PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE

Relaterede dokumenter
Elevers kendskab til IT og design Resultater fra survey. Mikkel Hjorth, PhD-studerende Aarhus Universitet

Udfordringer for den digitale fabrikation i folkeskolen

Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN

De 21. Århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst. Professor Ole Sejer Iversen Aarhus

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.

dannelse af den næste generation af kreative tænk

Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Computational Empowerment: at fremme åndsfrihed og medborgerskab i en algoritme-centreret verden

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Hvad er digital dannelse - og uddannelse?

Projektbeskrivelse for ansøgning til pulje vedr. fremtidens skole Sjølund-Hejls Skole

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede Vores mål Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Håndværk og design KiU modul 2

Forord. og fritidstilbud.

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

facebook/fablabschooldk

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

Notatark. Ansøgningsskema Fremtidens Skole

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Udvikling af FabLab på Kirkebakkeskolen

Første del: indsatsen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

History Makers elever skaber historiske monumenter

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Efteruddannelsestilbud

Pædagogisk diplomuddannelse

Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler

Velkommen til Stavnsholtskolen

IT og digitalisering i folkeskolen

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Læreplan Identitet og medborgerskab

Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune. Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse

Hornbæk Skole Randers Kommune

Udviklingsplan Sdr. Omme Skole 2013

VIDENSGRUNDLAG FOR UDBREDELSE AF CT I HUMANISTISKE UDDANNELSE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

Fagligt notat om indretning af faglokaler folkeskolen i Horsens Kommune

Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik

DIGITALISERINGSSTRATEGI

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Indledning. Mål. Målgruppe

Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet

DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

CODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH

Konkrete indsatsområder

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Praksisforsøgsbeskrivelse

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Favrskov læring for alle

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Digitale teknologier og øget faglighed

Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse

Erhvervsrettet innovation

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

SIP Digitale kompetencer

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

SPILLET OM ANSVAR OPDRAGELSE MELLEM SKOLE OG HJEM

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

OLE SEJER IVERSEN, CHRISTIAN DINDLER OG RACHEL CHARLOTTE SMITH. Digital teknologi og design i undervisningen

Visioner for Fremtidens Augmenterede skole Hillerød, d. 13. april 2011

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Bygaden Linjevalg 2018/19

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

GG strategi 27. juli Forord

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Transkript:

PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet MED STØTTE FRA:

ET FABLAB ER: Et hybridt læringslaboratorie, der kombinerer digital fabrikation, design tænkning, kollaborativ idegenerering og skabelse i løsningen af komplekse samfundsmæssige udfordringer (Smith et al. 2015)

FORMÅL MED FABLAB@SCHOOL (2014 2017) Projektet vil styrke elevernes Evne til at mestre og forstå digitale værktøjer Evne til at deltage aktivt i heterogene arbejdsfællesskaber Evne til at tænke og agere innovativt på samfundsmæssige udfordringer.

FABLAB@SCHOOL.DK ANNO 2017 SURVEY BLANDT KOMMUNER 2017 2019* Antal FabLab skoler 44 61 Antal lærere og pædagoger 1.160 3.050 Antal elever 12.000 19.150 * Estimat baseret på survey i Silkeborg, Vejle, Aarhus og Kolding kommuner, februar 2017

KONKLUSIONER FRA SURVEY (2016) ü Eleverne har forbedret deres forståelse for digitale fabrikationsteknologier ü Eleverne har lært en bred vifte af teknologier at kende ü Eleverne fandt arbejdet med digitale fabrikationsteknologier motiverende. ü FabLab@School har givet en voksende design kompetence blandt eleverne Baseret på et survey blandt 450 elever med 15 dybde interviews

21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER BLANDT ELEVERNE TEKNOLOGI PROCESFORSTÅELSE SKOLE OG HVERDAG TEKNOLOGI & SAMFUND Elevernes arbejde med digital teknologi i skolen Elevernes evne til at arbejde kreativt med teknologi gennem strukturerede designprocesser Elevernes kobling mellem viden lært i - og udenfor skolen Elevernes evne til at relatere en forståelse af digital teknologi til en generel samfundsudvikling. Survey blandt 450 elever og 15 interviews

DE DESIGN KOMPETENTE ELEVER TEKNOLOGI PROCESFORSTÅELSE SKOLE OG HVERDAG TEKNOLOGI & SAMFUND Mestrer teknologier og glæder sig over at forøge deres repertoire. Arbejder selvstændigt og kreativt med nye teknologianvendelser ud fra komplekse problemstillinger. Arbejder kreativt med teknologi og design. Har et stort kendskab til designprocessen og kan arbejde struktureret med aktiviteter i forhold til designprocessens forskellige aktiviteter og faser. Arbejder med teknologi og design i skolen og i fritiden. Anvender ofte teknologier i tværfaglige sammenhænge og i fritiden. Anerkender teknologi, som en præmis for deres fremtid. Er i stand til at reflektere over sammenhængen mellem design og teknologi i en samfundsmæssig kontekst.

ELEVPORTRÆTTER FRA FABLAB@SCHOOL.DK De design kompetente De teknologi interesserede De velskolede De ubesluttede De (endnu) ikke motiverede

SKOLERNES IMPLEMENTERING AF FABLAB UNDERVISNING TEKNOLOGI RESSOURCER INTEGRATION AF PROCESFORSTÅELSE KOMPLEKS PROBLEMLØSNING PÆDAGOGISK/- DIDAKTISK SATSNING Skolens integration af forskellige teknologier i undervisningen. Skolens integration af en struktureret designproces som forudsætning for arbejdet med digitale teknologier Skolens evne til at integrere kompleks problemløsning gennem arbejdet med digital teknologi Skolens evne til at inkludere FabLab undervisning i skolens samlede pædagogiske og didaktiske arbejde

PARADIGMESKIFTE FOR UNDERVISNING TEKNOLOGI RESSOURCER INTEGRATION AF PROCESFORSTÅELSE KOMPLEKS PROBLEMLØSNING PÆDAGOGISK/- DIDAKTISK SATSNING Skolerne anvender et stort repertoire af digitale teknologier Skolerne anvender systematisk design procesmodeller i digital fabrikationsundervisning Skolerne har systematisk undervist eleverne I kompleks problemløsning igennem flere undervisningsforløb Skolerne har arbejdet med digital fabrikation og design som en integreret del af skolens undervisningspraksis

FIRE IMPLEMENTERINGSFORMER I. som paradigmeskifte for undervisning II. integreret i visse fag III. som teknologi træning IV. som løsrevet eksperiment

Vi er nået rigtig langt, men vi skal videre Digital fabrikation og design virker i forhold til at støtte elevernes 21.århundredes kompetencer. --- Vi skal udforske undervisningsstrategier, som tager hensyn til de forskellige elevroller (i relation til teknologi) Vi skal udvikle implementeringsstrategier, som sætter aftryk i hele skolens undervisningsportefølje. Vi skal på politisk niveau ændre folkeskolens formål, så den bedre støtter op om 21. århundredes kompetencer (vi får, hvad vi måler).

Udarbejdet af: Adjunkt, Rachel Charlotte Smith Ph.D. Scholar, Kasper Skov Christensen Ph.D. Scholar, Mikkel Hjorth Proferssor, Ole Sejer Iversen Rapport kan hentes fra: http://ebooks.au.dk/index.php/aul/catalog/book/200 MED STØTTE FRA: