Information til patienten Flaskeernæring til børn

Relaterede dokumenter
Information til patienten Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Hygiejne ved flaskeernæring

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Fakta om flaskeernæring

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Enfamil* AR en enkel og effektiv løsning, nu med Lipil*

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Allergiforebyggelse. Samarbejder omkring allergi og forebyggelse

Børneafdelingen Information om procedurer for rengøring af narresutter, udmalkningssæt, ammebrikker og flaskesutter på neonatalafsnit P3.

Information til patienten Udskrivning fra C1

Velkommen. Mødegang 5

Amning, når dit barn skal opereres

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Anvendelse af Renastart til børn med nyresygdom. Navamedic 2016

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Tips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino

MAM s amningsinformationer

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Udskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet

Udskrivelse. af det præmature barn

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

TILLYKKE MED BARNET!

Vejledning i udmalkning

AMNING. - en tryg start

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

Bogen om barnets signaler

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Se på mig jeg taler til dig

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Hygiejne i daginstitutionerne

Rene ord om Rene hænder

Din guide til amning.

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Se på mig jeg taler til dig

Register your product and get support at SCF780 SCF782

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring

Calma BPA. DA Brugsanvisning. free. Bisphenol-A

Kvalme og opkastning. SIG til!

Pleje af. barnets hud

Hej... Denne lille bog er til dig. Prøv at kigge lidt i den, og få far eller mor til at læse den for dig.

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Kvalme og opkastning. SIG til!

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Hygiejne - håndhygiejne.

Anvendelse af propolis

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Værd at vide om amning

Hvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Masseeksperiment Jagten på de gode bakterier Protokol: Trin for trin-guide til selve eksperimentet

Kvalme og opkastning SIG til!

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Energi Til Livet Nu -Sundhed i en travl hverdag. Kombucha guide

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Sæt til chokolade - tilberedning

Patientinformation. Fjernelse af mandler

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Ammeplan for børn født før uge 34

Bagemåtter til vaniljehorn

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

UDMALKNING. Udmalkning

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Indlægsseddel: Information til brugeren


SIG til! ved kvalme og opkastning

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Din indsats gør en forskel

Transkript:

Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest

Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed, da deres egen produktion af mælk er stoppet eller er utilstrækkelig. For at finde ud af hvor meget, hvordan og hvor tit, man skal give mad på flaske, bør man - ligesom hos et barn der bliver ammet - lade barnet bestemme selv. Hvor meget og hvor tit I starten vil et nyfødt barn, der får flaske - lige som et barn, der ammes - spise hyppigt og uregelmæssigt. Et barn der får flaske, skal have mad, når det er sultent, og spise så meget og så længe, det har lyst. Man kan eventuelt hælde lidt mere mælk i flasken, end barnet normalt spiser. På den måde kan barnet selv vælge mængden af mælk. I løbet af døgnet vil barnet nogle gange spise lidt mere og andre gange lidt mindre. Barnet får sit behov for ernæring dækket, når det selv bestemmer hvor tit og hvor meget det vil spise. Man må aldrig presse barnet til at spise op. Måltidet Det er vigtigt for det lille barn, at det er de samme mennesker som giver det mad, primært mor og far. Et barn der får flaske har lige så stort et behov for tæt fysisk kontakt med sine forældre som et barn der ammes. Det er derfor vigtigt, at du altid holder dit barn i dine arme, mens det spiser, og aldrig lader det ligge alene med flasken. Du kan for eksempel sidde med barnet hud-modhud, for at give det den nære kontakt. Når dit barn skal lære at spise på flaske, er det vigtigt, at undgå unødvendige forstyrrelser omkring måltidet. Vælg et roligt og komfortabelt sted.

Når barnet får flaske, er der mulighed for en hyggestund Når dit barn udelukkende får sutteflaske, er det vigtigt, at skifte side, så barnet bliver stimuleret fra begge sider, desuden er god øjenkontakt vigtig. Inden barnet får mad, skal du kontrollere mælkens temperatur og den hastighed, hvormed mælken løber ud af sutten. Mælken har det rette temperatur, hvis den føles behagelig på undersiden af dit håndled. Det er individuelt hvor hurtigt det enkelte barn kan klare, at mælken løber fra sutten. Flaskesutter findes i forskellige størrelser, faconer og materialer. I sidste ende er det barnet, som afgør hvilken sut der fungerer bedst. Sutterne kasseres hver 4-6 uge. Vores erfaring siger os, at suttesvage børn, præmature, sen præmature, har gavn af en gummisut, idet sillicone sutten er hårdere og kræver flere kræfter af barnet. Når du er klar og sidder med dit barn i dine arme, lader du flaskesutten røre barnets mund. Når sutten rører barnets læber, vil det tage fat om sutten, suge den langt ind i munden og begynde at sutte. I starten, inden dit barn er helt tryg ved sutteflasken, vil du kunne opleve, at dit barn prøver at sutte med åben mund, når sutten fra sutteflasken rører ved læberne. Du kan hjælpe dit barn til at få fat om sutten ved forsigtigt at presse underlæben op mod sutten. Selve sutten skal være fuld af mælk for at undgå, at barnet sluger luft. I de første minutter af et måltid, vil barnet ofte sutte meget grådigt, og derefter finde en rytme eventuelt med små pauser, hurtig vejrtrækning og hvile. Efterhånden vil sutteperioderne blive kortere og hvileperioderne længere. I slutningen af et måltid vil barnet oftest tage enkelte sug med lange pauser imellem. Et nyfødt barn vil herefter ofte falde i søvn. Under og efter måltidet er det vigtigt, at barnet får mulighed for at bøvse. Side 3

Barnet kan bøvse af, siddende ansigt til ansigt hos den voksne, dette giver god mulighed for en nærværende hyggestund, eller liggende over den voksnes skulder. Typer af modermælkserstatning Børn under 6 måneder tåler ikke almindelige mælkeprodukter, så som komælk og yoghurt. Derfor bør du bruge modermælkserstatninger beregnet til brug fra fødslen, som lever op til de danske krav til modermælkserstatninger. Disse produkter kan købes i supermarkeder, materialister og på apoteker. 1. ALMINDELIGE MODERMÆLKSERSTATNINGER Som udgangspunkt får børn almindelig modermælkserstatning, dette fås som pulver og som færdigblandede brikker. 2. SPECIELLE MODERMÆLKSERSTATNINGER Findes både til børn i familier med svær allergi, og til for tidligt fødte børn. Spørg personalet på afdelingen eller din sundhedsplejerske til råds. Mængden af mad Som regel spiser barnet ca. 1/6 af sin vægt i døgnet, fordelt på 5 8 måltider. Et måltids mængde kan variere i løbet af døgnet. Den mælk, der ikke bruges, kasseres, da opvarmet mælk ikke må genopvarmes. Men en flaske må gerne holdes varm. Skal dog bruges indenfor en time.( Der står ikke noget ang. dette i sundhedstyrrelsens anbefalinger, vi undersøger lige) Øget væskebehov I højsommer og varme perioder skal du være opmærksom på, at dit barn kan være tørstigt og ikke sultent. Det kan Side 4

være nødvendigt at give dit barn afkølet, kogt vand. Hvis du er i tvivl, om dit barn har brug for ekstra væske, kan du altid kontakte din sundhedsplejerske. Tilberedning God hygiejne er vigtig for at dit barn ikke bliver sygt. Vask dine hænder inden du går i gang med at tilberede modermælkserstatning, og brug altid en ren flaske, måleske, sut m.m. Modermælkserstatning indeholder den korrekte sammensætning mellem næringsstoffer og vand. Følg derfor altid brugsanvisningen på pakken og brug kun den måleske, der følger med, stryg overskydende pulver af med en kniv langs måleskeens kant. Hvis du bruger for lidt pulver, får dit barn for få næringsstoffer. Hvis du bruger for meget pulver, får dit barn for lidt væske. Praktisk vejledning Nødvendige ting at have i huset: flasker med sutter, antallet er afhængigt af, hvor tit du rengør dem en flaskerenser beholder til opbevaring af flasker og sutter gryde, kogekande til kogning af flasker og sutter specielle bøtter beregnet til kogning i mircroovnen Koldt vand koges, hældes på rene flasker og afkøles til 40-50 grader (lidt varmere end lunken). Mælkepulveret tilsættes, flasken rystes grundigt og er nu klar til brug. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at modermælkserstatninger tilberedes for ét måltid ad gangen for at forebygge sjældne, men alvorlige infektioner. Dette gælder især de første 2 måneder af barnets liv, men længere tid hvis barnet har medfødte sygdomme eller er født for tidligt - spørg personalet eller din sundhedsplejerske. Side 5

Til skovture kan det anbefales at medbringe rene skoldede flasker med kogt vand, og først fylde pulveret på flasken umiddelbart før barnet skal spise. Flasken med mælken kan opvarmes til spise temperatur i enten vandbad eller i microovn. Rengøring Sundhedsstyrelsens bog Sunde børn, til forældre med børn i alderen 0-3 år anbefaler: Flasker og sutter rengøres efter brug. Det er nødvendigt, at du er omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder især i skruegangen og på kanterne. Flaskerne og sutterne vaskes med flaskerenser, opvaskemiddel og varmt vand. Flasker og sutter skyldes grundigt og koges/skoldes i 5 minutter. Vandet hældes fra, og flasker og sutter opbevares tørt og tildækket. Har du opvaskemaskine, som kan vaske på 65 grader kan sutteflaskerne vaskes i den. Mælkeresterne skylles af før opvask. Afføring Når barnet får modermælkserstatning skal det gerne have afføring hver dag. Afføringen hos et barn, som spiser modermælk, er gul og dufter syrligt, mens afføringen hos et barn som får modermælkserstatning, er mere brun og lugter som almindelig afføring. Modermælkserstatning kan give hård mave. Du bør kontakte sundhedsplejersken eller din praktiserende læge, hvis dit barn får svært ved at komme af med sin afføring. Læs mere: Sunde børn, til forældre med børn i alderen 0-3 år, Sundhedsstyrelsen 2012 Side 6

Egne notater: Side 7

Regionshospitalet Herning Børneafdeling C1 Gl. Landevej 61, indgang N2 7400 Herning Telefon 78 43 37 11 Side 8 HEV, Børneafdelingen, Version 3, 19.11.15, nov. 2013