Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Relaterede dokumenter
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Modul: 4 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Afsnit: N2, Afd.: Center for planlagt kirurgi -CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt

For Operationsafsnittet, Hospitalsenheden Horsens Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul: 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Generel Klinisk Studieplan

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Afsnit: K-ambulatoriefunktionen Afd.: Center for planlagt kirurgi - CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Udenfor afsnittet samarbejdes med radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers.

Modulbeskrivelse Modul 4

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme RH Silkeborg, HE Midt

Generel klinisk studieplan Afsnit: K2 Afd.: Center for planlagt kirurgi - CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 6 Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Shared Care team (ved tilrettelæggelse af komplicerede udskrivelser) og palliativ team (i forhold til pleje af terminale patienter).

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

2. semester Dagkirurgi

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. Sårcenter, Regionshospitalet Viborg, HE Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Afsnit: N2, Afd.: Center for planlagt kirurgi -CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 8 Tema: Sygepleje, psykisk syge patienter/borger og udsatte grupper

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Patienter på opvågningsafsnit O25 har altid en stamafdeling, som er et sengeafsnit med et speciale, f.eks. organkirurgisk afdeling.

Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester. For Karkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

3. semester Operation og Intensiv Nord Operationsafsnit Aarhus Universitetshospital

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Operation og Intensiv Syd - Forberedelse og Opvågning Aarhus Universitetshospital

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 12 Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Udenfor afsnittet samarbejdes med radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul: 12 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Generel Klinisk Studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Børn og Unge Klinik Børn og Unge Regionshospitalet Viborg Hospitalsenhed Midt

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester. For Medicinsk Afsnit 1 RH Silkeborg, HE Midt

Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester Plastik- og brystkirurgi

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

3. semester Bedøvelse og Operation Dagkirurgi Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modulbeskrivelse Modul 12 Netuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript:

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering : Afdelingen ledes af en ledende anæstesioverlæge og en oversygeplejerske. Afdelingsledelsen har i fællesskab ansvaret for den overordnede ledelse af afdelingens patientbehandling, patientpleje og drift inden for de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Afsnittet er opdelt i 3 specialegrupper GUK (gynækologi, urologi, karkirurgi) KIR (endoskopi, mammae, organkirurgi) og ORT (ren ortopædkirurgi) med hver sin afdelingssygeplejerske, for såvel operations- og anæstesiafsnittet, som er ansvarlige ove rfor afdelingsledelsen. Ud over anæstesi- og operationsafsnittet er der i den fælles ledelse på Plan 5 tilknyttet følgende afsnit: - Intensiv-/opvågningsafsnittet - Dagkirurgisk enhed - Sterilcentralen - Lægegruppen af anæstesiologer - Sekretærer Afsnittet er beliggende på Regionshospitalet Viborg, som er en del af : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, Patientbehandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Anæstesiologisk- og operationsafdelingen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På anæstesi- og operationsafsnittet er der ansat 3 kliniske sygeplejespecialister, ca. 100 sygeplejersker på operationsafsnittet, ca. 60 anæstesisygeplejersker, 10 social- og sundhedsassistenter og 22 serviceassistenter. Alle samarbejder med hinanden, samt med afsnittets læger (anæstesiologer) og kirurger inden for de enkelte specialer om at sikre den bedst mulige pleje og behandling til patienterne. Der er tæt tværsektorielt samarbejde med stamafdelingens læger, plejepersonale og sekretærer. Derudover samarbejder vi med bioanalytikere, klinisk immunologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, sårsygeplejersker, patologisk afdeling, mikrobiologisk afdeling, ambulatorier, fødeafsnittet, mammae kirurgisk center, patienthotel og skadestue. På den enkelte operationsstue arbejder vi som operationssygeplejersker i et tæt tværfagligt team med kirurger, anæstesipersonale og serviceassistenter. I dette teamsamarbejde indgår også et tæt samarbejde med dagkirurgisk afsnit, opvågning- og intensiv afsnit December 2016 Side 1 af 10

Patientkategorier/borgerkategorier På anæstesi- og operationsafsnittet modtager vi både elektive og akutte patienter i alle alderskategorier. Elektive patienter hovedsagelig om dagen og akutte patienter døgnet rundt. I afsnittet behandler vi patienter inden for de førnævnte specialer nemlig: Ortopædi Mammaekirurgi Organ kirurgi Gynækologi Karkirurgi Urologi Endoskopi eks gastroskopi og coloskopi På operationsafsnittet foregår undersøgelse og behandling primært i afsnittet, men enkelte patientforløb kan foregå uden for afsnittet, f.eks. på traumestue, intensivafsnit, kardiologisk ambulatorium eller som karudrykning på andre hospitaler. På anæstesiafsnittet varetages desuden funktioner uden for afsnittet i forbindelse med CT- og MR scanning, anlæggelse af venflon samt DC konvertering. Desuden varetages også akutte funktioner, hvilket indbefatter traumemodtagelse, kald fra akut medicinsk team, hjertestop kald og kald til akut dårlige børn Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i operationsafsnittet retter sig mod den peroperative sygepleje De kliniske problemstillinger for operationsafsnittet kan være: - Sygeplejehandlinger der vedrører den usterile og sterile funktion i elektive og akutte patientforløb - Sygeplejehandlinger der vedrører sikker kirurgi ved invasiv behandling - Sygeplejehandlinger der vedrører omsorg og relationskompetencer i den individuelle og ofte korte patientkontakt - Sygeplejehandlinger der forebygger at patienten pådrages infektion under operation - Sygeplejehandlinger der vedrører forståelse for patientsikkerhed i forhold til operationsforløb og operationsteknik - Sygeplejehandlinger der sikrer rengøring/vedligehold af udstyr og omgivelser til forebyggelse af at patienten påføres infektion December 2016 Side 2 af 10

- Sygeplejehandlinger der vedrører opretholdelse af normotermi for operationspatienten - Sygeplejehandlinger der sikrer at der ikke utilsigtet efterlades materialer i patienten - Sygeplejehandlinger der vedrører forebyggelse af lejringskomplikationer for operationspatienten - Sygeplejehandlinger der vedrører patientsikkerhed ved el kirurgi, røntgen og andet apparatur - Sygeplejehandlinger der vedrører medicinering af patienter i sedation eller lokal anæstesi uden medvirken af anæstesiologisk personale Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig mod den enkelte patient og dennes netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten og operationsteamet. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje, er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: På operationsafsnittet mødes patienten i den peroperative indlæggelsesperiode. Vi modtager patienter fra de tidligere nævnte afdelinger. I den peroperative sygepleje kommer den studerende til at arbejde med centrale kliniske problemstillinger relateret til patienter både med ukomplicerede og komplekse, akutte og kroniske sygdomme. I forløbet aftaler vi, hvilke patientgrupper der skal fokuseres på under forløbet hos os. De sygeplejefaglige opgaver på operationsafsnittet kan deles op i instrumentelle sygeplejeopgaver og ekspressive opgaver. De instrumentelle sygeplejeopgaver: Hygiejne Håndhygiejne Sterilitet Smitteforebyggelse Færdsel på operationsgang og operationsstue Udpakning af sterile utensilier aseptisk teknik Desinfektion af patientens hud Lejring Forskellige lejringstyper i forhold til operationen December 2016 Side 3 af 10

Forbygge immobilisationens følger og risici for nerver, muskler, hud herunder decubitusprofylakse Forflytningsteknik og hjælpemidler hertil Varmetab Den normale temperatur Faktorer der påvirker patientens varmetab Forebyggelse af varmetab Ernæring Den fastende patient BMI Kendskab til væsketerapibehandling Udskillelse af affaldsstoffer Observation og registrering af urinens udseende, farve, mængde Anlæggelse af kateter á demeure på kvinder og mænd Dræn Betydningen for den peroperative patient Respiration og cirkulation Observere og registrere den normale respiration og cirkulation Kendskab til de faktorer der påvirker den peroperative patient Apparatur Diatermi Røntgen Laparoskopiske- og endoskopiske søjler Blodtomhed Sikkerhedsforanstaltninger Farmakologi Indikation - kontraindikation Dosering, virkemåde, bivirkning De ekspressive sygeplejeopgaver: Kommunikation Korttidskontakt Den verbale og nonverbale kontakt med patienten Samarbejde med teammedlemmer Modtagelse af patienten Identifikation af patienten tjek in og information til patient Informeret samtykke til operation Omsorg Drage omsorg for patienten og evt. pårørende, der ledsager patient til operation December 2016 Side 4 af 10

Etik Den kirurgiske samvittighed Betydningen af at operationspatienten føler tryghed, forståelse, nærvær og sikkerhed Drage omsorg for patientens integritet og blufærdighed Mellemmenneskelige aspekter i patient- sygeplejerske relationen Magtrelationer Børn til operation Anvendelse af sygepleje etiske retningslinjer Refleksion over fagetiske dilemmaer Teamwork Deltage i teamet på operationsstuen og arbejde hen imod selvstændige ansvars opgaver Udvise gode relationskompetencer i samarbejdet Dokumentation og administrative sygeplejeopgaver Anvende afdelingens dokumentationsmateriale herunder instrukser og retningslinjer i e-dok Anvende EPJ til dokumentation af handlinger og observationer Anvende Sikker kirurgi Bestille mikrobiologiske prøver og aflæse resultater i EPJ Forsende patologiske præparater i forhold til gældende instruks Koordinering og ledelse af sygeplejen Varetagelse af tovholderfunktion på operationsstuen Ansvar for uddelegering af opgaver til teammedlemmer Ansvar for aftaler i forhold til smidig og effektiv afvikling af de enkelte patientforløb Kvalitet og udvikling af sygeplejen Drøfte muligheder og barrierer for en konkret klinisk retningslinje eller udviklingsarbejde i afdelingen Udvælge et udviklingsområde i afsnittet og være med i implementering af nye tiltag Bidrage med relevant erhvervet viden til udvikling i afsnittet Ved modulets afslutning tilstræbes det, at den studerende selvstændig kan varetage tovholderfunktionen i teamsamarbejdet på operationsstuen og koordinere sygeplejen til den enkelte patient i det ukomplicerede forløb. I mødet med patienten og ud fra den enkelte patients behov inddrages relevante sygeplejehandlinger inden for de instrumentelle og de ekspressive sygeplejeopgaver. Typiske patientforløb/borgerforløb På operationsafsnittet opererer vi både elektive og akutte patienter inden for de førnævnte specialer GUK, KIR og ORT. Vi modtager patienterne fra sengeafdelinger eller fra Dagkirurgisk afsnit. På operationsafsnittet har vi fokus på patienten i det peroperative forløb, der indeholder: Modtagelse af patient Lejring herunder immobiliserings risici og decubitusprofylakse December 2016 Side 5 af 10

Hypotermi Patientsikkerhed Skabe tryghed og udvise professionalisme og kompetence At vise respekt for den enkelte patient og pårørende Hygiejne herunder håndhygiejne, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder Kommunikation specielt korttidskontakten med patienten steknik og operationsforløb i den usterile og sterile funktion Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere forløbet Refleksion over sygeplejen I patientforløbet er der primært fokus på den peroperative sygepleje, men der vil være mulighed for at følge en patient fra sengeafdelingen eller Dagkirurgisk afsnit til operationsafsnittet og videre til opvågning eller dagkirurgisk hvile afsnit. Sygeplejemetoder På operations- og anæstesiafsnittet kan den studerende se eller anvende nedenstående kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering EPJ (Elektronisk patientjournal til dokumentation af sygeplejen) Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier og smertevurdering Sygeplejefaglig refleksion. Undervisning og vejledning kollegialt. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Onsdagsmorgen undervisning. Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok, og der arbejdes til stadighed med dokumentation. s- og anæstesiologisk afsnit arbejder løbende med udvikling af sygeplejen: December 2016 Side 6 af 10

Udarbejdelse af instrukser for sygeplejen i e-dok. Løbende implementering af kliniske retningslinjer. Uddannelse af operationssygeplejersker Uddannelse af sygeplejestuderende, radiografstuderende og jordemoderstuderende Specialeansvarlige inden for de enkelte specialer Certificering af apparatur og procedurer. Intern audit Fokus uger med fokus på et sygeplejefagligt emne. Morgenundervisning om onsdagen med fokus på sygeplejefaglige emner Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden December 2016 Side 7 af 10

for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: o vælger en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme (i samarbejde med klinisk vejleder) o arbejder med patientforløb og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) Den studerende vil få sit studieforløb i det speciale, som den tildelte kliniske vejleder arbejder i, og vi tilstræber så vidt muligt, at man som studerende i de første 2 uger følger den kliniske vejleders arbejdsplan, man følger dog ikke vejlederen om natten, men vagter indtil kl. 22.00 kan forekomme. Inden for de første 2 uger vil forventningssamtalen også finde sted. Efter de første 2 uger vil den studerende følges med andre sygeplejersker i specialet, men der vil dog være mindst en dag om ugen, hvor det vil være den kliniske vejleder. Fra uge 2 til uge 4 vil der fortrinsvis være fokus på planlægning, vurdering og udførelse af generel operationssygepleje. Fra uge 5 til uge 10 vil der være fokus på, at man selvstændigt kan varetage koordinerende funktioner som tovholder på operationsstuen, og at man kan forholde sig til muligheder og barrierer for kvalitets- og udviklingsarbejde Der vil blive aftalt evalueringer efter behov, og den fastlagte studieaktivitet vil blive gennemgået med klinisk vejleder og evt. ad hoc vejledere. Perioden afsluttes med intern klinisk prøve i sidste uge af uddannelsen. December 2016 Side 8 af 10

Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv, jf. bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører Praktikportalen, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen og i arbejdsfællesskabet for derved at opleve samarbejdets betydning for et afsnits trivsel og udvikling udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler er bevidst om sine sygeplejefaglige ansvars- og kompetenceområder overholder tavshedspligten Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i Praktikportalen og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan December 2016 Side 9 af 10

udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig HR Uddannelse Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejersken Godkendt af: - Februar 2017 December 2016 Side 10 af 10