Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune



Relaterede dokumenter
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

NOTAT. Allerød Kommune

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Mødesagsfremstilling

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

NOTAT. Uddrag af Sundhedsprofil 2017 for Allerød Kommune. Hovedtræk af sundhedsprofilen

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? 2010

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Den Nationale Sundhedsprofil

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Befolkning i Slagelse Kommune

10. DE ÆLDRES SUNDHED

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

FOA-medlemmernes sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

SUNDHED I RUDERSDAL 2017

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Transkript:

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune

Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene Hammer-Helmich Lone Prip Buhelt Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Kirstine Magtengaard Robinson Charlotte Glümer Region Hovedstaden Koncern Plan og Udvikling Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/85 2600 Glostrup Telefon 3863 3260 Telefax 3863 3977 www.fcfs.dk 1

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 5 2.3 Usunde kostvaner... 5 2.4 Fysisk aktivitet... 6 2.5 Euforiserende stoffer... 8 2.6 Ubeskyttet sex... 9 3 Generelt helbred... 9 3.1 Selvvurderet helbred... 10 3.2 Stress... 11 4 Biologiske mål... 12 4.1 Overvægt... 12 4.2 Forhøjet blodtryk... 5 Kroniske sygdomme... 14 5.1 Forekomsten af kroniske sygdomme... 14 5.2 Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd... 14 6 Sexsygdomme... 16 2

1 Baggrund Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune er et kommunalt supplement til Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, som indeholder detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 29 kommuner i Region Hovedstaden. Formålet med dette uddrag er, at give et overblik over kommunens resultater i forhold til en række nøgleindikatorer. De udvalgte nøgleindikatorer i denne rapport er borgernes sundhedsadfærd, generelle helbred, biologiske mål, kroniske sygdomme og sexsygdomme. Et gennemgående fokus er social ulighed i sundhed. Da uddannelse er en stærk prædiktor for social position, beskrives fordelingen af de udvalgte nøgleindikatorer i forhold til borgernes uddannelsesniveau. Derudover beskrives fordelingen af indikatorerne i forhold til køn og alder. I de tilfælde, hvor der er for få besvarelser i fx en aldersgruppe eller et uddannelsesniveau, vises resultaterne ikke, men markeres i stedet i tabellerne med -. For enkelte af indikatorerne er det ikke muligt at give fordelingen i forhold til køn, alder og uddannelse på grund af for få besvarelser. For disse indikatorer angives blot forekomsten i kommunen. For yderligere informationer henvises til Sundhedsprofil for region og kommuner 2010. Demografiske og socioøkonomiske forhold har betydning for borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. De forskelle, der ses mellem Kommune og regionsgennemsnittet på de udvalgte nøgleindikatorer, kan delvist forklares med forskelle i fordelingen af borgere i forhold til for eksempel alder og uddannelse. I Kommune er 23 % af borgerne 65 år eller derover. Andelen af borgere med en kortere uddannelse er 67 %, mens andelen med en lang videregående uddannelse er % (tabel 1.1). Tabel 1.1 Borgere på 65 år eller derover og borgere med en kortere eller lang videregående uddannelse Kommune Region Hovedstaden % % Borgere på 65 år eller derover 23 19 Borgere med en kortere uddannelse * 67 57 Borgere med en lang videregående uddannelse * 21 * I opgørelsen indgår borgere under uddannelse ikke. De forskellige nøgleindikatorer i denne rapport er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010. Spørgeskemaerne blev udsendt primo februar 2010 til en tilfældig stikprøve af alle borgere på 16 år og derover i Region Hovedstaden i alt 95.150 borgere. I Kommune blev der i alt udsendt 2.450 spørgeskemaer. Ud af de 2.450 borgere i Kommune, som fik tilsendt spørgeskemaer, udfyldte 56,5 % skemaerne. Der er forskel på de borgere, som har besvaret skemaet. Der er generelt flere kvinder end mænd, som har besvaret spørgeskemaet, ligesom andelen er større blandt borgere i alderen 45-74 år end blandt de yngste og de ældste aldersgrupper. Ved analyse af spørgeskemadata er der derfor vægtet for nonrespons og stikprøvestørrelse, så resultaterne er repræsentative for Kommune. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har stået for udarbejdelsen af Sundhedsprofilen 2010 for Region Hovedstaden og af uddraget for Kommune. En styregruppe bestående af repræsentanter for de 29 kommuner samt Region Hovedstaden har været sparringspartnere under hele processen. 3

2 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt at have kendskab til borgernes sundhedsadfærd dels for at kunne forudsige deres behov for sociale og sundhedsmæssige ydelser i fremtiden og dels for at kunne fremme deres sundhed og forebygge kroniske sygdomme fremadrettet. 2.1 Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der er skyld i flest kroniske sygdomme i Danmark. Hjertekarsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme er de mest alvorlige sygdomme som skyldes rygning. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere end aldrigrygere afhængigt af, hvor meget man ryger (Statens Institut for Folkesundhed, 2006). Passiv rygning giver umiddelbare gener som irritation af øjne og slimhinder i luftveje, hoste og hovedpine. Samtidig øger passiv rygning risikoen for alvorlige sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme og kroniske luftvejslidelser. I Kommune ryger 21 % af borgerne dagligt. Det svarer til 7.800 personer (tabel 2.1). Der er sket et fald i andelen af dagligrygere siden 2007 på 3,9 procentpoint blandt de 25-79-årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). En del af forklaringen på faldet kan være, at færre borgere debuterer som rygere samtidig med, at rygere generelt dør tidligere end ikkerygere. Der er ingen forskel på andelen af dagligrygere blandt mænd end kvinder i Kommune. Andelen af dagligrygere falder en anelse med alderen og er mindst blandt de ældste borgere. Det kan skyldes, at de ældre borgere af helbredsmæssige årsager er stoppet med at ryge, eller at rygerne er døde i en tidligere alder. Der er en social gradient i rygning, idet der er flest dagligrygere blandt borgere med en kortere uddannelse sammenlignet med borgere, som har en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 2.1 Borgere med risikabel sundhedsadfærd rygning og alkohol Dagligrygere Risikabel alkoholadfærd % Personer % Personer Region Hovedstaden 20 259.700 28 358.400 21 7.800 8.800 21 3.900 33 5.800 20 3.900 16 3.000 16 år 1.200 39 1.900 2534 år 22 15 700 3544 år 1.700 900 4554 år 21 1.400 1.500 5564 år 19 30 1.600 6579 år 1.300 28 1.900 80+ år Uddannelse Kortere uddannelse 5.000 4.800 Mellemlang videreg. uddannelse 16 23 1.400 Lang videreg. uddannelse 700 0 20 30% 0 20 30 40% 4

2.2 Risikabel alkoholadfærd Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræftsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme, forgiftninger samt forhøjet blodtryk. Et stort alkoholforbrug øger tillige risikoen for skader og ulykker som f.eks. bilulykker. Endelig kan alkohol have alvorlige sociale konsekvenser i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet, kriminalitet og vold (Sundhedsstyrelsen, 2008). I sundhedsprofilen opgøres risikabel alkoholadfærd som personer, der har mindst én af følgende typer alkoholadfærd: Storforbrug personen har et ugentligt alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd Rusdrikkeri personen drikker mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen Tegn på alkoholafhængighed personen klassificeres på baggrund af en række spørgsmål (CAGE- C-klassifikation). I Kommune har % af borgerne en risikabel alkoholadfærd. Det svarer til 8.800 personer (tabel 2.1). Der er dobbelt så mange mænd som kvinder med risikabel alkoholadfærd i Kommune. Risikabel alkoholadfærd er markant mere udbredt blandt de 16--årige sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. Risikabel alkoholadfærd er desuden mere udbredt blandt borgere over 45 år i forhold til borgere på 25-44 år. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med en kortere eller mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Da spørgsmålene om alkohol ikke er helt identiske med den tidligere spørgeskemaundersøgelse fra 2007, er det ikke muligt at opgøre ændringer siden 2007 for risikabel alkoholadfærd. 2.3 Usunde kostvaner Usunde kostvaner kan påvirke udviklingen af kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme og kræft i fordøjelsessystemet. En usund kost, højt energiindtag kombineret med manglende bevægelse medfører øget risiko for udvikling af overvægt og dermed blandt andet forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. I sundhedsprofilen er der anvendt en kostscore, som et samlet mål for, hvor sunde borgernes generelle kostvaner er. Kostscoren inddeler borgerne i tre kategorier: Sund kost generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt lavt indtag af fedt og især mættet fedt Middelsund kost moderat indtag af frugt, grønt, fisk og fedt Meget usund kost generelt usunde kostvaner på alle områder, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt højt indtag af fedt og især mættet fedt 5

I Kommune har 12 % af borgerne meget usunde kostvaner. Det vil sige, at 4.200 borgere i kommunen har et meget lavt indtag af frugt, grønt og fisk samt et højt indtag af fedt og især mættet fedt (tabel 2.2). Andelen af borgere med meget usunde kostvaner er dobbelt så høj blandt mænd sammenlignet med kvinder. Meget usunde kostvaner forekommer hyppigst blandt den yngste del af befolkningen under 25 år. Uddannelsesniveauet har stor betydning for borgernes kostvaner. Andelen med meget usunde kostvaner er dobbelt så høj blandt borgere med en kortere uddannelse sammenlignet med borgere med en mellemlang videregående uddannelse. Da spørgsmålene om kost ikke er helt identiske med den tidligere spørgeskemaundersøgelse fra 2007, er det ikke muligt at opgøre ændringer siden 2007 for meget usunde kostvaner. Tabel 2.2. Borgere med risikabel sundhedsadfærd usund kost og fysisk inaktivitet Meget usunde kostvaner Fysisk inaktivitet % Personer % Personer Region Hovedstaden 10 0.400 31 405.500 12 4.200 33 12.000 15 2.700 32 5.600 8 1.600 35 6.400 16 år 800 800 2534 år 12 600 26 1.200 3544 år 11 800 33 2.400 4554 år 9 600 36 2.300 5564 år 700 36 1.900 6579 år 8 600 41 2.700 80+ år 53 600 Uddannelse Kortere uddannelse 14 3.000 37 7.600 Mellemlang videreg. uddannelse 7 400 35 2.200 Lang videreg. uddannelse 23 900 0 5 15 20% 0 20 40 60% 2.4 Fysisk aktivitet Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af en lang række kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdom, muskelskeletsygdom, visse former for kræftsygdom (bryst- og tyktarmskræft) og psykisk sygdom. Desuden øges risikoen for funktionsevnetab hos ældre borgere. Ny forskning viser, at stillesiddende adfærd i forbindelse med at se TV, spille computer eller bilkørsel, er en selvstændig risikofaktor. Det betyder, at selvom man dyrker motion, har man en øget risiko for hjertekarsygdom og for tidlig død, hvis man tilbringer mange timer i siddende stilling. 6

I sundhedsprofilen opgøres følgende aspekter af fysisk aktivitet: Moderat til hård fysisk aktivitet 30 minutter om dagen i fritiden Stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end 4 timer om dagen i fritiden Cykling eller gang i forbindelse med transport til og fra arbejde eller uddannelse I Kommune er der 33 %, som ikke er fysisk aktive 30 minutter om dagen i fritiden, herefter kaldet inaktive. Det svarer til 12.000 personer (tabel 2.2). Der er sket et fald på 2,7 procentpoint i andelen af inaktive siden 2007 blandt de 25-79-årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). Der er lidt flere kvinder end mænd, som er fysisk inaktive, og andelen af inaktive stiger med alderen. Sammenlignet med de yngste borgere er der tre gange så mange borgere på 80 år eller derover, som er fysisk inaktive. Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og fysisk inaktivitet, idet andelen af fysisk inaktive borgere falder med stigende uddannelsesniveau. Stillesiddende aktiviteter i fritiden er her defineret ved, at borgerne bruger mere end fire timer om dagen på at sidde ned og slappe af, se TV, spille computer, læse eller lignende. I Kommune har 32 % af borgerne svarende til 11.600 personer mere end fire timers stillesiddende aktiviteter om dagen i fritiden (tabel 2.3). Der er sket en lille stigning på 1,8 procentpoint siden 2007 blandt de 25-79-årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). Der er lidt flere mænd end kvinder, der sidder stille mere end fire timer om dagen i fritiden. Der ses en J- formet relation mellem alder og stillesiddende adfærd i fritiden. Mere end en tredjedel af de yngste borgere er stillesiddende i mere end fire timer om dagen i fritiden, hvorefter andelen falder til under en syvendedel blandt de 35-44-åige. Herefter stiger den markant til over halvdelen blandt de ældste borgere. Der er en tydelig social gradient i forhold til stillesiddende adfærd. Andelen er næsten tre gange større blandt borgere, som har en kortere uddannelse sammenlignet med borgere med en lang videregående uddannelse. Tabel 2.3 Borgere med stillesiddende aktiviteter i fritiden mere end fire timer om dagen % Personer Region Hovedstaden 27 348.200 32 11.600 34 30 6.000 5.600 16 år 2534 år 3544 år 4554 år 5564 år 6579 år 80+ år 38 21 14 23 39 54 63 1.800 1.500 2.100 3.500 800 Uddannelse Kortere uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse 37 25 7.600 1.600 500 0 20 40 60 80% 7

Cykling eller gang til og fra arbejde eller uddannelsessted er kun opgjort blandt borgere i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der er i arbejde eller under uddannelse. Blandt Kommunes borgere er der 26 %, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted (tabel 2.4). Det svarer til 6.100 erhvervsaktive eller studerende personer. Der er sket et fald på 3,9 procentpoint siden 2007 blandt de 25-64- årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder er ikke fysisk aktive i forbindelse med transport til og fra arbejde eller uddannelsessted, og andelen stiger med alderen. Dog findes den største andel af borgere, som ikke er aktive under transport blandt de 35-44-årige, hvor knap fire ud af 10 hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted. Der ses ingen sammenhæng mellem uddannelsesniveau og andelen af borgere, som ikke er fysisk aktive i forbindelse med transport til og fra arbejde eller uddannelsessted. Der er derimod en tæt sammenhæng mellem afstand til arbejde/uddannelsessted og fysisk aktivitet i forbindelse med transport. Andelen af borgere, der hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted, er mere end dobbelt så stor, hvis afstanden til arbejde er over 10 km, som hvis afstanden til arbejde er 0-4 km. Tabel 2.4 Borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted % Personer Region Hovedstaden 212.500 26 6.100 34 19 4.000 2.100 16 år 2534 år 3544 år 4554 år 5564 år 38 28 30 2.300 1.500 900 Uddannelse Kortere uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse 31 30 30 3.500 1.300 Afstand til arbejde 04 km 59 km 10+ km 15 26 32 800 1.400 3.800 0 20 30 40% 2.5 Euforiserende stoffer Eksperimenter med euforiserende stoffer (herefter kaldet stoffer) er et ungdomsfænomen. Næsten alle, der prøver at tage stoffer, har debut, inden de er fyldt 20 år, og de fleste stopper igen. Eksperimenterende brug af stoffer medfører risiko for ulykker, risiko for at komme ud i stofmisbrug samt risiko for forgiftning med og uden døden til følge. Hash hæmmer indlæringsevnen i op til fire uger efter brug og kan derfor have 8

konsekvenser for den enkeltes skolegang og uddannelsesmuligheder. Siden 2000 har eksperimenterende brug af hash og andre stoffer i Danmark ligget på et stabilt niveau. Hash er mest udbredt. Herefter kommer de stimulerende stoffer amfetamin, kokain og ecstasy (Sundhedsstyrelsen, 2009). I Kommune har 49 % af de unge - svarende til 4.700 personer eksperimenteret med hash, mens % af de unge svarende til 1.600 personer har eksperimenteret med andre stoffer end hash (tabel 2.5). En markant større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre stoffer. Tilsvarende har en større andel af de 25-34-årige prøvet hash og andre stoffer sammenlignet med de 16--årige. I alt har 10,2 % de unge svarende til personer taget euforiserende stoffer inklusiv hash inden for den seneste måned (ikke vist). Tabel 2.5 Unge, som har prøvet hash og andre euforiserende stoffer Hash Andre stoffer % Personer % Personer Region Hovedstaden 55 229.500 74.700 49 4.700 1.600 59 2.800 25 1.200 38 1.900 9 400 16 år 43 2.100 14 700 2534 år 55 2.600 19 900 0 20 40 60% 0 20 30% 2.6 Ubeskyttet sex Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som livmoderhalskræft, HIV, klamydia, kønsvorter, herpes og gonoré. Især unge og unge voksne er i risiko for at opleve sundhedsproblemer som følge af ubeskyttet sex. Spørgsmålene om seksuel sundhed er kun stillet til borgere i alderen 16-34 år, og opgørelserne er derfor kun for denne aldersgruppe. I alt % af de unge i Kommune, som har haft seksuel debut, svarende til 2.000 personer brugte ikke prævention ved seneste samleje, selvom de ikke ønsker et barn. 12 % af de unge svarende til personer brugte ikke kondom ved seneste samleje, selvom de har skiftende seksualpartnere (ikke vist). 3 Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger oplever og vurderer sit eget helbred samt sit fysiske og psykiske velbefindende. Helbred er dog ikke entydigt og kan måles på flere forskellige måder. I de følgende afsnit beskrives borgernes generelle helbredstilstand i Kommune. Der sættes fokus på selvvurderet helbred, fysisk og mentalt helbred målt ved SF-12 samt stress. 9

3.1 Selvvurderet helbred Borgernes vurdering af eget helbred er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. Tabel 3.1 Selvvurderet helbred i kommunen Kommune Region Hovedstaden % % Fremragende 11 Vældig godt 33 37 Godt 40 36 Mindre godt 12 Dårligt 3 3 I Kommune vurderer 15 % af borgerne svarende til 5.700 personer at de har et mindre godt eller dårligt helbred (tabel 3.2). Der er ikke sket nogen ændringer i andelen af borgere, som vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt, siden 2007 blandt de 25-79-årige (ikke vist). Der er en lidt større andel af kvinder end mænd, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, og andelen stiger med alderen (tabel 3.2). Blandt de ældste borgere (80+årige) har næsten hver tredje et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred. Dette kan skyldes, at denne aldersgruppe er plaget af sygdomme, som påvirker deres vurdering af eget helbred. Der ses en social gradient i forhold til selvvurderet helbred. Mens knap hver femte borger med en kortere uddannelse har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, er det kun hver tiende borger med en mellemlang videregående uddannelse. Tabel 3.2 Borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred % Personer Region Hovedstaden 15 192.800 15 5.700 2.400 3.400 16 år 2534 år 3544 år 4554 år 5564 år 6579 år 80+ år 11 31 600 800 1.200 1.300 1.200 500 Uddannelse Kortere uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse 11 3.800 700 0 20 30 40% 10

3.2 Stress Længerevarende stress kan medføre øget risiko for en række sygdomme som hjertekarsygdomme og depression. Stress kan også medføre forværring af eksisterende sygdomme. Stress er her målt med Cohens Perceived Stress Scale, som er en valideret stress-skala. Den måler personens oplevelse af stress inden for den seneste måned ved hjælp af ti spørgsmål inden for følgende dimensioner af stress: Uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav (Cohen et al.; 1983). I Kommune har % af borgerne svarende til 6.800 personer et højt stressniveau (tabel 3.3). Der er en lille stigning på 1,4 procentpoint siden 2007 blandt de 25-79-årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). Væsentligt flere kvinder end mænd har et højt stressniveau. Andelen af borgere med højt stressniveau er størst blandt de unge under 35 år og de 80+ årige. Uddannelsesniveauet har stor betydning for borgernes stressniveau. Jo kortere uddannelse, des større er andelen af borgere med højt stressniveau. Tabel 3.3 Borgere, som har et højt stressniveau % Personer * Region Hovedstaden 19 253.100 6.800 23 2.400 4.400 16 år 2534 år 3544 år 4554 år 5564 år 6579 år 80+ år 22 23 15 19 14 26 1.100 1.100 1.100 1.200 400 Uddannelse Kortere uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videreg. uddannelse 21 14 10 4.300 900 400 0 20 30% * Andelen af borgere i regionen med højt stressniveau er fastlagt på forhånd. Kommunes andel af borgere med højt stressniveau skal derfor betragtes relativt i forhold til regionsandelen. 11

4 Biologiske mål De første tegn på, at kroppen er i meget høj risiko for at udvikle kronisk sygdom, kan måles ved ændringer i biologiske mål som vægt og blodtryk. Disse biologiske mål er ofte betinget af borgerens sundhedsadfærd i form af rygning, fysisk aktivitet, kostvaner og alkoholforbrug. 4.1 Overvægt Overvægt medfører øget risiko for udvikling af følgesygdomme som type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og visse kræftformer. Derudover kan overvægt medføre psykosociale problemer og forringet livskvalitet. Overvægt vurderes på baggrund af borgernes Body Mass Index (BMI). BMI inddeles i fire vægtklasser baseret på WHO s definition: Undervægt: BMI <,5 Normalvægt: BMI,5 - < 25,0 Moderat overvægt: BMI 25,0 - < 30,0 Svær overvægt: BMI >= 30,0 I Kommune er 47 % af borgerne moderat eller svært overvægtige (tabel 4.1). Det svarer til.700 personer. Der er sket en lille stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige på 1,3 procentpoint siden 2007 blandt de 25-79-årige, men ændringen er ikke statistisk signifikant (ikke vist). Der er en større andel af overvægtige blandt mænd end blandt kvinder. Andelen af overvægtige borgere stiger med alderen især fra de 16--årige til de 25-34-årige. I de ældste aldersgrupper falder andelen en smule igen, hvilket kan skyldes, at de overvægtige borgere enten er døde af følgesygdomme, eller at der i disse aldersgrupper er mange kronisk syge borgere med deraf følgende vægttab. Der er en tydelig social gradient i overvægt, idet andelen af overvægtige borgere falder med stigende uddannelsesniveau. Mens over halvdelen af borgere med en kortere uddannelse er overvægtige, gælder det kun en tredjedel af borgere med en lang videregående uddannelse. 12

Tabel 4.1 Borgere, som er moderat/svær overvægtige eller har forhøjet blodtryk Moderat/svær overvægt Forhøjet blodtryk % Personer % Personer Region Hovedstaden 42 555.000 16 211.800 47.700 19 7.000 54 9.700 20 3.500 41 8.000 3.500 16 år 800 2534 år 38 1.800 3544 år 45 3.200 7 500 4554 år 56 3.600 1.100 5564 år 60 3.300 37 2.000 6579 år 57 4.000 38 2.600 80+ år 58 900 46 700 Uddannelse Kortere uddannelse 54 11.400 23 4.700 Mellemlang videreg. uddannelse 44 2.900 20 1.300 Lang videreg. uddannelse 34 1.400 9 300 0 20 40 60 80% 0 20 30 40 50% 4.2 Forhøjet blodtryk Forhøjet blodtryk er en af de vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdomme og tidlig død. Det høje blodtryk påvirker blodkarrene og fremmer åreforkalkning. Dette kan føre til forkalkningssygdomme i hjertet samt blødning og blodpropper i hjernen. Sammen med rygning er højt blodtryk den vigtigste risikofaktor for hjertekarsygdomme. Borgere med forhøjet blodtryk dør i gennemsnit 1-3 år tidligere sammenlignet med borgere med normalt blodtryk. (Statens Institut for Folkesundhed, 2006). I Kommune har 19 % af borgerne forhøjet blodtryk. Dette svarer til 7.000 borgere (tabel 4.1). Andelen af borgere med forhøjet blodtryk er stort set den samme blandt kvinder og mænd, mens andelen stiger markant med alderen. Således har kun godt én ud af 15 blandt borgere i aldersgruppen 35-44 år forhøjet blodtryk, mens godt en tredjedel af de 55-64-årige og knap halvdelen af borgerne på 80 år eller derover har forhøjet blodtryk. Der er en social gradient i forekomsten af forhøjet blodtryk. Mens knap hver fjerde borger, som kun har en kortere uddannelse, har forhøjet blodtryk, er det kun knap hver tiende borger med en lang videregående uddannelse.

5 Kroniske sygdomme Kroniske sygdomme er blandt de fleste borgere ikke umiddelbart livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen i form af f.eks. funktionstab, nedsat livskvalitet og social isolation. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, der optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor store krav til sundhedsvæsenets håndtering af disse borgere både i regionerne og kommunerne. Den akutte behandling og den efterfølgende kontrol og behandling af mange kroniske sygdomme er blevet markant forbedret i løbet af de seneste 10-20 år. Dette medfører, at flere overlever længere med kronisk sygdom, og dermed stiger forekomsten af de kroniske sygdomme i befolkningen. Man må samtidig forvente, at der i takt med denne udvikling også vil være en større andel af borgere, der lever med flere kroniske sygdomme. 5.1 Forekomsten af kroniske sygdomme I Kommune lever 42 % af borgerne uden kronisk sygdom. Knap hver tredje borger har én kronisk sygdom, mens mere end hver ottende borger svarende til 4.600 personer lever med tre eller flere kroniske sygdomme De hyppigste sygdomme er allergi og slidgigt (tabel 5.1). Tabel 5.1 Forekomsten af kroniske sygdomme Kommune Region Hovedstaden % Personer % Personer Uden kronisk sygdom 42 15.300 43 555.600 Hjertekarsygdomme 5 1.700 4 49.000 Diabetes 6 2.000 4 58.400 Kræft 2 900 2 29.400 Luftvejssygdomme Astma 9 3.200 8 97.500 KOL 4 1.600 4 55.800 Muskelskeletsygdomme Leddegigt 6 2.100 6 75.700 Slidgigt 21 7.700 233.800 Rygsygdomme 4.600 163.700 Knogleskørhed 4 1.400 3 39.700 Psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme 4.800 3.300 Vedvarende psykiske sygdomme 4 1.400 4 46.700 Migræne, hovedpine 6.100 16 203.300 Allergi 23 8.300 26 338.900 Flere kroniske sygdomme 1 kronisk sygdom 29 10.500 31 398.300 2 kroniske sygdomme 6.300 15 193.000 3+ kroniske sygdomme 4.600 12 155.000 0 20 40 60% 0 20 30 40 50% 5.2 Kroniske sygdomme og sundhedsadfærd Mange af de kroniske sygdomme hænger sammen med sundhedsadfærd. Ændring af sundhedsadfærden er derfor en vigtig komponent i rehabiliteringen og behandlingen af flere af de kroniske sygdomme, og en hensigtsmæssig sundhedsadfærd er afgørende for prognosen. 14

Som beskrevet i kapitel 2 ryger 21 % af borgerne i Kommune, % har en risikabel alkoholadfærd, 12 % spiser en meget usund kost, og 33 % er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen (tabel 5.2). Rygning: For størsteparten af de kroniske sygdomme er der en større andel af dagligrygere end i befolkningen generelt. Rygning er især udbredt blandt borgere med KOL, rygsygdomme og psykiske sygdomme. Mere end hver tredje borger med KOL ryger. Alkohol: Blandt borgere med KOL eller vedvarende psykiske sygdomme er der mange, som har en risikabel alkoholadfærd sammenlignet med befolkningen generelt. Omvendt er andelen den samme eller en anelse mindre end i befolkningen generelt for flere andre kroniske sygdomme. Kost: Andelen af borgere, der spiser meget usundt, er større blandt borgere med diabetes og rygsygdomme i forhold til andelen i befolkningen generelt. På grund af sparsomme data kan andelen ikke opgøres for flere af de udvalgte sygdomme. Fysisk aktivitet: Generelt er der en større andel af borgere med kronisk sygdom, som ikke er fysisk aktive 30 minutter om dagen sammenlignet med befolkningen generelt. Denne sammenhæng kan dels skyldes, at kroniske sygdomme gør det vanskeligt at være fysisk aktiv, og dels at mangel på fysisk aktivitet medvirker til udviklingen af nogle kroniske sygdomme. Over halvdelen af borgerne med KOL, kræft, hjertekarsygdomme eller diabetes er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen. Flere kroniske sygdomme: Andelen af borgere, som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til fysisk aktivitet og rygning, stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger, mens sammenhængen mellem antallet af kroniske sygdomme og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er mindre entydig for alkoholadfærd og kostvaner. Tabel 5.2 Borgere med kronisk sygdom, som ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Ryger Risikabel alkoholadfærd Meget usunde kostvaner Fysisk inaktiv % Personer % Personer % Personer % Personer Kommune 21 7.800 8.802 4.200 33 12.000 Hjertekarsygdomme 23 400 29 400 - - 53 900 Diabetes 20 408 305 300 53 900 Kræft - - - - - - 54 400 KOL 34 500 37 500 - - 62 800 Slidgigt 1.300 23 1.701 800 43 3.000 Rygsygdomme 29 1.300 26 1.104 600 46 2.000 Forbigående psykiske sygdomme Vedvarende psykiske sygdomme 32 1.600 21 500 44 2.100 29 400 35 500 - - 33 500 Flere kroniske sygdomme 1 kronisk sygdom 1.800 2.40.100 31 3.100 2 kroniske sygdomme 23 1.400 27 1.602 700 40 2.300 3+ kroniske sygdomme 23 21 901 500 52 2.300 15

6 Sexsygdomme Sexsygdomme kan være meget ubehagelige og svære at slippe af med, og for mange unge er sygdommene en psykisk belastning. Klamydia kan derudover medføre underlivsbetændelse, ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen og kroniske underlivssmerter. Sundhedsstyrelsen vurderer, at tusindvis af tilfælde af sexsygdomme ikke identificeres, fordi en stor del af infektionerne forløber uden symptomer. De mange symptomløse borgere øger risikoen for, at andre smittes. Undersøgelser tyder på, at de unge ikke ved, hvor stor risikoen er ved at dyrke ubeskyttet sex (www.sst.dk). Opgørelserne i dette afsnit gælder kun for borgere i alderen 16-34 år, da spørgsmålene om seksuel sundhed kun er stillet til denne aldersgruppe. I Kommune har % af de unge svarende til 2.000 personer fået konstateret én eller flere sexsygdomme (tabel 6.1). Klamydia er den mest udbredte sexsygdom. 14 % af de unge har fået konstateret klamydia. En større andel af kvinderne har fået konstateret sexsygdomme sammenlignet med mænd. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at sexsygdomme er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Det kan skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at blive undersøgt for sexsygdomme. Bemærkelsesværdigt nok har en lidt større andel af de unge under 25 år fået konstateret klamydia sammenlignet med de ældre unge, på trods af at de har været seksuelt aktive i kortere tid. Tabel 6.1 Unge, som har fået konstateret en sexsygdom Alle sexsygdomme Klamydia % Personer % Personer Region Hovedstaden 28 102.400 65.100 2.000 14 1.100 700 30 1.300 700 16 år 25 900 15 600 2534 år 1.100 12 500 0 20 30 40% 0 5 15 20% 16