ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10.
|
|
|
- Helle Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENDNU ET MEEBOOK- FORLØB TIL OPGAVE 10. Forfattere: Anders Peter Hansen, Nele Line Loftlund Lilholm, Nikolaj Rostrup, Ole Kjær Thomasen side 1
2 KAPITEL 1 LÆRERVEJLEDNING Til læreren Forløbet sammensætter en række undervisningsprincipper, som er inspireret af nedenstående designprocescirkel, der er udviklet af Aarhus Universitet. Undervisningsforløbet har fokus på at udvikle elevernes evner til at imødekomme det 21. århundreds kompetencer i form af: Kritisk tænkning Kommunikation og samarbejde Design, digital fabrikation og innovation Kompleks problemløsning Teknologisk mestring Digital medborgerskab Fag Tværfagligt Klassetrin Mellentrin/overbygningen. Beskrivelse Undervisningsmaterialet skal ses som en didaktisk skabelon, der kan anvendes i forbindelse med udvikling af forløb indenfor design og digital fabrikation. Overordnet set bør undervisningsforløbet sigte mod, at eleverne øver sig i, at forholde sig til og handle på komplekse, samfundsmæssige problemstillinger (dilemmaorienterede). Et undervisningsforløb hvor eleverne skal arbejde med virkelige samfundsmæssige problemstillinger igennem en række teknikker, som har til hensigt at skærpe elevernes fantasi, kreativitet, medskabende, samarbejde, eksperimenterende og samfundsforståelse. Formål At øge elevernes forståelse for kreative, undersøgende, medskabende refleksive processer At opøve elevernes forståelse for forskellige præsentationsformer At lære eleverne at samarbejde kollaborativ læring At lære eleverne at få og give feedback til hinanden At øge eleverne forståelse og brug af digitale teknologier At øge eleverne bevidshed om at de kan være med til at løse store samfundsmæssige og komplekse problemstillinger Hvor lang tid tager undervisningsforløbet? Ca. 25 timer (min. 4 lektioner pr. uge) Forberedelse Læreren skal inden forløbet går igang have valgt en samfundsmæssig problemstilling, en udfordring eller et dilemma som klassen skal arbejde med (for inspiration til dilemmaorienterede problemstillinger se LINKS) Der skal udarbejdes et design breif (en overordnet rammesætning med dilemmaets problemstillig, designforventninger og krav) til eleverne. (for inspiration til "Design brief" se LINKS) side 2
3 Hele holdet af elever bliver præsenteret for det samme design breif, men grupperne vil arbejde selvstændigt med deres selvvalgte designopgave (en opgave eleverne rammesætter på baggrund af opgavens design brief). Eleverne inddeles på forhånd i grupper á 3 4 elever. Hvad skal man bruge: Til læreren: Udskriv relevante arbejdsark (for arbejdsark se LINKS) Skolen/FabLabbet bør indeholde et bredt udvalg af digitale fabrikationseknologier, fx. vinylskærer, 3d printere, Arduino, robotteknologi, MakeyMakey eller lignende Alle grupper bør have følgende materialer tilrådighed: Computer Kamera (mobil) Fysiske materialer til mock up og prototyper Post it blokke, tuscher, malertape, alm. tape, A4 papir, A3 papir, plakat papir, plancher Opslagstavle Forløbets opbygning: Eleverne skal igennem 6 iterative faser, hvor de udvikler, designer, formidler, præsentere, argumentere for valg og reflektere over deres designopgave og design koncept. * Design Opgaven Eleverne designer egen designopgave på baggrund af design brief * Feltstudie Lave empiriske undersøgelser der søger at understøtte eller reframe (redefinere) designopgaven * Idegenering Ved hjælp af ideudviklingsteknikker, udvikler gruppen idéer der, på baggrund af feltstudiets undersøgelser, påvirker designopgaven * Digital fabrikation Ved hjælp af digitale fabrikationsteknologier fabrikeres der prototyper, der søger at løse eller reframe designopgavens problemstilling * Argumentation Alle valg bliver truffet på baggrund af refleksion og argumentation. * Refleksion Eleverne reflekterer over valg/fravalg og over hvilke designkompetencer de har tilegnet sig i løbet af processen. side 3
4 KAPITEL 2 DESIGN PROCES CIRKEL side 4
5 Designproces cirkel Designprocesser består af en række forbundne punkter. Nogle gange går man fra det ene punkt til det næste, rundt i cirklen, men ofte bliver man nød til at springe frem og tilbage i cirkelens punkter, fordi man løbende bliver klogere og derfor har brug for at ændre noget i projektet. DESIGN OPGAVE: Design opgaven beskriver det problemfelt man ønsker at arbejde sig ind i. Man forholder sig IKKE til gode idéer, materialer eller teknologier og fabrikationsmuligheder. FELTSTUDIE: I feltstudiet UNDERSØGER man sit arbejdsfelt. Man stiller skarpt på, hvad man har brug for at lære, for at kunne løse sin design opgave. Man bruger IKKE sin egen viden eller mavefornemmelse, men undersøger omverdenen. IDÉGENERERING: Nu skabes der idéer mange og forskellige idéer. Pas på, du ikke kommer til at elske din egen første idé, men at du kommer frem med flere og forskellige idéer. Det er ALDRIG den første idé, der er den bedste det den er et VIGTIGT skridt på vejen. FABRIKATION: Vælg teknologier og materialer, der kan bringe jeres prototype ind i verdenen. Vær kritisk i forhold til hvilke teknologier og materialer I vælger. ARGUMENTATION: I skal kunne begrunde jeres valg. Intet må være tilfældigt. REFLEKSION: I virkeliggøre jeres projekt, ved at sætte det i verdenen. Det er også i refleksionsfasen, I forholder jer til, hvad I har lært af processen og hvad I kan bringe med jer ind i nye projekter. Udviklet af Aarhus Universitet Hæng Procescirklen op Hæng Procescirklen op på jeres arbejdsvæg. side 5
6 REFLEKSION 1: Kompleks problemløsning: Jeg ved hvad Designproces cirklens forskellige punkter betyder 2: Jeg ved hvor jeg kan finde viden om Designproces cirkelens forskellige punkter KAPITEL 3 DESIGN OPGAVE Design krav Jeres projekt skal opfylde følgende kriterier: Projektet skal være baseret på et dilemma Digital teknologi skal indgå i fabrikationsproces Projektet skal skabe værdi for en afgrænset målgruppe Fabrikation skal indeholde interaktivitet med brugeren/målgruppen I skal kunne argumenterer for alle jeres valg og fravalg I skal dokumenterer jeres forskellige processer, valg/fravalg og refleksioner Hæng Design Opgaven op Lav et skilt med "Design Opgave" på et A3 papir og hæng det op på jeres arbejdsvæg. BESKRIV JERES DESIGN OPGAVE Hvilken problemstilling vil I gerne arbejde med? Skriv jeres problemstilling på en stor Post It note og sæt det op på jeres "Design Opgave". Hæng Målgruppen op Lav et skilt med "Målgruppe" på et A3 papir og hæng det op på jeres arbejdsvæg. side 6
7 BESKRIV JERES MÅLGRUPPE Hvem forstiller I jer, jeres projekt skal henvende sig til? Hvorfor skal jeres projekt henvende sig til netop denne målgruppe? Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt dem op på papiret med jeres målgruppe. Hæng Dilemmaet op Lav et skilt med "Dilemma" på et A3 papir og hæng det op på jeres arbjedsvæg. REFLEKSION 1: I hvor høj grad har I formået at samarbejde om udvikling af jeres design opgave? 2: Har I været i stand til at definere en præcis målgruppe? 3: Ved I hvad et dilemma er? 4: I hvor høj grad har I været i stand til at få øje på et spændende dilemma? side 7
8 KAPITEL 4 FELTSTUDIE Hæng Feltstudiet op Lav et skilt med "Feltstudie" på et A3 papir og hæng det op på jeres arbjedsvæg. Spørgeskema Et spørgeskema er en videnskabelig metode, indeholdende en række af spørgsmål, der anvendes til at indhente viden fra svarpersonen. Interview Et journalistisk interview er en struktureret samtale med aftalte roller, hvor en journalist stiller spørgsmål til en eller flere interviewpersoner for at få oplysninger og citater til en journalistisk fortælling. Interviews foregår oftest mundtligt men kan også finde sted skriftligt, for eksempel via e mail eller chatsamtaler. Observation Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man sanser. Observationer kan involvere alle sanser og kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd osv.). I observationer skærpes jeres opmærksomhed i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. HVAD VIL I UNDERSØGE? Beskriv hvad I gerne vil finde ud af. Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres feltstudie. side 8
9 VALG AF UNDERSØGELSESMETODE Hvilken metode vil I bruge til at lave jeres undersøgelse? Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres feltstudie. MÅLGRUPPE FOR UNDERSØGELSE Hvem er undersøgelsens målgruppe? Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres feltstudie. ARGUMENTATION - PITCH Forbered et et pitch (en kort præsentation max. 30 sek.) for holdet, hvor I forklarer 1. hvad I vil undersøge 2. hvordan I vil undersøge det 3. hvad I forventer at bruge resultaterne til side 9
10 FORBERED JERES UNDERSØGELSE Hvad skal I bruge af materialer for at lave jeres undersøgelse? Fx. Videooptager, lydoptager, papir, blyanter osv. Hvem laver hvad? Fx. Hvem stiller spørgsmål, hvem skriver ned, hvem observerer, hvem analyserer data osv. Hvornår kan I lave jeres undersøgelse? Hvordan får I kontakt til jeres undersøgelses målgruppe/kontaktperson? Fx. Google Analyse (spørgeskema), Facebook, aftaler (interview og observationer) osv. Udskriv jeres dokumenter I kan ikke regne med, I har internetforbindelse! REFLEKSION side 10
11 1: Kritisk tænkning: Jeg kan genkende udvalgte undersøgelsesmetoders forskellige fordele og ulemper og kritisk vælge mine metoder på denne baggrund 2: Kritisk tænkning: Jeg kan forholde mig kritisk og analyserende til data, vi har indsamlet i feltstudiets undersøgelser. KAPITEL 5 IDÉGENERERING SKITSETEGNING - ØVELSE Øvelsen må max. tage 20 min Tegn en eller flere hurtige skitser af jeres idéer (max. 10 min.) Skift til at pitch jeres idéer for hinanden de øvrige gruppemedlemmer giver konkret, kærlig og konstruktiv feedback i form af noter på store Post It's (max. 10 min.) Post It's bruges efterfølgende til argumentation for udvælgelse af en eller flere idéer. side 11
12 MODELBYGNING - ØVELSE Byg hver især en model af jeres idé Forklar de andre i gruppen, hvordan jeres model virker og hvorfor I har valgt at bygge den på netop denne måde ARGUMENTATION - PITCH Forbered et kort pitch, hvor I argumentere for, hvorfor det netop er din idé, der er den bedste i forhold til jeres designopgave og feltstudiets resultater. Når alle i gruppen har fremlagt en eller flere idéer for gruppen, skal I i fællesskab udvælge den eller de idéer, I ønsker at gå videre med. HUSK: Jeres valg af idé skal hænge sammen med jeres undersøgelser fra feltstudiet og designopgavens krav. Hvis det ikke gør det, skal I enten 1. gå tilbage og lave jeres designopgave om og lave nye undersøgelser, der undersøger jeres NYE designopgave 2. Vælge en idé, som passer til designopgaven og resultaterne fra feltstudiet 3. Hvis ingen af jeres idéer passer til designopgaven og feltstudiets resultater, skal I udvikle nye idéer og lave argumentations pitch igen. side 12
13 KAPITEL 6 FABRIKATION Hæng Fabrikationen op Lav et skilt med "Fabrikation" på et A3 papir og hæng det op på jeres arbjedsvæg. BESKRIV JERES VALG AF TEKNOLOGIER Hvilke teknologier har I valgt? Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres fabrikation. BEGRUND JERES VALG AF TEKNOLOGIER Hvorfor har I netop valgt disse teknologier? Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres fabrikation. TEKNOLOGIFORSTÅELSE Beskriv hvordan jeres teknologier virker Gå på nettet og find links til tre forskellige eksempler på, hvordan teknologierne har været brugt i andre sammenhænge. side 13
14 HVILKE ØVRIGE MATERIALER HAR I VALGT? Beskriv hvilke øvrige materialer, I forventer at skulle bruge. Skriv jeres besvarelser på store Post It notes og sæt det op på papiret med jeres fabrikation. BEGRUND JERES VALG AF ØVRIGE MATERIALER Hvorfor har I netop valgt disse materialer? MATERIALEFORSTÅELSE Beskriv hvilke egenskaber jeres valgte materialer har. Fx.: Staniol kan foldes og lede strøm. Gaffatape kan klistre i våde rum. side 14
15 REFLEKSION 1: Kritisk tænkning: Jeg ved hvordan udvalgte teknologier omkring mig fungerer og er i stand til at træffe kritiske valg på baggrund af denne viden. 2: Teknologisk mestring: Jeg forstår hvordan udvalgt teknologi er designet og er i stand til at udnytte denne teknologi i design processer. KAPITEL 7 ARGUMENTATION ARGUMENTATION - ØVELSE Brug jeres arbejdsvæg til at beskrive hvordan jeres projekt har udviklet sig. Fx. fra Design opgave til virkeliggørelse eller fra en fase til en anden fase. Hvilke områder har I lavet om undervejs? Jeres valg skal være taget på baggrund af et argument. Fx. vi bruger 3d print til at lave knappen med, FORDI den skal kunne modstå vand. Lav et kort skuespil, hvor I "opfører" jeres argumentation. Optag skuespillet på video og del den med holdet HUSK, det må gerne være sjovt: ) side 15
16 KAPITEL 8 REFLEKSION VIRKELIGGØRELSE AF PROJEKT Beskriv hvordan I vil sætte jeres projekt ud i verden. Fx. overrækkelse, præsentation, offentliggørelse, afvikling eller andet HUSK: Jeres projekt skal rette sig mod jeres målgruppe REFLEKSION 1: Kompleks problemløsning: Jeg har fået metoder og redskaber, som jeg bruge i kommende projekter 2: Kompleks problemløsning: Jeg kan genkende, forholde mig til og handle på komplekse, dilemma orienterede problemstillinger 3: Digital medborgerskab: Jeg har fået redskaber, jeg kan bruge til at ændre mit eget liv/samfund 4: Design, digital fabrikation og innovation: Jeg har virkeliggjort et projekt sat et projekt i verden. 5: Teknologisk mestring: I hvor høj grad føler du, at du kan bruge de teknologier I har brugt i dette projekt, i et fremtidigt projekt? side 16
Designtænkning og Digital fabrikation
Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:
Metodesamling til elever
Metodesamling til elever I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen
Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal
METODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
1. Hvilke problemstilinger?
Elevmaterialer 1. Hvilke problemstilinger? Herunder skal du skrive så mange problemstillinger, du kan komme i tanker om. En problemstilling indeholder et problem, der er formuleret så konkret, at du har
Teknologiforståelse. Måloversigt
Teknologiforståelse Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget teknologiforståelse udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE
PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet MED STØTTE FRA: ET FABLAB ER: Et hybridt læringslaboratorie, der kombinerer digital fabrikation, design tænkning,
TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik
Teknologiforståelse præsentation af faglighed og pædagogik DENNE KORTE, INTRODUCERENDE TEKST PRÆSENTERER TEKNOLOGFORSTÅELSE SOM FAGLIGHED OG PEGER PÅ NOGLE AF DE DIDAKTISKE FORSTÅELSER, SOM ER EN KONSTITUERENDE
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse
Computational Empowerment: at fremme åndsfrihed og medborgerskab i en algoritme-centreret verden
Computational Empowerment: at fremme åndsfrihed og medborgerskab i en algoritme-centreret verden 25.APRIL 2018 PROFESSOR Engagingexperience.dk/Fablearn18.pdf [email protected] MOD NYE MÅL HVAD? HVORDAN?
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Guide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Velkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
[email protected] Udfordringer for den digitale fabrikation i folkeskolen
[email protected] Udfordringer for den digitale fabrikation i folkeskolen Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet What is a FabLab@school? [US] A educational
Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Format og vejledning til de didaktiske prototyper
Format og vejledning til de didaktiske prototyper 1. Introduktion til formatet Formatet indeholder tre ressourcer til planlægning af forløb: 1. Didaktiske designprincipper 2. Loop-pakker 3. Forløbsmodel
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Lærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Elevers kendskab til IT og design Resultater fra [email protected] survey. Mikkel Hjorth, PhD-studerende Aarhus Universitet [email protected].
Elevers kendskab til IT og design Resultater fra [email protected] survey Mikkel Hjorth, PhD-studerende Aarhus Universitet [email protected] Resultater Eleverne tilgår digital teknologi og indhold som konsumenter
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE. Legeværkstedet. Blok
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG - MELLEMTRIN 4. KLASSE Legeværkstedet Blok 8+9+10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 3 2. Mål og faglige
KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)
KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Metoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?
HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ? OG HVORFOR SÅ DET? FAGENE SKAL TILSAMMEN OPFYLDE FOLKESKOLEN FORMÅL: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Designprocesser og digital fabrikation
Designprocesser og digital fabrikation -Lærerrollen som vejleder og facilitator samt elevens motivation Studiegruppe: Vejle3 Forfattere: Per Ravn Johannes van Roest Dahl Rasmus Bille Poulsen side 1 Lærervejledning
LISE - Camp Fase2 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase2 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 2 fem lektioner Materialer: Post - It, LISE Øvelser
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE. Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3)
TEKNOLOGIFORSTÅELSE SOM FAG UDSKOLING 7. KLASSE Kryptering, overvågning og data i klassen og samfundet (3:3) Indholdsfortegnelse 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
LÆRERVEJLEDNING. Matematik -6. klase. Hasle bakker 4.-6.klassetrin
LÆRERVEJLEDNING Matematik -6. klase Hasle bakker 4.-6.klassetrin Lærervejledningen Forord: Hasle bakker forløbet er et nyskabende undervisningsmateriale hvor teknologien, i form af mobiltelefonen og dens
AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i fysik/kemi Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i naturfag
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Kreativ produktudvikling
Obligatorisk projektopgave - kreativ produktudvikling Kreativ produktudvikling Introduktion Formålet med dette inspirationsforløb er at sætte fokus på kreativ produktudvikling, for at skabe produkter der
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.
Forløb til indskoling: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Læringsmål: Fortæl en god historie 2-4 lektioner Forståelsesfase Læse børnelitteratur, billedbøger for klassen. Forstå modtagers behov/problem: Litteratursamtaler
Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
MATEMATIK 4. KLASSE. Robotter og banestreger
MATEMATIK 4. KLASSE Robotter og banestreger INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 3 1.2 Rammer og praktiske forhold... 4 2. Mål og faglige begreber... 6 3. Forløbsnær del...
Programmering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
LISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Design Thinking i den daglige praksis. 21. September 2018
Design Thinking i den daglige praksis 21. September 2018 Plan for dagen 09.00 09.15: Velkomst og opstart 09.15 10.00: Intro til teorien bag Design Thinking 10.00 10.15: Pause 10.15 12.00: Ane Schjødt Koch
Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
