Digitale teknologier og øget faglighed

Transkript

1 Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail:

2 Problemstilling: Hvordan kan man understøtte, at investeringer i digital teknologi bidrager til et øget fagligt løft af Folkeskolen? Slide 2

3 Problemstilling: Hvordan kan man understøtte, at investeringer i digital teknologi bidrager til et øget fagligt løft af Folkeskolen? Hvordan kan digitale teknologier (IT) understøtte intentionerne i folkeskolereformen? Slide 3

4 Problemstilling: Hvordan kan man understøtte, at investeringer i digital teknologi bidrager til et øget fagligt løft af Folkeskolen? Hvordan kan digitale teknologier (IT) understøtte intentionerne i folkeskolereformen? Hvorfor er det, at Danmarks førerposition på ITområdet ikke kan aflæses i PISA-rapporter mv Slide 4

5 Nedslag 1. Radikaliteten af udfordringen. 2. Teknologiforståelse. 3. Pejlemærker for anvendelse af digitale teknologier i fremtidens folkeskole. 4. Metoder. Slide 5

6 Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. (Fra aftaleteksten) Slide 6

7 Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Hvorfor? Slide 7

8 Folkeskolereformens it-perspektiv (vision/mål) Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Hvorfor? hvordan? Slide 8

9 Teknologiforståelse Teknologier er hverken neutrale eller har iboende egenskaber. Digitale læremidler og digitale teknologier mere bredt kan indeholde nogle potentialer for mulige handlinger og de kan medvirke til at begrænse mulige handlinger. Brugen af digital teknologi kan derfor både forbedre undervisning, forringe undervisning, eller de kan have uændret målbar effekt på det faglige niveau, (hvilket vist er tilfældet i DK for øjeblikket set bredt over en PISA kam). Slide 9

10 Teknologiforståelse For at kunne udnytte potentialerne i digitale teknologier i pædagogisk sammenhæng er det nødvendigt, at alle aktører på alle niveauer radikalt gør op med de deterministiske forståelser af IT (digital teknologi), som i forskellige former findes overalt i samfundet. Kun med et radikalt anderledes syn på IT, vil det være muligt at udvikle pædagogiske og faglige miljøer, som kan medvirke til at indfri folkeskolereformens intentioner. Slide 10

11 Teknologiforståelse En teori om hvad IT er og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor: Slide 11

12 Teknologiforståelse En teori om hvad IT er og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer, som vi står overfor: Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren): som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem. Slide 12

13 Teknologiforståelse En teori om hvad IT er og det stærkeste billede overhovedet på radikaliteten af både de muligheder og udfordringer som vi står overfor: Professor Niels Ole Finnemann formulerede allerede i 1998 en teori om digitale teknologier (computeren): som et medie der bygger på et helt nyt tegnsystem. Slide 13

14 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 14

15 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 15

16 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 16

17 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 17

18 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 18

19 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 19

20 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 20

21 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 21

22 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 22

23 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 23

24 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 24

25 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 25

26 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 26

27 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 27

28 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 28

29 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet Slide 29

30 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber Slide 30

31 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. The alphabet er ikke neutralt, men det har heller ikke iboende egenskaber - Men det indeholder som alle ved enorme potentialer som kun kan indløses, hvis en række mekanismer er på plads. Slide 31

32 Effekten af teknologiintervention Context: Skole X An action: Ny teknologi Mechanism: Kompetente lærere mv. Outcome: Flere elever lærer mere Pawson og Tilley (1997)

33 Lærerkompetencer ny teknologi: Alfabetet Teknologi (Alfabetet) Pædagogik Fag Slide 33

34 Lærerkompetencer ny teknologi: Alfabetet Teknologi (Alfabetet) Fagdidaktik Pædagogik Fag Slide 34

35 Et tegnsystem og dets radikale konsekvenser. Slide 35

36 Teknologiforståelse potentialet: 1. Digitale teknologier kan være medier, som på baggrund af et nyt sprog (tegnsystem) kan simulere de fleste andre sprog, og som kan danne nye medieformer: Viden kan dermed repræsenteres og distribueres på nye måder med henblik på at flere kan forstå mere. (Formidlings- og kommunikationsperspektiv). 2. Digitale teknologier kan være værktøjer, som kan understøtter effektive eksperimentelle læreprocesser med fokus på produktion af vidensforståelse og forståelsesrefleksion. 3. Digitale teknologier kan være digitale læringsmiljøer, som kan understøtte interaktion, kollaboration og netværksdannelse. Slide 36

37 De fire største fejltagelser i tidligere IT - integrationsforsøg 1. Teknologideterminisme (teknologioptimisme eller teknologiforskrækkelse). 2. De velmenendes ildsjæle og nørdernes uddifferentiering af digitale teknologier som selvstændigt fagområde. 3. En manglende organisationsdidaktisk tænkning. 4. Mangelfulde organisatoriske forandringsstrategier. (Innovationsforståelse). Slide 37

38 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Pædagogik Fag Slide 38

39 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pædagogik Fag Slide 39

40 Lærerkompetencer digitale teknologier: Pædagogik Digital teknologi (IT) Fag Første IT - integrationsforsøg Pejlemærke: a) Virksomheders teknologibrug b) Hverdagslivets gadget-bølger (Konsekvens: Bærebare pc, IWB, IPads, robotteknologi) Slide 40

41 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Andet ITintegrationsforsøg Pædagogik Fag Slide 41

42 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Første IT - integrationsforsøg Pejlemærke: a) Generelt: civilsamfundets Pædagogik mediebrug b) Specifikt: børns uformelle mediebrug Konsekvens: Satsning på IT-vejledere og medie(elev)-patruljer Fag Slide 42

43 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Tredje ITintegrationsforsøg Pædagogik Fag Slide 43

44 Lærerkompetencer digitale teknologier: Digital teknologi (IT) Tredje ITintegrationsforsøg Pædagogik Fag Pejlemærke: Fagdidaktisk udvikling med fokus på skolefagenes basisfag (basisfaglig fagdidaktik) Slide 44

45 Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik) Slide 45

46 Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik) Digitale teknologier er i dag en integreret del af en række basisfags indhold og/eller metoder. Slide 46

47 Pejlemærke: Fagdidaktik (it-fagdidaktik) En række skolefag har allerede i dag (jf. Fælles Mål) integreret digitale teknologier i fagets indhold og/eller metoder. Og med Folkeskolereformen er der et klart mål om, at dette skal videreudvikles og være et grundvilkår i alle fag. Udvikling af fagene Fagene skal udvikles systematisk og dynamisk. Den nyeste viden skal danne grundlag for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og den faglige udvikling af fagene. (Fra aftaleteksten) Slide 47

48 Organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene. Slide 48

49 Organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene Slide 49

50 Organisationsdidaktisk tænkning Fagdidaktisk (it-fagdidaktisk) udvikling kan ikke stå alene 1. Strategisk didaktisk analyse og beslutninger. 2. Taktisk didaktisk analyse og beslutninger. 3. Operationel didaktisk analyse og beslutninger. Slide 50

51 Organisationsdidaktik lineær og relationel Operationel Operationel Taktisk Strategisk Taktisk Strategisk Slide 51

52 Mangelfulde organisatoriske forandringsstrategier (Innovationsforståelse) a) Episodisk eller løbende/vedvarende innovation? b) Inkrementel og/eller radikal innovation af skolen? c) Innovationsmetoden: Implementeringsstrategi eller designtænkning? Slide 52

53 Episodisk eller løbende/vedvarende innovation? Projektitis eller udvikling af organisationskulturen i form af ny blivende praksis? Slide 53

54 Inkrementel og/eller radikal innovation af skolen? Inkrementel innovation i form af små forbedringer af praksis, som enten effektiviserer eller udvider vores muligheder er ok (digitaliseringsstrategien). Vær på vagt overfor konsulentagtige skalamodeller, som underkender inkrementel innovation. Eks a: Erstatning forstærkning transformation (Robertson 2012) Eks b: SAMR: Substitution, Augmentation, Modification and Redefinition (Puentedura ikke publiceret). Men kombiner inkrementel og radikal innovation Folkeskolereformen pejler (også) mod radikal innovation af Folkeskolen. Slide 54

55 Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver Skole Radikal innovation af det skolekoncept vi udtænkte for 200 år siden. Den åbne skole Skal åbne for det omgivende samfund. Den understøttende undervisning Skal åbne skolen mod den omgivende verden -- gennem kobling af teori og praksis og undervisning som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. (Fra aftaleteksten) Slide 55

56 Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver Skole Radikal innovation af det skolekoncept vi udtænkte for 200 år siden. Den åbne skole Skal åbne for det omgivende samfund. Den understøttende undervisning Skal åbne skolen mod den omgivende verden -- gennem kobling af teori og praksis og undervisning som tager udgangspunkt I virkelighedsnære problemstillinger. (Fra aftaleteksten) Inkrementelle eksempler i aftaleteksten Slide 56

57 Folkeskolereformens radikale innovationsperspektiver Skole Radikal innovation af det skolekoncept vi udtænkte for 200 år siden. Den åbne skole Skal åbne for det omgivende samfund Den understøttende undervisning Skal åbne skolen mod den omgivende verden -- gennem kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt I virkelighedsnære problemstillinger. Et eksempel: At kigge ind i fremtiden - Skolen i videns- og netværkssamfundet digitale koblinger mellem skole og skolens omverden. Slide 57

58 Forandringsstrategier: implementering eller designtænkning? Designtænkning i elevernes læreprocesser med IT (Inspiration Stanford Universitys d-school ) Designtænkning i lærernes kollegiale og fælles faglig udvikling af ny undervisning med digitale teknologier (Eks. med inspiration fra Teaching as a Design Science, Laurillard, 2012 eller den japanske lesson study-model Designtænkning i den forskningsbaserede produktion af ny praksisnær viden og anvendelsesorienterede undervisningsdesigns i et samarbejde med praksis) (Inspiration Design Based Research 108) Slide 58

59 Forskning og udvikling som designproces Slide 59