forslag vurderes i fællesskab ud fra kursistens og vejlederens analyse af patientens behov. Ved den afsluttende evalueringssamtale med vejlederen kan kursisten revidere og udbygge sin stikordsliste ud fra erfaringerne med arbejdet hos patienten og på afdelingen. Kriterier for behovsopgaven Formål: At kursisten kan beskrive og analysere to behovsområder hos en patient, herunder: Problemopstilling Årsagsangivelse Handlingsforslag Vurdering af plejens indvirkning Forslag til yderligere tiltag Opgaveform: En individuel skriftlig opgave, der udarbejdes med anvendelse af kursistens viden fra kurset, SPVhåndbogen, supplerende litteratur samt erfaringer fra praktiktiden og notater herfra. Opgaven må max. fylde 2 maskinskrevne sider med en linieafstand på 1,5 cm. og skriftstørrelse tilsvarende Times New Roman, str. 12. Opgaven tager udgangspunkt i en patient udvalgt på kursistens 2 praktikdage på en given afdeling. Opgavens indhold: I opgaven skal kursisten i relation til den valgte patient: Beskrive afdelingens funktion Beskrive relevante patientdata: Køn, alder, sygdom, indlæggelsesårsag, indlæggelsesforløb samt fysisk og psykisk formåen Identificere relevante sygeplejefaglige problemer hos patienten Udvælge to af ovenstående sygeplejeproblemer indenfor behovsområderne: - Bevidsthedsniveau - Kredsløb - Respiration - Ernæring - Udskillelse af affaldsstoffer 11
- Hvile, søvn - Legemstemperatur - Personlig hygiejne - Beskyttelsesforanstaltninger - Kontakt - Kultur og religion Angive årsager til problemerne Opstille forslag til relevante sygeplejehandlinger Vurdere plejens indvirkning på patienten Opstille forslag til yderligere tiltag og beskrivelse af andre problemstillinger Tilrettelæggelse: Se beskrivelse af praktiktiden ovenfor. Bedømmelse: Kursisten har minimum 5 dage inkl. en weekend til at udarbejde opgaven. Opgaven sendes pr. mail til holdets sygeplejeunderviser. Opgaven vurderes efter kriterierne bestået/ikke bestået. Der gøres opmærksom på, at for sen aflevering af opgaven uden forudgående aftale med Vagtbureauet, betragtes som et ikke bestået forsøg. Såfremt opgaven ikke er bestået, vil kursisten blive kontaktet pr. mail inden gennemgangen. Kursisten udarbejder derefter en ny opgave på grundlag af samme patient. Den nye opgave sendes pr. mail til sygeplejeunderviseren inden gennemgang. Der gives max. 3 forsøg til at udarbejde en opgave, der af sygeplejeunderviseren vurderes bestået. Vurderes opgaven efter 3. gang fortsat ikke bestået, skal kursisten have 2 nye praktikdage på en ny afdeling og herudfra skrive en ny opgave efter samme kriterier som beskrevet ovenfor. Opgavegennemgang: Gennemgang af opgaven er obligatorisk. Gennemgangen foregår med sygeplejeunderviseren og varer 4 timer. Opgaven fremlægges mundtligt af kursisten, og der kan stilles spørgsmål til opgaven fra medkursister og sygeplejeunderviser. Eksamenskriterier Prøveform: En individuel kombineret praktisk og teoretisk eksamen. Forudsætter, at kursisten har deltaget i undervisning på samtlige moduler på SPV-kurset. Eksamensvarighed: 45 min. 5 min. til præsentation af lokalet og casen 20 min. til praktisk udførelse af opgaverne 10 min. til teoretisk gennemgang 10 min. til evaluering af eksamen og tilbagemelding til kursisten. Eksaminatorer er holdets sygeplejeunderviser samt en stud.med. med undervisningserfaring, der ikke har været underviser på holdet. Eksamenspensum: SPV-kursus SPV-håndbogen 12
Evt. praktiske erfaringer fra praktikforløbet Mål for eksamen: At kursisten kan varetage patientsikkerhed og -værdighed, herunder: Udføre praktiske sygeplejehandlinger indenfor en sygeplejevikars normale arbejdsområde og som udgangspunkt indenfor eksaminationens givne tidsramme. Udføre og prioritere praktiske sygeplejehandlinger på en ansvarlig måde under hensynstagen til patientens behov og de hygiejniske principper. Kommunikere ud fra patientens individuelle behov. Udføre praktiske sygeplejehandlinger etisk forsvarligt. Give teoretiske begrundelser for at prioritering, planlægning, observation og udførelse af praktiske sygeplejehandlinger. Tilrettelæggelse: Praktisk del: Kursisten trækker en case Sygeplejeunderviseren giver mundtlig rapport om patienten og fortæller kursisten hvilke opgaver, der skal udføres. Kursisten får mulighed for at stille spørgsmål til rapporten og gives et par minutter til at gennemtænke og planlægge opgaverne. Kursisten udfører opgaverne med stud.med.-eksaminator som patient. Eksaminatorerne skal tilstræbe, at kursisten udfører opgaverne indenfor tidsrammen. Teoretisk del: Kursisten begrunder sin prioritering, planlægning, observationer og sygeplejehandlinger. Kursisten redegør for de sygeplejefaglige problemstillinger og mulige årsager hertil. Under hver case er anført forslag til teoretiske spørgsmål, som eksaminatorerne kan stille kursisten for at få denne til at uddybe sin viden omkring problemområder fra casen. Bedømmelse: Eksaminatorerne vurderer eksamensforløbet ud fra de opstillede mål. Derudover er der til hver case vurderingsområder, som kursisten skal omkring i forbindelse med eksaminationen. Dette ved at vise det i enten den praktiske eller teoretiske del. Eksamensforløbet vurderes efter kriterierne bestået/ikke bestået. Det skal klart fremgå med hvilken begrundelse, beslutningen om bestået/ikke bestået er truffet, og det opsummeres for kursisten, hvad der evt. skal arbejdes videre med og hvordan. Der gøres opmærksom på, at udeblivelse fra eksamen uden forudgående aftale med Vagtbureauet, betragtes som et ikke bestået eksamensforsøg. Re-eksamination: Foregår på tilsvarende måde men med en anden sygeplejeeksaminator. Inden re-eksamination skal kursisten gives mulighed for at repetere pensum (minimum en weekend). Bestås re-eksaminationen ikke, skal sygeplejevikarkurset tages om. 13
FADL-vagtens opgave og ansvar ved deltagelse i medicingivning FADL-vagten er i lovmæssig sammenhæng lægens medhjælp Læger kan benytte FADL-vagter som medhjælp på samme vilkår, som de kan benytte en hvilken som helst anden person, uanset om medhjælpen er uddannet sundhedsperson eller ej. Denne medhjælp kan også ansættes til at assistere andet sundhedspersonale, herunder autoriserede sygeplejersker. En læge kan delegere enhver opgave også medicingivning til en medhjælp uanset medhjælpens uddannelse og baggrund, og uanset om medhjælpen er autoriseret eller ikke-autoriseret plejepersonale. Opgaven kan evt. delegeres videre af en sygeplejerske til andet ansat plejepersonale. FADL-vagtens kompetencer er uformelle En FADL-vagts kvalifikationer er individuelle og resultat af FADL-vagtens samlede uddannelse og erfaring før og under lægestudiet. Sygeplejevikarkurset eller øvrige interne uddannelser er på ingen måde at opfatte som en formaliseret kvalifikation, endsige autorisation som sundhedsperson. Heller ikke bestået bachelorstudium i lægevidenskab eller beståede eksaminer i farmakologi eller intern medicin er formelt kvalificerende, før de afrundes med embedseksamen og autorisation som læge. En FADL-vagt, der ikke er autoriseret som sygeplejerske fra en tidligere uddannelse, er således altid at betragte som lægperson antaget som medhjælp for en læge, der som oftest har delegeret ansvaret for medhjælpens instruktion og arbejdsledelse til en sygeplejerske. Instruktion af FADL-vagten afhænger af dennes uddannelse og erfaring Lægen og ved videre delegation sygeplejersken skal afpasse instruktion af FADL-vagten efter dennes behov for faglig vejledning på området, herunder give særligt detaljeret instruktion om mere potente lægemidler. Både lægen/sygeplejersken og FADL-vagten skal sikre sig, at FADL-vagten har opfattet instruksen entydigt og fuldstændigt samt er i stand til at udføre denne. HOVEDREGEL nr. 1: Hvis FADL-vagten ikke mener sig i stand til at varetage opgaven forsvarligt eller at kunne observere patienten tilstrækkeligt, skal FADL-vagten frasige sig opgaven. Instruktionen af FADL-vagten skal indeholde information om ventet effekt og mulige bivirkninger af medicinen, herunder hvordan der observeres for disse virkninger, samt om mulig påvirkning af den konkrete patients anden samtidige medicinering eller almene sundhedstilstand. Instruktionen skal være så tydelig og detaljeret, som er nødvendigt efter FADL-vagtens konkrete uddannelse og erfaring. Således vil helt nyuddannede sygeplejevikarer oftest i hver enkelt situation have krav på og behov for så omfattende instruktion for at kunne varetage opgaven, at delegationen ikke letter sygeplejerskens samlede arbejdsmængde, hvorfor opgaven ikke bør uddelegeres og FADL-vagten bør fralægge sig opgaven. 14
Derimod vil FADL-vagter med flere års erfaring og kvalifikationer i lægemiddellære fra lægestudiet have behov for væsentlig mindre instruktion for at kunne varetage opgaven som medhjælp fuldt forsvarligt. Dog skal lægen ved anvendelse af særligt kraftigt virkende lægemidler instruere mere detaljeret om sjældnere forekommende men potentielt alvorlige bivirkninger. Håndkøbs- eller alternativ medicin Hvis FADL-vagten inden for instruksen på arbejdsstedet medvirker til eller observerer patientens selvadministration af medicin, såvel receptpligtig som håndkøbs- eller alternativ medicin, skal FADL-vagten vide, om den pågældende medicin er ordineret af lægen. Hvis dette ikke er tilfældet må FADL-vagten vurdere, om patienten skal tilrådes at tale med en læge eller en sygeplejerske om brugen af medicin, der måske har virkninger afhængig af anden samtidig medicinindtagelse eller uventet og uønsket påvirkning af patientens sundhedstilstand i øvrigt. Da denne vurdering i begyndelsen er vanskelig, tilrådes FADL-vagter som HOVEDREGEL nr. 2: at sikre sig instruktion fra sygeplejersken i den konkrete situation. Fx kan håndkøbsmedicin som kodimagnyl eller paracetamol til nogle typer patienter have skadelige eller dødelige bivirkninger selv i lav dosering, og noget alternativ medicin kan vise sig at indeholde stoffer, som ikke er opgivet og derfor kan have fuldstændig uventet virkning. Sanktionsmuligheder FADL-vagter, der har påtaget sig en evt. uddelegeret medicingivningsopgave men ikke følger lægens instruks, kan ud over reaktionen fra arbejdsstedet drages til ansvar efter lægelovens 6. Autoriserede sundhedspersoner, der ikke følger lægens instruks eller har undladt at frasige sig opgaven i tilfælde som beskrevet ovenfor, kan drages til ansvar efter autorisationsloven eller evt. efter lægelovens 6 om kvaksalveri. Fx kan en sygeplejerske, som inden for gældende instruks på arbejdsstedet vælger at give patienten håndkøbsmedicin eller lader FADL-vagten gøre det, uden at dette er ordineret af en læge, alligevel være omfattet af sygeplejerskelovens 5, stk. 1, om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Disse egenskaber efterspørges også af enhver FADL-vagt, der ved sin oprettelse som vagttager ved Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest har skrevet under på netop at ville udføre sit arbejde med samme omhu og samvittighedsfuldhed. 15
Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest Aarhus afdelingen Odense afdelingen Nørre Allé 32 Hunderupvej 67 8000 Aarhus C 5230 Odense M Telefonnumre: Vagtbureauet Aarhus 8619 7800 Vagtbureauet Odense 6613 9918 Regnskabskontoret 8619 7800 Direktør Michael Dahl Kirkegaard 8619 7933 16